Teologernes Rusguide 2013

det teologiske fakultet københavns universitet Teologernes Rusguide 2013 Teologernes Rusguide 1

VELKOMMEN TIL TEOLOGI Tillykke med dit nye studium! Teologi er verdens bedste! Denne guide er en hjælp til dig, der skal til at begynde. Vi har krydret den med en blanding af gode råd, vejledning og faktuelle informationer både til første semester og til studiet som helhed. At læse teologi er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er en livsstil. Det lægger beslag på al din åndelige og fysiske kraft. Men nyd det. Det er værd at satse på! Teologernes Rusguide 2013 Revideret udgave af Teologernes Rusguide 1989, udarbejdet af Studievejledningen. Revideret udgave 2013 v. Anders Martin Lauritsen. Sendes til alle, der er optaget på bacheloruddannelsen i teologi ved Det Teologiske Fakultet i 2013. 2 Teologernes Rusguide

INDHOLD Velkommen til teologi 5 Dekanens velkomst 6 Studielederens velkomst 7 Fagrådets velkomst 8 Tutorordningen 8 Mentorordningen 9 Ruskursus 2013 10 Guide til første semester 12 Fagene på bachelor i teologi 18 Vejledende ugeplaner 19 Hvad kan man med en bachelor i teologi 19 Undervisningsformer 21 Evaluering 21 ECTS 22 Hvad er teologi? 24 Studieadministrationen 25 Studentervejledningen 27 Studieinformationer 29 Bibliotekssektionen 30 Biblioteker nær Købmagergade 31 Boghandlere nær Købmagergade 32 Økonomi 33 Boligforhold 34 Universitetets og fakultetets styrelse 38 Undervisere og deres forskningsområder 41 Studenterorganisationer og foreninger 47 Ordbog 49 Nyttige fremmedord 51 Kalenderen Teologernes Rusguide 3

4 Teologernes Rusguide Udsigt fra Det Teologiske Fakultet

Kirsten Busch Nielsen, Dekan DEKANENS VELKOMST Kære teologiske studenter årgang 2013! Velkommen til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. I har valgt et herligt studium, som er både givende og krævende. Det vil fylde jeres dag i de næste seks år og forhåbentlig ledsage jer resten af livet. Vi, der er her i forvejen og kan byde jer velkommen, ser frem til, at I bliver del af det levende og frugtbare studiemiljø ved fakultetet. Jeg vil bede jer huske på, at de emner, problemer og tekster, som de teologiske discipliner handler om, er præcis de samme, uanset om man er nyslået stud.theol. på første år eller garvet lærer med mange års studier bag sig. Vi tænker på jer som vores fagfæller. Jeg håber, at I vil gøre det samme om os. Der vil i løbet af jeres studium og især naturligvis i den første tid være mangt og meget, I har brug for at spørge om og at søge råd og vejledning om hos os mere erfarne. Hold jer ikke tilbage, heller ikke med de såkaldt dumme spørgsmål. På fakultetet glæder vi os til at lære jer at kende og ser frem til samarbejdet med jer i og uden for undervisningen. Hjerteligt tillykke med jeres valg af studium. Med venlig hilsen Kirsten Busch Nielsen Dekan Teologernes Rusguide 5

Jesper Tang Nielsen, Studieleder STUDIELEDERENS VELKOMST Kære teologistuderende årgang 2013! At byde nye studerende velkommen hører til blandt en studieleders mest fornøjelige opgaver. Det er en glæde at kunne slå døren op for jer til et spændende og krævende studium og at byde jer velkommen i et akademisk fællesskab med engagerende samtaler og kritisk diskussion om kultu-rens, samfundets og religionens store spørgsmål. Jeres grunde til at vælge bacheloruddannelsen i teologi kender vi ikke. Men traditionelt spænder begrundelserne vidt. På fakultetet gør vi os umage med at tilrettelægge uddannelsen, så jeres interesser afspejles i fagene og i undervisningen. Det teologiske fagområde, kristendommen i fortid og nutid, er omfattende og sammensat. Glæd jer til at lære det at kende. Også fakultetets undervisere samt vejledere, bibliotekarer og studieadministratorer ser frem til at tage imod jer og at gøre deres til, at I kommer godt i gang med studiet. Jeg håber, at I vil gøre flittig brug af de ressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed for jer: fra underviseren i auditoriet over vejledningerne på hjemmesiden til bøgerne på biblioteket. For uanset hvor omhyggelige vi er med at introducere jer til uddannelsen, afhænger både den gode studiestart og på længere sigt det gode studium af, at I selv tager aktivt del i hverdagen ved fakultetet og bidrager til at forme teologiuddannelsen anno 2013. Velkommen og vel mødt til introdagene på fakultetet den 28. - 30. august 2013. Med venlig hilsen Jesper Tang Nielsen Studieleder 6 Teologernes Rusguide

Anders Martin Lauritsen, Fagrådsmand, stud.theol. FAGRÅDETS VELKOMST Kære teologistuderende årgang 2013. Kære Medstuderende! Velkommen til Det Teologiske Fakultet i København. Og velkommen til 5-6 år, hvor verdens bedste studium vil være jeres nye hverdag. Jeg vil også ønske jer alle tillykke. I har valgt et studium der indeholder et væld af interessante ting; sprog, eksegese, historie, filosofi og en masse andet. Undervisningen vil kræve en masse af jeres tid. Nyd det! Glæd Jer til de øjeblikke hvor I finder guldkornene i teologien; i filosofien; i bibelen; i kirkehistorien; i latin og græsk. At studere teologi er ikke let, men det er der heller ikke nogen, der har sagt at det skulle være. Alle vil ramme et punkt, hvor bøger kan være bøger, og hvor de faktisk ville være bedre, hvis de blev smidt ud af vinduet. I disse situationer skal I gøre brug af jeres medstuderende, tutorer, mentorer eller undervisere. Studiemiljøet på teologi er i særklasse. Alt er nært og bekendt. Vi passer godt på og hjælper hinanden, både undervisere og studerende. På fakultetet er der mange muligheder for at være en aktiv del af studiemiljøet, og derved mange muligheder for at møde andre teologistuderende: bl.a. Det Teologiske Fagråd (læs mere om fagrådet andetsteds i denne guide). Endnu engang velkommen til Det Teologiske Fakultet. Jeg glæder mig til at møde jer. Jeg håber, at I vil holde ligeså meget af det teologiske studium, som jeg gør. Med venlig hilsen Anders Martin Lauritsen Fagrådsformand, stud.theol. Teologernes Rusguide 7

TUTORORDNINGEN Tutorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en tutor, dvs. en ældre teologistuderende. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver to tutorer tilknyttet. Tutorernes opgave er at hjælpe russerne dels ved studiestart, dels med de spørgsmål og problemer, der evt. vil opstå i løbet af det første semester. Tutorerne vil således være til stede ved de rusarrangementer, der bliver afholdt i løbet af det første semester, og der vil i de enkelte rusgrupper blive afholdt to møder af faglig og social karakter i semestrets løb. Derudover er de studerende altid velkomne til at kontakte deres tutor med henblik på spørgsmål af studiemæssig karakter. Årets tutorer: Aske Emil Olsen Anne-Milla Kristensen Christine Damgaard Jensen Kristoffer Schmidt-Hansen Mikkel Dahlin Bojesen Martin Abert Chamilla Fenja Justesen Christian Troels Skov Schmitto Jacob Scheving Therese von Holst Hans Ahlmann-Ohlsen Robert Jensen Buhl Sebastian Stillinger-Beresford Jonas Skovgaard Andersen Bastian Vaucanson Lou Klercke Djurhuus Årets tutorkoordinator: Michael Hvistendahl Munch MENTORORDNINGEN Mentorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en mentor, dvs. en underviser. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Dette rushold har hver én mentor tilknyttet. Mentorernes opgave er at give nye studerende et nogenlunde indgående indtryk af og fortrolighed med, hvad det vil sige at studere teologi, hvad teologi er for et fag, og hvad det vil sige at være teolog. Og dette er mere, end studiestartsprogrammet og det første semester i øvrigt kan give. De udpegede mentorer forbereder et forløb hen over efterårssemestret 2013 og forårssemestret 2014. Dette giver det hold studerende, der er knyttet til mentoren, adgang til akademisk vejledning, til samtaler om undervisningen 8 Teologernes Rusguide

(progression, niveau, sammenhængen mellem fagene, disses formål i uddannelsen som helhed mv.), om studiemiljøet og om de studerendes trivsel. Mentorernes vejledning finder sted både på holdet og individuelt. Mentorerne er altså en slags rusgruppe-underviser, som de tilknyttede studerende kan kontakte om alt mellem himmel og jord, og som står klar med råd, hjælp og vejledning. Årets mentorer: Tine Reeh Anna Vind Nils Holger Petersen Søren Holst Mogens Müller Hans Raun Iversen Jakob Wolf Arne Grøn RUSKURSUS 2013 Rustur Det teologiske studium indledes med et studiestartsprogram, som arrangeres af studie- og karrierevejlederne Louise Lysholm og Anders Martin Lauritsen samt rusvejlederen Michael Hvistendahl Munch i samarbejde med studieledelsen. Studiestartsprogrammet afvikles som en kombination af introduktionsdage på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, før studiestart, et internatkursus efter semesterets begyndelse samt opfølgende tutorier i løbet af det første semester af faglig og social art. De tre introduktionsdage på fakultetet finder sted onsdag den 28. august til fredag den 30. august 2013. På programmet står der bl.a. studieorientering, præsentation af de teologiske discipliner og forskningsområder, information om klubber og foreninger, diverse praktiske oplysninger samt orientering om de studerendes faglige og administrative arbejde. Alt dette er informationer, hvis formål er at gøre studiestarten på Det Teologiske Fakultet så god som mulig. Rusturen, der afholdes på Sejerborg ved Asnæs i weekenden den 6.-8. september, bliver præget både af faglige og sociale aktiviteter. Fredag aften er tiden sat af til underviseroplæg over temaet Ondskab teologi, synd og erotik. Til dette tema er der udarbejdet et temahæfte, som om lørdagen skal danne grundlag for diskussioner i grupper. Derudover bliver der også lagt stor vægt på at skabe en god kontakt mellem russerne, som kan fremme det sociale miljø på studiet. Søndag morgen har man mulighed for at deltage i en andagt, hvis dette efterspørges. Teologernes Rusguide 9

Det er meget vigtigt at deltage i rusturen, fordi man her får en grundig faglig introduktion til studiet, og fordi rusturen giver en god lejlighed til at lære de nye medstuderende og ældre studerende at kende. Der er meget mere information om alle disse spændende arrangementer i det særskilte program, der bliver sendt ud til alle nyoptagne studerende på Det Teologiske Fakultet. 10 Teologernes Rusguide

