F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROLÆGGERSTRÆDE 8 SNARENS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 08.09.2016 Besigtiget af: Vera Noldus Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse: Brolæggerstræde 8, 1211 København K Betegnelse: Brolæggerstræde 8 Fredningsår: 1950 Omfang: Hjørnebygningen (1796-97 af Christian Martens). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelse af stueetagen th. og anden sal tv. Brolæggerstræde 8 ligger på hjørnet af Knabrostræde og Brolæggerstræde og består af et hjørnehus i tre etager over kælder og med heltag hængt med røde vingetegl. Bygningen er på fire fag i Brolæggerstræde, tre fag i Knabrostræde og ét fag i det skråt afskårne hjørne. Sammen med gavlen af Knabrostræde 5 omslutter huset en meget lille gård.. Mod gaden ses fire små fladbuede, teglhængte kviste. Det har ikke været muligt at besigtige gårdsidens tagflade, men jf. Københavnerkortet er der tre pultkviste mod gården. I tagryggen er to skorstenspiber. Tagrender og nedløbsrør er i zink. Facaden er horisontalt komponeret med granitsokkel (kun mod Brolæggerstræde), hvidmalet kordongesims umiddelbart over vinduerne i stueetagen og en profileret hvidmalet hovedgesims under tagkanten. Facaden er glatpudset og står med rødfarvet kælderetage, mens resten af facaden står hvidfarvet. På alle etager er hvidmalede ældre korspostvinduer med todelte underrammer. I kvistene er torammede, formentlig nyere, vinduer, og i kælderetagen er nyere butiksvinduer. Vinduerne på første sal er forsynet med murede sålbænke, de to midterste mod Brolæggerstræde er sammenhængende. En høj trappe med både ældre granit- og trætrin leder op til den nyere portgrønmalede tofløjede hoveddør, der er placeret i det venstre fag i Brolæggerstræde. Over døren er der et ældre overvindue med sprosser, der danner et diamantmotiv. Fra gaden giver en stentrappe i det afskårne hjørne adgang til kælderetagen, der er indrettet til restaurant og står med overvejende nyere overflader. Over den nyere glasdør er der et sandstensskur. Gårdsiden står pudset og hvid med profileret hvidfarvet hovedgesims. Der er ældre korspostvinduer med smårudede over- og underrammer samt ældre torammede vinduer med opsprosset over- og underramme. Endvidere er der en ældre beklædt revledør med en
3 bred gående og en smal stående fløj og med overvindue med sprosser, der danner diamantmotiv. Både dør og vinduer er portgrønmalede. Døren giver adgang til trappehuset. Hoveddøren giver adgang til forstuegangen, hvorfra der er ældre døre til gården og lejligheden th. og to ældre fyldingsdøre til restauranten. I forstuegangen ligger desuden hovedtrappen, som fører til alle etager. Hovedtrappen er en ældre ligeløbstrappe med mægler og udkehlet mørkegråmalet håndliste og hvidmalede firkantede balustre. Trin er belagt med linoleum. Entrédørene til lejlighederne på stueetagen, første og anden sal er både ældre og nyere fyldingsdøre. Lejlighederne har to entrédøre, hvoraf den, der ligger nærmest gården, ikke er i brug i dag. En nyere branddør giver adgang til den øverste del af hovedtrappen og tagetagen, som er indrettet til erhverv. I de to besigtigede lejligheder er den oprindelige planløsning i store træk intakt med enten kammer mod Knabrostræde, køkken mod gården og stue i det afskårne hjørnefag eller stue mod Brolæggerstræde og kammer / køkken mod gården. Der er etableret bad omkring den gamle skorstenskerne. I lejligheden stuen th. er en skillevæg fjernet, og lejligheden står dermed som et sammenhængende rum. Der er etableret hems i den bagerste del. Tagetagen står som ét lejemål og er indrettet til kontor (ikke besigtiget). I de besigtigede lejligheder er der, ud over fodpaneler og en profileret liste i brystningshøjde, ingen panelering eller anden udsmykning. Der er pudsede lofter, ældre fyldingsdøre med nye hængsler og ældre gerichter. Vinduerne har ældre plane poste med trekvartstaf og nyere traditionelt udførte rammer og nyere beslag. Vinduerne mod gården er af ældre dato, men med nyere beslag. BYGNINGSHISTORIE Brolæggerstræde er opkaldt efter Per Jensen Brolægger, der omkring år 1500 ejede en del af grundene i gaden. Gaden blev i tidens løb adresse for mange ølbryggere og brændevinsbrændere. I 1640 var der ikke færre end seks bryggergårde i gaden. På nr. 5 grundlagde J.C. Jacobsen sit første bryggeri. Brolæggerstræde 8 blev opført i 1796-97 for høker Jacob Mathiesen af arkitekt og murermester Carl Christian Martens (1754-1820), som havde været elev af arkitekt C.F. Harsdorff. Martens kom til at opføre mange borgerhuse efter Københavns brand i 1795, deriblandt Kronprinsensgade 7, Knabrostræde 12, Studiestræde 21 og hjørnebygningerne Kattesundet 18, Larsbjørnsstræde 16 og Nørre Voldgade 20. Facaden i Brolæggerstræde 8 var oprindeligt udstyret
4 med fordybninger over vinduerne på første sal. I 1869 blev facaden pudset og oliemalet. I 1989 blev bygningen istandsat, og ved den lejlighed blev tagetagen indrettet til kontor. KILDER Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Skov- og Naturstyrelsen, 1996 Byens Huse, Danmarks arkitektur, Sys Hartmann og Villads Villadsen, København 1979 Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Harald Langberg og Hans Erling Langkilde, Den almindelige Brandforsikring, 1942 De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII. 5. Kay Fisker, 1938 Historiske huse i det gamle København, Nationalmuseet, 1972 Klassicisme i København, Hanne Raabyemagle og Claus M. Smidt red., 1998 København, før og nu og aldrig, Bo Bramsen, red.,1987 København fra bispetid til borgertid, Stadsingeniørens Direktorat, 1947 Københavns gamle bydel, Harald Langberg, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 Københavnske borgerhuse, H.H. Engqvist 1948 MILJØMÆSSIG VÆRDI Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Brolæggerstræde og Knabrostræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af begge husrækker, som overvejende består af huse fra samme periode. Brolæggertræde 8 danner i kraft af beliggenheden på hjørnet med det markante afskårne hjørne og det afdæmpede klassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem de to gader. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Brolæggerstræde 8 knytter sig i det ydre til ejendommen som et beskedent eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 med den karakteristiske skrå
5 hjørneafskæring. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. De klassicistiske træk ses her i form af den overordnede symmetri, de murede sålbænke på første sal og gesimserne. Der ligger desuden kulturhistorisk værdi i forskellen mellem den repræsentative gadefacade og den prunkløse gårdside med smårudede vinduer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er til dels bevaret og kendetegnes ved forhusets gennemgående forstuegang og hovedtrappen placeret mod gården. Lejlighedernes disponering er i store træk intakt med stuer mod gaden samt funktionsbestemte rum mod gården, som er i overensstemmelse med idealerne på den tid. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er hovedtrappen med alle detaljer, de pudsede lofter, de ældre døre og gerichter og de ældre vinduer med oprindelige poste og ældre rammer mod gården og traditionelt udførte rammer mod gaden. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for Brolæggerstræde 8 knytter sig i det ydre til facadens afdæmpede klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri og enkel udsmykning med gesimser og sandstensskur. Der er med få arkitektoniske virkemidler skabt en visuel ro og balance, understreget af den vandrette kordongesims, som opdeler facaden i en tungere underetage og en lettere overfacade. Ydermere får facaden et forfinet udtryk af de murede sålbænke og sandstensskuret over kælderdøren. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen som en repræsentant for et byhus opført efter tidens klassicistiske idealer efter Københavns brand i 1795. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i tre etager med en markant facade med gesimser, murede sålbænke, skur og det skråt afskårne hjørne. Hertil kommer vinduerne med ældre lod- og tværposte samt kontrasten mellem den præsentable facade og den prunkløse gårdside. Endvidere kommer skorstenspiberne i taget og generelt den traditionelle materialeholdning.
6 I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de til dels bevarede grundplaner med hovedtrappen og forstuegang samt lejlighedernes traditionelle plandisponering med stue mod gaden og kammer mod gården. Dertil kommer vinduernes tvær- og lodposte med trekvartstafprofil, de smårudede vinduer mod gården, de traditionelt udførte vinduer mod gaden, de ældre fyldingsdøre og gerichter. Endvidere kommer den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer og den gennemgående traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.