Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1
Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser udviklingen indenfor kommunens eget ressourceforbrug og CO 2 -udledning. Indhold: Udviklingen indenfor CO 2 -udledningen 3 CO2-reduktionen i 212 3 Udviklingen indenfor el, varme og vandforbrug 5 Elforbruget 5 Varmeforbruget 6 Vandforbruget 7 En styrket indsats 7 CO 2 -opgørelse 27-212 8 El 27-212 9 Fjernvarme 26-212 1 Bygas 27-212 11 Fyringsolie 27-212 11 Tjenestekørsel 27-212 12 Offentlig transport 28-212 13 Vandforbrug 26-212 14 Opgørelsens omfang 15 Datagrundlag 15 Beregningsforudsætninger 15 2
Ton CO2 Udviklingen indenfor CO2-udledningen I 28 indgik Frederiksberg Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål var en CO 2 -reduktion på 2% årligt for kommunen som virksomhed fra 28 til 212, med 27 som referenceår. I 213 fornyede Frederiksberg Kommune klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, og denne gang blev CO 2 -reduktionsmålet sat til 3% årligt. På baggrund af data for energiforbrug i bygninger, gadebelysning og transport, er der foretaget en beregning af CO 2 -udledningen for Frederiksberg Kommune som virksomhed. Konklusionen er at det går den rigtige vej: I 28 blev kurven over CO 2 -udledningen knækket og siden da er det gået den rette vej. 2. 19. 18. 17. 16. 15. 14. 13. 12. 11. 1. Kommunens CO2 udledning Ton CO2 19.19 19.392 18.827 18.362 17.665 16.143 I 27 omfattede det grønne regnskab kun energiforbruget i kommunens bygninger. I 28 udvidede vi det grønne regnskab til også at omfatte offentlig transport, og i 29 udvidede vi det endnu engang, så det også omfatter gadebelysning. Diagrammet viser imidlertid CO2 udledningen fra energiforbrug i bygninger, offentlig transport og gadebelysning i hele perioden 27 til 212. For at kunne sammenligne tallene i hele perioden har vi sat CO2-udledningen fra offentlig transport i 27 til det samme som i 28, da vi først fik data for offentlig transport fra 28. Vi har sat CO2-udledningen fra gadebelysning i 27 og 28 til det samme som i 29, da vi først fik data for gadebelysningen fra 29 Diagrammet viser et fald i CO2 udledningen fra 27 til 212 på i alt 15,1 % For at overholde klimakommuneaftalen gældende fra 28 til 212 skulle Frederiksberg sænke sin CO2 udledning med 2% årligt og i alt 1% fra 28-212 med 27 som referenceår. Kommunens politiske mål blev senere skærpet til en reduktion på 3% om året eller samlet set 15% fra 28-212. Begge mål er opfyldt. CO2-reduktionen i 212 I 212 var reduktionen på hele 8,6 %. Heraf skyldes 4,6% en reel reduktion i energiforbruget, mens 4% skyldes at Frederiksberg Kommune har valgt at købe 1% af sit el-forbrug som CO 2 -neutraliseret strøm gennem GlobalEnergi fra Seas NVE. 3
CO 2 -reduktionen på 4,6% har Frederiksberg Kommune særlig grund til at være stolte over. Normalt skyldes en del af CO 2 -reduktionen den løbende omstilling til mere vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen. Men i 211 og 212 har CO 2 -udledningen per kwh fjernvarme været den samme. Derfor skyldes de 4,6% udelukkende energibesparelser. For eksempel er elforbruget faldet markant på Rådhuset og på hovedbiblioteket, blandt andet som følge af mere energirigtig belysning, og Frederiksberg Kommunes investeringer i energirigtig gadebelysning har endnu engang givet store el-besparelser. Og så er der en lang række andre institutioner, store som små, hvor miljøambassadørerne