Bilag 6d Fagsekretariatets kommentarer til indkomne bemærkninger:

Transkript

1 Bilag 6d Fagsekretariatets kommentarer til indkomne bemærkninger: Fagsekretariatets kommentarer er skrevet med blåt. De oprindelige bemærkninger er skrevet ned stort skrift. Kommentarer til bilag 6a Skanderborg Forsyningsvirksomhed Vedr.: Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-grundvandsbeskyttelse Som medlem af Vandrådet og dermed Koordinationsforum i Skanderborg Kommune har jeg modtaget oplæg til sagsfremstilling Niveau for indsats overfor pesticider Grundvandsbeskyttelse, sagsnummer 11/22114, med tilhørende bilagsmateriale. Materialet blev overordnet gennemgået på møde i Koordinationsforummet den , med deltagelse af repræsentanter fra kommune, region, landbrug og vandværker og kommentarer til materialet blev efterspurgt. Jeg har på den baggrund kommet med nogle overordnede betragtninger hertil, idet jeg fokuserer på fire temaer: Mål for vandforsyning i kommunen Samarbejde og forventningsafstemning Indsatser og økonomi Indsatser og metoder Mål for vandforsyning i kommunen Målet for grundvandsbeskyttelsen i kommunen blev mundligt fremstillet på mødet, som ønsket om at bevare en decentral vandforsyningsstruktur, så man undgår en centralisering. Man kan herved fastholde frivillige personer til opgaven og dermed sikre en lav takst til forbrugerne i de private vandværker. Jeg synes, at målet med både vandforsyningsplanen og grundvandsbeskyttelsen må være at sikre, at alle borgere i Skanderborg Kommune har en god drikkevandskvalitet og en god forsyningssikkerhed baseret på en bæredygtig økonomi med et afstemt takstniveau. Skanderborg Kommunes målsætning i vandforsyningsplanen er: At sikre godt og tilstrækkelig drikkevand til borgerne ved simpel vandbehandling At vandforsyningen baseres på en decentralindvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed Der blev lagt specielt vægt på den decentrale vandforsyningsstruktur, fordi det var vigtigt for at os at fortælle at vi gerne vil have beskyttet så mange vandværkers kildepladser som muligt. Det skyldes at den decentrale forsyningsstruktur har mange fordele. Den decentrale struktur betyder primært, at der en bedre og mere jævn fordeling af indvinding af grundvand i hele Skanderborg Kommune. I forbindelse med tilladelser til vandindvinding er der en række naturhensyn der også skal vurderes, så der er tilstrækkelig vand i vandløb, søer og moser og natur. For de enkelte boringer er det også en fordel at de indvindes skånsomt, så sænkningstragten ved boringen ikke bliver for voldsom og kan trække forurening ned. Det gælder også påvirkning af nærliggende boringer der henter fra samme grundvandsmagasin, at der kan undgås for stor påvirkning og dermed vandmangel. At mange af de private vandværker har en nærhed til forbrugerne, leverer en god kvalitet og til en lav pris, da de ikke har lønomkostninger, har også fordele. God vandkvalitet og høj forsyningens sikkerhed er absolut lige så vigtigt.

