DDA-2300 -------- Datamateriale ------------- Danskernes tandtilstand, 1995 ---------- ------------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af

DDA-2300 -------- Datamateriale ------------- Danskernes tandtilstand, 1995 ---------- ------------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Eli Schwarz PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, 2001-03-07 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra

"Danskernes tandtilstand, 1995", som oprindeligt blev indsamlet af Gallup A/S for for Eli Schwarz. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-2300). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference ----------------------------------- FORORD ------ Datamateriale DDA-2300: Danskernes tandtilstand, 1995 Primærundersøger: Eli Schwarz DDA-2300 1. udgave (ved Camilla Sylvest, Jens Wagner og Karsten Boye Rasmussen). Odense, Dansk Data Arkiv 2001. 1 datafil (1002 respondenter, 82 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (80 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Gallup A/S for Eli Schwarz, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i oktober 1995 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Camilla Sylvest og Karsten Boye Rasmussen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-2300: Tandplejeundersøgelse 1995. Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem

samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Marts 2001 LÆSEVEJLEDNING -------------- Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen ------------------ Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt

eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen ------------ Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen --------- Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.

Variabeldokumentationen ----------------------- Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V295 98. Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? % md% antal kode 45 62 2055 1. Ja 28 38 1265 2. Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) 1. 24 9. Uoplyst 27. 1217 10. Irrelevant ------- 101 100 4561 svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er

der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse ---------------- Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: Danskernes tandtilstand, 1995 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D).

Undersøgelsens placering i klynge(r): socialmedicin og mentalhygiejne. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: tandpleje; tandbehandling; tandlægebesøg; tandlægeskræk; gebis; tandprotese; tandtekniker, brug af; tandstikker, brug af; tandtråd, brug af. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-2300: Danskernes tandtilstand, 1995. Primærundersøger: Eli Schwarz. DDA-2300, 1. udgave (ved Camilla Sylvest, Jens Wagner og Karsten Boye Rasmussen). Odense, Dansk Data Arkiv 2001. 1 datafil (1002 respondenter, 82 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (80 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): 2300. Afleveringstidspunkt: 1995-10-09. Donor (afleverende instans): Schwarz, Eli. University of Hongkong, Faculty of Dentistry. The Prince Philip Dental Hospital, Hospital Road, Hongkong. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Schwarz, Eli. University of Hongkong, Faculty of Dentistry. The Prince Philip Dental Hospital, Hospital Road, Hongkong. Dataindsamler: AGB Gallup. Marina Park, Sundkrogsgade 10, DK-2100 København Ø. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Undersøgelsens data er indsamlet af AGB Gallup som en del af Gallups omnibus i ugerne 34-37, 1995. Materialet belyser tandpleje og tandforhold og der spørges om bl.a. følgende: Om respondenten regelmæssigt gik til tandlæge i skoletiden; hvad respondenten gjorde vedr. sine tænder fra udgangen af folkeskolen og til respondenten var 20 år; hvornår respondenten sidst var til tandlæge; om respondenten går til tandlæge i fritiden eller i arbejdstiden; om respondenten bliver trukket i løn, hvis hun/han går til tandlæge i arbejdstiden; om respondenten har gået til regelmæssige tandlægeeftersyn i de sidste 5 år; grunde til at respondenten ikke har gået til regelmæssige tandlægeeftersyn de sidste 5 år (bl.a. økonomi, dovenskab, tandlægeskræk, manglende tid, lang ventetid, sygdom, gebis/tandprotese); hvad respondenten fik lavet sidste gang hun/han var til tandlæge; hvor mange tænder respondenten har tilbage; egen bedømmelse af tænderne; om respondenten har ømt eller blødende tandkød ved tandbørstning; om respondenten inden for det sidste år i forbindelse med tandlægebesøg har fået vejledning i korrekt