GUIDE TIL FØRSTE SEMESTER Når man begynder på et nyt studium, kan det være svært at overskue det hele. Man oversvømmes de første dage af informationer, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der måske ikke skal have så høj prioritet i den nye hverdag. Hvis man ikke har Latin A og Græsk A i forvejen, har man på 1. semester fire fag: Latin, Bibelkundskab, Almen Filosofi samt Etik og Religionsfilosofi. Man skal til eksamen i Bibelkundskab og Etik og Religionsfilosofi efter 1. semester, og det betyder, at man skal komme godt ind i disse fag. Det vil være en god at idé hurtigt at få etableret en stabil læse- og arbejdsrytme. Man kan have en læse-gruppe, som man diskuterer fagene med, og/eller man kan få sig en fast læseplads på et af bibliotekerne. Eksamen i Almen Filosofi og Latin ligger efter 2. semester altså ved sommereksamen 2014. (Latin 1, første semester, bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. præsens 75 % af latintimerne og aflevering af 3 skriftlige opgaver.) Almen Filosofi, Bibelkundskab og Latin er førsteårs- eller stopprøver. Stopprøve betyder, at disse fag skal være bestået inden udgangen af 4. semester. Dvs. inden sommeren 2015. Latin: I dette fag begynder man helt fra bunden. Det vil sige, at har man ingen forkundskaber i latin, har man mulighed for at få det hele med fra begyndelsen. Har man haft noget før, har man mulighed for at friske det op. Bibelkundskab: Faget strækker sig over et semester, og man når her at gennemgå store dele af Bibelen fra alfa til omega. Til hver undervisningsgang læses et stykke af Bibelen som bliver gennemgået på holdet. Der bliver taget stilling til betydningen af det, der står, den kontekst, det er skrevet i, og den relevante forskningshistorie. Faget er delt i to: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente GT og NT). Almen Filosofi: Faget strækker sig over to semestre, og man gennemgår filosofien fra førsokratikerne og til moderne tid. Man får en indføring i filosofiske begreber og problemstillinger og nogle forskellige svar på de store spørgsmål, som filosoffer altid har stillet. Etik og Religionsfilosofi: Dette fag strækker sig over tre semestre, inddelt i 2 dele med eksamen efter begge. Første del er ét semester og Anden del er to semestre. I Etik og Religionsfilosofi første del gennemgår man blandt andet Søren Kierkegaards Philosophiske Smuler og de klassiske gudsbeviser. Læsegruppe: Det er en god ide at få etableret en læsegruppe hurtigt. Det er nyttigt især i sprogfagene, og det er også godt i andre fag. Vent ikke med at Teologernes Rusguide 11

danne en gruppe til lige inden eksamen, da det ikke er sikkert, at man arbejder særlig godt sammen, og det er surt først at opdage dette, når man sidder midt i eksamenslæsningen. Undervisning: Der undervises i 14 uger. I efterårssemestret starter undervisningen i uge 36 med ferie i uge 42, og i forårssemestret starter undervisningen i uge 5, med ferie i påskeugen. På universitetet bruger man det såkaldte akademiske kvarter, der betyder, at undervisningen først begynder kvart over hel. Sørg alligevel for at møde i god tid, så man har mulighed for at sige hej til hinanden, få sat sig ned, taget bøgerne frem og spidset ørerne. Har man mange spørgsmål, er det en god idé at opsøge underviseren efter timerne. Sørg også for at blive lidt efter undervisningen og få talt med de medstuderende. Eksamensinformation: Der vil det første år blive afholdt omkring 1-2 eksamensinformationsmøder ved studievejlederne. Hér orienteres om eksaminernes udformninger, pensa osv. Oven i dette vil studievejlederne give gode råd til den gode eksamenslæsning. De Elleve Bud 1. Læs Bibelen 2. Spis i kantinen 3. Drik i baren 4. Dan læsegruppe 5. Brug lektiecafeén 6. Læs på biblioteket 7. Mød op til undervisning 8. Bliv og hyg efter undervisningen 9. Kom i foreningerne 10. Læs studieordningen 11. Føj de ældre studerende FAGENE PÅ BACHELOR I TEOLOGI På modsatte side er et vejledende bachelorskema for studerende uden forkundskaber i latin og græsk. På de efterfølgende sider finder du informationer om de forskellige fag. 12 Teologernes Rusguide

Studerende uden forkundskaber i latin og græsk: Semester 1 2 3 4 5 6 7 8 Fag ECTS Timer Latin 1 15 6 timer Latin 2 15 6 timer Græsk 1 10 6 timer Græsk 2 20 6 timer Det Nye Testamentes Eksegese 1 10 4 timer Det Nye Testamentes Eksegese 2 10 4 timer Det Nye T estamente Eksegese 3 10 5 timer BA-projekt 15 3 timer Bibelkundskab Hebraisk 1 Hebraisk 2 Det Gamle Testamentes Eksegese 1 Det Gamle Testamentes Eksegese 2 10 4 timer 4 timer 10 4 timer 5 2 timer 5 2 timer Almen Filosofi 1 Almen Filosofi 2 2 timer 10 2 timer Etik og Religions Filosofi, Første del Etik og Religions Filosofi, Anden del (1) Etik og Religions Filosofi, Anden del (2) Dogmatik med Økumenisk Teologi 1 Dogmatik med Økumenisk Teologi 2 Praktisk Teologi 5 2 timer 2 timer 10 2 timer 15 4 timer 15 4 timer Kirke- og Teologihistorisk Metode Kirke- og Teologihistoriske Perioder 1 Teologihistoriske Perioder 2 Teologihistoriske Perioder 3 Valgfag 5 2 timer 10 4 timer 10 4 timer 10 4 timer 15 2 timer ECTS i alt 30 30 30 30 30 30 30 30 Timer i alt 14 12 13 14 15 10 11 7 Teologernes Rusguide 13

Undervisningen på bacheloruddannelsen opøver de grundlæggende færdigheder i de enkelte fag og har normalt form af kurser, der strækker sig over et eller flere semestre. Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 årsværk) for studerende, der i forvejen har latin og græsk på gymna-sialt A-niveau, og 8 semestre (4 årsværk) for studerende, der skal supplere deres sprogniveau se nedenfor. Der gives en indføring i de teologiske hoveddiscipliner: Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt faget Praktisk Teologi. Bacheloruddannelsen kvalificerer først og fremmest til optagelse på en kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen i teologi videreføres bacheloruddannelsens bredt orienterende studier med selvstændige, specialiserede studier. Latin og Græsk Studerende, der ikke har latin og græsk på gymnasialt A-niveau, skal aflægge prøve i disse to sprog. Undervisningen er indpasset i skemaet for bacheloruddannelsens første semestre. Latin skal være bestået, inden man aflægger prøverne i Kirke- og Teologihistoriske Perioder 1-3. Derudover skal latin og græsk være bestået, inden man aflægger prøve i Dogmatik med Økumenisk Teologi og i Det Nye Testamentes Eksegese. Bemærk, at prøven i Latin indgår i førsteårsprøven. Stopprøve/førsteårsprøven Studerende på bacheloruddannelsen i teologi har førsteårsprøve i Bibelkundskab, Almen Filosofi og Latin og skal have bestået disse prøver inden bestemte frister. For at fortsætte på studiet skal man have bestået sine stopprøver senest ved udløbet 4. semester efter studiestart. Eksamen i Bibelkundskab ligger ifølge studieplanen efter 1. semester og eksamen i Almen Filosofi og Latin ligger efter 2. semester. Dannelsen af det akademiske selv en indføring i livet som teologistuderende Målet med denne indføring er at lette overgangen til universitære arbejdsformer og sikre den faglige kvalitet på de første studieår. Alle nye studerende indgår i et tværfagligt og studieteknisk spor til understøttelse af den ordinære uddannelse. Programmet består dels af introdagene, rusturen og mentor- og tutorordningen, dels af forskellige sessioner, hvor der introduceres til det akademiske arbejde. Man indføres i undervisningsforberedelse, skriftlig fremstilling, tværfaglighed, karrieremuligheder etc. I rusguidens kalender Bagsiden kan du finde oplysninger om alle arrangementerne. Bacheloruddannelsens enkelte fag I det følgende beskrives kortfattet de enkelte teologiske fag, der indgår i bachelorog kandidatuddannelserne. Det Gamle Testamentes Eksegese Det Gamle Testamentes Eksegese beskæftiger sig med den tidlige jødedoms litteratur og teologi, som danner baggrund for Det Nye Testamente og den kristne teologi. Faget beskæftiger sig i princippet med alle fænomener, som 14 Teologernes Rusguide

vedrører Det Gamle Testamentes tilblivelse med baggrund i nærorientalsk og græsk-romersk litteratur såvel som i anden jødisk litteratur fra oldtiden. Det gammeltestamentlige studium består af tekstlæsning og -udlægning på et litteraturvidenskabeligt og filologisk grundlag. De gammeltestamentlige skrifter læses (på hebraisk) ud fra deres historiske, litterære og teologiske forudsætninger. I studiet indgår de antikke oversættelser af Det Gamle Testamente, især de græske og latinske. Det Nye Testamentes Eksegese Det Nye Testamentes Eksegese beskæftiger sig med de nytestamentlige skrifter på græsk og sigter mod at fremme en forståelse af dem ud fra deres egne litterære, historiske og teologiske forudsætninger under stadig hensyntagen til nutidens forståelsesmuligheder, metodeovervejelser og fortolkningsinteresser. Arbejdet med den græske tekst danner grundlag for oversættelse, parafrase og fortolkning, hvortil der kræves kendskab til forskellige historiske, socialvidenskabelige samt tekst- og litteraturteoretiske metoder. Det nytestamentlige studium omfatter fire hjælpediscipliner, de såkaldte bifag. Det er særligt indsigterne herfra, der hjælper til at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og til at bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser. De fire bifag er: Nytestamentlig Indledning, Nytestamentlig Tidshistorie, Nytestamentlig Hermeneutik (herunder fagets videnskabsteori og metodediskussion) samt Nytestamentlig Teologi. Faget falder i tre dele med eksamen efter hver del. Kirke- og Teologihistorie Kirke- og Teologihistorie beskæftiger sig med kristendommens historie fra apostolsk tid til nutiden og omfatter principielt alt, som har betydning for kristendommens historiske udbredelse og vekslende udtryksformer. Særlig vægt lægges på de egentlige kirkedannelser, hvis historie, teologi og institutioner studeres i sammenhæng med den almindelige civilisationshistorie. Desuden indføres i kirkehistorisk metode og teori, som behandler kirke- og teologihistoriefagets udvikling fra antikken til nutiden samt historievidenskabens hermeneutik og grundlæggende metoder. På grund af fagets omfattende stofområde foretages en række arbejdsdelinger af kronologisk, geografisk samt tematisk karakter. Kirkehistorien inddeles i tre hovedperioder (år 100-800, 800-1600 og 1600-nutiden). Inden for disse kan der arbejdes med f.eks. gudstjenestens, prædikenens, salmesangens eller missionens historie, og opmærksomheden kan samles om et eller flere temaer som f.eks. forholdet mellem kirke og stat, de kirkelige embeder eller sakramenternes teologi. Der lægges vægt på, at de forskellige dele af kirkehistorien studeres som led i et samlet historisk forløb. Dogmatik med Økumenisk Teologi Dogmatikken eftertænker den kristne tradition med henblik på at give en sammenhængende fremstilling af den kristne tro, for så vidt som denne lader sig formulere i forpligtende læresætninger. Teologernes Rusguide 15

Faget har både en historisk og en systematisk dimension. Dogmatikken spørger, hvad traditionen har tænkt om troens indhold i vekslende kulturelle, religiøse og politiske kontekster, og hvad man kan tænke i dag om troens indhold. Det dogmatiske studium rejser også spørgsmålet om kristendommens gyldighed og sandhed, herunder om den dogmatiske refleksions metodiske og teoretiske præmisser. En række dogmatiske emner drøftes af den økumeniske teologi, der studerer de kristne bekendelser (symbolik), de kristne kirkesamfund (konfessionskundskab) og den økumeniske bevægelses teologiske tænkning. I faget indgår også religionernes teologi samt studiet af nutidens religiøse og kulturelle pluralisme som horisont for kristendomsfortolkningen. Etik og Religionsfilosofi Etikken eftertænker nutidens moralske praksis i teologisk og filosofisk perspektiv. Studiet omfatter dels spørgsmålene om etikkens grundlag og grænser, dels konkrete etiske problemer i forbindelse med f.eks. interpersonale relationer, politik, økonomi, økologi og bioteknologi. Etikkens opgave er især at gentænke menneskets stilling i verden i lyset af religionens spørgsmål om grænser for menneskets magt og kristendommens bestemmelse af forholdet til det andet menneske. Religionsfilosofien har som opgave at eftertænke den virkelighedstolkning, som kommer til udtryk i kristendommen og mere generelt i religionerne. Centrale temaer er religionsbegrebet, gudsbegrebet, det ondes problem, forholdet mellem tro og viden samt spørgsmålet om religionens gyldighed og sandhed. Herved viderefører religionsfilosofien den filosofiske kritik af religionen. Navnlig gennem sin undersøgelse af den religiøse forestilling og det religiøse sprog indgår religionsfilosofien i tværvidenskabelige sammenhænge. Praktisk Teologi Den praktiske teologi har som opgave at udforske kristendommens kommunikationsformer i gudstjeneste, forkyndelse, undervisning, sjælesorg og menighedsliv, herunder diakoni og mission. Faget inddrager foruden historiske og systematiske tilgange også metoder og teorier fra f.eks. socialvidenskab, psykologi, sprogvidenskab og semiotik. I faget indgår et bredt studium i forskellige delområder samt specialstudier inden for specifikke enkeltområder eller fællesområder mellem disse (f.eks. liturgik, hymnologi, homiletik, kateketik, kirkeret eller diakonik). Kursuskataloget giver oplysning om semesterets undervisning. Kataloget kan findes via KUnet. Studieordning I studieordningen kan du læse mere om de enkelte fag, undervisning og eksamen. Den findes på www.teol.ku.dk se under studenterinformation. Fagligt ud over fagene Allerede ved sprogundervisningen er det en god idé at finde sammen i læsegrupper, hvor man ikke blot kan hjælpe hinanden med at»knække de svære 16 Teologernes Rusguide

