REFERAT 17/03-2016 FRA BYGNINGSSYNET DELTOG: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen, formand for BYFO Birthe Iuel, arkitekt Peter Hee, landskabsarkitekt, professor Steen Høyer, arkitekt MAA Trine Neble, kulturarvschef Jens Toftgaard, arkitekt Holger Bisgaard, arkitekt Boris Brorman Jensen, Medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal og seniorforsker Ulla Kjær. AFBUD FRA: Arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen. FRA KULTURSTYRELSEN DELTOG: Vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, konstitueret enhedschef Michael Lauenborg, konstitueret enhedschef Kathrine Lehmann, arkitekt Birte Skov, arkitekt Tove Ekeberg, konsulent Vibe Ødegaard, arkitekt Maria Wedel Søe og ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen (referent). DAGSORDEN 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 4. februar 2016 1.1 Der var ingen bemærkninger til referatet. 1.2 Habilitet, se under deltagere. 2. Meddelelser 2.1 Orientering om personalesituationen Morten Lautrup-Larsen orienterede om personalesituationen i styrelsen herunder, at der i februar har været to opsigelser. Styrelsen er i gang med at genbesætte de ledige stillinger. 2.2 Orientering om klager over fredning af Hellerup Strandpark, Gentofte Kommune Vibe Ødegaard orienterede om status for klagebehandlingen over fredningen af Hellerup Strandpark. 2.3 Orientering om Kirkevænget 5, Kettinge, Sønderborg Kommune Michael Lauenborg orienterede om, at der er indgivet politianmeldelse mod ejeren af Kirkevænget 5 i Sønderborg Kommune. 2.4 Orientering om stadfæstelse af Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om fredning af Uglegårdsskolen, Solrød Kommune Vibe Ødegaard orienterede om, at departementet har stadfæstet Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om fredning af Uglegårdsskolen i Solrød Kommune. 2.5 Orientering om påtænkt afslag på ansøgning om fredningsophævelse af Tuse Gl. Kro, Holbæk Kommune Vibe Ødegaard orienterede om, at styrelsen påtænker at give afslag på ansøgning om ophævelse af fredningen af Tuse Gl. Kro i Holbæk Kommune. 2.6 Orientering om myndighedshabilitet Morten Lautrup-Larsen orienterede om, at notatet om myndighedshabilitet vil blive forelagt Det Særlige Bygningssyn ved næste møde. 2.7 Orientering om branden i Holsteins Palæ Birte Skov orienterede om branden i Holsteins Palæ. 3. Liste over byggesager i perioden 7. januar 2016 til 14. februar 2016
3.1. Birte Skov besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten. 3.2 Birte Skov besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger. 3.3 Der var ingen spørgsmål til klagesagslisten. 4. Ophævelser i København Maria Wedel Søe gav en status over fredningsgennemgangen i København, herunder de foreløbige ophævelsessager i København. 5. Byggesager 5.1 Christiania, Fabriksområdet 76, Den Grønne Hal, Københavns Kommune (16/00441, forelagt af Birte Skov) Det Særlige Bygningssyn stiller sig forstående over for Christianias ønske om etablering af solcelletag på Den grønne Hal, da solcellerne vil kunne bidrage til Christianias energiforsyning. Bygningssynet finder dog, at etablering af solcelletaget på den meget store tagflade vil påvirke de bærende fredningsværdier, idet solcellerne med sit materiale og detaljering er fremmed for bygningen. Den grønne Hal har oprindeligt haft en mat beklædning af skifer, som er traditionel for en bygning af denne type. Den grønne Hals beliggenhed tæt op ad Ulrichs Bastion gør, at taget visuelt vil blive meget dominerende, idet man, når man færdes på volden, vil være tæt på og næsten i højde med selve tagfladen. Bygningssynet finder desuden, at en af de væsentligste bærende fredningsværdier er det bevarede synlige tagværk. På trods af, at solcelletaget kan udføres med sort bagside, vil det alligevel påvirke udseendet indefra, idet det nye tag vil blive løftet op i forhold til det gamle tagværk, og man mister det fine kig til lægter og skiferpladernes underside. På denne baggrund vurderer Det Særlige Bygningssyn ikke, at der kan monteres et solcelletag på Den grønne Hal. 5.2 Kronprinsessegade 26, Københavns Kommune (16/00192, forelagt af Tove Ekeberg) Det Særlige Bygningssyn kan ikke tilslutte sig forslaget, hvor de store herskabslejligheder opdeles i to lejligheder pr. etage, med adgang henholdsvis fra hoved- og køkkentrappe. Synet er af den opfattelse, at lejlighederne stadig skal have den størrelse, og det faste rumhierarki, som de er født med. Synet finder endvidere, at den gennemgående korridor, som forbinder stuerne mod Kronprinsessegade med det oprindelige køkken i sidehusets bagerste del, er så vigtigt et kulturhistorisk træk ved planløs-ningen, at den bør bevares intakt på alle fire etager, og ikke sløres ved at inddrages i rumindretningen. Endelig kan synet ikke tilslutte sig den foreslåede inddragelse af forhusets spidsloft i boligerne, da dette erfaringsmæssigt medfører indgreb i tagflader og konstruktioner. 