ÆLDRE- & HANDICAPSFORVALTNINGENS HØRINGSUDKAST HANDICAPPOLITIK

INDHOLD SIDE 4 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 9 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 19 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 22 SIDE 24 Indledning Målgruppen for Handicappolitikken Det vil vi Værdier Vi udviser respekt og værdighed Vi respekterer borgerens selvbestemmelse og individuelle behov Vi fokuserer på tryghed og tillid som fundament for samarbejdet med borgeren Vi arbejder for inklusion i fællesskaber Vi skal støtte op om meningsfuld beskæftigelse Vi lægger vægt på ernæring, fordi mad har stor betydning for vores helbred, sundhed og livskvalitet Vi møder familien og netværk som en ressource og vigtig samarbejdspartner Vi forebygger sygdom, svækkelse og yderligere tab af færdigheder Sådan når vi i mål Fra politik og visioner til virkelighed Ældre- og Handicapforvaltningen Oktober 2018 2

Ja, vi har nogle mål, vi arbejder med. Der er kommet flere til. I starten havde jeg brug for at hjælp med at gøre rent. Men så fik jeg [bostøtte] og så fik jeg styr på det med rengøring Borgercitat fra rapporten Status på den rehabiliterende forvaltning. 3

INDLEDNING Formålet med denne handicappolitik er at fremlægge, hvordan vi i Ældre- og Handicapforvaltningen rettidigt og kvalificeret bliver i stand til at imødegå fremtidens udfordringer på handicapområdet. En af udfordringerne består blandt andet i, at der er flere, der fødes med et handicap eller får diagnosticeret ét undervejs i livet. Trods øgede krav skal vi fortsat sikre velfærd af høj kvalitet til glæde for borgerne. Og vi skal ikke kun sikre velfærd. Takket være Handicapkonventionen skal vi skal nemlig også sikre, at mennesker med et handicap kan nyde samme grundlæggende frihedsrettigheder og respekt som alle andre. Vores mål er derfor at støtte borgere med behov i at leve så selvstændige og uafhængige liv som muligt, fordi vi ved, at det giver livskvalitet. Borgeren skal opleve et meningsfuldt liv, hvor borgeren bliver inddraget i at gøre sine mål og drømme for hverdagen til virkelighed. Det betyder, at vi understøtter alle mennesker - uanset om man har en medfødt eller erhvervet hjerneskade - i at være så habile i eget liv som muligt. Samtidig tror vi på, at borgerne bedst selv kan sætte retningen for deres liv - og hvad der rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Under temaer som respekt, tryghed og inklusion, beskriver vores handicappolitikken de værdier, som ligger til grund for at støtte de borgere, der har brug for vores hjælp. God læselyst, Søren Windell Rådmand 4

REHABILITERING ER GRUNDLAGET FOR SAMARBEJDET OM ET VÆRDIGT LIV HVAD ER REHABILITERING? Rehabilitering er en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og medarbejdere. HVAD ER FORMÅLET MED REHABILITERING? At borgeren kan leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Også selv om borgeren har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. HVAD ER EN REHABILITERENDE TILGANG? Rehabiliteringen er baseret på hele borgerens livssituation. Tilgangen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. HVAD ER HABILITERING? Habilitering er at udvikle nye færdigheder i takt med de udfordringer og opgaver, som livet byder på. Habilitering er den proces, som foregår for en borger med en erhvervet eller medfødt hjerneskade, som skal opnå bedst mulig funktions- og mestringsevne, selvstændighed og deltagelse i sit eget rehabiliteringsforløb. 5

