bips nyt Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3 / 2004 3D CAD-projekteringsværktøjer

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Temanummer til bips 1. årlige CAD-konference: 3D CAD-arbejdsmetode 2004 IT/CAD-udviklingsresultater 3D CAD-projekteringsværktøjer bips nyt 3 / 2004 bips 3 / 2004 1

På vej mod 3D Lars Coling Formand bips Efter den opbakning, vores projektoplæg til digitalt fundament fik ved afrapportering af idefasen i maj, og efter at vi har givet et supplerende bud på tilvejebringelse af digitale opmålingsregler, har Erhvervs- og Byggestyrelsen bedt bips om at tage førertrøjen på fsva. de 3 delprojekter, vi pegede på, nemlig færdiggørelse af et nyt klassifikationssystem for byggeriet, en fælles standard for 3D arbejdsmetode og en mere kost-effektiv logistik i byggeprocessen. Idefasen for Det Digitale Byggeri har kostet mange kræfter, men opgaven er løst uden at give køb på de meget vigtigejordnære her og nu projekter, som skal sikre CAD brugerne praktiske værktøjer i det daglige i form af manual, lagstruktur og tegningsstandarder. 2004-generationen af disse står foran udgivelse til medlemmerne. Hvis konferencen bliver en succes, dvs. hvis brugerne tager vel imod vores forslag, så vil vi gøre den til en årligt tilbagevendende begivenhed. I efteråret 2005 vil vi kende både 3D bygherrekravene (i store træk) og de centrale principper i en 3D arbejdsmetode. Her vil det være naturligt, at konferencen retter sig mod implementeringen i firmaerne og hvilke kompetencer, der kræves af CAD brugerne. I efteråret 2006 kender vi udfaldet af DDB bygherrekravsprojekterne og har overblik over deres udmøntning i den ny bygherrevejledning. Jeg tror ikke vi på 2 år er fremme ved en fuldt færdig arbejdsmetode, så det ville komme bag på mig, hvis der ikke også til den tid var vigtige udviklingsopgaver at løse. Mange firmaer både rådgivere, udførende, bygningsejere og producenter har allerede eksperimenteret med 3D-modeller, men det er i spredt fægtning, vi er ikke i nærheden af en fælles 3D linie. Det er lige netop det, vi har brug for, hvis vi skal hente cost benefit af de forandringer, der skal sættes i værk. Det er bips filosofi, at man skal bruge 3D ikke primært, fordi bygherren forlanger det men fordi det kan give bedre/billigere byggeri, og fordi det skal være en sund forretning for hver enkelt af firmaerne. I vores oktober konference samler i branchen til en præsentation af vores tanker om en fælles linie for de kommende års 3D. For at visionen kan komme i mål, skal vi have branchen med bredt, derfor satser vi på en bred konsensusskabende organisation se side 11, der kan fastholde det fælles overblik, opsamle lokale initiativer, inddrage ideer og forslag fra ERFA klubber og formidle de nye metoder bredt og effektivt. Vi har som opgave at sikre, at resultatet at dette initiativ omsættes i ændrede og bedre arbejdsprocesser, ikke i fine rapporter. 2 bips 3 / 2004

bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 / 2004 Oplag: 6.500 IT/CAD-værktøjer Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Jens Martin Eiberg Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 E-mail bips@bips.dk www.bips.dk Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum 4 De varetager dine CAD interesser 5 Nyhederne i CAD manual 2004 6 bips Lagstruktur 2004 7 Arkitektens tegningsstandarder er nu komplet 8 Digitale mangellister 9 Håndbog i brug af e-mail Digitalt byggeri 10 3D modelbaseret arbejdsmetode 12 3D-arbejdsmetoder på SBA-projektet i Vilnius 15 Bygherrekrav 3D-modeller Tryk: Quickly Tryk A/S 17 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Boligstyrelsen ISSN 1603-3345 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, C.F. Møller Arkitekter Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Sten Bonke, DTU BYG 21 3D fra vugge til krav 24 Produktmodeller i praksis 26 Hvad er der galt med byggebranchen? Beskrivelsesværktøj 28 Konstant opdatering snart med hjælp fra teknikken Produktinformation 29 Håndtering af komplekse 3D modeller i byggeriet 30 3D tegnings- og beregningsværktøjer til ventilationsinstallationer 31 Arkitektonisk forspring med 3D 34 Elektronisk dokumenthåndtering et must i byggeriet bips 3 / 2004 3