5.3 Sparresholmvej 4, Sparresholm, Næstved Kommune (16/01603, forelagt af Birte Skov) Det Særlige Bygningssyn finder, at det beskrevne hovedanslag til restaureringen, der tager udgangs-punkt i en genopbygning af Sparresholm som renæssanceanlæg, er interessant og kan danne grundlag for en strategi. Synet mener dog, at hovedanslaget i nogen grad modsiges af det faktiske tegningsmateriale. Det anbefales derfor, at der for det første udarbejdes en overordnet beskrivelse af fredningsværdierne for det tilbageværende Sparresholm. Disse kan danne grundlag for en restaureringsholdning, og et deraf følgende konsistent valg af de arkitektoniske løsninger. Bygningssynet skal endvidere udbede sig en redegørelse for tilgangen til de nødvendige nye ingeniørmæssige konstruktive tiltag, der skal danne basis for genopbygningen. Bygningssynet finder, at det er vigtigt, at facader, skillevægge, etagedæk, tagværk, døre, vinduer og
lignende opbygges med traditionelle materialer i god kvalitet og udført i godt håndværk, som kan leve op til den kvalitet, som bygningen er opført med. Det forekommer åbenlyst, at der bør tages udgangspunkt i de store bevaringsinteresser, som ligger i den forholdsvis intakte kælder, og lade denne afsætte strukturelle spor i de overliggende etager, hvor de nye primære vægge principielt bør placeres oven på kældervæggene og have de samme forløb som opmålingstegningerne udviser. Samtidig bør en ny trappe forholde sig konsekvent til den karakteristiske korridorplan. Den skitserede trappe virker ikke overbevisende sammen med den viste gennemgående hall med tilhørende udvendige trappe mod vest. Overordnet finder Bygningssynet, at Sparresholms lange udviklingshistorie bør kunne aflæses i den rekonstruerede bygning. De blotlagte mure fremviser en mængde fortællende spor, der tydeliggør byg-ningen som rammer flere hundrede års levet liv. For at fremhæve tidsdimensionen finder Bygningssynet således heller ikke, at der er argumenter for at fjerne den fredede bindingsværks udløberfløj mod nord. Bindingsværksfløjen blev ikke skadet under branden og udgør en del i anlæggets samlede historie. På grundlag af tidligere opmålinger og anden eksisterende grundig dokumentation finder Bygningssy-net, at det kan lade sig gøre at tage udgangspunkt i elementer af den brændte bygning, som når det f.eks. foreslås at rekonstruere det mønsterlagte plankegulv i en størrelse og beliggenhed, der svarer til det tidligere. I forlængelse heraf kunne vægpanelerne i den sydlige havestue, der var taget ned ved branden og som derfor er bevarede, genopsættes, hvor de sad før branden. Bygningssynet er forbeholden overfor at bryde den nye tagflade med ovenlys. Branden har fjernet så mange af de tidligere fredningsværdier, at det er væsentligt, at det fremtidige udtryk enten tager udgangspunkt i bygningens tidligere fremtræden renæssancestrategien - eller erkender, at den nye plan-udformning kræver et taglandskab, hvor fornyelsen er synlig og arkitektonisk berigende. Det Særlige Bygningssyn ønsker et revideret forslag til restaurereingen af Sparresholm forelagt. 6. Ophævelse af fredning 6.1 Æblegade 10, Sønderborg Kommune (16/01153, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset (1836) på Æblegade 10, Sønderborg Kommune, har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. I det ydre har Æblegade 10 bevaret et traditionelt udseende som en beskeden håndværksgård fra 1800-tallet. Facaden og gavlen mod gaden står i grundmur, mens bagsiden og den mindre synlige østgavl er i bindingsværk. Der er opsprossede vinduer, tegltag med tre mindre tagvinduer og én bevaret skorsten. En nyere hoveddør med termoglas og aluminiumsdørtrin svækker dog i nogen grad helhedsindtrykket. I det indre er stueetagens grundplan opbrudt, trappen til