DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. Teologernes Rusguide. Studentervejledningen / 2015

Transkript

1 DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Teologernes Rusguide 2015 Studentervejledningen / 2015

2 Teologernes Rusguide 2015 v. Carsten Mølgaard Hansen Sendes til alle, der er optaget på bacheloruddannelsen i teologi ved Det Teologiske Fakultet i

3 VELKOMMEN TIL TEOLOGI Tillykke med dit nye studium. Denne guide er en hjælp til dig, der skal til at begynde på bacheloruddannelsen. Guiden indeholder information, vejledning og gode råd til din kommende tid som studerende. Husk at deltage i introduktionsaktiviteterne, der bidrager til, at du både fagligt og socialt får en god begyndelse. At læse teologi er en fuldtidsbeskæftigelse. Det er en livsstil. Det lægger beslag på alle dine kræfter og din tid. Men nyd det. Det er værd at satse på. Vi glæder os til at se dig. Studie- og karrierevejlederne ved Det Teologiske Fakultet INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL TEOLOGI... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 DEKANENS VELKOMST... 4 STUDIELEDERENS VELKOMST... 5 FAGRÅDETS VELKOMST... 6 HVAD ER TEOLOGI?... 7 TUTORORDNINGEN... 9 MENTORORDNINGEN RUSKURSUS GUIDE TIL FØRSTE SEMESTER BACHELORUDDANNELSEN I TEOLOGI UNDERVISNINGSFORMER ECTS EVALUERING UDDANNELSESADMINISTRATIONEN STUDENTERVEJLEDNINGEN UDLANDSOPHOLD FUNKTIONSNEDSÆTTELSE STUDIEINFORMATIONER BIBLIOTEK UNIVERSITETETS OG FAKULTETETS STYRELSE STUDENTERORGANISATIONER OG FORENINGER ORDBOG BAGSIDEN

4 DEKANENS VELKOMST Kære teologiske studenter årgang 2015! Velkommen til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. I har valgt et herligt studium, som er både givende og krævende. Det vil fylde jeres dag i de næste år og forhåbentlig ledsage jer resten af livet. Vi, der er her i forvejen og kan byde jer velkommen, ser frem til, at I bliver del af det levende og frugtbare studiemiljø ved fakultetet. Jeg vil bede jer huske på, at de emner, problemer og tekster, som de teologiske discipliner handler om, er præcis de samme, uanset om man er nyslået stud.theol. på første år eller garvet lærer med mange års studier bag sig. Vi tænker på jer som vores fagfæller. Jeg håber, at I vil gøre det samme om os. Der vil i løbet af jeres studium og især naturligvis i den første tid være mangt og meget, I har brug for at spørge om og at søge råd og vejledning om hos os mere erfarne. Hold jer ikke tilbage, heller ikke med de såkaldt dumme spørgsmål. På fakultetet glæder vi os til at lære jer at kende og ser frem til samarbejdet med jer i og uden for undervisningen. Hjerteligt tillykke med jeres valg af studium. Med venlig hilsen Kirsten Busch Nielsen Dekan 4

5 STUDIELEDERENS VELKOMST Kære russer årgang 2015! At byde nye studerende velkommen hører til blandt en studieleders mest fornøjelige opgaver. Det er en glæde at kunne slå døren op for jer til et spændende og krævende studium og at byde jer velkommen i et akademisk fællesskab med engagerende samtaler og kritisk diskussion om kulturens, samfundets og religionens store spørgsmål. Jeres grunde til at vælge bacheloruddannelsen i teologi kender vi ikke. Men traditionelt spænder begrundelserne vidt. På fakultetet gør vi os umage med at tilrettelægge uddannelsen, så jeres interesser afspejles i fagene og i undervisningen. Det teologiske fagområde, kristendommen i fortid og nutid, er omfattende og sammensat. Glæd jer til at lære det at kende. Også fakultetets undervisere samt vejledere, bibliotekarer og studieadministratorer ser frem til at tage imod jer og at gøre deres til, at I kommer godt i gang med studiet. Jeg håber, at I vil gøre flittig brug af de ressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed for jer: fra underviseren i auditoriet over vejledningerne på hjemmesiden til bøgerne på biblioteket. For uanset hvor omhyggelige vi er med at introducere jer til uddannelsen, afhænger både den gode studiestart og på længere sigt det gode studium af, at I selv tager aktivt del i hverdagen ved fakultetet og bidrager til at forme teologiuddannelsen anno Velkommen og vel mødt til introdagene på fakultetet den august Med venlig hilsen Carsten Selch Jensen Studieleder 5

6 FAGRÅDETS VELKOMST Kære nye studiosus/studiosa theologiae, hjerteligt tillykke med dit valg! Det glæder mig, at du har fundet vej til Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, og jeg håber, at du vil fortsætte ad denne vej, også når den bliver til en smal sti - en sti, som kan lede til den højeste både dannelse og uddannelse, hvis du er vedholdende. Bemærk imidlertid forbeholdet; det teologiske studium tager lige så meget som det giver og hverken latin, oldgræsk, gammeltestamentelig hebraisk, filosofi eller nogle af de andre klassiske fag formidler sig selv, men fortvivl ej. Hvis du tager aktiv del i undervisningen, giver møde ved forelæsningerne og følger de vejledende råd til forberedelse, hvilket oftest vil være at bruge dobbelt så meget tid på forberedelsen som på undervisningen og forelæsningerne, får du, ceteris paribus, æren og fornøjelsen af at kunne ændre ovenstående titel til candidatus/candidata theologiae om seks år, og dermed indskrive dig i den ældste akademiske tradition på dette universitet, som 1. juni fyldte 536 år. Inden du begynder i september, vil jeg råde dig til grundigt at læse alt det materiale, du har fået og vil få tilsendt, så du er bedst muligt forberedt på formen og dermed kan koncentrere dig om indholdet, som vil være rigeligt til at sysselsætte enhver almindeligt begavet studerende, ligesom du allerede nu kan begynde at overveje, på hvilken måde du ønsker at bidrage til vores studiemiljø. I en anden Piece, med hvilken du ligeledes vil stifte et indgående bekendtskab, skrev en tidligere studerende ved fakultetet, at [d]et hjælper ligesaa lidet at ville sove sig fra Noget, som at ville sove sig til Noget, og det kan jeg kun sekundere. Læs mere om Det Teologiske Fagråd på side 26. Vi glæder os til at møde dig! Andreas Herold, stud.theol Bestyrelsesformand, Det Teologiske Fagråd 6

