Bodil Nielsine 1 Jensen, senere gift Larsen



Relaterede dokumenter
Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Skolen fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.


Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)



Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Marias sommerferieeventyr 2006

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Kapitel 1. Noget om årets gang

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

4. klasses avis maj 2010

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Min morfar Min supermand

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

Vi besøger farmor og farfar

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Jeugdtour van Assen 1996

Dover Sogn TILBAGEBLIK TIL TIDEN OMKRING BESÆTTELSEN OG BEFRIELSEN DEN 5. MAJ 1945

Ankenævnets j.nr Klage over mangler ved bryllup

Juleudstilling i Fåborg

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Dagbog fra Husby 2012

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Diktat 1. Navn. Klasse. Dato

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Nr Persillekræmmeren

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Kvinden Med Barnet 1

Nyt fra Den Sikre Vej

Denne dagbog tilhører Max

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sort Hvid Spilpersoner. - Det er så disse spilpersoner, spillerne skal have efter 1. akt... når de har taget dråberne.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Peters udfrielse af fængslet

Transport nr. 11 til Rumænien.

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Fiskeren og hans kone

1.s.e.Trin. 22.juni Vinderslev kl Hinge kl Vium kl.11.00

De 2-3 årige på grøn stue

Dukketeater til juleprogram.

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

En barndom i Spedsbjerg Skole. Af Johanne (f. Sørensen)

Vi mødte omkring 10 kvinder på centret, den yngste 13 år.

Du er klog som en bog, Sofie!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

FOLK OMKRING RINGOVNEN

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Jeg besøger mormor og morfar

Julen nærmer sig! Klik her

KONTAKT 12/13 nr. 2. Indhold: O K T O B E R

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Kapitel 5. 5.december 965

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Opgaver til:»tak for turen!«

Personlige erfaringer med kræft

Tue Tjur, april Personerne.

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Forord. Julen Hej med jer!

Transkript:

Jeg blev født den 19. december 1928 på Bannervej 11 i Tommerup, hvor min mor og far boede til leje. Fordi jeg var et skravl da jeg blev født, blev jeg hjemmedøbt den 9. februar 1929 og fremstillet i Broholm Kirke den 21. april samme år. Jeg blev døbt: Bodil Nielsine 1 Jensen, senere gift Larsen På Bannervej 11 2 ( til venstre for alléen op til direktørens ) boede vi sammen med min farfar, der var gammel og syg. Han blev derfor passet af min mor og far. Omkring 1930 døde farfar i huset og blev senere begravet på Broholm Kirkegård. Jeg var ca. 5 år (1933) da vi flyttede over på Bannervej 10, som mor og far købte (se pantebreve). Jeg husker, at Grethe lå i vugge og blev kørt over på den anden side af vejen. Opvækst på Bannervej 10. Jens, Lise og jeg boede på værelset på 1. sal. Da Ellen blev født 3, kan jeg huske at vi børn opholdt os på værelset på 1. sal og far kom og vækkede os og fortalte at nu havde vi fået en lillesøster. Tilsvarende var vi børn i dagligstuen, da Margit blev født inde i soveværelset. Hans og Johanne var ude at tjene 4 (landbrug og/eller i huset). Ellen, Bodil og Lise på Epidemisygehuset i 1938. Lise (12 år) startede med skarlagensfeber, som smittede Ellen (4 år) og jeg (10 år). Vi var indlagt på Epidemisygehuset i Odense i 6 uger. Når vi havde besøg, stod de besøgende på en plads udenfor vinduerne. Lilly og Johanne var meget flinke til at komme og besøge os og medbragte gerne bananer og slik (skulle afleveres ved hoveddøren). Det var første gang vi smagte bananer. Under krigen var jeg indlagt på OABS afd. A5. En defekt blindtarm skulle opereres ud. Jeg husker en luftalarm om natten. 1 NIELSINE er videreført fra min fars søster eller mor? 2 Jeg husker detaljer om huset i nr. 11. Klinke til køkkendør trappe, der skulle trækkes ned for at komme op på loftet. 3 Jordmoder frk. Lindum. 4 En gåtur til Grambo for at se hvor både Hans og Johanne tjente på hvor sin gård. Far og mor + Lise + Grethe, der sad i promenadevogn. Mor sad i vejkanten og gav bryst til Grethe.