tagetagen er flyttet, og den nuværende frisørsalon er indrettet i åbne rumforløb med helt og delvist nedrevne vægge og store åbninger uden døre eller dørindfatninger. Tagetagen er indrettet til bolig med en ny rumstruktur, der også inddrager baghusets tagetage. Interiøret har gennemgående en nyere materialeholdning, bl.a. støbte gulve med laminatbelægning og i tagetagen væg- og loftsbeklædning af profilerede brædder. Den ændrede planløsning og den nyere materialeholdning, som harmonerer dårligt med bygningens alder og ydre arkitektoniske udtryk, har i høj grad svækket fredningsværdierne. Det Særlige Bygningssyn vurderer ikke, at bygningens indre fredningsværdier meningsfuldt kan oprettes, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Æblegade 10 i Sønderborg ophæves. 6.2 Kongens Nytorv 18, Københavns Kommune (15/01039, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder ikke, at forhuset på Kongens Nytorv 18, Lihmes Gård (1768 af Hans Næss), Københavns Kommune, ud fra en samlet vurdering har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning. Bygningen har en særdeles prominent placering på nordsiden af Kongens Nytorv og en facade med klare fredningsværdier. Facadens øvre del er således udsmykket med sandstensrelieffer og -inskription, der henviser til bygningens opførelse 1768, (alt nyhugget ca. 1999) samt to formentlig originale altaner af sandsten med smedejernsrækværker.
I det indre har bygningen imidlertid gennemgået adskillige ombygninger, således at der i dag ikke er bevaret noget synligt interiør, som er ældre end 1882, hvor den første store ombygning fandt sted. Der er ingen planløsninger bevaret, som afspejler bygningens historie frem til kontorindretningen omkring 1970. Det oprindelige konstruktionsprincip er væsentligt ændret med nyere betondæk mellem 3. og 4. sal. Tagværket har gennemsavede hanebånd, og skorstenene, med undtagelse af skorstenspiberne, er fjernet. I forbindelse med den udnyttede loftsetage er der etableret en lille tagterrasse med udgang fra østgavlen. Butikslokalet i stueetagen fungerer nu som restaurationskøkken med voldsomme installationer, stenovn, udsugningsanlæg mv. I forhusets bagmur er der en stor gennembrydning til det ikke-fredede sidehus og dettes tilbygning, hvori der er restaurationslokale. Bygningens øvre etager er i årene omkring 2000 indrettet til kontorer og showroom. Forhuset står i dag med en moderne indretning, der ligger langt fra det oprindelige 1700-tals hus. Alle skillevægge, gulve, lofter, døre, paneler og overfladebearbejdning er således af ny dato. Det Særlige Bygningssyn er opmærksomt på, at der muligvis på flere etager kan skjule sig rester af de oprindelige stukdekorationer under de nuværende gipslofter. Bygningssynet finder dog ikke, at hverken dette forhold eller den markante facade er tilstrækkeligt til, at fredningen bør opretholdes. Bygningssynet indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af forhuset på Kongens Nytorv 18 ophæves. 7. Fredningsforslag 7.1 Granvej 12-14, Ringbo, Gladsaxe Kommune (2013-7.82.02/159-0001, forelagt af Jannie Rosenberg Bendsen) Bygningssynet finder, at institutionsbebyggelsen Ringbo (1963 af F. C. Lund og H. C. Hansen) bestående af hele bygningskomplekset med tilhørende grønt anlæg afgrænset af matrikelgrænsen (1963 af Georg Boye), Granvej 12-14, 2880 Bagsværd i Gladsaxe Kommune har de væsentlige kulturhistori-ske og arkitektoniske værdier, som kan begrunde en fredning. Formål: Formålet med fredningen er sikre et højdepunkt i dansk velfærds- og institutionsbyggeri. Ringbo er et velbevaret og tidstypisk vidnesbyrd om velfærdssamfundets sociale tænkning og er tillige et eksempel på datidens fokus på billige materialer og rationelt byggeri. Den miljømæssige værdi: Den miljømæssige værdi ved Ringbo er knyttet til det stærke og meget vellykkede landskabsarkitektoniske greb med den cirkelformede bygning placeret så der opstår grønne rum mod både matrikelgrænsen og i det indre rum mellem bygningerne. Hovedbygningens form og placering på grunden udnytter således terrænet optimalt. Hertil kommer, at træer og buske langs matrikelgrænsen skærmer beboerne mod omverdenen, mens beplantningen af små lunde, mindre trægrupper og det bakkede terræn i det indre rum skaber behagelige opholdsrum for beboerne. Endelig er der miljømæssig værdi knyttet til den cirkulære betjeningsvej