Synliggørelse af fremmedsprog via fagligt sammenspil i et anvendelsesorienteret perspektiv. Projekt nummer 127885 Ministeriet for Børn og Unge The shift from knowledge transmission to knowledge creation in multilingual settings requires students to be skilled in not only assimilating and understanding new knowledge in their first language, but also in using other languages to construct meaning. 1 August 2012 Adjunkt Alice G. Nielsen Adjunkt Claus Christensen Lektor Henrik Thomasen Lektor Jens Krøjgaard Lektor Merete K. Nielsen Adjunkt Merete Woetmann Lektor Niels Olsen 1 Meyer, Oliver, Towards quality- CLIL: successful planning and teaching strategies. Puls, 2010,33. 26 1
Indhold Forord... 3 Projektets formål og mål... 3 Projektets baggrund... 4 Praktisk tilrettelæggelse... 5 Medvirkende og deres hovedopgaver... 5 Deltagere i projektet:... 5 Gennemførte aktiviteter... 6 Mødeaktiviteter... 6 Møder lokalt... 6 Møder nationalt... 6 Udvikling af 6 tværfaglige forløb... 6 Projektets hovedresultater... 6 Undervisningsforløb... 9 International økonomi (IØ) og engelsk... 9 Afsætning og engelsk... 14 Afsætning og tysk/engelsk... 16 Samfundsfag og tysk... 18 Samfundsfag C og tysk og spansk på hh1... 19 Virksomhedsøkonomi og spansk... 20 Virksomhedsøkonomi, spansk og engelsk.... 21 Evaluering af projektet og forslag til opfølgning... 22 Evaluering... 22 Forslag til opfølgning... 24 Kildeliste... 25 Bilag 1 Lærernes tilbagemeldinger vedr. udfordringer og muligheder... 26 Bilag 2 CLIL pyramiden... 30 2
Forord Da vi i efteråret 2010 arbejdede med ansøgningen til dette FoU- projekt, havde vi en meget sikker ide om hvad det var vi gerne ville, nemlig at udvikle og afprøve måder at få fremmedsprogene synliggjort i handelsgymnasiets ikke- sproglige fag. Dette skulle vise sig at være et meget større projekt end vi oprindeligt tænkte, og både arbejdshypoteserne og indholdet er blevet tilpasset undervejs i projektarbejdet for at kunne afprøve internationale teorier inden for området. Undervejs i hele forløbet har vi løbende været i dialog med følgende forskere, der er tilknyttet projektet: Hanne Leth Andersen, prorektor på RUC, Karen Sonne, lektor på Institut for Kultur og Identitet på RUC, Sonja Barfod, RUC samt Chresteria Neutsky- Wulff, Institut for Kultur og Samfund på Århus Universitet. Afgrænsning: De udviklede forløb er ikke alle 100 % CLIL baserede, da enkelte forløb er af mere tværfaglig karakter, men alle har samme målsætning. Projektets formål og mål Hidtil har sprogfagene været rigtig gode til at række ud til og inddrage andre fag i fremmedsprogs- undervisningen, og nu er det på tide at få vendt kikkerten om, således at profilfag og andre almendannende fag inddrager fremmedsprogene aktivt i deres hverdag igennem flerfagligt samspil, således at fremmedsprogene anvendes uden for egne fagrammer. Fremmedsprogene skal gøres vedkommende og brugbare, og de skal dukke op i mange flere relevante sammenhænge. Derfor vil vi på Learnmark Horsens udvikle flerfaglige forløb, hvor sprogfag i langt højere grad skal indgå som en logisk og naturlig del af indholdet. Det betyder at sprogfagene og de øvrige fag skal nytænke deres identitet og nytænke indholdet i fagene, og at faglærerne i de øvrige fag i handelsgymnasiet skal opnå viden om og erfaring med sprogfagenes muligheder. Konkretisering af projektets mål Vi ønsker konkret at undersøge, om - - tankerne bag CLIL kan overføres til det danske uddannelsessystem integrationen af sprogfag i andre fag kan bidrage til at øge elevernes motivation for at lære sprog og øge fagkollegers opmærksomhed på sprogs betydning Fakta om CLIL Content and Language Integrated Learning (CLIL) involves teaching a curricular subject through the medium of a language other than that normally used. The subject can be entirely unrelated to language learning, such as history lessons being taught in English in a school in Spain. ( ) Teachers working with CLIL are specialists in their own discipline rather than traditional language teachers. They are usually fluent speakers of the target language, bilingual or native speakers. In many institutions language teachers work in partnership with other departments to offer CLIL in various subjects. The key issue is that the learner is gaining new knowledge about the 'non- language' subject while encountering, using and learning the foreign language. The methodologies and approaches used are often linked to the 3
