Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Plejecenter Mødestedet

Transkript

1 Tilsynsrapport Billund Kommune Ældreområdet Plejecenter Mødestedet Uanmeldt tilsyn September 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Dokumentation Pleje, omsorg og praktisk bistand hverdagens praksis Mad og måltider Medindflydelse og selvbestemmelse Kommunikation og adfærd Kompetencer og udvikling udmøntning af puljemidler formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 11

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Plejecenter Mødestedet er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Meget tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation generelt er fyldestgørende. Døgnrytmeplanerne er handlevejledende og individuelt beskrevet, således at de kan anvendes som et brugbart redskab i hverdagen. Døgnrytmeplaner indeholder endvidere beskrivelser af den rehabiliterende indsats med henblik på at medinddrage, fastholde og udvikle borgerens resurser. Beboerne oplever at få den pleje, omsorg og praktiske støtte, de har behov for. Medarbejderne kan fagligt redegøre for beboernes individuelle behov for hjælp og støtte. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den personlige pleje og praktiske støtte er tilfredsstillende. Hjælpen ydes med udgangspunkt i den rehabiliterende tankegang, og tager afsæt i beboernes ønsker og vaner. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med mad og måltider på centret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om at skabe dialog og hyggelig stemning i forbindelse med måltiderne, og inddrager beboernes resurser. Medarbejderne kan redegøre for beboernes individuelle behov i forbindelse med ernæring og væske, og tager højde for beboernes resurser og vanskeligheder i den forbindelse. Det er tilsynets, at beboerne sikres medindflydelse på deres liv og hverdag på plejecentret. Beboerne oplever, at deres individuelle behov og ønsker generelt imødekommes og respekteres. Beboerne udtrykker endvidere tilfredshed med tilbuddet om aktiviteter på stedet. Beboerne oplever, at kommunikationen og omgangstonen på Plejecenter Mødestedet er præget af venlighed og respekt. Medarbejderne har en imødekommende og anerkendende adfærd. Rengøringsstandarden i de sete boliger og i fællesområderne vurderes som tilfredsstillende. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at leder og medarbejdere drøfter fordelene ved at supplere døgnrytmeplanen med et indledende borgeroverblik over beboerens indflytningsbaggrund, kort livsforløb og aktuelle resurser og tilstand. 3

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Plejecenter Mødestedet, Nygade 29 A, 7200 Grindsted. Leder Teamleder Poula Nørgård (ikke tilstede på tilsynstidspunktet) Antal boliger 30 almene boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 13. september, 2016 kl deltagerkreds I leders fravær indledes tilsynet i dialog med centersygeplejersken og ansvarshavende social-og sundhedsassistent. Dokumentationen hos tre beboere er gennemgået. Ved interview med medarbejdere taler tilsynet med: En social- og sundhedshjælper En social- og sundhedsassistent Centersygeplejersken Ved interview med beboere taler tilsynet med: Tre beboere Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, Sygeplejerske, MHM 4

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Tilsynet indledes og tilrettelægges i samarbejde med to medarbejdere. Medarbejderne er ikke umiddelbart bekendt med sidste års tilsynsrapport. Sygeplejersken oplyser, at hun har været ansat fast på centret siden sidste år, og har oparbejdet et godt kendskab til beboere og medarbejdere. Hun fortæller, at medarbejderne på centret nu udgør og arbejder som et samlet team. Siden sidste år har centret fået stillet 10 I-Pads til rådighed. Plejecenter Mødestedet har ifølge medarbejderne ikke gennemgået større ændringer siden sidste tilsyn i Alle plejecentrets boliger er beboede, og der er flyttet fem nye beboere ind hen over sommeren. Af udviklingsområder nævnes det, at der stadig arbejdes med Sammen finder vi ud af det. Det oplyses, at der aktuelt er to langtidssygemeldinger. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DOKUMENTATION Tilsynet gennemgår tre beboeres dokumentation. Døgnrytmeplaner er opdateret og indeholder relevante handlevejledende beskrivelser af beboernes totale behov for at pleje og omsorg døgnet igennem, ligesom de sygeplejefaglige udredninger er opdateret og indeholder aktuelle oplysninger om beboerens situation og helbredstilstand. Tilsynet bemærker positivt, at der indledningsvist i den ene beboers døgnrytmeplan er udarbejdet et kort resume, der beskriver beboeren og dennes baggrund og aktuelle tilstand. Dette kunne med fordel udfoldes hos alle beboere, ikke mindst af hensyn til eventuelle vikarer og afløsere, som alene orienterer sig i døgnrytmeplanen. Hos en anden beboer, som deler boligen med sin ægtefælle, savnes der en kort beskrivelse af ægteparrets samlede situation, resurser og begrænsninger. Medarbejderne oplyser, at alle arbejder med dokumentation på forskellige niveauer, og at der altid er hjælp at hente hos superbruger og kolleger, hvis man er i tvivl. Aktuelle handleplaner læses og ajourføres i hver vagt eller når der er angivet en opfølgningsdato. Omsorgsnotater følges, og oplæses hver dag, når dagvagten starter. Her er sygeplejersken ofte til stede, og kan guide og understøtte vedrørende dokumentation og komplekse sygeplejeopgaver. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation generelt er fyldestgørende. Døgnrytmeplanerne er handlevejledende og individuelt beskrevet, således at de kan anvendes som et brugbart redskab i hverdagen. Døgnrytmeplaner indeholder endvidere beskrivelser af den rehabiliterende indsats med henblik på at medinddrage, fastholde og udvikle borgerens resurser. 5

