Bilag 1 Scenarier og virkemidler Miljøudvalget besluttede den 3. april 2017, at den eksisterende Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan skulle revideres. Den nuværende plan forholder sig ikke i tilstrækkelig grad til forskellige aktuelle udviklingstendenser og behov indenfor vandforsyning, samtidig med at den er en hindring for nogle af vandværkernes ønsker. Endelig er der emner, der vil være hensigtsmæssige at forholde sig til i forhold til den fremtidige forsyningsstruktur og -sikkerhed. Figur 1 viser en samlet oversigt over ovenstående emner (pejlemærker), der præsenteres på udvalgsmøderne i henholdsvis september og oktober. Figur 1 Pejlemærker fordelt på de to udvalgsmøder. I det følgende præsenteres pejlemærkerne central eller decentral indvinding og forsyning samt vandforsyningsstruktur med forslag til scenarier og virkemidler. Det vil fremgå, hvad der er den nuværende praksis på området. Forud for en kommende planrevision er der behov for en politisk drøftelse og efterfølgende stillingtagen til retning i forhold til pejlemærkerne samt de tilhørende scenarier og virkemidler. Sigtet med de forskellige virkemidler er at opretholde og højne forsyningssikkerheden på de almene vandværker i Kolding kommune. Inddragelse af vandværkerne i Kolding kommune Kolding Kommune har som optakt til arbejdet med en revision af planen foretaget en interviewrunde med 10 af de almene vandværker svarende til ca. 1/3 af de almene vandværker. De 10 almene vandværker repræsenterer 64 % af de tilsluttede forbrugere i Kolding kommune. Temaerne omfattede bl.a. emner som vandforsyningsstruktur, udvikling og tendenser. Formålet med interviewene var dels at få afdækket, hvorvidt der efter vandværkernes opfattelse er forhold i den eksisterende Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan, der bør ændres, og dels om der er noget Kolding Kommune kan gøre bedre. Kolding Kommune har efterfølgende afholdt to møder, hvor både TREFOR Vand og Kolding Vandråd deltog. Vandrådet repræsenterer hovedparten af vandværkerne i Kolding kommune. Derudover har Kolding Kommune afholdt et møde med TREFOR Vands ledelse, hvor emner relateret til forsyning i flere kommuner blev diskuteret. Formålet med møderne var at præsentere vandværkerne for de forskellige pejlemærker og dilemmaer, som Teknik- og Klimaudvalget efterfølgende skal forholde sig til. Vandværkernes holdninger fremgår af det følgende.
Tema 1:Central eller decentral indvinding og forsyning Spørgsmålet om central eller decentral indvinding og forsyning indeholder følgende dilemmaer til diskussion på baggrund af en præsentation på udvalgsmødet af den nuværende situation og forskellige scenarier Dilemmaer til diskussion Skal Kolding Kommune have en decentral forsyning og bibeholde flest mulige vandværker og en spredt indvinding, eller skal kommunen have færre vandværker og en spredt indvinding? Skal Kolding Kommune affinde sig med den naturlige udvikling, der sker (færre vandværker), eller skal kommunen gå ind og påvirke forsyningsstrukturen? Skal Kolding Kommune have en central forsyning med få vandværker? Der ønskes på decembermødet en politisk tilkendegivelse af, hvorvidt Byrådet vil prioritere en decentral eller en central vandindvinding og arbejde aktivt for at fremme dette. Baggrunden for ovenstående er pejlemærket Central eller decentral indvinding og forsyning. Pejlemærket består af tre forslag til scenarier og et forslag til virkemiddel. Se figur 3. Figur 3 Scenarier og virkemidler for pejlemærket central eller decentral indvinding og forsyning. Der er oplistet tre forskellige muligheder: Scenarier Nr. 1: Nuværende praksis Vandindvindingen i Kolding kommune tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur med decentrale almene vandværker og decentral indvinding (mange spredte kildefelter). Nr. 2: Vandforsyningen i Kolding kommune består af en decentral indvinding (mange spredte kildepladser) med færre almene vandværker end i dag. Nr. 3: Vandforsyningen i Kolding kommune bliver sammenlagt til få centrale vandforsyninger/selskaber med større muligheder for at nedlægge kildepladser.