subject area with the content leading the activities. 2 Projektets baggrund Gymnasierne oplever en markant vigende interesse for sprogfagene og for studieretninger, hvori sprogfag indgår, og de videregående uddannelsesinstitutioner mærker i stigende grad også denne manglende interesse for sprogfag og må lukke ned for sproglige uddannelser. Virksomhederne kan ikke få sprogligt tilstrækkeligt velkvalificerede medarbejdere. Senest på konferencen med de faglige fora den 4. november 2010 understregede afdelingschef Jarl Damgaard, UVM, vigtigheden af, at sprogfagene skal finde ind til, hvad det er, der gør at eleverne brænder for fagene og gerne vil lære dem, og her tænkes der ikke på værktøjskasser. Det er med andre ord yderst vigtigt at få bragt fremmedsprog tilbage på banen og at tænke i andre undervisningsbaner, hvis eleverne skal fatte interesse for sprogfagene. Samme tilkendegivelser er også en af delkonklusionerne i rapporten Sprog i gymnasierne 3, april 2010, hvor der blandt andet konkluderes at der er brug for: Aktualisering af undervisningen Inddragelse af nye metoder Bevidstgørelse af metodiske tilgange til såvel litterære som ikke- litterære tekster Øget sekvensering og variation i organisationsformer Nytænkning af indholdssiden i emnelæsning. Hidtil har sprogfagene været rigtig gode til at række ud til og inddrage andre fag i fremmedsprogs- undervisningen, og nu er det på tide at få vendt kikkerten, således at profilfag og andre almendannende fag inddrager fremmedsprogene aktivt i deres hverdag igennem flerfagligt samspil, således at fremmedsprogene anvendes uden for egne fagrammer. Fremmedsprogene skal gøres vedkommende og brugbare, og de skal dukke op i mange relevante sammenhænge, såsom i arbejdet med afsætning og internationale markeder, international økonomi med analyse af økonomiske sammenhænge ect. I disse sammenhænge er det relevant at arbejde med kilder på fremmedsprog, hvilket betyder, at der bør være tale om et samspil på tværs af fagene. Vi vil på Learnmark Horsens udvikle flerfaglige forløb, hvor sprogfag i langt højere grad skal indgå som en logisk og naturlig del af indholdet. Det betyder at sprogfagene skal nytænke deres identitet og nytænke indholdet i fagene, faglærerne i de øvrige fag i handelsgymnasiet skal opnå viden om og erfaring med sprogfagenes muligheder. HHX adskiller sig fra de andre gymnasiale ungdomsuddannelser blandt andet ved, at engelsk er obligatorisk på A niveau. Det er vigtigt, at vi benytter os af den mulighed, dette giver, for et øget samspil med alle studieretningsfagene på HHX. Mulighederne for et godt og naturligt samspil eksisterer det handler blot om at gribe disse. 2 http://ec.europa.eu/languages/language- teaching/content- and- language- integrated- learning_en.htm 3 http/www.uvm.dk/~/media/files/udd/gym/pdf10/100819_sprog_i_gym_ashx 4
I samspil tænkes på HHX ofte på samspil mellem for eksempel virksomhedsøkonomi og afsætning, matematik og international økonomi eller virksomhedsøkonomi. Man kan derfor undre sig over, at der ikke i højere grad udvikles projekter mellem disse fag og sprogfagene. Alle HHX elever har 2 fremmedsprog; engelsk på A niveau er obligatorisk for alle, mens andet fremmedsprog (tysk, spansk, fransk) vælges ved studiestart eller også ligger det som studieretningsfag. En stor del af eleverne på HHX har spansk eller fransk i alle tre år, så det er organisatorisk oplagt at fremmedsprogene bliver en naturlig del af alle aspekter af HHX. Praktisk tilrettelæggelse Undervisningsorganisering og undervisningsformer: Gruppen skal udvikle og afprøve et antal flerfaglige forløb, hvor sprogfagene skal indgå som en væsentlig del af ikke- sprog- undervisningen f.eks. ved at læse kildetekster (det udvidede tekstbegreb) på fremmedsprog. Forløbene kan afprøves i de skemalagte undervisningslektioner og/eller på tværs af klasser i form af hele eller halve blokdage. Projektet skal forløbe over perioden januar 2011 til ultimo juni 2012. Nye medier skal indtænkes i forløbene, ligesom indholdet skal aktualiseres. Undervisningsmaterialer og medier: Aktuelt nyhedsstof tilgængelige i trykt form og på nettet, både i form af artikler, podcasts, videoklip, dokumentarprogrammer, netforedrag planlægges anvendt. Medvirkende og deres hovedopgaver Der blev nedsat en gruppe af undervisere, der tilsammen dækkede bredt inden for handelsgymnasiets fag, både profilfag og almendannende fag. Underviserne var tilknyttet parvist i de involverede klasser. Vi har inddraget en HH1 klasse og 3 HH2 klasser. Gruppen bestod af en repræsentant for hvert af fremmedsprogene tysk, spansk, og engelsk samt en repræsentant for afsætning, virksomhedsøkonomi, international økonomi og samtidshistorie. Deltagere i projektet: Henrik Thomasen, lektor, tysk Merete Woetman, adjunkt, spansk Claus Christensen, adjunkt, virksomhedsøkonomi Merete Kjærgaard Nielsen, lektor, afsætning Jens Krøjgaard, lektor, international økonomi og samfundsfag Niels Olsen, lektor, samtidshistorie Alice Nielsen, adjunkt, engelsk 5