tandbørstning eller brug af tandstikker eller tandtråd; om respondenten har tandprotese og hvornår hun/han fik denne; om tandprotesen er fremstillet hos en tandlæge eller hos en klinisk tandtekniker, grunde til valget; samt hvordan respondenten har det i tandlægens venteværelse og i tandlægestolen, mens tandlægen gør sig klar til at bore eller foretage en tandrensning. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): antal respondenter (uvægtet): 1002. Datasættets størrelse: 1002 respondenter; 82 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: Yderligere oplysninger: Antallet af spørgsmål i det oprindelige spørgeskema kendes ikke, men de modtagne uddrag - baseret på besvarelser på 40 spørgsmål - er arkiveret i deres helhed. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 1995-08-21. Slut på periode: 1995-09-17. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser; boligforhold. Danske statsborgere på 13 år og derover bosiddende i private husstande. Udvælgelsesprocedurer: Stratificeret tilfældig udvælgelse. Flertrins udvælgelsesmetode. Til brug for udvælgelsen har Danmarks Statistik udarbejdet et grundmateriale for Gallup. I dette materiale opdeles befolkningen - inden for hver primærenhed - i distrikter á ca. 100 personer (13 år og derover). En primærenhed er defineret som sogn/rode, eller grupper af disse. Et distrikt er alene specificeret ved en startog en slutadresse, og indeholder således ingen oplysninger om enkeltpersoner. For at opnå, at alle landsdele bliver repræsenteret, er landet inddelt i 12 områder, heraf 4 i hovedstadsområdet. I hovedstaden er som yderligere stratifikationsvariabel benyttet det procentvise antal arbejdere og funktionærer. I provinsen er der stratificeret efter urbaniseringsgrad og dækningsprocenter for provinsaviserne. Stratifikationen resulterer i 59 strata i provinsen og 22 i hovedstadsområdet. Omnibussen består af et udvalg på ca. 1450 personer. Der er tale om en proportional udvælgelse i fire trin, d.v.s. udgalgene på de enkelte trin er tilrettelagt således, at alle i populationen har samme sandsynlighed for at blive udvalgt: 1. Tilfældig udvælgelse af 4 primærenheder pr. stratum i henholdsvis provinsen og hovedstaden.

2. Tilfældig udvælgelse af klynger i hver primærenhed. Klyngen danner distrikterne. 3. Tilfældig udvælgelse af et eller to segmenter på 2 til 12 husstande inden for hvert distrikt. 4. Udvælgelse af personer. For hver to personer (13 år og derover) i de udvalgte husstande udvælges en tilfældigt. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: 1995-08-21. Slut: 1995-09-17. Yderligere oplysninger: Ugerne 34, 35, 36 og 37 i 1995. Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Der foretages op til 3 genbesøg. Interviewarbejdet gennemføres af ca. 120 interviewere. For hver opgave modtager disse en fortegnelse over de adresser, hvor der skal interviewes, samt en skriftlig instruktion (undertiden og telefonisk) om spørgeskemaet. I forbindelse med alle undersøgelser er alle interviewere i direkte kontakt med Gallup. De udfyldte spørgeskemaer kontrolleres ved hjælp af telefonisk og/eller postal kontrol hos svarpersonerne. Der foretages kontrol til sikring af: svarenes kvalitet, at alle spørgsmål er stillet, at tidsfristen for interviewarbejdet er overholdt, de individuelle opnåelsesprocenter m.m. Dataindsamlingspersonale: instituttets faste personale. Vægtning: Vægtningskriterier: For ikke opnåede interviews gennemføres en vejning, der korrigerer for eventuelle skævheder i den endelige stikprøve hidrørende fra, at de uopnåede interviews kan fordele sig atypisk i forhold til hele udvalget. Dette sker ved hjælp af en matrice, således at stikprøven vejes m.h.t. urbanisering, køn og alder. Undertiden benyttes dog også andre variable, når det skønne hensigtsmæssigt. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. Samt SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: ingen restriktioner ved videnskabelig/statistisk anvendelse. Publikation i dagspressen kun efter skriftlig tilladelse fra primærundersøgeren. Alle forespørgsler bedes rettet til DDA. Adgangstilladelse indhentes hos: Schwarz, Eli. Sundhedsstyrelsen.

