AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, februar 2018

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, februar 2018 FEBRUAR 2018

2 Aktuel Ældrepolitik, februar 2018 Side 2 af 7 Midler på finansloven til bedre bemanding i ældreplejen Der er i finanslovsaftalen 2018 afsat 500 mio. kr. årligt fra 2018 til, at kommunerne kan ansætte nye medarbejdere eller opjustere arbejdstiden for eksisterende medarbejdere i ældreplejen. Ældre Sagen er glade for, at der bliver handlet på de store udfordringer, der er med hensyn til manglende personaleressourcer i ældreplejen. Men det skal også ses i lyset af mange års nedskæringer, hvor der blandt andet er blevet skåret 6 mio. hjemmehjælpstimer pr. år væk siden FOA har regnet ud, at finanslovsmidlerne rækker til cirka årsværk, som skal fordeles på landets 900 plejehjem og i den kommunale hjemmepleje i landets 98 kommuner. Det mener Ældre Sagen langt fra er nok til at imødekomme de behov, vi ser ude på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Ældre Sagen vil derfor fortsat sætte fokus på behovet for tilstrækkeligt med medarbejdere og et løft af kompetencer i ældreomsorgen, blandt andet i forbindelse med finansloven for 2019 og det kommende folketingsvalg. Midler på finansloven til en værdig død I finanslovsaftalen er der også afsat et varigt tilskud til kommunerne på 60 mio. kr. om året til en værdig død. Midlerne skal kommunerne bruge til at sikre døende på plejehjem og i hjemmeplejen en god og værdig afslutning på livet gennem forskellige indsatser. Det er et godt og velkomment fokusområde, hvor Ældre Sagen har flere forslag til, hvordan midlerne bør bruges. Ældre Sagen arbejder blandt andet for, at der uddannes tilstrækkeligt med medarbejdere i ældreplejen i lindrende pleje og omsorg i den sidste tid (palliation). Medarbejderne bør også være uddannede og klædt på til at tage samtaler om den sidste tid og døden og om de ønsker og behov, der er hos den enkelte. Udvidelse af tilsyn med plejehjem og hjemmepleje Der er afsat 15 mio. kr. årligt til styrket tilsyn på ældreområdet i satspuljen for Styrelsen for Patientsikkerhed skal i en forsøgsperiode på fire år føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, hjemmeplejeenheder mv., som skal supplere det eksisterende patientsikkerhedsmæssige tilsyn. Loven, der giver hjemmel til tilsynet, har lige været i høring og loven træder i kraft den 1. juli 2018 og er gældende indtil 31. december 2021, hvor forsøgsperioden stopper. Ældre Sagen er selvsagt positive overfor lovforslaget, da vi politisk har arbejdet for et styrket og uafhængigt tilsyn.

3 Aktuel Ældrepolitik, februar 2018 Side 3 af 7 I løbet af foråret 2018 skal Styrelsen for Patientsikkerhed udvikle risikoparametre og mål på det social- og plejefaglige område, som kan indikere, om der leveres pleje og omsorg af tilstrækkelig kvalitet. Ældre Sagen har påpeget, at Styrelsen for Patientsikkerhed bør inddrage relevante fagpersoner, organisationer mv. med erfaring, viden og faglighed i arbejdet med at udvikle disse risikoparametre og målpunkter. Vi har også påpeget, at der er behov for tilstrækkelige ressourcer, tilstrækkelige personalenormeringer, rette kompetencer og ordentlige faciliteter for at kunne sikre en værdig ældrepleje. Derfor har vi opfordret det nye tilsyn til også at have opmærksomhed på, hvorvidt der er god sammenhæng mellem de opgaver, medarbejderne skal varetage, og de normeringer og kompetencer, der er i ældreplejen. Skal erhvervsaktive pårørende tvinges ud i ledighed? Sammen med Hjernesagen, Parkinsonforeningen, Alzheimerforeningen og Pårørende i Danmark har Ældre Sagen i et debatindlæg påpeget de arbejdsmæssige, helbredsmæssige og samfundsmæssige udfordringer og omkostninger, der kan være forbundet med at være pårørende og hjælpe igennem længere tid. I indlægget efterlyses rettigheder og bedre vilkår for pårørende. Pårørendes udfordringer kan ende med at blive en bekostelig affære både for samfundet, der mister kvalificeret arbejdskraft, når pårørende forlader arbejdsmarkedet tidligere end planlagt for at tage sig af deres nærmeste, og for den enkelte pårørende, der er i risiko for nedslidning og stress og måske ikke længere har ressourcer til at være der for deres nærmeste. Ældre Sagen har fremført disse synspunkter på en temadag om pårørende på arbejdsmarkedet og har i december henvendt sig til sundhedsministeren, ældreministeren og socialministeren med opfordring til at forbedre pårørendes vilkår. Fejø-sagen Forvaltningen i Lolland Kommune har nu sendt en redegørelse til Ankestyrelsen vedrørende deres kvalitetsstandard for hjemmehjælp på Fejø og andre øer. Kommunen har besluttet, at levering af hjemmehjælpen sker på samme vilkår som på Lolland inden for sejlplanen. I natpausen i sejlplanen vil der, når der er borgere, som har et konkret, individuelt vurderet og visiteret behov for hjælp i dette tidsrum, blive etableret vagtberedskab på den ø, som borgeren med behov bor på. Vagtberedskabet vil i så fald bestå af social- og sundhedspersonale, som leverer omsorgsydelser og opholder sig på pågældende ø i tidsrummet, hvor der er natophold i sejlplanen. Da det er en redegørelse fra forvaltningen, har Ankestyrelsen anmodet Lolland Kommune om at få