Gennemførte aktiviteter Mødeaktiviteter Møder lokalt Opstartsmøde, udviklingsmøde, midtvejsmøde med konsulenter, afslutningsmøde: 31. marts 2011; 6. april 2011; 28. november 2011; 27. juni 2012. Udviklings- og evalueringsmøder i fagparrene løbende i 2011 og foråret 2012. Møder nationalt Deltagelse i konferencer og seminarer: 31. marts 2011, 14. september 2011, 14. marts 2012 og 28. september 2012. Udvikling af 6 tværfaglige forløb International økonomi og engelsk Gennem arbejdet med world food crisis og sultkatastrofen på Afrikas Horn lykkedes det at få engelsk ind i international økonomi. Afsætning og engelsk Afsætning/tysk/engelsk Samfundsfag og tysk Virksomhedsøkonomi og spansk Virksomhedsøkonomi, spansk og engelsk Gennem arbejdet med Branding og Google, er det lykkedes at få engelsk ind i afsætning. Gennem arbejdet med Build- a- bear / der Bärenmacher lykkedes det at få tysk og engelsk ind i faget afsætning. Gennem arbejdet med politiske idelogier lykkedes det at få samfundsfag ind i tysk. Gennem arbejdet med en dansk virksomhed i et spansktalende land lykkedes det at få spansk ind i faget virksomhedsøkonomi. Gennem arbejdet med Inditex er det lykkedes at få anvendt spansk på et redegørende niveau i virksomhedsøkonomi, og engelsk på et analyserende niveau. Projektets hovedresultater På Learnmark Horsens er der med udgangspunkt i det didaktiske koncept CLIL gennemført og afprøvet forskellige tværfaglige projekter og undervisningsforløb med et eller flere fremmedsprog som arbejdssprog med det formål, at eleverne bl.a. tilegner sig specifikke færdigheder (skills), således at de kan klare forskellige situationer, hvori fremmedsprog indgår. Disse situationer har været situationer, hvor eleverne bl.a. ved hjælp af fremmedsproget/- sprogene skulle beskrive iagttagelser, handlingsforløb samt foretage sammenligninger og vurderinger. Fremmedsproget/- sprogene er overvejende anvendt som arbejdssprog og benyttet til fremskaffelse af informationer, hvorved det faglige indhold har stået i forgrunden. Sprogarbejdet har med andre ord overvejende været indholdsorienteret, men ud fra ønsket om også at styrke sprogfagenes anvendelighed i 6
kommunikative situationer og øge elevernes sprogprogression har fremmedsproget/- sprogene dog også været anvendt i præsentationsøjemed. Inden gennemførelsen af projekterne har det været vigtigt hele tiden at holde sig for øje, hvorfor det er en god ide at anvende fremmedsprog i et ikke- fremmedsprogligt fag. I opstartsfaserne har det hver gang været vigtig at afgrænse stoffet og tydeliggøre, hvor vægten i de valgte forløb skulle lægges, samt sprogligt at forberede eleverne på arbejdet med de forskellige projekter, således at de sprogligt har en vis forhåndsviden om emnerne. Det kan således anbefales, at der udarbejdes to- eller flersprogede ordlister med relevante fagtermer. Ligeledes har det naturligvis været nødvendigt at inddrage autentiske materialer samt forskelligartede medier, som bevarer og styrker elevernes motivation. Selvom vort mål har været at integrere fremmedsprog i ikke- fremmedsproglige fag, så har det alligevel vist sig meningsfyldt at anvende modersmålet, når det drejer sig om sikre sig, at eleverne forstår fagbegreber, faktiske forhold og resultater. I de første moduler af et forløb er det også vigtigt, at der udarbejdes veldefinerede arbejdsopgaver og spørgsmål, der får eleverne til at fokusere på relevante informationer. Det enkelte forløbs indhold har også en betydning for hvor nemt eller hvor svært det er at integrere sprog i fagene. Engelsk fremstår helt klart som lettest tilgængeligt at inddrage, da både elever og fagundervisere har stor berøring med sproget, mens tysk og spansk stiller anderledes store forståelsesmæssige udfordringer for elever og faglærere. Især begyndersproget spansk (og dermed også fransk hvis det havde været med) giver nogle store udfordringer. Derudover konkluderer vi at jo større sproglig ballast eleverne har, jo lettere bliver det for dem, når sprogfag inddrages i ikke- sprogfag. Det kan vises således: HH3 Engelsk Tysk Spansk HH2 Engelsk Tysk HH1 Engelsk Engelsk kan inddrages på alle årgange mens tysk og spansk kræver et til to års gymnasial erfaring med sproget inden det inddrages. Eleverne har tilstrækkelig sproglig ballast til at kunne anvende engelsk til at tilegne sig viden i et fag, og de kan også bevæge sig på de forskellige niveauer i Blooms taksonomi. Tysk og spansk er derimod mest velegnet til tilegnelse af faktuel viden samt til de lavere niveauer i Blooms taksonomi. Målene har bl.a. været, - at lade eleverne overføre viden fra fremmedsprog til andre fag 7