Bibliotek for Bibelsk Eksegese, 2. sal Teologernes Rusguide 17

nødder«, men også få ekstra øvelse i selv at give en mundtlig oversættelse, parafrase eller fremstilling. Derudover kan læsegruppen danne ramme om de diskussioner, der ikke altid er tid til i undervisningen, men som giver inspiration og udfordringer til den enkelte. I øvrigt er det altid en god idé at supplere sin undervisning med deltagelse i forskellige arrangementer: Mød op til nogle af de gæsteforelæsninger og temadage, der arrangeres på fakultetet, gå til foredrag i Teologisk Forening eller Studenterkredsen etc. Det er ligeledes en god idé tidligt i studiet at overveje, om man vil tage et eller to semestre i udlandet. Forberedelserne tager lang tid, men udbyttet af et studieophold i udlandet er altid stort og kvalificerende. Den internationale vejleder giver gerne information om, hvordan man kommer i gang med planlægningen. VEJLEDENDE UGEPLANER En universitetsuddannelse er for de fleste noget ganske nyt. I forhold til gymnasiale uddannelser indgår meget selvstudium, og der kræves derfor megen selvdisciplin. For at lette overgangen fra den gymnasiale uddannelse til universitetet har vi udarbejdet nogle eksempler på ugeskemaer. I disse kan du finde vejledning i at Teologernes Rusguide 2013 planlægge din tid. Skemaerne For at lette overgangen eksempler fra den og gymnasiale blot vejledende. uddannelse Derfor til universitetet vil de muligvis har udarbejdet ikke svare nogle til din egen eksempler undervisningsplan. på ugeskemaer. I disse Du kan du med finde inspiration vejledning i at fra planlægge skemaerne din tid. selv udforme din egen Skemaerne ugeplan. er eksempler Til dette og vil blot du vejledende. altid kunne Derfor få vil hjælp de muligvis fra studie- ikke svare og til karrierevejlederne. din egen undervisningsplan. Du kan med inspiration fra skemaerne selv udforme din egen ugeplan. Til dette vil du altid kunne få hjælp fra studie og karrierevejlederne. 1. semester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Almen Filosofi Almen Filosofilæsegruppe Latin Latin-læsegruppe Latin Latin 10-12 Latin 10-12 Bibelkundskab 10-12 Latin 10-12 Bibelkundskab 10-12 Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine Latin Latin Almen Filosofi (lektiecafé) (lektiecafé) 13-15 Teologisk forening 19.30 Etik og religionsfilosofi 13-16 Bibelkundskab Etik og Religionsfilosofi-læsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Faglig fredag 14.30 Fredagsbar Etik og Religionsfilosofi Bibelkundskab Latin-læsegruppe (Lektie-café) Latin Latin (Lektie-café) Latinlæsegruppe Latin Latin 10-12 Latin 10-12 Kirke- og teologihistorisk Metode 10-12 Latin 10-12 Etik og Religionsfilosofi Metode Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine 18 Etik Teologernes og Rusguide Etik og Etik og Almen filosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi 13-15 Faglig fredag 14.30 13-15 Almen Filosofi Metode Almen Filosofi Metode Fredagsbar Latin Latin Almen Filosofi

(lektiecafé) (lektiecafé) religionsfilosofi 13-15 13-16 Bibelkundskab Etik og Religionsfilosofi-læsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Bibelkundskablæsegruppe Faglig fredag 14.30 Fredagsbar 2. semester Teologisk forening 19.30 Latin-læsegruppe (Lektie-café) Latin Latin (Lektie-café) Latinlæsegruppe Latin Latin 10-12 Latin 10-12 Kirke- og teologihistorisk Metode 10-12 Latin 10-12 Etik og Religionsfilosofi Metode Mad/Kantine Mad/Kantine Fagrådsmøde Mad/Kantine Mad/Kantine Etik og Etik og Etik og Almen filosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi Religionsfilosofi 13-15 13-15 Faglig fredag 14.30 Almen Filosofi Metode Almen Filosofi Metode Fredagsbar Latin Latin Almen Filosofi Teologisk forening 19.30 De grå kasser er enten enkeltforberedelse, læsegruppeforberedelse eller lektiecafé, de sorte kasser er undervisning og de hvide kasser er resten. De grå kasser er enten enkeltforberedelse, læsegruppeforberedelse eller lektiecafé, de sorte kasser er undervisning og de hvide kasser er resten. HVAD KAN MAN MED EN UDDANNELSE I TEOLOGI? HVAD KAN MAN MED EN UDDANNELSE I TEOLOGI? Når man er færdig med sin bacheloruddannelse i teologi, kan man gå ud i verden og Når søge man et er færdig arbejde. med Man sin bacheloruddannelse kan også søge i ind teologi, på kandidatuddannelsen man gå i verden og søge i teologi. et arbejde. Man gør kan et også altovervejende søge ind på kandidatuddannelsen flertal af de uddannede. i teologi. Dette Desuden gør et altovervejende kan man søge flertal af Dette optagelse de uddannede. på kandidatuddannelserne Desuden man søge optagelse The på Religious kandidatuddannelserne Roots of Europe, The Religious African Roots Studies, of Europe, samt African flere Studies, andre samt flere andre kandidatuddannelser. Kandidatuddannelsen i teologi i teologi består består af to års af studier to års fordelt studier på fem fordelt obligatoriske på fem fag (hver af et obligatoriske omfang af 12 ECTS), fag (hver et valgfag af (30 et omfang ECTS) og et af speciale 12 ECTS), (30 ECTS). et valgfag Disse dele (30 absolveres ECTS) i og den et rækkefølge, den (30 studerende ECTS). Disse foretrækker dele absolveres dog skal specialet i den ligge rækkefølge, til sidst. Ved den overgangen studerende til kandi speciale datuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig foretrækker dog skal specialet ligge til sidst. Ved overgangen til kandidatuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig nærmere ved at læse i studieordningen 16 eller henvende sig i studievejledningen. Efter bestået kandidatuddannelse tituleres man cand.theol. Man er da færdiguddannet teolog med kvalifikationer til såvel videre studier (Ph.d.) som erhvervsarbejde. Som cand.theol. er man også kvalificeret til optagelse på Pastoralseminariet og herefter til ansættelse som f.eks. præst i den danske folkekirke. Se også afsnittet om studie- og karrierevejledningen andetsteds. - UNDERVISNINGSFORMER Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår på hold, hvis størrelser kan variere betydeligt afhængigt af fagets karakter og undervisningsformen. I tilknytning til undervisningen kan det være en god ide at danne mindre læsegrupper, hvor man har lejlighed til at drøfte dele af pensum igennem. I nogle fag på bacheloruddannelsen kan deltagelse i undervisning indgå i eksamen. Afløsning af eksamenspensum forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen Teologernes Rusguide 19

20 Teologernes Rusguide

(75 % af de afholdte timer registreret ved protokol) samt udarbejdelse af en eller flere skriftlige opgaver efter nærmere bestemmelser. På kandidatuddannelsen sker undervisningen i form af kernefagskurser (à 12 ECTS) og specialiseringskurser (à 15 ECTS). I disse kurser kan undervisningen være tilrettelagt som forelæsning, øvelse, kollokvium eller tekstgennemgang; det enkelte kursus vil i reglen forme sig som en kombination af disse undervisningstyper. I visse tilfælde tilbydes undervisning i form af kompakte kurser og sommerkurser af kort varighed og placeret uden for semestrene. Et antal kurser gives på engelsk. EVALUERING Der holdes midtvejsevaluering på alle hold hvert semester. Studienævnet udvælger desuden en række kurser til slutevaluering. Der skrives en slutrapport ud fra dette af underviseren, som sendes til Studienævnet, der drøfter rapporterne. Studielederen skriver en tilbagemelding til undervisere og studerende, og denne tilbagemelding offentliggøres på hjemmesiden. ECTS ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet til at beskrive arbejdsbelastningen ved de fagelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverførsel af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. ECTS indgår som en af målsætningerne i Bologna-deklarationen, og alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointsystemet. ECTS omfatter følgende hovedelementer: ECTS-point, som er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastningsom gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. 60 ECTS-point udgør et årsværk. ECTS-fag/kursusbeskrivelser, der giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelses-forløbs niveau, mål, indhold mv. ECTS-karakterskalaen, der kan anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. Fagene på BA i teologi har følgende point, i alt 180 ECTS + 60 ECTS (Latin og Græsk): Bibelkundskab (10 ECTS), Hebraisk (10 ECTS), Det Gamle Testamentes Eksegese 1-2 (10 ECTS), Det Nye Testamentes Eksegese 1-3 (30 ECTS), Kirke- og Teologi- Teologernes Rusguide 21

historisk Metode (5 ECTS), Kirke- og Teologihistorisk Perioder 1-3 (30 ECTS), Almen Filosofi (10 ECTS), Etik og Religionsfilosofi 1-2 (15 ECTS), Dogmatik med Økumenisk Teologi (15 ECTS), Praktisk Teologi (15 ECTS), Valgfag (15 ECTS) og BA-projekt (15 ECTS). Derudover tæller Latin og Græsk hver 30 ECTS. HVAD ER TEOLOGI? Når man begynder på det teologiske studium, kan man godt blive forvirret: Hvad er teologi egentlig? Man fortælles, at teologi betyder noget med ord om Gud, og så går man ellers i gang med at lære sprog og lades tilbage med ubesvarede spørgsmål: Er teologi et universitetsfag, som arbejder med en Gud uden at forudsætte, at en sådan findes? Er teologi et fag, der blot er defineret ved at afprøve mange forskellige metoder på et enkelt emne, nemlig kristendom? Er teologi en præsteuddannelse, hvor man opdyrker en forædlet tro? Er teologi det samme som religionsvidenskab, hvor man så blot går mere i dybden med kristendommen? Her er tre personlige bud fra de tre afdelinger på teologi: Lektor Søren Holst, Afdeling for Bibelsk Eksegese: Teologi handler om kristendommen. Jeg véd godt, at ordet egentlig betyder snak om Gud, men der er så mange ting, der hedder noget lidt andet, end de reelt er. Det, vi snakker om her i huset, er kristendommen. Dét har den store fordel, at så snakker vi om noget, som alle er enige om, at vi faktisk véd noget om. Og fordi teologistudiet foregår ved universitetet, så er krav nummer 1 til os, at vi skal vide, hvad vi snakker om. Det er alle tiders, hvis det, vi laver, også er spændende, underholdende, opbyggeligt og salgbart men at skidtet kan sælges, er ikke nok; først af alt skal det være indholdsmæssigt i orden. Teologi handler altså om kristendommen. Men kristendommen handler om Gud. Teologi handler altså indirekte eller på anden hånd alligevel også om Gud. Denne anden-hånds-tilgang betyder, at man kan mene nøjagtig, hvad man vil om Gud (inkl. at hun ikke findes), og være med alligevel. Det gælder både studenter og undervisere. Studiet er altså (som vi altid siger) ikke en præsteuddannelse men det kan bruges som præsteuddannelse, hvis man vil. Et sted, hvor alt kan tænkes og alle spørgsmål stilles, bør være et ideelt udgangspunkt for at blive præst i et samfund, hvor folk mener nøjagtig, hvad der passer dem om Gud. Men det er en uddannelse for voksne: Du får hjælp til at stille spørgsmålene, men facitlisten har vi ikke. Ifølge Bibelen er det strengt 22 Teologernes Rusguide