har medvirket til at spare el. Kommunens bygninger har generelt formået at sænke varmeforbruget. Dette skyldes forbedringer i driften af fjernvarmeanlæggene, som er gennemført af FK-Ejendoms energiteam i samarbejde med ejendommenes miljøambassadører. Endelig er der et fald i forbruget af fyringsolie og bygas. Faldet i bygas skyldes primært Søndermark Kirkegårds overgang til fjernvarme. I slutningen af 21 hjemtog Frederiksberg Kommune renovationskørslen. Dette har øget kommunens CO 2 - udledning med 3,%. Samlet set falder CO 2- udledningen dog stadig på trods af, at renovationskørslen nu medregnes. Dataene for CO 2 -udledningen fra renovationskørslen har vist sig at være mangelfulde for 211, og disse er derfor revideret i 212-regnskabet, hvilket har ændret opgørelsen for 211, så CO 2 -reduktionen i 211 nu er beregnet til 3,8% hvor den tidligere var beregnet til 4,5%. Det skal bemærkes, at ved udregning af CO 2 -udledningen medregner vi ikke den omstilling til mere vedvarende energi i elproduktionen, der er gennemført i Danmark. Vi medregner dog omstillingen til mere vedvarende energi inden for fjernvarmen. Dette skyldes, at vi følger Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til klimakommuner, hvor elforsyningen ikke regnes for et kommunalt tiltag - i modsætning til fjernvarmeforsyningen. 4
kwh Udviklingen indenfor el, varme og vandforbrug Kommunalbestyrelsen vedtog i 28 en bæredygtighedsstrategi med mål for el, varme og vand. Elforbruget Mål: Forbruget af el til driften af egne bygninger skal reduceres med 5% i 212 set i forhold til 26-niveau. Status: Målet er ikke opfyldt. Elforbruget er faldet med 2,7% fra 27 1 til 212. For gadebelysningen er elforbruget faldet med 7,8 % fra 29 2 til 212 Elforbrug 27-212 16.. 14.. 12.. 1.. 8.. 6.. 4.. 2.. Kommunale bygninger Gadebelysning Det har været en stor udfordring at reducere elforbruget, men i 211 lykkedes det endelig at knække kurven, som har været stigende siden 28. Stigningen i elforbruget skyldes forskellige faktorer. Der er blevet indkøbt yderligere teknik såsom IT, smartboards til skolerne, nye køkkener i daginstitutionerne osv. Der er også sket ændringer i brugen af bygningerne og en stigning i antallet af brugere, og der er udført udvidelser af bygningsmassen. Disse aktiviteter betyder, at forbruget samlet set er steget på trods af, at der gennemføres tiltag som har reduceret elforbruget. Faldet i elforbruget siden 211 skyldes effekten af en række energirenoveringsprojekter, som fx rådhuset og svømmehallen, samt en større indsats for at skifte til energibesparende belysning og påvirke adfærden i institutioner og ejendomme gennem miljøambassadørnetværket. I 212 er forbruget faldet yderligere. Dette skyldes blandt andet et fortsat nedsat forbrug på rådhuset samt på hovedbiblioteket. Faldet viser, at det kan lade sig gøre at knække kurven - så der er god grund til at fortsætte indsatsen. 1 I 26 overgik kommunens el-leverance fra Frederiksberg Forsyning til DONG Energy. Dette gav problemer med opgørelsen af elforbruget i de kommunale ejendomme, da datagrundlaget fra de to virksomheder ikke er sammenligneligt. Derfor beregnes elbesparelsen i forhold til 27 i stedet for 26. 2 Data for gadebelysning kom først med i det grønne regnskab fra 29. 5
