Årsregnskabsmeddelelse



Relaterede dokumenter
Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2004. Kvartalsrapport kvartal 2004

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014

Fondsbørsmeddelelse nr. 18/2005. Kvartalsrapport. 1. kvartal 2005

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj oktober 2008) CVR-nr

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2019

Meddelelse nr. 8/2008. Kvartalsrapport. 1. kvartal 2008

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2016

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2018

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2011

Delårsrapport for 1. halvår 2017

Fondsbørsmeddelelse nr. 16/2006. Halvårsrapport. 1. halvår 2006

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Delårsrapport for 1. halvår 2012

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Delårsrapport for januar kvartal 2005

3 Virksomhedens årsregnskab

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2017

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2016

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr

12. maj Bestyrelsen i Land & Leisure A/S har på sit bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

Kvartalsrapport. 1. kvartal KVARTALSRAPPORT 1K Tilfredsstillende resultat på niveau med 1. kvartal

Periodemeddelelse for 3. kvartal 2015 Columbus leverer omsætningsvækst på 28% og forbedrer EBITDA 1 med 12%

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2016

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2014 Columbus fortsætter indtjeningsfremgang med en vækst i EBITDA 1 på 69% og fastholder forventningerne til året.

Delårsrapport for 1. halvår 2016

NTR Holding har realiseret en totalindkomst på 4,9 mio.kr.

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 31.

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2017

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2009

Årsregnskabsmeddelelse

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Columbus leverer omsætningsvækst på 16% og forbedrer EBITDA 1 med 9%.

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2013

Delårsrapport for 3. kvartal 2015

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2018

First North Meddelelse nr august 2013

Delårsrapport for 1. halvår 2018

Delårsrapport for 1. kvartal 2015

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2016

First North Meddelelse nr august 2014

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2012

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2014

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2011

Mercandia Invest A/S CVR-nr

NTR Holding fortsætter bestræbelserne for tilførsel af nye aktiviteter

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 30.

Meddelelse nr. 10/2008. Halvårsrapport. 1. halvår 2008

Delårsrapport for 1. kvartal 2012

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2018

Solar A/S Q Kvartalsinformation

Delårsrapport for perioden 1/10-31/

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2013

Delårsrapport for 3. kvartal 2012

Delårsrapport for kvartal 2014

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2015

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Meddelelse nr. 1 / Side 1 af 5

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2011

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2010

Delårsrapport for 1. halvår 2017

Overgang til de internationale regnskabsstandarder (IFRS) For 2004/05 har den ændrede regnskabspraksis følgende effekt:

Delårsrapport for kvartal 2008

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2018

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2015

CMX Holding ApS CVR-nr

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2019

26. april Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2012

BUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS

Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr

First North Meddelelse nr august, 2010

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder

Meddelelse nr. 8/2009. Halvårsrapport. 1. halvår 2009

LUND BYGGERI ApS. Årsrapport for 2012

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 4,2 mio. kr. i udbytte, svarende til 14 kr. pr aktie.

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

First North Meddelelse nr august 2017

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr

First North Meddelelse nr august 2016

Selskabsmeddelelse nr København, den 23. april 2015 DELÅRSRAPPORT FOR 1. KVARTAL 2015

Danbyggeri ApS Langebrogade København K. ÅRSRAPPORT 1. juli 2014 til 30. juni CVR-nr:

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Halvårsrapport. 1. halvår HALVÅRSRAPPORT Højt halvårsresultat grundet omsætningsfremgang og modtaget erstatning vedr. søkabelbrud i 2013

Halvårsrapporten for Danske Spil koncernen for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 (urevideret)

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 3,9 mio. kr. i udbytte, svarende til 13 kr. pr aktie.

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2003 Til Københavns Fondsbørs

Aage og Johanne Louis- Hansen ApS. Årsrapport for 2015

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

Transkript:

Fondsbørsmeddelelse nr. 10/2005 Årsregnskabsmeddelelse 2004 PROFIL: Columbus IT Partner opererer som IT-konsulent på markedet for integrerede virksomhedsløsninger baseret på Microsoft Business Solutions primært til internationale mindre og mellemstore virksomheder. Columbus IT Partner er en serviceorganisation med 800 medarbejdere, der opererer i 24 lande og har en samlet kundebase i 58 lande omfattende mere end 5.000 mindre og mellemstore virksomheder samt enheder i store selskaber. www.columbusit.com. 1/18

Betydelig styrkelse af Selskabets kapitalgrundlag og forbedring af driften Columbus IT Partners omsætning udgjorde i 2004 DKK 581 mio. (DKK 543 mio. i 2003), og driftsresultatet (EBITDA) udgjorde DKK 25 mio. (DKK 11 mio. i 2003), hvilket er på niveau med Selskabets seneste udmeldte forventninger, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 17 af 9. december 2004. Selskabet havde tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen pr. 30. juni 2004, hvilket bl.a. var baggrunden for indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling i december 2004. I juli 2004 indfriede Columbus IT Partner gæld for en række datterselskaber ved udstedelse af aktier i Columbus IT Partner A/S for blandt andet herigennem at styrke Selskabets kapitalgrundlag. Endvidere konverteredes et ansvarligt lån fra Gaardboe Holding ApS samt gæld til en datterselskabsdirektør til aktier i Selskabet. Endelig købte Selskabet, ligeledes mod vederlag i aktier, 9,7% af aktiekapitalen i det schweiziske datterselskab fra én af de lokale aktionærer. Egenkapitalen blev som følge af transaktionerne positivt påvirket med ca. DKK 7,5 mio., og Koncernens gæld blev reduceret med DKK 6,8 mio. Den 9. december 2004 overtog Consolidated Holdings A/S 12.625.000 aktier fra Nordea og Gaardboe Holding ApS (under likvidation) og ydede samtidig Selskabet et ansvarligt lån på DKK 34 mio. Endvidere garanterer Consolidated Holdings en fortegningsemission i forholdet 3:2 (3 eksisterende aktier giver ret til tegning af 2 nye) til DKK 3 pr. aktie. Fortegningsemissionen forventes gennemført i april 2005, hvorefter Selskabets aktiekapital vil være retableret. Årets resultat før skat er forbedret med DKK 12 mio. til DKK -18,8 mio. Resultatet er ikke tilfredsstillende. Vladislav Martynov tiltrådte den 16. februar 2005 stillingen som koncernchef for Selskabet. I januar købte selskabet minoritetsposterne i det amerikanske datterselskab og har den 28. februar 2005 indgået aftale om køb af minoritetsposterne i det russiske datterselskab. Efter gennemførelse af handlen vil de væsentligste datterselskaber i Koncernen være 100% ejet af Columbus IT Partner. For 2005 forventer Columbus IT Partner en omsætning i niveauet DKK 615-625 mio., et EBITDA på DKK 35-40 mio. og et resultat før skat på DKK 15-20 mio. Ib Kunøe Bestyrelsesformand Columbus IT Partner A/S Vladislav Martynov Koncernchef Columbus IT Partner A/S Kontakt for yderligere information: CFO, Torben Bartels eller Business Development Executive Jan U. T. Bitterhoff på tlf.: + 45 70 20 50 00. Årsrapporten for 2004 vil være tilgængelig på: www.columbusit.com/2004 2/18

