Godthåb kirkeblad Nr. 1 Januar/februar/marts/april 2011 64. årg. Vinter og forår i Godthåb kirke i det Herrens år 2011
Nyt fra formanden.. Høringssvar om vielser Kirkeministeriet har anmodet menighedsrådene tage stilling til synet på forskellige spørgsmål i forbindelse med vielser. Forud herfor er en rapport, som fremkommer efter at et udvalg nedsat af kirkeministeren gennem nogen tid har arbejdet med spørgsmålet. Det er et udvalg af præster og lægfolk, der har arbejdet med spørgsmålene. Der er fra det nedsatte udvalg ikke kommet nogen enig udmelding om spørgsmålet, idet man her må gentage det gamle ord: De lærde er uenige. Det vel i sig selv sundt, da det giver en bredere diskussion. Diskussionen går blandt andet på, hvorvidt, der skal kunne ske en egentlig vielse af registrerede partnere i kirkerne. Og skal de i givet fald have det samme vielsesritual. Udvalgets opgave var at tage stilling til 3 spørgsmål: Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige myndighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse? Der bliver også spurgt om under hvilke former skal registreret partnerskab kunne indgås ved en kirkelig handling, og hvilket ritual skal i givet fald anvendes? Endelig spørges der: Hvordan sikrer man, at præster af samvittighedsgrunde har frihed til at sige nej til at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken? Det fremgår af rapporten, at der ikke var enighed om synspunkterne, men at der i hovedreglen var et par stykker, der så anerledes på tingene. De samme spørgsmål var sendt videre i høring hos bl.a. menighedsrådene. Under rådets drøftelse heraf fremkom følgende konklusion: Godthåb menighedsråd er enige om, at kirken fortsat skal have myndighed til at foretage juridisk bindende ægteskaber. En mindre del af rådet mener, at homoseksuelle og lesbiske skal have samme rettigheder som heteroseksuelle, medens flertallet mener, at et registreret partnerskab kan få en kirkelig velsignelse. Et flertal i rådet mener, at præster af samvittighedsgrunde kan sige nej ved at fastholde den nuværende praksis. Forskelligheden kan således genspejles lokalt - og det er i grunden en fin ting. I N D H O L D : R E D A K T I O N E N : 2 Nyt fra formanden. 3 Kirkebil, Sogneaften Søndagskoncert 4 Begravelsesskikke i Tyskland 5 Babysalmesang Fra i-land til u-land som frivillig 6-7 Aktivitetskalender 8-9 Særlige dage i vinter og forår 9 Sang for de mindste 10 Ny studiekreds om Abraham, troens urbillede 10 Farvel til "gammel" kirkesanger 11 Dåb 12 Adresser - Godthåb Sogn Gudstjenester Kirkebladet udgives 3 gange om året af menighedsrådet i Godthåb Sogn. I redaktionen: Sognepræst Inge Frandsen (ansv. red.) Henrik Lundgaard Nielsen (formand) Anni Petersen (næstformand) Sidste frist for indlevering af stof til næste blad er den 25. marts 2011 til et af redaktionens medlemmer! 2
Menighedsrådets sammensætning kan jo ændres hvert år, idet der inden det nye kirkeår er valg til alle poster undtagen udvalgene. Der er ikke sket de helt store ændringer her. Men lidt er da sket, idet kirkeværge og formand for kirke- og kirkegårdsudvalget har byttet plads. Sammensætningen fremgår af oversigten længere inde i bladet. Henrik Lundgaard Nielsen Kirkebil Menighedsrådet tilbyder kirkebil. Målgruppen er sognets pensionister, der er gangbesværede. Kørslen udføres af Aalborg Taxa, der kontaktes på tlf. 98101010. Her retter man henvendelse til i god tid forinden og bestiller både frem- og tilbagetransport samtidig. Man skal huske at oplyse, at der er tale om kirkebil til Godthåb Kirke, som menighedsrådet betaler. Ordningen er også indført i nogle af nabosognene, så det er selvfølgelig vigtigt at oplyse til hvilken kirke, det drejer sig