Vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne

VEJ nr 59 af 02/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin., j.nr. 4013-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne Vejledningens indhold 1. Den færøske hjemmestyreordning 2. Inddragelse af Statsministeriet 3. Behandling af forslag til love og udkast til administrative forskrifter i forhold til Færøerne 4. Behandling af folkeretlige aftaler mv. i forhold til Færøerne 5. Kundgørelse af danske retsforskrifter på Færøerne 6. Lovregister for Færøerne 7. Rigsombudsmanden på Færøerne 8. Besøg og rejser 9. Andre oplysninger 10. Bortfald af tidligere vejledning 1. Den færøske hjemmestyreordning 1.1. Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre (hjemmestyreloven), som stadig er gældende. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven), som supplerer hjemmestyreloven, blev en ny selvstyreordning for Færøerne indført. Overtagelsesloven trådte i kraft den 29. juli 2005. Det fremgår af præamblen til overtagelsesloven, at loven bygger på en overenskomst mellem Færøernes landsstyre og den danske regering som ligeværdige parter. Myndighederne på Færøerne består af en folkevalgt forsamling, Lagtinget, og af en forvaltning, der ledes af landsstyret. Lederen af landsstyret benævnes lagmand, og de øvrige medlemmer benævnes landsstyremænd. Færøernes egen styrelsesordning inden for hjemmestyrelovens og overtagelseslovens rammer er overtaget af de færøske myndigheder, og de nærmere regler for Lagtinget og landsstyret fremgår af lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning med senere ændringer. 1.2. Frem til overtagelseslovens ikrafttræden i 2005 har de færøske myndigheder overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en lang række sagsområder efter hjemmestyrelovens 2 og 3 og på enkelte områder ved bemyndigelseslov og med statslig medfinansiering efter hjemmestyrelovens 9. Efter overtagelseslovens ikrafttræden skal overtagelse af sagsområder ske efter overtagelseslovens regler. Med overtagelsesloven kan samtlige sager og sagsområder overtages af de færøske myndigheder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og valutaog pengepolitik, jf. overtagelseslovens 1 og 2. Når de færøske myndigheder overtager et sagsområde, betyder det, at de færøske myndigheder får den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområdet samt overtager finansieringen af området, jf. overtagelseslovens 3, stk. 2. Samtidig ophører det danske ministeransvar på sagsområdet, jf. dog pkt. 1.5. 1

Efter overtagelseslovens 2, stk. 1, er det de færøske myndigheder, der bestemmer, hvornår et sagsområde skal overgå til de færøske myndigheder, bortset fra de sagsområder, som opregnes i listen i lovens bilag. Disse sagsområder overgår til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder, jf. overtagelseslovens 2, stk. 2. I det omfang flere sagsområder står under samme punkt i bilagets liste, skal disse sagsområder overgå til de færøske myndigheder på samme tidspunkt. Færøernes Lagting har siden 2006 besluttet at overtage en række sagsområder efter overtagelsesloven. På Statsministeriets hjemmeside (www.stm.dk) findes en oversigt over, hvilke sagsområder de færøske myndigheder har overtaget efter hjemmestyreloven og overtagelsesloven. 1.3. Statens årlige tilskud til de færøske myndigheder fastsættes efter aftale med landsstyret i en særlig lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre (bloktilskudsloven). Tilskuddet ydes som et samlet tilskud til medfinansiering af de områder, der er overtaget efter hjemmestyrelovens 9, dvs. dele af sundhedsområdet og dele af det sociale område. Sagsområder, der overtages efter overtagelsesloven, kan ikke medfinansieres af staten. 