Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Kildemarkscentret Uanmeldt tilsyn August 2018
INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 Tilsynets samlede vurdering 2 1.2 Tilsynets anbefalinger 2 2.0 Indledende oplysninger 3 3.0 Datagrundlag 4 3.1 Aktuelle vilkår og opfølgning 4 3.2 Det skriftlige grundlag 4 3.3 Pleje, omsorg og praktisk bistand 5 3.4 Hverdagsliv 5 3.5 Kompetencer og udvikling 7 3.6 Mad - Madens betydning 7 4.0 Tilsynets formål og metode 9 4.1 Formål 9 4.2 Metode 9 4.3 Vurderingsskala 10 4.4 Tilsynets tilrettelæggelse 10 4.5 Præsentation af BDO 11
Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejeboligerne og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Kildemarkscentret er, at forholdene på centret kan karakteriseres som: Meget tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalinger fra forrige tilsyn. Dokumentationen lever generelt op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området, men tilsynet bemærker, at der ikke er udfyldt tilstande hos en af de gennemgåede borgere. Den skriftlig dokumentation har en tilfredsstillende faglig og etisk standard, og der foretages løbende opfølgning. Det er dog tilsynets vurdering, at der i alle tre journaler er en manglende sammenhæng i dokumentationen, men centret er i en igangværende systematisk proces for at rette op på dette. Dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis Borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, som leveres efter en meget tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Centret arbejder struktureret og systematisk med BPSD metoden i tværfagligt team, men tilsynet bemærker, at afdelingerne ikke arbejder systematisk med triagering. Tilsynet vurderer, at der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard på centret. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne fagligt reflekteret har fokus på at sikre borgernes medindflydelse og selvbestemmelse. Medarbejderne er engagerede, ansvarlige og reflekterede omkring adfærd og kommunikation, som er kendetegnet ved at være meget respektfuld og anerkendende. Borgerne tilbydes et differentieret tilbud af aktiviteter, som tager afsæt i målgruppen og den aktuelle borgersammensætning, og hvor medarbejderne understøtter og sikrer, at borgerne deltager efter ønske. Medarbejdere har relevante faglige kompetencer og særdeles gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Tilsynet vurderer, at der i høj grad er fokus på maden og madens betydning, og hvordan det indgår som en aktiv del i hverdagen. Medarbejderne kan på en meget tilfredsstillende måde redegøre for deres tværfaglige samarbejde i hverdagen samt egne roller og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet og for indsatser, der sikrer borgernes ernæringstilstand. Det er tilsynets vurdering, at borgerne er meget tilfredse med mad og måltider og oplever, at de i høj grad har indflydelse på menuplan, ligesom maden opleves varieret. BDO s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler og understøtter den igangsatte proces i forhold til, at dokumentationen kommer til at fremstå ensartet og sammenhængende og indeholder alle relevante data om borgerne. 2
INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Kildemarksvej 114, 118, 120, 122 og 128, 4700 Næstved Distriktschef Birgitte Ettrup Antal boliger 77 demensboliger og 24 almindelige plejeboliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 7. august 2018, kl. 8.30 Tilsynets deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med distriktschef og teamleder. Tilsynet interviewede: Leder, teamleder, tre borgere og fem medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for tre borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til distriktschef, teamleder og risikomanager om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Senior Manager Margit Kure, Sygeplejerske, MHM Manager Else Marie Seehusen, Sygeplejerske, SD/DSH 3
DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG OPFØLGNING Data Tilsynets vurdering Ledelsen redegør for, at der siden sidste tilsyn er arbejdet med de givne anbefalinger. Der er fortsat fokus på dokumentationen, og med baggrund i en række udfordringer er der igangsat en proces med systematisk og struktureret undervisning og opfølgning i hverdagen med det formål at få etableret et godt fundament. På de faste husmøder med deltagelse af borgere og pårørende er der forventningsafstemning i forhold til medarbejderkontinuitet og medarbejdersammensætning. Der drøftes løbende, hvad borgerne kan forvente, blandt andet for at skabe en fælles forståelse af, at medarbejdere med anden etnisk baggrund er en vigtig ressource i hverdagen. Anvendelse