MÅLGRUPPEN FOR HANDICAPPOLITIKKEN Mennesker, der lever med et handicap, er lige så forskellige og har lige så forskellige ønsker, behov og udfordringer i livet som alle andre. Handicappolitikken i Odense Kommune omfatter derfor både mennesker, der stort set ikke er mærket af deres handicap, og mennesker, der er stærkt mærket af deres handicap. Den omfatter både mennesker med fysiske og mentale handicap og mennesker med sindslidelser. Heriblandt omfatter politikken også dem, der bor i egen bolig såvel som dem, der benytter et af vores botilbud. Fælles for dem er, at de kan støde på udfordringer i forbindelse med deres handicap, og derfor har brug for støtte til at klare hverdagens opgaver og/eller til sundheds - og sygeplejeopgaver. Udgangspunktet altid et etisk hensyn over for de borgere, vi møder og som har stærkt brug for støtte fra os. 6

Der er færre forebyggelige indlæggelser. Borgeren oplever, at det aftalte delmål er opnået. Borgernes uafhængighed af forvaltningen styrkes. DET VIL VI Ældre- og Handicapudvalget har formuleret seks mål, som er gældende for det politiske arbejde fremover. Disse mål er også gældende for Handicappolitikken. Der er færre borgere, der får et tilbagefald. Styrkelse af det rummelige arbejdsmarked Borgeren oplever, at der er et godt samarbejde med medarbejderne. 7

De personaler, jeg snakker med, er villige til at komme med eksempler fra eget liv, og så kan jeg skelne mellem hvad der er naturligt og hvad der er min sygdom Borgercitat fra rapporten Status på den rehabiliterende forvaltning. 8

Vi udviser respekt og værdighed Vi respekterer borgerens selvbestemmelse og individuelle behov Vi fokuserer på tryghed og tillid som fundament for samarbejdet med borgeren Vi arbejder for inklusion i fællesskaber VÆRDIER Ældre- og Handicapudvalget har formuleret otte værdier, som er gældende for Handicappolitikken. Vi skal støtte op om meningsfuld beskæftigelse Vi lægger vægt på ernæring, fordi mad har stor betydning for vores helbred, sundhed og livskvalitet Vi møder familien og netværk som en ressource og vigtig samarbejdspartner Vi forebygger sygdom, svækkelse og yderligere tab af færdigheder 9

Værdighed opstår, når vi ser hinanden som lige betydningsfulde og værdifulde for den relation, vi har sammen. I mødet med et andet menneske har vi fokus på de styrker, ressourcer og kompetencer, som alle mennesker rummer. Respekt og det værdige samarbejde er nøgleord for os. Når vi f.eks. møder borgeren og deres pårørende, som for eksempelvis er et familiemedlem eller nærmeste netværk, første gang, afsætter vi nok tid til at få etablereret et velfungerende samarbejde. VÆRDI Vi udviser respekt og værdighed Selvværd og identitet skabes gennem vores relationer med andre mennesker. Når vi føler os værdsat og anerkendt, så vokser vi som mennesker. Oplever vi, at der vises tillid til os, så tager vi ansvar, får mere energi, og med det følger mere livskvalitet. Det skaber den følelse af selvværd og ligeværd, som er helt fundamental for følelsen af værdighed. Værdighed er at blive mødt med den rehabiliterende tilgang. Det betyder, at vi samarbejder med de borgere, vi møder, om at gøre deres mål og drømme for hverdagen til virkelighed. Vi tror på, at mennesker med et handicap er dem, der bedst kan sætte retningen for deres liv. Og derfor støtter vi op om de mål, der er vigtige for dem, ved at samarbejde, lytte, være i dialog og ved at bruge vores kompetencer på tværs af fagligheder. 10