Skoletid. Jeg gik i Tallerup Skole 5, hvor jeg begyndte i 1935. Jeg husker at være glad for at gå i skole. Dog lærte jeg først at regne i 5. klasse fordi vores regnelærer (fru Conrad ) ikke kunne lære fra sig. Fru Flindt (forskolelærerinde) har jeg og alle mine søskende haft til lærer. Hr. Møller kom til skolen da jeg gik i 5. klasse og han kunne lære fra sig. Jeg lærte at regne. Samme opfattelse havde én af mine klassekammerater Hans Flora, der senere blev bankdirektør i Silkeborg. Selv om det var snevejr og koldt, havde vi børn ikke lange bukser på, men nederdel og strømper med elastikker. Det var ganske koldt på de bare lår. Jeg gik ud af skolen efter 7. klasse. Jeg husker om Grethe at hun ikke var pivet. Vi (Grethe og mig )var engang ude ved Villiam i Storskoven og skulle lave bøf til ham. Vi fik Philippaæbler med hjem. Vi havde en kælke med. Grethe græd fordi hun frøs, da vi gik hjem. De æbler vi havde fået med hjem, var frosne inden vi nåede Bannervej 10. Når Lise og jeg skulle passe de små og de ikke opførte sig ordentligt blev de sat ud i det sorte hul, der var det lille rum i forbindelse med trappen op til 1. sal. Kælkebakke på Pilebakken. Eller den lille bakke på Bannervej ved elektricitetsværket. Far havde lavet en kælk til os. Engang vi var alene hjemme kom Hanse og sendte os alle i seng. Det var fordi Lilly skulle komme på besøg. Hun tjente på dette tidspunkt ved bager Nielsen i Tommerup. Langt til kartoflerne. Far havde lejet et stykke jord, der lå ude ved Skalbjerg. Her blev dyrket kartofler til familien. Jeg husker at far gik til Skalbjerg. Han medbragte en trillebør med redskaber og forspirede kartofler. Vi børn var med: om foråret lagde vi kartoflerne i de huller far gravede og om efteråret samlede vi de kartofler som far havde gravet op. Kartoflerne blev kørt til Bannervej på en trillebør. Mad skal der til. I vores familie var der aldrig mangel på mad. Vi fik grød én gang om ugen. Om lørdagen var der øllebrød og pandekager på menuen. Aftensmaden var i mange tilfælde en pande brasede kartofler og 2-3 slags skærepølse og 1 stort stykke ost. Jens havde kaniner. Når der blev for mange i buret, var der kaninsteg. Det fine hvide kød smagte som kylling. 5 Lærer Rasmussen, der kom fra Jersore, afløste lærer Christoffer Jørgensen (2. lærer), der overtog Jørgensens plads i Jersore. Jeg havde ikke Jørgensen som lærer, idet han var rejst, da jeg kom i 3. klasse. Lærer Rasmussen kom senere til Odense ( måske Munkebjergskolen ) men senere hørte vi at han var blevet afskediget på grund af nogle forhold omkring skolepiger. 2