forbudt at bygge sin egen Gud. Det er til gengæld tilladt -og strengt nødvendigt -at bygge sit eget teologistudium. Velkommen til byggelegepladsen! Lektor Ninna Jørgensen, Afdeling for Kirkehistorie: Kirkehistorien er det eneste af de teologiske fag, der rummer ordet Kirke i sit navn. Måske ville det være oplysende for en definition på teologi at tage udgangspunkt i forholdet mellem den beskæftigelse med Gud, der foregår på universitetet, og den håndtering af menneskers gudsforhold, der finder sted i kirkerne. Det hævdes ofte, at der studeres teologi, fordi der skal prædikes i kirken om søndagen. Dette er en unødvendig indsnævring af det teologiske arbejde. Det teologiske studium er ikke en professionsuddannelse, der sigter på præstegerningen, men en fri videnskabelig undersøgelse af talen om Gud. Men netop som videnskabsmand og -kvinde vil man hurtigt erfare, at al tale om Gud er identisk med andre menneskers forsøg på at beskrive deres erfaring af Gud(s handlen) og refleksioner over denne erfaring. Gud selv kan man jo ikke undersøge. Nu er det meget ofte sammenslutningen af kristne mennesker i menigheder og kirker, der afgør, hvorvidt disse erfaringer og refleksioner skal blive til autoritative tekster f.eks. bekendelser. Dermed sætter Kirken altså alligevel indirekte dagsordenen for meget af det, man diskuterer på universitetet, så som de såkaldte dogmer. I det kirkehistoriske arbejde fokuseres ofte på den menneskelige side af sagen de sociale og magtpolitiske omstændigheder eller det psykologiske som gør sig gældende, når en teologisk tekst bliver til. I forhold til det teologiske arbejde som helhed kan kirkehistoriens særlige fokus således måske simpelthen beskrives som overvindelsen af en vis naiv tro på, at de formuleringer, kirken har valgt at stå fast på, er faldet ned fra Himlen. Det er dog stadig forståelsen af det teologiske budskab i teksten, som interesserer, og som gør, at faget er en del af teologien. Professor Niels Henrik Gregersen, Afdeling for Systematisk Teologi: Idet de systematisk-teologiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi) bygger oven på teologiens historiske fag (bibelsk eksegese og kirkehistorie), kan systematisk teologi forstås som samtidsteologi. Kristendommen undersøges således som livstydning(er) og livsform(er) i en nutidig kulturel kontekst, der på én gang er præget af sekularisering og multireligiøsitet. Betegnelsen systematisk dækker over tre arbejdsformer: (1) Der arbejdes tematisk og problemorienteret, idet den indre sammenhæng i kristendommens grundlæggende tanker og livspraksisser undersøges (og eventuelle brudflader og problemer afdækkes). Teologernes Rusguide 23

(2) Der arbejdes i et komparativt perspektiv: Også fortidens tænkere forstås som nutidige samtalepartnere (selv om man er sig den historiske afstand bevidst), og kristendommen fortolkes i en stadig fornyet dialog med samtidens filosofi, kunst, videnskab og med ikke-kristne religionsformer. (3) Der arbejdes kritisk og konstruktivt, idet man spørger efter kristendommens nutidige relevans og udviklingsmuligheder, idet der udarbejdes sammenhængende og velargumenterede forslag til, hvordan kristen tro og tænkning (bedst) kan formuleres i dag, og hvordan en kristen etik og et kristent menighedsliv (bedst) kan udformes i dag. Eftersom den systematiske teologi ikke kun beskriver en bestemt foreliggende kristendom, men også udkaster normative forslag til, hvordan kristendommen kunne forstås og udvikles, skal man ikke regne med, at der kun findes én sand systematisk teologi. Kristendommen har lige fra apostlenes dage haft flere udformninger, og der har altid stået strid om kristendommens tolkning. Dette gælder også for for samtidsteologien. STUDIEADMINISTRATIONEN Studie- og eksamenskontoret I de tilfælde hvor forhold omkring undervisning og eksamen ikke kan løses via Selvbetjeningen på KUnet eller i Studentervejledningen, kan du kontakte Studieog Eksamenskontoret. Michelle Rommedahl, tlf. 3532 3603, Maj-Britt Johannsen, tlf. 3532 3601, eksamenskontoret@teol.ku.dk lokale 049 Studienævnskontoret varetager de daglige opgaver under Studienævnet. Dispensationsansøgninger til studienævnet vedr. studieaktivitet, udlandsophold, meritansøgning, eksamensforhold osv. afleveres til studienævnskontoret. Adresse: Studienævnet for Teologi, Købmagergade 44-46, st., vær. 050, 1150 København K. Bente Guldsborg, studienævnssekretær, fuldmægtig. Tlf: 3532 3606, studienaevnet@teol.ku.dk Ekspeditionstid: mandag-torsdag 10-12 samt efter aftale, lokale 050. Jesper Tang Nielsen, studienævnsformand. Tlf: 3532 3657, jtn@teol.ku.dk Træffes efter aftale, lokale 255. 24 Teologernes Rusguide

STUDENTERVEJLEDNINGEN Studentervejledningen er fakultetets StudenterService, hvor du kan få hjælp til KUnet, ID-kort, undervisningstilmelding, eksamenstilmelding, brugeroprettelse til PC, print og kopi faciliteter, og meget andet. Studentervejledningen ligger i stueetagen. Studie- og karrierevejledningen varetages af fire studerende (to for hhv. Afrikastudier og to for Teologi) i samarbejde med studienævnssekretariatet, den internationale vejleder og fakultetets AC-vejleder. Studie- og karrierevejlederne er underlagt tavshedspligt. Studerende er altid velkomne i træffetiden med store og små spørgsmål. Er der brug for en længere samtale, skal du aftale en tid i forvejen. Studievejledningens åbningstider (Efterårssemesteret 2013) Mandag-torsdag kl. 10:00-13:00. Fredag Lukket Åbningstiderne ændres løbende, se derfor: www.teol.ku.dk/studinfo/studievejledning (Hér kan du også se åbningstiderne for personlige samtaler) Studie- og karrierevejledere (Teologi) Louise Lysholm og Anders Martin Lauritsen. Købmagergade 46, stuen,1150 København K. Tlf.: 3532 3961 studievejleder@teol.ku.dk Vi vejleder om Studietekniske forhold som meritoverførsler, dispensationsmuligheder og eksamensregler. Overordnede problemstillinger vedr. tilrettelæggelse af studieforløb og projektorienterede forløb. Personlige og sociale problemer, der har indflydelse på studierne. Er problemerne af mere vidtgående karakter, kan der henvises til andre vejledningsinstanser. Overordnede problemstillinger vedr. overgangen fra studiet til erhverv, erhvervsmuligheder og arbejdsmarkedsregler. Der afholdes næsten kandidatmøder og karrierepræsentationer (Hvad-kan-jeg-blive-arrangementer). Du kan afhente eksemplarer af Fagbeskrivelser og litteraturvejledninger til hvert af fagene Folderen Skriftlige opgaver en regelguide i forbindelse med opgaveskrivningen. Teologernes Rusguide 25

Folderen Jeg vil ud Pjecer om eksamen, barsel, stress etc. fra Studenterrådgivningen Klagevejledning, specialevejledning og meget mere Du har følgende muligheder for udlandsophold i løbet af din studietid: Studieophold Praktikophold Feltarbejde Teologistuderende har rigtig gode muligheder for at studere et eller to semestre ved et udenlandsk universitet. Studieopholdet kan foretages uden studietidsforlængelse, hvis Studienævnet på forhånd har godkendt, at studieopholdet kan meritoverføres. De fag, du læser i udlandet, kan du evt. søge om at få meritoverført som BA-valgfag (15 ECTS) + et andet BA-fag (ca. 15 ECTS) på bacheloruddannelsen eller KA-valgfag (i alt 30 ECTS) på kandidatuddannelsen. Det er muligt at tage på to udlandsophold i løbet af studiet dvs. ét på bacheloruddannelsen og ét på kandidatud-dannelsen. Det er en god ide at planlægge et studieophold i god tid, gerne 1-2 år i forvejen. Opsøg den internationale vejleder og få råd og vejledning samt folderen Studieophold i udlandet. Der afholdes informationsmøde om ophold i udlandet hvert semester. Se opslag på fakultetet samt hjemmesidens kalender. Læs mere på uddannelsessiderne på KUnet og kontakt den internationale vejleder Mette Juhl Vedel, mjv@teol.ku.dk, tlf. 3532 3958, træffes efter aftale. Funktionsnedsættelse Oplever du vanskeligheder med at studere på samme vilkår som dine medstuderende? Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har for støtte eller dispensation? Mange studerende oplever på grund af en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, nedsat hørelse, svagt syn eller andre fysiske eller psykiske lidelser, et behov for støtte eller dispensation for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende. På hjemmesiden www.funktionsnedsat.ku.dk kan du læse mere om, hvilke muligheder du har på Københavns Universitet. Københavns Universitets SPS-enhed kan blandt andet hjælpe dig med: vejledning om Specialpædagogisk Støtte at afdække dine behov og muligheder for Specialpædagogisk Støtte at udfylde dit ansøgningsskema at tolke det svar du får på din ansøgning at få repareret/erstattet hjælpemidler der går i stykker, bliver stjålet m.m. vejledning om forlængelse af støtte. 26 Teologernes Rusguide

Fakultetets kontaktperson kan hjælpe og vejlede dig om lokale forhold i øvrigt, fx: lokaleforhold i forbindelse med undervisningen specifikke begrænsninger der kan have betydning for dine muligheder for at gennemføre konkrete uddannelser dispensationer i forbindelse med eksamen, studieaktivitetskrav, krav om maksimal studietid alternative studieplaner fagstøttepersoner, når du har fået bevilliget støtte. Kontakt Studentervejledningen, studievejleder@teol.ku.dk, tlf.: 3532 3961 STUDIEINFORMATIONER IT-brugerrum: Det Teologiske Fakultet har et IT-brugerrum for studerende. Lokalet findes ved aud. 2 og opgangen er i bagerste gård. Du skal henvende dig i Receptionen for at få en kode, der giver adgang til PC erne, scanner og printer. Fotokopier og print: Det teologiske bibliotek har på alle tre afdelinger fotokopi og print faciliteter, spørg bibliotekspersonalet efter brugeranvisninger. Du skal henvende dig i Receptionen for at blive oprettet som bruger. Vejledning til webpay findes på IT-afdelingens hjemmeside www.teol.ku.dk/om/it_indkoeb ID-kortet som alle studerende modtager ved studiestart, kan ved brug af pinkode give adgang til afdelingsbibliotekerne, til døren i porten i Købmagergade 44 samt til studenterfaciliteterne (fag-råd, IT-brugerrum m.m.) i Sct. Andreas bygningen, Købmagergade 44. Mister du ID-kortet, skal du henvende dig til ID-kortenheden i Nørregade 10, Museumshuset, 5.3.18, tlf. 3532 2757. Se mere på www.idkort.ku.dk Kursuskatalog: Hvert semester opdateres kursuskataloget med en oversigt over semesterets undervisning. Kursuskataloget kan findes via KUnet. Undervisningsmateriale: Underviserne kan vælge at anvende grundbøger, trykte kompendier eller elektroniske kompendier. Grundbøger anskaffer den studerende selv. Trykte kompendier købes hos Atheneum Academic Books, Nørregade 6. Elektroniske kompendier ligger i Absalon. Bokse: Bokse til opbevaring af bøger og andet findes på alle etager. Bokse kan lejes flere semestre ad gangen hos www.elevskab.dk mod betaling. Det trådløse netværk: Der er adgang til trådløst netværk på fakultetets biblioteker. Vejledning til installation af det trådløse netværk findes på ITafdelingens hjemmeside www.teol.ku.dk/om/it_indkoeb. Receptionen udlåner pt. også cd ere til installationshjælp. Teologernes Rusguide 27