7 HVAD ER TEOLOGI? Når man begynder på det teologiske studium, kan man godt blive forvirret: Hvad er teologi egentlig? Man fortælles, at teologi betyder noget med ord om Gud, og så går man ellers i gang med at lære sprog og lades tilbage med ubesvarede spørgsmål: Er teologi et universitetsfag, som arbejder med en Gud uden at forudsætte, at en sådan findes? Er teologi et fag, der blot er defineret som afprøvning af mange forskellige metoder på et enkelt emne, nemlig kristendom? Er teologi en præsteuddannelse, hvor man opdyrker en forædlet tro? Er teologi det samme som religionsvidenskab, hvor man så blot går mere i dybden med kristendommen? Her er tre personlige bud fra de tre afdelinger på teologi: Professor Lauge Nielsen, Afdeling for Kirkehistorie: Teologi er sammen med jura og medicin et af de klassiske fag på universitet. De er såkaldte professionsuddannelser, idet de er betingelse for at søge arbejde som præst, læge eller advokat. Disse fag fik deres særlige status allerede i middelalderen, og den bagved liggende tankegang var forholdsvis enkel: medicin beskæftigede sig med mennesket og dets legemlige sundhed; det var juraens opgave at regulere menneskers indbyrdes samliv og virke i samfundet eller den politiske krop ; teologien på sin side tog sig af målet med menneskets liv og dets forhold til det overjordiske eller guddommelige. På den måde kom man rundt om hele mennesket. Selv om det teologiske studium også i dag er hovedvejen til præstegården eller lejligheden, er der mange andre døre, der står åbne for en bachelor og kandidat i teologi. Det skyldes, at teologi i dag er en bred og alsidig uddannelse. En væsentlig del af studiet udgøres af de filologiske og historiske studier. Hvad har tidligere generationer troet, tænkt og skrevet om kristendommens treenige Gud? Hvorledes har de handlet ud fra denne tro, og hvorledes har deres tro medvirket til at forme deres samliv i familie og samfund? Dette er nogle af absolut centrale spørgsmål, der optager studenter og lærere på Det Teologiske Fakultet. At man således i høj grad beskæftiger sig med fortiden, skyldes ikke kun antikvarisk interesse, men i første række erkendelsen af, at man kan lære noget væsentligt om sig selv og sin tid, når man lærer andre at kende. Som et gammelt visdomsord siger Gode venner og fremragende lærere skal man holde sig til (Ryokan), og det er jo ikke en absolut betingelse, at gode venner eller lærere er nogle, man møder på gaden eller i det lokale supermarked. Historiens mennesker som apostlen Paulus, reformatoren Luther og danske Grundtvig har ganske vist sagt deres, men skal man stifte bekendtskab med dem og høre, hvad de siger, og helst lære noget af mødet med dem, kommer man ikke uden om at logge ind på historiens store Facebook. Lektor Søren Holst, Afdeling for Bibelsk Eksegese: Teologi handler om kristendommen. Jeg véd godt, at ordet egentlig betyder snak om Gud, men der er så mange ting, der hedder noget lidt andet, end de reelt er. Det, vi snakker om her i huset, er kristen dommen. Dét har den store fordel, at så snakker vi om noget, som alle er enige om, at vi faktisk véd noget om. Og fordi teologistudiet fore går ved universitetet, så er krav nummer 1 til os, at vi skal vide, hvad vi snakker om. Det er alle tiders, hvis det, vi laver, også er spændende, underholdende, opbyggeligt og salgbart men at skidtet kan sælges, er ikke nok; først af alt skal det være 7

8 indholdsmæssigt i orden. Teologi handler altså om kristendommen. Men kristendommen handler om Gud. Teologi handler altså indirekte eller på anden hånd alligevel også om Gud. Denne anden-hånds-tilgang betyder, at man kan mene nøjagtig, hvad man vil om Gud (inkl. at hun ikke findes), og være med alligevel. Det gælder både studenter og under visere. Studiet er altså (som vi altid siger) ikke en præsteuddannelse men det kan bruges som præste uddannelse, hvis man vil. Et sted, hvor alt kan tænkes og alle spørgsmål stilles, bør være et ideelt ud gangs punkt for at blive præst i et samfund, hvor folk mener nøjagtig, hvad der passer dem, om Gud. Men det er en uddannelse for voksne: Du får hjælp til at stille spørgsmålene, men facitlisten har vi ikke. Ifølge Bibelen er det strengt forbudt at bygge sin egen Gud. Det er til gengæld tilladt og strengt nødvendigt at bygge sit eget teologistudium. Velkommen til byggelegepladsen! Professor Niels Henrik Gregersen, Afdeling for Systematisk Teologi: Idet de systematisk-teologiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi) bygger oven på teologiens historiske fag (bibelsk eksegese og kirkehistorie), kan systematisk teologi forstås som samtidsteologi. Kristendommen undersøges således som livstydning(er) og livsform(er) i en nutidig kulturel kontekst, der på én gang er præget af sekularisering og multireligiøsitet. Betegnelsen systematisk dækker over tre arbejdsformer: (1) Der arbejdes tematisk og problemorienteret, idet den indre sammenhæng i kristendom mens grundlæggende tanker og livspraksisser undersøges (og eventuelle brudflader og problemer afdækkes). (2) Der arbejdes i et komparativt perspektiv: Også fortidens tænkere forstås som nutidige samtalepartnere (selv om man er sig den historiske afstand bevidst), og kristendommen fortolkes i en stadig fornyet dialog med samtidens filosofi, kunst, videnskab og med ikke-kristne religionsformer. (3) Der arbejdes kritisk og konstruktivt, idet man spørger efter kristendommens nutidige relevans og udviklingsmuligheder, idet der udarbejdes sammenhængende og velargumenterede forslag til, hvordan kristen tro og tænkning (bedst) kan formuleres i dag, og hvordan en kristen etik og et kristent menighedsliv (bedst) kan udformes i dag. Eftersom den systematiske teologi ikke kun beskriver en bestemt foreliggende kristendom, men også udkaster normative forslag til, hvordan kristendommen kunne forstås og udvikles, skal man ikke regne med, at der kun findes én sand systematisk teologi. Kristendommen har lige fra apostlenes dage haft flere udformninger, og der har altid stået strid om kristendommens tolkning. Dette gælder også for for samtidsteologien. Man kan læse meget mere om teologien og teologiens fag i hæftet Teologi derfor!, som kan fås i Studentervejledningen, eller downloades via 8

9 TUTORORDNINGEN Tutorer Fakultetet tilbyder alle nye studerende, at de hvis de ønsker det kan blive tilknyttet en tutor, dvs. en ældre teologistuderende. Man bliver sat på rushold fra dag ét. Hvert rushold har to tutorer tilknyttet. Tutorernes opgave er at hjælpe russerne dels ved studiestart, dels med de spørgsmål og problemer, der sikkert vil opstå i løbet af det første semester. Tutorerne vil således være til stede ved de rusarrangementer, der bliver afholdt i løbet af det første semester, og der vil i de enkelte rusgrupper blive afholdt to møder af faglig og social karakter i semestrets løb. Derudover er de studerende altid velkomne til at kontakte deres tutor med henblik på spørgsmål af studiemæssig karakter. Årets tutorer: Benedicte Holm Glæsel Christine Damgaard Jensen Denise-Katja Skeel Nielsen Filip Bjørnemalm Fleischer Freja Kirkebæk-Johansson Jacob Ekstrøm Løkkegaard Jakob Hansen Jerami Nielsen Johannes Jacobsen Kim Emil Siedlewski Malene Hasberg Kjær Nora Uldall Charmati Simone Roland Krieger Stephanie Bruhns Tobias Kjærulf Christensen Victor Sejersdal Årets tutorkoordinator: Sarah Monberg 9

