Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?
15. april 2019 Kære beboere Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner for hårde ghetto-omårder i Danmark. Områder, som falder under den beskrivelse, skal udvikles eller afvikles inden år 2030. Hvad betyder det for jer, som bor i Skovparken eller på Skovvejen? I det følgende er der en kort beskrivelse af udfordringen og mulighederne men inden vi går i gang med det tekniske, så er det vigtigt for os at sige, at hverken vi i boligselskaberne eller de lokalpolitikere, som arbejder med byplanlægning, synes, at området fortjener at blive defineret som et problemområde. Tværtimod så er det den generelle oplevelse, at både Skovparken og Skovvejen er trygge områder med mange kvaliteter, hvor mange er glade for at bo. Når vi fra boligselskabernes og kommunens side alligevel arbejder intensivt med dette område, så skyldes det altså udelukkende de nye lovkrav, som vi står overfor. Vi satser på samarbejde og udvikling Fordi både Skovparken og Skovvejen fungerer godt på rigtig mange måder, så er tilgangen fra både boligselskabernes og Kolding Kommunes side, at vi vil forsøge at finde en løsning på langt de fleste udfordringer gennem udvikling, samarbejde med det ansvarlige ministerium og jer, som bor og lever i området. Som en af de beboere, der deltog på vores informationsmøder, sagde: Jeg har boet her i 44 år. Det har jeg kun gjort, fordi jeg er glad for at bo her. Den udtalelse synes vi, siger meget om det potentiale, som findes i området selvom det altså bliver defineret som et problemområde af mange af Christiansborgs politikere. Er der nogle gode muligheder for os i ghetto-planen? Selvom der ikke skal være tvivl om, at vi ikke ville gå i gang med dette store arbejde, hvis Folketinget ikke havde stillet krav om det, så synes vi, at det er vigtigt at understrege, at der også er nogle gode muligheder i det arbejde, som nu skal foregå. Det kan eksempelvis være: Parkering lige uden for boligen Tagterrasser og -haver Boliger med plads til mennesker med handikap eller gangbesvær eksempelvis med elevatorer og uden dørtrin. Nye hyggelige gårdhavemiljøer Og meget andet Præcis hvilke dele planen kommer til at indeholde, afhænger af, hvad der praktisk kan lade sig gøre, og input fra beboere og jeres respektive afdelingsbestyrelser.
Hvad sker der nu? Lige nu skal boligselskaberne og Kolding Kommune aflevere en plan til Ministeriet for Trafik, Byggeri og Bolig, som beskriver, hvordan vi vil tilpasse området i henhold til lovgivningen om hårde ghetto-områder. Der er mulighed for flere forskellige tiltag men fordi det eneste, som vi boligselskaber har en direkte indflydelse på, er udeområderne og boligerne, så kommer den plan, vi skal aflevere til ministeriet til at fokusere på det. Udgangspunktet for vores arbejde bliver at skabe den bedste løsning for jeres boligområde. Hvad arbejdes der bl.a. på? Muligheder for at skabe en bedre sammenhæng til resten af området med bedre vej- og stiforbindelser Mulighederne for at få mere erhverv i området Mulighederne for at bygge nye typer af boliger og tiltrække nye typer af beboere Salg af nogle enkelte ejendomme. Ommærkning af nogle af boligerne fra de såkaldte almene familieboliger til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger.
Planen skal indeholde alle de tiltag, som kan blive nødvendige, men det er langt fra sikkert, at det bliver nødvendigt at gennemføre det hele. 1. juni 2019 skal planen afleveres. Derefter går der formentligt et par måneder med at gennemgå planen og svare på spørgsmål fra ministeriet, hvorefter vi i boligselskaberne og Kolding Kommune skal arbejde på en mere detaljeret plan. Vi forventer ikke at have nogle klare retningslinjer for den første del af arbejdet før efteråret 2019. Er der grund til at opgradere bygningerne? Mange af ejendommene i Skovparken og på Skovvejen blev opført i 1970 erne, hvor der var fokus på effektivt og ensartet byggeri. Siden da er tiderne skiftet, og det er nu blevet moderne med en meget større forskellighed og andre faciliteter, som eksempelvis parkering helt tæt på boligerne. Hvis vi alligevel skal i gang med at lave ændringer i ejendommene, har vi mulighed for at opdatere boligerne, så de i højere grad lever op til nutidens behov og krav. Formentligt vil der ikke blive udført noget praktisk arbejde i jeres område før tidligst i år 2021. Det første, vi arbejder med, vil formentligt blive veje og stier, så der kommer til at gå lang tid, inden vi skal arbejde med nogle af boligerne. Den endelige løsning skal først være færdig til år 2030.