1.4. I hjemmestyrelovens 11 anerkendes det færøske sprog som hovedsproget, men dansk skal læres godt og omhyggeligt. Dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold. 1.5. Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser for hele riget og har ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. De færøske myndigheder er undergivet de til enhver tid gældende traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligtelser, som gælder for Færøerne, jf. hjemmestyrelovens 5. Spørgsmål om de færøske myndigheders overholdelse af folkeretlige forpligtelser på sagsområder, som er overtaget, hører under ministeriet, som har ansvaret på det pågældende sagsområde i Danmark, jf. pkt. 2.1. 1.6. Med lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler er fastlagt en fuldmagtsordning, som indebærer, at landsstyret med fremmede stater og internationale organisationer på rigets vegne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som alene vedrører Færøerne og fuldt ud angår overtagne områder. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem. Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Færøerne og Grønland, når de øvrige betingelser er opfyldt. Fuldmagtsordningen giver endvidere mulighed for, at Færøerne kan søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutninger af stater (typisk associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra landsstyret beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger. Regeringens og Folketingets forfatningsmæssige ansvar og beføjelser på det udenrigspolitiske område efter grundlovens 19 begrænses ikke af bestemmelserne i lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, jf. lovens 1, stk. 5. Udenrigsministeriet har udstedt retningslinjer for samarbejdet mellem regeringen og landsstyret om fuldmagtsordningen. Retningslinjerne findes på Statsministeriets hjemmeside (www.stm.dk). Regeringen og landsstyret har til styrkelse af samarbejdet på det udenrigspolitiske område i foråret 2005 underskrevet en fælles principerklæring om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, herunder for inddragelsen af de færøske myndigheder ved indgåelsen af folkeretlige aftaler, der ikke falder ind under fuldmagtsordningen, og som således indgås af regeringen (Fámjin-erklæringen). Se nærmere herom i pkt. 4. 2

1.7. Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler giver mulighed for, at repræsentanter for Færøernes landsstyre kan ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til at varetage færøske interesser inden for sagsområder, som fuldt ud er overtaget af de færøske myndigheder, jf. lovens 3. 2. Inddragelse af Statsministeriet 2.1. Den færøske hjemmestyreordning hører under Statsministeriets ressort. De enkelte ministerier varetager sager vedrørende Færøerne på områder, der svarer til deres danske ressortområde, herunder sager på områder, som er overtaget af de færøske myndigheder. 2.2. I følgende sager skal ministeriet indhente Statsministeriets udtalelse: a) Sager om Færøerne, som rejser spørgsmål i relation til den færøske hjemmestyreordning, eller som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning. b) Sager om de færøske myndigheders overtagelse af sagsområder. c) Alle udkast til regeringens forslag til love, uanset lovforslagets territoriale gyldighedsområde, jf. 25 i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998. Hvor ovennævnte sager forelægges for de færøske myndigheder, skal Statsministeriets udtalelse indhentes inden forelæggelsen for de færøske myndigheder. Forslag til love, som ikke skal gælde direkte for Færøerne, men som har anordningshjemmel, jf. pkt. 3.1, kan dog sendes til Statsministeriet og de færøske myndigheder på samme tid, eventuelt som led i en generel høring, medmindre lovforslaget er omfattet af litra a. 2.3. Statsministeriet rådgiver ministerierne i spørgsmål i relation til den færøske hjemmestyreordning. 