kwh Varmeforbruget Mål: Forbruget af varme til driften af egne bygninger skal reduceres med 5% i 212 set i forhold til 26- niveau Status: Målet er opfyldt idet fjernvarmeforbruget er faldet med 12,8% fra 26 til 212 3.. Fjernvarme 26-212 25.. 2.. 15.. 1.. 5.. 26 Fjernvarmeforbruget er faldet hvis man sammenligner 26 og 212, men forbruget er meget svingende fra år til år, og steg f.eks. med 4% fra 21 til 211. Det svingende fjernvarmeforbrug skyldes mange forskellige faktorer, men det viser, at der fortsat er et stort potentiale for energirenoveringer og optimering af driften. I 212 var fjernvarmeforbruget på det hidtil laveste niveau. Mange af kommunens ejendomme og institutioner har bidraget til faldet i fjernvarmeforbruget. Dette skyldes forbedringer i driften af fjernvarmeanlæggene, som er gennemført af FK-Ejendoms energiteam i samarbejde med ejendommenes miljøambassadører. 6
m3 Vandforbruget Mål: Forbruget af vand til driften af egne bygninger skal reduceres med 5% i 212 set i forhold til 26- niveau Status: Målet var opfyldt i 211, men en stigning i forbruget i 212 gør at vandforbruget kun er faldet med 4,6% fra 26 til 212 25 Vandforbrug 26-212 2 15 1 5 26 Vandforbruget har været svingende i perioden 26-212, men der er en faldende tendens fra 29 til 211, dog med en stigning igen i 212. I de seneste år har fokus i høj grad været på reduktion af energiforbruget og i mindre grad på vandbesparelser, som heller ikke indgår i ESCOprojektet. Her er der plads til en styrket indsats. En styrket indsats Det grønne regnskab viser, at udviklingen går den rigtige vej, men det viser også, at der er et potentiale for yderligere energi- og vandbesparelser. Vi har i 212/213 igangsat en større, samlet indsats, der består af et nyt energistyringssystem, ESCO Frederiksberg og etableringen af et miljøambassadørnetværk. Energistyringssystemet og miljøambassadørnetværket vil danne udgangspunktet for en løbende optimering af drift og forbrug for ejendomme og institutioner, og sammen med den omfattende energirenovering, der gennemføres i forbindelse med ESCO Frederiksberg, forventer vi at opnå en række store energibesparelser. Det nye energistyringssystem skal desuden sikre at vi i fremtiden har et mere præcist datagrundlag. Frederiksberg Kommune har også igangsat arbejdet med en strategisk energiplan, som kommer til at rumme kommunens fremtidige mål for reduktion af energiforbruget og CO 2 -udledningen. På de næste sider findes tal og grafer for CO2-udledning og forbrug af el, varme, gas, transport og vand. 7
CO2-opgørelse 27-212 Samlet opgørelse Ton El - Kommunale bygninger i alt 8.852 8.719 8.943 9.185 8.79 8.614 Administrationsbygninger 1.832 1.812 1.837 1.949 1.81 1.726 Skoler 1.164 1.244 1.23 1.392 1.334 1.318 Daginstitutioner 1.616 1.493 1.572 1.617 1.547 1.565 Fritids- og ungdomsklubber 183 166 198 194 29 224 Ældrepleje 1.558 1.596 1.641 1.635 1.623 1.63 Specialinstitutioner 65 47 38 42 43 41 Kulturinstitutioner 33 33 41 39 36 264 Andre kommunale bygninger 356 371 388 352 358 343 Idrætsanlæg 1.748 1.687 1.629 1.614 1.426 1.52 Fjernvarme - kommunale bygninger i alt 3.9 3.494 3.243 2.653 2.513 2.321 Administrationsbygninger 717 717 655 562 524 474 Skoler 787 943 873 738 674 613 Daginstitutioner 481 485 458 381 384 366 Fritids- og ungdomsklubber 194 232 216 184 169 159 Ældrepleje 329 433 45 328 325 36 Specialinstitutioner 13 15 15 11 11 8 Kulturinstitutioner 146 14 14 15 1 9 Idrætsanlæg 424 534 482 344 326 36 Fyringsolie - kommunale bygninger i alt 113 111 17 5 8 51 Sum til og med tjenestekørsel: Gas - Kommunale bygninger i alt 19 194 12 99 74 28 Tjenestekørsel i alt 46 48 437 497 94 937 12.624 12.998 12.85 12.484 12.316 11.951 Ændring 27-28: 3, % Tjenestebiler 444 456 415 476 51 516 Taxa 16 24 22 21 17 14 Sum til og med offentlig transport: Renovations-kørsel, hjemtaget ultimo 21 413 47 Offentlig transport i alt 4.836 4.419 4.375 3.858 3.459 17.834 17.269 16.859 16.174 15.41 Ændring 28-29: -3,2 % Busser 4.743 4.335 4.316 3.812 3.417 Flex transport 93 84 59 46 42 Sum til og med gadebelysning: Gadebelysning i alt 1.559 1.52 1.491 1.438 18.827 18.362 17.665 16.848 Ændring 29-21: -2,5 % Global Energi (GE) fra SEAS NVE, CO 2-neutral 75 Sum til og med Global Energi 16.143 OBS! Data for renovationskørslen var i 211 mangelfulde og er derfor revideret i 212, hvilket ændrer CO2-opgørelsen for 211 Ændring 21-211 -3,8 % Ændring 211-212 -4,6 % u. GE Ændring 211-212 -8,6 % m. GE 8
kwh El 27-212 Kommunale bygninger 27-212 Kommunale bygninger kwh CO 2 kwh CO 2 fast CO 2 reel kwh CO 2 fast CO 2 reel kwh CO 2 fast CO 2 reel kwh CO 2 fast CO 2 reel kwh CO 2 fast CO 2 reel Adm. Bygninger 3.18.73 1.832 2.984.571 1.812 1.465 3.26.514 1.837 1.61 3.211.84 1.949 1.583 2.981.675 1.81 1.258 2.843.737 1.726 953 Skoler 1.918.324 1.164 2.49.623 1.244 1.6 2.26.2 1.23 1.72 2.294.61 1.392 1.131 2.197.235 1.334 927 2.171.72 1.318 727 Daginstitutioner 2.662.96 1.616 2.46.12 1.493 1.28 2.59.277 1.572 1.37 2.664.164 1.617 1.313 2.549.192 1.547 1.76 2.578.92 1.565 864 Fritids- og ungdomsklubber 3.828 183 273.53 166 134 325.871 198 172 319.434 194 157 343.599 29 145 369.587 224 124 Ældrepleje 2.567.146 1.558 2.629.973 1.596 1.291 2.74.175 1.641 1.431 2.693.77 1.635 1.328 2.673.619 1.623 1.128 2.685.446 1.63 9 Specialinstitutioner 16.647 65 77.35 47 38 62.81 38 33 69.964 42 34 7.76 43 3 67.517 41 23 Kulturinstitutioner 542.945 33 498.497 33 245 674.818 41 357 642.57 39 317 592.392 36 25 435.56 264 146 Andre kommunale bygninger (Vej & Park) 585.92 356 611.465 371 3 639.136 388 338 579.296 352 286 59.516 358 249 564.498 343 189 Idrætsanlæg 2.88.51 1.748 2.778.994 1.687 1.364 2.683.538 1.629 1.42 2.658.772 1.614 1.311 2.349.484 1.426 991 2.474.533 1.52 829 Total kommunale bygninger 14.583.56 8.852 14.363.493 8.719 6.782 14.732.412 8.943 7.793 15.132.359 9.185 7.46 14.347.788 8.79 6.55 14.19.87 8.614 4.754 CO 2 -bidrag er opgjort i ton CO 2 -koefficienter g/kwh 67 491 529 493 422 335 Kilde: Energinet.dk, beregnet ved 2 % metoden 16.. 14.. 12.. 1.. 8.. Elforbrug 27-212 Kommunale bygninger Gadebelysning 6.. 4.. 2.. Gadebelysning 29-212 Gadebelysning 29 21 211 212 kwh CO 2 kwh CO 2 fast CO 2 reel kwh CO 2 fast CO 2 reel kwh CO 2 fast CO 2 reel 2946421 1559 28421 152 14 2817718 1491 1189 271784 1438 91 9
kwh Fjernvarme 26-212 26 kwh ton CO 2 kwh ton CO 2 kwh ton CO 2 kwh ton CO 2 kwh ton CO 2 kwh ton CO 2 kwh ton CO 2 Kommunale bygninger i alt 266334 3.356 24721 3.9 27729 3.499 25738 3.243 24122 2.653 25133 2.513 23213 2.321 Administrationsbygninger 5585 74 5732 717 5692 717 5195 655 515 562 5241 524 4736 474 Skoler 7494 944 6298 787 7488 943 6926 873 6713 738 6743 674 6133 613 Daginstitutioner 3518 443 3846 481 385 485 3631 458 3466 381 3841 384 3657 366 Fritids- og ungdomsklubber 1814 229 1555 194 184 232 1711 216 1674 184 1691 169 1587 159 Ældrepleje 2699 34 2631 329 3435 433 3216 45 2983 328 3245 325 363 36 Specialinstitutioner 1184 15 17 13 122 15 119 15 12 11 112 11 8 8 Kulturinstitutioner 119 15 1164 146 119 14 1112 14 954 15 13 1 9 9 Idrætsanlæg 4215 531 3388 424 4238 534 3828 482 3125 344 3257 326 356 36 Forbruget er graddage-korrigeret CO 2 -koefficienter 26 g/kwh 126 125 126 126 11 1 1 Kilde: CTR.dk, Miljødeklaration for 212 for fjernvarme i Hovedstadsområdet 3.. Fjernvarme 26-212 25.. 2.. 15.. 1.. 5.. 26 1