De varetager dine CAD interesser Kim Jacobsen, Rambøll Formand bips CAD udvalg Kommissorium CAD-udvalgets opgave er at planlægge, igangsætte og overvåge udviklingsprojekter som understøtter medlemmernes brug af CAD-standarder, CAD-arbejdsmetode og CAD-værktøjer. CAD-udvalget skal endvidere overvåge CAD-markedet og fremme ERFA virksomhed og netværk til styrkelse af kompetencer og videndeling. CAD-udvalget skal også inddrage generelle IT projekter, og er således det tidligere ibb s arvtager. 2004-projekter I 2004 er der taget initiativ til følgende CAD udviklingsprojekter, bips har sat finansiering bag og bemandet og igangsat arbejdsgrupperne, der rapporterer til CAD udvalget Forrest f. v. Anja Rolvung og Nina B. Hansen Bagest f. v. Gert Rønnow, Jørgen Emborg, Hans-Henrik Lang og Kim Jacobsen Fraværende er Jan T. Bolton og Annelise Lund Det digitale Fundament Udover de rene bips projekter spiller CAD udvalget en vigtig rolle i udviklingen af en 3D CAD arbejdsmetode, som er det ene af 3 prioriterede temaer under Det digitale Fundament. bips har udpeget Kim Jacobsen, Rambøll som projektleder for 3Ddelen af fundamentet. 2005 projekter 2005 projekterne besluttes sammen med budget og handlingsplan 2005 og godkendes endeligt af den ordinære generalforsamling i marts. Så længe de nye projektideer endnu ikke er indarbejdet i en handlingsplan 2005, er der alle muligheder for at få gode projektideer med i prioriteringen. Hvis du har ideer til vigtige projekter, som kan effektivisere CAD arbejdet internt eller eksternt, så ring elle mail til bips, enten sekretariatet eller en du kender i CAD udvalget. Hvordan får jeg indflydelse? Den allerstørste indflydelse får du ved at deltage i en projektgruppe. Interesserede opfordres til at kontakte bips med angivelse af, hvilket emne, man er interesseret i at arbejde med på. Man spinder ikke guld på at sidde i CAD-projektgrupper. Men bips honorerer udviklingsarbejde med 550 kr./t., og dertil ligger en god del personlig udvikling i at være opdateret og med, hvor sporene banes. Transport i nærområdet refunderes ikke. Til gengæld forlanger bips en aktiv indsats. Ingen får lov at sidde med på frihjul i en arbejdsgruppe. CAD udvalget har følgende sammensætning: Navn Firma e-mail Kim Jacobsen, formand RAMBØLL kjc@ramboll.dk Anja Rolvung KHRAS arkitekter aro@khras.dk Annelise Lund Post Danmark Ejendomme a.lund@post.dk Gert Rønnow MT Højgaard a/s grw@mthojgaard.dk Hans-Henrik Lang NIRAS hhl@niras.dk Jan T. Bolton NNE A/S jtbo@nne.dk Jørgen Emborg COWI jge@cowi.dk Nina Budde Hansen Holm & Grut Arkitekter A/S nbh@holm-grut.dk Svend Erik Jensen, sekretær bips sej@bips.dk Projekt Projektleder Budget CAD-manual 2004 Gert Rønnow MT Højgaard 230.000 kr. Lagstruktur 2004 Jørgen Emborg COWI 200.000 kr. Tegningsstandarder, arkitekt Anja Rolvung KHRAS arkitekter 125.000 kr. Digitale mangellister Niels Falk, Skanska 90.000 kr. (bips andel) Håndbog for struktureret e-mail Svend Erik Hansen, NCC 90.000 kr. (bips andel) 4 bips 3 / 2004