3. Behandling af forslag til love og udkast til administrative forskrifter i forhold til Færøerne 3.1. Ved udarbejdelsen af forslag til hovedlove og forslag til ændringslove, skal ministeriet være opmærksom på den pågældende lovs territoriale gyldighedsområde. Hvis en lov ikke skal gælde for Færøerne, f.eks. fordi der er tale om lovgivning på et område, der er overtaget af de færøske myndigheder, bør det udtrykkeligt anføres i loven, at den ikke gælder for Færøerne (territorialbestemmelse). Skal en lov gælde direkte både for Danmark og Færøerne (og eventuelt Grønland), skal loven ikke indeholde en territorialbestemmelse (medmindre noget særligt skal gælde for Grønland). Ministeriet bør være opmærksom på, at hvis en lov skal gælde direkte både for Danmark og Færøerne, vil lovforslaget skulle behandles i Lagtinget, jf. pkt. 3.3, hvilket kan få væsentlig betydning for den tid, der må påregnes til at gennemføre loven. Det samme er tilfældet for eventuelle efterfølgende forslag til ændringslove, der skal gælde direkte for Færøerne. Skal loven kunne gennemføres for Færøerne med ændringer i forhold til den danske ordning, skal der etableres en anordningshjemmel, og territorialbestemmelsen udformes således:»loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«de ændringer, der kan foretages inden for rammerne af anordningshjemlen, skal være begrundet i forhold på Færøerne, som adskiller sig fra forholdene i Danmark. Rækkevidden af bemyndigelsen må i øvrigt fastlægges ved fortolkning i det enkelte tilfælde. Der henvises til Justitsministeriets skrivelse nr. 9663 af 3. november 2011 om lovtekniske emner og Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. december 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter, pkt. 130, som kan findes på Retsinformation (www.retsinformation.dk). Det påhviler ministeriet snarest efter lovens gennemførelse at forelægge spørgsmålet om lovens ikrafttræden for Færøerne for de færøske myndigheder samt at udarbejde et udkast til ikrafttrædelsesanordning, hvis loven skal sættes i kraft for Færøerne. Ændres en lov, som er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og skal ændringerne kunne sættes i kraft for Færøerne, skal også ændringsloven indeholde en anordningshjemmel, idet hovedlovens anordningshjemmel ikke på ny kan anvendes, hvis den allerede har været anvendt til at sætte loven i kraft. 3

Afviger den ordning, man ønsker at etablere for Færøerne, så meget fra loven, at ordningen ikke kan etableres inden for rammerne af en anordningshjemmel, eller er der i øvrigt behov for en særlig ordning for Færøerne, bør der udarbejdes en særlig lov for Færøerne. Ved fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet i forslag til love og udkast til administrative forskrifter, der skal gælde for Færøerne, bør der tages hensyn til den særlige ikrafttrædelsesprocedure for Færøerne, således at kundgørelse på Færøerne kan ske inden det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt, jf. nærmere om kundgørelse i pkt. 5. Efter ikraftsættelsen af ændringslove, der sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, bør det overvejes at udarbejde en bekendtgørelse af den kongelige anordning (anordningsbekendtgørelse), der sammenskriver den oprindelige hovedlov med senere ændringslove, som sat i kraft ved kongelig anordning. Ved ændringslove, der gælder direkte for Færøerne, bør det tilsvarende overvejes at udarbejde en lovbekendtgørelse. Vurderingen af, om der bør udarbejdes anordningsbekendtgørelser og lovbekendtgørelser, skal ske efter de retningslinjer, der i Danmark gælder for, hvornår der bør udarbejdes lovbekendtgørelser. Anordningsbekendtgørelser og lovbekendtgørelser skal optages i Lovtidende A og kundgøres i Kunngerðablaðið, jf. pkt. 3.5 og 5. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets skrivelse nr. 9663 af 3. november 2011 om lovtekniske emner. Færøerne er ikke medlem af EU, og EU-retsakter gælder derfor ikke for Færøerne. Skal indholdet af et direktiv have virkning for Færøerne, kan dette ske ved, at den danske lovgivning, som inkorporerer direktivet i dansk ret, gøres gældende eller sættes i kraft for Færøerne. Skal indholdet af en forordning have virkning for Færøerne, kan dette ske ved, at der gennemføres en særlig lov for Færøerne med samme indhold som forordningen. Spørgsmål af lovteknisk karakter i forbindelse med udarbejdelse af love og administrative forskrifter, herunder kongelige anordninger, kan rettes til Lovteknikkontoret i Justitsministeriet. 3.2. Regeringens forslag til love, der helt eller delvist territorialt omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne, skal efter praksis samt hjemmestyrelovens 7 fremsendes til de færøske myndigheder til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget. Tilsvarende skal udkast til administrative forskrifter, der skal gælde for Færøerne, herunder udkast til kongelige anordninger om ikrafttræden af love for Færøerne, fremsendes til de færøske myndigheder til udtalelse inden udstedelsen. Inden udkast til administrative forskrifter fremsendes til de færøske myndigheder, skal ministeriet vurdere, om sagen skal forelægges for Statsministeriet efter pkt. 2.2. Udkast til lovforslag skal altid forelægges Statsministeriet, jf. pkt. 2.2, litra c. Ministeriets fremsendelse til de færøske myndigheder bør foregå gennem eller med samtidig orientering af Rigsombudsmanden på Færøerne, jf. pkt. 7.2. 3.3. Indeholder lovforslaget eller den administrative forskrift bestemmelser, som udelukkende gælder for Færøerne eller har særlig betydning for Færøerne, afventer ministeriet efter praksis samt hjemmestyrelovens 7 de færøske myndigheders udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget eller udstedelsen. Ministeriet kan i sådanne tilfælde fastsætte en frist for de færøske myndigheders udtalelse. Det forudsættes, at fristen fastsættes så lang, som forholdet i det konkrete tilfælde tillader. Ved fastsættelse af en frist bør der tages hensyn til, at forslag til love, som skal gælde direkte for Færøerne, og udkast til kongelige anordninger om ikrafttræden af love for Færøerne, efter lagtingslov om Færøernes styrelsesordning og Lagtingets forretningsorden skal behandles af Lagtinget. Tidspunkterne for Lagtingets samlinger er omtalt i pkt. 9.1. Derudover bør der tages hensyn til, at landsstyret ofte vil have et behov for at sende lovforslaget eller anordningsudkastet i høring hos relevante parter på Færøerne inden forelæggelsen for Lagtinget. 4

Når de færøske myndigheders udtalelse foreligger vedrørende retsforskrifter, der skal gælde for Færøerne, bør ministeriet gennemføre den videre proces i forhold til vedtagelsen eller udstedelsen af retsforskriften hurtigst muligt, herunder iværksættelse af kundgørelse på Færøerne, jf. pkt. 5. 3.4. For at lette og fremskynde de færøske myndigheders stillingtagen til lovforslag og administrative forskrifter bør disse, ved sagens forelæggelse for de færøske myndigheder, ledsages af et resumé over indholdet. I forhold til kongelige anordninger, som ikraftsætter love for Færøerne, bør resuméet indeholde en beskrivelse af, hvor anordningen ændrer eller føjer til lovens bestemmelser, og bemærkningerne til lovforslaget bør vedlægges. I øvrigt bør ministeriet, hvis de færøske myndigheder fremsætter ønske herom, bistå med at udarbejde redegørelser, deltage i møder og lignende. 3.5. Lovtidendeloven gælder ikke for Færøerne, men rigsmyndighedernes lovgivning, der skal gælde for Færøerne, skal kundgøres i Lovtidende og herefter kundgøres særskilt på Færøerne, jf. pkt. 5. 