Hoved- og nøgletal DKK mio. 2000 2001 2002 2003 2004 Resultatopgørelse Nettoomsætning 561,6 648,9 607,0 543,2 581,3 Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver 0,0 14,8 10,0 2,1 3,3 Eksterne projektomkostninger -140,5-160,7-150,3-143,4-136,7 Bruttoresultat I 421,1 503,0 466,7 401,9 447,9 Personaleomkostninger -309,5-348,9-327,0-292,5-305,3 Bruttoresultat II 111,6 154,1 139,7 109,4 142,6 Andre eksterne omkostninger -147,6-178,4-140,7-112,2-115,2 Andre driftsindtægter 0,0 15,1 10,2 17,0 2,3 Andre driftsomkostninger 0,0 0,0-1,2-3,2-4,7 EBITDA -36,0-9,2 8,0 11,0 25,0 Afskrivninger ekskl. goodwill -22,6-25,9-20,7-20,0-13,4 EBITA -58,6-35,1-12,7-9,0 11,6 Af- og nedskrivninger af goodwill -10,7-53,1-63,1-11,5-21,5 EBIT -69,3-88,2-75,8-20,5-9,9 Finansielle poster, netto -4,7-16,4-14,4-10,3-8,9 Resultat før skat -74,0-104,6-90,2-30,8-18,8 Skat af årets resultat 6,4-0,7-9,7-6,8-6,2 Minoritetsinteresser 7,3-13,8 0,0-2,7-5,6 Årets resultat -60,3-119,1-99,9-40,3-30,6 Udbytte 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Balance Anlægsaktiver 210,5 191,6 126,4 124,7 106,6 Omsætningsaktiver 309,7 326,1 227,7 213,4 229,1 Aktiver i alt 520,2 517,7 354,0 338,1 335,7 Egenkapital 149,4 86,1-15,3 31,9 3,9 Minoritetsinteresser 5,7 15,8 15,3 21,5 19,5 Gældsforpligtelser og andre hensatte forpligtelser 365,1 415,8 354,0 284,7 312,3 Passiver i alt 520,2 517,7 354,0 338,1 335,7 Pengestrøm Pengestrøm fra driften -112,7-0,7 24,0-23,9-15,3 Pengestrøm til investering, netto -39,6-51,8-5,7-13,3-9,2 Heraf til investering i materielle anlægsaktiver -11,6-19,6-10,2-5,0-7,0 Pengestrøm fra finansiering 105,1 73,3-29,6 31,2 36,8 Pengestrøm i alt -47,2 20,8-11,3-6,0 12,3 Nøgletal Bruttomargin II 19,9% 23,7% 23,0% 20,1% 24,5% Overskudsgrad -12,3% -13,6% -12,5% -3,8% -1,7% Afkastningsgrad III -13,2% -14,3% -14,8% -2,8% -0,7% Egenkapitalens forrentning -46,0% -98,0% -282,3% -562,4% -170,8% Egenkapitalandel 28,7% 16,6% -4,3% 9,4% 1,1% Resultat pr. aktie (EPS) -8,6-12,9-9,8-1,9-0,8 Udbytte pr. aktie 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indre værdi pr. aktie (BV) 23,5 10,7-1,9 0,9 0,1 Antal medarbejdere ultimo året 1018 932 829 865 792 Cash flow pr. aktie -15,5-0,1 2,4-1,1-0,4 De angivne nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og nøgletal 1997". Nøgletallene "Resultat pr. aktie (EPS) og "Cash flow pr. aktie" er som følge af den rettede emission til kurs 3 pr. aktie i juni 2003 beregnet ved anvendelse af en justeringsfaktor på 0,80. Sammenligningstal er tilsvarende korrigeret med justeringsfaktoren. 3/18