Postbox 2020, DK- København K. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Referencer til beslægtede studier: DDA-0289: Efterspørgsel efter tandlægeydelser 1980. DDA-1075: Efterspørgsel efter tandlægeydelser og sygeforsikring, 1985. DDA-1557: Efterspørgsel efter tandlægeydelser 1990. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, kategoriseret; køn; civilstand. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Urbaniseringsgraden har følgende ni kategorier: København indre by, København ydre by, nordlige forstæder, syd/vestlige forstæder, provinsbyer med over 50.000 indbyggere, med mellem 20.000 og 49.999 indbyggere, med mellem 10.000 og 19.999 inbyggere og med mellem 2.000 og 9.999 indbyggere samt landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Husstandens karakteristika: respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); børnenes alder. Antal personer i husstanden. Eventuelle børns alder angivet som: under 0-1 år, 2 år, 3-5 år, 6 år, 7-12 år, 13-19 år, 20-30 år. Beskæftigelse: respondent: beskæftigelsesmæssig status. Respondenten: offentlig eller privat ansættelse. Desuden er husmoderens beskæftigelsesmæssige status angivet som: uden lønnet erhverv; med lønnet erhverv, deltid; med lønnet erhverv, heltid; medhjælpende ægtefælle. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Politik: respondenten: udnyttelse af valgretten, valgdeltagelse; respondenten: valgintention, hvis der var valg nu. Læsning, massemedier og 'kulturel' påvirkning: aviser, dagblade; ugeaviser, blade ('seriøse'); blade (dameblade, kulørte hæfter, etc.); radio; TV; film. INDLEDNING ---------- "Danskernes tandtilstand, 1995" blev foretaget af Eli Schwarz ved University of Hong Kong (men af danske forhold). Gallup A/S foretog feltarbejdet. Fra Gallup modtog DDA en datafil og en del maskinlæsbar dokumentation. DDA har kun foretaget få ændringer af

variablene: Der er indlagt standard DDA variable (V1 og V2). Irrelevant er omkodet til 10 eller 100 (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Uoplyst er omkodet til 9 eller 99 (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). I en del variable var "ved ikke" og "uoplyst" tildelt samme værdi; denne værdi er da ikke omkodet. Referencer ---------- KODEBOG ------- Tandplejeundersøgelsen er en del af en større Gallup undersøgelse. De egentlige tandplejespørgsmål er i spørgeskemaet mærket fx "SP.8.2". I referencerne her er henvisningen blot "s2", idet de øvrige dele af skemaet ikke er medtaget. Baggrundsspørgsmålene er mærket "sk" efterfulgt af nummeret fra skemaet med "Kriterier". DDA variable ------------ V0001 DDA STUDIENUMMER start 1 Undersøgelsen nummer i Dansk Data Arkiv Alle respondenter er kodet ens 100 1002 2300. DDA nummer 2300 ------ 100 1002 vægtet antal: 1002

V0002 SEKVENSNUMMER start 5, bredde 4 Løbenummer Tandplejespørgsmål ------------------ Jeg vil gerne stille Dem nogle spørgsmål om tandpleje og om tandforhold. Det er en videnskabelig undersøgelse, som har til formål bl.a. at klarlægge folks vaner med hensyn til tandpleje. Der er ingen svar, der er rigtige eller forkerte, vi er kun interesseret i Deres mening, og hvad De faktisk gør, når det gælder tænderne og nogle enkelte andre sundhedsforhold. V0003 TANDLÆGE REGELMÆSSIGT start 9 s1: Sig mig først - gik De regelmæssigt (dvs. cirka 1 gang årligt) til tandlæge i Deres skoledage? 25 261 1. Nej, gik ikke regelmæssigt til tandlæge 1 14 2. Husker ikke om man gik regelmæssigt til tandlæge 57 562 3. Ja, gik/går til skoletandlæge 14 133 4. Ja, privat tandlæge uden for skolen 3 28 5. Ja, såvel skoletandlæge som privat tandlæge 0 4 6. Ja, men husker ikke hvilken type tandlæge ----------- 100 1002 vægtet antal: 1002 V0004 UNGDOM PASNING AF TÆNDER start 10, manglende data: = 9 eller >=10 Filter: V46 s2: Vil De se på dette kort og fortælle mig, hvad af dette De gjorde med Deres tænder i perioden fra De holdt op i folkeskolen, og til De var 20 år? (Vis kort 10)

