HUSORDENSREGLER Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV
Gislavænget skal være et godt sted at bo. Der står i lejeloven, at udlejer skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Der står også, at lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, som gælder for ejendommen. Lejeren skal også sørge for, at reglerne overholdes af resten af husstanden og andre som får adgang til lejligheden. Det er altså lejerens ansvar, at børn, logerende, gæster og andre som er på besøg, overholder reglerne og ikke generer de øvrige beboere. Det er Tarup Boligselskabs ønske, at Gislavænget skal være et godt sted at bo. Derfor har boligselskabet fastlagt nogle enkle fælles regler, der kan være med til at skabe et godt klima blandt beboerne, sikre god ro og orden for beboerne og holde bebyggelsen og friarealerne i pæn stand.
Ordensregler for Gislavænget: Haver og friarealer: Beboerne i stueetage-lejlighederne kan disponere eksklusivt over arealet udfor stuen til deres lejemål til have/terrasse, dog ikke længere ud fra ejendommen end længden på de to fag hegn, der er opsat i skel mellem lejemålene, ca. 3,9 m. Friarealerne må ikke inddrages/tillægges til beboernes haver/ terrasser ved indhegning, hverken med fast hegn eller trådhegn uden særlig tilladelse. Hvis der ønskes opsat fast hegn, lagt fliser eller andet, skal der indgives ansøgning til administrator. Der kan kun gives tilladelse til at opsætte hegn, så hver enkelt boligs have lukkes på tværs for enden af de to fag hegn, der er opsat i skel mellem lejemålene, og der kan kun gives tilladelse til at opsætte hegn af mærket Bergen Plus (max. højde 150 cm) eller grønt trådhegn, opsat på jernpinde, beregnet til trådhegn (max. højde 100 cm). Der må ikke etableres havebassin eller opsættes kaninbure, fuglevolierer el.lign. uden skriftlig tilladelse fra administrator. Alle beboere har et medansvar for at holde friarealer rene og i god orden. Ophold på friarealerne, herunder leg og boldspil, skal foregå på en måde, så det ikke til gene for de øvrige beboere. Der må ikke spilles bold op ad husmurene. Det er den enkelte beboers ansvar at rydde op og gøre rent efter sig og fjerne affald. Der må ikke permanent placeres havemøbler, grill, bålstedsanordninger, tørrestativer, cykler, legetøj eller lignende på friarealerne. Der må ikke fastgøres tørresnore eller lignende i træer og buske. Trampoliner er ikke tilladt noget sted på ejendommen.
Ordensregler - fortsat: Parkering: Der medfølger kun én parkeringsplads pr. lejemål til en personbil. Der må ikke parkeres eller opstilles biler uden nummerplader, bilvrag, både, campingvogne eller lignende på ejendommens arealer, herunder haver og parkeringspladser. Husdyr: Der må holdes husdyr i boligselskabets lejemål under følgende betingelser: Der må højst holdes 2 små husdyr, d.v.s. under 20 kg. pr. stk. Der må ikke holdes farlige eller giftige dyr, eller dyr, der af offentligheden kan opfattes som farlige eller giftige, som f.eks. slanger, skorpioner, hunderacer, der kan benyttes som kamphunde m.v. Der må ikke holdes hunde, der er optaget på Hundelovens forbudsliste. Dyrene må ikke være generende for omgivelserne ved deres opførsel, lugt eller støj, herunder f.eks. gøende hunde. Hunde må ikke løbe frit på området, og deres efterladenskaber skal samles op. Udlejer kan i ganske særlige tilfælde give skriftlig dispensation til ovenstående. Ovenstående regler er tillige gældende for besøgende husdyr. Affald: Der må ikke hensættes affald, materialer, udtjente møbler el.lign. ved det lejede eller på de tilstødende arealer. Affald, der ikke er omfattet af ejendommen renovationsordning, skal beboerne selv bortskaffe for egen regning. Den nærmeste genbrugsplads er beliggende Snapindvej 10, Bolbro, 5200 Odense V.
Ordensregler - fortsat: Støj og musik: Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler skal installeres således, at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Hammeren, brug af boremaskiner og anden arbejdsstøj er kun tilladt på hverdage i tidsrummet kl. 08.00 19.00 og på lørdage, søn- og helligdage i tidsrummet kl. 10.00 16.00. Unødig støj fra biler, motorcykler og knallerter er strengt forbudt. Der må ikke spilles høj musik eller på anden måde udvises en støjende adfærd, som er til gene for de øvrige lejere. Efter kl. 23.00 må musik ikke afspilles, så det kan høres udenfor lejemålet, med mindre de øvrige lejere har givet deres samtykke. Det er vigtigt, at orientere de øvrige lejere/naboer, inden der f.eks. afholdes fest. Under normale omstændigheder, skal der være ro på ejendommen i tidsrummet kl. 23.00-07.00. Fodring af fugle: For at mindske generne ved tilstedeværelsen af vilde fugle og skadedyr, er det ikke tilladt at udlægge foder på ejendommens arealer. Fyrværkeri: Fyrværkeri må ikke antændes noget sted i ejendommen eller på dennes arealer. Antenner og paraboler: Der må ikke opsættes antenner, paraboler el.lign. på eller ved lejemålet.
Kontaktoplysninger: Ejendommen administreres af: Probus Ejendomme & Investering A/S Hollufgårds Alle 6 5220 Odense SØ Telefon 31 63 38 00 www.probusfyn.dk Vicevært: K.B.R. Service Kim Berg Rasmussen Solevadvej 62 5690 Tommerup Telefon 61 51 00 59 kbr1311@mail.dk Vand, varme og el: Sanderumvej 16 5250 Odense SV Telefon 63 17 19 00 www.energifyn.dk