Scenarie 1 er kommunens nuværende praksis, hvor der er fokus på en decentral forsyning (indvinding og anlæg). Ønsker kommunen fortsat en decentral vandforsyning med både spredt indvinding og spredte vandværker skal kommunen støtte op om de mindre vandværker, så de ikke opgiver. Ellers glider man automatisk fra scenarie 1 til scenarie 2. Med scenarie 2 opretholdes mange kildepladser, så indvindingen fortsat forbliver spredt. På denne måde sikres ligesom ved scenarie 1 en mere robust indvinding i forhold til forurening. Der vil dog være behov for en informationsindsats (virkemiddel 1), der gør de almene vandværker opmærksom på vigtigheden af at bevare en spredt indvinding fx hvis et vandværk nedlægges. Scenarie 2 bør kombineres med nogle retningslinjer i vandforsyningsplanen vedr. sammenlægning af vandværker og bevarelse af kildepladser. Både scenarierne 1 og 2 kan tage udgangspunkt i en opdeling i nøgle- og basisvandværker (se senere). Med scenarie 3 vil få vandværker på sigt komme til at stå for hele indvindingen i kommunen. Indvindingen kan være spredt på flere kildepladser, men forsyningsselskaberne får mulighed for at nedlægge boringer og vandværker, så påvirkningen af den omgivende natur ikke spredes på samme måde, som ved en decentral indvinding. Både Vandrådet og TREFOR Vand mener, at Kolding Kommune skal bibeholde en decentral vandforsyning (spredt indvinding og vandværker). TREFOR Vand mener, at det afgørende er, om vandkvaliteten er stabil og de nødvendige investeringer i anlæg og grundvandsbeskyttelse foretages. Vandrådet pointerer, at man også i årene fremover vil se færre vandværker end i dag. Det er en naturlig udvikling, da de lovmæssige krav til forsyningssikkerhed betyder, at det bliver for dyrt at drive et vandværk med få forbrugere. Vandrådet finder det ikke hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at kommunen bruger ressourcer på at støtte op om de mindre vandværker. Men fortsat tilsyn og drøftelser med de mindre vandværker for at forklare nødvendigheden af, at der foretages tiltag, kan kun anbefales. TREFOR Vand mener, at kommunen skal støtte op om de mindre vandværker, hvis der er en fremtid for vandværket. TREFOR Vand pointerer endvidere, at en central forsyning stadig skal have en spredt indvinding. I forbindelse med interviewrunden udtalte et af de mindre vandværker sig om centralisering af vandværkerne. Vandværksformanden bryder sig ikke om at private folk/investorer skal have profit og tjene penge på drikkevand. Det er en generel holdning blandt vandværkskollegaerne. Virkemiddel Virkemiddel 1 kan kombineres med scenarie 1, 2 og 3. Virkemiddel Nr. 1: Informationsindsats med opfordring til at have flere spredte kildepladser/boringer af hensyn til forsyningssikkerheden. Kommunen har ikke lovhjemmel til at påbyde de almene vandværker at etablere ekstra boringer og flere kildepladser for at øge forsyningssikkerheden. Med virkemiddel nr. 1 informerer kommunen de almene vandværker om vigtigheden af at have boringer i forskellige grundvandsmagasiner og om muligt på spredte kildepladser. På denne måde bibeholdes en decentral indvinding. Vandværket bliver dermed mere robust i forhold til
grundvandsforureninger med fx pesticider. Ved at sprede indvindingen vil påvirkningen af det omgivende miljø (fx våd natur og vandløb) ligeledes mindskes. Virkemiddel nr. 1 øger forsyningssikkerheden, men det vil koste noget for flere af vandværkerne at nå dertil. Tema 2: Vandforsyningsstruktur Pejlemærket Vandforsyningsstruktur er kun relevant, hvis der fortsat ønskes en decentralindvinding i Kolding Kommune. Det indeholder følgende dilemmaer til diskussion på baggrund af en præsentation på udvalgsmødet. Dilemmaer til diskussion Skal alle vandværker uanset størrelse have samme krav til forsyningssikkerhed, eller skal de deles op i to kategorier (Nøgle- og basisvandværker)? Hvor langt ønsker Byrådet at gå i forhold til brug af virkemidler for at højne