Væsentlige begivenheder Ved udgangen af første halvår 2004 var egenkapitalen reduceret til mindre end halvdelen af aktiekapitalen. Dette affødte et behov for tilførsel af ny egenkapital, hvilket er sikret gennem en emissionsgaranti på ca. DKK 80,6 mio. fra Consolidated Holdings i forbindelse med, at Consolidated Holdings den 9. december 2004 købte 12.625.000 aktier i Columbus IT Partner svarende til ca. 33% af aktiekapitalen. Consolidated Holdings vil ved emissionen, der gennemføres i forholdet 3:2, tegne på alle sine aktier og de fra Gaardboe Holding overtagne tegningsretter. Consolidated Holdings vil herved som minimum opretholde en ejer- og stemmeandel på 37,2%. Consolidated Holdings tilførte i december 2004 Selskabet DKK 34 mio. ved et ansvarligt lån. Det ansvarlige lån er uforrentet og vil blive indfriet med en del af emissionsprovenuet, dog senest den 30. juni 2005. Det ansvarlige lån på DKK 17,7 mio. ydet af Nordea med udløb 2005 vil ligeledes blive indfriet med en del af provenuet fra fortegningsemissionen. Nordea og Gaardboe Holding har overdraget stemmeretten på alle deres i dag ejede aktier til Consolidated Holdings indtil den 30. juni 2005. Stemmeretsaftalen kan herefter af hver af parterne opsiges med 14 dages varsel. Den 22. december 2004 afholdt Selskabet ekstraordinær generalforsamling, hvor majoritetsaktionær i Consolidated Holdings Ib Kunøe og adm. direktør i Topnordic A/S Claus Hougesen blev indvalgt i bestyrelsen. I forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Ib Kunøe som formand og Michael Gaardboe som næstformand. Den 9. december 2004 indgik Columbus IT Partner endvidere en aftale med en samhandelspartner. Aftalen forbedrede EBITDA med ca. DKK 11 mio., ligesom der ved aftalen blev konverteret ca. DKK 15 mio. til ansvarlig lånekapital. Ved gennemførsel af fortegningsemissionen forbedres Selskabets egenkapital med ca. DKK 76,6 mio. og likviditeten med ca. DKK 21 mio. Koncernen indgik i 2004 kontrakter med op mod 150 nye kunder, der udover en række lokale markedsledende virksomheder også talte en række internationalt anerkendte virksomheder, som bl.a. omfatter Royal Canin, Aliaksis og Bonna Sabla i Frankrig; GN Netcom, Konica Minolta, Esselte, HTH Køkkener, Linak, Bladkompagniet Søndagsavisen og Georg Jensen i Danmark; Kelly Services og Elkjøp i Norge, Tommy Hilfiger, Kelly Services og Fairchild i USA; Stockmann, Sampo Pank og Rautakesko i Baltikum samt op mod 40 nye kunder i Rusland. Resultatet for 2004 er ikke tilfredsstillende, hvilket skyldes dårligere end forventet udvikling for en række datterselskaber. Specielt datterselskaberne i Norge (Oslo) og Tyskland udviste meget dårlige resultater i 2004, hvilket blandt andet førte til, at det tyske datterselskab blev erklæret konkurs i december, samt at Koncernens goodwill, der vedrører Norge, er blevet nedskrevet. I Rusland, Frankrig og USA havde Koncernen et meget succesfuldt år med vækst i såvel omsætning som indtjening. Datterselskaberne i England og Danmark viste i 2004 resultatet af den gennemførte turnaround og leverede forbedringer af driften og konsistente positive resultater over hele året, mens datterselskabet i Sverige fortsat havde det meget svært. Seneste udvikling Vladislav Martynov tiltrådte den 16. februar 2005 som ny CEO for Columbus IT Partner. I forbindelse med Vladislav Martynovs samt en anden ledende medarbejders ansættelse er der etableret et aktieoptionsprogram, der omfatter ca. 2 mio. aktier med en exercisekurs på DKK 6 pr. aktie. Selskabet gennemførte en række rettede emissioner i januar 2005 til bl.a. ledelsen i det østrigske datterselskab 4/18

og koncerndirektionen samt i forbindelse med overtagelsen af minoritetsposterne i det amerikanske datterselskab. Den 28. februar 2005 indgik Selskabet aftale om at købe minoritetsposterne i det russiske datterselskab jf. fondsbørsmeddelelse nr. 9, 2005 (28. februar 2005). Efter gennemførelse af handlen vil de væsentligste datterselskaber i Koncernen være 100% ejet af Columbus IT Partner. Der er herudover ikke indtruffet begivenheder siden den 31. december 2004, som er af væsentlig betydning for vurderingen af Koncernens økonomiske stilling og omsætning og indtjening i januar 2005 følger Selskabets forventninger. Forventninger til 2005 Aktivitetsniveauet i de første måneder af 2005 giver grundlag for en forsigtig optimisme om en bedring i forhold til det meget afventende marked, der er set i de seneste år. Det gælder særligt udviklingen på det amerikanske, engelske, russiske og franske marked, samt for kundernes interesse for Columbus IT Partners egenudviklede brancheløsninger. Selskabet forventer at foretage erhvervelse af minoritetsaktionærernes aktier i en række af de betydende ikke 100% ejede datterselskaber i Koncernen i lighed med overtagelsen af minoritetsaktieposterne i USA og Rusland. Dette vil kunne forbedre Columbus IT Partners andel af resultatet i 2005 og fremefter. Hovedindholdet i sådanne aftaler og de økonomiske konsekvenser for Selskabet vil blive offentliggjort, når aftalerne indgås. Selskabets nye bestyrelse og direktion vil gennem første halvår 2005 arbejde målrettet på en yderligere præcisering og operationalisering af Selskabets strategi, hvor fokus vil være: Nye kunder, internationale projekter og øget kundetilfredshed Microsoft Business Solutions produkter og geografiske udbredelse Egenudviklede horisontale og vertikale løsninger Fortsat restrukturering og effektivisering Opbygning af global tilstedeværelse gennem franchise, partnerskaber, etableringer og opkøb Med sin internationale repræsentation har Columbus IT Partner i dag en stærk position inden for internationale projekter, idet Columbus IT Partner yder lokal support til alle sine kunder. I forhold til store internationale kunder fremstår Columbus IT Partner således som et alternativ til de store konsulenthuse og kan tilbyde kunderne én og samme internationale og anerkendte virksomhedsløsning, én kontrakt og én leverandør. Dette resulterede også i, at Columbus IT Partner blev tildelt Microsofts Axapta Excellence Award samt udnævnelsen til Inner Circle medlem. I 2005 vil Selskabet fortsat positionere sig som den største og meste kompetente globale Microsoft Business Solutions partner. Dette skal ske ved en fortsat fokusering på løsningerne fra Microsoft Business Solutions, herunder specielt Axapta og Navision, samt udvikling af horisontale og vertikale løsninger baseret på disse produkter. Etableringer på nye markeder skal understøtte Koncernens fokus på internationale projekter, hvor Koncernens repræsentation i 24 lande og erfaring fra kundeprojekter i mere end 50 lande ofte er en afgørende faktor for at vinde et projekt. Der vil i 2005 således igen være fokus på at etablere Columbus IT Partner på en række nye markeder for derigennem at skabe en reel global forhandler af løsninger fra Microsoft Business Solutions. Columbus IT Partner vil søge at styrke markedspositionen gennem etableringer på nye markeder som Asien samt lande og regioner, hvor Koncernen ikke er repræsenteret i dag, og hvor Microsoft Business Solutions er tilstede. Etableringsstrategien er at søge nye franchisetagere, som det er hensigten at udvikle forretningsmæssigt inden for en 3-årig periode for herefter at erhverve majoriteten. Dette partnerskab ønskes videreudviklet med henblik på at overtage hele selskabet inden for en yderligere 3-årig periode. Ovennævnte tiltag vil kunne forbedre Columbus IT Partners fremtidige indtjeningsevne. 5/18

