Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Side 11

Side 12

Side 13

Side 14

Side 15

Side 16

Side 17

Side 18

Side 19

Side 20

Side 21

Side 22

Nr Rum nr. Betegnelse Beskrivelse Pris. 1 6.01 Garageport Garageport udskiftes med et vinduesparti For at få en grim port væk og fjerne oplevelse af at sidde i en garage. Indeklimaet har markant ændret sig ved dette. 2 6.01 Loft Opsætning af loft Der var ikke loft i lokalet positiv indvirkning på indeklimaet ved sænkning af støjniveauet og dermed forebygge arbejdsskader/stress 3 6.01 Skærmvæg Der er etableret en væg, for at beskytte brugere, der skal sidde i lokalet og lave montage arbejde, mod kulde/træk og støj. 4 6.01 Gulv Epoxymaling af gulv Fra cementgulv til et ensartet look mellem de 2 produktionslokaler 6.01 og 6.02 og for at rengøring kan lettes betydeligt 5 6.01 Port motor Vi har fået monteret en hurtigere motor på porten for at mindske kuldetrækket og dermed spare på varmen 6 6.01 Arbejdspladser Etablering af arbejdspladser med maskininstallationer El trykluft i kabel kanaler med nedhæng til arbejdsstationerne. 7 6.02 Vinduer Pga indeklima udskiftes 2 vinduer så de kan lukkes op. Det nedsætter arbejdstilsynets krav om mekanisk ventilation, og derfor en økonomisk god løsning. 8 6.02 Radiatorer For at sikre rummet kan varmes op til den temperatur der skal være i rummet sættes yderlige radiatorer op. Rummet har ikke før været anvendt til stillesiddende arbejdspladser. 9 6.02 Arbejdspladser Etablering af arbejdspladser med maskininstallationer El trykluft i kabel kanaler med nedhæng til arbejdsstationerne. 10 6.10 Skydelåger Genbrug af skydelåger fra 5.08 til etablering af nyt skab 11 5.01 Belysning Styring af lyset i lagerhallen for at spare og for at give tryghed for brugerne 12 5.01 Færdselsstriber etablering af færdsel striber i lagerhallen grundet sikkerheden 13 5.01 Tekniske installationer Nedtagning af installationer til genbrug i øvrige dele af bygningen 14 5.01 LED lysstofrør Udskiftning af gamle lysstofrør med LED for at hente besparelse på drift 1 år forbrug med nye LED spare udgiften hjem 23.800 69.800 20.200 16.600 5.100 15.100 14.900 17.800 35.500 3.300 7.800 6.700 2.000 21.400 Side 24

15 5.16 Handicap Toilet 16 1.26 og 2.05 Glasskydedør Med brandsikringsdør 17 1.25+1.26 Merpris for linoleum Opbygning af handicaptoilet som ikke var på oprindelig tegning. For at nedsætte støjen fra bygning 1 sættes en glasskydedør op Dette for at sikre arbejdsmiljøet i 2.05 Brandskydedør (lovmæssigt) Grundet 75 menneskers hyppige gang omkring toiletterne skønner vi at linoleum er bedre at vedligeholde contra trægulv. 18 1.01 Arbejdspladser Etablering af arbejdspladser med 1.02 maskininstallationer 3.01 Nødvendigt for at få produktionen i gang El trykluft i kabel kanaler med nedhæng til arbejdsstationerne. 19 1.01 Ventilation Der ophænges ventilations aggregat op i kip med 1.02 dertil hørende installationer. 3.01 (Ifølge rådgivning af arbejdstilsynet, vil udskiftning af luften i disse lokaler ikke kunne foregå uden mekanisk hjælp) 20 3.01 Vask Opsætning af håndvaske for at have tilgang til vand til lettere rengøring. Prisen er inklusiv linjeføring af kloakering og elektrisk vandvarmer Til dækning af behovet for at vaske hænder inden der f.eks spises. Forebyggelse af sygdomme 21 1.02 Vinduer Krav fra arbejdstilsynet om at kunne se ud af vinduer ved montagearbejde sikres ved at sætte vinduer op i gavlen på bygning 1.02 22 1.02 3.01 23 Hele huset Værkstedsbur Fjernaflæsning Tilpasning af værkstedsbure fra tidligere dagtilbud. Personalet kan tage samtaler med brugere kunder gæster og dokumentere faglige indsatsmål, uden at miste opsyn med montagen RKSK ejendomme har fjernaflæsning på alle kommunale ejendomme. Etablering af dette en nødvendighed. Og opsætning af 3 hovedmålere 24 3.01 Varme Ekstra varmekilde da RKSK ejendomme vurderer varmen elles ikke kan holdes på de nødvendige 21 grader ved stillesiddende arbejde. 25 Værdiskabe Værdiskabe fra tidligere tilbud genbruges, men der er behov for ekstra værdiskabe. Værdiskabe er et krav fra arbejdstilsynet, der skal være til rådighed. 65.300 27.800 24.800 36.500 125.300 277.500 62.900 83.700 50.000 20.000 29.800 25.000 26 Punktudsugning Arbejdsplads med punktsugning. 19.700 Side 25

- = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Karin Kønig Overgaard 07-01-2016 Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2015 Budgetopfølgning pr. 31. december 2015 - netto Overførsler fra 2014 til 2015 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug 01.01.15-31.12.15 Forbrugs % 2015 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat 92.427 0 0 93.954 82.362 89 94.571 2.144 2.178 Handicap og Psykiatri - serviceudgifter 91.560 0 0 93.087 81.475 89 93.622 2.062 2.101 Heraf "råderumspulje" -3.000-3.000 Køb af pladser 127.789 0 0 127.809 120.140 94 132.922 5.133 5.260 Salg af pladser -59.218 0 0-59.383-61.041 103-61.343-2.125-2.145 Hjælpeordninger SEL 95 og 96 9.608 0 0 9.618 8.391 87 8.204-1.404-1.404 Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og98 1.757 0 0 1.758 1.590 90 1.730-27 -32 Øvrige driftskonti 11.342 0 0 9.366 12.056 106 10.992-350 -437 Demografi og strategi m.v. 155 0 0 3.151 339 219 726 571 622 Effektiviseringsbidrag 127 0 0 768 0 0 391 264 237 Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter 867 0 0 867 887 102 949 82 77 Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion 867 0 0 867 887 102 949 82 77 Side 27