om. Godthåb Menighedsråd Sogneaften Onsdag, den 23. februar, kl. 19.30 i sognegården, Sportvænget 5 Advokat Charles Lindberg fortæller om de nye testamenter, dvs. arveloven. I dag er familier ikke hvad de har været. der er dine og mine og vores børn og formuer, der skal fordeles nogenlunde retfærdigt. Gratis adgang med en 20 er til kaffen. Godthåb Menighedsråd Søndagskoncert I Godthåb Kirke Søndag den 27. marts 2011 kl. 16.00 Tine Lilholt på tværfløjte, Tina Siel med sang og Knud Erik Thrane på piano vil spille foråret en sang. De er alle musikere, som vi kender fra andre musikalske sammenhænge. Der er gratis adgang. Godthåb Menighedsråd 3
Begravelsesskikke - i Tyskland Af Inge Frandsen Når samfundet ændrer sig, afspejles det gerne i ritualer, i hvordan man fejrer bryllup og holder begravelser. I mange generationer har man haft en bestemt måde at tage afsked med de pårørende på, men det er nu ved at ændre sig. De mange bisættelser ændrer kirkegårdenes udseende radikalt. Også i Danmark. Der er ikke længere så mange familiegravsteder med store flotte sten, stilsikkert smedehåndværk og grandios beplantning. I mange år har ledelsen på kirkegårdene været bekymret for, om der nu var plads nok til de mange gravpladser, men det har vist sig at være en ubegrundet frygt. I de senere år er omkostningerne for en begravelse steget betragteligt. Derfor foretrækker mange at blive kremeret, altså bisat, og et stigende antal - i Tyskland - foretrækker at blive bisat i fællesgrav, eller anonymt, som det hedder dér. Det drejer sig nu om 20 procent, som bliver bisat anonymt. Det med anonymiteten skal tages helt bogstaveligt. Mange mennesker har ikke en gang pårørende, som er med til højtideligheden, dvs. der holdes slet ikke nogen ceremoni. En anden faktor som virker for anonyme bisættelser er, at de ændrede familiestrukturer uden en fast stamfamilie gør, at de pårørende ikke vil eller kan ofre de penge, det koster at tage en traditionel afsked. I Tyskland løber begravelser nemt op i 6000 Euro. Køber man en discount - bisættelse til 500 Euro, som indeholder afhentning, en kiste, kremering, og en bisættelse, kan afdødes urne nedsættes i en kirkegård uden for landet, hvis det er billigere det pågældende sted. Så man kan ende med at hvile i fred ved siden af Wojcek i Swinoujscie eller ved siden af Müller i Leipzig. Det gør vel i og for sig ikke noget, bortset fra at de fleste nok alligevel føler sig knyttet til et bestemt geografisk sted. En del præster i storbyerne er imidlertid begyndt at give de afdøde en afskedsceremoni, stadig uden de pårørende, men for værdighedens skyld. Navnene bliver nævnt for sidste gang og der lyder en velsignelse. Herefter bæres urnerne ud på kirkegården i kufferter, hvor der er plads til 3 á 4 urner, hvor de nedsættes enkeltvis. I Tyskland er der stadig kirkegårdspligt, som det hedder. Man skal begraves/nedsættes på en kirkegård, men også her ser man tendenser i ønsker om en liberalisering (som i Holland), således at noget aske kan ligge derhjemme og resten et andet sted. Skeptikeren frygter, at værdigheden risikerer at gå tabt ved en sådan liberalisering. Hvad sker der f.eks. i familier, hvor man strides? Man skulle måske prøve at genoprette eller fastholde bevidstheden om, at kirkegården er det endelige hvilested og at det stadig er her man kan møde op med sin sorg og sit savn. Trods alle forskelle og uligheder i samfundet, har alle mennesker fælles skæbne og håb. Det kan en kirkegård afspejle på mange måder, fordi det er et offentligt sted for alle. 4