Nyhederne i CAD manual 2004 bips CAD manual 2004 afløser ibb CAD Manual 2000, 3. revision af maj 2000. Af Gert Rønnow, MT Højgaard Kapitel 3, CAD-struktur er den del af CADmanual 2004, som har udviklet sig mest siden 2000-udgaven. Principper for opbygningen af filer er tilpasset, så det er muligt at bruge modelfiler i flere niveauer. Beskrivelsen af procedure og filtyper, som anvendes ved udveksling, er bearbejdet, således at der skelnes skarpt mellem udveksling af informationer, der skal genbruges elektronisk og informationer, der danner grundlag for plot af tegninger. En helt ny ting er digitale plot, det er filer, som bruges til udveksling mellem sagens parter og som papirtryk til at viderebringe digitale tegninger. Et digitalt plot er en fil, som fastfryser det grafiske udseende af en fil, dvs. at alle oplysninger om plot er indeholdt i filen og ikke kan muligt at ændre. Afsenderen kan derfor være sikker på at filen, når den printers hos modtageren, har det ønskede udseende med hensyn til indhold og udseende. CAD-manual 2004 er i sit sigte softwareog applikationsneutralt, men i forklaringer og eksempler refereres der til, hvordan man gør i AutoCAD 2004 og MicroStation V8. Der er ikke i manualen indført arbejdsprocedure, der bygger på helt specifikke software funktioner, der kun findes i enten det ene eller andet CAD produkt. Hvis disse ønskes anvendt i det enkelte firmaer, skal dette indføres i virksomhedens specifikke CAD-manual. Det tidligere selvstændige kapitel omhandlende biblioteks og filnavngivning er udgået, idet dette emne behandles i ibb Publikation 10 Arkiv og dokumentstruktur. Dog er i kapitel 3 bibeholdt en beskrivelse af krav til filnavngivning og tilføjet et bilag, som foreslår en mulig filnavngivning og mappestruktur. Kapitlet omhandlende projektweb er udgået. Dette emne behandles i ibb Publikation 7 Projektweb og i kapitel 8, CAD/IT projektaftale. Øvrigt materiale er gennemgået og renset for redundans dels intern i CAD-manualen dels på tværs af alle de gældende bips ( ibb ) publikationer. Ingen anvisning står mere end et sted. Ligeledes er tekst som omhandler almindelig drift af IT eller andre programmer fjernet, da dette i dag typisk slet ikke håndteres af CAD kyndige. Grundlæggende struktur i CAD manual 2004 CAD Manual 2004 er bygget op omkring en række grundlæggende principper : Et tegningnummer er lig med en fil dvs. ikke tegningsfiler, der indeholder flere layout eller views, der omhandler flere forskellige tegninger. Dette for at sikre en høj grad af gennemskuelighed på det enkelte projekt. Informationer på plan niveau skal kun tegnes et sted. Dette sikres ved at anvende ansvarsinddelte modelfiler, hvor informationerne tegnes et sted og disse genbruges på samtlige tegningsfiler, hvor informationen skal vises. Tekst og målsætning placeres på samme fil som de bygningsdele, de tilhører dvs. hvis der anvendes modelfiler, placeres målsætningen og teksten her. Udveksling til brug for elektronisk genbrug / underlag foregår med enten DWG eller DGN filer. Udveksling af digitale tegninger dvs. informationer, der skal bruges til plot af tegning anvendes PDF eller DWF filer. Høringsrunde på CAD manual 2004 Der kom 10 svar med i alt 216 kommentarer/spørgsmål/ændringsforslag ud af høringen om CAD manual 2004. Projektgruppens konklusion Projektgruppen (se nedenfor) har på sit afsluttende redaktionsmøde diskuteret og behandlet høringskommentarerne. Forretningsudvalget (og en stribe af høringssvarene) har givet projektgruppen den kommentar, at Manual 2004 er (som Manual 2000) er en blanding af lærebogsstof, vejledning og lovtekst. Det har ikke været projektgruppernes kommissorium at ændre form / layout, men ikke desto mindre er det nu, vi har chancen til at løfte CAD-værktøjerne til samme høje standard som beskrivelsesværktøjerne, dvs. med denne struktur for et opslag: På opslagets venstreside findes der vejledning og lærebogsstof. Den erfarne bruger vil kun undtagelsesvist have behov for læse venstresidestof. På højresidens venstre spalte findes SKAL kravene det må ikke kunne fortolkes flertydigt. På højresidens højre spalte findes de virksomheds- eller projektspecifikke afvigelser Det er besluttet at implementere denne systematik i CAD-manualen. bips CAD-manual 2004 er redigeret af en projektgruppe bestående af: Charlotte Bigom, Henning Larsens Tegnestue Gert Rønnow, MTHøjgaard, projektleder Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Jan Grenov, NNE A/S Jørgen Emborg, COWI Jørgen Jørgensen, NCC Kaja Hansen, C. F. Møller Peter Duelund, MTHøjgaard Tommy Andersen, Fyns Amt bips 3 / 2004 5

bips lagstruktur 2004 Af Jørgen Emborg, COWI Formål Formålet var at opdatere den nuværende ibb lagstruktur-2000, primært med henblik på at muliggøre farveprint af tegninger ved at introducere temafarver og frigøre sig fra koblingen mellem farve på skærmen og stregtykkelse på plot. Der er udarbejdet opsætningsfiler til såvel Micro- Station og AutoCAD (templates, plot setup etc.). Desuden vil der ske en opdatering af layoutet på selve publikationen, så der bliver en klar adskillelse af vejledning, lov-tekst og afvigelser (projekt- eller firmaspecifikke) i stil med bips beskrivelsespublikationerne. Projektet skulle gennemføres med så få ændringer som muligt i den eksisterende Lagmanual 2000 således er ønsket at bibeholde de nuværende lagnavne etc og udelukkende ændre farver og de dertil knyttede egenskaber. Undervejs er der dog fundet behov for større ændringer, specielt i arkitekt lagene. I forbindelse med Det digitale Fundament udarbejdes en ny klassifikation, som vil resultere i en mere gennemgribende revision af lagstrukturen på baggrund af henvendelser fra medlemmer vurderes det imidlertid at farveplot er et så påtrængende behov at ind-førelse af farver i lagstrukturen ikke kan vente på dette. Ændringerne Materialet fra sidste (ikke-gennemførte) opdatering af lagstrukturen er samlet og opdateres til de nye forhold, f.eks. ved at samle informationer fra MicroStation og AutoCAD i en enkelt kolonne ved at udnytte den forbedrede kompatibilitet mellem de seneste versioner af systemerne. Desuden medtages ændringer i lagstrukturen i forhold til ibb Lagstruktur 2000 ikke (nye/slettede lag), kun farver føres med. Høring Høringsperioden er tilendebragt. Der er indkommet 9 høringssvar med i alt godt 110 kommentarer og ændringsforslag. Medens dette skrives, har der endnu ikke været afholdt afsluttende behandling af kommentarerne, men når det læses, vil høringssvarene være behandlet. Organisation Projektleder: Jørgen Emborg, COWI Faglig ansvarlige: Helle Vibeke, Rambøll Generelt og Konstruktíonslag Hanne Løgstrup, Birch & Krogboe VVS-lag Hanne Schneider, Mogens Balslev EL-lag Birger Nürnberg, Friis & Moltke Arkitektlag Anette Persson, Københavns Kommune, og arkitektlag Bent Nielsen, Århus kommune Sygehus lag Søren Christiansen, Landinspektørerne Skelstedet, Landinsp-lag Marianne Rask, Carl Bro, TMC-DIB anlægs lag Nye områder er tilføjet til listerne således de eksisterende lagoversigter for sygehuse, landinspektører og TMC-DIBs lagstruktur, ligesom den eksisterende lagstruktur SygehusErfa er blevet integreret i den generelle publikation, således at der for fremtiden kun er én publikation. Samtidig beskrives arbejdsmetoderne efter den nye lagstruktur kortfattet - her tænkes specielt på adskillelsen af vægt/farve i ACAD. 6 bips 3 / 2004

Arkitekt tegningsstandard komplet Den nye bips standard medtager principper for snit og opstalt. Anja Rolvung, KHR arkitekter Formål Formålet med projektet er at opdatere og udbygge den eksisterende ibb tegningsstandard, del 2, Arkitekt, fra oktober 2002. Resultatet af dette projekt er en opdateret version af ibb tegningsstandard, del 2, Arkitekt, hvor tegningsstandarden er udbygget med standarder for snit og opstalt. Disse emner var ikke en del af den tidligere standard, der kun omhandlede standarder for plantegninger. Endvidere vil tegningsstandard, Arkitekt, blive justeret således at en større ensretning med de øvrige fags tegningsstandarder opnås. Siden første udgivelse er det kommet nye regler og