4. Behandling af folkeretlige aftaler mv. i forhold til Færøerne 4.1. Ministeriet skal efter praksis og principperne i Fámjin-erklæringen, jf. pkt. 1.6 og 4.6, underrette landsstyret forud for, at der indledes forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Færøerne, således at landsstyret får mulighed for at tilkendegive synspunkter, som ønskes inddraget i forhandlingerne. Af hensyn til landsstyrets forberedelser bør underretningen ske på et så tidligt tidspunkt som muligt. 4.2. Folkeretlige aftaler, som har særlig betydning for Færøerne, skal efter praksis samt hjemmestyrelovens 7, inden de indgås eller opsiges, forelægges landsstyret til udtalelse. Inden folkeretlige aftaler fremsendes til de færøske myndigheder, skal ministeriet vurdere, om sagen skal forelægges for Statsministeriet efter pkt. 2.2. Ministeriets fremsendelse til de færøske myndigheder bør foregå gennem eller med samtidig orientering af Rigsombudsmanden på Færøerne, jf. pkt. 7.2. Ministeriet kan fastsætte en frist for de færøske myndigheders udtalelse vedrørende folkeretlige aftaler af særlig betydning for Færøerne. Ved fastsættelse af en frist bør der tages hensyn til, at spørgsmål om tiltrædelse af visse internationale traktater, aftaler mv. efter Lagtingets forretningsorden skal behandles af Lagtinget. Tidspunkterne for Lagtingets samlinger er omtalt i pkt. 9.1. 4.3. Finder ministeriet det nødvendigt at indgå en folkeretlig aftale, uden at landsstyrets tilslutning foreligger, sker dette i videst muligt omfang uden virkning for Færøerne. Er en aftale indgået uden virkning for Færøerne, påhviler det ministeriet snarest efter ratifikationen at indhente en udtalelse fra de færøske myndigheder om, hvorvidt aftalen skal have virkning for Færøerne. Normalt vil det være muligt at tiltræde folkeretlige aftaler med virkning alene for Danmark, således at de færøske myndigheder selv kan træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Færøerne. I visse typer af folkeretlige aftaler f.eks. vedrørende menneskerettigheder eller terrorismebekæmpelse er det dog ikke muligt eller ønskeligt at tage forbehold eller begrænse en aftales territoriale anvendelsesområde. Aftaler, hvor Danmark og Færøerne i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes efter praksis og principperne i Fámjin-erklæringen af regeringen, i videst muligt omfang sammen med landsstyret. 4.4. For at lette og fremskynde de færøske myndigheders stillingtagen til folkeretlige aftaler bør disse, når sagen forelægges for de færøske myndigheder, ledsages af et resumé over indholdet. Resuméet bør tillige indeholde en beskrivelse af den betydning, gennemførelsen af aftalen forudses at få for dansk lovgivning. I øvrigt bør ministeriet, hvis de færøske myndigheder fremsætter ønske herom, bistå med at udarbejde redegørelser, deltage i møder og lignende. 5

4.5. Hvis der opstår spørgsmål i relation til Færøerne i forbindelse med traktatindgåelse, bør disse forelægges for Center for Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet har i Vejledning vedrørende traktatindgåelse beskrevet forholdet til Færøerne (og Grønland). Vejledningen findes på Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk). 4.6. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at ministeriet etablerer et samarbejde med de færøske myndigheder om internationale forhold, herunder vedrørende kriterier for, hvornår en aftale skal anses for at have særlig betydning for Færøerne, jf. pkt. 4.1, samt mere generelt vedrørende forhandlinger om internationale konventioner og rapporteringer under konventioner, der omfatter Færøerne, samt møder i internationale fora, hvor der sker behandling af sager, der berører Færøerne. Endvidere bør der aftales en procedure, hvorefter ministeriet orienterer landsstyret om de ændringer i dansk lovgivning, som forudses gennemført som konsekvens af indgåede folkeretlige aftaler, der gælder for Færøerne, samt en procedure for, hvorledes de færøske myndigheder orienterer danske myndigheder om de foranstaltninger, der er truffet til opfyldelse af internationale forpligtelser. I sager i relation til EU, hvori Færøerne har en væsentlig interesse, f.eks. inden for handels- og fiskeripolitik, inviteres landsstyret til at deltage i en drøftelse i det relevante EU-specialudvalg. Se i øvrigt nærmere om fuldmagtsordningen i pkt. 1.6. 5. Kundgørelse af danske retsforskrifter på Færøerne 5.1. Ifølge lov nr. 735 af 6. december 1989 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (kundgørelsesloven), skal love, anordninger og bekendtgørelser kundgøres på Færøerne for at få gyldighed for Færøerne. Kundgørelsen af disse forskrifter i Lovtidende suppleres således med kundgørelse på Færøerne i landsstyrets officielle kundgørelsestidende, Kunngerðablaðið, hvor også de færøske myndigheders retsforskrifter kundgøres. Traktater, der territorialt omfatter Færøerne, og som optages i Lovtidende C, kundgøres også i Kunngerðablaðið. 5.2. Når en retsforskrift, der skal gælde for Færøerne, er optaget i Lovtidende, sender ministeriet retsforskriften i den udgave, der er optaget i Lovtidende, til Rigsombudsmanden på Færøerne med henblik på kundgørelse. Retsforskrifter, der ikke indeholder bestemmelser om ikrafttrædelsen, træder i kraft på Færøerne ugedagen efter kundgørelsen i Kunngerðablaðið, jf. kundgørelseslovens 2. Traktater, der skal kundgøres på Færøerne sendes til Udenrigsministeriets Traktatcentral, der forestår fremsendelsen til Rigsombudsmanden på Færøerne. 5.3. Som udgangspunkt skal retsforskrifter kundgøres med deres fulde ordlyd. Vedkommende minister kan dog efter kundgørelseslovens 1, stk. 3, bestemme, at en retsforskrift ikke skal kundgøres med den fulde ordlyd, men eventuelt alene med titel og underskriftsdato. Dette vil f.eks. kunne komme på tale, hvor den pågældende retsforskrift ikke vil have interesse for en større kreds af borgere eller administrative myndigheder på Færøerne, eller hvor alene en enkelt eller enkelte lovændringer i en samlelov skal have gyldighed for Færøerne. Afgørelsen om ikke at kundgøre den fulde tekst bør, bortset fra samlelove, træffes efter forhandling med de færøske myndigheder. 5.4. Cirkulærer fra danske myndigheder kundgøres som hovedregel ikke særskilt på Færøerne, men sendes til den myndighed, der er omfattet af cirkulæret. 6. Lovregister for Færøerne 6.1. Rigsombudsmanden på Færøerne og Færøernes landsstyre udgiver løbende Lovregister for Færøerne som elektronisk publikation. Lovregisteret indeholder en oversigt over de retsforskrifter, der gælder for Færøerne, dvs. både dansk lovgivning og de færøske myndigheders lovgivning. Lovregisteret findes på Rigsombudsmanden på Færøernes hjemmeside (www.rigsombudsmanden.fo). 6

6.2. Dansk lovgivning for Færøerne kundgjort efter den 1. januar 2008 kan findes på elektronisk Lovtidende (www.lovtidende.dk), mens dansk lovgivning kundgjort før denne dato kan findes i den trykte udgave af Lovtidende. Det bemærkes, at dansk lovgivning for Færøerne som udgangspunkt ikke kan findes på Retsinformation. De færøske myndigheders lovgivning oversættes som udgangspunkt ikke til dansk, men Rigsombudsmanden på Færøerne kan kontaktes med konkrete anmodninger herom, jf. pkt. 7.3. De færøske myndigheders hjemmeside for lovgivning (www.logir.fo) indeholder både de færøske myndigheders lovgivning og dansk lovgivning for Færøerne. 