AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, november 2018 NOVEMBER 2018
Aktuel Ældrepolitik, november 2018 Side 2 af 7 Forslag til løft af pensionisters økonomi indgår i finanslovsforhandlingerne Regeringen forhandler finansloven for 2019 med Dansk Folkeparti, og medio november er forhandlingerne fortsat i gang. Ifølge oplysninger i pressen har Dansk Folkeparti stillet en række forslag til et løft af pensionisternes økonomi, som indgår i forhandlingerne. For det første vil Dansk Folkeparti hæve grænsen for, hvor meget pensionister kan tjene i arbejdsindkomst (fra i dag 60.000 kroner til 100.000 kroner), før de bliver modregnet i deres pension. Dette er et af de forslag, som Ældre Sagen også har stillet (forslag 9). For det andet vil man adressere samspilsproblemet ved at hæve grænsen for, hvor meget man kan få udbetalt i arbejdsmarkedspension, før man bliver modregnet i pensionstillæg og ældrecheck. Forslaget minder om Ældre Sagens forslag til kompensation til samspilsramte pensionister (forslag 10), men så vidt vi kan se, er det kun målrettet udbetaling fra pensionsordninger i stedet for alle supplerende indkomster (som i Ældre Sagens forslag). Vi vurderer, at denne løsning er mere kompliceret end Ældre Sagens, men samtidig også mere målrettet i forhold til at løse samspilsproblemet. En kompensation til de samspilsramte pensionister er således på forhandlingsbordet, men hvordan det ender vides jo endnu ikke. For det tredje har Dansk Folkeparti stillet forslag om, at der afsættes penge på finansloven til at kompensere folkepensionisterne for den løbende udhuling, der sker på grund af fradraget til satspuljen, således at pensionisterne får et større rådighedsbeløb. Samtidig vil de gerne afskaffe folkepensionisternes bidrag til satspuljen, så udhulingen af folkepensionen stoppes i fremtiden, som Ældre Sagen også har foreslået (forslag 7). Endelig ønsker Dansk Folkeparti ifølge Altinget at ændre på reglerne, så man ikke bliver aftrappet så meget i pension, hvis ens ægtefælle stadig er i arbejde og trækker husstandsindkomsten op. Det vil gavne denne gruppe økonomisk, og dermed gøre det mere attraktivt at fortsætte med at arbejde, når ens ægtefælle går på pension. Ældre Sagen har ikke arbejdet aktivt for dette forslag, men finder det positivt, såfremt de ekstra udgifter hertil ikke skal findes ved at reducere udgifterne til pensionstillæg og ældrecheck til de øvrige pensionister.
Aktuel Ældrepolitik, november 2018 Side 3 af 7 Borgerforslag om gensidig forsørgerpligt Der er stillet et borgerforslag om ophævelse af gensidig forsørgerpligt for førtids- og folkepensionister. Borgerforslaget har p.t. godt 26.000 støtter. I den forbindelse har flere medlemmer spurgt om Ældre Sagens holdning, og der har været en livlig debat på Facebook, hvor Ældre Sagen er blevet kritiseret for ikke at bakke op om dette. Vores svar er som tidligere, at vi af principielle årsager helt generelt ikke kan støtte borgerforslag. I forhold til selve sagen er Ældre Sagens holdning, at de sociale ydelser som pensionstillæg og ældrecheck skal gå til dem, der har mest brug for dem, og at vi derfor ikke arbejder aktivt for, at man ophæver princippet om, at husstandens samlede indkomst lægges til grund for beregningen af pensionstillæg og ældrecheck. Vi har dog en forståelse for, at man kan finde det principielt urimeligt ikke at blive betragtet som individ i forhold til beregning af folkepensionen, og at det kan opleves som nedværdigende, at man delvis skal forsørges af sin samlever. Samtidig kan de nuværende regler mindske incitamentet til at fortsætte med at arbejde, når ens samlever går på pension, idet der sker en forholdsvis stor modregning af arbejdsindkomsten i de sociale ydelser. Derfor forholder Ældre Sagen sig åben over for løsninger, der adresserer disse udfordringer. Brandsikkerhed på plejehjem Brandsikkerhed på plejehjem er stadig en højaktuel dagsorden, ikke mindst pga. endnu en brand med dødelig udgang i slutningen af oktober måned. Denne gang på Marienlund plejecenter i Silkeborg, hvor en 49-årig dement mand afgik ved døden. På baggrund af dette har Ældre Sagen afgivet interview til både tv og radio, hvor vi igen har indskærpet vigtigheden af moderne brandsikringsudstyr. I forbindelse med en lang reportage om sommerens brand på Farsøhthus har Ældre Sagen gentaget ønsket om fælles rygerum med glasfacader, hvor plejepersonalet har mulighed for at holde et vågent øje med de ældre, mens de ryger. Ældre Sagen er efterfølgende blevet kontaktet af sekretariatschef for Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, for at afklare eventuelle fælles interesseflader. Han tilkendegiver desuden, at Danske Beredskaber deler Ældre Sagens synspunkt om, at kravene til brandsikkerhed skal være dynamiske; at der i takt med udvikling af bedre brandsikkerhed skal ske løbende opdatering af bygninger med fx sagesløse ældre.