Jeg er blevet inddraget ved at deltage i møder med kommunen sammen med kontaktperson og forældre. Det har været godt for mig! Borgercitat fra rapporten Status på den rehabiliterende forvaltning. Ingen mennesker er ens. Derfor skal vi tage udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske finder betydningsfuldt, og vi skal understøtte i at kunne skabe og leve et meningsfuldt liv, med så høj grad af selvbestemmelse, selvstændighed og kontrol som muligt. Det er vigtigt uanset sin funktionsnedsættelse, at man lever et liv på egne præmisser. Alle skal have lige muligheder, men vejen dertil kan være forskellig fra person til person. Generelt forebygger vi yderligere tab af funktionsevne. For nogle mennesker betyder det, at de skal generhverve tabte færdigheder. For andre betyder det, at de skal udvikle nye færdigheder i takt med de udfordringer og opgaver, som livet byder på. Vi respekterer borgerens selvbestemmelse og individuelle behov VÆRDI Borgeren og dennes pårørende formulerer, så vidt det er muligt, sine egne mål i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med vores medarbejdere. Disse mål afspejler borgerens håb, drømme og ønsker for fremtiden, og de er styrende for den støtte, vi tilbyder. Det overordnede fokus for samarbejdet med borgeren er, at medarbejderne bidrager med deres faglige viden. Den viden medvirker, at borgeren kan træffe selvstændige valg og handle derefter. 11

Det har stor betydning for alle mennesker uanset handicap at kunne klare hverdagens aktiviteter så selvstændigt som muligt. Samtidig er det helt afgørende, at man kan være sikker på at få støtte til at klare hverdagen, når man ikke kan klare den selv. VÆRDI I Odense skal alle mennesker med handicap have tillid til altid at blive mødt med en tilgang, der understøtter dem i at kunne leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. Vi fokuserer på tryghed og tillid som fundament for samarbejdet med borgeren Det gælder både i forhold til eget hjem, personlig pleje, uddannelse, aktiviteter i fritidslivet og i beskæftigelsen. Det er en vigtig forudsætning for det konstruktive samarbejde, at borgeren altid oplever at være deltagende og samtidig føler sig tryg og velinformeret i forhold til den støtte, der er behov for. Når man lever med et handicap, der gør, at man har behov for støtte i hverdagen, kan man komme til at møde mange forskellige medarbejdere. Det er derfor af afgørende betydning for borgerens oplevelse af tillid og tryghed, at de, der kommer, er velorienterede omkring borgerens situation, mål og den støtte, der skal gives. På samme måde er det vigtigt, at der sikres sammenhæng i borgerens rehabiliteringsforløb, ved hjælp af klare aftaler og et højt informationsniveau. Dels mellem borger og kommune, koordination imellem forvaltningerne i Odense Kommune og på tværs af sektorerne som f.eks. sygehus og kommune. 12

Vi kan alle opleve, at det kan det være svært at fastholde eller få nye sociale relationer. Man er måske ikke længere en del af et arbejdsfællesskab, eller man er afskåret fra fællesskabet på grund af sit handicap. Man mister måske sine nære venner, man får en psykisk lidelse, et handicap eller en kronisk sygdom, som er vanskelig at håndtere, og som gør, at man kan føle sig ensom. Det kan være svært at finde nye steder, hvor man kan blive et betydningsfuldt medlem af et fællesskab. Det gør, at man føler sig ensom eller isoleret. Men ingen skal være alene, hvis de ikke ønsker det. Det er vigtigt, at man som borger med et handicap har mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab med andre enten i det omgivende civilsamfund eller i særligt tilrettelagte fællesskaber. Vi vil modvirke social isolation bl.a. gennem en støttende kontakt til egne pårørende eller netværk. Vi arbejder for inklusion i fællesskaber Mennesker, der af den ene eller anden grund ikke selv kan, skal have støtte til at skabe eller genskabe menings-fyldte relationer og deltage i sociale netværk og aktiviteter. Det vil vi gerne hjælpe med til. Det kan også være støtte til at give hverdagen indhold og holde minder i live, når livet bliver svært. Ensomhed præger livskvaliteten negativt, og ensomhed er derfor et vigtigt fokusområde for os. VÆRDI Det er i mødet med andre, vi oplever ting, og der opstår relationer. Her spiller civilsamfundet også en afgørende rolle. Odense Kommunes aktive og dynamiske civilsamfund og mangfoldige foreningsliv spiller en stor rolle i kampen mod ensomhed. Det er nemlig her, man kan møde andre i samme livssituation eller med samme interesse som én selv. Men det kan være svært for civilsamfundet eller foreningerne at nå de mennesker, som kunne have gavn af deres tilbud. Derfor er det vores opgave at skabe optimale muligheder og gode rammer for samarbejdet og samskabelsen med den frivillige sektor. 15