Foder til dyrene. På Bannervej havde vi høns og duer. I det lille rum over for lokumet gik en gris og blev fedet op. Efter høst var vi børn ude på marken og samle de aks, som bonden ikke havde fået med hjem i loen. Der blev samlet meget værdifuldt foder til dyrene. Livsfarlig tørvegravning. På Bannervej 10 var der 2 kakkelovne og komfuret i køkkenet. Der skulle fyres med brænde og koks, men under krigen var der rationering på koks og derfor ikke brændsel nok. Far gik derfor i tørvemosen, hvor han gravede tørv. Han havde selv lavet sine redskaber, der bestod af et stort æltekar og en ramme til at forme tørvene i. Under det lag, som graves til tørv, er der vand. Engang var far i færd med at grave tørv om, da mosen vendte han nåede lige at komme op på fast grund. Vi børn var med i tørvemosen, hvor vi stablede de friske tørv og senere vendte dem, når de var blevet tørre på den ene side. Bypige ved Citykøbmanden. Som 13-årig var jeg bypige ved Citykøbmanden på hjørnet af Bannervej og Tallerupvej. Herfra husker jeg at jeg fik 3 kr. om ugen indtil jeg blev konfirmeret. Derefter fortsatte jeg ved købmanden som ung pige til 35 kr. pr. måned. Det fortsatte jeg med indtil jeg var 16 år. I forløbet fik jeg gulsot og fik behandling af dr. Kip, der var byens kendte læge. Mor gik op til Rigmor Købmand for at sygemelde mig fordi jeg havde fået gulsot, og Rigmor blev virkelig gal. Jeg sagde op til almindelig skiftedag, den 1. maj 1944. Hos købmanden skulle jeg møde tidligt om morgenen for at tænde op i kakkelovnen og i komfuret i køkkenet. Så jeg har vel mødt kl. 07 og arbejdet indtil langt ud på aftenen, indtil købmanden lukkede. Konfirmation. Konfirmationsforberedelse foregik i Præstegården i Knarreborg. 6 Vi blev undervist af Pastor Meisner og var det sidste hold konfirmander han havde (Johanne var på hans første hold). Engang fangede nogle af drengene en mus i skolegården og tog den med til Præstegården. Her lukkede de musen ud i det lokale, hvor vi blev undervist. Der var uro i hele den time. Præsten klagede til Lærer Nielsen, som skældte os ud! men hvor havde vi moret os. Jeg blev konfirmeret den 4. april 1943 i Broholm Kirke. Gæsterne var 3 af mors søskende med ægtefælle: Store Laurits Kirstine Lille Laurits Marie Anders Peter og Kristine. Også de store søskende deltog. Middagen bestod af suppe 6 Præstegården er i dag genopført i Den Fynske Landsby. 3

kød m/peberrodssovs dessert. Jeg kan ikke huske at vi fik andet at drikke til, end lyst øl måske et glas dessertvin. Ung pige i huset ved Gartner Hansen. Jeg fortsatte ved gartner Hansen på Tallerupvej. Her fik jeg virkelig lønstigning, nemlig til 70 kr. pr. mdr. + kost og logi. Jeg havde et mindre værelse på 1. sal med en seng og en kommode. Jeg brugte dog sjældent værelset, idet jeg sov hjemme ved mor og far. Ved gartneren var jeg i huset, men brugte mest tid i butikken, hvor jeg ekspederede. Når der var begravelser kørte jeg med kranse op til kirken. Jeg kørte på cykel med kranse hængende på begge sider af cyklen. Den 5. maj 1945 (befrielsesdagen) husker jeg tydeligt, at der var bestillinger på blomster ud over det sædvanlige. Alle skulle bruge blomster i anledning af befrielsen. Jeg skulle bringe blomster ned til kroen (banegården) og da jeg kom cyklende ned gennem byen, var der rigtig mange mennesker forsamlet ud for Tornborg, hvor Hjort boede. Hjort 7 var nazist og frihedskæmperne 8 var for at hente ham. Jeg opdagede at Hjorts børn, som jeg havde gået i skole med, stod oppe i vinduerne og så ned på at deres far blev tilbageholdt og ført væk. Det var så stærkt et indtryk, at jeg stod og græd, inden jeg kortsatte til kroen. Besøg hos Lise i Odense. Lise tjente ved en gartner Madsen i Odense. Jeg mener, at gartneriet hed Kragsbjerggård. Jeg skulle besøge hende engang i 1945, og jeg lånte fru gartner Hansens cykel, der havde faste gummiringe. Hvordan jeg fandt gennem Odense, tænker jeg somme tider på jeg skulle ad Albanigade og Hjallesevej og så finde Kragsbjergvej. Men jeg fandt det. Det var en hård cykeltur og jeg var øm i bagdelen flere dage efter. Det har formentlig været efter denne plads, at Lise begyndte på OABS. Flyttede hjemme fra. 1946 var et år, hvor der skete mange ting for mig. Jeg havde ønske om at komme ud og tjene nogle rigtige penge og få et andet arbejde og dermed at flytte hjemmefra. På Odense Sygehus, havde Lilly og Johanne arbejdet i køkkenet. Netop nu arbejde Lise i køkkenet og økonoma frk. Pedersen kendte derfor min familie. I april måned tog jeg til sygehuset, hvor jeg ved frk. Pedersen søgte arbejde. Hun påpegede at jeg gerne skulle være fyldt 18 år, men da hun kendte mine søskende og Lilly, så gik det nok. Det blev aftalt at jeg skulle begynde 1. maj. 7 Hjort har skrevet en bog, der er udgivet. 8 Det var frihedskæmpere fra Odense, idet dem fra Tommerup var interneret i Frøslevlejren. Vi kendte de frihedskæmpere der var fra Tommerup, men de var på dette tidspunkt interneret i Frøslevlejren. (Holger Fisker, Jepsen fra Brugsen, Sorte Anders, Henning Fragtmand.) 4