- at udvide elevernes fremmedsproglige kompetence i forbindelse med løsningen af fagspecifikke situationer - at give eleverne en øget indsigt i de fordele, der er forbundet med at inddrage fremmedsprog i faglige sammenhænge, hvor fremmedsprog hidtil ikke har været anvendt, og derved at øge elevernes motivation for at lære fremmedsprog - at forberede eleverne på fremtidige studier, hvor fremmedsprog, især engelsk, ofte inddrages som primær litteratur - at bevidstgøre eleverne om kulturelle forskelle - at få lærere, der ikke underviser i fremmedsprog til at inddrage fremmedsprog som naturligt arbejdsværktøj i situationer, der naturligt muliggør en sådan inddragelse af fremmedsprog - at få lærere, der ikke underviser i fremmedsprog til fremadrettet at inddrage fremmedsprog i undervisningen Fordele ved anvendelse af CLIL i en kortere eller længere periode i ikke- sproglige fag. CLIL - styrker elevernes kendskab til forskellige sprog og kulturer - udvikler interkulturelle kommunikationsfærdigheder - forbedrer sprogkundskaber og mundtlige kommunikationsfærdigheder - giver eleverne bedre kontakt med målsproget - supplerer andre fag - giver mulighed for at studere et specifikt indhold nærmere uden fremmedsproglige begrænsninger - øger elevernes motivation til at beskæftige sig med sprog og fordybe sig i det emne, der arbejdes med - udvider fagområdet og autenticitet - synliggør fremmedsprogene. Ulemper ved anvendelse af CLIL i en kortere eller længere periode. - I opstartsfaserne kan eleverne især i spansk og tysk have vanskelighed ved at arbejde med de fremmedsproglige materialer, fordi disse stiller store sproglige krav til deres kunnen. - Hvis underviseren ikke selv er sproglærer, kan det være nødvendigt, at de enkelte forløb enten planlægges meget nøje eller gennemføres under tilstedeværelsen af både faglærer og fremmedsprogslærer, hvilket kan være ressourcekrævende. - Vanskeligt i ikke- stamklasser Afslutningsvis kan det konkluderes, at eleverne gennem arbejdet med CLIL har oplevet, at fremmedsprog er mere end bare grammatikøvelser, tekstanalyse og noget, der bare foregår i fremmedsprogstimerne. Desuden har eleverne opdaget, at fremmedsprogene både som vidensfag og kulturfag er blevet mere synlige i handelsgymnasiet og kan medvirke til at styrke elevernes faglige kompetencer i mange sammenhænge. 8
Undervisningsforløb International økonomi (IØ) og engelsk Klassen har begge fag på niveau A, og vi arbejder med en HH2 stamklasse med 26 elever. Klassen startede med et tema i engelsk World Food Crisis, som lagde den sproglige baggrund. Et par uger inde i skoleåret startede klassen så med forløbet i IØ. Mål: Emne: Engelsk: At få IØ til at bidrage med viden om et emne inden klassen arbejder med det i engelsk At synliggøre engelsk i IØ for eleverne og underviseren At bruge sproget til at tilegne sig viden i IØ Sultkatastrofen på Afrikas Horn HH2mA, august 2011 Vi arbejder med det overordnede tema World Food Crisis som start på skoleåret. Eleverne har stor generel forhåndsviden om fedmeproblematikken i den vestlige del af verden, mens deres viden om fødevareproblemerne i Afrika er meget begrænsede. De har ikke set paradokset i denne globale problemstilling. Antagelser: Eleverne får let ved at snakke om madkultur i den vestlige verden og om baggrunden for det samt konsekvenserne af det. De skal bruge ord og begreber som de kender fra deres hverdag. Eleverne mangler viden om Afrika og om fødevareproduktion til at kunne afkode og diskutere sultkatastrofen i Afrika. De mangler ord til at kunne begå sig i emnet, og de mangler teorier og modeller til at kunne løfte sig til de højere taksonomiske niveauer. Hvis de skal arbejde BÅDE med at tilegne sig en fagdiskurs på området og afkode indholdet, bliver det langt og sejt arbejde. IØ: HH2mA, august 2011 Klassen har startet skoleåret med at arbejde med verdenshandlen og økonomiske magtcentre og globalisering. Antagelser: Eleverne vil synes at det er svært tilgængeligt stof, og at der er mange fagbegreber og aspekter, de skal forholde sig til. Mange vil foretrække at alt foregår på dansk, selvom emnet har international karakter, fordi de skal tilegne sig ny viden og fagdiskurs. 9