N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Kirsten Bjerg Emne Skjern Seniorcenter - nye lokaler Afdeling Sundhed og Omsorg Telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 5. januar 2016 Sagsnummer 15-001294-63 Yderligere afklaring omkring placering af Skjern Seniorcenter i det tidligere slagteri, Nygade 48, Skjern. Baggrund. På udvalgsmødet den 25. november 2015 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at man ønskede at arbejde videre med to forslag til placering af Skjern Seniorcenter: slagterigrunden som første prioritet og vandværksgrunden som anden prioritet. Administrationen har efterfølgende koncentreret arbejdet omkring yderligere afklaringer i forhold til det tidligere slagteri, mens det er aftalt med den administrerende direktør for Ringkøbing-Skjern Forsyning, at man herfra afventer udvalgets drøftelser på januarmødet, inden man tager stilling til salg af vandværksgrunden. Der er foretaget yderligere overvejelser og undersøgelser omkring en placering på det tidligere slagteri på følgende områder: Ejerforhold Indretning af seniorcentret herunder brug af udendørs arealer Tidsplan for anlægsprojektet Økonomien i anlægsprojektet Driftsøkonomi i et seniorcenter på Nygade 48 Fremtidsperspektiver Inddragelse af brugerne i byggeprojektet for at sikre engagement og ejerskab Befordring fra bymidten til stedet Ejerforhold. Konstruktionen omkring ejerforhold i den tidligere slagteribygning tænkes etableret ved at ejendommen udmatrikuleres, hvorefter kommunen køber det antal kvadratmeter af slagteribygningen, som der er brug for til seniorcentret. Sammen med bygningsandelen følger 1 Side 29

køb af en andel af de udendørs arealer, som seniorcentret har brug for til indretning af opholdsarealer, grillplads, petanquebane m.v. Det har været drøftet, om der kan skabes synergi ved indretning af fælleslokaler med andre beboere i huset f.eks. fælles indgangsparti, køkkenfaciliteter, administrative funktioner m.v. Det anbefales i den forbindelse efter samråd med kommunens juridiske team, at kommunen sørger for selv at købe og indrette de fornødne lokaler for at skabe rene linjer omkring ejerforhold. Herefter kan det overvejes på længere sigt at etablere aftaler med andre beboere i huset omkring lån/leje af konkrete lokaler, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til seniorcentrets daglige drift. Lejeaftaler med brugere, som ikke tilhører centrets målgruppe (f.eks. frikirken), skal altid indgås på markedsvilkår. Med hensyn til udearealer vil det være hensigtsmæssigt, at der laves aftaler om fælles brug af parkeringsarealer, terrasser mv., hvor det er hensigtsmæssigt. Indretning af seniorcentret. Lederen af Skjern Seniorcenter har sammen med repræsentanter for seniorcentrets brugerråd arbejdet på en nærmere beskrivelse af et kommende centers indretning, rummenes indbyrdes placering, behov for udendørs arealer m.v. Beskrivelsen vil kunne bruges såvel i det tidligere slagteri, som hvis det efterfølgende besluttes at placere seniorcentret et andet sted. Ud fra brugerne af centrets beskrivelser har arkitekt Bo Christensen, som er medejer af bygningen, lavet et revideret forslag til disponering af bygningen, og derudover er der lavet et udkast til fordeling og disponering af de udvendige arealer med parkerings- og opholdsarealer mv. Grundarealerne er delt op, så der opstår gode og brugbare udearealer til de enkelte beboere i bygningen. Det er vigtigt at bemærke, at det fremlagte forslag til disponeringsplan omfatter et samlet areal på i alt 2.000 m2, hvilket er en del flere kvadratmeter end det oprindelige forslag til placering i slagteribygningen på 1.500 m2, og væsentligt flere end de 1.100 m2, som seniorcentret hidtil har haft på Anlægsvej. En endelig disponeringsplan skal tilpasses til det antal kvadratmeter, som der er politisk ønske om at inddrage til seniorcentret. Mellem seniorcentret og Bykirken er der disponeret et areal til café og køkken, hvilket giver mulighed for fleksibilitet i huset, hvis der på sigt overstår nye ønsker eller muligheder for synergi mellem beboerne i huset. Der er i forbindelse med disponeringen tænkt på, at der skabes størst mulig visuel sammenhæng mellem de forskellige lokaler i Seniorcentret, men også er der er visuel kontakt til de øvrige aktiviteter i bygningen. Der er f.eks. visuel kontakt gennem atriumgården til Bykirkens legeland fra seniorcentrets torveområde. I umiddelbar tilknytning til selve slagteribygningen ligger en selvstændig bygning på ca. 400 m2, som tidligere har huset personalefaciliteter for slagteriets medarbejdere. 2 Side 30

