Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Transkript

1 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder søndag, begyndelse, nyskabelse, opstandelse. Vi fejrer i dag årets sidste højmesse. Vi lukker snart den bog der står 2012 på. Og vi gør det omgivet af festen for at Guds søns komme til vort liv som vort medmenneske. I dag skal vi se, at Jesus ikke smuttede efter fødslen, men levede sig ind hos os. Vi skal se hvordan Jesus berører menneskers liv, at Han er for alle og vi møder to ældre mennesker, som vi kan lære noget af med tanke på hvad ægte livsopfyldelse er her på de ældres søndag. Lad os vende os til Gud og ærligt stå ved det forkerte ting, vi har gjort, og bede Gud om at rense os for alle vore fejlvalg og dermed give Gud på plads til at tale

2 2 sit ord til os gennem denne gudstjeneste og slutte året i forsoningens og livsfornyelsens tegn. Lad os sammen bede som der står i guiden på side 4. Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 2,25-40 Bøn. Lad os bede. Kære Herre. Vis os hvad Jesus betyder i hver vores liv. Gør os til mennesker, der vandrer med dig. Giv os tillid til dit løfte og tålmodig forventning til at du fylder vort liv. Amen. Prædiken I julen har vi hørt det, sunget om det og tænkt over det: Gud blev menneske og antog sig vor natur. I dag får vi understreget, at Han blev et virkeligt menneske, ikke i abstrakt forstand, men konkret, ikke bare Gud klædt i en menneskekrop. Jesus voksede som et hvert andet barn, i teksten her er Han halvanden måned gammel. Han levede på et konkret sted på jordkloden, i en bestemt kultur, med bestemte skikke. Hans forældre troede på Gud og de fulgte den jødiske lov. At være menneske har at gøre med at høre til et sted, leve i en kultur, på en bestemt tidspunkt og tale et bestemt sprog. Jesus var jøde. Han voksede op i

3 3 det lille folk, Gud havde udvalgt for verdens skyld. Han måtte erhverve sig viden og gøre sig erfaringer. Han måtte lære at være menneske ligesom os. Han tog del i livets glæde og kæmpede med fristelse og kunne blive bange, Han havde lyst til at undgå lidelsen, men tog den på sig for vor skyld. Det næste, vi noterer os i dag, er, at Jesus som 40 dage gammel møder mennesker. Eller rettere: de møder Ham! Alle er her: hans mor, jomfru Maria, faren, manden, arbejderen, enken og den gamle mand. Jesus og menneskene. Derfor sang vi også Frisk op, endnu engang, hvor vi hver i vores del af livets netværk og i vore livssituationer møder Jesus og udfordres af Ham. Vi ser også, at Jesus er for både jøder og hedninger. Gennem jøderne ud til folkene, alle mennesker. Han er menneskenes frelser. Han er til for alle. Han vil alle. Han skal gøres kendt for alle. Der går en linje fra for hele folket i juleevangeliet (som var det jødiske folk) til alle folkene 40 dage efter, så hele folket i juleevangeliet nu skal høres som alle folk, også vort. Han kommer med lys, åbenbaring, forløsning. Det kun Han kan komme med, fordi Han kommer fra Gud. Folkene skal se Guds frelse. Få lys, så Gud kan blive

4 4 tydelig for os. Uden Kristus: ingen frelse, intet lys. Med Ham kommer frelse og lys til folkene. Et sandhedens lys, et barmhjertighedens lys, det vi mennesker ikke kan tænke eller føle os frem til, men som kommer udefra som det nye, anderledes, overraskende og forløsende, det alene Kristus rummer. Lys til verden. Det er så godt det med julen, masser af mennesker, glæde, varme, vi er alle berørt. Men spændingerne, konflikten er der også. Jesus deler vandene. Jesus bliver enten til fald eller oprejsning. Jesus er et modsigelsens tegn. Jesus skaber konflikt. Nogle siger ja, andre nej, enten for eller imod. Jesus spalter menneskeheden. Han vil alle, men alle vil ikke Ham. I julen vil mange, til nytår de færreste. Det med Jesus er så godt og dog findes smerten i livet, i Maria, et stort bredt sværd skal gå gennem hendes sjæl. Hun kommer til at lide meget under, at hun er Hans mor. Det samme gælder alle dem, der tror på Ham og tjener Ham. På forskellig måde og i forskellig grad Det er altså dobbelt. Der er både smerte og en trøst. Sådan er livet, og sådan ikke mindre livet som kristne.

5 5 Og så skal vi se på de to ældre, Simeon og Anna. Dem kan vi lære noget af, selv om de på mange måder er os fremmede og at de på en særlig måde havde Ånden over sig, på en måde vi kun sjældent har: Ægte spiritualitet over for vort jageri efter at få fyldt vort liv med oplevelser. Vi præges af stor oplevelsestrang særligt i dag. Vi skal hver især som individer have opfyldt vores liv her og nu. Fik du set, det, du ville? Får du det ud af livet, du vil? Får du udfoldet dine muligheder og det potentiale, du har? Fik du set den film? Opnåede du at se det sted på kloden? Vi kan være så forslugne på oplevelser. Sådan er det ikke med Simeon og Anna. De kan vente. De kan vente på at fylden kommer til dem fra Gud. De har tillid til Guds løfte. De kan med tryg overbevisning sige med trosbekendelsens ord: Vi forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv. De ved, at de ikke kan forløse sig selv, men de skal forløses af en anden. De kan ikke opfylde livet, den fylde må gives dem. De tror på, at Gud finder en vej for dem. De beder: Herre, vis mig den vej, jeg skal gå, og gør mig villig til at gå den. Gennem livet skal vi modnes til både at gribe øjeblikket og til at kunne vente. Derfor har vi brug for at leve af Guds ord, kende salmerne og gudstjenesten, bo i Guds hus, som vi skal høre sunget om lidt, og i

6 6 Hans ord, at kende den gode tradition, få lys og perspektiv. Leve nutid og fremtidsliv ud fra den base. Det betyder ikke, at det er forkert at ville opleve noget, særligt ikke når man er ung, det hører med til at leve og få erfaring, men der hvor det bliver til grådighed og livet bliver et jag efter oplevelser, så bliver vi slaver af oplevelsesjagten og ikke lykkelige. Dette jageri, som vi vil retfærdiggøre os igennem, har Jesus købt os fri af, for at vi kan være Guds glade børn til at vandre med Gud og spørge, hvad Han vil med os. Og kan vente. På det bedste, som vi altid har foran os. Særligt de unge og vi, der endnu ikke er ældre, skal blive som børn: tillidsfulde og lære af de ældre at betro sig til Ham og trøstig lade alt bero på Guds, vor Faders nåde. Josef og Maria undrede sig over det, Simeon sagde om deres søn, selv om de allerede havde lyttet til underfulde ord. De vidste det godt og dog undrede de sig. Sådan er det i troens verden for os. Vi undres! Her ligger mange ting gemt, som vi kan tænke over og arbejde med i det nye år. Julen klæder os på til at slutte 2012-livet af. Med tanke på en ny begyndelse i Glædelig jul og i kraften derfra et godt nyt år. Amen.

7 7