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Beboerne tilkendegiver, at de får den hjælp de har brug for. Beboerne oplever, at de selv kan hjælpe til under plejen og at medarbejderne motiverer dem hertil. I forhold til praktiske opgaver fortæller to beboere, at de hjælper til med borddækning og blomstervanding, og i øvrigt kan varetage mindre opgaver i egen bolig. Alle beboere udtrykker tilfredshed med hjælpen til praktisk bistand. En medarbejder oplyser, at det i plejesituationen er naturligt at motivere og medinddrage beboeren. En anden medarbejder nævner endvidere, at det er vigtigt at kende til beboerens ønsker vaner for at kunne motivere på beboerens præmisser. Ved indflytningssamtalen dokumenteres beboerens ønsker og vaner for livet på plejecentret. Nogle beboere vil gerne fortælle deres livshistorie, og enkelte får hjælp fra pårørende til at skrive denne. Medarbejderne fortæller, at de i videst muligt omfang forsøger at inddrage beboernes vaner og ønsker, fx i forhold til tidspunkt for morgenpleje, sengetid og måltider. I forhold til demente beboere, som har svært ved verbalt at give udtryk for deres ønsker og vaner, aflæses beboerens vaner og ønsker ud fra beboerens adfærd og ageren. Erfaringer i den forbindelse formidles videre til de øvrige medarbejdere. I forhold til sundhedsfremme og forebyggelse kan medarbejderne redegøre for den faglige indsats relateret hertil. Medarbejderne beskriver forebyggelsestiltag i forbindelse med væske, ernæring, personlig pleje, og forebyggelse af urinvejsinfektion. Centersygeplejersken fortæller, at der foregår et meget fint samarbejde mellem centrets forskellige faggrupper og i forhold til eksterne samarbejdspartnere i forhold til at vedligeholde og styrke beboernes funktionsniveau. Beboerne oplever at få den pleje, omsorg og praktiske støtte, de har behov for. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den personlige pleje og praktiske støtte er tilfredsstillende. Hjælpen ydes med udgangspunkt i den rehabiliterende tankegang, og tager afsæt i beboernes ønsker og vaner. 3.4 HVERDAGENS PRAKSIS Mad og måltider Tilsynet taler med flere beboere, som tilkendegiver, at maden er rimelig varieret og som regel smager dejligt. De fleste beboere samles i Grøften til fælles måltider. Flere beboere fortæller, at der ofte bages kage og småkager på plejecentret, en aktivitet som beboerne holder meget af, og som flere kan deltage i. En beboer glæder sig særligt over de dejlige dufte, bagningen skaber i huset. Medarbejderne fortæller, at de fleste beboere spiser morgenmad i egen bolig, mens der til frokost og aftensmad deltager en del beboere i fællesskabet. Medarbejderne oplyser, at de er meget bevidste om deres rolle i forhold til at gøre måltidet til en hyggestund for/sammen med beboerne. Medarbejderne sidder med ved måltiderne for at hjælpe og støtte de beboere, der har behov for det, og for at opretholde en hyggelig dialog og skabe en god atmosfære i hjemlige rammer. Der er mulighed for at to medarbejdere kan spise med (pædagogiske måltider). 6