forsyningssikkerheden på de almene vandværker? Skal alle vandværker behandles ens, eller er det ok at differentiere fx i forhold til tilsynsfrekvens? Ønsker politikerne selv at indgå i en direkte dialog med vandværkerne via et nedsat politisk rejsehold? Der ønskes på decembermødet en politisk tilkendegivelse af i hvor høj grad Byrådet vil være styrende i forhold til antal og fordeling af vandværker, samt hvilken tilgang Byrådet ønsker for at højne forsyningssikkerheden. Baggrunden for ovenstående er pejlemærket Vandforsyningsstruktur. Pejlemærket består af to mulige scenarier. De to scenarier kan begge kombineres med forskellige virkemidler, se figur 4. Figur 4 Scenarier og virkemidler for pejlemærket Vandforsyningsstruktur. Der er forslag om følgende to scenarier:
Scenarier Nr. 1: Nuværende praksis Antal og beliggenhed af vandværker i Kolding kommune tager udgangspunkt i den eksisterende forsyningsstruktur. Så længe vandkvaliteten er i orden afgør det enkelte vandværk selv, hvor længe de ønsker at eksistere. Kommunen vurderer, om der er noget til hindring for foreslåede sammenlægninger. Nr. 2: Den fremtidige vandforsyningsstruktur i Kolding kommune skal fremover baseres på nøgle- og basisvandværker. Kommunen inddeles i områder, der har hvert sit nøglevandværk (eller evt. to). Et nøglevandværk skal kunne forsyne basisvandværkerne inden for det afgrænsede område, hvis basisvandværkerne ikke længere ønsker at eksistere, eller hvis der er behov for en midlertidig forsyning. Et nøglevandværk skal have en høj forsyningssikkerhed - også i forhold til kapacitet. Kriterierne for at være nøgle- og basisvandværk fremgår af bilag 2. Scenarie 1 er kommunens nuværende praksis. Det er yderst sjældent, at kommunen modsætter sig en sammenlægning af to vandværker. Det sker kun, hvis vandkvaliteten på sammenlægningsvandværket ikke opfylder vandkvalitetskravene (kører med en dispensation), hvis der skal indvindes mere fra et område, der allerede er meget påvirket af indvinding, eller hvis den decentrale indvinding ændres markant. I scenarie 2 opdeles vandværkerne i nøgle- og basisvandværker. Se kriterier i bilag 2. Nøglevandværker er de vandværker, der vil være grundstenene i en fremtidig forsyningsstruktur. Der vil blive stillet ekstra høje krav til forsyningssikkerheden i forhold til fx kapacitet (ekstra kildeplads og flere boringer til forskellige magasiner), hvis et vandværk ønsker at blive udnævnt til nøglevandværk. Formålet med en ekstra høj forsyningssikkerhed på nøglevandværkerne er at sikre, at basisvandværkerne kan nødforsynes derfra eller helt overtages, hvis de ikke længere ønsker at eksistere. Ved at have flere kildepladser og/eller boringer til forskellige grundvandsmagasiner spredes indvindingen, og vandværket bliver mere robust i forhold til forurening af et grundvandsmagasin. Vandrådet og TREFOR Vand har givet udtryk for, at de ønsker en høj forsyningssikkerhed. De ønsker dog ikke, at det skal ske ved en opdeling i nøgle- og basisvandværker med forskellige krav til forsyningssikkerhed. Dels ser de ikke behovet, og dels mener de, at alle forbrugere skal have adgang til samme sikkerhed og kvalitet. Som forholdene er i dag er det bare ikke tilfældet, da der er stor forskel på forsyningssikkerheden på de forskellige vandværker. TREFOR Vand har ligeledes gjort opmærksom på, at nøglevandværkernes kunder kommer til at betale ekstra for yderligere sikkerhed, så basisvandværker, der i en lang årrække har kørt med lave takster, får mulighed for at blive tilkoblet, når der fx ikke er økonomi til vedligehold længere. Vandrådet mener i stedet, at kommunen skal tage fat i de vandværker, hvor forsyningssikkerheden ikke er i orden, i stedet for at brede tiltag ud over alle vandværkerne. Det gør kommunen allerede i dag i det omfang det er muligt indenfor lovens rammer. Men så længe vandkvaliteten er i orden, kan forskellige tiltag ikke påbydes for at øge forsyningssikkerheden.
