F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R RIBE GAMLE ARRESTHUS ESBJERG KOMMUNE

2 Besigtigelsesdato: 02.04.2014 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2014-7.82.07/561-0001 Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Torvet 11, 6760 Ribe Betegnelse: Ribe Gamle Arresthus Fredningsår: 1972 Omfang: Forhuset mod Torvet (ca. 1600, ombygget 1837 og 1890-92 af Hans Christian Amberg) samt muren mod Rykind og Sønderportsgade. BYGNINGSBESKRIVELSE Ribe Gamle Arresthus ligger på Torvet syd for Ribe Domkirke. Arresthuset består af et forhus og bag dette er et aflangt gårdrum omgivet af en høj mur, der følger Sønderportsgade og slippen Rykind. Foran Ribe Gamle Arresthus er en nyere, bred trappe, der optager niveauforskellen mellem bygningens sokkel og den lavereliggende plads omkring domkirken, Forhuset er en toetages, grundmuret bygning i blank, rød mur med kamtakkede gavle og et rødt, teglhængt heltag. I begge tagflader ses flere tagvinduer, og mod gården tillige en kvist med afvalmet tegltag. I rygningen er der seks skorstenspiber i rød, blank mur med krave. Murværket er af munkesten i den nederste del, mens der er anvendt klægsten i den øverste del. Facaderne afsluttes af en muret savsnitsgesims og i gavlene ses flere enkle murankre. Omtrent midt på facaden er en tosidet granittrappe med et enkelt smedet værn, som fører op til hovedindgangen, der består af en ældre tofløjet fyldingsdør med et opdelt overvindue. Kældervinduerne er etrammede, og der er både kvadratiske vinduer med rundbuede stik og aflange vinduer med vandrette stik. Mod Torvet har facaden nederst smårudede korspostvinduer med vandrette stik og øverst torammede, smårudede vinduer med buede stik. Mellem de øverste vinduer er der cirkulære blændinger. I vestgavlen er nederst en kurvehanksbuet blænding og i gavltrekanten over en dobbelt savsnitsfrise er en stor rundbuet blænding, hvori der er to smalle, rundbuede, smårudede vinduer. Gårdsiden har nederst klassicistiske korspostvinduer og øverst nyere torammede vinduer foran de tidligere celler. I hver ende er en nyere bræddebeklædt dør med et ældre opdelt overvindue med tremmer foran. Over hver dør er tillige bevaret et ældre vindue med tremmer foran. Mod øst er tillige to nyere terrassedøre. Mod gårdsiden er et, grundmuret udskud med et skiferklædt halvtag og ældre døre og vinduer. Samtlige vinduer er Ribe gamle arresthus med muren mod Rykind.