Læsepladser: Der findes læsepladser på biblioteket. Læs mere herom på bibliotekets hjemmeside www.teol.ku.dk/bibliotek/laesepladser Log-in til KUnet og udsnit af KU e-mail KUnet: På KUnet kan du få adgang til fælles it-systemer, tjekke din e-mail, danne dig et overblik over hvad der sker på universitetet, dele viden med medstuderende i dine grupperum eller finde de seneste regler og vejledninger. Vejledning om intranettet findes på hjemmesiden intranetguide.ku.dk KU e-mail: Alle studerende får tildelt en KU e-mail- og kalenderprogram. Det er baseret på Microsoft Exchange, og på intranettet vil webmailen have det velkendte Microsoft Outlook design. Al elektronisk information fra fakultetet og universitetet vil blive sendt til den studerendes KU e-mail. Absalon: Københavns Universitets læringsplatform på nettet, og flere og flere af vore undervisere bruger Absalon aktivt i undervisningen. Du får adgang til Absalon via KUnet. Vejledning til Absalon findes på hjemmesiden wbl.ku.dk/absalon_forside Udsnit af KUnet 28 Teologernes Rusguide

BIBLIOTEKSSEKTIONEN Fakultetets bibliotek er spredt på 3 etager, ud mod Købmagergade. Bibliotek for Kirkehistorie på 1. sal, Bibliotek for Bibelsk Eksegese på 2. sal og Bibliotek for Systematisk Teologi på 3. sal. Almen Læsesal ligger på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese (vær. 210). Søren Kierkegaard Biblioteket har adresse på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Vartov, Farvergade 27D. Biblioteket er et præsensbibliotek fortrinsvis for lærere og studerende, og der er intet hjemlån. Bøgerne kan dog lånes internt til lærerkontorer og læsepladserne i Købmagergade 44-46. Bibliotekarerne har kontorer på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese: Michael Svendsen Tlf: 3532 3699, msv@teol.ku.dk, vær 203 Henrik H. Laursen Tlf: 3532 3701, hhl@teol.ku.dk, vær 201 Archana Sharma Tlf: 3532 3699, ash@teol.ku.dk, vær 202 Træffetid: Mandag til fredag mellem kl. 9 og 15. Hjemmeside: www.teol.ku.dk/bibliotek. Her finder du mange elektroniske resourcer, som du også har adgang til hjemmefra. Adgang: Studiekortet giver adgang til biblioteket samt studenterfaciliteterne. Gæstekort udleveres efter anmodning hos bibliotekarerne. Låneregler: Bøgerne kan ikke lånes med hjem. Bøgerne kan lånes internt til en af de mange læsepladser på biblioteket. Når du låner en bog, skal du markere med en låneseddel på bogens plads. Sedlen skal være udfyldt med præcis og udførlig låneinformation - husk opstillingssignatur. Lånetiden er 2 mdr., hvorefter lånet skal fornys. Bøger, som anbefales i forbindelse med undervisningen, sættes ofte på semesterhylde i lærerens navn. Bøgerne står således samlet og der tillades kun dagslån fra disse hylder. Læsepladser anvises i begyndelsen af hvert semester efter ansøgning enten pr. e-mail, bs@teol.ku.dk. Tidsfristerne for disse annonceres i god tid med en fællesmail - husk at læse din officielle KU-mail eller sørg for at få den omdirigeret Læsepladser skal aktivt fornys hvert semester. En læseplads deles som regel med Teologernes Rusguide 29

andre og er således en base for boglån, men ikke en reserveret plads. Specialeskrivere kan få deres eget bord. Alle har ret til at sætte sig ved et ledigt bord. Derfor skal man også rydde op efter sig. Kopiering finder sted på kopimaskinerne på etagerne. BIBLIOTEKER NÆR KØBMAGERGADE De fleste bøger, man får brug for på studiet, kan findes på fakultetets egne biblioteker, men bøgerne kan ikke lånes med hjem, og de kan være optaget af andre. Derfor kan det være nødvendigt at bruge andre biblioteker. Der findes flere i nærheden af Købmagergade: Det Kongelige Bibliotek, Slotsholmen Den sorte diamant Nationalbibliotek, alment humanistisk forskningsbibliotek, fakultetsbibliotek for teologi Søren Kierkegaards Plads 1, tlf. 3347 4747 Åbningstider: mandag-fredag 9-18, lørdag 10-14 Man kan låne bøger ud af huset på almindelige biblioteksvilkår, hvis bøgerne er yngre end 100 år. Bliver en bog hjemkaldt, skal den afleveres inden for tre dage. Almindelig lånetid er 2 måneder. Det er nemmest at slå bøgerne op og bestille dem på www.kb.dk, hvorfra man kan bestille dem til afhentning i Den sorte diamant eller på Gothersgade 140 eller Njalsgade 80. Det Kongelige Bibliotek, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Gothersgade 140, tlf.: 3347 4781 Åbningstider: mandag-fredag 8-22, lørdag og søndag 10-16 Det Kongelige Bibliotek, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Njalsgade 112, tlf.: 3347 5235 Åbningstider: mandag-torsdag 8-22, fredag 8-18, lørdag 10-16 Sankt Andreas Bibliotek Speciale: Den Romersk-Katolske Kirke Gl. Kongevej 15 (overfor Planetariet), tlf.: 3355 6090 www.sanktandreasbibliotek.dk Åbningstider: mandag og onsdag-fredag 10-16, tirsdag 10-17:30 (lukket alle dage mellem 12-13) Københavns Kommunes Hovedbibliotek Krystalgade 15, tlf.: 3373 6060, www.bibliotek.kk.dk Åbningstider: mandag-fredag 10-19, lørdag 10-14 30 Teologernes Rusguide

BOGHANDLERE NÆR KØBMAGERGADE Hos de fleste boghandlere i Københavns indre by kan man mod forevisning af studiekort få 10 % rabat på studierelevante bøger. Den følgende oversigt giver henvisninger til de mest brugte boghandlere med teologisk stof. Det skal dog nævnes, at det kan være svært at finde de bøger, man skal bruge, og ofte på egen hånd må der søges videre hos byens mange andre boghandlere og antikvariater. Atheneum Academic Books I Akademisk boghandel i Nørregade finder man et bredt udvalg af litteratur inden for filosofi, tekstteori, almen historie, sociologi, psykologi, filologi, lingvistik og hvad man ellers måtte få brug for af teologiske hjælpediscipliner. Det er i Atheneum, at de kompendier, der trykkes specifikt til undervisningen skal købes. Nørregade 6, tlf.: 3312 6970, www.academicbooks.dk Åbningstider: mandag-fredag 10-18, lørdag 10-15 Arnold Busck International Boghandel A/S Boghandelen har et stort udvalg af teologisk litteratur, og ekspedienterne er altid villige til at be-stille de bøger hjem, man måtte have brug for. Alle studerende får 10 % rabat på faglitteratur ved fremvisning af studiekort. Købmagergade 49, tlf.: 3373 3500, www.arnoldbusck.dk Åbningstider: mandag 10-18, tirsdag-torsdag 9.30-18, fredag 9.30-19, lørdag 10-16 Bethesdas Boghandel Bethesdas Boghandel på Israels Plads er byens eneste egentlige teologiske boghandel. Der er et stort udvalg af både klassiske og nyere teologiske værker, og specielle bøger bestilles gerne hjem. Alle studerende får 10 % rabat på faglitteratur ved fremvisning af studiekort. Rømersgade 17, tlf.: 3313 1717, www.bethesdas.dk Åbningstider: mandag 10-17.30, lørdag 10-13 Det Danske Bibelselskabs Boghandel Bibelselskabets Boghandel har nogle gode tilbud til teologistuderende: Den tilbyder de hebraiske og græske grundtekster med hele 50 % studierabat. Derudover har boghandlen et bredt udvalg af bibler, ordbøger, grundbøger, kommentarer og teologiske lærebøger. Og hvad boghandelen ikke har på lager, skaffes gerne hjem til meget fordelagtige priser. Endvidere ydes studierabat mod forevisning af studiekort. Boghandlen findes kun på nettet, www.biblia.dk Antikvarboghandlere I den indre by ligger en del klassiske og traditionsrige antikvariater, særligt i Fiolstræde. De er værd at besøge jævnligt. Her kan man ofte finde gode, nyttige og interessante bøger - og der kan spares mange penge ved at købe brugte bøger til studiet. Og vær opmærksom på hollandsk bogmarked i Helligåndshuset på strøget nogle gange om året. Prøv også på nettet, f.eks. www.antikvariat.net, hvor der er gode søgefunktioner til Københavns antikvariater. Teologernes Rusguide 31

Opslag på fakultetets gange og opslagstavler Man kan med fordel altid se efter opslag på opslagstavlerne rundt omkring i huset, indenman begiver sig hen til boghandleren. Nogle studerende sætter deres bøger til salg efter eksamen, og der er stor sandsynlighed for, at det netop er de bøger, du skal bruge. ØKONOMI Statens Uddannelsesstøtte Det teologiske studium berettiger til SU. Denne og generelle oplysninger om SU kan søges online på www.su.ku.dk, eller ved personlig henvendelse på SUkontoret for Københavns Universitet. Fiolstræde 1, tlf.: 3314 1536. Åbningstid for personlig henvendelse: Mandag-fredag 10-15, har du direkte spørgsmål til din SU kan disse rettes til: SU-styrelsen, Danasvej 30, tlf.: 3326 8600. Åbningstider: Mandag-fredag 10-15 Studenterøkonomivejledningen Du kan bruge SØ-vejledningen, hvis du f.eks. har brugt dine muligheder for støtte gennem SU, hvis økonomi, boligproblemer mv. er blevet et stort problem, eller hvis du generelt har brug for at få overblik over din situation. Henvendelse kan selvfølgeligt altid foregå anonymt. Fiolstræde, tlf.: 3532 3899 Træffes efter aftale - ring eller mail: sa-studoekon@adm.ku.dk Legater Legater og stipendier fra private fonde står omtalt i forskellige legathåndbøger, som kan købes hos boghandlere eller lånes på biblioteket. Desuden opslås ledige legater ofte på opslagstavler på Det Teologiske Fakultet og i Universitetsavisen eller på KUnet. Det kan betale sig at søge! Læs mere på: www.teol.ku.dk/studinfo/legater eller www.su.ku.dk/legater Erhvervsarbejde Hvis du modtager SU, skal du passe på din erhvervsindtægt, for ellers kan du miste din SU. Det er generelt ikke tilrådeligt at arbejde mere end halv tid, idet studietiden kan blive unødvendigt forlænget, hvis du bruger for megen tid på erhvervsarbejde. Hvor meget du kan tjene kan du se på www.su.dk 32 Teologernes Rusguide

BOLIGFORHOLD De fleste studerende har meget svært ved at finde et sted at bo. Er du boligløs ved studiestarten, kan nedenstående adresser måske hjælpe dig. Tietgenkollegiet, fælleskøkken Kollegier Mange studerende vælger at bo på kollegium, og der er adskillige at vælge imellem. Et kollegieværelse koster fra ca. 2100,- kr. om måneden, afhængigt af værelsets stand og om der er eget bad, kogeniche etc. En kollegiegang består som regel af 10-15 værelser. En fordel ved at bo på kollegium er det liv og fællesskab, der etableres blandt beboerne på gangen. Især for de studerende, der kommer fra provinsen, er det at bo på kollegium en god måde hurtigt at få en ny vennekreds på. Desværre er der ofte venteliste på kollegieværelser - så søg i god tid! De fleste kollegieværelser søges gennem: CIU/DIS Centralindstillingsudvalget: www.ciu.dk Kollegiernes kontor i København: www.kollegierneskontor.dk/kkik.htm Se også Ungdomsboliger: www.ungdomsboliger.dk Private værelser Du kan leje et værelse med adgang til køkken og bad/toilet. Hvis du vil være sikker på kvalitet og husleje, kan du henvende dig til: Ungdomsinformationens boligformidling, som primært formidler værelser - dog kun til personer på 30 år og derunder. Men der er korttidsfremleje i op til 6 måneder uden aldersbegrænsning. Formidling sker kun ved personlig henvendelse: Rådhusstræde 13, tlf.: 3373 0650, www.ui.dk Mandag-onsdag 11-16, torsdag 11-18, fredag 11-14 Kollektiver Hvis du/i vil finde et hus eller en lejlighed til et kollektiv, er avisannoncer vigtige, hold jer eventuelt opdateret på aviser som den blå avis: www.dba.dk eller i universitetsavisen: www.universitetsavisen.ku.dk Teologernes Rusguide 33