Stillingen var som køkkenpige, aflønnet pr. mdr. med 140,- kr. + kost og logi. Kosten fik vi i køkkenet, også på fridage. Mit værelse delte jeg med Eva Follen og værelset lå på 2. sal i køkkenbygningen (overfor den gamle skadestue). Inden jeg begyndte på Odense Sygehus, fik jeg seneskedehindebetændelse og fik min arm i gips. Fru Hansen forlangte, at jeg skulle fortsætte i gartnerbutikken selv om jeg havde gips på arm/hånd. Frk. Pedersen forstod min situation og meddelte at jeg kunne begynde, når jeg fik gipsen af. Jeg begyndte i køkkenet 9 på Odense Sygehus den 1. juni 1946. Og så blev jeg forelsket. Ernst var begyndt på sygehuset som portør den 29. juli 1946. Hans arbejde var bl.a. at hente mad i køkkenet til sygeafdelingerne. Her havde han og jeg set til hinanden nogle gange. En dag inviterede Ernst mig med ud at gå en tur. Husker at vi gik hen mod kasernen. Efter vores møde, cyklede han hjem til sin mor i Sct. Jørgens Gade og jeg gik tilbage til mit kammer. Jeg købte mig en ny cykel 10, en smart fransk letvægter med håndbremse. En aften, hvor Ernst og jeg skulle ud at cykle en tur, kørte vi ud ad sygehusets bagport og fortsatte kørslen ud over fortovet. Lige i armene på en politibetjent. Vi måtte hver betale en bøde på 20 kr. for denne uskyldige forseelse. I december 1947 rejste jeg fra OABS (Odense Amts og Bys Sygehus). Jeg var gravid. Den første måned boede jeg hjemme i Tommerup. Johanne og Svend 11 tilbød at jeg måtte bo ved dem, indtil jeg havde født. Ernst boede hos sin mor 12. Fra Kaj blev født den 21. april til den 15. oktober (1948) boede jeg hjemme i Tommerup. Ernst og jeg havde fået et værelse på Nørrebro 66-68 i Baghuset. Der var kakkelovn og koldt vand. Kaj blev meget forkælet af damerne i forhuset. Især frøken Larsen, der tit kastede små pakker med hugget sukker ned til Kaj. Men vi havde fået fores eget og kunne være os selv, og det var jo godt nok. 9 Frk. Knudsen (økonomaassistent) arrangerede en tur til Kratholm. Jeg har en sang derfra: Bl.a. Bodil vender frikadeller rundt, Frk.Knudsen si r det er så sundt, Med lidt lærdom i de unge år, at du ikke ender som et får. På melodien: jeg er havren 10 købt ved Alfred Jørgensen, Odense. 11 Hanne og Svend boede på Tolderlundsvej 27, 4. sal 12 Elna Larsen, Sct. Jørgens Gade nr.? 5