I 2005 vil der fortsat være fokus på restrukturering af tabsgivende selskaber, herunder specielt Norge og Østrig. Endvidere vil der for de fleste selskabers vedkommende være fokus på fortsat effektivisering af driften. Endelig skal Koncernens stærke tilstedeværelse i Østeuropa gennem 2005 søges udnyttet til i langt højere grad at udflytte udviklingsopgaver til lande, hvor lønningerne er markant lavere og kvaliteten på niveau med de øvrige markeder, hvor Columbus IT Partner er repræsenteret. I Rusland, USA, UK, Frankrig og Sydamerika oplevede Koncernen i 2004 en god vækst, som forventes at fortsætte i 2005. I Norden og Vesteuropa forventes der et reduceret omsætningsniveau, men et forbedret resultat. Forudsætningen for at de for 2005 opstillede mål og udarbejdede budgetter realiseres, er, at den fortsatte effektivisering af Koncernens aktiviteter sikres, at der realiseres et øget salg pr. omkostningskrone, at markedsudviklingen for salg af virksomhedsløsninger bedres, samt at det lykkes at vende udviklingen i de selskaber, der gennem 2004 har udvist dårlige resultater. For 2005 forventes således en samlet omsætning for Koncernen i niveauet DKK 615-625 mio., et EBITDA på DKK 35-40 mio. og et resultat før skat på DKK 15-20 mio. I tidligere år eksisterende en betydelig usikkerhed vedrørende Selskabets kapitalberedskab. Som følge af de indgåede finansieringsaftaler, herunder den garanterede fortegningsemission og den efterfølgende forbedring af Selskabets likviditet, samt en forbedret likviditet i datterselskaberne i 2004 er der for 2005 skabt større sikkerhed for tilstrækkeligheden af selskabets kapitalberedskab. På baggrund heraf og den forventede udvikling i 2005 vurderer Bestyrelsen således at Columbus IT Partners kapitalberedskab er tilstrækkeligt til at dække det løbende kapitalbehov indenfor rammerne af budgettet for 2005 og herunder de beskrevne usikkerheder. Safe Harbor erklæring De udsagn om fremtiden, der er indeholdt i denne tekst, afspejler ledelsens nuværende forventninger til visse fremtidige begivenheder og økonomiske resultater. Udsagn om fremtiden er ifølge sagens natur forbundet med usikkerhed, og de realiserede resultater vil derfor kunne afvige væsentligt fra de anførte forventninger. Endvidere er visse forventninger baseret på formodninger om fremtidige begivenheder, som kan vise sig at være ukorrekte. Forhold, der kan medføre, at de realiserede resultater afviger væsentligt fra de udtrykte forventninger, er blandt andet - men ikke begrænset til - udviklingen i konjunkturerne og de finansielle markeder samt den økonomiske indvirkning af ikke forudsete begivenheder; ændringer i danske regler og lovgivning og EU-regler; udviklingen i konkurrencen inden for forretningsløsninger i Danmark og i udlandet; udviklingen i efterspørgslen, produktsammensætningen og priserne på forretningsløsninger; udviklingen i Columbus IT Partners udenlandske aktiviteter, hvortil der tillige er knyttet visse politiske risici, samt investeringer i og frasalg af inden- og udenlandske selskaber. 6/18

Regnskabsberetning for 2004 Columbus IT Partners samlede nettoomsætning udgjorde DKK 581 mio. i 2004 mod DKK 543 mio. året før. I 2003 indgik omsætningen fra det solgte islandske datterselskab AX Business Intelligence i hele 1. halvår, svarende til ca. DKK 23 mio. I 2003 og 2004 indgik omsætningen fra det solgte datterselskab Solutiones Casee S. A. i Costa Rica, svarende til henholdsvis DKK 5 mio. og DKK 2 mio. Omsætning 2003 2004 Omsætning 2003 2004 Hardware 2% 2% Axapta 74% 76% Software 34% 33% XAL 16% 13% Ydelser 64% 65% Navision 6% 8% Øvrige 4% 3% Total 100% 100% Total 100% 100% Note: Tabellen viser tal rensede for ophørende aktiviteter (Ax Island og Solutiones Casee S. A. i Costa Rica). Ovennævnte tabel viser, at salg af hardware udgør en lav andel af den totale nettoomsætning, samt at omsætningsforholdet mellem software og ydelser ligger relativt stabilt omkring forholdet 1:2. Salg af løsninger baseret på Axapta udgør en stadigt stigende andel af Koncernens aktiviteter og udgjorde således i 2004 76% af Koncernens samlede omsætning. Salg af løsninger baseret på XAL repræsenterer en stadig faldende del af omsætningen som følge af konverteringen af XAL-løsninger til Axapta-løsninger. Salg af løsninger baseret på Navision udgør en stigende andel af omsætningen for Columbus IT Partner. EBITDA udgjorde DKK 25 mio. mod DKK 11 mio. i 2003, hvilket er på niveau med de seneste udmeldte forventninger. Andre driftsindtægter udgjorde DKK 2 mio. (DKK 17 mio. i 2003) og hidrører fra indtægter ved frasalget af de danske selskabers interne IT driftsaktiviteter. Andre driftsomkostninger udgjorde DKK -5 mio. (DKK -3 mio. i 2003) og hidrører fra tab ved afvikling af datterselskabet i Tyskland samt tab ved salg af kapitalandele i datterselskaber. Af- og nedskrivninger af goodwill udgjorde DKK 21 mio. i 2004 mod DKK 11 mio. i 2003. Tallet for 2004 er påvirket af en særskilt nedskrivning af goodwill på DKK 11 mio. vedrørende datterselskaberne i Norge, Sverige og Østrig. Koncernens finansielle poster udviser en nettoudgift på DKK 9 mio. mod en nettoudgift på DKK 10 mio. for 2003. Selskabsskat i overskudsgivende udenlandske selskaber samt regulering af udskudte skatteaktiver i Danmark bevirker, at Columbus IT Partners samlede skat udgør DKK -6 mio. Ledelsen har estimeret skatteaktiver ved starten af 2004 til DKK 27 mio. og ved udgangen af året til DKK 30 mio. Årets resultat blev DKK -31 mio., hvilket er en forbedring på DKK 10 mio. i forhold til 2003. Resultatet er ikke tilfredsstillende. 7/18