symboler for brand, som nu er indarbejdet i den opdaterede version. Det er vigtigt at understrege at tegningsstanden stadig lægger størst vægt på plantegninger, idet arkitektens modelfiler af husets plan danner baggrund for utallige andre filer for ingeniørfagene i et byggeprojekt. Organisation Anja Rolvung, KHR arkitekter AS, Projektleder: Faglig ansvarlige: Mette Carstad, KHR arkitekter AS, fagprojektleder Kaja Hansen, C.F. Møller Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Nina Budde Hansen, Holm & Grut Charlotte Bigum, HLT Peter Vegge, Nøhr og Sigsgaard bips 3 / 2004 7

Digitale mangellister Hvorfor opfinde den dybe tallerken hver gang, der skal dokumenteres mangler, når man kan få langt bedre overskuelighed med en standard mangelliste på digital form? Af Niels Falk, Skanska Danmark A/S Mangellister er et fælles problem for alle byggeriets parter, i lige høj grad for de, som har krav på at få mangler udbedret, som for de, som har ansvaret for at udbedre dem. Med den standardiserede mangelliste på plads, vil branchen have adgang til tre meget store fordele: Vi vil have fået et fælles sprog, sådan at alle parter og i alle opgaver kalder tingene det samme. At vi i dag har hver vores terminologi er en kilde til mange misforståelser og lange diskussioner. Vi får nogle data, som kan anvendes målrettet, vi kan foretage statistikker på mangeldata, som kan vise, hvor skoen især trykker, deraf kan vi lære, hvor vi skal blive bedre. Vi vil få mulighed for at udveksle via internationale standardformater, fx XML, dette vil gøre den udviklede standard langtidsholdbar og har høj kompatibilitet. I sidste ende handler det om, at vi skal bruge tiden på at få udbedret manglerne i stedet for at rode med at få overblik over inkompatible lister og oversigter. Hvad går projektet ud på? Projektets slutresultat bliver en entydig og standardiseret definition af de data inkl. rækkefølge og form, der skal indgå i en digital mangelliste, så den kan anvendes til at udveksle og lagre data i forbindelse med afleveringsforretning. Med en sådan struktur kan opnås bedre kommunikation og afstemning ved aflevering samt f.eks. ved 1- og 5-årseftersyn. En ensartet branchestandard samt digitalisering er værdifuld da hele proces- og værdikæden skal anvende data fra disse dokumenter til at styre afhjælpning af mangler. Endvidere vil en ensartet digital standard åbne op for bedre erfaringsopsamling og statistik på fejl og mangler. Det centrale element i opgaven er at udarbejde de standardiserede krav, der skal stilles til en digital mangelliste såvel med hensyn til indhold som form. Kravene indeholder beskrivelse af de relevante datafelter f.eks.: Projektnavn og projektadresse Mangellistens gyldighedsområde Revisionsdato og ansvarlig for listen Enhed f.eks. lejlighed, husnummer, etape Identifikationsnummer for manglen Placering f.eks. sektion, etage, rum Reference til f.eks. beskrivelser Mangelbeskrivelse Mangel identificeret af Identifikationsdatoen Link til filer Entreprise og ansvarlig entreprenør Aftalt udbedring Status for udbedring Evt. kommentar til manglen Standarden behandler også dataformateringen i data-arrayet. Så det er defineret om der skal indsættes tekst, tal, binær afmærkning med ja/nej eller X, datoformater, nummerering etc. Endvidere angive standarden nogen af de bindinger og relationer der er for det enkelte dataelement f.eks. kan en mangel ikke både være accepteret og ikke-accepteret. Den endelige standard inddrager også de fremkommende krav fra f.eks. Byggeriets Evaluerings Center (BEC), Det Digitale Byggeri (DDB) og BSF (Byggeskadefonden). Funktionskravet til IT-delen er høj kompatibilitet og lang levetid. Målet er at mangellisterne skal let kunne distribueres gennem alle medier fra web til papir og kunne importeres og eksporteres fra alle typer forretningssystemer. Som