UNIVERSITETETS OG FAKULTETETS STYRELSE Universitetsledelsen: Universitetsbestyrelsen Rektoratet og universitetsdirektør (direktion) Ledelsesteam (dekaner og direktion) Universitetssenat Fakultetsledelsen: Dekanatet Ledelsesgruppe (dekanat, studieledere, afdeling- og centerledere og administrationsledere) Akademisk Råd Studienævnene Afdelingerne (Afd. for Kirkehistorie, Bibelsk Eksegese og Systematisk Teologi.) Universitetsbestyrelsen Bestyrelsen er den øverste ledelse på universitetet. Bestyrelsen står for godkendelse af universitetets budget, vedtægter, strategisk ledelse, ansættelse af rektor mv. Den består af seks eksterne medlemmer, to studerende, to undervisere og en teknisk-administrativ person. Bestyrelsesformanden vælges mellem de eksterne medlemmer. For tiden bestrider dr.med. og administrerende direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen posten. Rektor Universitetet ledes af rektor, som er ansat af bestyrelsen. Professor Ralf Hemmingsen er Københavns Universitets nuværende rektor. Rektor ansætter de seks dekaner som ledere af de seks fakulteter: det teologiske, samfundsvidenskabelige, juridiske, sundhedsvidenskabelige, natur- og biovidenskabelige og det humanistiske. Universitetssenat Købehavns Universitets Senat er KUs rådgivende organ. Senatet består af repræsentanter fra alle fakulteter, der vælges af og blandt fakulteternes Akademiske Råd. Derudover består senatet af rektoratet (rektor og de to prorektorer), universitetsdirektøren og de seks dekaner. Senatet rådgiver rektor, ledelsesteamet og universitetsbestyrelsen om alle sager vedr. universitetsområdet. Det gælder fra undervisning til forskning, samt fælles KU-regler osv. I 2013 har Det Teologiske Fakultet følgende valgte medlemmer af Senatet: Kommunikationsmedarbejder Anne Rahbek, professor Niels Henrik Gregersen og stud.theol Anders Martin Lauritsen. Dekan Dekanen er leder af fakultetet. Dekanen på Det Teologiske Fakultet er professor, dr.theol Kirsten Busch Nielsen. Dekanen fastlægger budgettet og har det overordnede ansvar for fakultetet. 34 Teologernes Rusguide

Ledelsen: Kirsten Busch Nielsen, dekan Tlf.: 3532 3602, kbn@teol.ku.dk Jesper Tang Nielsen, konst. prodekan Tlf: 35323657, jtn@teol.ku.dk Niels Christian Tolvang-Nielsen, sekretariatschef Tlf: 3532 3605, nct@teol.ku.dk Akademisk Råd Akademisk Råd på teologi består af fire valgte undervisere og to studerende, samt dekanen. Udover disse deltager der også repræsentanter fra TAP erne, samt fakultetets ledelse. Akademisk Råd opgave er dels at rådgive dekanen om den interne fordeling af bevillinger, forskning, uddannelse og planer for vidensudveksling samt at indstille til bedømmelsesudvalg i (VIP-) ansættelsessager og tildele ph.d.- grader, doktorgrader og priser. 2013 har Akademisk Råd følgende medlemmer: professor Niels Henrik Gregersen, professor Lauge O. Nielsen, professor Gitte Buch-Hansen, centerleder, lektor Stig Jensen, stud.theol Michael Hvistendahl Munch, stud.theol Anders Martin Lauritsen og dekan, professor Kirsten Busch Nielsen. Studienævn Studienævnet på teologi består af tre valgte undervisere og tre valgte studerende. Studienævnet bestemmer inden for de gældende regler, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Her planlægges undervisningstilbud, og her er ansvaret for studie- og eksamensordninger osv. Desuden behandles alle dispensationsansøgninger fra de studerende, der ønsker at gøre noget andet, end de almindelige bestemmelser foreskriver. Studienævnet skal løbende evaluere undervisningen og har i øvrigt høringsret ved evt. fastsættelse af nye generelle regler for uddannelsen. I 2013 har Studienævnet følgende medlemmer: Professor, studieleder Jesper Tang Nielsen (formand), professor Mette Birkedal Bruun, professor Bent Flemming Nielsen, stud.theol. Christine Damgaard Jensen (næstformand), stud.theol. Bo Chen og stud.theol. Aske Emil Olsen. Afdelingerne Hver afdeling ledes af en afdelingsleder i det daglige. Underviserne på afdelingen udgør afdelingens bestyrelse. I afdelingsbestyrelserne har fagrådet på teologi to valgte medlemmer. På afdelingen anskaffes bøger til bibliotekerne og arrangeres gæsteforelæsninger. På afdelingerne foregår yderligere detailplanlægningen af undervisningen, før undervisningsplanen sendes til godkendelse i Studienævnet. Teologernes Rusguide 35

Afdeling for Kirkehistorie (1. sal) www.teol.ku.dk/akh Afdelingsleder: Carsten Selch Jensen Afdeling for Bibelsk Eksegese (2. sal) www.teol.ku.dk/abe Afdelingsleder: Heike Omerzu Afdeling for Systematisk Teologi (3. sal) www.teol.ku.dk/ast Afdelingsleder: Jakob Wolf VIP-service (fælles for hele fakultetet) Lokale 151, 1. sal 3532 3610 sekr@teol.ku.dk Centre i tilknytning til Det Teologiske Fakultet Center for Afrikastudier Købmagergade 46, 4. sal, Postboks 2164, 1150 København K. Tlf. 3532 2585, fax: 3532 2590 cas@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/cas Centerleder: Stig Jensen Søren Kierkegaard Forskningscentret Farvergade 27 D, Vartov, 1463 København K Tlf. 3376 6900 sek@sk.ku.dk www.skc.ku.dk Centerleder: Pia Søltoft Center for Studiet af Bibelens Brug Købmagergade 46, 2. sal, Postboks 2164, 1150 København K. Tlf.3532 3645 akg@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/afd/csbb Centerleder: Gitte Buch-Hansen 36 Teologernes Rusguide

Center for Naturalisme og Kristen Semantik Købmagergade 44-46, 1150 København K. tep@teol.ku.dk, nhg@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/afd/cncs Centerledere: Troels Engberg-Pedersen og Niels Henrik Gregersen Center for Kirkeforskning Købmagergade 44-46, 1150 København K Tlf.: 35 32 37 16 hri@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/afd/cfk Centerleder: Hans Raun Iversen Ritualcentret Købmagergade 44-46, 1150 København K Tlf.: 35 32 36 21 nhp@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/afd/cskmr Centerleder: Nils Holger Petersen Forskningsprojektet Solitudes Withdrawal and Engagement Købmagergade 44-46, 1150 København K Tlf.: 35 32 36 62 mbb@teol.ku.dk www.teol.ku.dk/solitudes Projektleder: Mette Birkedal Bruun Teologernes Rusguide 37

UNDERVISERE OG DERES FORSKNINGSOMRÅDER Adresse, tlf. og træffetider kan findes på www.teol.ku.dk Afdeling for Kirkehistorie Afdelingsleder: Carsten Selch Jensen Professorer: Steffen Kjeldgaard-Pedersen: Lauge O. Nielsen: Mette Birkedal Bruun: Tine Reeh: Anna Vind: Adjungeret professor: Peter Balslev-Clausen: Lektorer: Ninna Jørgensen: Nils Holger Petersen: Lov, frihed og kirke i Luthers teologi, nyere tysk, dansk og finsk Luthertolkning, dialektisk teologi, Tidehverv. Middelalderens kirke- og teologihistorie, særligt i Frankrig; desuden 1600 og 1700-tallets teologiog idéhistorie. Cistercienserordenens tekster i 1100- og 1600-tallet, Histo-rieopfattelse, Reformtanken. 20. århundredes kirkehistorie. Dansk kirkehistorie. Historiografi. Lutherreception. Grundtvigreception. Forholdet mellem kristendom og kultur især i det 20. århundrede. Reformationshistorie. Luthers teologi og moderne Lutherreception. Salme- og liturgihistorie med hovedvægten på dansk salmehistorie, særligt reformationstiden, Kingo, Ingemann og Grundtvig. De ti bud i den kirkelige tradition, Luthers prædiker og Vesterlandsk mystik som genstand for moderne beskæftigelse. Middelalderliturgi, -musik og -drama, med særligt henblik på forholdet mellem teologi og musik i kirkehistorien. 38 Teologernes Rusguide

Carsten Selch Jensen: Niels Kastfelt: Carl Axel Aurelius: Senmiddelalderens og reformationstidens religiøse liv og fattigforsorg, korstog og kristianisering i høj- og senmiddelalder, særligt i de baltiske lande. Afrikas kirkehistorie, ikke-europæisk, kirkehistorie, missionshistorie, historieteori og historiografi Sprog, tro og religion, kirkekunst, Reformationen og svensk kirkehistorie. Undervisningsadjunkt: Eva Louise Lillie. Afdeling for Bibelsk Eksegese Afdelingsleder: Heike Omerzu Professorer: Troels Engberg-Petersen, NT: Jesper Høgenhaven, GT: Niels Peter Lemche, GT: Mogens Müller, NT: Heike Omerzu, NT: Jesper Tang Nielsen, NT: Gitte Buch-Hansen, NT: Moderne fortolkningsteori, NT i den jødiske og græsk-romerske kontekst og den tidlige kristne formaning. Qumran, Dødehavsskrifterne. Det gamle Israels historie, religion og kultur; navnlig GT som et skrift mellem teologi og historie. Den græske oversættelse af GT, forholdet mellem NT og GT, NT s tilblivelse og den ældste kristendoms historie. Det lukanske dobbeltværk, forholdet mellem den tidlige kristendom og det romerske imperium, kristologi. Johannesevangeliet, Aristoteles og Joh, antik og rabbinsk jødedom, moderne kristendomsfortolkning i film og fjernsyn. NT i dets filosofiske kontekst, nytestamentlig kønsforskning. Teologernes Rusguide 39

Anne Gudme, GT: Thomas Hoffmann: Lektorer: Søren Holst, GT: Ingrid Hjelm, GT: Undervisningsadjunkt: Karen Martens: Eksilideologi i GT, død og begravelse i GT, gammeltestamentlig religion, ritualer i GT, ritualteori, gavegivning og magi i GT. Koranstudier Fortolkningen af GT og den jødiske baggrund for kristendommen, prim. i Dødehavsrullerne, herunder de teologiske forestillinger og det hebraiske sprog. Litterære læsninger, Israels historie, forholdet mellem jøder og samaritanere, samt samaritansk historie og litterære traditioner. Hebraisk Afdeling for Systematisk teologi Afdelingsleder: Jakob Wolf Professorer: Arne Grøn, ER: Kierkegaard, Hegel og subjektivitetsforskning. Niels Henrik Gregersen, DO: Luthers teologi, forholdet mellem videnskab og religion. Kirsten Busch Nielsen, DO: Teologisk antropologi, syndslære, ekklesiologi, sakramentslære, især nadverlære, Dietrich Bonhoeffers teologi, økumenisk teologi. Claudia Welz, ER: Etik, religionsfilosofi, hermeneutik, Kierkegaard, tysk og fransk fænomenologi, jødisk religionsfilosofi. Bent Flemming Nielsen, DO: Interpretationen af Karl Barths teologi. Moderne performative ritualteorier. Prædikenen som kommunikativ begivenhed. Marlene Ringgaard Lorensen, PT: Prædikenlære (Homiletik). 40 Teologernes Rusguide