Liter kwh Bygas 27-212 Gas Kommunale m 3 kwh ton CO 2 m 3 kwh ton CO 2 m 3 kwh ton CO 2 m 3 kwh ton CO 2 m 3 kwh ton CO 2 m 3 kwh ton CO 2 bygninger 15.767 467.138 19 161.445 865.525 194 15.951 568.15 12 88.429 474.78 99 66.348 355.699 74 25.54 136.73 28 CO 2 -koefficienter g/kwh 234 224 212 28 28 28 Kilde: Hofor 1.. 8. 6. Bygas 27-212 4. 2. Fyringsolie 27-212 Liter 35125 3583 3741 2137 26479 185 Graddage-korrigeret 42.531 41.871 4.35 18.759 3.151 19.22 CO 2 113 111 17 5 8 51 CO 2 -koefficient Fyringsolie 2,65 kg CO 2 /l Kilde: Danmarks Naturfredningsforening 5. 4. 3. 2. 1. Fyringsolie 27-212 11
Km Liter Tjenestekørsel 27-212 Tjenestebiler/brændstofforbrug Liter CO 2 Liter CO 2 Liter CO 2 Liter CO 2 Liter CO 2 Liter CO 2 Benzin 31337 75 4247 12 32572 78 2194 51 29741 71 31583 76 Diesel 139351 369 133583 354 1275 337 16613 426 16565 439 166158 44 Total 17688 444 17653 456 159578 415 18177 476 195391 51 197741 516 CO 2 -koefficienter Benzin 2,4 kg CO 2 /l Diesel 2,65 kg CO 2 /l Kilde: Danmarks Naturfredningsforening Renovations-kørsel 211 212 km 155825 153642 CO 2 413 47 OBS! Data for 211 var mangelfulde og er derfor revideret i 212 25 2 15 1 5 Tjenestekørsel 27-212 (eksl. renovationskørsel) Taxakørsel km 91696 134483 121623 121534 99287 96136 CO 2 16 24 22 21 17 14 CO 2 -koefficient er beregnet som gennemsnit for taxaselskabets vognpark. For 27-29 er CO 2 -udledningen 178 g CO 2 /km, for 21 175 g/km, for 211 169 g/km og for 212 145 g/km 16 14 12 1 8 6 4 2 Taxakørsel 27-212 12
Offentlig transport 28-212 Ton CO2 28 29 21 211 212 Busser 4525 4319 3866 3812 3417 Offentlig transport 28-212 Flextrafik 28 51 49 46 42 I alt 4553 437 3915 3858 3459 Data er oplyst af Movia Ton CO2 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 28 29 21 211 212 Busser Flextrafik 13
m3 Vandforbrug 26-212 26 m3 172982 23389 16698 177733 164458 151745 16586 25 Vandforbrug 26-212 2 15 1 5 26 14
Opgørelsens omfang Der er udarbejdet en CO 2 -opgørelse for Frederiksberg Kommune som virksomhed i årene 27-212. Med opgørelsen for 21 har det været muligt at udvide opgørelsens omfang, idet der er etableret datagrundlag for flere sektorer. Imidlertid findes for disse nye sektorer ikke valide data for hele aftaleperioden, hvorfor der i opgørelsen er foretaget beregninger i forhold til de ændrede forudsætninger, som beskrevet i Danmarks Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledning og reduktioner. I opgørelsen indgår således følgende data: For 26-212: Fjernvarme- og vandforbrug i kommunale bygninger For 27-212: Energiforbrug i kommunale bygninger (el, fyringsolie, bygas) Kørsel i kommunale køretøjer og taxa For 28-212: Offentlig transport buskørsel (Movia). Data er endnu ikke klar til nærværende grønne regnskab og er derfor udeladt for alle årene. I resultaterne for CO 2 -udledningen herunder, er der dog for tidligere år medtaget data for buskørsel. For 29-212: Gadebelysning For 211-212: Renovationskørsel (hjemtaget af kommunen i 211) Beregningerne er foretaget for drivhusgassen CO 2. Betydning af optag af CO 2 i planter mv. er ikke medregnet. Datagrundlag