10 MENTORORDNINGEN Mentorer Du er ved studiestart sat på et rushold. Hvert rushold har en mentor. Mentoren er en underviser ved Det Teologiske fakultet, der har til opgave at hjælpe nye studerende med at lære fagligheden på det nye studie at kende. Din mentor følger dig gennem hele første studieår. Mentorerne giver dig gennem samtaler et indtryk af og fortrolighed med, hvad teologi er for et fag, hvad det vil sige at studere teologi, og hvad det vil sige at være teolog. I samtalerne vil du få akademisk vejledning, og samtalerne vil typisk omhandle undervisningen (progression, niveau, sammenhængen mellem fagene, disses formål i uddannelsen som helhed mv.), studiemiljøet og din trivsel som studerende. Mentorernes vejledning finder sted både på holdet og individuelt. Din mentor er altså en slags rusgruppe-underviser, som du kan kontakte om alt mellem himmel og jord, og som står klar med råd, hjælp og vejledning. Årets mentorer: Lektor Pia Søltoft Lektor Anders Holm Professor mso Iben Damgaard Professor Mogens Müller Lektor Søren Holst Professor mso Anna Vind Lektor Niels Kastfelt NN 10

11 RUSKURSUS 2015 RUSTUR Det teologiske studium indledes med et studiestartsprogram, som arrangeres af studie- og karrierevejlederne Anasia Sjøstedt-Elnef og Carsten Mølgaard Hansen samt rusvejlederen Sarah Monberg, i samarbejde med studieledelsen. Studiestartsprogrammet afvikles som en kombination af introduktionsdage på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, før studiestart, et internatskursus efter semesterets begyndelse samt opfølgende tutorier af faglig og social art i løbet af det første semester. De tre introduktionsdage på fakultetet finder sted fra onsdag den 26. august til fredag den 28. august På programmet står der bl.a. studieorientering, præsentation af de teologiske discipliner og forskningsområder, information om klubber og foreninger, diverse praktiske oplysninger samt orientering om de studerendes faglige og administrative arbejde. Alt dette er informationer, hvis formål er at gøre studiestarten på Det Teologiske Fakultet så god som mulig. Rusturen, der afholdes på Sejerborg ved Asnæs i weekenden den september, bliver præget af både faglige og sociale aktiviteter. Fredag aften er sat af til underviseroplæg over temaet Næstekærlighed. Til dette tema er der udarbejdet et temahæfte, som om lørdagen skal danne grundlag for diskussioner i forskellige workshops. Derudover bliver der også lagt stor vægt på at skabe en god kontakt mellem russerne, som kan fremme det sociale miljø på studiet. Det er meget vigtigt at deltage i rusturen, fordi man her får en grundig faglig introduktion til studiet, og fordi rusturen giver en god lejlighed til at lære de nye medstuderende og ældre studerende at kende. Der er meget mere information om alle disse spændende arrangementer i det særskilte program, der bliver sendt ud til alle nyoptagne studerende på Det Teologiske Fakultet. 11

12 GUIDE TIL FØRSTE SEMESTER Når man begynder på et nyt studium, kan det være svært at overskue det hele. Man oversvømmes de første dage af informationer, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der måske ikke skal have så høj prioritet i den nye hverdag. Hvis man ikke har Latin A og Græsk A i forvejen, har man på 1. semester tre fag: Græsk 1, Bibelkundskab og Almen Filosofi. Det vil være en god at idé hurtigt at få etableret en stabil læse- og arbejdsrytme. Man kan have en læsegruppe, som man diskuterer fagene med, og/eller man kan få sig en fast læseplads på et af bibliotekerne. Græsk 1 bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. præsens 75 % af græsktimerne og aflevering af 3 skriftlige opgaver. Kan man ikke honorere dette, skal man aflevere en skriftlig eksamensopgave. Almen Filosofi og Bibelkundskab bestås ved mundtlige eksaminer. På andet semester vil du skulle læse Græsk 2, Kirke- og Teologihistorie 1 og Etik og Religionsfilosofi. Almen Filosofi, Bibelkundskab og Græsk er førsteårsprøver. Det betyder, at disse fag skal være bestået inden udgangen af 2. semester, dvs. inden efteråret Græsk I dette fag begynder man helt fra bunden. Det vil sige, at har man ingen forkundskaber i græsk, har man mulighed for at få det hele med fra begyndelsen. Har man haft noget græsk før, har man mulighed for at friske det op. Bibelkundskab Faget strækker sig over et semester, og man når her at gennemgå store dele af Bibelen fra alfa til omega. Til hver undervisningsgang læses et stykke af Bibelen, som bliver gennemgået på holdet. Der bliver taget stilling til betydningen af det, der står, den kontekst, det er skrevet i, og den relevante forskningshistorie. Faget er delt i to: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente (GT og NT). Almen Filosofi I faget gennemgår man filosofien fra før-sokratikerne og til moderne tid. Man får en indføring i filosofiske begreber og problemstillinger og nogle forskellige svar på de store spørgsmål, som filosoffer altid har stillet. Etik og Religionsfilosofi Dette fag strækker sig over to semestre. I Etik og Religionsfilosofis første del gennemgår man blandt andet Søren Kierkegaards Philosophiske Smuler samt de klassiske gudsbeviser. Kirkehistorie 1 Dette fag giver en oversigt over kirke- og teologihistorien fra dens begyndelse og frem til nutiden. Læsegrupper Det er en god ide at få etableret en læsegruppe hurtigt. Det er især nyttigt i sprogfagene, og det er også godt i andre fag. Vent ikke med at danne en gruppe til lige inden eksamen, da det ikke er sikkert, at man arbejder særlig godt sammen, og det er surt først at opdage dette, når man sidder midt i eksamenslæsningen. 12

13 Undervisning Der undervises i 14 uger. I efterårssemestret starter undervisningen i uge 36. I uge 42 er der efterårsferie, og i forårssemestret begynder undervisningen i uge 5, med ferie i påskeugen. På universitetet bruger man det såkaldte akademiske kvarter, der betyder, at undervisningen først begynder kvart over hel. Sørg alligevel for at møde i god tid, så man har mulighed for at sige hej til hinanden, få sat sig ned, taget bøgerne frem og spidset ørerne. Har man mange spørgsmål, er det en god idé at opsøge underviseren efter timerne. Sørg også for at blive lidt efter undervisningen og få talt med de medstuderende. Eksamensinformation Der vil det første år blive afholdt en række workshops v. studievejlederne. Hér orienteres om eksaminernes udformninger, pensa osv. Oven i dette vil studievejlederne give gode råd til den gode eksamenslæsning. DE TOLV BUD 1. Læs Bibelen 2. Spis i kantinen 3. Drik i baren 4. Dan læsegrupper 5. Klø på! Det er hårdt i starten 6. Brug lektiecafeén 7. Læs på biblioteket 8. Mød op til undervisning 9. Bliv og hyg efter undervisningen 10. Kom i foreningerne 11. Læs studieordningen og kend KUnet 12. Nyd din studietid 13