Scenarie 2 vil kræve, at vandværkerne siger ja til at blive udnævnt til nøglevandværker. Kommunen har ikke lovhjemmel til at påbyde de forskellige tiltag (fx ekstra boringer), der følger med at blive nøglevandværk. En anden udfordring er, at vandværker der i dag indvinder under 200.000 m 3 /år ikke er underlagt vandsektorloven, og de udfordringer, der følger med rent økonomisk og administrativt. Vandrådet har gjort opmærksom på, at disse vandværker derfor ikke ønsker en sammenlægning med andre vandværker, hvis det betyder, at de efterfølgende kommer over en indvinding på 200.000 m 3 /år. Der er i dag 6 vandværker fordelt i Kolding Kommune, der har tilladelse og indvinder mere end 200.000 m 3 /år. Virkemidler De to scenarier kan begge realiseres gennem forskellige virkemidler for at fremme målet om en højere forsyningssikkerhed på de almene vandværker heraf anvendes flere allerede i dag. Virkemidler Nr. 1: Dialog og info Nr. 2: Statusmøder og -opdatering Nr. 3: Differentierede tilsyn Nr. 4: Offentlige tilsynsrapporter Nr. 5: Politisk dialog med de enkelte vandværker Dialog og statusopdateringer (nr. 1 og 2) er kommunens nuværende praksis. Kommunen har en løbende dialog med vandværkerne om forsyningssikkerheden fx i forbindelse med tilsyn. Derudover kontaktes vandværkerne halvårligt i forhold til en status for indsatser målrettet forsyningssikkerhed. Denne del har ophæng i indsatsplanerne, og blev besluttet på Miljøudvalgsmødet den 9. januar 2017 i forbindelse med vedtagelse af disse. Det kan overvejes, om frekvensen for statusopdateringer for indsatser målrettet forsyningssikkerhed burde sættes ned til en gang årligt. Det er et omfattende administrativt arbejde, og det er minimalt, hvad der sker på et vandværk i løbet af et halvt år. Informationsmøder (nr. 1) med nye bestyrelsesmedlemmer er ligeledes et muligt virkemiddel. Formålet med møderne er at informere dem om, hvilke forventninger, der er til nye bestyrelsesmedlemmer, sætte dem ind i deres rolle i forhold til forsyningssikkerhed (evt. nøgle- og basisvandværker), og gøre dem opmærksom på, hvordan de kan bruge kommunen. Informationsmøderne tages udelukkende i anvendelse ved væsentlige udskiftninger i bestyrelserne, da det vil være ressourcekrævende. I forbindelse med interviewrunden har en stor del af vandværkerne gjort opmærksom på, at lovgivning og nye regler er en stor udfordring, der fylder meget, og som skræmmer nye bestyrelsesmedlemmer væk. Informationsmøderne var derfor ligeledes tænkt til at omfatte denne del. Vandrådet mener dog ikke, at der er behov for dette tilbud i forhold til lovgivning, da Danske Vandværker har flere fine tilbud, som vandværkerne kan benytte sig af. Kommunen har på baggrund af ovenstående valgt at tage lovgivningsdelen ud af forslaget til virkemiddel. En administrativ møderække (nr. 2) med kommunen er ligeledes et muligt virkemiddel. Det kan være et alternativ til hyppigere tilsyn. Se senere. Her møder vandværket op til en drøftelse om forsyningssikkerhed og/eller vandkvalitet ved kommunen. Differentieret tilsyn (nr. 3) med de almene vandværker er ligeledes et muligt virkemiddel. I dag gennemfører Kolding Kommune teknisk hygiejnisk tilsyn på alle vandværker hvert andet år jf. administrationspraksis. Med differentierede tilsyn vil kommunen fremover vurdere, hvor ofte det enkelte vandværk har behov for et tilsyn. Der bliver dermed
forskelsbehandling vandværkerne imellem og mere fokus på vandværker med udfordringer. Formålet med hyppigere tilsyn og en administrativ møderække er at give udvalgte vandværker en skærpet opmærksomhed på deres udfordringer og behovet for en renovering, beredskabsplan eller andre tiltag. Her og nu kan en renovering give dyrere vand, men det vil på sigt udlignes. Både hyppigere tilsyn og en møderække kan give vandværkerne mulighed for at overveje, hvorvidt de bør fortsætte, eller i stedet tilsluttes et nabovandværk med højere forsyningssikkerhed, da udbedringer kan blive for dyre i forhold til antallet af forbrugere. Det forventes, at hyppigere tilsyn og en administrativ møderække