64 69 642 1. Jeg gik årligt (regelmæssigt) for at få set tænderne efter 11 12 117 2. Jeg gik 1-3 gange for at få plomberet, når jeg fik ondt eller mærkede noget 6 6 69 3. Jeg gik for at få trukket tænder ud, når det gjorde ondt 8 9 95 4. Jeg var ikke hos tandlæge i de år 2 2 23 5. Jeg kan ikke huske det 1 1 8 6. Andet svar 0. 1 9. Uoplyst 7. 47 10. Irrelevant (svarperson under 20 år) ------ 99 99 1002 svarprocent: 92 vægtet antal: 1003 V0005 HVORNÅR SIDST TANDLÆGE start 12 s3: Hvornår var De sidst hos tandlæge? 79 768 1. Indenfor de sidste 12 måneder 6 71 2. For 1-2 år siden 4 45 3. For 2-5 år siden 3 32 4. For 5-10 år siden (gå til s7) 6 74 5. For mere end 10 år siden (gå til s7) 1 7 6. Husker ikke (gå til s7) 0 1 7. Andet svar (gå til s7) 0 4 8. Har aldrig været hos tandlæge (gå til s7) ----------- 99 1002 vægtet antal: 1002 V0006 TANDLÆGE ARBEJDE FRITID start 13, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V5 s4: Når De går til tandlæge, sker det da sædvanligvis i arbejdstiden eller i fritiden? 21 23 180 1. Arbejdstid 69 77 703 2. Fritid (gå til s6) 0. 1 9. Uoplyst 10. 118 10. Irrelevant 100 100 1002 svarprocent: 89 vægtet antal: 1002 V0007 TRUKKET I LØN start 15, manglende data: = 9 eller >=10

FILTER: V5, V6 s5: Bliver der trukket i Deres løn, når De går til tandlæge i arbejdstiden? 1 7 13 1. Ja 17 83 150 2. Nej 2 9 15 3. Ved ikke 0. 2 9. Uoplyst 79. 822 10. Irrelevant 99 99 1002 svarprocent: 20 vægtet antal: 1002 V0008 REGELMÆSSIGE EFTERSYN start 17, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V5 s6: Har De gået til regelmæssige - mindst årlige - eftersyn af tænderne i løbet af de sidste 5 år? 2 2 23 1. Nej, jeg har kun gået for at få trukket tænder ud, når det gjorde ondt 3 3 30 2. Nej, men har gået 1-2 gange, fået plomberet, når det gjorde ondt 3 4 39 3. Nej, men har været 2-4 gange og fået set tænderne efter og plomberet 78 87 759 4. Ja, jeg har været til tandlæge regelmæssigt - mindst årligt (gå til s8) 1 1 5 5. Ved ikke (gå til s8) 2 3 27 6. Andet svar (gå til s8) 0. 1 9. Uoplyst (gå til s8) 10. 118 10. Irrelevant 99 100 1002 svarprocent: 90 vægtet antal: 1002 V0009 HVORFOR IKKE 1. NÆVNT start 19, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V8 s7: Kan De sige noget om, hvorfor De ikke har opsøgt tandlæge regelmæssigt de sidste 5 år? Vil De være venlig at nævne de to væsentligeste grunde, den væsentligeste først (INT: Det er vigtigt at få denne oplysning)

1 7 12 1. Har ikke haft råd 0 1 1 2. Ønsker ikke at bruge penge på tandbehandling 1 4 12 3. Slet og ret dovenskab 1 7 14 4. Udsætter det så længe som muligt - vil helst undgå at sætte mig i tandlægestolen 2 11 21 5. Har "tandlægeskræk" 0 2 3 6. Har ikke haft tid 0 0 0 7. Har ikke kunnet få fri fra arbejde (hjemmet) 0 0 0 8. Kunne ikke få tid hos tandlæge (lang ventetid) 0 1 1 9. Har været dårlig, så jeg ikke kunne komme afsted 0 1 1 10. For lang rejse til tandlægen 1 5 11 11. Mine tænder er så gode, at det ikke er nødvendigt 1 4 11 12. Har ingen tænder 8 45 91 13. Har gebis/tandprotese 0 2 6 14. Tænderne er så dårlige, at det ikke nytter 1 7 10 15. Ved ikke 1 5 14 16. Andet 0. 2 99. Uoplyst 81. 792 100. Irrelevant ----------- 98 102 1002 svarprocent: 19 vægtet antal: 1002 V0010 HVORFOR IKKE 2. NÆVNT start 22, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V8 s7: Kan De sige noget om, hvorfor De ikke har opsøgt tandlæge regelmæssigt de sidste 5 år? Vil De være venlig at nævne de to væsentligeste grunde, den væsentligste først. Anden nævnt (INT: Det er vigtigt at få denne oplysning) 0 3 8 1. Har ikke haft råd 0 1 4 2. Ønsker ikke at bruge penge på tandbehandling 1 7 8 3. Slet og ret dovenskab 1 4 11 4. Udsætter det så længe som muligt - vil helst undgå at sætte mig i tandlægestolen 1 7 11 5. Har "tandlægeskræk" 0 3 4 6. Har ikke haft tid 0 0 0 7. Har ikke kunnet få fri