Aktuel Ældrepolitik, november 2018 Side 4 af 7 Dansk Folkeparti har d. 2. november har fremsat Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger til de kommunale beredskaber. Her opfordrer de til, at regeringen tager de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer ved bl.a. at indføre lovhjemmel til at gøre det muligt at henlægge visse af bygningsmyndighedernes beføjelser og pligter om sagsbehandling af netop brandsikring til det stedlige beredskab. Plads til pårørende - høring om pårørende på arbejdsmarkedet Ældre Sagen afholdt sammen med ti andre organisationer Plads til pårørende høring om pårørende på arbejdsmarkedet på Christiansborg den 26. oktober. På dagen var der oplæg fra Bjarne Hastrup, der perspektiverede trends og tendenser på arbejdsmarkedet i forhold til erhvervsaktive pårørende. Professor Bent Greve fremlagde perspektiver fra KMD s undersøgelse om pårørende på arbejdsmarkedet, og fra Sverige redegjorde Ingela Furenbäck fra den svenske videnscenter for pårørende for, hvilke rettigheder og muligheder svenske erhvervsaktive pårørende har. De 11 organisationer bag høringen havde forinden samarbejdet igennem længere tid om at udvikle tre konkrete forslag til at forbedre erhvervsaktive pårørendes vilkår: Pårørendedage, der giver pårørende ret til at holde fri med løn, så de kan tage med til læge, visitation mm. Fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og orlov, så pårørende ikke tvinges til at vælge mellem omsorg og erhvervsarbejde Forbedret vejledning omkring mulighederne for afløsning i hjemmet, så pårørende med større tryghed kan tage hjemmefra. Deltagerne, de tilstedeværende politikere og pressen udviste stor lydhørhed og interesse for både det brede samarbejde og forslagene. Dagen blev afsluttet med debat med beskæftigelsesordfører, socialordfører og repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening og Akademikernes Centralorganisation. Der var generelt stor lydhørhed i forhold til at forbedre pårørendes vilkår. Høringen og forslaget om pårørendedage blev debatteret på TV2 News og på Ældre Sagens Facebook-side dagen igennem.