Denne bygning vil være velegnet til på sigt at kunne inddrages til et specialedaghjem for demente borgere, hvis der opstår politisk ønske om etablering af et sådant. Skitse til arealfordeling samt skitse over disponering af bygningen er vedlagt som bilag. Tidsplan for anlægsprojektet. Indretning af seniorcenter i den tidligere slagteribygning kræver en lokalplanændring. Hvis der indsendes ansøgning herom ultimo januar, vil en ændret lokalplan kunne ligge færdig i oktober 2016, hvorefter der kan søges om byggetilladelse, og anlægsprojektet kan derefter igangsættes omkring november 2016. Projektstart i efteråret er fornuftigt af hensyn til håndværkerne, som ofte har en tomgangsperiode hen over vinteren, og der kan derfor også være god økonomi i at udnytte denne periode. Da der hovedsageligt vil være tale om indendørs renovering, vil der ikke blive tale om forsinkelser som følge af vintervejr. Hvis tidsplanen overholdes, kan det samlede projekt stå færdigt til ibrugtagning i juni 2017. En detaljeret tidsplan for projektet er vedlagt som bilag. Økonomi i anlægsprojektet. Med udgangspunkt i den fremlagte disponeringsplan har arkitekt Bo Christensen lavet en nærmere kalkulation på etablerings- /ombygningsomkostningerne. I det fremlagte forslag udgør seniorcentret cirka 1.700 m2 + atriumgård på 300 m2. Hertil kommer muligheden for inddragelse af bygning til specialedaghjem på cirka 400 m2. Prisen for køb, renovering samt nyindretning af i alt 2.000 m2 bygning samt køb af tilhørende udearealer er beregnet til omkring 19 mio. kr. svarende til en pris på 9.500 kr. pr. m2 bygning. Herudover anslår Bo Christensen, at den tilstødende bygning på 400 m2 for ca. 800.000 kr. vil kunne erhverves og istandsættes udvendigt inklusiv facadepudsning, efterisolering samt nye døre og vinduer, så bygningen fremstår præsentabel og isoleret svarende til nyeste isoleringskrav. Den kan herefter indgå som disponibelt areal til pladskrævende aktiviteter i seniorcenterregi, eller den kan udlånes / udlejes til andre brugere, indtil der eventuelt træffes beslutning om etablering af et specialedaghjem. I den forbindelse vil bygningen kunne indrettes for et forholdsvist begrænset beløb. Ud over omkostninger til anlægsprojektet i den tidligere slagteribygning er der behov for en nærmere afklaring af, hvorvidt nedrivning, istandsættelse eller eventuelt ombygning af den nuværende bygning på Anlægsvej, skal finansieres af det beløb på 20 mio. kr., som er afsat til det samlede projekt omkring ny placering af Skjern Seniorcenter. Prisen herfor afhænger af, hvad det besluttes at gøre med bygningen, og der er derfor ikke foretaget beregninger herpå. Driftsøkonomi i et seniorcenter på Nygade 48. 3 Side 31

Som en del af de økonomiske overvejelser skal der foretages beregninger på, hvordan driftsbudgettet vil kunne hænge sammen med en ny placering af seniorcentret. Her er det især to parametre, som vil ændre sig i forhold til den hidtidige beliggenhed. For det første må der forventes et ændret energiforbrug. Arkitekt Bo Christensen har foretaget nogle overordnede beregninger ud fra standarder omkring isoleringsgraden samt antal Watt pr. m2. Beregningerne viser, at selv om det nye seniorcenter er op mod 50 % større end de hidtidige lokaler på Anlægsvej, så vil energiforbruget umiddelbart være mere end 25 % lavere. Årsagen er, at et seniorcenter i de tidligere slagteribygninger vil skulle overholde de nyeste energikrav, som er skærpet betydeligt de senere år. I forbindelse med projekteringen, hvor der laves en egentlig energiberegning, vil man kunne komme med et mere præcist bud på energiforbruget. For det andet vil der være øgede udgifter til pasning af såvel ude- som indearealer, når antallet af kvadratmeter stiger. I der indgår der i seniorcentrets budget fem ugentlige timer til pedelarbejde. Dette timetal vil skulle sættes op, lige som der skal indgås aftale omkring vedligeholdelse af udendørs arealer, snerydning mv. Fremtidsperspektiver. Skjern Bykirke har truffet endelig beslutning om at etablere sig i den tidligere slagteribygning dog betinget af, at man ikke bliver alene på stedet. Hvis både Bykirke og seniorcenter etablerer sig i bygningen, vil 75 % af den samlede bygningsmasse være optaget. Derudover arbejder ejerne af bygningerne konkret på at få de sidste 25 % af bygningen afsat til anden side. Der foregår konkrete forhandlinger med en mulig beboer, som vil understøtte helheden i den samlede bygning. I øvrigt har ejerne af bygningen givet tilsagn om, at såvel seniorcenter som Bykirke til enhver tid vil have vetoret i forhold til, hvem der i øvrigt sælges eller udlejes lokaler til. Ejerne af bygningen forpligter sig til at sørge for, at en andel af bygningen, som eventuelt ikke tages i brug på nuværende tidspunkt, sættes i stand, så den fremstår velholdt og ensartet i forhold til resten af bygningen. Denne forpligtelse kan eventuelt indskrives som en forudsætning i forbindelse med etablering af seniorcentret på Nygade 48. Inddragelse af brugerne i projektet. Der er forståeligt nok stor almen interesse for projektet omkring en ny placering af Skjern Seniorcenter, hvilket har givet anledning til en del læserbreve i dagbladet, lige som udvalget har modtaget flere henvendelser fra borgere om emnet. Som det fremgår ovenfor, er der allerede inddraget medlemmer af seniorcentrets brugerråd i arbejdet omkring beskrivelse af centrets indretning. Når der nedsættes et byggeudvalg har Ældrerådet automatisk plads i dette. Derudover er der et stort ønske om, at seniorcentrets brugerråd indtænkes i byggeudvalget. 4 Side 32

Overvejelser omkring befordring til seniorcentret. Befordring af borgere til seniorcentrets daghjem sker efter visitation. Til gengæld er det lovgivningsmæssigt kompliceret som kommune at tilbyde befordring til det åbne tilbud i seniorcentret. Ejerne af slagteribygningen er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en form for kørselsordning i privat regi mellem Skjern bymidte og slagteribygningen. Ordningen tænkes at skulle fungere uden betaling fra dem, der kører med bussen. Ideen er, at kørslen varetages af frivillige chauffører, og midler til anskaffelse og drift af bussen skal tilvejebringes af sponsorater fra private og erhvervslivet / forretningsdrivende i Skjern. Bilag til notatet: Tegninger over forslag til indretning af seniorcenter i den tidligere slagteribygning Tidsplan for anlægsprojektet 5 Side 33

SVINGET Side 35 1.19 IND IND IND IND IND VOLDGADE STAMPEBÆKKEN NYGADE IND Plot time 13-01-2016 10:59:38 Bredgade 27 DK-6900 Skjern Telefon 97 35 25 00 mail@bochristensen.dk IND Titel: Bygherre: Nygade 48 ApS Adresse: Nygade 48, 6900 Skjern Emne: oversigtsplan IND NYGADE OMDANNELSE TIL MULTIBYGNING Sag nr.: Tegn. nr.: Matr. nr. : Tegn af: Godk. af: Dato: Cad nr.: Mål: JCH BAC 12.01.2016 1.00.dwg 1:500 FORTRYK 1408.01 1.19