14 BACHELORUDDANNELSEN I TEOLOGI Studieforløb for studerende uden forkundskaber i Græsk og Latin Græsk 1 Græsk 2 Latin 1 Latin 2 Det Nye Kirke- og Valgfag Bachelorprojekt Testamentes Teologihistorie Eksegese timer 15 ECTS Bibelkundskab 4 timer 7,5 ECTS Almen Filosofi 4 timer 7,5 ECTS 6 timer 15 ECTS Kirke- og Teologihistorie 1 4 timer 7,5 ECTS Etik og Religionsfilosofi 1 3 timer 7,5 ECTS 6 timer 15 ECTS Det Nye Testamentes Eksegese 1 4 timer 7,5 ECTS Etik og Religionsfilosofi 2 4 timer 7,5 ECTS 6 timer 15 ECTS Det Nye Testamentes Eksegese 2 3 timer 7,5 ECTS Hebraisk 1 4 timer 7,5 ECTS 6 timer 15 ECTS Dogmatik med Økumenisk Teologi 1 3 timer 7,5 ECTS Hebraisk 2 4 timer 7,5 ECTS 6 timer 15 ECTS Dogmatik med Økumenisk Teologi 2 4 timer 7,5 ECTS Det Gamle Testamentes Eksegese 1 3 timer 7,5 ECTS 4 timer 15 ECTS Kirke- og Teologihistorie 3 4 timer 7,5 ECTS Det Gamle Testamentes Eksegese 2 4 timer 7,5 ECTS 3 timer 15 ECTS Praktisk Teologi 4 timer 15 ECTS 14 timer 13 timer 14 timer 13 timer 13 timer 13 timer 12 timer 7 timer De gråmarkerede fagelementer udgør et obligatorisk studieforløb. På de næste sider finder du informationer om de forskellige fag. Eksamensformerne forklares nærmere i Studieordningen, se nedenfor. Undervisningen på bacheloruddannelsen opøver de grundlæggende færdigheder i de enkelte fag og har altid form af kurser, der strækker sig over et enkelt semester. Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 årsværk) for studerende, der i forvejen har græsk og latin på gymnasialt A-niveau, og op til 8 semestre (4 årsværk) for studerende, der skal supplere deres sprogniveau. Der gives en indføring i de teologiske hoveddiscipliner: Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt faget Praktisk Teologi. Bacheloruddannelsen kvalificerer først og fremmest til optagelse på en kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen i teologi videreføres bacheloruddannelsens bredt orienterende studier med selvstændige, specialiserede studier. Græsk og Latin Studerende, der ikke har græsk og latin på gymnasialt A-niveau, skal aflægge prøve i disse to sprog. Undervisningen er indpasset i skemaet for bacheloruddannelsens første semestre. Sprogprøverne er forudsætningsfag, hvilket betyder, at de skal være bestået efter nærmere angivne regler, inden den studerende kan læse fx Det Nye Testamentes Eksegese. Førsteårsprøven Studerende på bacheloruddannelsen i teologi har førsteårsprøve i Bibelkundskab, Almen Filosofi og græsk. Det betyder, at disse fag skal være bestået inden bestemte frister. For at fortsætte på studiet skal man have bestået førsteårsprøven senest ved udløbet af 2. semester efter studiestart. Kursusdatabasen (kurser.ku.dk) Giver oplysning om semesterets undervisning. 14

15 Studieordning I studieordningen kan du læse mere om de enkelte fag, undervisning og eksamen. Studieordningen beskriver opbygningen af din uddannelse, regler for denne samt faglige mål. Læs den for at planlægge dit uddannelsesforløb og din læsning, og så du kan kende dine pligter og muligheder. Den findes på se under studenterinformation. Fagligt ud over fagene Allerede ved sprogundervisningen er det en god idé at finde sammen i læsegrupper, hvor man ikke blot kan hjælpe hinanden med at»knække de svære nødder«, men også få ekstra øvelse i selv at give en mundtlig oversættelse, parafrase eller fremstilling. Derudover kan læsegruppen danne ramme om de diskussioner, der ikke altid er tid til i undervisningen, men som giver inspiration og udfordringer til den enkelte. I øvrigt er det altid en god idé at supplere sin undervisning med deltagelse i forskellige arrangementer: Mød op til nogle af de gæsteforelæsninger og temadage, der arrangeres på fakultetet, gå til foredrag i Teologisk Forening eller Studenterkredsen etc. Det er ligeledes en god idé tidligt i studiet at overveje, om man vil tage et eller to semestre i udlandet. Forberedelserne tager lang tid, men udbyttet af et studieophold i udlandet er altid stort og kvalificerende. Den internationale vejleder giver gerne information om, hvordan man kommer i gang med planlægningen. Startmerit Har du bestået fag og kurser fra en eller flere universitetsuddannelser, som du ikke har afsluttet, skal du søge merit. Merit er betegnelsen for 'godskrivning af allerede beståede eksaminer'. Dette er et lovkrav. Studienævnet vil herefter lave en faglig vurdering af, hvorvidt nogle af dine allerede beståede fag, kan træde i stedet for nogle af fagene på uddannelsen i teologi. Du kan også søge merit for andre uddannelsesaktiviteter, som du mener svarer til en eller flere uddannelsesdele på den bacheloruddannelse, du søger optagelse på. Hvis du ønsker dette, skal du kontakte studievejlederne. Får du merit for fag, skal du fylde op med nye ECTS, så du lever op til kravet om 30 ECTS hvert semester. I så tilfælde skal du kontakte studievejlederne og få lavet en ny studieplan. 15

16 UNDERVISNINGSFORMER Undervisningen på bacheloruddannelsen foregår på hold, hvis størrelser kan variere betydeligt afhængigt af fagets karakter og undervisningsformen. I tilknytning til undervisningen kan det være en god ide at danne mindre læsegrupper, hvor man har lejlighed til at drøfte dele af pensum igennem. Nogle danner forskellige læsegrupper i alle fag, andre holder sig til en fast læsegruppe, og nogle foretrækker at danne læsegrupper op til eksaminerne. Der er plads til det hele, og det er vigtigt at finde den form, som passer til en både fagligt og socialt. I nogle fag på bacheloruddannelsen kan deltagelse i undervisning indgå i eksamen. Afløsning af eksamenspensum forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen (75 % af de afholdte timer registreret ved protokol) samt udarbejdelse af en eller flere skriftlige opgaver efter nærmere bestemmelser. På kandidatuddannelsen sker undervisningen i form af kernefagskurser og specialiseringskurser. I disse kurser kan undervisningen være tilrettelagt som forelæsning, øvelse, kollokvium eller tekstgennemgang; det enkelte kursus vil i reglen forme sig som en kombination af disse undervisningstyper. I visse tilfælde tilbydes undervisning i form af kompakte kurser og sommerkurser af kort varighed. Et antal kurser gives på engelsk. ECTS ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet til at beskrive arbejdsbelastningen ved de fagelementer, der indgår i en videregående uddannelse. ECTS-systemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverførsel af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. ECTS indgår som en af målsætningerne i Bologna-deklarationen, og alle danske videregående uddannelsesinstitutioner skal anvende ECTS-pointsystemet. ECTS omfatter følgende hovedelementer: ECTS-point, som er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. 60 ECTS-point udgør et årsværk. ECTS-fag/kursusbeskrivelser, der giver oplysninger om de enkelte kursers og uddannelsesforløbs niveau, mål, indhold mv. ECTS-karakterskalaen, der kan anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. Fagene på BA i teologi har følgende point, i alt 180 ECTS + 60 ECTS (Latin og Græsk): Bibelkundskab (7,5 ECTS), Hebraisk (15 ECTS), Det Gamle Testamentes Eksegese 1-2 (15 ECTS), Det Nye Testamentes Eksegese 1-3 (30 ECTS), Kirke- og Teologihistorie 1-3 (30 ECTS), Almen Filosofi (7,5 ECTS), Etik og Religionsfilosofi 1-2 (15 ECTS), Dogmatik med Økumenisk Teologi (15 ECTS), Praktisk Teologi (15 ECTS), Valgfag (15 ECTS) og BA-projekt (15 ECTS). Derudover tæller Græsk og Latin hver 30 ECTS. 16

17 EVALUERING Der holdes midtvejsevaluering på alle hold hvert semester. Udvalgte kurser slutevalueres hvert semester. Der skrives endvidere en slutrapport af underviseren, som sendes til Studienævnet, der drøfter evalueringer og rapporter. Studienævnsformanden skriver en tilbagemelding til undervisere og studerende, og denne tilbagemelding offentliggøres på hjemmesiden. UDDANNELSESADMINISTRATIONEN Studie- og eksamenskontoret I de tilfælde, hvor spørgsmål vedrørende undervisning og eksamen ikke kan besvares via Selvbetjeningen på KUnet eller i Studentervejledningen, kan du kontakte Studie- og Eksamenskontoret. Michelle Rommedahl og Maj-Britt Johannsen, uddannelse@teol.ku.dk, Træffes efter aftale, lokale 049 Studienævnskontoret Varetager de daglige opgaver under Studienævnet. Dispensationsansøgninger til Studienævnet vedr. studieaktivitet, udlandsophold, meritansøgning, eksamensforhold osv. afleveres til studienævnskontoret. Adresse: Studienævnet for Teologi, Købmagergade 44-46, st., vær. 050, 1150 København K. Bente Guldsborg, studienævnssekretær, fuldmægtig. studienaevnet@teol.ku.dk Træffes efter aftale, lokale 050. Bent Flemming Nielsen, studienævnsformand. bfn@teol.ku.dk Træffes efter aftale. 17

18 STUDENTERVEJLEDNINGEN Alle fakultetets studerende er velkomne med spørgsmål og henvendelser angående deres studium. Det gælder, uanset om din henvendelse handler om faglige spørgsmål, studieplan-lægning og valg undervejs i studiet, eksamensangst og personlige forhold, karriereovervejelser om kompetencer og job eller praktiske forhold. Du kan få hjælp til KUnet, ID-kort, undervisningstilmelding, eksamenstilmelding, brugeroprettelse til PC, print og kopi faciliteter, og meget andet. Studentervejledningen ligger i stueetagen. Studie- og karrierevejledningen varetages af fire studerende (to for hhv. Afrikastudier og to for Teologi) i samarbejde med studienævnssekretariatet, den internationale vejleder og fakultetets ACvejleder. Studie- og karrierevejlederne er underlagt tavshedspligt. Studerende er altid velkomne i træffetiden med store og små spørgsmål. Er der brug for en længere samtale, skal du aftale en tid i forvejen. Studievejledningens åbningstider (Efterårssemesteret 2015) Mandag-torsdag kl. 10:00-13:00 Fredag Lukket Åbningstiderne ændres løbende, se derfor: (Hér kan du også se åbningstiderne for personlige samtaler.) Studie- og karrierevejledere (Teologi) Anasia Sjøstedt-Elnef og Carsten Mølgaard Hansen. Tlf.: , studievejleder@teol.ku.dk Anja Mee Foldberg, AC-vejleder, amf@teol.ku.dk Med udgangspunkt i din situation vejleder vi om Studieplanlægning, valg og muligheder undervejs i uddannelsen Karrierevejledning og kompetenceafklaring Studietekniske forhold som dispensation, merit og eksamensregler Studie- og eksamenskompetencer Studietvivl Funktionsnedsættelse og studieliv fx depression og stress Personlige og studiemæssige problemer 18

19 Du kan afhente eksemplarer af Fagbeskrivelser og litteraturvejledninger til hvert af fagene Folderen Skriftlige opgaver en regelguide i forbindelse med opgaveskrivningen. Folderen Jeg vil ud Pjecer om eksamen, barsel, stress etc. fra Studenterrådgivningen Klagevejledning, specialevejledning og meget mere Karrierevejledning Efter endt bacheloruddannelse kan man søge arbejde. Bachelorarbejdsmarkedet er dog ikke særligt stort i Danmark. De fleste vælger at søge optagelse på kandidatuddannelsen i Teologi. Man kan også søge ind på andre kandidatuddannelser. Det Teologiske Fakultet har fx de internationale kandidatuddannelser Religious Roots of Europe og African Studies. For disse samt alle andre kandidatuddannelser skal man undersøge optagelsesbetingelserne, hvilket kan have indflydelse på fx valg af valgfag. Ved overgangen til kandidatuddannelsen vil studievejlederne udsende information herom, men man kan orientere sig nærmere ved at læse i studieordningen eller henvende sig i studievejledningen. Efter bestået kandidatuddannelse tituleres man cand.theol. Man er da færdiguddannet teolog med kvalifikationer til såvel videre studier (ph.d.) som erhvervsarbejde. Som cand.theol. er man også kvalificeret til optagelse på Pastoralseminariet og herefter til ansættelse som fx præst i den danske folkekirke. Du er velkommen i Studie- og karrierevejledningen til en samtale, hvis du overvejer at skifte uddannelse efter din bachelor eller at søge arbejde. Se også afsnittet om studie- og karrierevejledningen andetsteds. Vi henviser også til: Studenterrådgivningen Studenterrådgivningens formål er at yde gratis social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende på de videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation. De ansatte er psykologer, socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse og psykiatriske speciallægekonsulenter. På hjemmesiden findes bl.a. foldere med temaer som perfektionisme, stress, eksamen, alkohol, specialeskrivning og barsel. Studenterrådgivningen har udviklet en gratis eksamensangst-app. Studenterambassadøren Studenterambassadøren er en person, der kan varetage de studerendes interesser, og som er uafhængig af Københavns Universitet, herunder den daglige ledelse, bestyrelsen, de ansatte og de studerende. Studenterambassadøren har en ombudsmandsfunktion og kan kontaktes af studerende, der har brug for hjælp eller vil klage over en afgørelse, en eksamen eller andre forhold efter først at have kontaktet egen institut/fakultet. 19

20 UDLANDSOPHOLD Du har følgende muligheder for udlandsophold i løbet af din studietid: Studieophold Projektorienteret forløb Feltarbejde Teologistuderende har meget gode muligheder for at studere et eller to semestre ved et udenlandsk universitet. Inden opholdet skal du søge Studienævnet om en forhåndsgodkendelse på de fag, du ønsker at følge. Efter opholdet skal du søge om at få meritoverført fagene som fx BA-valgfag (15 ECTS) + et andet BA-fag (et på 15 ECTS eller to på 7,5 ECTS) på bacheloruddannelsen eller KAvalgfag (15 ECTS) + et andet KA-fag (15 ECTS) på kandidatuddannelsen. Det er muligt at tage på to udlandsophold i løbet af studiet, dvs. ét på bacheloruddannelsen og ét på kandidatuddannelsen. Det er en god ide at planlægge et studieophold i god tid, gerne 1-2 år i forvejen. Opsøg den internationale vejleder og få råd og vejledning samt folderen Studieophold i udlandet. Der afholdes informationsmøde om ophold i udlandet hvert semester. Se opslag på fakultetet samt hjemmesidens kalender. Læs mere på uddannelsessiderne på KUnet og kontakt den internationale vejleder Mette Juhl Vedel, mjv@teol.ku.dk, tlf , træffes efter aftale. FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplever du vanskeligheder med at studere på samme vilkår som dine medstuderende? Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har for støtte eller dispensation? Mange studerende oplever på grund af en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, nedsat hørelse, svagt syn eller andre fysiske eller psykiske lidelser et behov for støtte eller dispensation for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende. På hjemmesiden kan du læse mere om, hvilke muligheder du har på Københavns Universitet. Københavns Universitets SPS-enhed kan blandt andet hjælpe dig med: vejledning om Specialpædagogisk Støtte at afdække dine behov og muligheder for Specialpædagogisk Støtte at udfylde dit ansøgningsskema at tolke det svar du får på din ansøgning at få repareret/erstattet hjælpemidler der går i stykker, bliver stjålet m.m. vejledning om forlængelse af støtte. Fakultetets kontaktperson kan hjælpe og vejlede dig om lokale forhold i øvrigt, fx: lokaleforhold i forbindelse med undervisningen specifikke begrænsninger, der kan have betydning for dine muligheder for at gennemføre konkrete uddannelser dispensationer i forbindelse med eksamen, studieaktivitetskrav, krav om maksimal studietid alternative studieplaner fagstøttepersoner, når du har fået bevilliget støtte. Kontakt AC-vejleder Anja Mee Foldberg, amf@teol.ku.dk 20

21 STUDIEINFORMATIONER Årgang 2015 Tjek studiestartssiden på IT-brugerrum Det Teologiske Fakultet har et ITbrugerrum for studerende. Lokalet findes ved aud. 2 og opgangen er i bagerste gård. Du skal henvende dig i Studentervejledningen for at få en kode, der giver adgang til PC'erne, scanner og printer. Fotokopier og print Det teologiske bibliotek har på alle tre afdelinger fotokopi og printfaciliteter, spørg bibliotekspersonalet efter brugeranvisninger. Du skal henvende dig i Receptionen for at blive oprettet som bruger. Vejledning til webpay findes på studiestartssiden ID-kort ID-kortet, som alle studerende modtager ved studiestart, kan ved brug af pinkode give adgang til afdelingsbibliotekerne, til døren i porten i Købmagergade 44 samt til studenterfaciliteterne (fagråd, IT-brugerrum m.m.) i Sct. Andreas bygningen, Købmagergade 44. Mister du ID-kortet, skal du henvende dig til ID-kortenheden i Nørregade 10, Museumshuset, , tlf Se mere på Kursuskatalog: Hvert semester opdateres kursuskataloget med en oversigt over semesterets undervisning. Kursuskataloget kan findes på Undervisningsmateriale Underviserne kan vælge at anvende grundbøger, trykte kompendier eller elektroniske kompendier. Grundbøger anskaffer den studerende selv. Trykte kompendier købes hos Atheneum Academic Books, Nørregade 6. Elektroniske kompendier ligger i Absalon. Bokse: Bokse til opbevaring af bøger og andet findes på alle etager. Bokse kan lejes flere semestre ad gangen hos mod betaling. Det trådløse netværk Der er adgang til trådløst netværk på fakultetets biblioteker. Vejledning til installation af det trådløse netværk findes på studiestartssiden 21

22 Læsepladser Der findes læsepladser på biblioteket. Læs mere herom på bibliotekets hjemmeside KUnet KUnet er universitetets intranet. Hér kan du under uddannelsessiderne finde oplysninger om uddannelsen, studielivet og meget andet. Det er også hér du finder eksamensplaner, blanketter til brug ved eksamen osv. KUmail Alle indskrevne studerende har en KUmail. Adgang til KUmail er via KUnet. KUmail består af dit brugernavn (3 bogstaver efterfulgt af 3 tal) og Alle henvendelser og oplysninger fra universitetet sendes til denne mail. Det er derfor vigtigt at du tjekker den regelmæssigt. Absalon På Absalon finder du de enkelte fags grupperum. Hér uploader underviserne fagets undervisningsplan, diverse pensumlister, opgaver, tekster og meget andet. Man får automatisk adgang til grupperummene, når man tilmeldes faget. myucph app Ved at hente denne app til sin smartphone kan man bl.a. se beskeder fra Absalon og studiebeskeder fra KUnet, se sit personlige skema samt andre relevante oplysninger Facebook Fakultetet har en facebookside, der opdateres med opslag om arrangementer, nyheder og meget mere facebook.com/teol.ku.dk 22

