Årsplan i matematik for 1. klasse



Relaterede dokumenter
Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årsplan for skoleåret

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik i kl.

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for matematik i 1. klasse

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Matematik 3. klasse Årsplan

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan for matematik i 2. klasse

Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Matematik på Humlebæk lille Skole

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde

Årsplan for Merkur i matematik børnehaveklasse), 2016/17

Matematik 2. klasse Årsplan

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Regnestrategier Færdighedsmål

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15

Årsplan 4. Årgang

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour

Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær

Årsplan 4. Årgang

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Format 2 - Mål og årsplaner

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan matematik 2. klasse

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik 2. klasse Skoleåret 2018/2019

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Vis, hvilke tal pilen peger på.

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Matematik 3. klasse v. JEM

Jubii LV 1A Jubii/ et screeningskapitel

6.1 ØVEARK. Tæl og skriv tal

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Talforståelse. Du skal veksle mønterne. Vis, hvor mange måder du kan gøre det på. Kopi opgave. Navn:

Årsplan for matematik 0.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for 2.kl i Matematik

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for Matematik 0. og 1. klasse Skoleåret 2018/2019

Tegn fra prik til prik 1 ELEVBOG 2A SIDE 1

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Matematik - undervisningsplan

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra klasse 1. klasse 2. klasse 3.

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan matematik 6. Klasse

Evaluering af matematik undervisning

Format FACITLISTE I I I I I I I I I. Træningshæfte 1. klasse. Side 3. Facit, side 1-3. Format, Træningshæfte 1.1. Alinea. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx.

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

3. klasse 6. klasse 9. klasse

1. til 3. klassetrin

Årsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering

Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000?

Transkript:

Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens opbygning. arbejder med talordene og talsymbolerne for tallene 0-30. træner skrivning af tallene 0 9. knytter mængder (antal) til de forskellige talsymboler. Arbejde med optælling af konkrete materialer både enkeltvis, parvis, i 5-er bunker og 10-er bunker. anvender tal i forskellige sammenhænge fra hverdagen. øver sig i optælling og ordning af små mængder (0-30). Øve tælleremser som 1, 2, 3 og 10, 20, 30 træner tallenes indbyrdes størrelse/rækkefølge. Arbejde med legepenge knytter antal, talsymbol og talord sammen og skaber Indledende brug af taltavlen forbindelse mellem de tre repræsentationer. Matematikhistorier kender værdien af de danske mønter 1 kr., 2 kr., 5 kr., 10 kr. Lege og spil inddrages til at og 20 kr. kender og benytter begreberne færrest, flest og lige mange. kender og benytter begreberne lige og ulige. kan sige tælleremser som 2-4-6..., 1-3-5..., 10-20-30... bliver fortrolige med talfølger som vokser eller falder. Uge 37-39 Plus bliver fortrolige med begreberne plus og lig med. Arbejde med konkrete materialer arbejder med små plusstykker med resultater op til 20. til at forstå plus-begrebet. bliver fortrolige med at regne plusstykker af typen:?+?=7. Bruge hverdagssituationer og arbejder med selv at formulere opgaver. fortælle matematikhistorier med benytter centicubes eller andre tællematerialer og tallinje plus. som støtte til at regne plusstykker. Lege og spil inddrages til at knytter matematiske symboler til det at lægge noget sammen. Bruge praktiske eksempler i bruger plus i hverdagssituationer. forståelsen af addition kan fortælle og regne plushistorier knytte plus til Øve brugen af tallinjen og hverdagssituationer. taltavlen til at addere kan bruge forskellige metoder til beregning af plusstykker. kan forklare, hvordan de regner plusstykker.

Uge 40-41 Uge 43-44 Figurer og mønstre 10-er venner og ven med 10 knytter navne til tre- til ottekanter og kan genkende og beskrive disse figurer. kender de særlige navne cirkel, kvadrat og rektangel. kan tegne/gengive de forskellige geometriske figurer med en rimelig præcision. stifter bekendtskab med og laver beskrivelser af mønstre. arbejder med at analysere en mønsterrække med henblik på at kunne fortsætte den. arbejder med selv at tegne mønstre bliver fortrolige med at regne plusstykker, der giver 10 (10 ervenner). kan regne små plusstykker (med resultater fra 0 til 20) i hovedet. opnår hurtighed i udregning af de små plusstykker. kan lægge et tal til 10 ven med 10. Bruge det geometriske sprog, når vi taler om genstande i klassen og på skolen Arbejde med tegning af geometriske figurer som gengivelse af virkeligheden Bygge modeller af forskellige figurer på sømbræt og tegne dem Bruge computer og ipad til at eksperimentere med flytning og omformning af figurer. Mønstertegninger Øve 10 er-venner ved brug af konkrete materialer, fx fingre, centicubes mm. Træning i hurtighed vha. opgaver Uge 45-47 Minus bliver fortrolige med begrebet minus. arbejder med små minusstykker med resultater under 20. benytter centicubes eller andre tællematerialer og tallinje som støtte til at regne minusstykker. knytter matematiske symboler til det at fjerne noget og finde en forskel. bruger minus i hverdagssituationer. kan fortælle og regne minushistorier knytte minus til hverdagssituationer. arbejder med minus som det at fjerne noget, hoppe baglæns på en tallinje og finde en forskel. kan bruge forskellige metoder til beregning af minusstykker. kan forklare, hvordan de regner minusstykker. Uge 48-50 Tiere og enere lærer, at tocifrede tal er opbygget af tiere og udvider deres kendskab til tallene fra 0 til 100. Arbejde med konkrete materialer til at forstå minus-begrebet. Bruge hverdagssituationer og fortælle matematikhistorier med minus Lege og spil inddrages til at Bruge praktiske eksempler i forståelsen af subtraktion Øve brugen af tallinjen og taltavlen til at subtrahere Arbejde med fx centicubes, penge og tegninger som hjælpemidler til