SVINGET værksted 354.4 m² værksted 162.7 m² wc 8.9 m² værksted 144.7 m² værksted 245.8 m² wc 20.7 m² teknik 11.5 m² Space (61) 23 m² værksted 40 m² værksted 72.4 m² gang 6.5 m² gang 8.9 m² værksted 49.3 m² VOLDGADE kantine 54 m² IND IND IND IND Side 37 omklædning 62.3 m² omklædning 62.3 m² gang 155.4 m² værksted 93.2 m² værksted 86.4 m² værksted 58.9 m² depot 10.9 m² HEB Ny placering depot 19.3 m² depot 14.3 m² multirum 102 m² butik 19.4 m² motionsrum 97.5 m² fælleslokale 82.9 m² fælleslokale 84.6 m² værksted 52.4 m² værksted 47.8 m² værksted 58.3 m² IND legeland 195 m² ophold 59.3 m² depot 14.9 m² wc 8.1 m² wc 8.1 m² vindfang 83.2 m² 1.20 multirum 42.4 m² gang 9.5 m² depot 15.1 m² ophold 26.6 m² gang 25.1 m² garderobe 29 m² IND depot 29.4 m² atriumgård 281.8 m² ophold 107.2 m² leder 29.1 m² kirkesal 452.2 m² multirum 53.6 m² foyér 239.9 m² café 251.6 m² wc 2.6 m² wc 2.6 m² wc 2.6 m² forrum 8.2 m² wc 5.5 m² wc 5.5 m² teknik 3.1 m² bad 5.6 m² forrum 3.5 m² hvilerum 12.9 m² hvilerum 11.7 m² gang 21.9 m² hvilerum 10.6 m² gang 22.6 m² ophold 321.6 m² børnerum 38.6 m² wc 4.9 m² wc 5.2 m² forrum 7.6 m² wc 2.6 m² køkken 4.7 m² reng. 4.6 m² kontor 46 m² vindfang 16.1 m² køkken 18.3 m² køkken 46.4 m² depot depot køkken 7.3 m² 8 m² 16.5 m² gang 19.6 m² depot 8 m² IND personale 26.6 m² kontor 25.1 m² wc 1.8 m² forrum 5.3 m² trappe 9.2 m² IND wc 2.2 m² wc 4.4 m² omklædning 4.7 m² wc 3 m² depot 6.5 m² depot 6.8 m² kontor 20.7 m² personale 9 m² Space (103) 11.7 m² personale 9.4 m² gang 3.9 m² køkken 34.9 m² depot 3.9 m² gang 3.9 m² Space (20) 34.9 m² depot 3.9 m² gang 3.5 m² depot 3.9 m² Space (19) 34.9 m² NYGADE Titel: OMBYGNING TIL MULTIBYGNING Bygherre: Nygade 48 ApS Adresse: Nygade 48, 6900 Skjern FORTRYK Sag nr.: 1408.01 Tegn. nr.: 1.20 Plot time 13-01-2016 10:59:27 Bredgade 27 DK-6900 Skjern Telefon 97 35 25 00 mail@bochristensen.dk Emne: Tegn af: JCH Grundplan, oversigt Matr. nr. : Godk. af: Dato: Cad nr.: Mål: BAC 12.01.2016 1.20.dwg 1:200

Side 39 SVINGET 1.01 IND IND område 7 1906.1 m² IND område 8 415.3 m² IND GADE VOLD område 9 97.9 m² HEB Ny placering område 4 549.7 m² område 2 297.4 m² IND område 5 1159.4 m² TR Y K område 1 1712.9 m² R IND IND Titel: FO DE NYGA område 3 40.9 m² OMDANNELSE TIL MULTIBYGNING NYGA DE Plot time 13-01-2016 10:59:33 STAMPEB ÆKKEN IND område 6 202.5 m² Bredgade 27 DK-6900 Skjern Telefon 97 35 25 00 mail@bochristensen.dk Bygherre: Nygade 48 ApS Adresse: Nygade 48, 6900 Skjern Emne: Situationsplan Sag nr.: 1408 1408.01 Tegn. nr.: 1.01 Matr. nr. : Tegn af: Godk. af: Dato: Cad nr.: Mål: JCH BAC 12.01.2016 1.00.dwg 1:500

PROJEKTPLAN sag 1408 Omdannelse af Nygade 48 Projektmåned 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 emne måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Forslag Aftalegrundlag Lokalplan Projektering Udbud Kontrahering Udførelse Ibrugtagning 11.01.2016 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj 2016 2017 2018 Side 41 Arkitektfirmaet Bo Christensen ApS Bredgade 27, 6900 Skjern mail@bochristensen.dk tlf.: 9735 2500

Side 43

Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, foretages følgende ændringer: Efter 81 indsættes: 1 1. 81 a. Kommunalbestyrelsen skal i et møde træffe beslutning om samt efterfølgende offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, jf. stk. 1. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016. Stk. 2. Den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning og baggrund Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til i et møde at træffe beslutning om samt efterfølgende offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Værdighedspolitikken skal beskrive de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som gives efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen. Det foreslås, at den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016. Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at træffe beslutning om samt offentliggøre værdighedspolitikkerne. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik inden for det første år i den Side 45

Side 2 4-årige kommunale valgperiode. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte, at værdighedspolitikken skal udgøre den værdimæssige ramme for kommunalbestyrelsens overordnede mål og principper for en værdig ældrepleje. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum at beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død. Lovforslaget udmønter Aftalen om finansloven for 2016, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Med lovforslaget udmøntes den del af finanslovsaftalen for 2016, der vedrører kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Pligt for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om samt offentliggøre værdighedspolitikker for ældreplejen 2.1.1. Gældende ret Det følger af servicelovens 1, stk. 2, at formålet med hjælp efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Af 1, stk. 3 fremgår det, at hjælpen efter loven skal tildeles og tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Serviceloven indeholder ikke en særskilt forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. I servicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter reguleres kommunalbestyrelsens forpligtelser til at tilbyde hjælp og støtte på en række forskellige områder til personer, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug for hjælp til at klare sig selv eller til at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I servicelovens 81 fremgår det overordnede formål med indsatser til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. 81 fastsætter, at formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig eller i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven. Ældreråd Efter 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal der i hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet Side 46

Side 3 skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. 2.1.2. Overvejelser Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har i forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for 2016 besluttet at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje. Som en del af finanslovsaftalen er aftaleparterne enige om at forpligte kommunalbestyrelsen til at formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Det følger af finanslovsaftalen for 2016, at udgangspunktet for kommunalbestyrelsens forpligtelse til at træffe beslutning om en værdighedspolitik for ældreplejen er, at ældre borgere skal have en værdig pleje og omsorg, så der er mulighed for at fortsætte med at leve det liv, som den ældre ønsker, med størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet. Plejen og omsorgen skal tage udgangspunkt i den enkelte ældres behov, så den enkelte kan leve et værdigt liv. Aftaleparterne er enige om, at indførelsen af kommunale værdighedspolitikker understøtter princippet om, at det er kommunerne, som er tættest på borgerne og derfor har mulighed for at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er størst lokalt, og hvor indsatsen imødekommer den ældre borgers ønsker og behov. Aftaleparterne lægger samtidig vægt på, at værdighedspolitikken besluttes af kommunalbestyrelsen, samt at kommunalbestyrelsen i udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen sikrer, at eksempelvis de lokale ældreråd, eventuelt øvrige relevante parter, pårørende samt medarbejdere inddrages. 2.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at indføre en hjemmel i serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen får pligt til at træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om værdighedspolitikken i et møde. Det foreslås, at den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016. Kommunalbestyrelsens gældende forpligtelser til at tilbyde den nødvendige hjælp og støtte i henhold til servicelovens bestemmelser er uændret. De kommunale værdighedspolitikker skal udgøre den overordnede værdimæssige ramme for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer for ældreplejen. Kommunalbestyrelsen skal fortsat efter de gældende regler i serviceloven mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for indhold, omfang og levering af hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal træning efter servicens 83, 83 a og 86. Det vil fortsat være gennem kommunens årlige fastsættelse af kvalitetsstandarden, at den enkelte kommune fastsætter det lokale serviceniveau for disse ydelser. I og med at værdighedspolitikken skal beskrive de overordnede værdier for ældreplejen, bør kommunalbestyrelsen have værdighedspolitikken for øje, når kommunalbestyrelsen fastsætter de årlige kvalitetsstandarder for serviceniveauet for hjemmehjælp, rehabilite- Side 47

Side 4 ringsforløb og kommunaltræning efter servicelovens 83, 83 a og 86. Når værdighedspolitikken omsættes i praksis, vil de politisk fastsatte værdier for ældreplejen således blandt andet kunne afspejle sig i de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet for de konkrete indsatser, som gives efter serviceloven som led i kommunens tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje. Værdighedspolitikken vil endvidere kunne få betydning for eksempelvis den overordnede organisering og tilrettelæggelse af ældreplejen, anvendelsen af faglige metoder og samt medarbejdernes kompetencer m.v. Lovforslaget afgrænser området for værdighedspolitikken for ældreplejen ved dels at relatere politikkerne til de indsatser, som kommunen yder efter serviceloven i forhold til personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. Dels ved at afgrænse værdighedspolitikken til de indsatser, der i praksis især gives til personer, som er over folkepensionsalderen. Det vil typisk omfatte tilbud om personlig og praktisk hjælp, madservice, genoptræning, hjælpemidler samt afløsning og aflastning m.v. Lovforslaget ændrer ikke på den enkelte borgers retsstilling i forhold til kommunalbestyrelsens forpligtelser efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal fortsat tildele hjælp og støtte på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Den tildelte hjælp skal fortsat opfylde formålet hjælpen, jf. servicelovens 81. Det gælder uanset, om borgeren er over eller under folkepensionsalderen. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om en værdighedspolitik, som fx fører til, at kommunalbestyrelsen hæver serviceniveaet for konkrete ydelser efter servicelovens regler, fx personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83, vil alle borgere indenfor målgruppen af den konkrete bestemmelse være omfattet. Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler for de sundhedsfaglige indsatser, der gives efter sundhedslovens bestemmelser. Udarbejdelsen og implementeringen af den enkelte kommunalbestyrelses værdighedspolitik for kommunens ældrepleje bør ses i sammenhæng med de sundhedsfaglige indsatser, fx hjemmesygeplejen, som i praksis udgør en del af den enkelte kommunes samlede ældrepleje. Værdighedspolitikken bør derfor også forholde sig til, hvordan der skabes en mere koordineret og sammenhængende indsats på tværs af de kommunale ydelser, fx personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje. 2.2. Bemyndigelsesbestemmelse om værdighedspolitikker 2.2.1. Gældende ret Der er ikke i dag nogen pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje. Kommunalbestyrelsen har i medfør af bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens 83, 83 a og 86 pligt til mindst én gang årligt at udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 83, 83 a og 86. Bemyndigelsen til at fastsætte regler for kvalitetsstandarder på området er hjemlet i servicelovens 139. Side 48