8 Medarbejderne fortæller endvidere, at der sidste år blev ansat en ny køkkenansvarlig medarbejder, som hurtigt lærte beboerne at kende, og som i høj grad medvirker til at skabe fællesskab og hygge i Grøften og omkring måltiderne. Medarbejderne oplyser, at de tilbyder beboerne vejning, dog ikke systematisk hver måned. De følger beboere, som er vurderet undervægtige eller overvægtige, oprettes der handleplan for. Tilsynet observerer, at der sidder beboere ved større og mindre borde i spisestuen og spiser frokost. Medarbejderne sidder med ved bordene, enkelte medarbejdere går rundt og hjælper og har fokus på at hjælpe beboerne efter behov. En beboer sidder alene med medarbejder og får en-til-en hjælp. Medarbejderne oplyser, at de i dag sidder sammen med beboerne og spiser fremfor tidligere hvor de spiste for sig selv. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med mad og måltider på centret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om at skabe dialog og hyggelig stemning i forbindelse med måltiderne, og inddrager beboernes resurser heri. Medarbejderne kan redegøre for beboernes individuelle behov i forbindelse med væske og ernæring, og inddrager beboernes resurser i denne forbindelse Medindflydelse og selvbestemmelse De borgere, tilsynet har talt med, er af den overbevisning, at de har tilstrækkelig medindflydelse på deres liv på centret. Beboerne fortæller, at de deltager i det omfang, de har lyst til, fx aktiviteter og måltider. En af beboerne fortæller, at hun er med til boccia, banko og gymnastik. Beboerne virker tilfredse med udbuddet af aktiviteter på stedet. Medarbejderne fortæller, at det er vigtigt for dem, at beboerne føler at de er orienteret og medinddraget i alt hvad der vedrører deres dagligdag og liv på plejecentret. Medarbejderne spørger ofte til beboernes ønsker og behov, og opfordrer beboerne til at komme med forslag til fx aktivitet, udflugter og måltider. Centret har et bruger/pårørenderåd, som afholder møder flere gange årligt, og her deltager både leder og medarbejderrepræsentanter. Medarbejderne fortæller, at der godt kan virke meget stille i huset nogle gange, hvilket nok til dels skyldes husets anatomi med lange gange. Endelig er nogle beboere så svækkede, at de ikke kan eller ønsker at deltage i fælles aktivitet. Medarbejderne er opmærksomme på disse beboere og forsøger at give dem nærvær ved lige at stoppe op og snakke på gangen eller besøge beboeren i egen bolig uden et konkret ærinde. Medarbejderne fortæller, at de løbende orienterer den enkelte beboer om nyheder, og der skrives endvidere information på husets infotavle/receptionist. Medarbejderne trækker på de pårørendes viden i forhold til beboere, der ikke selv kan udtrykke deres behov. Det er tilsynets, at beboerne sikres medindflydelse på deres liv og hverdag på plejecentret. Beboerne oplever, at deres individuelle behov og ønsker generelt imødekommes og respekteres. 7

9 3.4.3 Kommunikation og adfærd Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer på en ordentlig og respektfuld måde og at plejecentret er kendetegnet ved en god omgangstone. De oplever ligeledes at tonen mellem medarbejderne er god. En beboer fortæller, at han sætter pris på køkkenmedarbejderens gode humør, og en anden er glad for at man kan lave lidt sjov med medarbejderne. Tilsynet observerer under tilsynet en anerkendende og venlig kommunikation mellem beboere og medarbejdere på plejecentrets fællesarealer. Medarbejderne henvender sig til beboerne når de mødes, og sikrer sig eksempelvis øjenkontakt når de henvender sig til dem. Medarbejderne er åbne, smilende og imødekommende i mødet med beboerne, og det er tydeligt, at beboerne hygger sig og føler sig trygge sammen med medarbejderne. Beboerne oplever, at kommunikationen og omgangstonen på Plejecenter Mødestedet er præget af venlighed og respekt. Medarbejderne har en imødekommende og anerkendende adfærd. 3.5 KOMPETENCER OG UDVIKLING Medarbejderne er af den opfattelse, at der er de rette kompetencer til stede på centret, især efter at plejecentret har fået en fast tilknyttet sygeplejerske. Medarbejderne er enige om, at det har højnet den faglige kvalitet og udvikling meget. Centersygeplejersken fortæller, at hun møder fast ind om morgenen de fleste dage i ugen, og hun bevæger sig rundt i hele huset og kender alle beboere. Hun indgår fx i sparring og supervision og omkring uddelegering. Medarbejderne har haft glæde af kompetenceudvikling gennem undervisning i FIF i hverdagen og anerkendende kommunikation. De mener, at der er mange muligheder for intern kompetenceudvikling, eksempelvis har der været kurser som Sammen finder vi ud af det, og sygeplejerskerne underviser i forskellige temaer efter behov. Der afholdes teammøde hver 14. dag, hvor sygeplejersken deltager og der er mulighed for sparring og beboer gennemgang. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.6 UDMØNTNING AF PULJEMIDLER Medarbejderne er ikke bekendt med tiltag i forbindelse med udmøntede midler fra værdighedspuljen. Tilsynet har ingen bemærkninger. 8

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 10

12 De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11

13 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr