Grækenland i antikken

Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t. Den hellenistiske periode ca. 300-31 f.v.t. Bystaten Fra ca. 800 til 500 f.v.t. grundlagde grækerne bystater i Grækenland, men også ved Middelhavets og Sortehavets kyster. Fra ca. 500 til 300 f.v.t. var bystaterne mest magtfulde og velhavende, og de førte mange krige mod hinanden og fremmede. Efter Alexander den Stores erobringstogt (334-323 f.v.t.) blev bystaternes magt mindre. De eksisterede dog frem til Romerrigets opløsning i 400-tallet e.v.t. De fleste bystater bestod af en by og dens opland, men nogle bystater var større og havde flere byer, landsbyer og et stort tilhørende landområde. Kendte bystater er Athen og Sparta. Borgere I oplandet dyrkede man korn, vin og oliven. Bonden var selvejer. Han var samtidig borger, hvilket vil sige, at han havde stemmeret på folkeforsamlingen, hvor man vedtog bystatens love. Borgeren var en fri myndig mand. Kvinder og slaver var uden politisk indflydelse. Borgeren var også soldat, hvilket vil sige, at han også skulle forsvare bystaten. Slaver Slaverne var et andet menneskes ejendom. Borgerne ejede de fleste slaver, men også fremmede og selv slaver kunne eje slaver. Der var stor forskel på, hvordan en slaves liv var. Nogle var husslaver, andre arbejdede i landbruget eller i sølvminerne. De mest værdifulde slaver var håndværkere og lærere. Politik Borgerne vedtog love og bestemte, hvad byens penge skulle bruges til. Embedsmænd tog sig af religion, krig, bystatens pengekasse og retsvæsenet. Man vedtog love for forbrydelser, handel og arv. I nogle bystater var der demokrati. I andre styrede få mænd eller adelen. Religion Grækerne tilbad de olympiske guder, bl.a. Zeus, hans datter Athene og korngudinden Demeter. Religionen foregik i kulten, hvor man ofrede sammen. Ofret foregik foran det tempel, hvor statuen af guden blev opbevaret. Kunst, videnskab og filosofi Grækerne interesserede sig meget for, hvorfor verden så ud, som den gjorde. Filosofferne Platon og Aristoteles undersøgte, hvordan bystaten kunne indrettes bedst muligt og hvem, der skulle styre den. Det berømte Parthenontempel i Athen. Templet blev bygget i perioden 447-431 f.v.t. på foranledning af statsmanden [...] Ricardo De Mattos, 2011. istockphoto. Vidste du, at... vi i Danmark havde jernalder, da de græske bystater havde deres storheds- og glansperiode mellem 500-300 f.v.t.? Fakta Den klassiske periode Ca. 500-449: Krig mod Perserne. 490: Slaget ved Marathon. 480: Søslaget ved Salamis, Slaget ved Thermopylae. 478: Det Deliske Søforbund med Athen i spidsen. Ca. 450: Athen forskønnes under Perikles. 447-431: Parthenontemplet bygges på Akropolis i Athen. 431-404: Den Peloponnesiske Krig mellem Sparta og Athen. Side 1 af 5

Også naturen interesserede filosofferne. Grækerne udviklede skulpturer, reliefer og vasemalerier, hvor guder, mennesker og scener fra mytologien blev gengivet. Af Jens Krasilnikoff Opdateret 13. november 2013 Ordforklaring f.v.t. - Betyder før vor tidsregning. Det svarer til f.kr. (før Kristi fødsel). Det vil sige før år 1. bystaterne - En bystat hedder på græsk polis og betyder en by med et opland, hvor oplandet forsyner byen med varer. De mest kendte bystater er fra det antikke Grækenland og hedder Athen og Sparta. Romerrigets - Et lille folk fra byen Rom erobrede store landområder fra ca. 500 f.v.t. til ca. 400 e.v.t., så Rom voksede fra at være en lille bystat til at dække datidens største rige. På sit højdepunkt i 1. århundrede dækkede Romerriget Nordafrika, størstedelen af Europa og Lilleasien. 404: Sparta besejrer Athen. 399: Filosoffen Sokrates henrettes. 359: Filip den 2. konge i Markedonien. 338: Filip 2. erobrer Grækenland. Vidste du, at... den demokratiske styreform varede næsten 200 år i Athen? e.v.t. - Det betyder efter vor tidsregning. Det svarer til e.kr. (efter Kristi fødsel). Det vil sige efter år 1. Athen - Græsk bystat. Det moderne Grækenlands hovedstad. Kendt for sin storslåede arkitektur, sine store tænkere og som demokratiets vugge. Sparta - Græsk bystat. Specielt kendt for sit militær, specielt hopliterne, dvs. spydkrigere og deres mod. selvejer - En selvejer er en bonde, der ejer jorden, bygningerne, dyrene m.m. selv. stemmeret - Retten til at stemme ved valg. Borgeren - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. slaver - Slaver er mennesker, som andre mennesker ejer. Slaveriet er kendt helt tilbage fra antikken. I USA, indtil frigivelsen efter Borgerkrigen 1861-65, blev slaver opfattet som ting, ikke mennesker. De fik ikke løn, kun lidt mad og et lille sted at bo. Man kunne aldrig blive fri som slave, og ens børn blev også slaver. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. Side 2 af 5