fra arbejde (hjemmet) 0 1 1 8. Kunne ikke få tid hos tandlæge (lang ventetid) 0 1 1 9. Har været dårlig, så jeg ikke kunne komme afsted 0 1 1 10. For lang rejse til tandlægen 1 4 6 11. Mine tænder er så gode, at det ikke er nødvendigt 3 21 35 12. Har ingen tænder 1 5 11 13. Har gebis/tandprotese 0 1 3 14. Tænderne er så dårlige, at det ikke nytter 4 27 43 15. Ved ikke 2 15 27 16. Andet 4. 36 99. Uoplyst 81. 792 100. Irrelevant ----------- 99 101 1002 svarprocent: 15 vægtet antal: 1001 V0011 TANDLÆGE LAVET 1. NÆVNT start 25 s8: Kan De huske, hvad De fik lavet sidste gang, De var til tandlæge?... Først nævnt (Evt. flere svar, men kun notere de to første svar) 0 1 1. Har aldrig været til tandlæge 1 17 2. Husker ikke 5 62 3. Fik lavet ny tandprotese/gebis 2 26 4. Fik repareret tandprotese/gebis 8 84 5. Fik trukket en eller flere tænder ud 18 165 6. Fik plomberet en eller flere tænder 4 36 7. Fik lavet guldkrone(r) (porcelænskrone/stifttænder) 1 12 8. Fik tandkøds- eller paradentosebehandling 18 180 9. Fik kun foretaget en undersøgelse af tænderne (ingenting)/kun eftersyn 1 15 10. Fik taget et eller flere røntgenbilleder 37 363 11. Fik renset eller pudset tænder 4 38 12. Anden behandling 0 3 13. Ved ikke/uoplyst --------- 99 1002 vægtet antal: 1003 V0012 TANDLÆGE LAVET 2. NÆVNT start 27 s8: Kan De huske, hvad De fik lavet sidste gang, De var til tandlæge?... Anden nævnt (Evt. flere svar, men kun notere de to første svar)

0 2 1. Har aldrig været til tandlæge 11 105 2. Husker ikke 2 23 3. Fik lavet ny tandprotese/gebis 1 13 4. Fik repareret tandprotese/gebis 1 14 5. Fik trukket en eller flere tænder ud 4 49 6. Fik plomberet en eller flere tænder 1 6 7. Fik lavet guldkrone(r) (porcelænskrone/stifttænder) 1 12 8. Fik tandkøds- eller paradentosebehandling 14 158 9. Fik kun foretaget en undersøgelse af tænderne (ingenting)/kun eftersyn 2 20 10. Fik taget et eller flere røntgenbilleder 25 244 11. Fik renset eller pudset tænder 16 148 12. Anden behandling 23 208 13. Ved ikke/uoplyst --------- 101 1002 vægtet antal: 1003 V0013 ANTAL TÆNDER TILBAGE start 29 s9: Næsten alle voksne har fået trukket nogle tænder ud. Har De nogle af Deres egne tænder tilbage, og i så tilfælde hvor mange? (Vis kort 11) 11 133 1. Ingen tænder tilbage (gå til s13) 3 34 2. 1-4 tænder tilbage (gå til s11) 3 37 3. 5-9 tænder tilbage (gå til s11) 4 45 4. 10-14 tænder tilbage 3 39 5. 15-19 tænder tilbage 75 714 6. 20 tænder eller flere tilbage ----------- 99 1002 vægtet antal: 1003 V0014 BEDØM DERES TÆNDER start 30, manglende data: >=10 FILTER: V13 s10: Hvis De skulle bedømme Deres tænder, hvordan vil De så bedømme dem efter dette kort? Mine tænder er: (Vis kort 12) 27 33 278 1. Meget gode 32 39 315 2. Ret gode 17 21 147 3. Hverken gode eller dårlige 5 6 49 4. Ret dårlige