Uge 51-2 Uge 3-5 Længde og omkreds Chance og sandsynlighed arbejder med en smart optælling af mængder ved opdeling i overskuelige bunker (tierbunker og enere). lærer tier-tælleremsen som værktøj til hurtig optælling. stifter bekendtskab med begrebet veksling. kobler tiere og enere med tallene i taltavlen (op til 100). får kendskab til forskellige repræsentationer for tocifrede tal, fx 100-kvadratet, tier- og enerstænger og mønter. kan identifcere det største og mindste af to tal ud fra viden om tiere og bliver fortrolige med at måle med lineal (enheden cm). kan benytte forskellige genstande/enheder til opmåling af små længder. bliver i stand til at vurdere forskellige længder. kan måle små linjestykker i hele antal centimeter. kan tegne linjestykker med en given længde (i hele cm). bliver fortrolige med begrebet omkreds. kan måle og beregne omkreds af simple figurer. kan lave (indsamle data) og forholde sig til en statistisk undersøgelse. kender til, kan aflæse og selv kan tegne pindediagrammer. kan sortere og behandle data fra en undersøgelse ud fra forskellige kriterier, fx form, farve, størrelse etc. kender til begrebet chance i forbindelse med spil. kan forholde sig til, om der er stor eller lille chance for et givent udfald ud fra data fra eksperimenter. Uge 6-9 Mere plus kan udnytte deres viden om tiere og enere i forbindelse med plusstykker. kan finde summen af to eller flere tocifrede tal uden tierovergang. kan fylde op til nærmeste hele tier. kan bruge en lommeregner til at regne plusstykker og til at kontrollere resultater. kan bruge en positionsplade til at lægge tal sammen. kan bruge en taltavle til at lægge et tal til et andet. at forstå titalssystemet. Øve tælleremser som 1, 2, 3 og 10, 20, 30 Tælle 10 ere og 1 ere på taltavlen Tælle konkrete materialer og dele dem op i 10 er bunker og 1 ere Opmålinger af ting i klassen Bruge computer og ipad til at eksperimentere med flytning og omformning af figurer. Opmåling af omkreds vha. snor og lineal. Herefter begynder arbejdet med Multi 1B. Opdateret plan følger.

Uge 11-13 Spejling og symmetri kan bruge plus i hverdagssituationer, fx i forbindelse med indkøb. kan forklare, hvordan de regner plusstykker med tiere og kan spejle en figur i en linje. kan forholde sig til, om en figur er spejlet korrekt. kan placere den linje, en figur er spejlet i. kan identificere og tegne symmetriakser. kan forholde sig til, hvor mange symmetriakser en given figur har. stifter bekendtskab med og laver beskrivelser af mønstre ud fra begreberne spejling og symmetri. kan analysere mønstre med henblik på at kunne tegne fortsættelsen af dem. kan tegne mønstre med symmetri og/eller spejling. Uge 14-16 Mere minus kan udnytte deres viden om tiere og enere i forbindelse med minusstykker. kan finde differensen mellem to eller flere tocifrede tal uden tierovergang. kan bruge en lommeregner til at regne minusstykker og til at kontrollere resultater. kan bruge en positionsplade til at trække tal fra hinanden. kan bruge en taltavle til at trække et tal fra et andet. kan bruge minus i hverdagssituationer, fx i forbindelse med indkøb eller aldersforskel. kan forklare, hvordan de regner minusstykker med tiere og Uge 17 18 Klokken og tid kender til det analoge ur. kender til det digitale ur. kan aflæse klokkeslæt med hele eller halve timer på analoge og digitale ure. kan angive/vise klokkeslæt med hele eller halve timer analogt og digitalt. kender til timer og minutter. har en fornemmelse af, hvor lang tid forskellige

dagligdagsaktiviteter varer. kan bestemme, hvor mange hele timer der er mellem to hele eller halve klokkeslæt. kan lægge et bestemt antal timer til et klokkeslæt Uge 19-21 Flere tal lærer, at trecifrede tal er opbygget af hundreder, tiere og udvider deres talkendskab til tallene mellem 100 og 999. lærer hundrede-tælleremsen som værktøj til hurtig optælling. udvider deres kendskab til begrebet veksling, herunder at tiere kan veksles til hundreder. får kendskab til forskellige repræsentationer for trecifrede tal, fx hundredeplader, tier- og enerstænger og sedler og mønter. kan identifcere det største og mindste af to tal ud fra viden om hundreder, tiere og kender til mindre end (< ) og større end (>) og kan bruge tegnene til at sætte forskellige tal i relation til hinanden. Uge 22 24 Modeller kender til begrebet model. kan tegne, bygge eller folde modeller af virkelige ting. kan følge en foldevejledning/opskrift. kan koble model og virkelig figur sammen. kan tegne ting set fra flere sider, dvs. forfra, fra siden og fra oven. kan identificere en figur ud fra at få den vist fra flere sider. kan aflæse og gengive ting set fra oven, bl.a. i forhold til at få en fornemmelse for brugen af kort. Med forbehold for ændringer