Udvikling i regionerne Omsætning EBITDA Antal medarbejdere (DKK mio.) (DKK mio.) (pr. 31. december) 2003 2004 2003 2004 2003 2004 Norden 232 257-9 16 329 229 Vesteuropa 133 131 1 1 154 133 Østeuropa 93 111 8 14 277 312 Resten af verden 57 80 8 12 70 97 Moderselskab 0 0-17 -18 26 21 515 579-9 25 856 792 Ophørende aktiviteter i alt 28 2 20 0 9 11 I alt 543 581 11 25 865 803 Note: Ovenstående tal er korrigeret for ophørende aktiviteter (AX Island og Solutiones Casee SA.). Omsætningen i Norden er steget med DKK 25 mio. til DKK 257 mio., svarende til 11%. Denne vækst skyldtes særligt det danske datterselskab, hvor omsætningen udgjorde DKK 175 mio. i 2003 og DKK 217 mio. i 2004. Hovedårsagen til stigningen er erhvervelsen af Hands International A/S i 4. kvartal 2003. Generelt er de nordiske markeder fortsat præget af en intensiv konkurrence med deraf følgende prispres. Ved udgangen af 2004 var 229 medarbejdere ansat i regionen, hvilket er et fald på 100 medarbejdere sammenholdt med 2003. Faldet skyldes en tilpasning af de danske aktiviteter efter overtagelsen af Hands International A/S. Norden udgør 44% af Koncernens omsætning. Regionens EBITDA udgjorde i 2004 DKK 16 mio. svarende til en margin på 6%, hvilket er en væsentlig forbedring. Årsagen til fremgangen i EBITDA i 2004 er en generel forbedring af indtjeningen i Danmark, samt at 2004 inkluderer en godtgørelse på DKK 11 mio. fra en samhandelspartner. Derudover er 2003 negativt påvirket af integrationsomkostning vedrørende Hands International A/S på ca. DKK 9 mio. Regionen har været præget af restruktureringer i de seneste 3 år. Det har bl.a. betydet, at AX Island og enkelte produkter er blevet frasolgt, samtidig med at Hands International A/S er blevet integreret i Columbus Danmark. Sidstnævnte har medført en række integrationsomkostninger, som har påvirket lønsomheden i både 2003 og 2004. Samtidig er der stadig restruktureringer i gang i både det norske og det svenske datterselskab. Som følge af indtjeningsudviklingen, indskrænkning af aktivitetsniveauet samt usikkerhed vedrørende markedssituationen er Koncernens goodwill nedskrevet med DKK 9 mio. vedrørende de norske og svenske datterselskaber. Den tilbageværende goodwill vedrørende det norske selskab udgør herefter DKK 5,4 mio., mens goodwill vedrørende det svenske selskab er fuldt nedskrevet. Nedskrivningsbeløbene er opgjort ved gennemførsel af værdiforringelsesvurdering. Det norske selskab i Oslo har i 2004 realiseret et resultat på DKK 11 mio., hvilket er utilfredsstillende. Den tidligere iværksatte restruktureringsproces forventes at forbedre lønsomheden i selskabet, og på den baggrund forventes en væsentlig resultatforbedring i 2005. Selskabets udvikling i 2005 vil blive fulgt nøje, og såfremt selskabets resultater ikke lever op til forventningerne, vil der blive foretaget yderligere nedskrivning af den tilbageværende goodwill. Omsætningen i Vesteuropa udgjorde DKK 131 mio., hvilket er en reduktion på DKK 2 mio. sammenlignet med 2003. Columbus IT Partner har i en længere periode arbejdet med en turnaround af mange af datterselskaberne i Vesteuropa, og EBITDA var i 2004 positiv med et beskedent resultat på DKK 1 mio. og en margin på 1%. I England er det lykkedes at vende en negativ udvikling, og selskabet er i dag i vækst og profitabelt på EBITDA niveau. Samlet set for regionen er resultatudviklingen endnu utilfredsstillende, hvorfor der er påbegyndt flere tiltag for at få øget profitabiliteten i regionen. Det tyske selskab, som i en årrække har bidraget med stigende negative 8/18

resultater, blev begæret konkurs af Columbus IT Partner i december 2004. Aktiviteterne på det tyske marked varetages fremadrettet af et nyetableret selskab i Koncernen. Der var ved udgangen af 2004 133 medarbejdere i regionen. Vesteuropa udgør 23% af Koncernens omsætning. Som følge af indtjeningsudviklingen samt usikkerhed vedrørende markedssituationen i Østrig er Koncernens goodwill på DKK 2 mio. fuldt ud nedskrevet. Omsætningen i Østeuropa udgjorde DKK 111 mio., svarende til en stigning på DKK 18 mio. sammenlignet med 2003. Denne forbedring i omsætning kan primært henføres til Rusland og Baltikum. EBITDA udgjorde DKK 14 mio., hvilket er en forbedring i forhold til 2003 på DKK 6 mio. Medarbejderstaben er som følge heraf forøget med 35 medarbejdere til i alt 312 ansatte ultimo 2004. Østeuropa er en region i vækst, som primært er drevet af det russiske datterselskab. Østeuropa udgør 19% af den samlede omsætning. Omsætningen i Rusland udgjorde DKK 65 mio., og EBITDA udgjorde DKK 10 mio. Selskabet havde ved udgangen af året 168 medarbejdere. Omsætningen i regionen Resten af verden udgjorde DKK 80 mio., svarende til en stigning på DKK 23 mio. sammenlignet med 2003. EBITDA udgjorde DKK 12 mio., hvilket er en forbedring i forhold til 2003 på DKK 4 mio. Alene i det amerikanske selskab udgjorde omsætningen DKK 67 mio., svarende til en stigning på 44%, mens EBITDA udgjorde DKK 9,5 mio., svarende til en stigning på 33%. Regionen bidrog med 14% af den samlede omsætning. Ultimo 2004 var der 97 medarbejdere ansat i regionen. I Syd- og Mellemamerika solgte Columbus IT Partner i 4. kvartal sin majoritetsaktiepost i det mindre Oracle-løsningsbaserede selskab Solutiones Casee SA. EBITDA i moderselskabet udgjorde i 2004 DKK -17,5 mio. (DKK -17 mio. i 2003, korrigeret for frasalg), efter udfakturering af omkostninger til datterselskaberne. Andre driftsindtægter udgør DKK 2 mio. og hidrører fra outsourcing af de danske selskabers interne IT driftsaktiviteter. Andre driftsomkostninger udgjorde DKK 4 mio. og hidrører fra tab ved afvikling af datterselskabet i Tyskland samt tab ved salg af kapitalandele i datterselskaber. Bruttoomkostningerne i moderselskabet er dog reduceret med ca. DKK 1 mio. i forhold til 2003. Regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D- virksomheder, danske regnskabsvejledninger samt de krav, Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Regnskabspraksis er uændret i forhold til 2003. Pengestrøm fra driften Pengestrøm fra driften for 2003 er ændret som følge af omlægning til ensartet klassificering af Koncernens factoringaftaler. Således er DKK 12 mio. vedrørende Aktiv Kapital reklassificeret fra afkøb til factoring og dermed fra likvider til tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. Investeringer De samlede investeringer i materielle og immaterielle anlægsaktiver med undtagelse af goodwill udgjorde i 2004 DKK 11 mio. mod DKK 8 mio. i 2003. Investeringerne i 2004 kan både henføres til investeringer i udviklingsprojekter samt anskaffelser af materielle anlægsaktiver. Likviditetsudvikling De likvide beholdninger blev i 2004 forøget med DKK 11,5 mio. til DKK 35,5 mio. Likviditeten fra driften har netto bidraget negativt med DKK 15 mio. Likviditeten fra investeringsaktivitet har netto påvirket negativt med DKK 9 mio., hvilket kan henføres til generel anskaffelse af materielle anlægsaktiver. Likviditeten fra finansieringsaktivitet har netto positivt påvirket med DKK 37 mio., hvilket primært kan henføres til et ansvarligt lån på DKK 34 mio. ydet af Consolidated Holdings i december 2004. 9/18