0 1 6 5. Meget dårlige 0 0 3 6. Ved ikke/uoplyst 18. 204 10. Irrelevant 99 100 1002 svarprocent: 82 vægtet antal: 1003 V0015 BØRSTER TANDKØDET ER ØMT start 32, manglende data: >=10 FILTER: V13 s11: Når De børster tænder, føler De da, at tandkødet er ømt eller det bløder? Tandkødet er ømt 1 2 14 1. Ja, ofte 14 16 128 2. Ja, af og til 72 81 717 3. Aldrig 0 1 5 4. Har gebis/børster ikke tænder 0 1 5 5. Ved ikke/uoplyst 11. 133 10. Irrelevant 98 101 1002 svarprocent: 89 vægtet antal: 1002 V0016 BØRSTER TANDKØDET BLØDER start 34, manglende data: >=10 FILTER: V13 s11: Når De børster tænder, føler De da, at tandkødet er ømt eller det bløder? Tandkødet bløder 2 2 15 1. Ja, ofte 18 21 180 2. Ja, af og til 67 75 663 3. Aldrig 0 0 3 4. Har gebis/børster ikke tænder 1 2 8 5. Ved ikke/uoplyst 11. 133 10. Irrelevant 99 100 1002 svarprocent: 89 vægtet antal: 1002 V0017 RÅD FRA TANDLÆGE start 36, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V13

s12: Har De indenfor de sidste tolv måneder, i forbindelse med et tandlægebesøg, fået vejledning i korrekt tandbørstning eller brug af tandstikker eller tandtråd? 28 32 253 1. Ja 59 67 601 2. Nej 1 1 9 3. Ved ikke 0. 6 9. Uoplyst 11. 133 10. Irrelevant 99 100 1002 svarprocent: 88 vægtet antal: 1002 V0018 PROTESE OVER UNDER start 38 s13: Omkring halvdelen af befolkningen mellem 40 og 50 år har gebis (løs tandprotese). Har De fået tandprotese som erstatning for tænder, der er trukket ud - både i over- og undermunden, kun i overmunden, - kun i undermunden. eller har De ikke tandprotese? (Vis kort 13) 16 181 1. Både i over- og undermund 6 73 2. Kun i overmund 1 9 3. Kun i undermund 77 739 4. Jeg har ikke gebis/tandprotese (gå til s19) ----------- 100 1002 vægtet antal: 1002 V0019 FIK FØRSTE TANDPROTESE start 39, manglende data: >=10 FILTER: V18 s14: Hvor lang tid siden er det, at De fik Deres første tandprotese? 0 2 6 1. Mindre end 1 år siden 1 5 11 2. 1-2 år siden (under 3 år) 3 12 31 3. 3-6 år siden (under 7 år) 3 13 30 4. 7-10 år siden (under 11 år) 3 15 40 5. 11-20 år siden (under 21 år) 12 51 138 6. 21 år eller længere siden 0 2 7 7. Kan ikke huske 77. 739 10. Irrelevant 99 100 1002 svarprocent: 23 vægtet antal: 1003

V0020 FIK SIDSTE TANDPROTESE start 41, manglende data: >=10 FILTER: V18 s15: Hvor lang tid siden er det, at De fik Deres sidste tandprotese - det vil sige, den De har nu? 2 10 29 1. Mindre end 1 år siden 3 13 37 2. 1-2 år siden (under 3 år) 6 27 67 3. 3-6 år siden (under 7 år) 4 16 39 4. 7-10 år siden (under 11 år) 3 14 38 5. 11-20 år siden (under 21 år) 4 17 44 6. 21 år eller længere siden 1 3 9 7. Kan ikke huske 77. 739 10. Irrelevant 100 100 1002 svarprocent: 23 vægtet antal: 1001 V0021 TANDLÆGE / TANDTEKNIKER start 43, manglende data: >=10 FILTER: V18 s16: Kan De sige mig, om De har fået fremstillet den tandprotese De nu har hos en tandlæge eller hos en klinisk tandtekniker? (Der menes hermed den person, der indsatte protesen, ikke at forveksle med laboratorieteknikeren, som eventuelt teknisk fremstillede protesen). 13 56 141 1. Hos tandlæge 10 42 117 2. Hos klinisk tandtekniker (gå til s18) 0 2 5 3. Kan ikke huske (gå til s19) 77. 739 10. Irrelevant ----- 100 100 1002 svarprocent: 23 vægtet antal: 1002 V0022 TANDLÆGE: MIN FASTE start 45, manglende data: >=10 FILTER: V18, V21 s17: Kan De fortælle mig, hvorfor De er gået til netop en tandlæge for at få fremstillet Deres tandprotese? 1. Det var min faste tandlæge