VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

Relaterede dokumenter
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Effektiviteten af fjernvarme

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Den almene boligsektor i 2050

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Temadag om Varmepumper Vejen Kommunes Kursuscenter Præsentation Den 5. april 2016

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Installationer - besparelsesmuligheder

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Kombinerede solvarme- og varmepumpeanlæg. Ivan Katić, Energi & Klima Teknologisk Institut, september 2013

Solceller i lavenergiboliger

Program for ny varmekilde

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Solcelleanlæg i boligforeninger

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

Nyt om solcelleanlæg

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Opvarmning med naturlig varme

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

solceller i bygningsreglementet

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Modul 5: Varmepumper

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Efterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Nulenergi- eller plusenergibygninger med varmepumper - er det mulig? Gilbert Jensen, Næstformand DSF & CEO Free Energy A/S

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Indsæt intro-billede

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Bygninger og Smart Grid

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Initiativer vedrørende varmepumper

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energiforsyning i landdistrikter

Bygningsreglement 10 Energi

Nye muligheder for varme i boligen

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Spar penge på køling - uden kølemidler

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Energimærke. Lavt forbrug

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

- alternativer til oliefyr

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Solvarme i forbindelse med bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Etagehus med lavtemperaturanlæg

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Varmepumpefabrikantforeningen

Transkript:

VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk

Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for private VE anlæg Dimensionering og valg af anlægstype Fremtidig udvikling

Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for private VE anlæg Dimensionering og valg af anlægstype Fremtidig udvikling

Bygningers energibehov Rumvarmebehovet falder pr arealenhed Stigende eller uændret varmtvandsbehov pr beboer Mere el pr beboer til bygningsautomatik, ventilation, varmepumper

2020 kravene

VE høst pr m 2 pr år Solel 150 kwh Varme fra VP 100 kwh Solvarme 500 kwh

Adgang til solen? Ved nye bebyggelser eller større ombygninger bør der tages hensyn til fremtidig solenergiudnyttelse Sørg som minimum for at der ikke er skygge fra 9-16 i sommerhalvåret Har også betydning for indeklima og komfort

Central eller decentral VE? Central: Fjernvarmenet til langt de fleste huse Elforsyning med stadig mere VE Store anlæg billigere Afgiftsstrukturer er en hurdle for VE elvarme Flaskehalse i nettene Decentral: Privatøkonomiske gevinster ved egenproduktion Energiramme Mindre afhængighed af den kollektive forsyning Undergravende virksomhed?(f+f)

Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for private VE anlæg Dimensionering og valg af anlægstype Fremtidig udvikling

Solvarme Store solfangere udviklet til fjernvarme m.v. Billige rørsolfangere Effektive beholdere og vekslerstationer til varmt brugsvand Avancerede styringer for bedre samspil med varmeanlæg Færdigisolerede komponenter

Solvarme til boliger Princip OBS Dækning af årsforbrug Anlæg til varmt brugsvand Solvarme tilføres varmtvandsbeholder BV 60% Anlæg til rumvarme (luft) Forvarmer udeluft før indblæsning Mest kendt fra sommerhuse RV 5% Anlæg til varmt brugsvand og rumvarme Solvarme tilføres VVB og varmekreds Kræver et egnet (lavtemperatur) varmeanlæg BV+RV 30-40%

Udfordringer for solvarmen Små anlæg er dyre pr m 2 Den kan aldrig stå alene, der skal derfor også investeres i kedel eller varmepumpe (af samme størrelse som uden solvarme) Besparelsen afhænger stærkt af forbrugsmønsteret og er derfor ikke garanteret Anlæg med stor dækningsgrad kræver plads til en stor akkumuleringstank MEN Passer godt til fremtidens bolig med minimalt rumvarmebehov og større varmtvandsbehov

Pris og ydelse Typisk ydelse 4-500 kwh pr m 2 pr år ved rigtig dimensionering Beholder skal ofte skiftes alligevel, dette reducerer solvarmeprisen i et lille anlæg med ca. 8000 kr Langt bedre økonomi i store anlæg end små Typisk varmepris< 0,5 kr/kwh for centrale anlæg