vil være mere ressourcekrævende for kommunen, men det kan delvis udlignes, hvis frekvensen sættes ned for de vandværker, der kører uproblematisk. Vandrådet mener, at det udelukkende er antallet af vandprøver (afhængig af værkets udpumpning jf. lovgivningen), der skal differentieres i forhold til og ikke antallet af tilsyn. Når vandprøverne overholder gældende krav, har forbrugerne sikkerhed for, at vandet er i orden. TREFOR Vand mener derimod, at differentieret tilsyn er en god ide. Vandværker med udfordringer bør modtage skærpet tilsyn, og vandværker med forsyningssikkerheden i orden bør modtage færre tilsyn. Det vil være en fornuftig brug af kommunens ressourcer. Vandrådet og TREFOR Vand er dog begge enige om, at der bør afsættes flere ressourcer til både vejledning og tilsyn på vandværkerne. Offentlige tilsynsrapporter (nr. 4) er ligeledes et muligt virkemiddel. Det kan fx ske ved at præsentere et vandværks tilsynsrapport på kommunens hjemmeside. I dag afgør vandværket selv, om de ønsker at offentliggøre tilsynsrapporten på egen hjemmeside. En tilsynsrapport indeholder bl.a. oplysninger om, hvad kommunen mener, at vandværket bør udbedre. Det er dog ikke altid at disse opfordringer efterkommes. Formålet med at offentliggøre rapporten er, at vandværkets forbrugere får mulighed for at se, hvilken forsyningssikkerhed deres vandværk har. En tilsynsrapport er dog forholdsvis teknisk, og vil dermed være svær at forstå for mange. Det må forventes, at nogle vandværker vil føle sig hængt ud med en offentlig tilgængelig tilsynsrapport, der peger på deres udfordringer. Vandrådet mener, at kommunen kan opfordre vandværkerne til at lægge tilsynsrapporten på deres hjemmeside, mens TREFOR Vand mener, at åbenhed og en skærpet stil er godt. Politisk dialog med de enkelte vandværker (nr. 5) er ligeledes et muligt virkemiddel. Dialogen med vandværkerne kan foregå via et politisk rejsehold. Det politiske rejsehold indgår i en direkte dialog med vandværkerne. Formålet er at presse yderligere på, for at højne forsyningssikkerheden på de konkrete vandværker, der har udfordringer - og evt. i sidste instans at få nedlagt de vandværker, der er i en meget dårlig stand, og som ikke ønsker at bruge penge (eller har pengene at bruge) på udbedringer for at øge forsyningssikkerheden. Et besøg af et politisk rejsehold vil give en større offentlig bevågenhed og synliggøre, hvilke vandværker der har brug for et løft. Det fører antageligt til mere vedligehold og kan evt. få nye folk til at gå ind i bestyrelsen, hvilket interviewrunden med vandværkerne ligeledes pegede på som en udfordring. Vandrådet og TREFOR Vand ser det politiske rejsehold som en mulighed, der er velkommen. Det videre forløb Første del af drøftelserne tages på dette møde, og andel del tages på mødet i oktober. På udvalgsmødet til december skal der tages beslutninger om, hvilke retninger en revision af planen skal tage. Dernæst påbegyndes en revision af den eksisterende Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. I forbindelse med en revision af planen inddrages vandværkerne i arbejdet.
Når der foreligger et udkast til planen, præsenteres den igen for Teknik- og Klimaudvalget med henblik på at blive sendt i offentlig høring. Høringen kan give anledning til justeringer af planen. Dernæst sendes den til vedtagelse i Teknik- og Klimaudvalget eller indstilles til fornyet høring, hvis ændringerne er af betydelig karakter. Tidsplanen er opsummeret i nedenstående tabel: Periode Aktivitet September 2018 1. politiske møde om vandforsyningsstruktur - drøftelse Oktober 2018 2. politiske møde om vandforsyningsstruktur - drøftelse December 2018 3. politiske møde om Vandforsyningsstruktur - retningsangivende synspunkter - Beslutningssag Januar 2019 Revision af plan påbegyndes - Inddragelse af vandværkerne 3. kvartal 2019 Politisk vedtagelse om at sende udkast i 8 ugers offentlig høring 4. kvartal 2019 Eventuel justering af plan i forhold til indkomne høringssvar 4. kvartal 2019 Politisk vedtagelse af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan