AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, januar 2018

Transkript

1 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, januar 2018 JANUAR 2018

2 Aktuel Ældrepolitik, januar 2018 Side 2 af 7 GPS-sporing Debatten om brugen af GPS-teknologi ved demens har været blusset op ad flere omgange. Dels i forbindelse med at Esbjerg Kommune har foreslået sundhedsministeren og ældreministeren at gøre det lovligt at indoperere en GPS-chip under huden på mennesker med demens. Dels i forbindelse med et tragisk dødsfald i Kolding, hvor en kvinde forlod sit plejehjem en sen aften og først blev fundet næste dag. Kvinden havde ikke en GPS, og døralarmen på plejehjemmet var ude af funktion. Ældre Sagen har i disse forbindelser udtalt sig om brugen af GPS med følgende budskaber: Brugen af GPS kan ikke stå alene, men skal altid være et supplement til den rette og tilstrækkelige faglige indsats og det menneskelige nærvær. Når et menneske med demens forlader sit hjem eller plejehjem og ikke kan finde hjem, kan det skyldes mistrivsel eller udækkede behov. Det vigtigste middel til at forhindre disse tragiske sager er at afdække årsagerne til, at en beboer føler trang til at gå og sætte ind med de rette løsninger det kræver medarbejdere med de rette kompetencer og tilstrækkeligt gode normeringer, hvilket ofte mangler i dag. Det er centralt at huske, at mennesker med demens har samme grundlæggende rettigheder som alle andre, herunder retten til selvbestemmelse og privatliv. GPSteknologi kan være et vigtigt hjælpemiddel, hvis et menneske er i fare for at gå og blive væk. Der findes i dag muligheder i lovgivningen, der gør det muligt fx at lægge GPS i en skosål, jakkelomme eller integrere det i et ur eller smykke. Men brugen af GPS er også overvågning og derved et indgreb i privatlivet. Ældre Sagen er derfor ligesom Etisk Råd og Nationalt Videnscenter for Demens skeptisk over for at lempe reglerne om magtanvendelse ved fx at tillade indoperation af GPS i mennesker med demens. Forenkling af regler og dokumentationskrav I februar 2017 igangsatte Sundheds- og Ældreministeriet og KL et arbejde om forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen med henblik på at frigøre tid blandt de ansatte. Ældre Sagen blev i den forbindelse inviteret til at deltage i følgegruppen for arbejdet sammen med bl.a. FOA, DSR, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Ergoterapeuterne og Danske Ældreråd. Ældre Sagen hilste ældreministerens arbejdsgruppe velkommen, men understregede, at selvom der kan være fordele ved at smidiggøre arbejdsgange og forenkle unødvendig dokumentation, så er størstedelen af dokumentationen i ældreplejen dybt nødvendig

3 Aktuel Ældrepolitik, januar 2018 Side 3 af 7 noget som Ældre Sagen har argumenteret for både i følgegruppen og i Ældre Sagens nyhedsbrev NB i marts Det var der også bred enighed om i følgegruppen hos blandt andre FOA og DSR. I den endelige rapport, der kom fra Sundheds- og Ældreministeriet og KL d. 12. januar 2018, er anbefalingerne da også begrænsede. Der er således ikke umiddelbart nogle bud på, hvor der kan fjernes regler eller skæres i dokumentation, der reelt vil frigøre mere tid til personalet. Ældre Sagen har kommenteret på rapporten og fremhæver bl.a., at arbejdet har tydeliggjort, at ældreområdet ikke er spundet ind i masser af unødvendige regler og dokumentationskrav. Nu bør der i stedet rejses en reel diskussion af, hvordan der sikres nok ressourcer i ældreplejen. Fejøsagen Ældre Sagen har i 2017 bistået borgere på Fejø i sager om lige ret til hjemmehjælp for borgere på Fejø og på fastlandet, fordi Lolland Kommune kun tilbød hjemmehjælp til borgere på Fejø ml. kl Dette, mente Ældre Sagen, var ulovligt. Tilsynet i Ankestyrelsen har i en udtalelse i oktober givet Fejø og Ældre Sagen medhold i, at borgere med behov for hjemmehjælp skal kunne få hjælp døgnet rundt, uden at der kan stilles krav om, at borgeren skal flytte til fastlandet. Tilsynet har i udtalelsen bedt Lolland Kommune revurdere og ændre deres kvalitetsstandard. Lolland Kommune har på et byrådsmøde i december ændret deres kvalitetsstandard, så borgere nu kan få hjemmehjælp inden for det tidsrum, hvor færgen sejler. Tilsynet har fået kendskab til ændringen og har i et brev af 11. januar skrevet til Lolland Kommune, at de vurderer, at ændringen ikke lever op til loven. Endvidere er kommunen blevet mindet om, at hvis en kommunalbestyrelse undlader at udføre en foranstaltning, som den har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder. Kommunen har to uger til at svare. Ældre Sagen følger sagen og er klar til at bistå borgerne på Fejø, hvis kommunen ikke ændrer sin praksis.

4 Aktuel Ældrepolitik, januar 2018 Side 4 af 7 Finanslov 2018 Regeringen og Dansk Folkeparti indgik umiddelbart før jul forlig om finansloven for I forliget indgår en række gode initiativer på områder, som Ældre Sagen også har arbejdet for, bl.a.: Der afsættes 500 mio. kr. årligt til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejehjem. Det er øremærkede puljemidler , som fra 2022 overgår til bloktilskuddet. Midlerne kan anvendes både til at opjustere arbejdstiden for deltidsansatte og til nyansættelser. Der afsættes 60 mio. kr. årligt (varige midler) til at styrke kommunernes pårørendeindsats. Fremover skal kommunerne, som en del af værdighedspolitikken, beskrive hvordan de vil støtte pårørende. Der afsættes 60 mio. kr. årligt (varige midler) til kommunerne til at sikre døende på plejehjem og i hjemmeplejen en god og værdig afslutning på livet gennem forskellige indsatser. Fokus på kvalitet og resultater i ældreplejen (bl.a. allerede igangsat arbejde for at udvikle 3-5 kvalitetsindikatorer) Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Regeringen kommer med udspil i løbet af Der afsættes godt 200 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Frit valg på genoptræning privat leverandør kan vælges, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for 7 dage efter udskrivelse (61 mio. kr. i 2018, 50 mio. kr. årligt herefter). Sundhedspulje på 100 mio. kr. årligt i til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet Derudover er der på satspuljen afsat mio. kr. om året i perioden til en række initiativer på vigtige områder er nærmere omtalt i Aktuel Ældrepolitik, december Ældre Sagen havde fire hovedforslag til finansloven for 2018: 1) Flere medarbejdere i ældreplejen, 2) Styrket og uvildigt tilsyn med ældreplejen, 3) Bedre mad og måltider og 4) Bedre vilkår for pårørende. Alle fire områder er med i finanslovsforliget eller satspuljen med større eller mindre beløb og initiativer, der ligger i tråd med Ældre Sagens ønsker.

5 Aktuel Ældrepolitik, januar 2018 Side 5 af 7 Skattereform og samspilsproblem Første del af samspilsløsningen Lige før jul blev forslaget om ændring af aldersopsparingen vedtaget. Det er første del af den aftale om løsning af samspilsproblemet, som regeringen og DF indgik før sommerferien. Loftet for indbetaling til aldersopsparing nedsættes fra kr. i 2017 til kr. i Personer, der har fem år eller mindre til folkepensionsalderen, kan dog indbetale kr. (stiger gradvist til kr.). Aldersopsparingen modregnes ikke i udbetalingen af folkepension og boligydelse. Det vil sige, at man med denne type opsparing undgår samspilsproblemet. Med de nye regler bortfalder muligheden for den høje indbetaling, når man påbegynder udbetalingen af en pensionsordning. Pensionister, der allerede har igangsat udbetalingen af en pensionsordning inden 1. april 2018, kan dog fortsætte med indbetaling af det høje beløb til aldersopsparing, hvis de ønsker det. Pensionsudbetalingsalderen sættes samtidig op til tre år før folkepensionsalderen (mod nu 5 år før). Det har ikke betydning for personer født før 1959 og pensionsordninger oprettet før 1. januar Og endelig udskydes seneste udbetalingstidspunkt for aldersopsparing/kapitalpension til 80 år. For ratepension skal udbetalingen senest begynde ved 80 år. Ændringerne betyder, at skattereglerne for pension bliver endnu mere indviklede. Ældre Sagens rådgivning er begyndt at modtage spørgsmål. Ældre Sagen har været kritisk overfor ændringen af aldersopsparingen, fordi omlægningen gør pensionssystemet endnu mere indviklet, end det i forvejen er. Samtidig løser det ikke samspilsproblemet for de nuværende pensionister. Anden del af samspilsløsningen Regeringen havde varslet en større skattereform i starten af 2018 for at lette skatten på arbejde. Den er nu foreløbigt blevet opgivet. Der er dog allerede indgået en aftale med Dansk Folkeparti om at anvende provenuet fra aftalen om aldersopsparing (ca. 2,5 mia. kr.) til at lette samspilsproblemet. Den

6 Aktuel Ældrepolitik, januar 2018 Side 6 af 7 endelige model er ikke fastlagt i aftalen mellem regeringen og DF, men der er lagt op til, at det løses ved at øge skattefradraget for pensionsindbetalinger. Dette løser ikke samspilsproblemet for dem, der allerede har sparet op. Vi har derfor skrevet til skattemisteren og foreslået, at pengene i stedet bruges til at nedsætte modregningen i pensionstillægget fra ca. 30 % til 15 %. Det vil koste ca. det samme som regeringens forslag og være væsentlig enklere. Skatteministeren har dog svaret, at regeringen kun vil give skattelettelser til de erhvervsaktive. Vi fortsætter med at arbejde for en model, der også giver en økonomisk fordel til de nuværende pensionister. Skatteelementer i finanslovsaftalen Lovforslag blev sendt i høring lige før jul. BoligJobordningen bliver gjort permanent i stort set uændret form. Ældre Sagen har tidligere foreslået højere fradrag for enlige pensionister, fordi de har lige så store udgifter som par (som har ét fradrag hver). Det er hidtil blevet afvist, bl.a. af administrative grunde. Da ordningen nu bliver permanent, forsøger vi igen at få ekstra fradrag til enlige. Den midlertidige pensionsudligningsskat afskaffes to år, før den under alle omstændigheder faldt væk i I 2018 ville skatten have været 2 % af pensionsudbetalinger over kr. og i %. Ældre Sagen var modstander af udligningsskatten, da den blev indført. Vi er derfor tilfredse med, at den bliver afskaffet. Den væsentligste pointe er imidlertid, at der aldrig burde være indført en særskat på pension. Et af de få værn mod brandbeskatning af pensioner er, at pensionen bliver beskattet efter samme regler som anden indkomst. Det er en pointe, der fremhæves i vores høringssvar. Ændrede regler for opsat pension og stramning for brøkpensionister Lovforslaget om ændringer blev sendt i høring før jul. Hvis man udskyder sin folkepension og fortsætter med at arbejde, kan man få et ventetillæg til folkepensionen. Efter gældende regler udbetales tillægget livsvarigt

7 Aktuel Ældrepolitik, januar 2018 Side 7 af 7 ligesom folkepensionen. Nu indføres der to andre muligheder. Udbetaling af tillægget som 10-årig rate eller udbetaling af tillægget dels som engangsbeløb (svarende til tillægget til grundbeløbet) og dels som rate (svarende til tillægget til pensionstillægget). Vi forventer især, at mange vil vælge den tredje mulighed. Desværre skal de nye valgmuligheder kun gælde, når man har arbejdet i perioden efter 1. juli Vi har i vores høringssvar foreslået, at valgmulighederne også skal gælde for perioden før 1. juli 2018, hvis man ikke er begyndt at få den opsatte pension udbetalt. Betingelserne for brøkpension strammes, så man fremover skal have boet i Danmark mindst 90 % af tiden mellem 15 år og folkepensionsalderen. Ordningen får virkning for personer født efter 30. juni Det kan betyde en ret stor nedgang i pensionen for de berørte personer. For nogle vil nedgangen i folkepensionen antagelig blive (delvist) kompenseret ved højere personlige tillæg. Ældre Sagen har foreslået, at man laver en gradvis indfasning af det nye krav til antallet af opholdsår.