Opgørelsen er baseret på data fra forsyningsselskaber, samt fra kommunens leverandører af brændstof og taxa. Siden CO 2 -opgørelsen for 29 er der foretaget en datagennemgang, der har betydet, at nogle ejendomme ikke længere tages med i opgørelsen. F.eks. er udlejningsejendomme taget ud, ligesom ejendomme, som er blevet nedlagt i perioden, ikke er taget med i opgørelsen. Justeringerne er foretaget for alle år for at sikre sammenligningsgrundlaget. Det betyder også, at forbrugsdata i 212-opgørelsen ser lidt anderledes ud end i 211-opgørelsen. Frederiksberg Kommune har i medio 212 indført det elektroniske energistyringssystem Min Energi, der i fremtiden vil gøre det muligt yderligere at præcisere opgørelserne af kommunens energiforbrug og CO 2 - udledning. I relation til dette pågår der et arbejde med kategorisering af kommunens bygninger og verificering af areal-data for bygningerne. Når dette arbejde er afsluttet, kan det blive nødvendigt at foretage en justering af de data, der er opgjort i nærværende CO 2 -opgørelse. De anførte forbrugsoplysninger og resultatet af CO 2 -opgørelsen vurderes således at være behæftet med en vis usikkerhed. Beregningsforudsætninger Danmarks Naturfredningsforenings vejledning er anvendt som grundlag for beregningerne, herunder hvorvidt faste eller reelle CO 2 -koefficienter er benyttet i opgørelsen. Hvor det er relevant, er beregningen både foretaget med fast og reel koefficient. CO 2 -koefficienter er oplyst af Energinet, CTR, Hofor og Danmarks Naturfredningsforening. Beregningsforudsætninger for hver enkelt sektor er beskrevet herunder: 15
Elforbrug: Elforbrug er oplyst af kommunens nuværende leverandør. CO 2 -bidrag er beregnet ved fast CO 2 - koefficient fra 27 anvendt på alle årene. I den detaljerede opgørelse over elforbrug side 7 findes også en beregning af CO 2 -bidrag ved anvendelse af de reelle CO 2 -koefficienter for hvert enkelt år. Fjernvarme: Fjernvarmeforbruget er oplyst af Frederiksberg Forsyning og er graddage-korrigeret. CO 2 -bidrag er beregnet med reelle CO 2 -koefficienter for hvert enkelt år, idet CO 2 -reducerende tiltag relateret til fjernvarmeproduktionen regnes som en kommunal indsats. Fyringsolie: Forbrug er oplyst af kommunens leverandør. Forbrug er graddagekorrigeret. CO 2 -bidrag er beregnet ved fast koefficient angivet af DN. Bygas: Forbrug er oplyst af Frederiksberg Forsyning. Bygas bruges primært til madlavning og til krematoriet på Søndermark Kirkegård. Forbruget er derfor ikke graddagekorrigeret. CO 2 -bidrag er beregnet med reel CO 2 - koefficient, idet der undervejs i perioden er sket et skift til bygas 2, der har en højere brændværdi. Tjenestekørsel: Indkøbt brændstof til tjenestekøretøjer (inklusiv renovationskørsel) samt taxakørsel er oplyst af kommunens leverandører. CO 2 -koefficienter for brændstof fremgår af DN s vejledning. CO 2 -bidrag fra taxakørsel er beregnet ud fra oplysninger om taxaselskabets bilpark og de enkelte bilers CO 2 -bidrag. Gadebelysning: Elforbruget til gadebelysning indgår i CO 2 -regnskabet fra 29. Forbrug er oplyst af DONG samt af kommunens nuværende leverandør. CO 2 -bidrag er beregnet ved fast CO 2 -koefficient fra 29. I den detaljerede opgørelse over elforbrug side 7 findes også en beregning af CO 2 -bidrag ved anvendelse af reelle CO 2 -koefficienter. Offentlig transport: CO2 udledningen fra busser på Frederiksberg er oplyst af Movia. 16