3 ældre, undtagen gårdsidens ni cellevinduer. Vinduer og døre er hvide med undtagelse af hoveddøren, der er blå med hvide vinduesrammer. I det indre er planløsningen fra tiden som arrest bevaret. I både kælderen, i stueetagen og på første sal er der korridorgange ud mod Torvet og mindre rum mod gården. I hver ende er et gennemgående trapperum med ældre ligeløbstrapper, der også fører op til den udnyttede tagetage, som er indrettet med en opholdsstue, et par værelser samt et badeværelse. I stueetagens vestende er rumstrukturen fra arrestforvarerens bolig bevaret, selvom nogle af rummene fungerer som hotel og andre er indrettet til tøjbutik. Ud for forstuen er i den tidligere vagtstue indrettet et anretterkøkken og et køkken, der går ud i tilbygningen, og i østenden, hvor der tidligere var en dobbeltcelle, er en morgenmadssalon. Cellerne på første sal er indrettet til hotelværelser, hvor en trappe fører til et hævet træplateau foran vinduet. Enkelte værelser har eget bad, men de fleste benytter de oprindelige badeværelser og toiletter, som ligger i hver ende af gangen. Arresthusets østgavl er helt lukket. Bygningen har overvejende en traditionel materialeholdning. Der er støbte gulve, som er dækket af væg-til-væg tæpper, vinyl, klinker og parketgulve. Væggene er pudsede og malede vægge og loftet udgøres af monierhvælv, som i stueetagens vestende er skjult bag nedsænkede systemgipsplader. Der er plane døre og gerichter samt ældre revle- og fyldingsdøre med profilerede gerichter, ældre celledøre og på første sal adskiller en jerngittervæg med dør korridoren fra trapperummet. I tagetagen er der bræddegulve, skorstenene er synlige, og der er fritliggende hanebånd i den østre del og pudsede lofter i den vestre. Muren omkring gårdrummet er opført i rød, blank mur afsluttet af røde tagsten. Mod Rykind er størstedelen af muren forsynet med dobbeltfalsede, fladbuede sparenicher og ind mod gårdrummet er muren sammenbygget med et grundmuret skur med halvtag af tagpap. Ind mod forhuset er en buet portåbning, hvori der sidder en ældre, tofløjet revleport med fast overstykke. Mod Sønderportsgade er østligst en buet døråbning, hvori der sidder en enfløjet, flammeret dør udført som kopi af den oprindelige dør med bevaret låsekasse og beslag. Port og dør er begge blåmalede. I hjørnet mellem Rykind og Sønderportsgade er muret trukket ind i en vinkel og giver plads til et stort træ. Vestgavlen har et par åbninger. BYGNINGSHISTORIE Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne.

4 Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet. Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Trappen op til hoveddøren. Bygningen beliggende Torvet 11 blev opført i 1546 som kapellanbolig for hjælpepræsten ved Ribe Domkirke. I 1761 blev bygningen

5 residens for hospitalspræsten og blev da beskrevet som en grundmuret bygning i en etage med kvist over fire fag. Omkring 1840 blev bygningen konverteret til pigeskole, og i den forbindelse blev bygningen ganske nedbrudt og en ny grundmuret bygning i to etager med en klassicistisk facade blev opført med skolestuer for neden og lærerboliger foroven. Murværket viser dog, at man i det væsentligste bibeholdt de gamle ydermure fra den enetages bygning. I 1890-92 blev bygningen ombygget til arresthus ved arkitekt H.C. Amberg, der gav bygningen et middelalderligt ydre med cirkulære blændinger og kamtakkede gavle. Fra 1892 til 1989 fungerede bygningen som arresthus, og i denne periode gav en mellembygning adgang til rådhuset. Muren mod Rykind og Sønderportsgade knækker for at give plads til et træ. I 1990 blev bygningen solgt til en privat ejer, der overtog bygningen, og indrettede butik i den vestre ende i 1990 og hotel i den resterende del af bygningen i 1992. I 1993 blev der indrettet et restaurationskøkken i stueetagen. Ved renoveringen af bygningen, herunder etablering af ekstra badeværelser på første sal, blev der lagt vægt på den sidste anvendelse af huset funktionen som arrest. I dag er der ikke længere en forbindelsesgang imellem Ribe Gamle Arresthus og Ribe Gamle Rådhus. I 2003 blev døren i muren ud mod Sønderportsgade udskiftet med en ny dør udført som kopi af den tidligere med bevaret låsekasse og beslag. KILDER Bevaringsplan Ribe, Hans Henrik Engqvist, 1969. Ribe Kommuneatlas, Miljøministeriet, Planstyrelsen, 1990. Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni 2008. Af Vibe Ødegaard. Ribe Bys Historie 1, 710-1520, Ribe Bys Historie 2, 1520-1850, Ribe Bys Historie 3, 1850-2010, redigeret af Søren Bitsch Christensen og udgivet af Esbjerg Kommune og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Ribe Gamle Arresthus set fra nordsiden af Torvet. http://www.dengamlearrest.dk/index.php/da/historie