Babysalmesang Der har været udbudt babysalmesang i efterårssæsonen. Det kan meget vel være at det fortsætter, hvis der er interesse for det. Babysalmesang er uforfalsket sang selv om det også kan lyde lidt falsk af og til. Det er det, der er det hyggelige og nok også det opbyggelige ved at synge for de små børn. Deltagerne er endvidere med til at udvikle eller afvikle konceptet alt efter, hvad vi formår at udføre af dans og sang. Jeg kan i al fortrolighed fortælle at den store hitter til Babysalmesang i andre kirker, Sorrig og glæde er blevet afvist som en salme, der er fuldstændig umulig at synge. Babysalmesang er blevet gennemført hver anden tirsdag, kl. 10.30 i kirken. Hvis der skulle sidde mødre eller fædre, der har lyst til at være med, så er man velkommen til at kontakte mig. Babyer er børn i aldersgruppen 2- ca. 8 måneder. Venligst fra Inge Frandsen Tlf. 98 38 90 92 Fra i-land til u-land som frivillig I Sognegården med Maria Lundgaard onsdag den 19. januar 2011 kl.19.30 - om humanitært hjælpearbejde blandt fattige i Guatemala. En engageret fortælling om et land, hvor 90.000 emigrerer hvert år og hvor kvinderne i gennemsnit føder 5 børn. Der vil være fri entre, dog koster kaffen 20 kr. Alle er velkomne En ganske almindelig nordjyde får lyst til at rejse til Mellemamerika, hvor det at rejse handler om en rejse med mening, hvorfor hun tog afsted med Mellemfolkeligt Samvirke til Guatemala og fortsatte videre i Guatemala og havnede i Santa Cruz La Laguna. I samarbejde med den lokale hjælpeorganisation Amigos de Santa Cruz blev der lavet en masse hjælpearbejde for trængende børn og unge. Det blev til et helt år. Vi skal høre om de mange oplevelser, som dette arbejde har givet. Fattigdom er der masser af. Når man kommer til landet og bliver grebet af dets forhold og får lyst til at gøre en indsats, er der rigeligt at se til. Vi skal høre, hvor grebet man bliver, når man som Maria kaster sig ud i det at hjælpe lige netop der, hvor nøden er. Kom og hør mere om dette spændende land, når Maria Lundgaard fortæller om sit arbejde der blandt børn og unge. Godthåb Menighedsråd 5
FDF FRIVILLIGT MØDE- TIDSPUNKTER: Puslinge, Tumlinge, Pilte, og Væbnere (Børnehaveklasse til 5. klasse) Torsdag kl.: 18:30-20:00 Ledere: Kent Laustsen: 98 12 89 39 Gerda K. Christiansen: 98 38 06 58 Torben Ziegler: 20 32 95 20 Seniorvæbnere og Seniorer (6. klasse og op) Torsdag kl.: 20:00-21:30 Ledere: Kent Laustsen: 98 12 89 39 Bestyrelsesformand: Anita Ziegler: 98 38 29 16 DRENGE- & PIGEFORBUND GODTHÅB Kredsleder: Kent Laustsen Vesterbro 95, 2. tv., 9000 Aalborg Tlf. 98 12 89 39 / 30 18 96 23 E-mail: kent_laustsen@fdf.dk Kasser: Benny Laustsen, Pumpestræde 11 Tlf. 98 38 10 88 E-mail: benny@gvdnet.dk Kanoudlejning: Carsten Madsen, Volstrupvej 13, tlf. 98 38 90 95 Hytteudlejning Stordalsmølle: Tlf. 98 12 89 39 / 30 18 96 23 E-mail: kent_laustsen@fdf.dk Salg af FDF artikler/udstyr m.m.: Lilli P. Madsen Volstrupvej 13, tlf. 98 38 90 95 Nyt Fra FDF: HUSK 6. marts: Fastelavn Besøg vores hjemmeside: www.fdf.dk/godthaab Mandags-klubben Aktivite Mandagsklubben er åben for alle hver mandag fra kl. 13.30-16.30. Vi beskæftiger os bl.a. med billard, kortspil og håndarbejde. Tag brød samt en kop med til kaffen, der kan købes for 1 kr. Dans i møllen 1. fredag i måneden kl. 19.30. Formand: Frede Søndergaard, tlf 98 38 23 88 Borgerforeningens Skovgruppe: Lørdag, den 26. marts 2011, kl. 13-15. Indvielse og navngivning af ny skov vesten for Godthåb, Lille Volstrupvej. Mødested: Sportsvænget foran det forhenværende idrætshus. Møder i Menighedsrådet: Onsdag den 26. jan. 2011 kl. 19.00 Torsdag den 17. feb. 2011 kl. 19.00 Tirsdag d. 22. marts 2011 kl. 19.00 Torsdag den 28. april 2011 kl. 19.00 Onsdag den 25. maj 2011 kl. 19.00 Onsdag den 15. juni 2011 kl. 19.00 Alle aftener er i sognegården Sang for de små i kirken Torsdag, den 20. januar Torsdag, den 17. februar Torsdag, den 17. marts Torsdag, den 14. april Alle gange kl. 10.00 6