adelen - Fra omkring 1100-1900 var adelen den højeste samfundsgruppe med arvelige, sociale og politiske fordele. Adelen fik arvelige titler som fx hertug, greve, markgreve, vicegreve og senere baron. Mod at få tildelt landområder og skattefrihed forpligtede adelen sig til at stille militærfolk til rådighed, når kongen skulle bruge det. de olympiske guder - De græske guder bor på bjerget Olympen, hvorfra de hersker over menneskene. Der findes 12 olympiske guder, hvor Zeus er den største. Zeus - Zeus er den græske antiks hovedgud. I den romerske verden blev han til guden Jupiter. kulten - Ord med flere betydninger: 1. En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand. 2. I moderne sprogbrug bruges kult også om en ikke-religiøs dyrkelse af en periode, en person eller en ting. tempel - Et tempel er et sted, hvor man beder til/om noget eller beder til/for én person eller til en Gud. Templer er hellige, så de minder lidt om en kirke. Men alligevel er templer næsten aldrig det samme som en kirke. Templer er for andre religioner. Filosofferne - En filosof er en dyrker af filosofi, et tænksomt og grublende menneske. Platon - Græsk filosof, elev af Sokrates, grundlagde en filosofisk skole i Athen. Har bl.a. skrevet bogen "Staten" om bystatens indretning og styre. Aristoteles - Side 3 af 5

Græsk filosof, underviste på Platons akademi i Athen, Alexander den Stores lærer. Har haft meget stor indflydelse på europæisk tænkning, herunder kristendommen. skulpturer - En skulptur er et kunstværk, der er udført rumligt. Det kan stå op eller ligge ned, men det er rumligt og har ikke en forside eller en bagside som et stykke papir. En skulptur er en tredimensionel, kunstnerisk figur af sten, ler, metal, træ eller lignende. mytologien - Mytologi er læren om myterne. Myter er religiøse fortællinger om guder, Jordens skabelse, død og menneskets position i verden. Perserne - En perser er en person fra det geografiske område, der i dag kaldes Iran. Indtil 1935 kaldtes det nuværende Iran Persien. Det Deliske Søforbund - Det Deliske Søforbund var en sammenslutning af græske bystater i det 5. århundrede f.v.t.. Det blev anført af Athen. Da mange af forbundets bystater var for fattige til at give skibe til den fælles flåde, betalte de i stedet skat til Athen. De fælles midler blev opbevaret på øen Delos. Perikles - Side 4 af 5

Perikles, ca. 495-429 f.v.t., athensk statsmand. I 461 f.v.t. blev han en førende statsmand og fik indført aflønning af nævningene ved folkedomstolene. Perikles var både folketaler og feltherre, og 444-429 f.v.t. blev han hvert år genvalgt til Athens strateg. Han var manden bag omdannelsen af Det Deliske Søforbund til et athensk imperium, og han brugte forbundets penge til at udsmykke templerne på Akropolis med Propylæerne og Parthenontemplet. Akropolis - En meget berømt bakke og tempel i Athen, der i antikken tjente som forsvarsværk og kultsted for Athen. Den Peloponnesiske Krig - Krig mellem Athen og Sparta i perioden 431-404 f.v.t. Athen tabte krigen. styreform - Styreformen i USA og i Vesteuropa var liberalt demokrati, dvs. der var frie valg. Her var de fleste fabrikker og landbrug ejet af private. Styreformen i Sovjetunionen var kommunisme, dvs. det kommunistiske parti bestemte alt. I mange år var det også et diktatur. Her var alle fabrikker og landbrug ejet af staten. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5