Varmepumper Jord-vand Luft-vand Luft-luft Kombination med solvarme? Generelle udfordringer: - Mangelfuld dimensionering - Ingen indregulering - Varmetab fra udedel - Uegnet varmeanlæg - Dyr installation ved jordvarme

Varmepumpetyper Princip OBS Dækning af årsforbrug Boligventilationsvarmepumpe Udnytter varme fra afkastluft til varmt brugsvand og luft forvarme Kan give forøget ventilations-elforbrug og -varmetab BV 100% RV 50% Luft-luft varmepumpe Udnytter udeluft til at opvarme rumluft Luftvarme må ikke udgøre eneste varmekilde (BR2010) RV 80% Luft-vand Udnytter udeluft til vandbåren varme Kræver et egnet (lavtemperatur) varmeanlæg BV+RV 100% (el backup) Væske-vand Udnytter jordvarme til vandbåren varme. Vandrette eller lodrette sonder Kræver et egnet (lavtemperatur) varmeanlæg BV+RV 100% (el backup)

State of the art Varmepumper Variabelt omdrejningstal Fokus på mindre støj Samspil med Smart Grid (på papiret!) Flere luft-vand varmepumper da de er billigere i installation Flere med lodrette boringer da det ikke kræver så meget plads Boligventilationsvarmepumper til varmt brugsvand og opvarmning af ventilationsluft Gas-hybrid varmepumper

Varighedskurver og spidslast Elpatron er den mest anvendte løsning til at klare forsyningen når det er koldere end -7 grc udenfor Gas kan være et alternativ ved kapacitetsproblemer

State of the art Solceller Moduler med over 20% effektivitet Invertere med over 98% effektivitet Produktion op mod 1000 kwh/kwp Mange nye montagesystemer og nu i farver! Kvadratmeterpris på niveau med high-end byggematerialer

Solcelleanlæg Princip OBS Dækning af årsforbrug Nettilsluttet standard Direkte brug af solcellestrøm indenfor hver time Salg af overskud til nettet 100% 30% egetf. Nettilsluttet med batteri Direkte brug af solcellestrøm ca. indenfor hvert døgn Salg af overskud til nettet 100% 70% egetf. Ikke nettilsluttet til f.eks. varme Elvarmepatron tilsluttet solceller Kræver særlig styring. Ikke udnyttet energi er spildt. 60% BV

Batterilager? Tæt på rentabilitet (Nye PV anlæg faldende afregning) Allerede en del udbydere Vær opmærksom på sikkerhed! Computerworld Aug 31, 2015

Direkte elvarme? PV kan nu konkurrere med solvarme ved små anlæg Effektiviteten afhænger ikke af vandtemperaturen Ingen frost eller kogning Ingen ekstrabetaling for netadgang Elpatron indsættes i varmeanlæg eller varmtvandsbeholder

Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for private VE anlæg Dimensionering og valg af anlægstype Fremtidig udvikling

Pisk, gulerod og hakkejern Kommentar Solvarme Generelle energirammekrav BR krav om solvarme i større bygninger OK privatøkonomi ved store anlæg. Robust varmepris Lokale bestemmelser, f.eks. forbud mod reflekterende tagmateriale Elvarme fra PV er billigere ved helt små anlæg Varmepumper Generelle energirammekrav Nedsat elafgift til varmeformål Tilslutningspligt til fjernvarme Lokale krav (støj) Modstand mod lodrette boringer Økonomi meget afhængig af fremtidens elpriser Fordelen falder ved meget små forbrug Solceller Generelle energirammekrav OK privatøkonomi ved højt elforbrug i dagtimerne Ret til egenproduktion af el Robust elpris Lokale bestemmelser, f.eks. forbud mod reflekterende tagmateriale Komplicerede rammebetingelser, især ved fælles anlæg Ekstra nettarif Teknisk uafhængig af bygningens forbrug (men ikke økonomisk)