4 Aktuel Ældrepolitik, februar 2018 Side 4 af 7 Byrådets accept af redegørelsen, da der er lidt usikkerhed om, hvorvidt forvaltningens beskrivelse svarer til det, Byrådet besluttede i december Vi er i udgangspunktet positive overfor beslutningen om, at der vil opholde sig personale på øerne i nattetimerne, såfremt der er behov for det. Vi er dog spændte på, om kommunen strammer deres visitation, så der reelt aldrig er nogen, der vurderes at have et behov om natten. Det må tiden vise vi følger i hvert fald sagen og har fortsat kontakt med den kvinde fra Fejøforeningen, som vi har arbejdet tæt sammen med i denne sag. Takstreform Den 18. marts 2018 træder en ny takstreform i kraft for den kollektive trafik på Fyn, i Jylland og over Storebælt. En reform, der har til formål at skabe en mere enkel og forståelig prisstruktur. Med den nye prisstruktur vil 65-billetter på billigdage, som vi kender dem i dag, blive ændret, og rejsekortet vil som udgangspunkt altid være billigste rejseform eller til samme pris som en enkeltbillet med pensionistrabat. Ældre Sagen har skrevet til transportministeren, Folketingets trafikordførere og trafikselskaberne, da vi er bekymret for, om der er klar information om, at man som pensionist skal have et rejsekort for fremover at opnå rabatter på tilsvarende niveau som i dag med 65-billet på billigdag. Ældre Sagen vurderer desuden, at det fortsat er svært at gennemskue rabatsystemet. I brevet opfordrer vi trafikselskaberne til at informere grundigt om, hvordan man kan opnå rabatter, og til at hjælpe alle, der finder det svært at få et rejsekort. Vi har orienteret om vores henvendelse til transportministeren og om ændringerne i rabatmuligheder for 65+-årige på hjemmesiden og skabt debat på Ældre Sagens Facebook-side. Attendo-sagen I januar 2018 kom det frem, at det private plejefirma Attendo i flere år har faktureret millioner af kroner af Gribskov Kommune for pleje, som aldrig er blevet givet. Ovenikøbet har Attendo taget sig betalt for ydelser til mennesker, der for længst er døde. Det drejer sig om 13,4 mio. kr., der er registreret som overfaktureret.