Aktivitets- og beskæftigelse for voksne mennesker med et handicap er et bredt spektrum af støtte og muligheder til både at opretholde og/eller udvikle vigtige sociale relationer. For nogle er aktivitet og beskæftigelse en væsentlig del af en meningsfuld, identitetsskabende tilværelse. For andre er beskæftigelse også et indtægtsgrundlag. For mennesker med et handicap er det betydningsfuldt, at de mødes af medarbejdere, der i samarbejde med dem selv - arbejder frem mod at sikre en tilknytning til arbejdsmarkedet. For den enkelte giver det livskvalitet at blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads, og for samfundet er det en kæmpe ressource, som vi skal blive langt bedre til at udnytte. VÆRDI Vi skal støtte op om meningsfuld beskæftigelse Tilknytningen til arbejdsmarkedet vil være meget forskellig for den enkelte, ligesom vejen dertil vil være det. Nogle mennesker har behov for støtte til at opretholde et fleks- eller skånejob, andre borgere har behov for støtte til at komme op om morgenen og afsted til et særligt tilrettelagt aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Miljøskift i hverdagen er væsentligt i forhold til at kunne skabe og udvikle sin egen identitet, udnytte egne udviklingsområder, give meningsfuldhed i tilværelsen, understøtte inklusion og modvirke social isolation. Det er væsentligt, at vi altid er bevidste om, at en persons situation ikke er stationær, og at selv små skridt frem mod inklusion på arbejdsmarkedet også har værdi. Derfor er der også behov for, at vi på tværs af forvaltninger bliver bedre til at udnytte hinandens tilbud og kompetencer. Medarbejderne skal have fokus på, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud borgeren kan have nytte af, og hvordan de understøtter borgeren i at deltage i disse. 16

Medarbejderne har fokus på mine mål og spørger mig tit - vi diskuterer lidt om hastigheden Borgercitat fra rapporten Status på den rehabiliterende forvaltning. 17

Jeg oplever, at de samarbejder. Jeg fokuserer ikke på hvilken faggruppe de er og de ved alle hvad jeg arbejder henimod Borgercitat fra rapporten Status på den rehabiliterende forvaltning. Fordi de er gode til at lytte. Det er ikke sådan at de snakker en henover hovedet Borgercitat fra rapporten Status på den rehabiliterende forvaltning. 18

Ernæring, mad og måltider er en vigtig del af det gode liv. Kroppen har brug for ernæring for at kunne fungere. Mad kan give nydelse, og måltider kan give fælles oplevelser. Ernæring, mad og måltider er meget mere end det, der ligger på tallerkenen. I Ældre- og Handicapforvaltningen bestræber vi os på at løfte blikket fra tallerkenen og se på omgivelserne og rammerne for det gode måltid. For mennesker med et handicap er mad og måltider også en del af vores sociale indsats, blandt andet ved at opnå mere selvstændighed. Det kan f.eks. være i form af træning i indkøb og at føre en husholdning med fokus på sund mad og livskvalitet. Den social indsats er også muligheder for fremstilling af mad sammen med andre, og at man sammen med andre spiser sammen i en god stund. Vi lægger vægt på ernæring, fordi mad har stor betydning for vores helbred, sundhed og livskvalitet VÆRDI Både mad, måltider og ernæring har stor betydning for menneskers helbred, livskvalitet og evnen til at fungere godt i hverdagen. Kosten skal tilpasses individuelle hensyn og ernæringsbehov for at forebygge underernæring samt overvægt, og der skal vejledes i sund kost og ernæring. Målet er nemlig altid at gøre måltidet til en god stund for den enkelte og fællesskabet. 19