2 Samarbejde og forventningsafstemning Det er rigtigt positivt, at der arbejdes på en ny vandforsyningsplan i kommunen. Det er en vigtig proces, der er startet op. De enkelte vandværks bestyrelser får herved mulighed for at vurdere fremtiden for deres eget vandværk. Samtidig foretager kommunens faglige medarbejdere en vurdering af de forsyningsmæssige forhold for det enkelte vandværk og med helhedsbetragtninger opdelt i otte større arealer i kommunen. Det virker som en rigtig fornuftig øvelse at gennemgå. I Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S samarbejder vi meget gerne med de private vandværker, og har vi altid været fokuseret på at hjælpe med ydelser inden for vores kerneområder. Der er eksempler på økonomi og forbrugsopkrævning, DDS, termografering, fælles udbud mv. selvfølgelig mod betaling for den professionelle leverance. Det er vigtigt vi vores forbrugere, at vi ikke udfører opgaver gratis. Dokumentation for vores professionelle arbejde og effektive grundlag har vi fået gennem certificeringer på ISO (kvalitet), ISO (miljø) og ISO (fødevaresikkerhed). Derudover har Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S de sidste to år været frontselskab på den nationale benchmarkingliste hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forsyningssekretariat for spildevand, og sidste år var vi lige efter de forreste på vandforsyningsområdet. Det er på trods af, at vi har en lille vandforsyningsenhed, der alt andet lige gør, at en effektiv drift er sværere opnåelig. Der vil i fremtiden med en vandsektorlov strammes yderligere op på effektiviseringskrav til os, mens det bemærkes, at de private vandværker i kommunen, der i dag er inden for Forsyningssekretariatets prisloftssystem, til gengæld nu får en mere lempet prisloftsregulering. Vi har af flere omgange været i dialog med de private vandværker omkring løsning af fælles opgaver, for en mere bæredygtig økonomi- såvel for Forsyningen som for de private vandværker. Disse initiativer støtter op om Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S ejerstrategi, der blev godkendt af Byrådet den Heri fremgår det: Skanderborg Kommune ser Skanderborg Forsyning A/S som en vigtig aktør i arbejdet med sikring af drikkevandet i hele kommunen. Skanderborg Kommune ser derfor gerne, at Skanderborg Forsyning A/S samarbejder med de private vandværker, således at der kan udvikles synergi, der kan udnyttes i forhold til de øgede krav, der forventelig kommer til at bevare og højne kvaliteten af drikkevandet. Jeg synes, at det er vigtigt at forstå vandforsyningsopgaven i sin helhed. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har således brug for opbakning fra Skanderborg Kommunes side til at lægge det fornuftige samarbejdsniveau, og for derved at skabe gode løsninger og samarbejde på tværs af kommunens vandværker - til gavn for alle forbrugere i Skanderborg Kommune. Det er vigtigt at notere sig, at vores motivation som forsyningsvirksomhed er ikke at overtage de private vandværker, men at udvikle en forsyning, der har kompetencer og styrke nok til både at sikre rent drikkevand til borgerne på den bedste og mest effektive måde og til at støtte en udvikling, der har et moderne kundefokus og udvikling gennem innovative partnerskaber. Vandforsyningsopgaverne bør løses og udvikles gennem samarbejde og god dialog. Ved henvendelse fra de private vandværker omkring mulig sammenlægning er vi et par gange oplevet at blive fravalgt på grund af en stor takstforskel, hvilket udfordrer et tættere samarbejde ved sammenlægninger. Eksempelvis afslog Generalforsamlingen for Foerlev Vandværk i foråret at blive sammenlagt med Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S på grund af den aktuelle takstforskel. Takstniveauet er kun ét af mange parametre, som skal tænkes med i sammenlægningerne, og det kan godt ærgre mig, når vi ikke lykkes med at komme igennem med historien om de fordele, der kan være for de