supplement indeholder standarden også vejledning til håndtering af historik, anvendelsen af digitale fodspor, indarbejdelse af digitale fotos og dokument sporbarhed. Der er taget højde for at mangellister kan fødes relativt tidligt i byggeprocessen ved mestergennemgangen med den enkelte entreprenør og følge projektparterne gennem bygherregennemgang, brugergennemgang samt et- og fem-årseftersyn. Arbejdsgruppen består af: Carsten K. Hansen (NCC) Susanne Bruun (Hoffmann) Niels Esmann (Rambøll) Kristian Grønne (COWI) Niels Handgaard (Carl Bro) Helle Diget Steenholt (MTHøjgaard) Carl Nielsen (MTHøjgaard) Ivan Dahl Nielsen (MTHøjgaard) Jesper Malmkjær (KHRAS) Niels Falk (Skanska) projektleder Tidsplan Tidsplanen forløber således: Identifikation og udarbejdelse af datastruktur deadline 15.09.04 Udarbejdelse af kravstandard og eksempler deadline 08.10.04 Høring hos bipsmedlemmer deadline 15.11.04 Færdiggørelse og indarbejdelse af kommentarer deadline 01.12.04 Herefter kan standarden publiceres af bips. 8 bips 3 / 2004

Håndbog i brug af e-mail Svend Erik Hansen, NCC T-chefen siger: Vi bruger SMTP og vores mail-filter fanger næsten alle mail-bårne vira og de fleste spam mails, så vi er godt kørende. E-mails er på få år blevet en af de absolut mest udbredte måder at kommunikere på. Det er enkelt og simpelt, men det bliver også nemt meget anarkistisk. Hvis mails skal fungere som gældende dokumenter i en byggesag, skal der være et sæt minimumsregler, som overholdes Formål Hvis du som aktør i byggeriet spørger, hvorfor det er nødvendigt med en standard for e-mails, så spørg dig selv, om du nogensinde har været ude for: At lede efter en mail, du ikke kunne finde? På forhånd at have opgivet at lede efter løsningen på et problem, du kan huske din kollega, der ikke er her mere, mailede med en byggevareproducent om for et år siden? I skyndingen at komme til at maile OK på et bud fra en leverandør uden du havde fuldmagt til det og tænkt: Pyt, det er kun en e-mail? At have mailet oplysninger om en medarbejders helbredsforhold i forbindelse med en arbejdsulykke? At have fået en mail så lang og knudret, at du gemte den i tre dage før du prøvede at få noget ud af den? At skulle finde frem til alle byggesagens e-mails, så de kunne blive arkiveret sammen med resten af sagens dokumentation? At være kommet til at maile et hvast svar, du senere fortrød? At have brugt to timer på at få orden i dine ind- og udbakker? Kan du svare bekræftende på blot et par af spørgsmålene, giver formålet sig selv. Udfordringer Der er en række udfordringer, vi skal tackle med vores brug af e-mails: De er en stadig vigtigere del af kommunikationen mellem byggesagens parter men sagens tusindvis af mails håndteres i personlige postkasser. De er en del af virksomhedernes informationsstruktur men de er svære at få integreret. De har juridiske konsekvenser. Et ja i en e-mail er lige så bindende som en papirkontrakt med underskrift. De har sikkerhedsmæssige konsekvenser. De spreder vira. Desuden er e-mails er som udgangspunkt åbne elektroniske postkort, som man ikke må sende følsomme personoplysninger i. De er effektive men vi bruger alligevel meget tid på dem. Perspektivet Vi vil med dette projekt bidrage til højere e-mail effektivitet i byggeriet. E-mail standarden er under udformning. Her er nogle strømpile for dens indhold: Fastlægge metadata for e-mailen, f.eks. et fælles byggeprojekt ID, så virksomhederne lettere kan integrere mails i deres informationsstruktur. Vælge de vigtigste tekniske standards, så alle problemløst kan maile med alle. Informere om de vigtigste juridiske aspekter og opfordre til at parterne aftaler, hvem der må hvad med e-mails. Give nogle sunde anbefalinger for, hvordan man kommunikerer effektivt med e-mails. Informere om de vigtigste IT-sikkerhedsmæssige aspekter, og opfordre