IØ opgave: Afrika: Vi skal arbejde videre med Afrika. Først skal vi have fokus på Afrikas økonomiske situation, og derefter se nærmere på den aktuelle tørke- og sult katastrofe på Afrikas Horn 1. Afrikas økonomiske situation a. Først skal vi se en dokumentarudsendelse om de økonomiske problemer i Afrika http://www.dr.dk/dr2/verdens_stoerste_udfordringer/20090519160238.htm. b. Læs udleveret kopi om Mulighedernes Afrika, og løs opgaven nederst side 1! 2. Den aktuelle tørke og sult katastrofe på Afrikas Horn I engelsk har I sammen med jeres engelsklærer arbejdet med den aktuelle katastrofe. Vi skal nu se nærmere på denne katastrofe ud fra et økonomisk synsvinkel med udgangspunkt i engelsksprogede artikler og video- spots. http://www.theatlantic.com/infocus/2011/07/famine- in- east- africa/100115/ http://www.youtube.com/watch?v=af5ilicrtk4 http://www.youtube.com/watch?v=mpmstgpmvs0 a) Hvad er årsagerne til hungersnøden? b) Hvorfor stiger prisen på korn, når der er tørke? Vis din analyse i et prisdiagram for korn (udbud/efterspørgselsdiagram)! c) Analyser de økonomiske konsekvenser af stigende priser på korn! d) Vurder hvad verdenssamfundet kan gøre for at hjælpe befolkningen på Afrikas Horn! 10
Engelsk opgave: Text material: Disunited in hunger, The Economist 21 July 2011 Chronicle of a famine foretold, The Economist, 30 July 2011 Video material: http://www.youtube.com/watch?v=warxzyssqis&nr=1 http://www.metacafe.com/watch/6842509/drought_famine_in_horn_of_africa_preventable/ 1. On the basis of the above information material, please account for the present situation in East Africa. Details are needed. 2. Give the technical meaning of famine. Comment on this. 3. What are the reasons for the current situation? (there are many) Please comment on each of your findings. 4. Account for the role that international organizations such as UN s World Food Programme play in situations like this. 5. Apparently, there is politics in this. Militant groups have claimed that the declaration of famine was a Western ploy to gain influence. What do they mean and what is it actually about? 6. Is there politics in this on behalf of the Western world also? 7. What can the Western world do to help? 8. Should the West interfere at all? 11
Afrunding på tema om tørke- og sultkatastrofen på Afrikas horn i IØ og engelsk I selvvalgte grupper på max. 3 personer skal I på engelsk lave en hjælpekampagne til fordel for de hungersramte mennesker på Afrikas horn. Hjælpekampagnen skal kunne vises på én at de store engelske tv- kanaler eller indrykkes i en større engelsk avis. Hjælpekampagnen skal præcisere problemerne på Afrikas horn fange seerne få seerne til at reagere og handle i form af fx pengedonation, indsamle penge, frivilligt arbejde i området, købe fair trade produkter mv. skal indeholde faglige begreber og viden fra IØ og engelsk I har denne IØ lektion til at lave kampagnen, og alle grupper skal fremlægge på engelsk fredag d. 16.9 i 4 lektion, herunder en redegørelse for jeres valg af kampagne. Hilsen Jeres lærere 12
Evaluering af fremlæggelser IØ engelsk opgave Gruppe: Delopgave Præcisering af problemer på Afrikas horn Kommentarer Fange seere/læsere Skabe handling (donation, frivilligt arbejde mm) Faglige begreber fra IØ Viden fra engelsk Redegørelse for valg af kampagne Mundtlig sprogfærdighed Visuelle hjælpemidler Præsentationsteknik Samlet karakter: 13
IØ og engelsklærernes kommentarer efter forløbet: Har der været en synergieffekt i begge fag, i det ene fag eller slet ikke? I engelsk har eleverne helt klart været klædt godt rent teoretisk i forhold til at kunne læse, forstå og analysere engelsksprogede tekster om emnet. De har i arbejdet med de engelske tekster selv bragt teorier, modeller og overvejelser fra IØ ind i timerne, og deres teoretiske viden har for nogle elevers vedkommende været en løftestang til at de har været i stand til at foretage rimelige komplicerede perspektiveringer på emnet. I IØ har det været en stor lettelse at eleverne ikke har skullet kæmpe med at forstå de enkelte ord og vendinger. Det at de har haft arbejdet med emnet i engelsktimerne har lettet meget på den sproglige udfordring, så selv de sprogligt svage har kunnet deltage. Hvis ikke klassen havde arbejdet med emnet i engelsk, så skulle der være brugt meget mere tid på at afkode de engelsksprogede kilder i IØ- delen af forløbet, og eleverne ville ikke have haft det samme Iø- faglige udbytte af undervisningen. Har det været let/svært at bruge sproget i iø? Det har været rimelig let at bruge engelsk i IØ fordi der er så