Ernst s mormor 13 var meget glad ved at vi boede i nærheden af hende selv, fordi Ernst var hendes kæledreng. Ernst s mor og mormor kom på besøg hver fredag, når de havde været på Nørrebro at handle. Større familie, større bolig. Vi boede på Nørrebro indtil 1. februar 1952, hvor vi flyttede til en 1.sals lejlighed i et 2- families hus på Lathyrusvej 2. 8 dage efter at vi var flyttet ind, blev Ib født, den 8. februar. Mens vi boede i lejligheden, købte Ernst en kolonihave i Haveforeningen Martins Minde ved Kertemindevej. Købet skete Skærtorsdag 1952. På denne græsmark, fik vi styr på haven og byggede et dejligt hus. Vi havde en dejlig tid i kolonihaven. Ernst cyklede derud, mens jeg gik fra Lathyrusvej med barnevognen, hvor Ib lå trygt og sov. Kaj skulle gå, eller sidde på et bræt der var lagt over barnevognen. En dag jeg sad og syede på min håndsymaskine, fik jeg nålen gennem en finger og kunne ikke selv komme fri. Kaj løb ned på en nærliggende byggeplads, hvorfra en mand kom op og befriede mig. Mens vi boede her, nåede Kaj at brække sin arm 2 gange. Ib kom alvorligt til skade, idet han faldt ned i en kælderhals og ramte et cementtrappetrin med hovedet. Vi boede på Lathyrusvej indtil oktober 1956, hvor vi flyttede i en moderne lejlighed 14 i Højstrup. Ernst havde skifteholdsarbejde og skulle derfor sove om dagen. Det var umuligt i sådant et byggeri. Der var støj til alle sider og kunne ikke forliges med at skulle sove om dagen. Da tilbudet om boligbytning blev aktuelt, flyttede vi til Jellingvej 40. Her har adressen været siden februar 1958. 13 Dikse boede i Ridehusgade, sammen med hendes mand, Jørgen Larsen, kaldet Fatter. Det var tæt ved Nørrebro. 14 Skjoldsvej 28, 1. th., der var en 2½-værelses lejlighed. 6

Ernst Conrad Larsen blev født den 29. juli 1927 på Fødselsstiftelsen i Århus. Hans mor, Elna, var ugift. Hun havde en kusine i Århus, hvor Elna opholdt sig i forbindelse med fødslen af Ernst. Ernst har aldrig haft forbindelse til hans far 15. Efter endt skolegang på Jernbanegade Skole 16 havde Ernst forskellige jobs, bl.a. kontorbud ved Thomas B. Triges Fabrikker. Den 29. juli (fødselsdag) 1946 begyndte Ernst som portør på OABS. Gennem 38 år havde han mange funktioner som portør, bl.a.: kørsel med patienter, portvagt, køkken, vaskeri, apotek. Han gik på efterløn i 1984 og tiden indtil 1999 var en god tid. Så begyndte helbredet at knirke. En kræftsygdom udviklede sig og de sidste år var ikke altid lige gode. Ernst døde den 19. januar 2002 og ligger, efter eget ønske, begravet på Broholm Kirkegård. Noget er glemt, andet er gemt. Vi fik to drenge, Kaj og Ib, to svigerdøtre, 6 børnebørn og 3 oldebørn. Hilsen Bodil. 15 Ernst.s familie havde viden om, hvem der var hans far og at denne var maler og kontrollør i én af Odenses biografer. 16 Ernst og hans mor boede sammen med hendes forældre og morbror på Nørrebro 74. 7