Side 5 Kvalitetsstandarden skal, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen. Kvalitetsstandarden skal, jf. 1, stk. 3, indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter servicelovens 83, 83 a og 86. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt leveringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål. Efter bekendtgørelsens 2 skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt følge op på de efter bekendtgørelsens 1 fastsatte mål for kvaliteten og styringen af hjælpen efter lovens 83, 83 a og 86. 2.2.2. Overvejelser Aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2016 er enige om, at værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for kommunens ældrepleje og samtidig sætte den værdimæssige ramme for kommunens ældrepolitik. Aftaleparterne er endvidere enige om, at en værdig ældrepleje tilrettelægges bedst med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensyntagen til lokale forhold. Indførelsen af kommunale værdighedspolitikker understøtter princippet om, at det er kommunerne, som er tættest på borgerne og derfor har mulighed for at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er størst, og hvor indsatsen imødekommer den ældre borgers ønsker og behov og understøtter den enkelte ældres livskvalitet. Værdighedspolitikken kan med fordel ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens arbejde med og opfølgning på de årlige kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 83, 83 a og 86. Værdighedspolitikken skal forholde sig til en række konkrete områder, som aftaleparterne har været enige om har betydning for en værdig ældrepleje. Aftaleparterne er således enige om, at kommunalbestyrelsen som minimum skal forholde sig til følgende områder i forbindelse med udarbejdelsen af en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring og 5) en værdig død. Livskvalitet En lang række faktorer har betydning for ældres livskvalitet, bl.a. at den ældre føler sig tryg, har samvær med andre, kan deltage i aktiviteter og ture samt har mulighed for at vedligeholde og styrke fysiske og psykiske færdigheder. Aftaleparterne er derfor enige om, at den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v. bør tilrettelægges, så indsatsen øger livskvaliteten og giver den enkelte ældre et værdigt liv. Indsatsen bør understøtte, at den enkelte ældre kan fortsætte sin hidtidige livsstil og gøre eller få hjælp til at gøre nogle af de ting, der har betydning for den ældres livskvalitet. Selvbestemmelse Aftaleparterne er enige om, at ældres afhængighed af personlig hjælp, omsorg og pleje aldrig bør være ensbetydende med tab af værdighed. Ældre skal behandles med respekt Side 49

Side 6 og værdighed, derfor bør kommunerne sikre de ældre mulighed for at bestemme over egen hverdag og bevare deres døgnrytme. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Aftaleparterne er endvidere enige om, at ældre med behov for hjælp, pleje og omsorg bør møde et fagligt kvalificeret personale, og at indsatsen bør være baseret på bedste viden og metoder. Plejen bør tage udgangspunkt i den enkeltes behov og tilrettelægges, så den ældre får et sammenhængende og koordineret forløb på tværs af social- og sundhedsfaglige indsatser og mellem de forskellige sektorer. Mad og ernæring Mange svage ældre er undervægtige eller småt spisende og har behov for ernæringsrigtig og velsmagende mad. Samtidig er måltiderne et vigtigt socialt samlingspunkt. Aftaleparterne er derfor enige om, at det er vigtigt både at sikre ernæringsrigtig og velsmagende mad samt at skabe gode og hyggelige rammer for de ældres måltider, som giver de ældre lyst til at spise. En værdig død Endelig er aftaleparterne enige om, at plejen og behandlingen skal understøtte, at livet får en værdig, tryg og så vidt mulig smertefri afslutning. Fagligt kvalificerede medarbejdere bør sikre, at unødige indlæggelser undgås, så den døende og de pårørende får mulighed for at tage afsked i vante og rolige omgivelser. Forløbet i forbindelse med den ældres død bør opleves trygt og sammenhængende for både den ældre og de pårørende. Den sidste tid skal tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker, men der skal også tages hånd om de pårørende og deres behov for at være inddraget og blive lyttet til. 2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelser for udarbejdelse og offentliggørelse af værdighedspolitikkerne. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik inden for det første år i den kommunale valgperiode. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive anvendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum at beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, sammenhæng og tværfaglighed, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død. Der henvises til pkt. 2.2.2 om overvejelser bag forslaget. Som nævnt i pkt. 2.1.3. har værdighedspolitikken til formål at beskrive de overordnede værdier for ældreplejen lokalt, mens kvalitetsstandarderne fastlægger serviceniveauet. Når kommunalbestyrelsen skal fastsætte de årlige kvalitetsstandarder for serviceniveauet for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og kommunaltræning efter servicelovens 83, 83 a og 86, bør kommunalbestyrelsen have de politisk fastsatte værdier for ældreplejen for øje. Når værdighedspolitikken omsættes i praksis, vil de politisk fastsatte værdier for ældreplejen således blandt andet kunne afspejle sig i de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet for de konkrete indsatser, som Side 50

Side 7 gives efter serviceloven som led i kommunens tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje. Det vil typisk omfatte tilbud om personlig og praktisk hjælp, madservice, genoptræning, hjælpemidler samt afløsning og aflastning m.v. Værdighedspolitikken vil endvidere kunne få betydning for eksempelvis den overordnede organisering og tilrettelæggelse af ældreplejen, anvendelsen af faglige metoder og samt medarbejdernes kompetencer m.v. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det vurderes, at forslaget om at forpligte kommunalbestyrelserne til at træffe beslutning om samt offentliggøre værdighedspolitikker i 2016 vil medføre en udgift på ca. 50.000 kr. pr. kommune. Det antages, at en kommune vil anvende ca. 148 timer til at udarbejde og administrere en værdighedspolitik. Den gennemsnitlige udgift pr. time er opgjort til 339 kr. inklusiv overhead på 20 pct. (2015-pl.). Den samlede udgift for alle 98 kommuner anslås i 2016 at blive på 4,9 mio.kr. kr. Herefter vil der løbende være udgifter i forbindelse med udformningen af kommunernes værdighedspolitikker i det første år af de kommunale valgperioder. I Aftalen om finansloven for 2016 har regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsat 1.000 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en værdig ældrepleje med henblik på, at ældre borgere, både på plejecenter og i egen bolig, skal have en værdig pleje og omsorg, så de kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker, med størst mulig livskvalitet og selvbestemmelse. De ovenfor nævnte 4,9 mio. kr. til udarbejdelse af en værdighedspolitik skal finansieres af de afsatte midler i 2016, ligesom de løbende udgifter skal finansieres af de afsatte midler de efterfølgende år. De afsatte midler skal styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje og understøtte udbredelsen og implementeringen af de kommunalt fastsatte værdighedspolitikker. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og kompetenceudvikling med fokus på arbejdet med værdighed, ud fra en konkret vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt. Midlerne fordeles mellem kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. De ovenfor nævnte 4,9 mio. kr. samt de løbende udgifter til udarbejdelse og administration af værdighedspolitikkerne skal dækkes af de midler, som kommunerne får tildelt. Der er tale om nye midler, som ligger ud over kommunernes vedtagne budgetter for 2016. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Side 51