mange kilder tilgængelige, og fordi IØ læreren ikke var fortabt i forhold til sproget. Det havde været noget helt andet, hvis det havde været spansk eller tysk, der skulle have været brugt. Det ville have krævet en meget større sproglig arbejdsindsats for faglæreren for at kunne forstå kildematerialerne tilstrækkelig godt. For eleverne har det været tilsvarende nemt at inddrage engelsk, da de er fortrolige med sproget og har arbejdet med fagbegreberne forud for den tværfaglige opgave. Har eleverne sagt noget? Eleverne har virkelig suget til sig af viden og sprog, og den dobbelte gevinst ved at arbejde med emnet i to fag næsten simultant har skabt en større tværfaglig forståelse hos eleverne. I fremlæggelserne af den tværfaglige opgave demonstrerede eleverne, herunder også de sprogligt svage elever, at de havde mestret den ønskede transfer fra det ene fag til det andet og omvendt. Det har blandt også vist sig senere hen på skoleåret, da klassen skulle skrive studieretningsopgave, hvor det faldt dem helt naturligt at lave koblingen mellem IØ og engelsk igen. Afsætning og engelsk Engelsk og afsætning har rigtig mange berøringsflader særligt i forhold til fagbegreber, hvor man i afsætningsfaget bruger mange engelske ord og udtryk, der er blevet fordansket som for eksempel 14
segmentering, marketing mix, Boston matricen, B2B, B2C etc. så det bør være nemt for eleverne at lave koblingen mellem afsætning og engelsk. Vi har valgt at bruge det amerikanske firma Google, som grundlag for vores forløb. Det anvendte emne er branding. Vi forventer helt klart at eleverne oplever det som nemt at inddrage engelsksproget materiale i afsætning, dels fordi de kender modellerne og teorierne fra afsætning og derfor ikke skal kæmpe i samme grad med at forstå teorien bag sproget, dels fordi Google som virksomhed fanger deres interesse og er rimelig ukendt for dem i forhold til virksomheder som Nike og McDonald s. I afsætning har klassen kørt et længerevarende forløb om branding mens de i engelsk har arbejdet med forskellige virksomhedsportrætter. Herved er de blevet klædt på fra begge sider både mht. fagdiskurs samt viden. Selve opgaven: På baggrund af udvalgte artikler og litteratur på hhv. engelsk og dansk, samt selvstændigt udvalgte supplerende materialer, artikler m.v. skal eleverne besvare følgende spørgsmål: 1. Redegør for Googles branding/mærke- strategi! 2. Analyser Googles brug af symboler, værdier m.v. og vurder hvad disse har af betydning for Google og Google som brand! 3. Vurder hvorvidt Googles branding, markedsføring og brug af symboler, værdier m.v. har betydning på andre landes kulturer! Der skal afleveres en litteraturfortegnelse, der angiver supplerende litteratur, artikler o.lign. med angivelse af de nøjagtige kilder. Eleverne arbejder i grupper i både engelsk og afsætningstimerne i ugerne 8 og 10. Eleverne arbejder frem mod en mundtlig præsentation på engelsk, hvor de gruppevist fremlægger deres resultater på engelsk for hhv. engelsk og afsætningslæreren. Der bliver afgivet én samlet karakter for den mundtlige præsentation. I bedømmelsen indgår elevens evne til at: anvende faglig teori, terminologi og metode på tværs af fagene indsamle, analysere og vurdere informationer om virksomheden argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer formidle sit arbejde, sine analyser og argumenter Evaluering af forløbet: Har der været en synergieffekt i begge fag, i det ene fag eller slet ikke?? Synergieffekten har været meget tydelig, jf. vores antagelser mhp. fagdiskursen. Eleverne har ikke set engelsksprogede kilder som forhindringer, men som reelle kildetekster, der kunne hentes viden ud af. 15
Sprogligt svage elever har naturligvis haft større udfordringer end sprogligt stærke elever, men det faktum at de havde deres afsætningsteori på plads, lettede den sproglige udfordring. Elevernes faglige viden fra afsætning har også tydeligt smittet af på deres øvrige arbejde med virksomhedsportrætter i engelsk, hvor de helt naturligt har grebet til modeller og teorier fra faget. Har det været let/svært at bruge sproget i afsætning? Det har været let at inddrage engelsk i afsætning. Underviserens egen uddannelse har været baseret på en del engelsksproget litteratur, samt det faktum at mange fagbegreber udspringer fra netop engelsk, har gjort at det har været helt naturligt. For eleverne har det været tilsvarende nemt at inddrage engelsk, da de er fortrolige med sproget og kender fagbegreberne fra afsætning det eneste der skulle rettes til var udtalen. Har eleverne sagt noget? Eleverne har