6 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Ribe Gamle Arresthus knytter sig til bygningens beliggenhed på sydsiden af domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige og meget varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den grandiose domkirke. Med sin skala og homogene materialeholdning bidrager Ribe Gamle Arresthus væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bydel syd for åen. Hertil kommer, at der er stor miljømæssig værdi ved det samlede bygningsanlæg med arresthuset og det muromkransede gårdrum, hvor de høje mures placering langs henholdsvis Sønderportsgade og slippen Rykind er med til at videregive fortællingen om Ribes middelalderlige gadenet. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens skiftende funktioner og deraf ændringer af både bygningskroppen og facaderne, som stadig er aflæselig i det ydre. Stueetagens middelalderlige murværk af røde munkesten er et vidnesbyrd om den ældste bygning på grunden. Hertil kommer forskellen i facadens murværk, hvor den øverste etages kulbrændte teglsten i normalformat vidner om, at bygningen på et tidspunkt er blevet forhøjet, idet funktionsændringen fra bolig til pigeskole har krævet mere plads. Pigeskolen fremstod med et klassicistisk ydre, hvilket til dels stadig er synligt i stueetagens korspostvinduer og deres regelmæssige placering. Den mangeårige funktion som byens arresthus kan aflæses i den høje mur, som indhegner gårdrummet samt i arresthusets placering i umiddelbar nærhed til det gamle rådhus, der vidner om en rationel sagsgang med byrådssalen, retssalen, arresten og fangegården beliggende i direkte forbindelse med hinanden. Rådhuset og arresthuset står således som et vidnesbyrd om den traditionelle, nære kontakt mellem den lovgivende, den dømmende, og den udøvende magt. Hertil kommer gårdsidens højtsiddende vinduer, hvoraf to af vinduerne stadig har bevarede tremmer, samt de mange skorstenspiber i tagrygningen, der udefra gør det aflæseligt, at denne bygning havde en særlig funktion med mange små adskilte rum, der skulle opvarmes selvstændigt. Døren i muren mod Sønderportsgade er ny, men udført som den tidligere dør med bevaret ældre låsekasse. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved bygningens nuværende udseende med cirkelblændinger, savsnitsfrise og kamtakkede gavle med rundbuet blænding og smalle fladbuede vinduer, der vidner om den gennemgribende restaurering som Ribe Gamle Arresthus

7 gennemgik i 1890-94 under ledelse af H.C. Amberg, hvor en forkærlighed for den historicistiske stilart var fremherskende. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til planløsningen fra tiden, hvor bygningen fungerede som arresthus med en pragmatisk ruminddeling med adskilte funktioner: gennemgående trapperum i begge ender af bygningen, arrestforvarerens bolig i stueetagens vestre del samt korridorgang, vagtstue og dobbeltcelle i den østre del og endelig førstesalens korridorgang, baderum og celler. Hertil kommer kælderen ligeledes med korridorgang mod Torvet og mindre rum, herunder vaskerum, fyrrum og arbejdsrum for fangerne, mod gården. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer med revledøre, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, celledøre med låsekasse, dobbeltslå, kraftige hængsler og beslag, kighul, madluge og indvendig forstærkning af en nittet jernplade samt gangens jerngittervæg med dør ud mod trapperummet. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Ribe Gamle Arresthus knytter sig til længebygningens proportionering, facadekomposition og materialeholdning, der udgør et helstøbt og gedigent bygningsværk med middelalderligt murværk og middelalderlige referencer i formsproget. Bygningen fremstår som et kraftfuldt og sluttet bygningsværk med gedigne teglstensmure og teglhængt heltag med stort set ubrudte tagflader. Bygningen er velproportioneret med et overvejende horisontalt udtryk, der opstår på grund af den forholdsvist tillukkede facade, gesimsen og den store tagflade. Det horisontale brydes dog af de kamtakkede gavle og de mange skorstenspiber i rygningen, hvilket giver bygningen et harmonisk og afbalanceret udtryk. Overordnet set fremtræder bygningen enkel på grund af den homogene materialeholdning i røde tegl og den simple facade med en taktfast vinduessætning, hvor kun de cirkulære blændinger og de fladbuede stik udsmykker bygningen, og den har derfor et strengt og magtfuldt udtryk, som stemmer overens med funktionen som arresthus. De hvidmalede, smårudede vinduer modsvarer på glimrende vis de røde, djærve mure og understreger derved bygningens tyngde. Muren mod Rykind med blændinger og portåbning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den homogene og tidstypiske materialeanvendelse, herunder støbte gulve, pudsede og malede vægge samt monierhvælvene, hvis enkelhed og robusthed afspejler bygningens anvendelse. Den arkitektoniske værdi ved muren langs Rykind og Sønderportsgade knytter sig til den homogene materialeholdning i røde mur- og tagsten samt murværksdetaljerne som de fladbuede,