Side 8 Udkast til lovforslag om værdighedspolitikker i ældreplejen har i perioden den 9. december 2015 til den 7. januar 2016 været sendt i høring hos: Alzheimerforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Center for Sund Aldring, KU, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejere, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Foreningen af offentligt ansatte, FOA, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Hjernesagen, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, KORA, SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Lederforum, LO s Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Selveje Danmark, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, ÆldreForum og Ældre Sagen. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre udgifter Økonomiske konsekvenser Ingen for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og Ingen regioner Økonomiske konsekvenser Ingen for erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen erhvervslivet Negative konsekvenser/merudgifter Ingen Ekstra udgifter i kommunerne på 4,9 mio. kr. Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser Ingen Ingen for borgerne Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med forslaget til 81 a, stk. 1 forpligtes kommunalbestyrelsen til på et møde at træffe beslutning om samt efterfølgende at offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. I 81 a, stk. 2 foreslås det, at sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsens forpligtelser efter bestemmelsens stk. 1. Side 52

Side 9 Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at forpligte kommunalbestyrelsen til indenfor det første år i den kommunale valgperiode at træffe beslutning om en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje. Bemyndigelsesbestemmelsen vil forpligte kommunalbestyrelsen til som minimum beskrive, hvordan kommunalbestyrelsens indsatser på ældreområdet skal understøtte følgende områder i en værdig ældrepleje: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, 4) sammenhæng og tværfaglighed, 4) mad og ernæring samt 5) en værdig død. Der henvises til afsnittet i pkt. 2.2.2 om overvejelser bag forslaget samt pkt. 2.2.3 om den foreslåede ordning. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016. Det foreslås endvidere, at den første værdighedspolitik skal offentliggøres af kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 2016. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil fastsætte, at kommunerne herefter inden udgangen af det første år af den kommunale valgperiode skal træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik. Side 53

Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPSSK Koordineret med: Sagsnr.: 1507796 Dok. nr.: 1857173 Dato: 17. december 2015 Fordeling af midler til en værdig ældrepleje Med finansloven for 2016 er der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af værdighedspolitikker for ældreplejen. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Oversigten viser fordelingen på kommuner i 2016. Beregningen er fortaget af Social- og Indenrigsministeriet efter udligningssystemets demografiske udgiftsbehovsnøgle vedr ø- rende ældre. Kommune (1.000 kr.) København 57.996 Frederiksberg 16.836 Ballerup 9.252 Brøndby 6.396 Dragør 3.048 Gentofte 14.112 Gladsaxe 11.328 Glostrup 4.152 Herlev 5.016 Albertslund 4.032 Hvidovre 8.856 Høje-Taastrup 7.344 Lyngby-Taarbæk 11.640 Rødovre 7.272 Ishøj 2.844 Tårnby 7.680 Vallensbæk 2.340 Furesø 7.668 Allerød 4.428 Fredensborg 7.416 Helsingør 12.672 Hillerød 8.340 Hørsholm 6.540 Rudersdal 12.732 Egedal 6.276 Side 55

Side 2 Frederikssund 8.664 Greve 8.256 Køge 10.032 Halsnæs 6.480 Roskilde 14.640 Solrød 3.396 Gribskov 8.796 Odsherred 8.292 Holbæk 12.264 Faxe 6.684 Kalundborg 9.960 Ringsted 5.460 Slagelse 14.796 Stevns 4.632 Sorø 5.460 Lejre 4.884 Lolland 11.088 Næstved 15.024 Guldborgsund 14.400 Vordingborg 10.416 Bornholms kommune 10.200 Middelfart 7.644 Assens 8.448 Faaborg-Midtfyn 11.304 Kerteminde 5.124 Nyborg 6.936 Odense 31.656 Svendborg 12.084 Nordfyn 5.700 Langeland 3.936 Ærø 2.076 Haderslev 11.052 Billund 4.992 Sønderborg 16.308 Tønder 8.316 Esbjerg 20.136 Fanø 876 Varde 9.996 Vejen 8.148 Aabenraa 11.820 Fredericia 9.288 Horsens 14.136 Kolding 15.276 Vejle 19.008 Side 56

Side 3 Herning 14.760 Holstebro 10.464 Lemvig 4.572 Struer 4.536 Syddjurs 8.760 Norddjurs 8.160 Favrskov 7.560 Odder 4.344 Randers 17.652 Silkeborg 15.300 Samsø 1.176 Skanderborg 8.748 Aarhus 43.980 Ikast-Brande 7.140 Ringkøbing-Skjern 11.328 Hedensted 8.280 Morsø 4.800 Skive 9.528 Thisted 8.976 Viborg 16.716 Brønderslev 7.236 Frederikshavn 13.752 Vesthimmerland 7.740 Læsø 588 Rebild 5.040 Mariagerfjord 8.136 Jammerbugt 7.752 Aalborg 34.212 Hjørring 13.464 Side 57

UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER KL-UDSPIL OM SUNDHED OKTOBER 2015 KL-UDSPIL SAMMEN OM SUNDHED Side 59

Sammen om sundhed KL 1. udgave, 1. oplag 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk Foto: Rie Neuchs, Colourbox KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk www.kl.dk Produktionsnr. 830136 ISBN 978-87-93365-13-6

Indhold Sammen om sundhed 1 INDHOLD 01 / KOMMUNERNES AMBITIONER FOR ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN... 2 02 / HOVEDBUDSKABER HVAD SKAL DER TIL... 5 03 / DER ER BEHOV FOR EN PLAN FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN... 8 07 / TRYGHED FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE......................... 30 08 / TIDLIG INDSATS ØGER BØRNS TRIVSEL... 33 09 / KRÆFTREHABILITERING EN FORUDSÆTNING FOR AT VENDE TILBAGE TIL HVERDAGEN... 36 04 / EN VÆRDIG BEHANDLING TIL DE ÆLDRE... 17 05 / BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG KRÆVER SAMARBEJDE... 22 10 / DE STYRINGSMÆSSIGE RAMMER... 39 11 / KVALITET I DE KOMMUNALE INDSATSER... 42 06 / ET AKTIVT LIV TRODS KRONISK SYGDOM............................... 26 Side 61