Hvad siger BR 2010? I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er rentabelt, jf. kap. 7.4. Rentabilitet: Levetid x besparelse 1. år /Investering > 1,33 Levetid 20 år for VE installationer

Hvad siger BR 2010? Fælles VE anlæg Tæller kun med i energirammen på nye bygninger!*) Ejerne skal bidrage økonomisk Solvarme kan kun indregnes udenfor fjernvarmeområder Individuelle VE anlæg På eller i forbindelse med bygningen PV el til bygningsdrift og andet elforbrug (?) på månedsbasis Solvarme til bygningsdrift på månedsbasis Energi til bygningsdrift må ikke være negativt på årsbasis *)VE anlæg skal placeres i nærheden af bebyggelsen. I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen eller for en yderligt beliggende bygning også en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen selvom denne placering er i nabokommunen

Klimarådets nye rapport: Energiafgifter står i vejen for elektrificering Uden elektrificering får samfundet ikke tilstrækkelig værdi af den vedvarende elproduktion. Energiafgifterne står i vejen for at få gang i den elektrificering, der er samfundsøkonomisk fornuftig. Der betales således over tre gange så meget i energiafgift på el som på øvrige brændsler.

Særlige udfordringer Det direkte forbrugte sol-el er vanskeligt at beregne i praksis De færreste er hjemme om dagen når solen skinner Forskellige afregningsformer giver forvirring Fælles solcelleanlæg må som regel ikke videredistribuere el til de enkelte brugere

Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for private VE anlæg Dimensionering og valg af anlægstype Fremtidig udvikling

Husk der er to regnskaber Energiramme. Skematisk dimensionering Er VE den billigste måde at opfylde energirammen på? Hvilket energimærke kan man i givet fald opnå? BR2015: VE kan nettoberegnes på månedsbasis, dog med et maksimalt bidrag på 25 kwh/m2 pr år Privatøkonomi. Dimensionering tilpasset bruger. Hvilke tariffer gælder for køb/salg? Hvilken prisudvikling er sandsynlig i anlæggets levetid? Vil forbruget ændre sig over tid? Er det måske bedre at købe en andel i et centralt VE anlæg?

VE ved renovering Eksisterende forsyning Elvarme Olie/Gaskedel Fjernvarme Solvarme X (brugsvand) X (BV+rumvarme supplement) Solceller X X X Varmepumpe X (BV eller luft-luft supplement) X (skift eller supplement) Udskiftning af tag: Tænk solceller/solfangere Udskiftning af beholder eller kedel: Tænk VP og solvarme Udskiftning af radiatorer: Tænk lavtemperaturdrift

Økonomivurdering (levetid 20 år) Diagrammet illustrerer den maksimale anlægspris for at investeringen netop er rentabel i henhold til BR10 metoden: Levetid x besparelse 1. år /Investering > 1,33 Besparelsen pr produceret kwh er fratrukket udgifter til drift og vedligehold. Værdien afhænger af den energiform som erstattes!

Økonomi og skala Data fra Energistyrelsens Teknologikatalog

Varmtvandsehov Vejledende teknologivalg (varme) Solvarme BV Solvarme kombi Sol-el BV VP jord-vand VP luft-vand EL VP luft-luft Rumvarmebehov

Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for private VE anlæg Dimensionering og valg af anlægstype Fremtidig udvikling

Udvikling frem mod 2050 Små solvarmeanlæg vil forsvinde til fordel for solceller til varmeproduktion. Store solvarmeanlæg vil fortsætte med at blive udbredt og vil blive lidt billigere Nettilsluttede solcelleanlæg til bygninger vil blive en integreret det af klimaskærmen på nye huse og ved tagrenovering. Anlæg med batterier vil falde i pris og vinde markedsandele. Varmepumper bliver lidt mere effektive og lidt billigere med voksende udbredelse/kendskab Gamechanger: Nye lagringsteknologier og ikke mindst ændrede rammevilkår.

Tak for jeres opmærksomhed! www.teknologisk.dk