tskalender Tekstede gudstjenester Søndag, den 20. februar, kl. 10.30 v/ landsdelspræst for hørehæmmede Søren Skov Johansen 2. påskedag, mandag, den 25. april, kl. 10.30 Inge Frandsen Sogneaften: Onsdag, den 19. januar, kl. 19.30 i sognegården. Maria Lundgaard om frivilligt hjælpearbejde i Guatemala Sogneaften Onsdag, den 23. februar, kl. 19.30 i sognegården Advokat Charles Lindberg om arveloven. Familiegudstjeneste Søndag, den 6. marts, kl. 10.30 Søndag, den 17. april, kl. 10.30 Koncert Søndag, den 27. marts, kl. 16.00 i Godthåb kirke Tine Lilholt, K.E. Thrane og Tina Siel giver koncert. Hvad gør man i tilfælde af... FØDSEL? Fødslen meddeles til sognepræsten seneste 14 dage efter at den har fundet sted. På www.personregistrering.dk kan man finde blanketten til Ansvars- og omsorgserklæring for par, der er ugifte. Husk at faderen også skal underskrive! DÅB/NAVNGIVELSE? Forældrene kontakter præsten gerne i god tid inden dåben - for at aftale dåbsdag, praktiske forhold etc. Der skal være mindst tre faddere. Såfremt man ikke ønsker dåb, skal navngivelsen alligevel meddeles til sognepræsten, som meddeler navnet videre til folkeregistret. Navngivelse skal finde sted senest et halvt år efter fødslen. BRYLLUP? Vielsesdato samt dato for samtale aftales med præsten i god tid inden vielsen. Til samtalen medbringes begge parters dåbsattester samt, såfremt en af parterne eller begge er fraskilt, tillige skilsmissepapirer. Desuden prøvelsesattest (NB!), som fås på borgmesterkontoret. Man bør henvende sig til graveren i god tid angående pyntning af kirken etc. DØDSFALD OG BEGRAVELSE ELLER BISÆTTELSE? Sognepræsten står til rådighed med hjælp og samtale ved ethvert dødsfald i sognet. Salmer og andre praktiske spørgsmål i forbindelse med højtideligheden i kirken aftales med præsten. Før eller efter samtalen med præsten træffes aftale med graveren angående gravsted etc. ØNSKE OM BESØG AF PRÆSTEN? Sognepræsten står naturligvis til rådighed og tager gerne ud, hvis der ønskes besøg, uanset om det er i hjemmet, på plejehjem eller på sygehus - og så er det ligegyldigt, om det drejer sig om en samtale om personlige problemer, om hjemmealtergang eller slet og ret om lyst til en lille snak. Der er altid tid til en samtale, hvis en af sognets beboere ønsker det. Aftale kan træffes ved at ringe til præstegården, på telefon 98 38 90 92 7
Særlige dage i vinter og forår Hellig 3 konger - 6. januar Det, der endnu holder lidt liv i hellig 3 konger er salmen Dejlig er den himmel blå skrevet af N.F.S. Grundtvig. Den store julefest er her blevet meget lille, ja, skrumpet til næsten ingenting. Men de hellige 3 konger er del af traditionsgodset. Når dette kirkeblad ankommer til postkasserne, har vi fejret Hellig 3 konger, søndag, den 2. januar. Og man tør også godt spå om, at gudstjenesten for Hellig 3 konger nok ikke fik bænkerækkerne fyldt op til sidste plads. Festen for de hellige 3 konger er et vidnesbyrd om, at fester også kan flytte sig med tiden, fra at være store og betydningsfulde begivenheder med fridage fra skole og arbejde til at blive bitte små. Lige så små som kunstnere har fremstillet de 3 vise mænd: Små nisselignende mænd, der rider af sted på kamelerne over en højderyg med den lysende stjerne i baggrunden. Kyndelmisse...hører også til en gammel højtid, som flere kirker har taget op igen. Kyndelmisse den 2. februar er ikke længere en officiel helligdag i Danmark. Kyndelmisse kaldtes for Kjørmes Knud og var en markering af at halvdelen af vinteren var gået. Det vil sige, at bønderne fra gammel tid gerne skulle have halvdelen af foderet tilbage til resten af