Valutaforhold Koncernen har ikke indgået væsentlige valutaterminsforretninger i det forløbne år. På internationale kontrakter begrænses valutarisici gennem servicering fra de lokale datterselskaber, således at Koncernens indtægter og omkostninger i fremmed valuta matches i størst muligt omfang. Udvikling i egenkapitalen (DKK mio.) 2003 2004 Egenkapital 1. januar -15,3 31,9 Kapitaludvidelser 90,8 4,5 Regulering af minoritetsinteresser med negativ egenkapital -2,2 0,2 Skat vedrørende medarbejderaktier 2,2 - Valutakursregulering af udenlandske datterselskaber m.v. -3,3-2,1 Periodens resultat -40,3-30,6 Egenkapital 31. december 31,9 3,9 Transaktioner med nærtstående parter Afregning af samhandel mellem Koncernens selskaber sker på markedsmæssige vilkår eller på omkostningsdækkende basis. Handel foretages efter kontraktlig aftale mellem selskaberne, medmindre transaktionerne er ubetydelige. CDi Consult Aps, Søvang 23, 2970 Hørsholm, har indgået en aftale med Columbus IT Partner om levering af konsulentydelser i en 12 måneders periode fra februar 2005. Den tidligere koncernchef Carsten Dilling er hovedaktionær i CDi Consult Aps. Consolidated Holdings A/S, Fredheimvej 9, 2950 Vedbæk, ejer 33,14% af aktierne i Columbus IT Partner. Selskabet har ydet Columbus IT Partner et uforrentet ansvarligt lån på DKK 34 mio., der forfalder senest 30. juni 2005, jf. fondsbørsmeddelelse af den 9. december 2004. Selskabet garanterer hele fortegningsemissionen på i alt DKK 80,6 mio., jf. fondsbørsmeddelelse af 9. december 2004. Gaardboe Holding ApS i likvidation, Julsøvej 1, 8240 Risskov, ejer 31,40% af aktierne i Columbus IT Partner. Selskabet har stillet finansiering til rådighed for Columbus IT Partner og har konverteret et ansvarligt lån på DKK 4 mio. ydet til Columbus IT Partner til aktier i Selskabet, jf. fondsbørsmeddelelse af den 30. juni 2004 (nr. 10/2004). Ib Kunøe, Fredheimvej 9, 2950 Vedbæk, er bestyrelsesmedlem i Atrium Partners A/S, som Columbus IT Partner har valgt som lead manager ved den forestående fortegningsemission. Transaktioner med Atrium Partners A/S sker på markedsmæssige vilkår. Columbus IT Partner har gennem de seneste år løbende anvendt Atrium Partners A/S som rådgiver. Herudover er Ib Kunøe hovedaktionær i Consolidated Holdings A/S, som har garanteret fortegningsemissionen. Bestyrelsesmedlem Niels Heering er managing partner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard, der er Selskabets primære juridiske rådgiver. Gorrissen Federspiel Kierkegaard har ydet advokatbistand i årets løb. Honoraret er baseret på medgået tidsforbrug og udgør DKK 1,2 mio. (2003: DKK 3,7 mio.). Nordea AB ejer 11,45% af aktierne i Columbus IT Partner og er samtidig Selskabets hovedbankforbindelse. Columbus IT Partners bankengagement med Nordea omfatter en driftskreditaftale på DKK 29,8 mio. samt en midlertidig driftskredit på DKK 4 mio. Nordea har ud over normale kreditfaciliteter ydet Columbus IT Partner et ansvarligt lån på DKK 17,7 mio. Derudover har Koncernens forretningsdrivende danske selskab et factoringsamarbejde med Nordea Finans A/S med en samlet ramme på DKK 50 mio. Transaktioner med Nordea sker på markedsmæssige vilkår. 10/18