syntes at det var en helt naturlig opgave. Det har været tydeligt og nemt for dem at arbejde på tværs, og de har kunnet se store fordele i at anvende engelsksproget litteratur, så de ikke er blevet begrænset i deres søgen efter ny viden. Afsætning og tysk/engelsk Mål: Emne: At få tysk/engelsk ind i afsætning. At kombinere viden fra et fag med viden fra et andet fag Build- a- bear / der Bärenmacher Begrænsning: Da afsætningsklassen er en ren afsætningsklasse og da tysk- holdet består af elever fra to hold har det været nødvendigt at henlægge selve arbejdet med Build- a- bear / der Bärenmacher til afsætningstimerne. En anden begrænsning har været, at eleverne i afsætningsklassen ikke alle havde tysk, så vi derfor var nødt til at lade eleverne arbejde med projektet på engelsk eller tysk. Evaluering: Mundtlige præsentationer Fremgangsmåde: Eleverne havde tidligere i både afsætning og fremmedsprogene arbejdet med virksomheds- præsentationerne. Det nye var nu, at de nu skulle bruge deres sproglige kompetencer og deres teoretiske viden fra afsætning i et fælles projekt. Eleverne fik to opgaver, som de skulle besvare: 16
Opgave 1: Foretag en analyse af konkurrenceforholdene på markedet for legetøj i Tyskland. Analysen af konkurrenceforholdene skal indeholde følgende: - Konkurrenceidentifikation - Markedets størrelse - Markedsandele - Konkurrencemæssige positioner - Positionering I jeres analyse skal I selv finde data, der beskriver markedet for legetøj i Tyskland. I kan hertil f.eks. anvende følgende kilder: - Euromonitor - Tyske mediers artikelarkiver - Eksportraadet.dk - toy.de Kaufverhalten in Deutschland / Das Kaufverhalten deutscher Kinder: - http://jetzt.sueddeutsche.de/texte/anzeigen/409734 - http://www.medialine.de/deutsch/wissen/medialexikon.php?snr=2895 - http://www.medialine.de/deutsch/wissen/medialexikon.php?snr=2892 Lego: - http://newsburger.de/lego- spielzeuge- weiterhin- marktfuhrer- 6603.html Spielzeugtrends: - https://www.ostsee- zeitung.de/grimmen/index_artikel_komplett.phtml?sid=1374af1f604d15dfac1609f0e5161daf¶m= news&id=2993585 - http://www.pressemitteilungen- online.de/index.php/messe- fuer- spielwaren- setzt- positive- impulse- kinder- kennen- keine- krise/ - http://www.focus.de/finanzen/news/messen- spielzeugbranche- setzt- auf- oeko- themen_aid_476916.html Der Bärenmacher: - http://www.dasspielzeug.de/7-2011/artikel_baerenmacher- expandieren_16711_6_1590_de.html Verbraucherverhalten: - http://www.wiwo.de/unternehmen- maerkte/kinder- sind- einkaufsberater- 226671/ Opgave 2: Foretag en analyse af kulturelle forhold på markedet for legetøj mellem Tyskland og Danmark. Analysen skal indeholde en systematiseret gennemgang af de væsentligste kulturelle forskelle og ligheder på konsumentmarkedet ved brug af én eller flere af følgende modeller: 17
- Livsstilsanalyser (Gallups kompas, Minerva eller Mosaic) - Hofstede (www.geert- hofstede.com) - E.T. Hall (Isbjerg modellen) I jeres analyse skal I selv finde data, der beskriver de kulturelle forhold. Evaluering af proces: Har der været en synergieffekt i begge fag, i det ene fag eller slet ikke? Vi sikrede os, at eleverne inden opstarten havde en vis forhåndsviden om emnet og at de havde fået sat begreberne på plads inden for bl.a. afsætning. Vi hjalp dem med relevante fagtermer og lod dem arbejde med engelske og tyske kilder. Har det været let/svært at bruge sproget i afsætning? Eleverne havde indledningsvis vanskeligt ved at anvende de tyske kilder, men med tiden blev dette arbejde lettere, fordi de vænnede sig til fagterminologien og oparbejdede større kendskab på fremmedsproget til afsætningsdelen. For afsætningslæreren har udfordringen heller ikke været uoverkommelig, men selvfølgelig har det været en udfordring at skulle inddrage fremmedsprogene, fordi tysk ikke falder helt så naturligt, fordi afsætning er så rodfæstet i engelsk i sin fagdiskurs. Elevernes præsentationer var til tider meget beskrivende, og vi savnede under tiden lidt mere fordybelse og refleksion. Tidsmæssigt tog det lang tid, fordi eleverne skulle læse meget på fremmedsproget. Har eleverne sagt noget? Processen var meget lærerig for eleverne, som oplevede, at tysk og engelsk også kunne anvendes uden for fremmedsprogstimerne, fordi adgangen til fremmedsprogede kilder øgede autenticiteten i afsætning. Samfundsfag og tysk Mål: Emne: Evaluering: At få samfundsfag ind i tysk At kombinere viden fra et fag med viden fra et andet fag Politiske ideologier Mundtlige præsentationer Forventninger: Vore forventninger var, at eleverne på grund af deres kendskab til ideologierne fra samfundsfag ville opleve en lettelse i arbejdet med tyske politiske partiers observans, og at det dermed ville blive lettere for dem at forstå, formidle og redegøre for dette på tysk. Fremgangsmåde og opgave: Eleverne havde som optakt arbejdet med de politiske ideologier i samfundsfag og fik herefter til opgave at overføre deres viden om politiske ideologier til tysk. Eleverne skulle ved hjælp af 18