8 dobbeltfalsede blændinger mod slippen. Hertil komme den ældre, tofløjede port og den traditionelt udførte, rundbuede og flammerede dør mod Sønderportsgade, der understreger murens helstøbte fremtræden. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Ribe Gamle Arresthus knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med den fritliggende hovedbygning og den høje mur, som indhegner gårdrummet. Til den grundmurede længebygning med kamtakkede gavle og seks skorstenspiber i rygningen, murværket i røde sten med samtlige detaljer, herunder det middelalderlige murværk, savsnitsfrisen, de fladbuede stik og blændinger, den ældre hoveddør og de ældre vinduer, herunder tremmevinduerne, og fritrappen i granit. Hertil kommer muren med samtlige detaljer, herunder de dobbeltfalsede, fladbuede blændinger, den fladbuede dør- og portåbning med den traditionelt udførte, flammerede dør med ældre låsekasse og beslag samt den ældre revleport. Endvidere kommer den traditionelle materialeholdning for både arresthuset og muren. De bærende fredningsværdier ved Ribe Gamle Arresthus knytter sig i det indre til den ældre og pragmatiske planløsning fra arresthustiden med adskilte funktioner, herunder gennemgående trapperum i hver ende af bygningen, arrestforvarerens bolig i stueetagens vestre del, korridorgang, vagtstue og dobbeltcelle i stueetagens østre del, førstesalen med korridorgang, baderum og celler samt kælderen med korridorgang mod Torvet og mindre rum med sekundære funktioner mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revle- og fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, celledøre med låsekasse, dobbeltslå, kraftige hængsler og beslag, kighul, madluge og indvendig jernplade samt gangens jerngittervæg med dør. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I Sønderportsgade er muren omkring gårdrummet bygget sammen med Ribe Gamle Rådhus. ANBEFALINGER Ingen angivet.

9 Intern FORHOLD VEDRØRENDE FREDNINGEN SKØNNET VEDLIGEHOLDELSESTILSTAND God vedligeholdelsesstandard, ingen eller få ubetydelige skader Tilfredsstillende vedligeholdelsesstandarder, få mindre betydelige skader Ringe vedligeholdelsesstandard, en del skader og noget nedslidt Dårlig vedligeholdelsesstandard, omfattende skader og meget nedslidt FF3 Ændringer der har ødelagt bygningens fredningsværdier "Klik og skriv tekst" FF2 Arbejder som har svækket bygningens fredningsværdier "Klik og skriv tekst" FORSLAG TIL UDVIDELSE AF FREDNINGEN "Klik og skriv tekst" FORSLAG TIL OPHÆVELSEN AF FREDNINGEN "Klik og skriv tekst" NOTER Er skuret, der er sammenbygget med muren ud mod Rykind, også omfattet af fredningen? Ifølge Bevaringsplan Ribe er murværket ud for øverste etage af klægsten, men jeg synes udvendigt det ligner kulbrændte sten. 410 KOMPLEKSTYPE