Herudover har Koncernen i 2004 ikke indgået væsentlige aftaler med nærtstående parter. Incitamentsprogram Columbus IT Partner etablerede et incitamentsprogram til direktionen i 2001 bestående af i alt 80.000 warrants med en exercisekurs på DKK 60 samt 160.000 optioner med en exercisekurs på DKK 37. Ordningen for direktionen havde over en 3-årig periode en garanteret værdi på DKK 10 mio. Inticamentsprogrammet blev i december 2004 aftalt slutafregnet med direktionen, dels ved kontant betaling og dels ved udstedelse af i alt 330.000 aktier. Programmet ophørte den 20. december 2004, og de tildelte optioner og warrants blev ikke udnyttet. Columbus IT Partner udstedte i 2001 et 3-årigt warrantprogram betinget af ansættelse med en exercisekurs på DKK 60 til mere end 300 medarbejdere i moderselskabet og i de 100% ejede datterselskaber. Ledende medarbejdere blev tildelt cirka 165.000 warrants, og øvrige medarbejdere blev tildelt cirka 130.000 warrants. Programmet udløb den 25. marts 2004, og de tildelte warrants blev ikke udnyttet. Koncernchef Vladislav Martynovs incitamentsprogram indeholder en aktieoptionsordning samt et resultatorienteret bonusprogram. I henhold til bonusprogrammet modtager koncernchefen årligt 4% af Koncernens EBITDA (før bonus), der overstiger DKK 20 mio. Der er herudover indgået et incitamentsprogram med en ledende medarbejder, der indeholder en aktieoptionsordning. Aktieoptionsordningerne for Vladislav Martynov samt en ledende medarbejder optjenes løbende over den nedenfor angivne perioder og kan udnyttes i en 14 dages periode, der løber fra offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen for det pågældende år. Aktieoptions-programmerne bliver ikke justeret ved kapitaludvidelser. Aktieoptionsprogrammerne har en udnyttelseskurs på DKK 6 pr. aktie á nom. DKK 1,25 pr. aktie og er tildelt pr. 24. februar 2005 og løber indtil 31. december 2007. Aktieoptions-programmerne er baseret på to kriterier: Ansættelsesperiode og opnåede resultater. Aktieoptioner baseret på ansættelsesperiode: Optjeningsperiode Option på køb af aktier á nom. DKK 1,25 pr. aktie til kurs 6 Vladislav Martynov Ledende medarbejder 1. juli - 31. december 2005: 300.000 aktier 114.000 aktier 1. januar - 30. juni 2006: 300.000 aktier 114.000 aktier 1. juli - 31. december 2006: 300.000 aktier 114.000 aktier 1. januar - 30. juni 2007: 300.000 aktier 114.000 aktier 1. juli - 31. december 2007: 300.000 aktier 114.000 aktier Aktieoptioner baseret på opnåede resultater: Optjeningsperiode Option på køb af aktier á nom. DKK 1,25 pr. aktie til kurs 6 Vladislav Martynov Ledende medarbejder 1. januar - 31. december 2006: 200.000 aktier 75.000 aktier 1. januar - 31. december 2007: 300.000 aktier 105.000 aktier Betingelse Koncernens EBITDA for 2006 overstiger DKK 60 mio. Koncernens EBITDA for 2007 overstiger DKK 70 mio. Baseret på beregninger ud fra Black & Scholes model har aktieoptionsprogrammerne en samlet forventet markedsværdi på DKK 15,1 mio. 11/18

Revisorer Hovedparten af Columbus IT Partners selskaber er revideret af ét af de to internationale revisionsfirmaer PricewaterhouseCoopers og Deloitte, der er valgt som Koncernens to revisionsfirmaer. En række mindre datterselskaber revideres af lokale revisionsfirmaer. For regnskabsåret 2005 vil Columbus IT Partner overgå til alene at anvende ét internationalt revisionsfirma. Overskudsdisponering På den ordinære generalforsamling vil bestyrelsen foreslå, at årets resultat på DKK -31 mio. overføres til modregning i overkurs ved emission samt overført resultat. Effekt af overgang til internationale regnskabsstandarder (IFRS) i 2005 Fra 2005 skal alle børsnoterede selskaber i EU aflægge koncernregnskabet i henhold til de internationale regnskabsstandarder, IFRS. For børsnoterede moderselskaber er der mulighed for at udskyde overgangen til IFRS indtil regnskabsåret 2009. Columbus IT Partners koncernregnskab aflægges efter IFRS for regnskabsåret 2005. Det er samtidig valgt at aflægge moderselskabets regnskab efter IFRS for regnskabsåret 2005. Dette betyder, at der for Koncernen og moderselskabet skal udarbejdes en IFRS-åbningsbalance pr. 1. januar 2004, og sammenligningstallene for 2004 skal aflægges efter IFRS. Columbus IT Partner har iværksat konverteringsprocessen til IFRS. Konverteringsprocessen er tilrettelagt systematisk ved at identificere og vurdere forskelle i regnskabsmæssig behandling samt opfyldelse af nye oplysningskrav, foretage tilpasning af interne processer og procedurer til IFRS, samt opgøre den regnskabsmæssige effekt ved overgang til IFRS. På baggrund af dette arbejde er det Selskabets vurdering, at effekten af overgangen til IFRS for så vidt angår indregning og måling i al væsentlighed kan sammenfattes som følger: Den nuværende regnskabspraksis for indregning af indtægter forventes at forblive uændret ved overgangen til IFRS. Goodwill skal ikke længere afskrives efter IFRS. Goodwill skal testes årligt for værdiforringelse og nedskrives i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. Afskrivninger på goodwill foretaget i 2004 efter danske regler tilbageføres, og der foretages værdiforringelsestest på åbningsbalancetidspunktet samt pr. 31. december 2004. I moderselskabsregnskabet skal kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles til kostpris eller dagsværdi. Indre værdis metode er ikke længere tilladt, hvilket betyder, at egenkapitalen i moderselskabet efter overgangen til IFRS ikke vil svare til egenkapitalen i koncernregnskabet. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes ved overgangen til IFRS til den oprindelige kostpris med fradrag af eventuel nedskrivning til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Der foretages værdiforringelsestest på åbningsbalancetidspunktet samt pr. 31. december 2004. Årets udbytte fra tilknyttede virksomheder indtægtsføres, når det er vedtaget. IFRS konverteringsprocessen er ikke afsluttet, hvorfor den beløbsmæssige effekt af overgangen ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed. Det er Columbus IT Partners foreløbige vurdering, at der ikke er andre regnskabsområder, der har væsentlig betydning for indregning og måling ved overgangen til IFRS. 12/18

Aktionærforhold Følgende aktionærer ejer mere end 5% af Selskabets aktier pr. 31. december 2004: Consolidated Holdings A/S (Vedbæk) 33,14% Gaardboe Holding ApS (Risskov) 31,40% Nordea AB (Sverige) 11,45% Nordea og Gaardboe Holding har overdraget stemmeretten på alle deres aktier til Consolidated Holdings indtil den 30. juni 2005. Afholdelse af generalforsamling Selskabets ordinære generalforsamling afholdes den 20. april 2005 kl. 10.00 på Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København. 13/18