23 BIBLIOTEK Fakultetets bibliotek er spredt på 3 etager, ud mod Købmagergade. Bibliotek for Kirkehistorie på 1. sal, Bibliotek for Bibelsk Eksegese på 2. sal og Bibliotek for Systematisk Teologi på 3. Almen Læsesal ligger på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese (vær. 210). Søren Kierkegaard Biblioteket har adresse på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Vartov, Farvergade 27D. Biblioteket er et præsensbibliotek fortrinsvis for lærere og studerende, og der er intet hjemlån. Bøgerne kan dog lånes internt til lærerkontorer og læsepladserne i Købmagergade Bibliotekarerne har kontorer på 2. sal bag Bibliotek for Bibelsk Eksegese: Henrik H. Laursen Tlf: , hhl@teol.ku.dk, vær 201 Jan Masorsky Tlf: , jmy@teol.ku.dk, vær 202 Træffetid Mandag til fredag mellem kl. 9 og 15. Hjemmeside Her finder du mange elektroniske ressourcer, som du også har adgang til hjemmefra. Adgang Studiekortet giver adgang til biblioteket samt studenterfaciliteterne. Låneregler Bøgerne kan ikke lånes med hjem. Bøgerne kan lånes internt til en af de mange læsepladser på biblioteket. Når du låner en bog, skal du markere med en låneseddel på bogens plads. Sedlen skal være udfyldt med præcis og udførlig låneinformation husk opstillingssignatur. Lånetiden er 2 mdr., hvorefter lånet skal fornys. Bøger, som anbefales i forbindelse med undervisningen, sættes ofte på "semesterhylde" i lærerens navn. Bøgerne står således samlet og der tillades kun dagslån fra disse hylder. Læsepladser anvises i begyndelsen af hvert semester efter ansøgning enten pr. (bs@teol.ku.dk). Tidsfristerne for disse annonceres i god tid med en fællesmail husk at læse din officielle KU-mail eller sørg for at få den omdirigeret. Læsepladser skal aktivt fornys hvert semester. En læseplads deles som regel med andre og er således en "base" for boglån, men ikke en reserveret plads. Specialeskrivere kan få deres eget bord. Alle har ret til at sætte sig ved et ledigt bord. Derfor skal man også rydde op efter sig. Kopiering finder sted på kopimaskinerne på etagerne. 23

24 UNIVERSITETETS OG FAKULTETETS STYRELSE Universitetsledelsen: Universitetsbestyrelsen Rektoratet og universitetsdirektør (direktion) Ledelsesteam (dekaner og direktion) Fakultetsledelsen: Dekanatet (Daglig ledelse: dekan, prodekan og sekretariatschef) Ledelsesgruppe (dekanat, studieleder, afdelings-, center- og administrationsledere) Akademisk Råd Studienævnene Afdelingerne (Afd. for Kirkehistorie, Bibelsk Eksegese og Systematisk Teologi) Universitetsbestyrelsen Bestyrelsen er den øverste ledelse på universitetet. Bestyrelsen står for godkendelse af universitetets budget, vedtægter, strategisk ledelse, ansættelse af rektor mv. Den består af seks eksterne medlemmer, to studerende, to undervisere og en teknisk-administrativ person. Bestyrelsesformanden vælges mellem de eksterne medlemmer. For tiden bestrider dr.med. og administrerende direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen posten. Rektor Universitetet ledes af rektor, som er ansat af bestyrelsen. Professor Ralf Hemmingsen er Københavns Universitets nuværende rektor. Rektor ansætter de seks dekaner som ledere af de seks fakulteter: det teologiske, samfundsvidenskabelige, juridiske, sundhedsvidenskabelige, natur- og biovidenskabelige og det humanistiske. Københavns Universitets rådgivende forsamling, Senatet Københavns Universitets rådgivende forsamling er Senatet. Senatet består af repræsentanter fra alle fakulteter, der vælges af og blandt fakulteternes Akademiske Råd. Derudover består senatet af rektoratet (rektor og de to prorektorer), universitetsdirektøren og de seks dekaner. Senatet rådgiver rektor, ledelsesteamet og universitetsbestyrelsen om alle sager vedr. universitetsområdet. I 2015 har Det Teologiske Fakultet følgende valgte medlemmer af Senatet: professor Niels Henrik Gregersen, stud.theol Andreas Herold og studiechef Maj-Britt Johannsen. Dekan Dekanen er leder af fakultetet. Dekanen på Det Teologiske Fakultet er professor, dr.theol Kirsten Busch Nielsen. Dekanen har det overordnede ansvar for fakultetets forskning, uddannelser og øvrige aktiviteter. Daglig ledelse: Kirsten Busch Nielsen, dekan kbn@teol.ku.dk Carsten Selch Jensen, prodekan csj@teol.ku.dk Torben Rytter Kristensen, sekretariatschef trk@teol.ku.dk 24

25 Akademisk Råd Akademisk Råd på teologi består af fire valgte undervisere og to studerende samt dekanen. Ud over disse deltager der også repræsentanter fra TAP erne samt fakultetets ledelse. Akademisk Råds opgave er dels at rådgive dekanen om den interne fordeling af bevillinger, forskning, uddannelse og planer for vidensudveksling samt at indstille til bedømmelsesudvalg i (VIP-) ansættelsessager og tildele ph.d.-grader, doktorgrader og priser. I 2015 har Akademisk Råd følgende medlemmer: dekan Kirsten Busch Nielsen (formand), stud.theol. Aske Emil Olsen (næstformand), professor Lauge O. Nielsen, professor Niels Henrik Gregersen, lektor Stig Jensen, professor Gitte Buch-Hansen og stud.theol. Christine Damgaard Jensen Studienævn Der afholdes valg til Universitetsbestyrelsen, Studienævnet på teologi består af tre valgte Akademisk Råd og Studienævnet undervisere og tre valgte studerende. Studienævnet den november bestemmer inden for de gældende regler, hvordan Giv din mening til kende! undervisningen skal tilrettelægges. Her planlægges undervisningstilbud, og her er ansvaret for studie- og eksamensordninger osv. Desuden behandles alle dispensationsansøgninger fra de studerende, der ønsker at gøre noget andet, end de almindelige bestemmelser foreskriver. Studienævnet skal løbende evaluere undervisningen og har i øvrigt høringsret ved evt. fastsættelse af nye generelle regler for uddannelsen. I 2015 har Studienævnet følgende medlemmer: Professor, Bent Flemming Nielsen (formand), Stud.theol. Christine Damgaard Jensen (næstformand), professor Mette Birkedal Bruun, professor Jesper Høgenhaven, stud.theol. Anne Sofie Aagaard og stud.theol. Thomas Neergaard Afdelingerne Hver afdeling ledes af en afdelingsleder i det daglige. Underviserne på afdelingen udgør afdelingens bestyrelse. I afdelingsbestyrelserne har fagrådet på teologi to valgte medlemmer. På afdelingen anskaffes bøger til bibliotekerne og arrangeres gæsteforelæsninger. På afdelingerne foregår yderligere detailplanlægningen af undervisningen, før undervisningsplanen sendes til godkendelse i Studienævnet. Afdeling for Kirkehistorie (1. sal) Afdelingsleder: Lauge O. Nielsen Afdeling for Bibelsk Eksegese (2. sal) Afdelingsleder: Heike Omerzu Afdeling for Systematisk Teologi (3. sal) Afdelingsleder: Johanne Teglbjerg Stubbe VIP-service (fælles for hele fakultetet) Lokale 151, 1. sal sekr@teol.ku.dk 25