VÆRDI Som pårørende, eksempelvis som familiemedlem eller nærmeste netværk, har man stor betydning for borgerens rehabiliteringsforløb. Vi vil derfor møde de pårørende som en ressource og vigtig samarbejdspartner, som vi understøtter i hverdagens små og store opgaver i forhold til at støtte, passe eller pleje et familiemedlem eller anden nærtstående. Det er dog altid vigtigt at indhente borgerens accept, inden de pårørende inddrages. Pårørendes viden og erfaringer skal anerkendes og inddrages i opgaveløsningen. Samtidig skal pårørende støttes og guides, så de bliver i stand til at medvirke aktivt til, at borgeren når sine mål. Vi møder familien og netværk som en ressource og vigtig samarbejdspartner Det betyder noget særligt at opretholde borgerens behov for kontakt til familie og netværk. Samtidig er det også vigtigt at have fokus på borgerens behov for frigørelse og selvstændighed. Det skal være enkelt og overskueligt for pårørende at samarbejde med Odense Kommune. Det vil sige, at der skal være en oplevelse af et højt informationsniveau og sammenhæng i de indsatser, vi leverer. Kommunikationen med de pårørende skal bygge på gensidig respekt og tillid, og pårørende skal opleve tryghed og sikkerhed for, at borgeren modtager kvalificeret hjælp i den udstrækning der er behov for. 20

Vi ønsker ikke først at blive inddraget, når sygdommen er opstået. Vi vil gerne forebygge, at sygdomme opstår, og vi vil hele tiden have fokus på tidlig opsporing, så vi undgår, at sygdomme bliver forværret. Vores mål er, at vi i samarbejde med borgerne skal forebygge, at de svækkes og mister deres selvstændighed. Samtidig skal vi støtte dem, der ikke kan selv, så hverdagen kan fungere bedst muligt. Fundamentet for det har både en fysisk og en mental dimension. Den fysiske dimension handler om at være rask og mindske risikofaktorer, som kan udvikle sig til sygdom. Den mentale dimension handler om, at man trives og føler sig rask. En sund livsstil er et stærkt grundlag for et godt helbred. Her spiller de såkaldte KRAM-faktorer en afgørende rolle. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Vi forebygger sygdom, svækkelse og yderligere tab af færdigheder VÆRDI Der findes også en mental side af KRAM. Her står KRAM for Kompetence, Relationer, Accept og Mestring. Det handler om, at man er i stand til at handle på og mestre livets udfordringer. Man kan godt være fysisk eller psykisk syg, men stadig kunne mestre sin sygdom og livssituation. Det skal vi understøtte både med vores rehabiliterende tilgang og med forebyggelse og sundhedsfremme. 21

SÅDAN NÅR VI I MÅL De kommende år skal vi omsætte vores værdier til konkrete handlinger, der skal forbedre vores indsatser for de mennesker, der har brug for os. Meget er allerede i gang, men vi kan blive endnu bedre. Noget af det, der skal til for at leve værdierne ud, er vores tværfaglige samarbejde, velfærdsteknologi, det sammenhængende sundhedsvæsen og samarbejdet med civilsamfundet og pårørende. Her beskriver vi, hvad vi mener med disse områder. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Et af de vigtigste redskaber til, at borgeren når sit mål, er helhedsorienterede og koordinerede indsatser. Det kræver, at flere faggrupper i fællesskab arbejder sammen på tværs. Alle medarbejdere, der arbejder med rehabiliteringsforløb i Ældre- og Handicapforvaltningen, skal være i besiddelse af relationelle og kommunikative kompetencer. Helt konkret er der fokus på fire grundlæggende principper: dele viden, gensidig respekt, fælles mål samt problemløsende og konstruktiv dialog. Medarbejdernes bevidsthed om egen faglighed, og om hvordan den spiller sammen med og supplerer andre fagligheder, er et vigtigt udgangspunkt for, at det tværfaglige samarbejde kan lykkes. 23