Hvad kommer det til at betyde for mig? Vi håber, at det ikke kommer til at betyde ret meget for dig, men det kan være meget forskelligt, hvordan det opleves. Lige nu kan vi ikke sige noget om, hvilke boliger der muligvis bliver berørt - eller hvornår og hvordan de enkelte boliger bliver berørt. Så snart vi ved noget konkret, så giver vi besked med det samme. Hvis vi skal arbejde med din bolig, kan du forvente at få besked mindst ét år før, vi skal i gang med det praktiske arbejde, så der er god tid til at håndtere udfordringer og bekymringer. Hvis vi på et tidspunkt bliver nødt til at bede dig om at flytte, skal du vide, at vi har en dygtig konsulent, som vil hjælpe med at finde en bolig, der lever op til dine ønsker, og at du altid vil være beskyttet af en del specifikke rettigheder. Vi vil gøre vores allerbedste for at: Tilbyde jer en ny tilsvarende bolig. Tilbyde hjælp til flytningen. Tilbyde mulighed for at få en bolig med andre specifikationer, end den du har i dag, hvis du ønsker det. Det kan være, at du eksempelvis ønsker dig en større eller mindre lejlighed, hvis dine familieforhold har ændret sig. Sørge for at dit indskud bliver overflyttet til det nye lejemål. Hvis indskuddet i den nye bolig er lavere, får du udbetalt differencen, og hvis indskuddet er højere, skal du indbetale differencen. Hvis din bolig skal nedrives, vil du ikke blive trukket i indskuddet, selv om der er slitage på boligen. Kun ved meget kraftig misligholdelse, vil vi i det omfang, at det giver mening trække i indskuddet. Bliver det relevant for dig, vil du få besked i god tid, så du ved præcis, hvad det kommer til at betyde for dig, samt hvilke rettigheder og muligheder du har.
Hvordan skal det hele finansieres? De ideer, vi arbejder med lige nu, kan finansieres på mange forskellige måder. Der vil være mulighed for, at vi kan søge Landsbyggefonden, som ofte kan rejse meget store tilskud til denne slags projekter i den almene boligsektor, og der kan også være mulighed for at søge støtte til dele af planen fra forskellige fonde. Derudover vil nogle af de idéer, der handler om kommunale arealer, skulle finansieres af Kolding Kommune. Og endelig kan det også være, at huslejen på nogle boliger bliver nødt til at stige en smule. I den forbindelse er det vigtigt for os at understrege, at vi vil holde huslejestigninger på et absolut minimum. Lige nu kan vi end ikke gisne om, hvordan økonomien for jer kommer til at se ud, da vi selvfølgelig vil afsøge alle andre muligheder først. Så snart vi kan sige noget konkret, så vil vi informere jer som de første. Hvornår får vi mere at vide? Lige nu arbejder vi videre med at få den lovpligtige plan klar. Den skal som sagt afleveres inden 1. juni. Når den er godkendt af ministeriet, vil vi indkalde til et nyt beboermøde, hvor vi vil præsentere planen og de næste skridt. Det bliver formentligt i september. Vi giver besked, så snart vi har en dato klar, så du kan få sat kryds i kalenderen. De bedste hilsner fra Boligselskabet Kolding og AAB/Bovia
FAKTA: Hvorfor bliver vores område kaldt en hård ghetto? Helt enkelt fortalt, bruges ordet ghetto om bydele, hvor en eller flere etniske grupper dominerer, og hvor adskillelsen fra resten af samfundet bunder i sociale og økonomiske vilkår. Ordet bruges oftest om udsatte boligområder, men Hellerup eller "Whiskybæltet" i Nordsjælland er på sin vis også et ghetto-område. Når Folketinget definerer Skovparken og Skovvejen som en hård ghetto, så skyldes det, at området har været betragtet som en ghetto i mindst de seneste fire år udgangspunktet for den betragtning tager udgangspunkt i, at området har mindst 1.000 beboere, hvoraf minimum halvdelen af beboerne enten selv er fra ikke-vestlige lande eller er efterkommere af mennesker fra ikke-vestlige lande. Derudover skal området også være karakteriseret af mindst to af nedenstående kriterier: Mindst 40 % af beboerne i alderen 18-64 år har hverken tilknytning til arbejdsmarked eller er under uddannelse. Tallet bliver opgjort som et gennemsnit over to år. Det vil sige, at selvom der ét år er en mindre andel af beboerne, som er uden for arbejdsmarkedet, så kan en højere andel året efter betyde, at området alligevel bliver defineret som et ghettoområde. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange så mange som landsgennemsnittet. Dette tal bliver også gjort op som et gennemsnit over de seneste to år. Mindst 60 % af beboerne i alderen 30-59 år har folkeskoleniveau som deres højeste gennemførte uddannelse. Gennemsnitsindkomsten for beboere i alderen 15-64 år, som IKKE er under uddannelse, udgør kun 55 % af den gennemsnitlige indkomst for samme gruppe i regionen. Det, tallet i virkeligheden siger noget om, er, at om der generelt er væsentligt færre mennesker med højtlønnede jobs i et boligområde, eller væsentligt flere mennesker på meget lav indkomst. Jeres område passer på fire ud af de fem kriterier: For få mennesker i alderen 18-64 år har en tilknytning til arbejdsmarkedet, for mange mennesker er dømt for overtrædelser af loven, for få mennesker har en uddannelse, og for mange mennesker har en ikke-vestlig baggrund. Det er grundlaget for, at Skovparken og Skovvejen er karakteriseret som et ghettoområde, og sådan har det været i de seneste fire år, og derfor er vi nødt til at gøre noget, for at leve op til de nye regler. Hvor kommer kriterierne for en ghetto fra? Kriterierne for, hvornår et område kan kaldes en ghetto eller en hård ghetto, er fastsat af Folketinget. De indførte begrebet hård ghetto 1. december 2018, og det er derfor, at vi nu skal lave en udviklingsplan for hele området, selv om udviklingen i jeres område har været positiv i de senere år.