vinteren. Kyndelmisse er i den katolske kirke en markering af, at der er gået 40 dage efter at Jesus blev født og Jomfru Maria skulle derfor fremstilles i templet for at gennemgå en renselse. Mange protestantiske kirker markerer i dag kyndelmisse med lysgudstjenester, andre kirker holder særlige dåbsgudstjenester. Der er især i de større byer en søgning til sådanne gudstjenester. Godthåb kirke har en gang holdt en særlig tjeneste i sognegården med et skyggeteater omkring kyndelmisse, dengang kirken var lukket pga restaurering i 2001-2002. Måske bliver ideen på et tidspunkt genoptaget. Fastelavn - på vej til påske Finanskriser har endnu ikke gjort det attraktivt at faste med værdighed. Men fastelavn var fra gammel tid indledningen til påsken. Enhver stor fest som påsken skulle forberedes med at faste. I den kirkelige nutid er det evangeliet om Johannes Døberen, der døber Jesus i Jordanfloden, som læses i år til fastelavns søndag. I dag er fastelavn som bekendt blevet børnenes fest. De mindre børns fest. Godthåb kirke afholder en familiegudstjeneste på fastelavns søndag. Om der sker mere på dagen, får vi at se. Mariæ Bebudelse - søndag, den 10. april Fastetiden afbrydes af Maria bebudelsesdag. Sådan kan man egentlig ikke formulere det, for Maria Bebudelse kommer selvfølgelig før fasten, rent historisk. Mange af de gamle katolske mærkedage har de moderne protestantiske kirker gjort til gudstjenester for 8
børn. Det er konkrete begivenheder som egner sig specielt til at forkynde for de mindreårige og for familier. En lidt pudsig udvikling, kan man nok synes, men også nødvendig, hvis kirkens budskab skal nå ud til en bredere kreds. Maria bebudelse er en markering af den dag, hvor Maria fik et chok og en i første omgang glædelig nyhed: Hun var blevet udvalgt til at føde Guds søn. Maria lyttede opmærksomt til englen Gabriels budskab og tog imod med glæde. Påsken Indledes med Palmesøndag og Jesu indtog i Jerusalem. Hermed går Jesus frivilligt ind til sin dom og henrettelse. Eller delvist frivilligt. Jesus afslører i timerne inden sin anholdelse at han har lyst til at bakke ud. Påsken er både sorg og fest, både lidelse og forløsning. Fordi der er så stor spændvidde i påsken, er påskens salmer også nogle af de smukkeste, der findes i salmebogen. De første kristne har formået at beskrive påskebegivenheden med Jesu Kristi korsfæstelse, død og opstandelse fra de døde så levende, at man endnu i dag, både kan gyse og undre sig, når man hører historien fra Ny Testamente fortalt. Sang for de mindste Rytmik, sang, dans og fortælling - til forskellige instrumenter: harmonika, fløjte, rasleæg v/ pædagog Marian Svendsen og sognepræst Inge Frandsen Alle gange kl. 10.00 i kirken Torsdag, den 20. januar Torsdag, den 17. februar Torsdag, den 17. marts Torsdag, den 14. april 9
Ny studiekreds om Abraham, troens urbillede Onsdag, den 12. januar, kl. 11.00-12.00 begynder en ny studiekreds. Studiekredsen er speciel i sin art, da det ikke kun handler om Abraham - fortællingen i bibelen, men også er en udveksling af erfaringer blandt deltagerne. Ud fra fortællingen om Abraham og Sara, deres rejse fra Ur i Babylonien til et land, som Gud ville vise dem, analyseres teksten og vi taler om det gammeltestamentlige Gudsbillede, som er meget anderledes end det nye testamentes Kristus. Studiekredsen har det klare mål at blive klogere på en berømt fortælling samt erhverve sig nogle ekstra indsigter ud fra spørgsmål som Hvad ville I gøre i den situation? og lignende. Studiekredsen er berammet til 10 mødegange. Max. deltagerantal: 10 Såfremt der skulle være stor interesse for emnet og mødetidspunktet ikke passer ind i en arbejdsdag, kan jeg oprette et aftenshold