http://www.tagesschau.de/static/flash/wahl2009/programme/ sammenligne de politiske partier og finde ud af partiernes tilhørsforhold. Evaluering af proces: Har der været en synergieffekt i begge fag, i det ene fag eller slet ikke?? Da eleverne kun har inddraget viden fra samfundsfag i tysk og ikke viden fra tysk i samfundsfag, kan det ikke umiddelbart konkluderes, om der har været en synergieffekt i samfundsfag. I tysk til gengæld var det tydeligt, at elevernes viden fra samfundsfag kom dem til gode og lettede sprogtilegnelsen. Har eleverne sagt noget? Eleverne så i forløbet en transfer mellem samfundsfag og tysk, hvilket også motiverede dem til at sige noget, hvilket ikke altid er lige let i tysk, når vi arbejder med temmelig komplekse temaer. Eleverne fandt hjemmesiden temmelig svær, og at de derfor måtte bruge megen tid på ordbogsopslag og have meget hjælp, men til trods for det, så syntes eleverne, at det var en gevinst at kunne overføre viden fra samfundsfag til tysk. Samfundsfag C og tysk og spansk på hh1 Nedenfor følger et eksempel på inddragelse fremmedsprog (tysk og spansk) i Samfundsfag C. I forlængelse af undervisningen i samfundsøkonomi fik eleverne en tabel med samfundsøkonomiske nøgletal for Danmark, som de skulle gøre redefor og analysere. Timen efter fik eleverne en lignende opgave, men med udgangspunkt i tysk og spansk økonomi jf. nedenfor. Komparativ analyse af spansk og tysk økonomi: I skal nu som afslutning på samfundsøkonomi i samfundsfag sammenligne den spanske og tyske økonomi, og lære nogle få men centrale økonomiske faktorer på fremmedsprog. Spanien 2009 2010 2011 2012 2013 Økonomisk vækst - 3,7 % - 0,1 % 0,7 % 0,3 % 1,3 % Arbejdsløshed 18,0 % 20,1 % 20,1 20,7 % 18,5 Tyskland 2009 2010 2011 2012 2013 Økonomisk vækst - 4,7 % 3,6 % 3,0 % 0,6 % 1,9 % Arbejdsløshed 7,7 % 7,1 % 6,0 % 6,2 % 6,0 1) Foretag en komparativ analyse af den økonomiske vækst i de 2 lande, og vurder hvilket land der har den højeste vækst i perioden! 19
2) Foretag en komparativ analyse af arbejdsløsheden i de 2 lande, og vurder hvilket land der har lavest arbejdsløshed i perioden! 3) Vurder, om man på baggrund af sp. 1 og 2 kan sige præcis hvilket land der har den højeste levestandard! 4) Forklar på baggrund af tabellen om der er en sammenhæng mellem økonomisk vækst og arbejdsløsheden! 5) Elever der har tysk B skal finde ud af hvad økonomisk vækst og arbejdsløshed hedder på tysk, og elever der spansk A finder tilsvarende hvad økonomisk vækst og arbejdsløshed hedder på spansk 6) Tysk B elever: Gør på tysk kort rede for den aktuelle økonomiske situation i tysk økonomi med udgangspunkt i tabellen ovenfor! 7) Spansk A elever: Gengiv tallene i tabellen over spansk økonomi på spansk! Virksomhedsøkonomi og spansk Spansk er et begyndersprog for eleverne, og de har ikke derfor ikke en ret stor sproglig ballast til at kunne anvende sproget på et ret højt taksonomisk niveau i tværfaglige sammenhænge. Det vil derfor ikke kunne lade sig gøre at lade dem arbejde med sprogligt komplicerede kildetekster på spansk i et tværfagligt forløb, men de vil kunne bevæge sig på det beskrivende til redegørende niveau. På tilsvarende vis vil det være sprogligt udfordrende for mange undervisere at inddrage spansksproget kildemateriale. Lærersamarbejdet skal være meget tæt mellem faglæreren og sproglæreren, og dobbeltlærertimer vil være værdifulde på relevante tidspunkter i forløbet. Nedenstående forløb er udviklet men ikke afprøvet, da de involverede lærere efter udviklingen af forløbet ikke længere delte en klasse. Opgaven Opgaven tager udgangspunkt i en dansk virksomhed med aktiviteter i et spansktalende område. Eleverne sætter sig først godt ind i virksomheden på dansk. De læser avisartikler, hjemmesider, årsrapporter mv. med de formål at de opnår et godt kendskab til emnet og et indhold at tale ud fra. Derved kan de fokusere på udfordringen med at formulere indholdet på spansk. På grundlag heraf udarbejder de en virksomhedsbeskrivelse i punktform med præcise krav til indhold. At indholdet skal være konkret og styret er tænkt som en støtte, når de efterfølgende skal formulere svarene på spansk. 20