VELFÆRDSTEKNOLOGI Velfærdsteknologi skal understøtte en selvstændig livsførelse og medvirke til at reducere borgernes afhængighed af det offentlige, f.eks. ved at styrke borgerens selvstændighed i daglige gøremål med fokus på mobilitet, tryghed og sammenhæng i hverdagen. Velfærdsteknologi åbner også op for nye muligheder i forhold til adgang til information. Det betyder, at vi som forvaltning stiller redskaber til rådighed, som gør kommunikation mere tilgængelig. Det er essentielt for arbejdet med velfærdsteknologi, at vi ikke blot informerer, men i høj grad også er involverende. Det er derfor væsentligt, at vi inddrager borgere, pårørende, medarbejdere og andre i forhold til nye løsninger. SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN For at imødekomme de udfordringer, vi står overfor de kommende år, er en af løsningerne at udbygge det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedsopgaver bliver løst ambulant eller i eget hjem. Det betyder, at sygehusene bliver yderligere specialiserede, mens kommuner og almen praksis skal løse flere sundhedsopgaver, som tidligere blev løst på sygehuset. Ældre- og Handicapforvaltningen er en væsentlig aktør i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi arbejder for, at de opgaver, der flyttes ud til kommunen, sker aftalt, systematisk og økonomisk rentabelt. Det er derfor også vigtigt, at der er konkrete samarbejdsaftaler og aftaler om opgaveoverdragelse, når kommunen skal tage over på opgaver. 24

SAMARBEJDET MED CIVILSAMFUNDET I Ældre- og Handicapforvaltningen mener vi, at frivilligt arbejde er en del af svaret på fremtidens velfærd. Innovation og udvikling skabes, når vi møder borgere, frivillige og foreninger med nysgerrighed på deres motivation, indsatser og kompetencer og tænker det ind i større sammenhænge. Vi tror, at kommune og frivillige kan berige hinanden, når vi samarbejder om det, vi hver især er bedst til til gavn for de mennesker, der har brug for det. Vi står derfor ikke i vejen, men åbner døre for foreninger, frivillige og aktive borgere, så de kan indgå i nye relationer og aktivt spille med i forskellige fællesskaber. Vi trækker os tilbage og lader lokale kræfter styre, når der ikke er brug for os længere. Desuden understøtter vi lokale mødesteder, som gør det let at få større kendskab til og hjælpe hinanden i et lokalområde eller i et interessefællesskab. Samspillet mellem os og civilsamfundet er altid baseret på tillid, og det afgørende er dialogen og forventningsafstemningen. SAMARBEJDET MED PÅRØRENDE Pårørendes rolle i borgerens liv er i mange tilfælde vigtig, da de kender borgerens historie. Derfor er et velfungerende samarbejde ofte gavnligt. Hvis borgeren ønsker det, vil vi gerne forholde os lyttende til de pårørendes oplevelser og forsøge at imødekomme de input, de bidrager med til borgerens liv. Odense Kommune sætter nærmere fokus på samarbejdet med de pårørende og deres behov i Odense Kommunes pårørendepolitik. 25

FRA POLITIK OG VISIONER TIL VIRKELIGHED Handicappolitikken er en udvalgspolitik, dvs. at Handicappolitikken forholder sig specifikt til den målgruppe og de indsatser, der gives til mennesker med et handicap i Ældre- og Handicapforvaltningen. Under Handicappolitikken er der mulighed for at udarbejde strategier og handleplaner efter behov. Der findes allerede i dag en lang række strategier under Ældre- og Handicapudvalget: Rehabiliteringsstrategien, Strategi for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, Velfærdsteknologistrategien, Demensstrategien og Mad- og Måltidsstrategien. Med den nye Handicappolitik vil vi både tilrette strategierne og muligvis udarbejde nye strategier, således vi kan gå fra politik og vision til konkrete handlinger. Desuden er det en dynamisk politik, forstået på den måde, at den bliver revideret én gang i hver valgperiode. 26