Byg en pladespiller En gang i 2003 fik jeg fat i noget grej fra Thomas Scheu i Tyskland. Et leje, en pladetallerken (50 mm) og en motor.
Jeg havde en Rega-tonearm: Jeg fik bikset en sandwich af MDF og blygummi sammen
Moteren blev nødtørftigt monteret Og det det spillede da. Men først konstaterede jeg at - det er skidehamrende svært at få en normal søjleboremaskine til at bore fuldstændig lige gennem en 60 mm plint - hovedparten af de 8 mm bolte jeg kunne finde er pløkskæve
Problemet fremgår ret tydeligt: Pladetallerkenen er simpelty hen ikke parallel med plinten. Jeg byggede en ny af plint bøgetræ og MDF. Den blev rigtig flot. Jeg prøvede et hav af bolte. Med en knap så tyk og iøvrigt temmelig minimal plint, lykkedes det egentlig meget godt.
Lydmæssigt var den dog ikke et hit. Let banken på plinten resulterede i hule dunk i højtalerne. Der er ingen præmie for at gætte at den var et nemt offer for akustisk tilbagekobling. På den igen! Jeg fandt en Micro Seiki arm, og måtte jo så bygge noget til den: Denne gang med Pulsar Points fremfor spikes. Læg mærke til de udsøgte materialer i armbasen Jeg blev træt af glashylderne. De var for upraktiske i det daglige. Forstærken kunne dårligt være der, og kablerne var altid et umuligt rod af en kæmpeknude.
Hylderne blev solgt og jeg satte to krydsfinershylder op i stedet. Efter et par uger kunne jeg ikke undertrykke det længere: Pladespilleren lød ad helvede til! Rædselsfuldt og forfærdeligt. Indbygget vibrato på keyboards og akustisk guitar. Tilgengæld lød CD-afspilleren meget bedre end da den stod på glas. Så det var tid til konsultation i Kibriland. Et par beskeder frem og tilbage og lidt test med de forhåndenværende materialer:
Det stod ganske klart at pladespillere af denne type skal have en form for blød afkobling. Spikes og den slags duer ikke. Jeg grundede lidt over det. Og især over at der er så stor forskel på glas og træ som underlag. Jeg kunne simpelt hen ikke høre fejlen da jeg havde glashylder. På træhylderne var der ingen tvivl. Imens spillede jeg på udgaven til venstre herover. Enten med Rega armen, men mere og mere med Micro armen. Igen: Læg mærke til armbasen: Fødderne er maskindæmpefødder. For at få lidt blødere ophæng satte jeg under hver fod yderlige JJAZ-fødder med en påmonteret 5-krone. Så dukkede Gorm op på HiFi4All med sin hjemmebyggede pladespiller. Det var lige det der skulle til for at få mig på rette spor igen. Gorm hjalp med at finde fødder, der endda også er rigtig flotte. Min hustru så billedet af Gorms værk, og til min store overraskelse blev jeg så pænt det nu kan siges uden at sige det direkte, påbudt at sådan en tingest ikke skulle ind i stuen. Efter lidt parlamenteren frem og tilbage viste det sig at pladespillere ikke skal have firkantet plint! Så havde jeg nu en undskyldning for at købe en overfræser med en ordentlig masse fræsejern til. Med den kan man med lidt øvelse lave sådan noget her:
Og man kan lave en pæn cirkel der kan flydes med blyhagl: Plinten er af finsk birkekrydsfiner. Efter samling er den bejdset og lakeret:
Med improviseret armbase og kaotisk motorhus: Tilgengæld lyder den bedre end nogensinde. God fast bund. Fremragende stereoperspektiv, når optagelsen byder det. Jeg bryder mig ikke om udtrykket "sort baggrund", men egentlig er det nok det mest dækkende for det jeg oplever. Her er et billede mere:
Vi undskylder den forringede billedkvalitet. Rega- og Bluenote-armene blev solgt. Rega'en fordi Micro'en lyder bedre og er nemmere at arbejde med. Bluenote'en fordi jeg aldrig brugte den. Det var komplet umuligt at montere min Dynavector 10X5 i den. Hullerne til de små bolte passede ganske enkelt ikke. Lidt flere billeder fra byggeprocessen:
Lidt senere (et år? To?) fik jeg fat i en Nottingham Spacearm Der er mere om pladespilleren og sammenligning med andet grej på http://nerds.dk/?page=visanmeldelse&id=122