som mimer hovedbygningens form. Den kulturhistoriske værdi: Den kulturhistoriske værdi ved Ringbo knytter sig overordnet til anlægget som et nyskabende og velbevaret eksempel på et dansk velfærdsbyggeri i forstaden. Ringbo var et brud med tidligere tiders plejehjemsarkitektur, og efterfølgende blev både ideen bag Ringbo og den konkrete udformning fortolket i andre lignende institutioner. Hovedbygningens cirkulære form giver indtryk af en demokratisk og antiautoritær institution. Bygningen refererer med sin udformning nærmere til forstadens lave rækkehusbebyggelser i en etage med åbne havefacader og direkte adgang til grønne områder end til den foregående periodes plejebyg-ninger i flere etager med lukkede facader og autoritære opbygning. Ringbo er tillige et eksempel på, hvordan man i begyndelsen af 1960 erne havde fokus på at opføre rationelt byggeri. Dette kan ses i konstruktionen og den rumlige organisering samt i brugen af de rå, uprætentiøse og billige materialer som gasbeton, eternit og trykimprægneret træ, som peger frem i tiden og kan ses som en forløber for 1970 ernes tæt-lave byggeri. I det indre er den kulturhistoriske værdi relateret til den bevarede grundplan med en lang, sammenhængende, buet gang med indgangs- og fælles opholdsrum samt værelser og funktionsrum på hver side af gangen som vidner om tidens menneskesyn. Stueetagen med fælles opholdsrum og mindre værelser til beboerne med udsigt til grønne områder skulle være så tæt på det hjemlige som muligt, mens der i kælderetagen var fokus på stordrift og rationelle arbejdsgange for personalet. Dette understreges af den lange, ubrudte gang i kælderen som sammen med storkøkkenet og servicebygningerne vidner om, at byggeriet blev set som en rationel maskine.
Den arkitektoniske værdi: Den arkitektoniske værdi ved Ringbo er overordnet knyttet til det stærke arkitektoniske greb med en cirkulær hovedbygning samt til sammenhængen mellem bygning og landskab som får anlægget til at fremstå som en helhed. I det ydre er Ringbo udformet med et klart arkitektonisk princip og en optimal udnyttelse af modulsystemets formåen. Byggeriet er opført i ordinære og uprætentiøse materialer, men fremstår i udførelsen med en ekstraordinær og forfinet arkitektonisk behandling blandt andet i form af højde- og terrænforskydninger, indgangspartierne med ovenlys og tagrendernes placering og v-profil som sammen med tagudhængets udformning danner en skyggeeffekt. Arkitekturen afspejler en rationel tilgang forud for opførelsen, og med små virkemidler har arkitekten formået at skabe et stærkt arkitektonisk udtryk med gennemarbejdede detaljer. Formmæssigt og arkitektonisk griber elementerne ind i hinanden, og anlægget fremstår logisk, klart og funktionelt. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til den buede gang som på elegant vis kobler de enkelte afsnit og værelserne sammen. Herudover har især kapellet, festsalen og kantinen en række gennemarbejdede detaljer af høj arkitektonisk kvalitet. De bærende fredningsværdier: De bærende fredningsværdier er overordnet knyttet til anlæggets helhed, dvs. den cirkulære hovedbygning, det omkringliggende landskab, de mindre servicebygninger ved anlæggets indgang og den indre have. De bærende fredningsværdier er i det ydre knyttet til hovedbygningens cirkulære form og facadernes opbygning med lange, ubrudte vinduesbånd samt de eternitbelagte tagflader. Hertil kommer indgangene med markante ovenlys samt de oprindelige vinduer og døre. Endelig er de bærende fredningsværdier knyttet til den oprindelige farvesætning og materialeholdning. For de resterende bygninger gælder det, at de bærende fredningsværdier i det ydre ligeledes er relateret til hovedformen og facaderne med vinduesbånd og -partier samt altaner og udhæng. Hertil kommer de oprindelige vinduer og døre samt den oprindelige farvesætning og materialeholdning. I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de bevarede grundplaner, især i den cirkulære bygning med de fælles ankomst- og opholdsrum med værelsesfløje til begge sider, der indeholder funk-tionsrum og værelser på hver side af midtergangen. Herudover er de bærende fredningsværdier relateret til interiørerne i kapel, festsal og kantine samt den oprindelige materialeholdning. 8. Eventuelt Jannie Rosenberg Bendsen orienterede om, at næste møde afholdes på Nationalmuseet.