Aktuel Ældrepolitik, november 2018 Side 5 af 7 Ældre Sagen og de øvrige organisationer følger nu op med en fælles opfordring til ordførere og ministre inden for socialområdet, sundheds- og ældreområdet og beskæftigelsesområdet om at arbejde videre med at finde konkrete løsninger. Velfærdsteknologi og skærmbesøg af hjemmeplejen I forbindelse med regeringens udspil til en ny digitaliseringsstrategi er det foreslået at etablere en velfærdsteknologipulje på 410 mio. kr. I lanceringen af puljen har der været fokus på såkaldte skærmbesøg i hjemmeplejen. Skærmbesøgene kan i nogle tilfælde erstatte besøg i hjemmehjælpsmodtagerens hjem. Ældre Sagen er grundlæggende positive overfor muligheden for de såkaldte skærmbesøg i hjemmeplejen. De kan i mange tilfælde bidrage til at skabe øget tryghed og større fleksibilitet for den enkelte hjemmehjælpsmodtager. Skærmbesøgene kræver dog, at man er i stand til at bruge en computer, samt at man er tryg ved en samtale via en skærm. Ældre Sagen ser det derfor som afgørende, at skærmbesøg kun kan erstatte almindelige hjemmehjælpsbesøg, når den enkelte hjemmehjælpsmodtager deltager frivilligt og samtidig er i stand til at kommunikere på denne måde. Vi finder det samtidigt afgørende, at den menneskelige ansigt til ansigt kontakt i hjemmeplejen fastholdes som det bærende element. Skærmbesøg kan alene supplere hjemmehjælpen i særlige tilfælde eksempelvis ved tryghedsopkald og medicinhåndtering, men kan ikke erstatte det personlige møde. Rekruttering FOA har lavet en analyse af social- og sundhedsområdet, som viser, at der i 2026 vil mangle op mod 40.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Det er en stor udfordring for primært kommunerne, at der allerede nu er stor mangel på arbejdskraft på ældreområdet, samt at manglen vil blive mere udtalt i årene fremover. Ældre Sagen har i pressen pointeret den kommunale forpligtigelse til at løse denne udfordring. Vi peger blandt andet på behovet for at uddanne flere til ældreområdet, herunder at se på muligheden for at omskole ledige seniorer til social- og sundhedsområdet. Forebyggelse af indlæggelser Der er udkommet ny data, der viser stor spredning mellem kommuner i antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre. Ældre Sagen har i pressen udtrykt, at det er vigtigt at plejepersonalet systematisk følger den enkelte borgers helbredstilstand og trivsel for at forebygge indlæggelser. Vi har opfordret til ensartet kvalitet og til, at alle kommuner følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidlig opsporing.
Aktuel Ældrepolitik, november 2018 Side 6 af 7 Satspuljen på ældreområdet for 2019-2022 Partierne bag satspuljen har afsat 320 millioner til initiativer på ældreområdet fra 2019-2022. Initiativerne fordeler sig således: Handlingsplan for det gode ældreliv Sundhedsstyrelsen og Videnscenter for værdig ældrepleje udarbejder, efter grundig analyse og inddragelse af med relevante aktører, en handleplan for det gode ældreliv. Ældre Sagen er repræsenteret i Det Nationale Råd for Videnscenter for værdig ældrepleje og i faglig referencegruppe i Videnscenter for værdig ældrepleje og har løbende dialog og sparring med Videnscentrets medarbejdere. Handlingsplanen omfatter følgende temaer: En god overgang til ældrelivet Forebyggelse og rehabilitering i det gode ældreliv Pårørende, fællesskaber, aktiviteter og omgivelsernes betydning i det gode ældreliv og mod ensomhed Målrettet indsats for de svageste ældre En værdig død Bedre hjælp til borgere med demens i det offentlige rum (demensbadge) Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har modtaget 12 mio. kr. på satspuljemidlerne. Midlerne skal bl.a. gå til udvikling og produktion af en badgeordning samt opstart, udbredelse, erfaringsopsamling samt informationskampagne om ordningen. Der er lagt op til, at omdrejningspunkterne er en konference, en oplysningskampagne og frivillig badgeordning, som skal gøre det lettere for os alle at inkludere mennesker med demens i vores lokalsamfund. Folkebevægelsens udgangspunkt og fokus er inklusion, oplysning til den brede befolkning, at ordningen er frivillig, og at mennesker med demens skal være med til at bestemme, hvordan en sådan ordning skal udformes. Øvrige indsatser Udover handlingsplanen for det gode ældreliv er der afsat midler til: Ensomhed og mistrivsel Forebyggelse af konkurser blandt private aktører i hjemmeplejen
Aktuel Ældrepolitik, november 2018 Side 7 af 7 Fællesskabspulje med fællesskabsklippekort til hjemmehjælpsmodtagere Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner Forebyggelse af inkontinens Frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens Undersøgelse af mulighed for nærvær for nærtstående til døende, der ikke dør hjemme Se mere her: https://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/aeldre/2018/oktober/satspuljeaftale-nyhandlingsplan-for-det-gode-aeldreliv.aspx