Årsrapporten vil være forsynet med følgende revisionspåtegning: Til aktionærerne i Columbus IT Partner A/S Vi har revideret årsrapporten for Columbus IT Partner A/S for regnskabsåret 2004, der aflægges efter reglerne i årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og Københavns Fondsbørs krav til regnskabsaflæggelse. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og Koncernens pengestrømme for regnskabsåret 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og Københavns Fondsbørs krav til regnskabsaflæggelse. København, den PRICEWATERHOUSECOOPERS Statsautoriseret revisionsinteressentskab Allan Vestergaard Andersen Statsautoriseret revisor Leif Ulbæk Jensen Statsautoriseret revisor DELOITTE Statsautoriseret revisionsaktieselskab Anders O. Gjelstrup Statsautoriseret revisor Jesper Jørgensen Statsautoriseret revisor 14/18

RESULTATOPGØRELSE RESULTATOPGØRELSE Koncern DKK 000 2004 2003 Nettoomsætning 581.277 543.273 Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver 3.285 2.105 Eksterne projektomkostninger -136.684-143.421 Bruttoresultat 447.878 401.957 Andre eksterne omkostninger -115.235-112.229 Personaleomkostninger -305.293-292.536 Andre driftsindtægter 2.036 16.969 Andre driftsomkostninger -4.359-3.201 Resultat før afskrivninger (EBITDA) 25.027 10.960 Afskrivninger ekskl. goodwill -13.391-20.029 Resultat før goodwillafskrivninger (EBITA) 11.636-9.069 Af- og nedskrivninger af goodwill -21.489-11.440 Driftsresultat (EBIT) -9.853-20.509 Resultat før skat i tilknyttede virksomheder Finansielle indtægter 7.480 10.983 Finansielle omkostninger -16.443-21.304 Resultat før skat -18.816-30.830 Skat af årets resultat -6.158-6.770 Årets resultat -24.974-37.600 Minoritetsinteresser -5.579-2.666 Columbus IT Partners andel af årets resultat -30.553-40.266 15/18

BALANCE Aktiver Koncern DKK 000 2004 2003 AKTIVER Færdiggjorte udviklingsprojekter 7.962 5.582 Licensrettigheder 613 107 Goodwill 53.314 70.859 Udviklingsprojekter under udførelse 0 795 Immaterielle anlægsaktiver 61.889 77.343 Driftsmateriel og inventar 14.651 20.161 Materielle anlægsaktiver under udførelse 0 0 Materielle anlægsaktiver 14.651 20.161 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0 0 Udskudte skatteaktiver 30.016 27.190 Finansielle anlægsaktiver 30.016 27.190 Anlægsaktiver i alt 106.556 124.694 Beholdning af handelsvarer 3.050 3.081 Varebeholdninger 3.050 3.081 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 145.744 145.914 Igangværende arbejder for fremmed regning 15.195 8.476 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 0 Tilgodehavender hos aktionærer 4.666 4.558 Selskabsskat 1.829 2.349 Andre tilgodehavender 14.889 12.624 Periodeafgrænsningsposter 8.237 7.347 Tilgodehavender 190.560 181.268 Værdipapirer og kapitalandele 66 5.000 Værdipapirer og kapitalandele 66 5.000 Likvide beholdninger 35.483 24.028 Omsætningsaktiver i alt 229.159 213.377 Aktiver i alt 335.715 338.071 16/18

BALANCE Passiver Koncern DKK 000 2004 2003 PASSIVER Selskabskapital 47.569 46.231 Overført resultat -43.710-14.350 Egenkapital 3.859 31.881 Minoritetsinteresser 19.542 21.535 Udskudt skat 1.003 1.952 Hensatte forpligtelser 0 2.533 Hensættelse af andel af kapitalandele med negativ egenkapital Hensatte forpligtelser 1.003 4.485 Ansvarlig lånekapital 15.000 17.840 Kreditinstitutter 818 2.090 Langfristede gældsforpligtelser 15.818 19.930 Ansvarlig lånekapital 51.840 4.000 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 832 3.476 Kreditinstitutter 89.457 71.865 Forudbetalinger fra kunder 20.017 19.679 Leverandørgæld 29.963 62.271 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 0 Selskabsskat 4.650 3.754 Anden gæld 94.257 87.894 Periodeafgrænsningsposter 4.477 7.301 Kortfristede gældsforpligtelser 295.493 260.240 Gældsforpligtelser 311.311 280.170 Passiver i alt 335.715 338.071 17/18

PENGESTRØMSOPGØRELSE Koncern DKK 000 2004 2003 Årets resultat -30.553-40.266 Reguleringer 50.630 34.312 Ændringer i driftskapital -18.518 3.556 Pengestrømme fra drift før finansielle poster 1.559-2.398 Renteindbetalinger og lignende 7.480 10.983 Renteudbetalinger og lignende -16.349-21.304 Pengestrømme fra drift -7.310-12.719 Betalt selskabsskat -7.986-11.183 Pengestrømme fra driftsaktivitet -15.296-23.902 Køb af immaterielle anlægsaktiver -3.662-2.055 Køb af materielle anlægsaktiver -7.665-5.492 Salg af immaterielle anlægsaktiver 0 5.707 Salg af materielle anlægsaktiver 635 480 Køb og salg af dattervirksomheder og aktiviteter 1.519-11.958 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -9.173-13.318 Kapitalforhøjelse ved emission 7.492 97.473 Heraf konvertering af gæld og lån -7.492-67.324 Omkostninger ved kapitalforhøjelse -3.028-6.666 Udbetalt udbytte minoritetsaktionærer -7.865 0 Tilbagebetalt skat vedrørende medarbejderaktier 0 2.199 Træk på kreditter 17.592 10.358 Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 34.000 4.164 Afdrag på langfristede gældsforpligtelser -3.915-9.035 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 36.784 31.169 Ændring i likvide beholdninger 12.315-6.051 Likvide beholdninger primo 24.027 30.830 Kursreguleringer -859-752 Likvide beholdninger ultimo 35.483 24.027 18/18