7. Rigsombudsmanden på Færøerne 7.1. Rigsombudsmanden på Færøerne er en institution under Statsministeriet. Rigsombudsmanden fungerer som bindeled mellem danske myndigheder og færøske myndigheder, bortset fra de områder hvor andre danske myndigheder er repræsenteret på Færøerne (politi, retsvæsen m.fl.). Rigsombudsmanden holder danske myndigheder orienteret om udviklingen og forholdene på Færøerne, bl.a. gennem månedlige indberetninger, og bistår danske myndigheder med at fremskaffe oplysninger om færøske forhold, herunder de færøske myndigheders lovinitiativer. Såfremt ministeriet ønsker, at Rigsombudsmanden skal følge særlige områder, bistår Rigsombudsmanden hermed. Rigsombudsmanden kan efter anmodning bistå færøske myndigheder m.fl. med at fremskaffe oplysninger fra danske myndigheder. 7.2. Danske myndigheders forelæggelse af sager for de færøske myndigheder bør foregå gennem eller med samtidig orientering af Rigsombudsmanden med henblik på, at Rigsombudsmanden kan bistå og være orienteret om aktuelle sager hos danske myndigheder vedrørende Færøerne. 7.3. Rigsombudsmanden yder efter anmodning bistand med oversættelse fra færøsk af retsforskrifter, som danske myndigheder har et særligt behov for i dansk udgave. 7.4. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed væsentlige dele af den familieretlige lovgivning på Færøerne. Rigsombudsmanden forestår endvidere bevilling af fri proces, afholdelse af valg på Færøerne til Folketinget samt folkeafstemninger, der bestemmes af Folketinget, og bistår ved ministres rejser og andre tjenstlige besøg på Færøerne, jf. pkt. 8.1. 7.5. Rigsombudsmanden på Færøernes adresse er: Amtmansbrekkan 6, postboks 12, FO-110 Tórshavn. Telefon: +298 35 12 00. Telefax: +298 31 08 64. E-mailadresse: ro@fo.stm.dk. Hjemmesideadresse: www.rigsombudsmanden.fo. 8. Besøg og rejser 8.1. Ved ministres rejser til Færøerne og ved tjenstlige besøg på Færøerne, hvor besøget indebærer kontakt til færøske myndigheder, skal Rigsombudsmanden underrettes så tidligt som muligt. Rigsombudsmanden orienterer ministeren/ministeriet om relevante færøske forhold, giver almindelig bistand til ministeriet i forbindelse med rejsen og deltager efter behov i planlægningen af rejsen. Underretningen bør ske så tidligt som muligt. Såfremt der fra de færøske myndigheders side tages initiativ til et ministerbesøg på Færøerne, skal ministeriet straks underrette Rigsombudsmanden herom. Statsministeriet skal inddrages, hvis besøg vedrører sager som omtalt under pkt. 2.2. Tilsvarende gælder ved officielle udenlandske besøg på Færøerne, herunder besøg på Færøerne af medlemmer af det udenlandske diplomatiske korps i Danmark. Udenrigsministeriet bør tillige underrettes om planlagte officielle udenlandske besøg på Færøerne. 8.2. Ministeriet skal så tidligt som muligt orientere de færøske myndigheder om udenlandske ministres officielle besøg i Danmark, hvis besøget vedrører spørgsmål, som har særlig betydning for Færøerne, med henblik på at muliggøre inddragelse af de færøske myndigheder. 7

9. Andre oplysninger 9.1. Færøernes Lagting afholder én samling om året, der varer fra Olaidag (29. juli) til Olaidag det følgende år. I praksis afholdes Lagtingets sidste ordinære møde dog normalt i starten af maj. Rigsombudsmanden på Færøerne kan oplyse om Lagtingets samlinger, herunder om frister i forbindelse med samlingerne. 9.2. Færøernes Repræsentation i København bistår med oplysninger om Færøerne. Repræsentationens adresse er: Strandgade 91, 4. sal, 1401 København K. Telefon 32 83 37 70. Telefax 32 83 37 75. Hjemmesideadresse: www.faroes.dk. Landsstyrets hjemmesideadresse er www.tinganes.fo. Lagtingets hjemmesideadresse er www.logting.fo. 10. Bortfald af tidligere vejledning Denne vejledning erstatter Statsministeriets vejledning nr. 47 af 16. januar 1991 om behandling af sager vedrørende Færøerne. Statsministeriet, den 2. juli 2012 Christian Kettel Thomsen / Søren Langelund Klit 8