3 private vandværker ved en sammenlægning. Jeg mener, at fordelene ved en sammenlægning rigeligt opvejer prisforskellen for de private vandværkers kunder. Vi arbejder og tænker langsigtet efter en virksomhedsstrategi, hvor visionen er, at vi vil være den mest moderne forsyning i Danmark den 1. januar Vi har formået at udvikle virksomhedens vandforsyning på flere områder, bl.a. med en effektiv indsats mod et højt vandtab. Det er nu nede på 4,3 % en stor reduktion fra de 10,9 % vi startede ud med. Vi udvikler virksomheden gennem innovative partnerskaber, og i øjeblikket kører vi udviklingsprojekt med støtte fra statens MUDP-fond sammen med Kamstrup A/S, DHI A/S, ENVIdan A/S. Det er med til at skabe en ny banebrydende forsyning med fokus på at skabe værdi for kunder, på kvalitet, på energireduktion og på effektiv drift. Det er min forventning, at der er en overensstemmelse mellem målsætningerne i vandforsyningsplanen og indsatsplanerne. I forhold til grundvandsbeskyttelsesinitiativerne er det en opgave, der har været under vejs i rigtig mange år, og indtil videre er gået med at kortlægge og overvåge, hvor der skal ske indsats. Så det er positivt, at man nu kommer frem til forslag om konkrete indsatser. Først her giver det for alvor langsigtet værdi for de mange penge, der er blevet brugt til kortlægning og overvågning. Fagsekretariatet er meget enige i disse betragtninger. Indsatser og økonomi At grundvandsbeskyttelse giver værdi, kan ses af Anebjerg Partnerskabet, der er et samarbejde mellem Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, Skanderborg Kommune og Naturstyrelsen. Her afsættes ca. 4 mio. kr. pr. år til opkøb af jord og rejsning af skov mellem Stilling og Skanderborg. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S bidrager med kr. pr. år fra 2007 til 2026 mod, at nuværende og fremtidige kildepladser ved disse arealer er beskyttet mod utilsigtede aktiviteter på jordoverfladen. Området beskyttes og udvikles med fokus på Bæredygtighed og klima, Landskabelig tilpasning samt Sundhed og rekreation. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S betaler her i alt 15 mio. kr. i perioden til indsatsen. Takstmæssigt betyder det 0,75 kr. pr. m3 for forbrugerne, og som jeg forstår det, fremgår disse midler ikke af det aktuelle oplæg til indsats. Som jeg ser det, er det en stor del af den samlede indsats i kommunen, og skovrejsning er en effektiv og sikker indsats, der giver en rekreativ værdi. Skovrejsning bør således have en mere fremtrædende rolle i indsatsplanlægningen. Det er korrekt, at Anebjerg ikke indgår i beregningerne. Det skyldes, at der i dag ikke findes en kildeplads og dermed et opland, vi kan vurdere beskyttelsen på. Men det skal selvfølgelig med, så snart der etableres kildeplads og vi får mere data for magasinet og om det er sårbart i sammenhæng med en kommende indvinding. Ved Koordinationsforumsmødet den fremgik det, at valget for kommunens fremgangsmåde for indsatser mod pesticider svarer til Aarhus Kommunes og ikke til den, der er i Horsens Kommune. Der er åbenbart forskellig praksis mellem de enkelte kommuner. Der synes at mangle en overordnet retning og koordinering. Jeg skal ikke dømme, hvilken metode der er bedst, men blot konstatere, at der er en forskel i indsatserne, og at det vil få en økonomisk og takstmæssig betydning. Det er korrekt, at fagsekretariatet medgav, at der kunne være forskelle i de enkelte kommuner pga. politiske forskellige beslutninger, men det var på baggrund af oplysninger fra Odder-Skanderborg Landboforening om, at man ikke ville lave de samme indsatser overfor pesticider i Horsens Kommune. Horsens Kommunes medarbejdere har oplyst d. 24. august 2015, at det er der ikke taget stilling til, da de ikke er så langt i arbejdet med indsatsplanerne som Skanderborg Kommune. Deres umiddelbare vurdering er, at vandet i deres boringer generelt er meget gammelt, og at det måske først er om 20 år, at man ser samme antal fund af pesticider som i Skanderborg Kommune. I Horsens Kommune har de en