af klippekortsordning har ligeledes været drøftet på husmøder og anvendes eksempelvis til ture på kirkegården, ledsagelse til bryllup, sygehus eller tandlæge eller cykelture. Der er ansat en fast medarbejder, som 3 dage om ugen leverer klippekortsydelser. Endvidere anvender nogle borgere klippekort til hovedrengøring. Ledelsen har erfaret, at det som pårørende til en dement borger kan være svært at komme på centret og få nogle gode og hyggelige stunder sammen. På den baggrund har centret taget initiativ til et tilbud til de pårørende, hvor de inviterede alle pårørende ind for at se alle de aktiviteter og de tilbud, der er på Kildemarkscentret. Formålet var at inspirere borgere og pårørende i fællesskab til at bruge faciliteter og tilbud sammen, og dermed få nogle fælles oplevelser. Arrangementet skal afholdes 4 gange om året, og næste tema er livshistorien og dennes betydning. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalinger fra forrige tilsyn. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Data Tilsynet har gennemgået dokumentation på tre borgere. Hos alle borgere er der udfyldt generelle oplysninger i forhold til mestringsevne, ressourcer og motivation og udfyldt helbredsoplysninger. Alle døgnrytmeplaner er tilfredsstillende udfyldt igennem døgnet i forhold til borgerindsats og medarbejderindsats. I en døgnrytmeplan bør det dog i højere grad beskrives, hvilke opgaver borgeren selv varetager, fx i forhold til personlig pleje og toiletbesøg. Der er oprettet relevante tilstande på to ud af tre af borgere, men der ses generelt en manglende sammenhæng i borgernes journaler. Der er udarbejdet livshistorie på alle borgere, og borgernes vægt er systematisk dokumenteret. Det fremgår af alle journaler, at borgerne har problemstillinger, som relaterer sig til BPSD projektet, fx i forhold til at give borgeren et bedre søvnmønster. Medarbejderne anvender dokumentationen aktivt i hverdagen. De læser ved indmøde, og alle er ansvarlige for løbende at dokumentere afvigelser i borgerens journal. Der afholdes faste tværfaglige BPSD konferencer hver 3. måned og med deltagelse af alle vagter. Med udgangspunkt i den enkelte borger drøftes og udvælges en indsats, og der oprettes mål og handlinger, som dokumenteres i borgerens journal og på synlig tavle med angivelse af opfølgningsdato. Metoden skal bidrage til en fælles forståelse af borgernes problemstillinger og de iværksatte indsatser, således at alle medarbejdere arbejder hen imod et fælles mål. Tilsynet har observeret sammenhæng mellem dokumentationen og borgernes tilstand. 4
Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at dokumentationen generelt på tilfredsstillende vis lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området, men bemærker, at der ikke er udfyldt tilstande hos en borger. Den skriftlige dokumentation har en tilfredsstillende faglig og etisk standard, og der foretages løbende opfølgning. Det er samtidig tilsynets vurdering, at alle tre journaler afspejler en manglende sammenhæng, men at centret har igangsat en systematisk og strukturel proces for at rette op på dette. Dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Data Tilsynets vurdering Borgerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov, og de er meget tilfredse med den hjælp, de får. Alle borgerne tilkendegiver, at pleje, omsorg og praktisk hjælp i høj grad ydes med udgangspunkt i deres ønsker og vaner. Ligeledes er de trygge ved den indsats, der ydes i forhold til deres sundhedsmæssige problemstillinger. Borgerne giver flere eksempler på, hvilke opgaver de selv varetager, fx selv står op, selv klarer øvre hygiejne samt mindre praktiske opgaver i hjemmet. Borgerne er tilfredse med rengøringsstandarden, og en af borgeren fortæller, at der lige er blevet gjort hovedrent i boligen. Medarbejderne sikrer, at borgeren får den hjælp, de har behov for, ved at orientere sig i borgerens journal og mundtlig overlevering efter behov. Centret arbejder ikke systematisk med triagering i afdelingerne, men observerer løbende og noterer evt. problemstillinger på triageringstavlen og i borgers journal. Ved behov for sygeplejerske tager medarbejderne kontakt til teamleder, som retter henvendelse til sygeplejersken. Borgerne bliver dog systematisk gennemgået af sygeplejerske mindst hver 3. måned, svarende til TOBS. Borgerne er kun i særlige tilfælde tildelt en kontaktperson, men alle medarbejdere er ansvarlige for at følge op på borgerne i hverdagen. Der arbejdes målrettet med den rehabiliterende tilgang og med vedligeholdende træning. Ergoterapeuten er tilgængelig i hverdagen og anvendes løbende til sparring og vejledning. Nye afløsere går altid i starten sammen