26 STUDENTERORGANISATIONER OG FORENINGER Det Teologiske Fagråd Københavns Universitet består af seks fakulteter og de seks fakulteter består af en række fag, fx teologi, filosofi, medicin, jura og så fremdeles. Alle fag og fakulteter har et fag- og fakultetsråd, som består af og repræsenterer hhv. fagets og fakultetets studerende, men da Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet er et monofakultet, dvs. med eet fag, teologi, er Det Teologiske Fagråd både fag- og fakultetsråd på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet og har således repræsenteret samtlige studerende på hele fakultetet siden Det Teologiske Fagråd har valgte repræsentanter i Senatet, Akademisk Råd, Studienævnet, bestyrelserne for Afdeling for Systematisk Teologi, Afdeling for Bibelsk Eksegese og Afdeling for Kirkehistorie, Jens Nørregaard & Hal Kochs mindefond samt en række andre råd, nævn og udvalg, herunder Studenterrådet ved Københavns Universitet (læs mere om Studenterrådet nedenfor). Det Teologiske Fagråds bestyrelse vælges på rådets årlige generalforsamling, som afholdes i begyndelsen af hvert efterårssemester, hvorefter bestyrelsens medlemmer forsamles mindst een gang ugentligt i Det Teologiske Fagråds lokaler ved auditorium 2, lige over Kældercaféen/TeoBar. Det Teologiske Fagråds arbejde kan følges på facebook.com/teologiskfagraad og bestyrelsesformand Andreas Herold kan kontaktes på ahe@teol.ku.dk. Studenterrådet ved Københavns Universitet Studenterrådet ved Københavns Universitet er sammensat af repræsentanter fra alle fag- og fakultetsrådene, og koordinerer således fag- og fakultetsrådenes samarbejde på tværs af fag og fakulteter. Studenterrådet ved Københavns Universitet har til huse i Købmagergade 52, 1150 København K, lige over Studenterhuset, og Studenterrådets arbejde kan følges på facebook.com/studenterraadet samt srku.dk. Arken Arken er Det Teologiske Fakultets studenterblad. I Arken er det muligt at følge med i, hvad der rører sig på fakultetet, hvad angår såvel teologi som studiemiljø. Nye redaktionsmedlemmer med lyst til at skrive, redigere og layoute er velkomne. Det er også muligt for enhver, der har lyst dertil, at bidrage med et indlæg. Du skal blot kontakte redaktøren. Arkens adresse: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København K Alle interesserede er velkomne, kontakt Sigurd V. Stubbergaard, sigurd.stubbergaard@gmail.com Arken er gratis og udkommer ca. to gange per semester. Det kan findes ved receptionen, i kantinen, i kælderbaren og lignende strategiske steder. TeoBar Fredagsbaren er et godt sted at være social her kan man møde masser af forskellige teologistuderende, både på den ene og den anden side af disken. Baren drives af studerende, som sørger for, at alt det praktiske er i orden til hvert bararrangement. Arbejdet i baren er frivilligt og ulønnet. Når man er med i TeoBar, forpligter man sig på at tage tre vagter pr. semester en åbnevagt (14-18), en lukkevagt (22-02) og en vagt efter eget valg. Derudover findes der også en lappevagt (18-22.) Den første fredag i hver måned lukker baren senere. Som barmedlem skal man også komme til barmøderne hold øje med opslag. Barens bestyrelse består af en formand, næstformand, indkøber og kasserer. 26

27 Hvert semester er der forskellige arrangementer i forbindelse med fredagsbaren, nogle gange af faglig karakter (Faglig Fredag), andre gange er der bands der optræder. Bartenderne kan også planlægge forskellige temaer, som for eksempel kan sætte præg på musikvalget, drinks eller eventuelt udklædning. Kantinen Kantinen er medlemsdrevet forening for teologistuderende. Vi har åbent mandag til fredag ca. kl. 9:15 til 13:45. Vores varme ret til kun 30 kr. er et hit. Herudover kan du købe kaffe/the (5,-), bolle med ost (8,-) og tit også kage og guf. Mange bruger os til lektielæsning mv. Medlemskab pr. semester: 50 kr. På gensyn. Filmklubben Filmklubben er en klub startet af en gruppe af studerende, der elsker film og gerne film i alle genre. Klubben og alle dens medlemmer mødes derfor den sidste onsdag i hver måned kl. 19, hvor du i kælderen i Købmagergade 46 kan se film med alle de andre studerende. Filmene ledsages hver gang af et kort oplæg fra en underviser eller en studerende, der giver en teologisk vinkel til filmen, hvis det altså kan lade sig gøre - for tag ikke fejl, filmene er i alle genrer! Hold øje med plakaterne på opslagstavlerne! Medlemskab koster 30 kr/semester, der betales ved indgangen og der vil være minimum to film i semesteret. Ved spørgsmål eller andet skriv til: teologiskfilmklub@gmail.com Og meld dig ind i vores Facebookgruppe: Teologisk film- og Projektorklub. Handicappede Studerende og Kandidater Handicappede Studerende og Kandidater (HSK) er en forening, der blev dannet i februar Foreningens primære formål er at varetage handicappede studerendes og kandidaters interesser. På nuværende tidspunkt har den ca. 70 medlemmer, der fordeler sig ligeligt mellem studerende og færdiguddannede. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft og har åbent for råd og vejledning. Studenterkredsen Studenterkredsen (i daglig tale kaldet Kredsen) blev dannet i 1888 under navnet Frisindet Diskussionsforening. I Kredsens program kan man læse følgende formulering, som er det eneste, der er nedskrevet på papir om dens formål: På tværs af akademiske faggrænser og i tilknytning til den grundtvigske højskoletradition ønsker Studenterkredsen gennem foredrag og diskussion at skabe et forum for de tilværelsestydninger, der præger den aktuelle debat. I praksis betyder det, at Kredsen hvert semester afholder foredrag med efterfølgende diskussion i afslappede omgivelser. Foredragene foregår altid i Vartov, Farvergade 27 (som regel torsdag kl. 20). Ud over disse foredrag afholder Kredsen årligt et sommermøde på en af landets højskoler. Opslag om de enkelte foredrag og program for semesteret vil være at finde på universitetets centrale opslagstavler. Se også: Studentermenigheden i København Studentermenigheden i København er et folkekirkeligt initiativ, som er åbent for alle studerende på de videregående uddannelser i København. I løbet af semestret afholdes forskellige arrangementer, som strækker sig fra studentergudstjenester, dyrkelse af ølkultur, studieture, forfatteraftener, studiekredse, filmaftener, fester til foredrag. Studentergudstjenesterne afholdes hver fredag kl i Trinitatis Kirke, hvor det er studerende, der prædiker. Efterfølgende er der frokost i Studentermenighedens egne lokaler i Indre By. 27