4 administrationspraksis, der er meget lig måden både Aarhus Kommune og den måde Skanderborg Kommune lægger op til vedr. pesticider. Se side 9: spraksis_vedr_indsatsplanlægning_-_målsætning_retningslinjer_og_indsatser_1_pdf.ashx?la=da I henhold til oplægget kan det økonomisk forventes, at de samlede omkostninger for indsatsen mod pesticider i kommunen vil blive på ca. 100 mio. kr. i runde tal, hvis de opstillede forudsætninger om beskyttelse af ca ha til en pris på kr. pr. ha holder, og at der lægges omkostninger til konsulenter og timeforbrug til indgåelse af konkrete aftaler med lodsejere, til opfølgninger etc. Landbrugsrepræsentanterne kunne dog på koordinationsforumsmødet oplyse, at grundbeløbet på kr. er lavt sat, og at man ikke forventer, at der kan indgås aftaler på alle arealer til disse priser med henvisning til arbejdet i Aarhus Kommune. Jeg synes, at den overordnede økonomiske vurdering bør have en større fokus. Det er vigtigt, at når det konkrete arbejde med beskyttelsen skal gennemføres, at kommunikationen kan foregå på et grundlag, hvor man fra politisk side også ved, hvad der er besluttet. Landbruget mener, at erstatningsbeløb er sat alt for lavt. De er kr., hvilket er den gennemsnitlige sats ud fra alle de aftaler, der er indgået på landsplan. I sidste ende er det Taksationskommission eller domstolene, der kan fastsætte det korrekte beløb, hvis det ikke er frivillige aftaler, der indgås. I Aarhus Kommune er det indtil nu frivillige aftaler, der er indgået. Derfor kendes størrelserne på beløb ved påbud endnu ikke. Det er en individuel vurdering i hvert tilfælde og det vil derfor være vanskeligt at komme dette nærmere på nuværende tidspunkt. I sagsfremstillingen og i oplægget oplyses det, at hvis alle vandværker går sammen solidarisk og betaler til én fælles pulje, er det vurderet, at det vil betyde en takstforhøjelse på 1,88 kr. pr. m3. Det er noteret i oplægget, at Skanderborg vil få en omkostning på 0,87 kr. pr. m3 og bør derudover for fællesskabets skyld betale 1 kr. mere pr. m3. Der lægges således op til, at vandforbrugerne i Skanderborg skal betale mere for beskyttelse mod pesticider end personer bosiddende i f. eks. Ry, Skovby, Galten og Adslev. Det er korrekt, men også velbeskyttede vandværker, der ikke behøver at lave grundvandsbeskyttelse på deres egen kildeplads, hvor forbrugerne kommer til at betale 1,88 kr./m³. De vil til gengæld være sikret ved, at der samlet set er beskyttet nok grundvand andre steder til den nuværende forsyningssituation. Det er min vurdering, at den indikerede model for merbetalingen ikke kan gennemføres indenfor de lovgivningsmæssige rammer, som Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er underlagt. Jeg vil endvidere så tvivl om, om det vil være den rigtige solidariske ordning at lægge op til i Skanderborg Kommune. Måske burde der i stedet ses på de vandværker, der har de lave takster, og lade dem betale en relativ større andel i forhold til vandværker med højere takster. Det er politiske drøftelser, jeg ikke vil gå ind i, men blot nævne, at det kunne være en anden helhedsorienteret fornuftig overvejelse, der skal tages, end den model, der bringes frem i sagsfremstillingen og i oplægget. Hvis alle vandværkerne ønsker grundvandsbeskyttelse udført i fællesskab, må man se på de lovmæssige udfordringer omkring hvordan de vandværker der er underlagt vandsektorloven kan finansiere indsatsen i fællesskab. Der er etableret vandsamarbejder både i Aalborg og Aarhus mellem private vandværker og forsyningsselskaber. Så det kan tilsyneladende lade sig gøre andre steder. Indsatser og metoder Alternative indsatser blev nævnt på koordinationsforumsmødet, f. eks. at et vandværk blot skulle kunne lade stå til og køre, ind til det ikke kunne mere. Denne metode kan jeg ikke anbefale. Det er ikke en bæredygtig vej. Der vil være risiko for lavere kvalitet og forsyningssikkerhed, og en regning vil en dag

5 komme til de forbrugere, der vælger ikke at køre bæredygtigt. Man kan med andre ord ikke forlade sig på, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S uden omkostninger en dag vil komme og overtage et sådant vandværk, så er det forbrugerne i de respektive byer under vores forsyningsområde, der kommer til at betale for, at andre forbrugere igennem en årrække har betalt en alt for lav takst til, at vandværket kunne være bæredygtigt. Vurderingen af bevaringsværdige vandværker er derfor meget vigtig i vandforsyningsplanen. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen også vurderer, om de enkelte vandværker kører med bæredygtige økonomier og tilsvarende takster. I forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal der laves en afvejning af om indsatsen står mål med udgiften. De betyder, at der kan være vandværker, hvor det bliver uforholdsmæssigt dyrt at lave grundvandsbeskyttelse. Hvis der i stedet sikres grundvandsbeskyttelse andetsteds eller, at vandværket får etableret forsyningsledning fra andet vandværk, som er billigere, kan det være den rigtige løsning. Det er, hvad der menes med, at lade stå til. Vandværket skal stadig sørge for, at alt andet er i orden, både bygninger, maskindele og ledningsnet. Skanderborg Kommune vurderer på alle forhold. Der er udført tilsyn på vandværkerne og tilstanden er vurderet. Der vurderes på grundvandet, der vurderes på kapacitet, på økonomi og takster. På koordinationsforumsmødet blev midlertidige initiativer som etablering af et overvågningssystem nævnt som en mulig indsats. Et eksempel fra Taaning understregede usikkerhederne herved. Så umiddelbart synes jeg ikke, at det kan have en generel værdi sat i forhold til den etableringsomkostning og driftsomkostning, der er forbundet med at have et overvågningssystem. Generelt er det nok heller ikke en opgave et vandværk bør løfte andet end i særlige tilfælde, hvor det giver konkret lokal værdi. Skanderborg Kommune er ikke for eller imod overvågning. Vi mener ikke, at overvågning kan erstatte grundvandsbeskyttelse. Overvågningsprogrammer kan være relativt dyre. Der skal etableres boringer, og der er løbende udgifter til analyser. I rette sammenhæng kan overvågning indgå som en indsats i indsatplanen. Efter Vandforsyningsloven kan overvågning være en opgave og udgift som afholdes af den, der indvinder vand. Mulighed for rensning af vandet for pesticider er ikke behandlet i bilagsmaterialet. Rensning bør overvejes i større omfang end i dag, og der vil være et større behov for vandbehandling overfor arsen med de nye drikkevandskrav og ibrugtagning af flere nye kildepladser, hvor grundvandskvaliteten er en anden end tidligere. Jeg synes, at tilladelse til rensning for pesticider som minimum bør kunne tages i anvendelse i den overgangsfase, der er fra en boring bliver ramt af en forurening, til en indsats mod den har opnået en effekt. Det vil være den samfundsøkonomisk bedste løsning og den logiske betragtning at tage. Teknologisk er vandbehandlingen ikke videre avanceret, og nu har vi faktisk lokale virksomheder, der leverer vandbehandlingsløsninger ude i den store verden, så mon ikke vi også kan finde ud af at anvende dem i Skanderborg. Det kan således medvirke til at øge samarbejdet med de lokale virksomheder, så man får en bedre kvalitet på en økonomisk bæredygtig måde. Rensning er ikke en del af den overordnede strategi fra statens side i forhold til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark skal baseres på indvinding af uforurenet grundvand, der kan renses ved simpel vandbehandling (fjernelse af jern, mangan og CO 2 ). Men som nævnt til Koordinationsforums mødet kan der være vandværker, der har investeret i grundvandsbeskyttelse og kan blive ramt af en forurening. Her vil vi arbejde for, at der kan gives tilladelse til en tidsbegrænset rensning, til problemet er løst. Investeringen i grundvandsbeskyttelsen skal ikke være tabt. Den grundvandsbeskyttelse, der starter i dag beskytter ikke for de forureninger, der kan være sket på arealerne de sidste 50 år. Men dette er ikke en beslutning Fagsekretariatet kan træffe alene. Den skal træffes i samråd med Embedslægen. Ved rensning med aktivt kulfilter, ændres smagen af drikkevandet, og det er dermed ikke nødvendigvis en fordel forbrugerne.

6 Afslutningsvis vil jeg rose det store engagement og den gode dialog, de faglige administrative medarbejdere i kommunen skaber. I har en vanskellig opgave og en opgave, der er vigtig at løse gennem en god dialog både ud fra en helhedsvurdering og konkrete vurderinger af lokale forhold. Til orientering kan jeg oplyse, at mine kommentarer ikke er behandlet af bestyrelsen for Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Jeg har derfor holdt mig primært til de mere driftsmæssige og økonomiske elementer i oplægget, som jeg mener, kan nuancere beslutningstagningen i kommunen. Det skal understreges, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S selvfølgelig vil deltage aktivt i eventuelt opfølgende drøftelser og vurderinger samt gennemførelse og udmøntning af de planer, der besluttes af Skanderborg Kommune.

7 Kommentarer til bilag 6b Vandrådet i Skanderborg Kommune Vandrådet har af Skanderborg Kommune fået tilsendt materiale i høring vedrørende beskyttelsesniveauet i forbindelse med udarbejdelse af Indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse. Vandrådet finder det ikke acceptabelt, at en høring skal foregå henover sommerperioden, således at der ikke er mulighed for en samlet drøftelse i Vandrådet af materialet, og at det komplette høringsmateriale først modtages få dage før møde. Høringssvaret er således foreløbigt, og Vandrådet forventer, at Skanderborg Kommune afventer med at behandler sagen indtil Vandrådet på sit kommende møde får mulighed for en fælles drøftelse af materialet og evt. uddybning af dette. Fagsekretariatet sendte det primære materiale til interessenterne den 17. juli. Fagsekretariatet beklager at bilaget med pesticidstatistik først blev færdigt og sendt til interessenterne den 14. august. Vandrådet har haft mulighed frem til den 24. august at komme med bemærkninger til sagsfremstillingen. Som Vandrådet forstår materialet, lægges der op til at Skanderborg Kommune i sidste ende med påbud vil sikre, at der gennemføres et totalt forbud mod anvendelse af sprøjtemidler i vandværkernes oplande på jord i omdrift, hvor disse er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Af materialet fremgår, at dette forbud i form af erstatninger til landbruget vil andrage 100 mio. kr. i en 30 års periode. Denne regning vil Skanderborg Kommune sende til vandforbrugerne. En regning som landbruget, forventer vil live endnu større, da erstatningsbeløbet i følge landbruget er sat alt for lavt. Byrådet har allerede i november 2013 vedtaget, at man vil nedlægge forbud eller give påbud i det tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering er vurderet nødvendigt med en indsats. De 100 millioner kan lyde af meget, men den arealudpegning, der ligger på nuværende tidspunkt, er konservativ og kan blive mindre, når hvert enkelt område bliver konkret vurderet. Der vil ske en vurdering af hvilke dele af 1450 hektar, hvor en indsats er nødvendig. Herefter vurderes de økonomiske konsekvenser ved en indsats og i nogle områder vil grundvandsbeskyttelse ikke kunne betale sig, og den samlede udgift bliver derfor lavere. Det Økonomiske Råd har ved gennemgang af statens evne til at beskytte grundvandet, skrevet at omkostninger til at flytte en boring 10 km er 1,6 kr./m³ og rensning for pesticider er i beløbsstørrelser på 0,4-1,3 kr./m³. Disse omkostninger er uden beløb til grundvandsbeskyttelse ved en evt. ny kildeplads, tallene skal sammenlignes med de 1,88 kr./m³, der er beløbet, hvis der etableres et vandsamarbejde i hele Skanderborg Kommune om grundvandssamarbejde. Den, der har gavn af grundvandsbeskyttelsen, er også den, der skal betale, dvs. vandværkerne og dermed forbrugerne. Vi er enige i, at finansieringen med fordel kunne ligge i statslig regi, men sådan er det ikke i øjeblikket. Landbruget mener, at erstatningsbeløb er sat alt for lavt. De er kr., hvilket er den gennemsnitlige sats ud fra alle de aftaler, der er indgået på landsplan. I sidste ende er det Taksationskommission eller domstolene, der kan fastsætte det korrekte beløb, hvis det ikke er frivillige aftaler, der indgås. I Aarhus Kommune er det indtil nu frivillige aftaler, der er indgået. Derfor kendes størrelserne på beløb ved påbud endnu ikke. Det er en individuel vurdering i hvert tilfælde og det vil derfor være vanskeligt at komme dette nærmere på nuværende tidspunkt. Vandrådet finder, at dette er ude af proportioner, og at Skanderborg Kommune lægger op til en drikkevandsbeskyttelse i forhold til sprøjtemidler, som går langt ud over de statslige intentioner med indsatsplanlægningen. Det er endvidere Vandrådets klare opfattelse, at vandværker under vandsektorlovens prisloft ikke kan give støtte til andre vandværkers grundvandsbeskyttelse. Derfor er den økonomiske model, der bliver skitseret ikke gangbar.

