Byder Ringsted Kommune SMV erne op til dans?

Byder Ringsted Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Ringsted Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på byggeog anlægsområdet. Kilde: Google Maps

Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Ringsted Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Ringsted Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Ringsted Kommunes udbud i 2015... 9 Ringsted Kommunes udbudspolitik... 12 Ringsted Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Ringsted Kommune i forhold til nabokommuner... 14 Baggrundsviden... 16 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 16 SMV-andel af byggeog anlægsvirksomheder... 18 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på byggeog anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på byggeog anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale byggeog anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Ringsted Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske byggeog anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Ringsted Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Ringsted Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte byggeog anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Ringsted Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Ringsted Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre byggeog anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på byggeog anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Ringsted Kommune er der sket en stigning fra godt 9 mio. kr. i 2015 til over 92 mio. kr. i 2016. Af de i alt 25 udbud i 2016 blev ingen udbudt i fagentreprise. 22 udbud på tværs af udbudsformer var på 0-5 mio. kr., 2 var på 10-25 mio. kr., og 1 var på 25-50 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6

Sådan bliver Ringsted Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Ringsted Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Ringsted Kommune er en SMV-kommune 84 % eller 190 ud af de i alt 225 byggeog anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Ringsteds kommunegrænse, har under 10 ansatte. 93 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 18). Ringsted Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Ringsted Kommunes investeringer? Med byggeog anlægsinvesteringer i 2015 på 273 kr. pr. indbygger placerede Ringsted Kommune sig i den nedre del af tabellen sammenlignet med andre kommuner med mellem 25.000 og 50.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignet med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Ringsted Kommune således noget under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Ringsted Kommunes udbud I 2015 udbød Ringsted Kommune i alt 9 opgaver, hvoraf ingen var udbudt i fagentreprise. Alle 9 blev udbudt i hovedentreprise. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev hele udbudssummen på de 9 mio. kr. brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 25 udbud på tilsammen mere en 92 mio. kr. blev ingen udbudt i fagentreprise. 22 af de 25 udbud var på 0-5 mio. kr. og dækkede knap 25 % af den samlede udbudssum. 2 udbud var på 10-25 mio. kr., mens 1 var på 25-50 mio. kr. Ringsted Kommunes udbudspolitik Ringsted Kommune har en nedskrevet udbudspolitik, og en erklæret målsætning om at være SMVvenlig. Men ikke en målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. (Se tabel 4, s. 12). Her er således et punkt at tage op i en dialog med Ringsted Kommune. Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Ringsted Kommunes hjemmeside, med en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, med afholdelse af dialogmøder og det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Ringsted Kommunes eget kontrolbud, er Ringsted Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. (Se tabel 4, s. 12). Om det opleves SMV-venligt, kan tages op i dialogen med Ringsted Kommune. Sikkerhedsstillelse og klausuler Ringsted Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 500.000 kr. Her ligger Ringsted Kommune 120.000 kr. under landsgennemsnittet og langt under de 7

17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Ringsted Kommune opererer ikke med en konkret nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Ringsted Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har på det område sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Samme type fordele kan understøttes ved at hæve grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. Også her er der plads til forbedring og grundlag for en dialog med Ringsted Kommune. Hvordan gør Ringsted Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Ringsted Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Ringsted Kommunes nabokommuner går nogle af de samme temaer igen. Ringsted Kommune har ikke en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, som Sorø og Næstved kommuner har. Og Ringsted Kommunes nedre grænse på 500.000 kr. for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, overgås af Lejre Kommune, der sætter grænsen ved 1 mio. kr. (Se tabel 5, s. 14). 8

Ringsted Kommunes udbud i 2015 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabel- Hovedentreprise 9 3 len er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, Samlet 9 3 hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Figur 2: Entrepriseformer i antal 9 9 13 4 1 2 2 Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Ukendt Andet Hovedentreprise Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 9 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser 0 kr., mens hovedentrepriser stod for alle 9 mio. kr. Figur 2: Entrepriseformer i antal 3 Hovedentreprise Figur 2 viser, at alle 3 opgaver blev udbudt i hovedentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 100% Hovedentreprise Figur 3 viser, at hele den samlede udbudssum på 9 mio. kr. gik til hovedentrepriser. 9

Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 3 udbud fordeler 0-5 mio. 9 3 sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor Samlet 9 3 fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 9 9 0-5 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 9 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 9 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 3 0-5 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 3 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 100% 0-5 mio. Figur 6 viser, at hele udbudssummen på 9 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr. 10

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Ringsted Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Ringsted navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Dagmarskolen og Valdemarskolen Forbedring af tilgængelighed Hovedentreprise 2,70 Bringstrupvej og Bjergvej Etablering af cykelstier Hovedentreprise 5,00 Kulturhuset i Søgade Indvendig renovering af kulturhus Hovedentreprise 1,60 I alt 9,30 11

Ringsted Kommunes udbudspolitik Ringsted Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Ringsted Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Ringsted Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale byggeog anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 14 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr. 4.204.583 500.000 621.212 Tabel 4 viser en oversigt over Ringsted Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. 12

Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Ringsted Kommune har jævnfør spm. 1 en nedskrevet udbudspolitik ligesom 75 % af alle landets kommuner. Og en erklæret målsætning om jævnfør spm. 2 at være SMV-venlig på linje med 58 % af landets øvrige kommuner. Men Ringsted Kommune har jævnfør spm. 3 ingen erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise på linje 60 % af landets øvrige kommuner. Ringsted Kommune anvender rammeaftaler jævnfør spm. 4 ligesom 44 % af landets øvrige kommuner. Ringsted Kommune opdeler jævnfør spm. 5 sine rammeaftaler i fagentrepriser. Det sker også i 35 % af de øvrige kommuner. Og Ringsted Kommune opdeles jævnfør spm. 6 i distrikter ligesom i 35 % af de øvrige kommuner. Og en og samme virksomhed kan jævnfør spm. 7 vinde udbud i flere distrikter i Ringsted Kommune, ligesom det er tilfældet i 28 % af landets øvrige kommuner. Ringsted Kommunes nedskrevne udbudspolitik er jævnfør spm. 8 tilgængelig på Ringsted Kommunes hjemmeside. 65 % af kommunerne har deres udbudspolitik på deres hjemmesider. Ringsted Kommune udmærker sig jævnfør spm. 9 ved at have en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Et udbredt ønske blandt byggeog anlægsvirksomheder, men som kun realiseres i 19 % af landets kommuner. Ringsted Kommune afholder jævnfør spm. 10 dialogmøder med de lokale byggeog anlægsvirksomheder. Til sammenligning holder 94 % af alle kommuner dialogmøder mindst én gang om året. I lighed med 77 % af de øvrige kommuner vinder en privat tilbudsgiver altid opgaven jævnfør spm. 12, hvis dennes tilbud er bedre end Ringsted Kommunes eget kontrolbud. Ringsted Kommune har jævnfør spm. 11 ikke en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Det har 58 % af landets øvrige kommuner heller ikke. Jævnfør spm. 13 ligger landsgennemsnittet på godt 4,2 mio. kr. i de 42 % af kommunerne, der har en sådan grænse. I en række kommuner går grænsen ved 10 mio. kr. Når det kommer til grænsen for, hvornår Ringsted Kommune stiller krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger denne jævnfør spm. 14 på 500.000 kr. Landsgennemsnittet er godt 620.000 kr. altså 120.000 kr. højere end i Ringsted Kommune.17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 13

500.000 300.000 1.000.000 500.000 500.000 Holbæk Lejre Næstved Sorø Ringsted Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Ringsted Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Ringsted Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x x 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale byggeog anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

Af Ringsted Kommunes i alt 6 nabokommuner indgår Holbæk, Lejre, Næstved og Sorø kommuner i tabel 4. Faxe og Køge kommuner har ikke svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Ringsted Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Ringsted Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. I tabel 5 skal man frem til spm. 11 for at finde et emne, hvor Ringsted Kommune agerer mindre SMVvenligt end de anførte nabokommuner. Ringsted Kommune har ikke en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Det har Næstved Kommune jævnfør spm. 13 på 500.000 kr., og uden at angive den konkrete beløbsgrænse Sorø Kommune. Og når det jævnfør spm. 14 kommer til grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, opererer Ringsted Kommune med et beløb på 500.000 kr. Dette overgås af Lejre Kommune, hvor grænsen går ved 1 mio. kr. 15

Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 25.000-50.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Sorø 29.543 244,95 8.291 Middelfart 37.913 161,4 4.257 Favrskov 47.655 188,3 3.951 Vesthimmerlands 37.296 121,5 3.258 Hillerød 49.672 136,2 2.742 Frederikssund 44.725 103,4 2.312 Odsherred 32.816 67,3 2.051 Faxe 35.614 69,63 1.955 Nordfyns 29.298 56,4 1.925 Tønder 37.904 71,2 1.878 Billund 26.434 49,5 1.873 Mariagerfjord 42.131 77,34 1.836 Lejre 27.317 49,4 1.808 Skive 46.639 78,75 1.689 Rebild 29.149 49,06 1.683 Furesø 40.156 59,5 1.482 Høje-Taastrup 49.960 68,2 1.365 Vordingborg 45.806 58,65 1.280 Kalundborg 48.660 62,2 1.278 Egedal 42.773 52,6 1.230 Syddjurs 41.889 50,2 1.198 Halsnæs 31.049 37,15 1.196 Vejen 42.869 49,93 1.165 Thisted 43.991 46,52 1.057 Tårnby 42.860 42,1 982 Gribskov 41.107 35,8 871 Ikast-Brande 40.798 35,5 870 Brøndby 35.322 28,7 813 Assens 41.224 31,8 771 Bornholm 39.756 29,8 750 Jammerbugt 38.466 26,5 689 Albertslund 27.880 17,5 628 Norddjurs 38.144 14,8 388 Rødovre 38.002 14,25 375 Brønderslev 36.047 13 361 Hedensted 46.206 15,8 342 16

Kommune Antal indbyggere 25.000-50.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Greve 49.518 16,25 328 Ballerup 48.224 15,45 320 Lolland 42.638 13,4 314 Ringsted 34.031 9,3 273 Herlev 28.423 6 211 Fredensborg 40.112 7,9 197 Nyborg 31.886 5,8 182 Gennemsnit pr. indb. 1.681.903 2.389 1.420 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 25.000 og 50.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Ringsted Kommune er placeret i den nederste del i tabel 6 med en investering på 273 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.420 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 17

Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af byggeog anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Ringsted 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 3 4 20-49 ansatte 9 10-19 ansatte 19 5-9 ansatte 26 2-4 ansatte 53 1 ansat 111 0 20 40 60 80 100 120 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Ringsted Kommunes i alt 225 byggeog anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 190 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 84 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 93 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 byggeog anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Ringsted Kommune adskiller sig med blot 3 procentpoint fra landsgennemsnittet med denne andel af byggeog anlægsvirksomheder med under 10 ansatte. Figur 7 understreger, at også i Ringsted Kommune dominerer denne type virksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på byggeog anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 18