til at alle træffer de vigtigste forholdsregler. Det langsigtede mål er at integrere e- mails effektivt i branchens informationsog kommunikations arkitektur. Projektet skal give et billede af en standard for e-mails metadata. Arbejdsgruppen består af: René Amini (Skanska Danmark A/S) Susanne Bruun (Hoffmann A/S) Lars Roger Hansen (MT Højgaard A/S) Lars Henrichsen (COWI A/S) Lasse Henriksen (MT Højgaard A/S) Kim Jacobsen (Rambøll, Hannemann og Højlund A/S) Henrik Skov Johansen (NCC Construction Danmark A/S) Helle Larsen (Carl Bro as) Bjarne Poulsen (MT Højgaard A/S) Svend-Erik Hansen (NCC Construction Danmark A/S) bips 3 / 2004 9

3D modelbaseret arbejdsmetode Erhvervs- og Byggestyrelsenhar bedt bips iføre sig førertrøjen og udvikle en fælles arbejdsmetode for branchens fremtidige arbejde med 3D-modeller. Kim Jacobsen, Rambøll, formand CAD-udvalget bips CAD-udvalg og andre visionære kræfter skal over de næste 1½ år definere og specificere metoder for, hvorledes vi alle bedst anvender de digitale informationer, som udarbejdes og gemmes i 3D-modeller, og det gælder såvel rene geometriske modeller som objektorienterede modeller. I projektet skal der udarbejdes en 3D CAD-manual, en 3D CAD-projektmanual samt en objekt- og lagstruktur for alle 3D-element/objekt typer, man opbygge en 3Dmodel af. 3D CAD-manual Formålet med en 3D CAD-manual, er at give alle branchens parter, det gælder såvel arkitekt- og ingeniørrådgiverer, udførende, byggevareleverandører, offentlige myndigheder og bygherren, en let tilgængelig manual for, hvorledes man implementerer en arbejdsmetode for udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-modeller i alle af byggeriets faser. 3D CAD-manualen vil indeholde definitioner af de begreber, der anvendes i 3D-modellering, definitioner af de forskellige typer 3D-modeller. Der skal inden for de forskellige fagområde og faser, udarbejdes specifikation af informationsflowet for udveksling af 3D-modeldata, definition af datastrukturer i 3D-modellerne, sammensætning af flere 3D-modeller til en konsistent 3D-model, navnekonventioner for filernavne og mappestrukturer osv. samt pragmatiske metoder og formater for udveksling af 3D-modeller mellem forskellige parter og CAD-systemer. Alt i alt vil vi få udarbejdet en 3D CAD-manual, der specificerer en sammenhængende, koordineret og teknisk anvendelig 3D-arbejdsmetode for alle byggeriets parter, således at udarbejdelse, anvendelse og udveksling af 3D-modeldata bliver effektiv og værdiskabende for både den enkelte part og for hele byggeriet. 3D CAD-projektmanual 3D CAD-projektmanualen skal sikre, at parterne i et byggeprojekt får aftalt spillerreglerne for udarbejdelse og udveksling af 3D-modeller. Altså: Hvem gør hvad, hvornår og hvorledes? 3D CAD projektmanualen vil være baseret på de arbejdsmetoder og anvisninger, der er specificeret i 3D CAD-manualen. 3D objekt- og lagstruktur Der vil også blive udarbejdet en objekt- og lagstruktur for 3D-elementer/objekter i relation til den nye bygningsdelstavle, der er under udarbejdelse i klassifikations-projektet, som er bips andet projekt under Det Digitale Fundament. Objekt og lagstrukturen vil have det samme formål, som bips lagstruktur har i dag for 2D-tegninger, nemlig at få fuld udnyttelse af CADværktøjernes muligheder for at skelne mellem forskellige typer af 3D-elementer/objekter under 3D-modelleringen, tegningsproduktionen og på plot. 10 bips 3 / 2004