8 Fagsekretariatet har både gennem vejledninger fra Naturstyrelsen, møder med rejseholdet fra Naturstyrelsen, kontakt via mail og telefonsamtaler med både Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, den klare opfattelse, at intentionen med indsatplanerne er at beskytte grundvandet med den nødvendige indsat, også i forhold til pesticider. Fagsekretariatet anvender den metodik og de kriterier der er opstillet fra Naturstyrelsen. Det eneste, der kan være tvivl om, er hvorvidt, der beskyttes tilstrækkeligt i Skanderborg Kommune, når den oprindelige udpegning af OSD var møntet på, at beskytte en fremtidig ressource til også den øvrige befolkning i Østjylland. Som også beskrevet under Fagsekretariatets bemærkninger til Skanderborg Forsyning. Hvis alle vandværkerne ønsker grundvandsbeskyttelse udført i fællesskab, må man se på de lovmæssige udfordringer omkring hvordan de vandværker der er underlagt vandsektorloven kan finansiere indsatsen i fællesskab. Der er etableret vandsamarbejder både i Aalborg og Aarhus mellem private vandværker og forsyningsselskaber. Så det kan tilsyneladende lade sig gøre andre steder. Det er således Vandrådets opfattelse, at det ikke er formålet med indsatsplanlægningen at sikre, at et " 0- niveau" i forhold til sprøjtemidler skal derimod opnås overalt i grundvandet i oplandene til vandværkerne. Indsatsplanlægningen skal som en supplerende indsats sikre, at drikkevandskvalitetskravene overholdes i indvindingsboringer. Det er helt rigtigt, at det ikke handler om at opnå et nul-scenarie for pesticider i grundvandet. Indsatsplanen skal sikre de tiltag, der skal til for, at grundvandet overholder grænseværdien på 0,1 µg/l. Det er også det Fagsekretariatet ligger op til i indstillingen. De arealer vi ønsker at beskytte er de arealer der er mere sårbare end den generelle regulering, og hvor der dermed er risiko for at grænseværdien overskrides. Det er videre Vandrådets opfattelse og i overensstemmelse med de statslige intentioner, at en evt. indsats overfor sprøjtemidler på jord i omdrift kan iværksættes på en delmængde af NFI-områderne, hvor grundvandet er særlig sårbart, og hvor der i øvrigt findes andre indikationer på at lovlige sprøjtemidler anvendes og nedsiver til grundvandet i et omfang, der vil betyde at drikkevandskvalitetskravene overfor sprøjtemidler overskrides i indvindingsboringer. Det er også den der ligges op til i denne sagsfremstilling. Vandrådet er dog bekendt med, at grundlaget mange steder kan være mangelfuldt i forhold til at vurdere om der aktuelt sker nedsivning af lovlige sprøjtemidler, eller der er potentiale herfor i et omfang, hvor drikkevandskvalitetskravene vil blive overskredet i indvindingsboringer. Det er derfor Vandrådets opfattelse, at det i nogle situationer - f.eks. i forhold til en vandindvinding, der er af afgørende betydning for den samlede forsyningssikkerhed i et forsyningsområde og hvor de naturgivne forhold er tilstede - vil være hensigtsmæssigt og med fordel kan etableres et grundvandsovervågningsprogram i oplandet til indvindingsboringerne. Andre lokale tiltag og løsninger vil givetvis være mere proportionale end et totalt forbud mod regelret anvendelse af sprøjtemidler. Det er Fagsekretariatet opfattelse, at der er tilstrækkeligt grundlag til at igangsætte en indsats mod lovlig brug af pesticider. Fagsekretariatet er ikke for eller imod overvågning. Vi mener ikke, at overvågning kan erstatte grundvandsbeskyttelse. Overvågningsprogrammer kan være relativt dyre. Der skal etableres boringer, og der er løbende udgifter til analyser. I en kompliceret geologi som i Skanderborg Kommune kan det kræve mange boringer, med filtre i forskellige dybder og geografisk spredning for, at dække oplandet til et magasin. I dag analyseres der normalt for et lille antal pesticider i forhold til antal godkendte. Fra uheld ved

9 vi, at danske laboratorier ikke kan tilbyde analyser for alle stoffer, der anvendes. Vi mener, at der kan være ret store omkostninger forbundet med overvågning, uden at det giver beskyttelse af grundvandet. Hvis der ses forurening i overvågningen, skal man bruge penge på afværge og grundvandsbeskyttelse, som kunne være brugt på grundvandsbeskyttelse i første omgang. I rette sammenhæng kan overvågning indgå som en indsats i indsatplanen. Efter Vandforsyningsloven kan overvågning i forvejen være en opgave og udgift som afholdes af den, der indvinder vand. Hvilket i høj grad burde interessere alle vandværker som en del af ordinær drift. Det er Skanderborg Kommunes opgave at sikre, at der gennem vandforsyningsplanlægningen og indsatsplanlægningen i kommunen med en vis sikkerhed kan indvindes og vandforsynes drikkevand, der overholder gældende kvalitetskrav. Denne opgave vil Vandrådet og vandværkerne i kommunen naturligvis konstruktivt samarbejde om. Det er dog generelt Vandrådets opfattelse, at uheld og uhensigtsmæssig håndtering af sprøjtemidler - specielt i BNBO - samt gamle punktkilder, er langt større forureningstrusler end jordbrugets regelrette anvendelse af sprøjtemidler på jord i omdrift, og det er i forhold til disse trusler, at Vandrådet og vandværkerne vil prioritere beskyttelsesindsatsen. Her kan bl.a. nævnes projektet som Skanderborg Kommune har igangsat omkring "Pesticidfri haver" som Vandrådet vil opfordre alle "byvandværker" til at deltage i et omfang, der er tilpasset det enkelte vandværk. Endvidere prioriterer Vandrådet højt, at det gennem kommune- og lokalplanlægningen sikres, at der ikke udlægges boligbebyggelse og gives tilladelse til forurenende virksomhed i nærheden af vandværkernes indvindingsboringer. En indsatsplan er en helhedsorienteret plan og det er vigtigt at se på alle forureningskilder, både i byen og på landet, boringsnært og hvor den fremtidige grundvandsressource dannes. Men derfor er de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) et rigtigt vigtigt sted at starte indsatsen, og det er det område der vil være første prioriteten i de kommende indsatsplaner. Der er i materialet ikke behandlet spørgsmålet omkring rensning mod pesticider på vandværker. Vandrådet mener, at der bør indføres af en dobbeltstrategi, hvor der kommer en generel accept af rensning mod pesticider på vandværket, når der foreligger en gennemført indsatsplan i oplandet hertil. Det vil være et bæredygtigt tiltag. Rensning er ikke en del af den overordnede strategi fra statens side i forhold til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark skal baseres på indvinding af uforurenet grundvand, der kan renses ved simpel vandbehandling (fjernelse af jern, mangan og CO 2 ). Men som nævnt til Koordinationsforums mødet kan der være vandværker, der har investeret i grundvandsbeskyttelse og kan blive ramt af en forurening. Her vil vi arbejde for, at der kan gives tilladelse til en tidsbegrænset rensning, til problemet er løst. Investeringen i grundvandsbeskyttelsen skal ikke være tabt. Den grundvandsbeskyttelse, der starter i dag beskytter ikke for de forureninger, der kan være sket på arealerne de sidste 50 år. Men dette er ikke en beslutning Fagsekretariatet kan træffe alene. Den skal træffes i samråd med Embedslægen. Ved rensning med aktivt kulfilter, ændres smagen af drikkevandet, og det er dermed ikke nødvendigvis en fordel forbrugerne. Vandrådet 23. august 2015