eller et sent eftermiddagshold fra kl. 17-18. Venlig hilsen fra Inge Frandsen Tlf. 98 38 90 92 Mail: ifr@km.dk Farvel til gammel kirkesanger Anne Harbo Thomsen har valgt at sige farvel til Godthåb kirke som kirkesanger. Efter knap 20 års tjeneste har Anne valgt at fratræde som kirkesanger. Anne begyndte sin karriere i en tidlig alder og hun har trofast sunget i kirken hver søndag og til alle højtider; hun har arbejdet sammen med et par organister og præster og måske, hvem ved, været vidne til lidt af hvert! Anne finder imidlertid, at det er tiden hvor hun er nødt til at hellige sin familie mere tid, da hun fik en lille dreng i efteråret. Måske den lille søn vil få lært nogle numre med tiden...salmenumre. Folkene omkring Godthåb kirke: de ansatte, menighedsrådet og undertegnede ønsker Anne og hendes familie det bedste fremover og takker for hendes gode indsats gennem årene. Det har været dejligt at være sammen med et menneske, som altid var i godt humør, som var hjælpsom og hurtig til at træde til, når der var brug for det og som sang klart og kønt. De bedste hilsener fra Inge Frandsen 10
Adresser - Godthåb Sogn Menighedsrådet: Henrik Lundgaard Nielsen (formand) Snebærvej 23, Godthåb 9230 Svenstrup J. Tlf.: 98 38 33 75 e-mail: lundgaard@gvdnet.dk Anni Mackenhauer (næstformand - sekretær) Pumpestræde 6, Godthåb 9230 Svenstrup Tlf. 98 38 90 60 Ejnar Hauggaard Thomsen (kasserer/regnskabsordfører, kirkeværge) Engblommevej 13, Godthåb 9230 Svenstrup J. Tlf.: 98 38 21 05 e-mail: ehaug@home4.gvdnet.dk Doris Knudsen (formand for kirke- og kirkegårdsudvalget) Idavang 16, Godthåb 9230 Svenstrup Tlf. 41 500 300 Ritha Petersen (kontaktperson) Snebærvej 17, Godthåb 9230 Svenstrup J. Tlf.: 98 38 33 41 RINGER & GRAVER: Tove Vendelbo Mulig træffetid: Tirsdag-fredag mellem kl. 12.00-12.30 på tlf. 98 38 47 10 / 29 60 57 10 e-mail: godthaabgraveren@ sol.dk ORGANIST: Jens Mathiasen Gl. Viborgvej 19, 9230 Svenstrup Tlf.: 98 38 11 15 e-mail: jensmathiasen@gmail.com KIRKESANGER-VIKAR: Anders Pyndt Tlf.: 98 15 25 07 e-mail: drabant01@gmail.com SOGNEPRÆST: Inge Frandsen (kirkebogsfører og begravelsesmyndighed) Sportvænget 7, Godthåb 9230 Svenstrup Telefon: 98 38 90 92 E-mail: ifr@km.dk Gudstjenester 09. jan. Søndag, kl. 09.00 Ib Skotte Henriksen 16. jan. Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen 23. jan. Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen 30. jan. Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen 06. feb. Søndag, kl. 09.30 Anna Sofie Bielefeldt 13. feb. Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen Tekstet. Søren Skov Johansen 20. feb. Søndag, kl. 10.30 og Inge Frandsen 27. feb. Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen 06. marts Søndag, kl. 10.30 Familiegudstj. Inge Frandsen 13. marts Søndag, kl. 09.30 Anna Sofie Bielefeldt 20. marts Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen 27. marts Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen 03. april Søndag, kl. 09.00 Ib Skotte Henriksen 10. april Søndag, kl. 14.00 Anna Sofie Bielefeldt 17. april Søndag, kl. 10.30 Familiegudstj. Inge Frandsen 21. april Skærtors., kl. 16 Anna Sofie Bielefeldt 22. april Langfredag, kl. 10.30 Inge Frandsen 24. april Påskedag, kl. 10.30 Inge Frandsen 25. april 2. påskedag, kl. 10.30 Tekstet. Inge Frandsen 01. maj Søndag, kl. 10.30 Inge Frandsen Ellen G. Pedersen Ericavej 7, Godthåb 9230 Svenstrup Tlf.: 98 38 14 70 HjeMMESIDE: Kirkens hjemmeside kan findes på: http.// www.godthaab.folkekirken.dk Leje af sognegård: Sognegården kan lejes til sammenkomst efter begravelse/bisættelse i Godthåb Kirke for kr. 900.- Kontakt Graverkontoret, tlf. 98 38 47 10 eller 29 60 57 10. Træffetid mellem 12.00 og 12.30. 12