med en fast medarbejder for at lære borgerne at kende og har via fast medarbejder adgang til borgerens journal. Det er faste medarbejdere, som varetager rengøring i borgernes boliger. Ved rundgang på centret observerer tilsynet, at der i boliger og på fællesarealer er rent og ryddeligt Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser Pleje og omsorg leveres efter en meget tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Centret arbejder struktureret og systematisk med BPSD metoden i tværfagligt team. Tilsynet bemærker, at afdelingerne ikke arbejder systematisk med triagering. Tilsynet vurderer, at der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard 3.4 HVERDAGSLIV Data Selvbestemmelse og medindflydelse Alle borgere oplever at være medinddraget i pleje og omsorg samt aktiviteter i hverdagen og giver en række konkrete eksempler på dette. De giver ligeledes udtryk for, at deres ressourcer inddrages i de daglige opgaver, fx fejer en borger selv sit gulv i boligen. 5
Medarbejderne fortæller, at de eksempelvis sikrer, at borgerne får indflydelse og medbestemmelse i hverdagen ved at prioritere det individuelle kendskab og anvende værktøjer, såsom hjemmebesøg, livshistorie og indflytningssamtaler. De vægter i høj grad at inddrage de pårørende, hvor det er relevant og muligt. Medarbejderne afvejer borgers behov for fx mere søvn, samtidig med at de sikrer, at borgerens øvrige behov bliver tilgodeset, eksempelvis tilstrækkelig mad og drikke. Borgers behov vejer tungere end de pårørendes behov, og medarbejderne har ofte dialog med de pårørende, hvor de fagligt argumenterer for de iværksatte indsatser. Dialog og samarbejde bidrager som oftest til at skabe en fælles forståelse, og samarbejdet med de pårørende fungerer godt. Demenskonsulenten inddrages i særlige situationer i forhold til sparring og vejledning, eksempelvis for at sikre balance mellem værdighed og omsorg hos konkrete borgere. Kommunikation og adfærd Alle adspurgte borgere giver udtryk for, at der er en god omgangstone, og at medarbejderne er flinke og hjælpsomme. En borger tilkendegiver, at medarbejderne bidrager til en hyggelig stemning og atmosfære i hverdagen. Medarbejderne respekterer borgerne og deres behov, fx ved at banke på døren, inden man går ind i boligen, ligesom de giver en række eksempler på, hvordan de afværger og korrigerer adfærd på en anerkendende måde. Stemning og atmosfære samt et aktivt miljø: Borgerne giver udtryk for, at de er glade for at bo på centret og oplever, at der er en god stemning og atmosfære. Borgerne deltager i aktiviteter efter eget ønske, som er en kombination af aktiviteter i egen bolig og i fællesskabet. Aktivitetsmedarbejder planlægger aktiviteter i forhold til klippekortsydelser, og medarbejderne har andel i daglige aktiviteter med borgeren, som kortspil, gåture samt gå ud med skrald. Der udarbejdes en månedsplan med daglige aktiviteter, som eksempelvis kan være erindringsdans, indkøbsture, hønsehus, kokkeskole for mænd, herrefrokost. Centret har ligeledes en kreds af frivillige, som indgår i de daglige aktiviteter. Tilsynet observerer ved rundgang i de enkelte afdelinger, at medarbejderne er synligt til stede omkring borgeren, og at der er en rolig stemning. I en afdeling er en borger urolig og råbende, hvor medarbejder forsøger at imødekomme borger og genskabe ro og tryghed. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne fagligt reflekteret har fokus på at sikre borgernes medindflydelse og selvbestemmelse. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er engagerede, ansvarlige og reflekterende omkring adfærd og kommunikation, som er kendetegnet ved at være meget respektfuld og anerkendende. Tilsynet vurderer, at der tilbydes et differentieret tilbud af aktiviteter, som tager afsæt i målgruppen og borgersammensætning, og hvor medarbejderne understøtter, at borgerne deltager efter ønske. 6
3.5 KOMPETENCER OG UDVIKLING Data Tilsynets vurdering Centret har ansat flere forskellige faglige kompetencer. Der er en ligelig fordeling mellem social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, derudover er der sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, pædagoger og kok. De mange faggrupper og det tværfaglige samarbejde via faste møder giver en unik mulighed for at levere en høj faglig standard. Medarbejderens oplevelse er, at de mange faglige kompetencer løfter den sundhedsmæssige og socialfaglige kvalitet i opgaverne og sikrer en løbende faglig udvikling. Derudover er der tilbud om fast supervision i hvert tema. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og til at deltage i relevante faglige konferencer, som fx demenskonference. Centret har tilknyttet plejehjemslæge, som dog overvejende er rettet mod borgerne, og som bidrager til øget kontinuitet og flow i borgerforløb. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og særdeles gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på tværs. 3.6 MAD - MADENS BETYDNING Data Centret er organiseret som fuldt leve-bo-miljø, hvilket betyder, at det er borgere og medarbejdere i det enkelte hus, som aftaler menuen. Der er ikke etableret kostråd på de enkelte plejecentre. I alle teams er der er kokke og køkkenassistenter som kostansvarlige. Borgernes vejes hver måned, og der foretages TOP og ernæringsscreening på borgere efter behov. I den varme periode har der været ekstra fokus på, at borgerne får rigeligt at drikke, blandt andet via en drinksvogn som serverer ekstra koldt drikke og chips tre gange i eftermiddags- og aftentimerne. Alle borgere er meget tilfreds med maden, som de oplever som velsmagende, veltilberedt og varieret. To borgere fortæller, at de ofte taler med køkkenpersonalet og medarbejderne i øvrigt om maden. Medarbejderne fortæller, at maden produceres i de enkelte huse. Alle medarbejdere deltager aktivt og skaber nærvær i opgaver omkring måltidet. I nogle huse er der en fast struktur for afvikling af måltider, mens der i andre huse er mere fleksibilitet afhængig af borgernes funktionsniveau og behov. Der er generelt fokus og opmærksom på, om borgerne spiser deres mad, og det kostfaglige personale bidrager til at sikre opmærksomhed på borgernes ernæringsbehov. Medarbejderne giver en række eksempler på, hvordan de honorerer borgernes behov over døgnet, fx ekstra natmad, tilbyde beriget mellemmåltider, is eller andet. Borgerne deltager før under og efter måltidet afhængig af, hvad de magter og ønsker. Der gives eksempler på, hvor en borger hjælper med eksempelvis borddækning, grave kartofler op, hente gulerødder og krydderurter fra egen have. Borgerne vejes fast hver måned eller hyppigere, og diætisten inddrages, hvis ikke de umiddelbart kan løse problemet med henblik på sparring. Der er fokus på dysfagi, og ergoterapeut inddrages hyppigt og efter behov. Det tværfaglige samarbejde højner kommunikation og helhed også ift. observationer og handling omkring den enkelte borger. Livskvalitet og hjemlighed er i højsæde, og spontane aktiviteter som at grille, tænde bål eller servere Irish coffee arrangeres som naturlige afbræk i hverdagen. 7
En af kok fortæller, at han altid har en madindflytningssamtale med nye borgere for at afstemme deres forventninger til maden. I hvert hus udarbejdes der madplan sammen med de mere friske borgere enten mundtligt eller via ønskesedler fra uge til uge. Borgerne vælger selv fødselsdagsmenu, ligesom der er særlig højtidsbestemte menuer. Køkkenpersonalet er tæt på borgerne og derved meget ofte i dialog med borgerne omkring ønsker eller kritik til maden eller andre vigtige problemer eller overvejelser fra borgerne. Medarbejderne oplever, at tilbagemeldinger går helt naturligt begge veje mellem køkkenpersonalet og de øvrige medarbejdere, hvilket helt generelt højner kvaliteten og borgernes muligheder for medindflydelse i hverdagen. For at hjælpe særligt nye medarbejdere er der i en afdeling ophængt et skema, som giver et hurtigt overblik over borgernes ernæring og særlige behov. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der i høj grad er fokus på maden og madens betydning, og hvordan det indgår som en aktiv del i hverdagen. Medarbejderne tillægger maden stor betydning og har i høj grad fokus på borgernes medbestemmelse og indflydelse. Medarbejderne kan på en meget tilfredsstillende måde redegøre for deres tværfaglige samarbejde i hverdagen samt egen rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet og for indsatser, der sikrer borgernes ernæringstilstand. Tilsynet vurderer, at borgerne er meget tilfredse med mad og måltider, og at de oplever, at de i høj grad har indflydelse på menuplan, ligesom maden er varieret. 8
TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejeboligernes referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som borgerne modtager i plejeboligerne. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9
4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala ved helhedstilsyn. Samlet vurdering Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet vurdering Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejeboligernes egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 10
4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11
Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: bsq@bdo.dk Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: 24295072 e: mku@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk