PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD
Modelfoto fra processen PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Skitser fra processen Proces Barokke skitser og flyvske ideer De første ideer kredser om analyser af havens muligheder, forsøger at indkredse stedets ånd, finder fornemmelser for barokkens væsen. Et glasklart, køligt prisme spejler Gl. Holtegaard, haven og historien og prismen er helt anti barok i sit ydre udtryk, men indeni. Lukkede strukturer, der indeni alligevel er åbne. Sanselige og frodige former styret efter stramme regler. Barokken er modsætningsfyldt. I processen flettes ideerne sammen, sorteres, filtreres, så det rene står tilbage.
PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Idé Et barokt orangeri Poetisk, sanseligt og hemmelighedsfyldt dragende ligger Gl. Holtegaards orangeri i barokhaven for enden af nord-øst aksen. Utilnærmelig, reflekterende med verden fanget, fragmenteret, forunderlig i spejle og glassets fletværk. Glasflet, hvorfra antydninger af en anden og frodig verden indenfor slipper ud. Spejlinger af have, hovedbygning, himmel og dig selv forandres uafladeligt, mens du nærmer dig orangeriet verden forandrer sig. Orangeriets åbne ovale form byder indenfor til en frodig, vild verden af vækster og farver i et sanseligt drama af overraskende skønhed. Glasfletværket - er drivhus, conservatory, orangeri i en poetisk nytolkning, der skærmer planter og vækster bag glasset i en verden, der er både lukket og åben på samme tid. Udefra kan du kun delvist se ind indefra ser du fra den lille verden ude i den store. Vandrette lag af glas og spejle, der knækker og fletter sig om lodrette stave er vægge i orangeriet, formet som en af barokkens yndlingsfigurer: ovalen, der her åbner sig og strækker ud efter de nysgerrige. Inde i orangeriet er der langs glasvæggen et skærmet planteafsnit, hvor trapper leder til svalegange og platforme med mulighed for vegetativt ophold og et kig ned i væksternes verden. Orangeriet er åbent mod himlen, mod uendeligheden kun forstyrret af de fede englebørn, der i fantasien flyver frit deroppe. Inspirationsbilleder Form, struktur, farve, konstruktion, planter Spejlene fanger fortiden, historien og Gl. Holtegaard. Fra hovedbygningen ses orangeriet: fremtiden, lys, levende og poetisk. Fra fremtiden ses fortiden og ringen sluttes.
PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Placering Orangeriet må gerne virke overraskende, men naturligt og spektakulært. Poetisk, køligt og beskyttende, men dragende. I barokhavens nordlige halvdel er der sol og fine muligheder for at fange reflektioner i glasoverfladerne. Fra Gl. Holtegaards terrasse er der tilpas distance til at forventninger og nysgerrighed skærpes på vej mod orangeriet. Græsfelternes dynamik ændrer sig jo længere væk man kommer fra hovedhuset. De former, der er tættest på huset er helt regulære i formen, mens felter længere væk fra huset vrider sig i irregulære former, indeholder mere dynamik. Ved at vælge et af de felter, hvor der ikke er så stor afstand til afgrænsningen i form af hækken, får vi en større rumlig virkning i mellemrummet. Både sammen med nogen og alene vil den nysgerrige få en oplevelse på gåturen til orangeriet af at se sig selv og de andre i udsnit, der skifter og forandrer sig, forsvinder og dukker op igen. Derefter oplevelser og overraskelser indefra af frodighed, farver og åbenhed, hvor man selv flettes ind i væksternes verden.
PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Plan, snit og facade 1:100 Materialer er farvet glas, spejlglas, hvide facadeplader, træ og stål/aluminium. Det konstruktive system bygger på lodrette stave, placeret i et fast mønster, hvori vandrette lag på lag af glas, spejle og plader fæstnes og giver en stiv selvbærende struktur. Der er ikke behov for fundamenter og orangeriet kan demonteres og flyttes. Det er ligeledes muligt at ændre orangeriets form ved en anderledes placering af de lodrette stave og dermed andre retninger for facaden. Grundplanen er en oval, der åbnes i den ene ende, hvorved den får en dynamisk form som en bevægelse, der byder indenfor. Orangeriets facader af farvet glas og spejle giver tydelige associationer til væksthuse. Glasset er spejlende, og der kan ikke kigges ind udefra, hvorimod glasset indefra er gennemsigtigt så der kan kigges ud. Den forskudte placering af glasfladerne giver åbninger i strukturen og muligheder for placering af platforme. Glasfladerne danner i samspil med stavene et fletværk, åbent og dog lukket som pileflet. I orangeriets indre udføres en LED lys installation, der i aftentimerne giver en smuk lyssætning af orangeri og planter. Indvendigt opbygges et system af svalegange og platforme i træ, som giver mulighed for at kigge på vækster oppefra. Langs orangeriets glasvæg danner sig et mikrokosmos af beskyttende væksthus, der giver særlige vilkår for planter her bag glas og under svalegange og platforme. I midten af orangeriet er der åbent mod himlen, og her placeres det store bed med planter.
PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARD Skitse af konstruktionsdetaljer Beslag til fastgørelse af elementer til stavene Økonomi Budget - produktion og opstilling. Glaselementer, fittings, stave og materialer til ydervægge, belysning Indvendig aptering med svalegange, platforme, trapper og værn Opstilling, arbejdsløn Planter I alt Alle beløb er incl. moms. 140.000,- kr 60.000,- kr 100.000,- kr 50.000,- kr 350.000,- kr Tidsplan Tidsplan for forløbet frem til åbning af orangeriet for publikum den 28 maj 2015: Skitseplan Fastgørelse af elementer til stavene Projektering 06.02. 27.02. Udbud og myndighedsbehandling 02.03. 20.03. Licitation og kontrahering 16.03. 20.03. Udførelse og opstilling 07.04. 08.05. Mangelgennemgang og aflevering 11.05. 15.05. Gartnerarbejde 18.05. 22.05. Klargøring 26.05. 27.05. Indvielse / åbning for publikum 28.05.