Christine Svinth-Værge Pöder, DO: Karl Barths teologi. Lutherreception i det 20. århundredes reformationsteologi. Iben Damgaard, ER: Kierkegaard. Kierkegaards gendigtning af bibelske figurer. Synlighed og transcendens i religions, kunst og etik. Adjungeret professorer: Lisbet Christoffersen, PT: George Linsley Pattison, ST: Lektorer: Hans Raun Iversen, PT: Carsten Pallesen, ER: Jakob Wolf, ER: Anders Holm, PT: Undervisningsadjunkt: Peter Busch-Larsen: Kirke- og religionsret. Kierkegaard, billedkunst og religion; russisk religiøs tankegang især hos Dostojevskij, eksistentialisme, teologi og moderne europæisk tænkning. Kirkeforståelse i folkekirken. Ritualernes teologi og terminologi i ordinationen i kirkerne i norden. Kirke, stat og individer i et multireligiøst samfund. Forholdet mellem det bibelske ord og teologien på en ene side og den moderne forståelse af Gud, menneske, verden og samfund på den anden. Den dialektiske evaluering af naturlig teologi. Skabelsesfiloso-fi og darwinisme. Bio-etik. Kierkegaard og Grundtvig. Almen Filosofi og Etik & Religionsfilosofi. STUDENTERORGANISATIONER OG FORENINGER Det Teologiske Fagråd: Fagrådets mål er demokratisk at repræsentere alle teologistuderende. Vi arbejder med studiets faglige forhold og det sociale miljø på fakultetet, og målsætningen er at sikre gode uddannelsesmæssige rammer for alle. Fagrådet er en del af Studenterrådet, som forener den fælles studenterpolitik på universitetet. Fagrådet har repræsentanter i de styrende organer på fakultetet: Studienævnet, Akademisk Råd og afdelingsbestyrelserne og forsøger gennem disse at påvirke dagligdagen på studiet. Vi har eget lokale i Købmagergade 44. Hér har vi et arkiv med dokumenter tilbage til oprøret i 1968 og en totalmodel af fakultetet i miniatureudgave fra en kampagne mod fakultetets udflytning til Amager. Og når vi holder møder, foregår det rundt om det store gamle konsistoriebord, som universitetets ledelse tidligere brugte som mødebord. Teologernes Rusguide 41

Vi holder møde en fast ugedag kl. 12. (Hold øje med opslag!) Alle er velkomne! Kontakt: fagrådsformand Anders Martin Lauritsen; anders.martin.lauritsen@hotmail.com www.facebook.com/fagraadetteo eller www.twitter.com/fagraadetteo Studenterrådet: Indflydelse på dit studium bliv en aktiv studerende. I øjeblikket forandres Københavns Universitet med en stor hastighed. Forandringer, der vil få store konsekvenser for vores økonomi, eksamener og mulighed for fordybelse på vores studium. Flere store problemer dominerer Københavns Universitet lige nu, som vi studerende skal forholde os til. Brugerbetaling, Demokrati og Pres på ansatte og studerende. Som studerende kan vi heldigvis være med til at vende denne udvikling og skabe et moderne demokratisk universitet med lige muligheder for alle. Det kræver at vi som studerende engagerer os i vores uddannelser ved at organisere os på vores fag og på universitetet i det hele taget. Det Teologiske fagråd er det lokale elevråd som det kaldes på universitetet og Studenterrådet er samlingen af fagråd, som repræsenterer de studerende overfor ledelsen på KU. Vi har kun magt i kraft af aktive studerende, der vil gøre en forskel. Studenterrådet ønsker dig velkommen til Københavns Universitet. www.srku.dk Arken: Arken er Det Teologiske Fakultets studenterblad. I Arken er det muligt at følge med i, hvad der rører sig på fakultetet, hvad angår såvel teologi som studiemiljø. Nye redaktionsmedlemmer med lyst til at skrive, redigere og layoute er velkomne. Det er også muligt for enhver, der har lyst dertil, at bidrage med et indlæg. Du skal blot kontakte redaktøren. Arkens adresse: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København K Alle interesserede er velkomne, kontakt Troels Bering: troels.bering@gmail.com Arken er gratis og udkommer ca. to gange per semester. Det kan findes ved receptionen, i kantinen, i kælderbaren og lignende strategiske steder. Baren: Fredagsbaren er et godt sted at være social her kan man møde masser af forskellige teologistuderende, både på den ene og den anden side af disken. Baren drives af studerende, som sørger for at alt det praktiske er i orden til hvert bararrangement. Arbejdet i baren er frivilligt, men hvert år belønnes medlemmerne for deres store indsats med en weekendhyttetur og derudover får de medlemsrabat på drinks, shots og visse øl. Når man er med i baren forpligter man sig på at tage tre vagter pr. semester en åbnevagt (14-18), en lukkevagt (22-02) og en vagt efter eget valg. Derudover findes der også en lappevagt (18-22.) Den første fredag i hver måned lukker baren senere som regel ved tre-halv fire tiden. Som barmedlem skal man også komme til barmøderne hold øje med opslag. Barens bestyrelse består af en formand, næstformand, indkøber og kasserer. Hvert semester er der forskellige arrangementer i forbindelse med fredagsbaren, nogle gange af faglig karakter (Faglig Fredag), andre gange er der bands der optræder. 42 Teologernes Rusguide

Det Teologiske Fakultet, kantinen Teologernes Rusguide 43

Bartenderne kan også planlægge forskellige temaer, som for eksempel kan sætte præg på musikvalget, drinks eller eventuelt udklædning. Du får mere information om Teobar i introugen! Kantinen: Kantinen er medlemsdrevet forening for teologistuderende. Vi har åbent mandag til fredag ca. kl. 9:15 til 13:45. Vores varme ret til kun 25 kr. er et hit. Herudover kan du købe kaffe/the (4,-), bolle med ost (8,-) og tit også kage og guf. Mange bruger os til lektielæsning mv. Kom og hyg med os i dejlige, røgfrie lokaler. Medlemskab pr. semester: 25 kr. På gensyn. Filmklubben: Filmklubben er en klub startet af en gruppe af studerende, der elsker film - og gerne film i alle genre. Klubben og alle dens medlemmer mødes derfor den sidste onsdag i hver måned kl. 19, hvor du i kælderen i Købmagergade 46 kan se film med alle de andre studerende. Filmene ledsages hver gang af et kort oplæg fra en underviser eller en studerende, der giver en teologisk vinkel til filmen, hvis det altså kan lade sig gøre - for tag ikke fejl, filmene er i alle genre! Hold øje med plakaterne på opslagstavlerne! Medlemskab koster 30 kr/semester, der betales ved indgangen og der vil være minimum to film i semesteret. Ved spørgsmål eller andet skriv til: teologiskfilmklub@gmail.com Og meld dig ind i vores Facebookgruppe: Teologisk film- og Projektorklub. Handicappede Studerende og Kandidater: Handicappede Studerende og Kandidater (HSK) er en forening, der blev dannet i februar 1992. Foreningens primære formål er at varetage handicappede studerendes og kandidaters interesser. På nuværende tidspunkt har den ca. 70 medlemmer, der fordeler sig ligeligt mellem studerende og færdiguddannede. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft og har åbent for råd og vejledning mandag, onsdag og fredag kl. 10-12. Njalsgade 130, lokale 24.0.50, 2300 Kbh. S. Tlf.: 3532 9101, www.hsknet.dk Studenterkredsen: Studenterkredsen (i daglig tale kaldet Kredsen) blev dannet i 1888 under navnet Frisindet Diskussionsforening. I Kredsens program kan man læse følgende formulering, som er det eneste, der er nedskrevet på papir om dens formål: På tværs af akademiske faggrænser og i tilknytning til den grundtvigske højskoletradition ønsker Studenterkredsen gennem foredrag og diskussion at skabe et forum for de tilværelsestydninger, der præger den aktuelle debat. I praksis betyder det, at Kredsen hvert semester afholder foredrag med efterfølgende diskussion i afslap-pede omgivelser. Foredragene foregår altid i Vartov, Farvergade 27 (som regel torsdag kl. 20). Ud over disse foredrag afholder Kredsen årligt et sommermøde på en af landets højskoler. Opslag om de enkelte foredrag og program for semesteret vil være at finde på universitetets centrale opslags-tavler. Se også: www.studenterkredsen.dk Studentermenigheden i København er et folkekirkeligt initiativ, som er åbent for alle studerende på de videregående uddannelser i København. I løbet af semestret afholdes forskellige arrangementer, som strækker sig fra 44 Teologernes Rusguide

studentergudstjenester, dyrkelse af ølkultur, studieture, forfatteraftener, studiekredse, filmaftener, fester til foredrag. Studentergudstjenesterne afholdes hver fredag kl. 12.15 i Trinitatis Kirke, hvor det er studerende, der prædiker. Efterfølgende er der frokost i Studentermenighedens egne lokaler i Indre By. Planlægningen af semestrets arrangementer varetages af Studentermenighedens bestyrelse, som er et godt sted at få organisatorisk erfaring og ikke mindst indflydelse på, hvad der skal foregå. Der er tre studenterpræster tilknyttet Studentermenigheden. Præsterne tager sig af personlige samtaler, kirkelige handlinger, og de er også med i bestyrelsen. I Indre By der fortrinsvis dækker det Juridiske-, det Samfundsvidenskabelige- og det Teologiske Fakultet er Stefan Lamhauge Hansen studenterpræst. Studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen St. Kannikestræde 8, 2, 1169 Kbh. K Tlf.: 33140183, slh@rundetaarn.dk www.studenterpraesterne.dk Søren Kierkegaard Selskabet: Søren Kierkegaard Selskabet blev grundlagt i 1948 for at vække og videreudvikle interessen for Søren Kierkegaards værk, samt for at medvirke til at fremme vekselvirkningen mellem Kierkegaard forskning og den bredt folkelige interesse for Kierkegaards tanker. Selskabets primære aktivitet er afholdelsen af syv som regel meget velbesøgte foredrag om året, altid på dansk og med efterfølgende diskussion. Foredragene finder sted den sidste torsdag i måneden i Kældercafeen på det Teologiske Fakultet. Foredragene Møderne er gratis for medlemmer. Kontingent for kalenderåret: 180,- kr., studerende: 90,- kr. Gæstebilletter 30,- kr. Program og andre Kierkegaard tilbud rundsendes pr. mail, hvis man skrives sig på vores mailingliste. Webside: www.kierkegaardselskabet.dk. Formand er studenterpræst Birgitte Kvist Poulsen, bk@hum.ku.dk og sekretær er Thomas Fauth Hansen, kierkegaardselskabet@hotmail.com Kubulus: Alumneforeningen Kubulus Netværk, fællesskab og arrangementer - kun for KU-studerende Når du åbner døren til dit studieliv på Københavns Universitet, træder du ind i et fællesskab, der rækker videre end dit fag. Det omfatter alle, der læser på eller har en grad fra universitetet. Kubulus Københavns Universitets alumneforening er med til at skabe rammerne for dette fællesskab. Kubulus er et mødested for nuværende og gamle studerende, og du kan benytte dig af vores tilbud lige fra din studiestart. Kubulus har en bred vifte af aktiviteter. Som ny studerende kan du som medlem bl.a. netværke med andre studerende og alumner fra hele KU samt deltage i aktuelle debatarrangementer med prominente oplægsholdere, der giver dig friske input. I forbindelse med studiestart 2013 laver vi særlige arrangementer for nye studerende og medlemmer. Vær med fra dag 1. Medlemskab er gratis. Læs mere om Kubulus og få adgang til vores medlemstilbud og aktiviteter: www.kubulus.ku.dk Teologernes Rusguide 45

Teologisk Forening Den Teologiske Alumneforening: I Teologisk Forenings regi arrangeres i løbet af semesteret en række interessante foredrag. Det er blandt andet her, man får noget at vide om det teologiske arbejde både inden og uden for fakultetets mure. Og sidst - men absolut ikke mindst - arrangerer Teologisk Forening hvert år i december måned den legendariske julefest, som næsten alle teologistuderende deltager i, med julerevy (se nedenfor). Foredragsmøderne finder sted tirsdage kl. 19:30 i kældercafeen, Købmagergade 44, 1150 København K. Formand: professor Gitte Buch-Hansen, gbh@teol.ku.dk Teologisk julerevy: Kalenderåret sluttes traditionen tro med Teologisk julefest, hvor en del af aftenens underholdning består i årets revy. Har du skjulte scenetalenter? Eller en revyforfatter i maven? Så er der mulighed for at krydre den søde julemåned med at gøre grin med Gud og hvermand! Hold øje med opslagstavlerne i løbet af november, hvis du har lyst til at være med. Og kom ellers til festen og se Det Teologiske Fakultet fra en helt anden side. TrosForum: TrosForum er et foredrags og debatforum, der ønsker at være et forum for diskussion og foredrag om indholdet af den kristne tro. I TrosForum tales der normativt frem for deskriptivt. TrosForum ønsker en levende og åben debat med mange forskellige tilgange til den kristne tro. Oplæggene/foredragene bliver holdt af ansatte ved Det Teologiske Fakultet, cand.theol er, folkekirkepræster, præster fra andre kirkesamfund og andet troende godtfolk. Nogle gange vil der være en oplægsholder, andre gange to med forskellige tilgange og holdninger. Samuel Madsen, tlf. 61703093 Universitetsradioen: Universitetsradioen laves af studerende og udsendes som universitetets lokalradio. Radioen sender musik- og kulturprogrammer, meddelelser om gæsteforelæsninger m.v. Universitetsradioen sender på 95,5 Mhz., hverdage kl. 8:30-11:30 og igen om aftenen mandag-torsdag kl. 22:30-02:00 og fredag kl. 23:00-02:00. Vil du være med til at lave radio, er du velkommen i Krystalgade 14, 1172 København K. Tlf.: 3532 3939, www.universitetsradioen.dk redaktionen@universitetsradioen.dk Universitetsavisen: Avisen udgives månedligt af Københavns Universitet bortset fra sommer- og juleferien. Avisen kan findes i standerne på fakultetet. Debat- og læserindlæg modtages gerne elektronisk. Det er Universitetsavisens formål at bringe nyheder, reportager og debat om og for studerende og ansatte på Københavns Universitet. I forbindelse med valg til de styrende organer m.v. udgives særlige valgaviser. Desuden bringer Universitetsavisen meddelelsesstof i form af stillingsopslag, gæsteforelæsninger etc. fra universitetets ledelse, fakulteterne og institutterne. Redaktion: Universitetsavisen, Nørregade 10, postbox 161, lokale 4.0.12 og 4.0.13, 1017 København K, tlf.: 3532 2898, fax: 3532 3965, uni-avis@adm.ku.dk 46 Teologernes Rusguide

ORDBOG Forkortelser På Det Teologiske Fakultet støder man på en række forkortelser, som stort set ikke anvendes uden for universitetsverdenen. Vi har her samlet en række af de mest almindelige. Listen er ment som en hjælp og ikke som en opfordring til at bruge forkortelserne mere end højst nødvendigt. De fleste af forkortelserne bruges i øvrigt aldrig i daglig tale, men kun på skrift. Man taler således fx om NT og GT, men om Kirkehistorie, Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi og så videre. ABE Afdelingen for Bibelsk Eksegese AKH Afdelingen for Kirkehistorie AST Afdelingen for Systematisk Teologi aud. auditorium BA Her: Bachelor of Theology - akademisk grad, som teologer er berettiget til efter fire års normerede studier (inkl. propædeutisk undervisning i latin og græsk) BHS Biblia Hebraica Stuttgartensia - Det Gamle Testamente på hebraisk, Stuttgartudgaven. cand. theol. candidatus/candidata theologiae - med andre ord: en teologisk kandidat! CIU Centralindstillingsudvalget, administrerer en lang række kollegier. DIS Danmarks Internationale Studenterkomité. DIS arrangerer bl.a. billige rejser for studerende. DO dansk oversættelse. Forkortelsen bruges ofte om den autoriserede oversættelse af de bibelske skrifter - fx DO 1992 = den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. DOG dogmatik (troslære) dr. h. c. Doctor honoris causa (egentlig: doktor for ærens skyld), en æresdoktor. dr. theol. Doctor theologiae. Således kaldes indehaveren af en doktorgrad i teologi. Doktorgraden er den højeste akademiske grad. De øvrige grader er bachelor, kandidat- og ph.d.-graden. DSF Danske Studerendes Fællesråd ER Etik og Religionsfilosofi ES efterårssemester fagl. vejl. de faglige vejledere = studievejlederne FIL filosofi FS forårssemester gr. græsk GSK gymnasialt suppleringskursus; kaldes nu Elementarkursus gt. gammeltestamentlig GT Det Gamle Testamente hebr. hebraisk KB Det Kongelige Bibliotek KH Kirkehistorie KU en forkortelse for Københavns Universitet Teologernes Rusguide 47

KUA Københavns Universitet Amager (Njalsgade) lat. latin lic. theol. licentiatus/licentiata theologiae, også kaldet en licentiat: Person, der har erhvervet en akademisk grad mellem kandidateksamen og doktorgrad. Kaldes også ph.d. LXX Septuaginta (latin for 70), den ældste græske oversættelse af GT nt. nytestamentlig NT Det Nye Testamente ph.d. se under lic. theol. prc. præcis. Denne forkortelse anvendes selvfølgelig også uden for universitetet, men det er nok værd at bemærke sig, hvornår den især anvendes i universitetsverdenen: kl. 14 prc. betyder kl. 14:00. - Kl. 14 derimod betyder i den akademiske verden kl. 14:15. Det er en gammel skik ved universitetet at begynde forelæsninger og undervisning et kvarter efter det annoncerede tidspunkt. Dette kvarter kaldes det akademiske kvarter. Regelen gælder imidlertid kun ved hele klokkeslet. prof. professor SKC Søren Kierkegaard Forskningscenter, Farvergade SN Studienævnet stud. theol. studiosus/studiosa theologiae. SR Studenterrådet, KU SU Statens Uddannelsesstøtte. Forkortelsen bør ikke forveksles med s.u. (svar udbedes). TAP Det tekniske og administrative personale, fx bibliotekarer, sekretærer og edb-medarbejdere. Man taler undertiden om en TAP, flere TAP er. T.F. Teologisk Forening Trin Trinitatisannekset, Købmagergade 50. UnBiE Bibliotek for Bibelsk Eksegese, 2. sal. UnDaKi Bibliotek for Dansk (nordisk) Kirkehistorie, 1. sal. UnKiMis Bibliotek for Almen Kirke- og Missionshistorie, 1. sal. UnSyT Bibliotek for Systematisk Teologi, 3. sal. UnSøk Søren Kierkegaard Biblioteket, Store Kannikestræde 15. UnTeo Almen Læsesal, 2. sal. UnØk Bibliotek for Økumenisk Teologi, 3. sal. VIP er ude i den store verden en forkortelse for very important person. Det er det ikke i den danske universitetsverden. Her er det en betegnelse for et medlem af det videnskabelige personale. Vær. værelse, henviser til kontorer og mindre undervisningsmødelokaler i Købmagergade 44-46. Det første ciffer refererer til etagen - fx findes vær 321 på 3. sal. etc. et cetera, latin, og så videre. osv. og så videre, dansk. ÅU Åbent Universitet, eller Åben Uddannelse, ikke at forveksle med Århus Universitet! 48 Teologernes Rusguide

Der findes selvfølgelig også forkortelser af navnene på de enkelte skrifter i Bibelen, se fx listen i Gads Bibel Leksikon eller bagerst i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Disse forkortelser er også autoriserede og skal altså bruges, hvis du vil bruge forkortelser i dine opgaver på studiet! Læg i øvrigt mærke til, at i den teologiske verden kaldes de fem Mosebøger for Genesis, Exodus, Leviticus, Numeri og Deuteronomium (forkortes: Gen., Ex., Lev., Num. og Deut.). Det er nemlig meget lettere at huske end betegnelserne 1., 2., 3., 4. og 5. Mosebog. Ligeledes kaldes Apostlenes Gerninger for Acta (lat. Acta Apostolorum), og Johannes Åbenbaring kaldes Apokalypsen. NOGLE NYTTIGE FREMMEDORD Frisemester Kollegium Et kollegium Konvent Lektionskatalog Studium betyder, at underviseren ikke har undervisning i dette semester, men bruger den samlede arbejdstid på sin forskning. latin collegium : sammenslutning, fællesskab (fx fællesskab i embede). fra Ordbog over Det Danske Sprog: en kreds af personer, der samles og samvirker om faglige anliggender. En anden og mere hyppig betydning er fællesbolig for studerende. møde eller sammenslutning. -en el. -et; fortegnelse over udbudt undervisning, f.eks. på Det Teologiske Fakultet. latin studium : stræben, flid, iver; det, man studerer; det at studere. Bemærk følgende: Der skelnes skarpt mellem en studie, et studie og et studium. En studie Et studie betyder udkast, skitse, lille afhandling. er enten et lokale, der anvendes til radio- og fjernsynsudsendelser eller et atelier (især filmatelier). Teologernes Rusguide 49

Et studium At studere Præsenspligt Rus Tutor Universitet det fag, man studerer. Det hedder således: det teologiske studium. I bestemt form ental hedder det selvfølgelig studiet. Formen»studie-«anvendes i denne betydning kun i sammensætninger som f.eks. studiekreds, studierejse, Studiestræde osv. Det hedder også kollegium, auditorium, men kollegiet, auditoriet osv. latin»studere«: stræbe efter, anstrenge sig alvorligt for noget - har man gode muligheder for, når man er indskrevet på universitetet. Det er imidlertid ikke noget, der kommer af sig selv - også selv om man tager de foreskrevne eksaminer, skriver sit speciale og gør som alle de andre. I det øjeblik man nemlig bare læser sit eksamenspensum uden iver (latin»sine studio«) og uden den vel dermed forbundne entusiasme, er der ikke længere tale om at studere, men om at gå i skole - og det er noget helt andet! For at sige det firkantet: Det er muligt at blive kandidat fra universitetet uden nogen sinde at have studeret; omvendt er det muligt at studere (at være studerende) uden overhovedet at være tilknyttet en højere læreanstalt. Pligt til aktiv undervisningsdeltagelse i forbindelse med afløsning. Fx på latinholdene. (ikke at forveksle med en statsborger i Rusland) er en betegnelse for en før-steårsstuderende ved universitetet. Nudansk Ordbog nævner, at ordet må-ske er en forkortelse af latin»depositurus«, fut. part. af»deponere«, sætte, lægge fra sig (nemlig hornene, symbolet på den ustuderedes dyriske ånds-beskaffenhed) - en hentydning til en gammel akademisk skik. Mere sandsyn-ligt er det dog, at det er det latinske ord»rus«, bondelandet, et ord, der blev råbt til de nye studenter, der kom fra landet. latin tutor : formynder, afledt af verbet tutor, beskytte - en vejleder for en gruppe studerende m. h. t. alt vedrørende studiet. Bemærk den inkonsekvente udtale af ordet: I ental udtales ordet ofte med tillempet engelsk accent, < tjutor>, mens det i flertal næsten altid udtales»på dansk«<tu torer>. latin»universitas«: helhed - fællesskab af lærere og studerende (jf. latin»universus«, hel, samtlig). Forskningsinstitution, der meddeler undervisning og i princippet dækker samtlige fagområder. 50 Teologernes Rusguide

BAGSIDEN Vigtige datoer: Introdage: 28. 30. august (TEO) Semesterstartsforelæsning: 30. august kl. 13 (aud. 7) Immatrikulation: 30. august kl. 15:00 (Frue Plads) Fagrådets første møde: 5. september kl. 12 (Fagrådslokalet) Rustur: 6.-8. september (Asnæs) Introduktion til det akademiske arbejde I: Undervisningsforberedelse: 18. sept. kl. 12-13 Læsegruppedating: 20. september kl. 12-13 Superviseret forberedelse: 23-27. september Teologisk temadag: 2. oktober kl. 9-13 (aud. 7) Introduktion til det akademiske arbejde II: Opgaveskrivning: 4. oktober Rusfest: 25. oktober (Kælderlokalet) Uge 42: Undervisningsfri Informationsmøde om udlandsophold og praktik: 7. november kl. 12-13 Introduktion til det akademiske arbejde III: Eksamen: 6. december Teologisk Forenings julefest: 20. december (kælderlokalet) Januar 2014: Eksamener afholdes for efterårssemesteret 2013 Velkommen til 2. semester: 7. februar 2013 kl. 15-17 (aud. 7) Teologi og Omverden Tværfaglighed og karrieremuligheder: 7. marts Introduktion til det akademiske arbejde IV: Skriftlig fremstilling: 25. april Teologernes Rusguide 51

52 Teologernes Rusguide