2 01 / Kommunernes ambitioner for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen Sammen om sundhed 01 / KOMMUNERNES AMBITIONER FOR ET NÆRT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Et sundhedsvæsen i verdensklasse vægter forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje ligeligt og som en del af et samlet behandlingsforløb. I Sammen om sundhed peger KL på de udfordringer, vi står med i det samarbejdende sundhedsvæsen. KL anviser også nogle mulige løsninger til at forbedre samarbejdet i sundhedsvæsenet og kvaliteten i de nære sundhedstilbud, så vi kan få et sundhedsvæsen i verdensklasse. De fleste mennesker føler sig først raske efter en sygdomsperiode, når de kan det, som de plejer at kunne. Sådan er det også for Carl, der er 85 år og har diabetes. Carls hverdag afhænger af, at kommunens hjemmesygepleje og Carls egen læge kan samarbejde om Carls forskellige medicinske problemer. Carl er veludredt og har brug for at leve sit liv, som han kender det i vante og trygge omgivelser og tænke så lidt på sin sygdom som overhovedet muligt. Et stærkt og fleksibelt samarbejde mellem hjemmesygeplejen, sygehuse og læger og et fokus på forebyggelse og rehabilitering er derfor de elementer, der skal prioriteres højere i vores sundhedsvæsen, hvis ældre borgere som Carl skal have en værdig behandling. Side 62

01 / Kommunernes ambitioner for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen Sammen om sundhed 3 I dette udspil vil du møde Carl og en række andre personhistorier. De findes ikke i virkeligheden, men er billeder på, hvordan vi gerne vil have det nære sundhedsvæsen til at fungere i en nær fremtid. Carl illustrerer den sundhedsudfordring, vi står over for som samfund. Mere end en million danskere lever med en kronisk sygdom, mellem en halv til en mio. danskere har haft en psykisk lidelse 1, og en stadigt voksende andel af unge især piger rapporterer om psykisk mistrivsel. Mere end en tredjedel af de 19-årige piger angiver således at have fået hjælp af en psykolog 2. Mange lever med deres sygdom i årevis, og i alle disse år er det det samlede sundhedsvæsens opgave sammen med de borgere, der har et behov for støtte, at skabe rammerne for, at man kan leve et almindeligt liv med familie, venner og arbejde. Et sundhedsvæsen er først i verdensklasse, når borgere som Carl kan vende tilbage til deres hverdag. Det kræver en ny balance, hvor forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje vægtes ligeligt og ses som en del af et samlet behandlingsforløb. Hvor der er fokus på forløb og ikke enkelte indsatser. Det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er hinandens forudsætninger, og de to skal prioriteres på lige fod, hvis vi vil skabe en vellykket udvikling i det samlede sundhedsvæsen. Hvis ikke vi får skabt den balance, risikerer vi en fortsat øget ulighed i sundhed, store udgifter til pleje og sociale indsatser og en kronikergruppe, som efterlades på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunerne har i årevis arbejdet med den sundhedsfremmende, forebyggende og helhedsorienterede indsats. Vi arbejder med forebyggelse bredt i skoler og dagtilbud, i byplanlægningen og i den sociale indsats. Her har kommunerne en unik mulighed og et stort ansvar for at se på tværs af velfærdsområderne og arbejde med sundhed og social trivsel i hele kommunen. Der er ingen undskyldninger for at vente. I dette udspil er fokus derfor et andet sted, nemlig på de sundhedsindsatser, som løses i samspillet mellem kommuner, regioner og praksissektoren. Derfor har vi også valgt at kalde udspillet Sammen om sundhed. Formålet med udspillet er at pege på de udfordringer, vi står med i det samarbejdende sundhedsvæsen samt at anvise nogle mulige løsninger til at forbedre samarbejdet i sundhedsvæsenet og kvaliteten i de nære sundhedstilbud. I kommunerne er vi klar til at løfte vores del af den fælles opgave. Men kommunernes udgangspunkt for at gøre det er vidt forskelligt. Nogle kommuner er store andre er små. Nogle kommuner har let adgang til læger og sygehuse andre har ikke. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den forskellighed og anerkende den som et vilkår. Men vi må samtidig også slå fast, at forskelligheden ikke er det afgørende. Det afgørende er, at borgerne i det her land uanset hvor de bor skal have et sundhedstilbud af høj kvalitet. Derfor kan kommunerne heller ikke altid løse sundhedsopgaven hver for sig. Kommunerne er afhængige af at arbejde sammen med hinanden, med regionerne, med praksissektoren, med patientforeninger og private aktører. På den måde kan vi sikre, at alle borgere får et sundhedstilbud af høj kvalitet. På den måde 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser, Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri, 2013. 2 Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel 2014, Det Nationale forskningscenter for Velfærd, 2014. kan vi levere indsatser, som baserer sig på evidens og forskning. På den måde kan vi levere indsatser som vores samarbejdspartnere har tillid til. Det nære sundhedsvæsen har været til debat i seneste fire-fem år, og der er sket mange fremskridt i perioden. Nu er tiden kommet til et gearskifte, så vi får besvaret nogle af de centrale spørgsmål, som har presset sig på i en årrække: Hvad er planen for det stigende antal patienter, som ikke har behov for specialiseret behandling, men som skal følges og lære at leve med en sygdom? Hvordan håndterer vi de mange patienter med kronisk sygdom, som vi vil se i de kommende år? Hvordan håndterer vi den voksende gruppe af især unge, som har psykiske lidelser, og som har svært ved at få fodfæste på uddannelser og arbejdsmarked? Hvad skal der ske med de ambulatoriepatienter, der fremover vil få meget langt til et sygehus? Hvem skal sikre, at skrøbelige ældre ikke skal transporteres mange kilometer til det nærmest liggende sygehus alene for laboratorieundersøgelser, der i stedet kunne være foretaget lokalt? Hvordan undgår vi, at ældre medicinske patienter som Carl ikke bliver indlagt unødigt, fordi hans tilstand bliver lidt ustabil? Kommunernes mål er, at ændringer i Carls tilstand skal opspores så tidligt, at indlæggelse kan undgås. Det er mere værdigt, hvis Carl kan forblive i sine vante omgivelser og indsatsen tager udgangspunkt i hans ønsker og ressourcer. Vi må rette ind efter patienternes behov og de ændrede sygdomsmønstre. Det store sundhedspolitiske spørgsmål i de kommende år bør derfor handle om alt det, der foregår uden for sygehusene i borgerens nærmiljø. Side 63