5 Aktuel Ældrepolitik, februar 2018 Side 5 af 7 Ældre Sagen kritiserede, at penge, som kunne have hjulpet rigtig mange svækkede ældre, ikke er kommet borgerne til gode. Ældre Sagen understregede, at denne sag er meget alvorlig og en advarsel til kommuner og private plejefirmaer om at have orden i økonomien. I dag findes der effektive IT-systemer, som giver advis, når en borger er død, eller en borger udskrives eller indlægges. Det burde være en selvfølge, at disse systemer er implementeret, og at de er koblet effektivt til faktureringen. Ældre Sagen har gjort flere politikere interesseret i sagen, og det er tilkendegivet, at man vil stille spørgsmål til ældreministeren. Aftale om skat og samspilsproblemer Regeringen og DF har indgået en skatteaftale, der skal løse samspilsproblemet. Det er Ældre Sagens klare opfattelse, at de nuværende pensionister svigtes i skatteaftalen. De har samme massive samspilsproblemer som før aftalen. Den gennemsnitlige skattenedsættelse for en folkepensionist er ca. 10 øre om dagen. Ældre Sagen skønner, at godt en tredjedel af de nuværende godt 1 mio. folkepensionister har en sammensat marginalskat, der er højere end for en topskatteyder, selv om deres indkomst kun er det halve eller mindre, fordi deres pensionsudbetaling modregnes i ældrechecken eller pensionstillægget. Denne gruppe, der har fulgt politikernes opfordring til selv at spare op til deres pension, må leve videre med denne urimeligt høje aftrapning. Derfor er det en uretfærdig løsning. Vi kritiserer også skatteaftalen, fordi den ikke tager fat ved ondets rod om samspilsproblemet: De høje aftrapningsprocenter, som pensionisterne oplever, når deres opsparede pension udbetales. Sådan vil det også være for fremtidens pensionister. De vil med skatteaftalen opleve samme høje sammensatte marginalskatteprocenter som i dag, fordi man ikke ændrer på aftrapningen af sociale ydelser, som er kernen i samspilsproblemet. I 2030 vil skønsmæssigt ca. halvdelen af pensionisterne til den tid have en sammensat marginalskat, der er højere end en topskatteyder. De fremtidige pensionister vil derfor ikke opleve samspilsproblemet som løst.

6 Aktuel Ældrepolitik, februar 2018 Side 6 af 7 Skatteaftalen er en lappeløsning, hvor man opfinder nye skattefradrag, som yderligere komplicerer det i forvejen stærkt komplicerede pensions- og skattesystem. Tilliden til pensionssystemet er helt afgørende for dets overlevelse på længere sigt og denne tillid trues af de stærkt komplicerede og uoverskuelige regler, som sandsynligvis vil blive ændret igen og igen i de kommende år. Ældre Sagen har foreslået, at man i stedet går til problemets rod og halverer aftrapningen af pensionstillægget. Derved vil det for langt de fleste kunne betale sig at spare op i en pensionsordning. Såvel nuværende som kommende pensionister (dvs. de nuværende erhvervsaktive) vil få fordel af denne enkle løsning. Ældre Sagen har gennem årene løbende overfor politikerne, i pressen etc. - gjort opmærksom på, at samspilsproblemet er en trussel mod pensionssystemet og har arbejdet politisk for at få afhjulpet dette problem. Nogle nedslag fra dette arbejde: I foråret 2014 nedsætter skatteministeren en pensionskommission med Torben Andersen som formand. I april 2014 skriver Ældre Sagen til ministeren med input til kommissionens arbejde. Efteråret 2014 har Ældre Sagen foretræde for kommissionen og fremlægger konsekvenser af og løsningsforslag vedr. samspilsproblemet. I september 2016 fremlægger Ældre Sagen sit eget pensionsforslag (halvering af aftrapningen af pensionstillægget og løsning af restgruppeproblemet), som fremsendes til regering og folketing. August 2017: Aftale om aldersopsparing mellem regeringen og DF Ældre sagen skriver til ministre og ordførere om det utilstrækkelige i aftalen. November 2017: Ældre Sagen skriver igen til finansminister, skatteminister, ordførere m.fl. og anbefaler, at Ældre Sagens forslag inddrages i overvejelserne om skattereform. Januar 2018: Endnu et brev til ministre og ordførere, hvor Ældre Sagen fremlægger beregninger, der viser, at Ældre Sagens forslag koster det samme som regeringens. Opfordring til, at Finansministeriet regner på Ældre Sagens forslag. Samspilsproblemet er desuden taget op på mange møder med ministre og ordførere. Presseomtale, bl.a. stor artikel i BT i januar 2018 (med spin-off i andre medier). Her opbakning til Ældre Sagens forslag fra pensionseksperter og pensionsselskaber.

7 Aktuel Ældrepolitik, februar 2018 Side 7 af 7 Ældre Sagen arbejder videre for en langsigtet løsning af samspilsproblemer til gavn for såvel nuværende som kommende pensionister.