Andre relationer Projektet 3D-arbejdsmtoder har en klar sammenhæng med mange af de andre projekter, der gennemføres under Det Digital Byggeri. Det gælder såvel alle Bygherrekravene, herunder især 3D-modeller visualisering og simulering samt klassifikationssystemer under Det Digitale Fundament. Endelige er der rigtig mange firmaer, som allerede har afprøvet og i dag anvender 3D-modeller på mange projekter. Deres erfaringer er vigtige og skal i videst mulig udstrækning bringes ind i projektet. Organisering Netop fordi 3D-arbejdsmetoder berører os alle i branchen fremover, er det vigtigt at alle parter er med i projektet og at projektet kommer til at involvere så mange som mulig. Vi er i gang med at opstille en projektorganisation, som kan håndtere de mange erfaringer og meninger branchen allerede har i dag omkring 3D-arbejdsmetoder. I figuren vises, hvorledes projektorganisationen tænkes opstillet. Der udpeges en styregruppe, som har det samlede ansvar for projektet. Herunder organiseres selve arbejdet i en metodegruppe og en teknikgruppe. Metodegruppen skal opstille 3D-arbejdsmetoder for hver af parterne i byggeriet, og hertil skal metodegruppen tilknytte nogle faglige orienteret undergrupper, som netop varetager deres fags interesser. Teknikgruppen skal sikre at de 3D-arbejdsmetoder, som metodegruppen fremsætter også kan lade sig gøre rent teknisk, ligesom Teknikgruppen skal informere Metodegruppen om de muligheder teknologien i dag tilbyder. Advisory Borad er et høringspanel som løbede kommentere arbejdet samt sikre at al viden og erfaringer også komme med ind i projektet. Det skønnes at op til 50 personer bliver involveret i selve projektet og at endnu flere forhåbentlig vil kommenterer resultaterne på de workshops, der løbende afholdes i forbindelse med læringsnetværket under Det Digitale Byggeri. På vegne af CAD-udvalget ser jeg frem til et meget interessant og hektiske periode. Jeg opfordrer alle bips CAD-abonnementer til at melde deres interesse, hvis de ønsker at deltage i projektet. Kun ved en samlet indsats får vi udarbejdet nye og fremtidssikre 3D-arbejdsmetoder, hvor en bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder der i dag er til rådighed kan løfter byggebranchen ind i en mere effektiv, IT-integreret og sikkert også sjovere verden af muligheder. bips 3 / 2004 11

3D-arbejdsmetoder på SBA-projektet i Vilnius I november 2003 vandt PLH arkitekter i samarbejde med Rambøll en arkitektkonkurrence om et 8000 m 2 kontorhus i Vilnius, et domicil for den litauiske koncern SBA-gruppen, der fremstiller og sælger møbler. Brian Sheldon, PLH arkitekter as Lars Ostenfeld Riemann, Rambøll Udfordringen var at skabe en moderne bygning, der udtrykker bygherrens ambitioner om dynamik, fremadrettethed og kvalitet. Dette blev opnået ved at designe en meget transparent bygning med en markant og ekspressiv bærende konstruktion. Etageplanerne er elliptiske og bliver større op igennem bygningen, således at bygningen giver indtryk af at modvirke tyngdekraften. Toppen af bygningen afsluttes med en form i familie med keglestubben. De varierende cirkulære, elliptiske og kegleformede figurer skaber tilsammen en dynamisk og kompleks geometri. Allerede i konkurrencefasen blev en 3D-model udarbejdet med henblik på at skabe visualiseringer, men det blev hurtigt klart, at der var store fordele ved at benytte 3D-modeller i hele projekteringsforløbet. Bentleys CAD-programmer, da man kan arbejde i et DGN/DWG-miljø. Det viste sig at være en stor fordel, idet kunden krævede digitale tegninger i DWGformat, hvilket samtidig er det format, Rambøll anvender. Ingeniørprojektet bestod af konstruktioner og bygningsinstallationer, men kun konstruktionsdelen skulle detailprojekteres. Da bygningen primært bestod af en stålkonstruktion valgte Rambøll at benytte StruCAD v10, hvor man dels kan modellere alle stålelementer, og samtidig kan designe alle samlingerne med svejsesømme, bolte og beslag. StruCAD er et objektorienteret 3D-modelleringsværktøj, der er specielt udviklet til at optegne stålkonstruktioner. StruCAD kan på et senere tidspunkt i projektforløbet generere alle værkstedstegningerne for stålkonstruktionerne. Hovedprojekttegning, Tværsnit i bygningen, PLH arkitekter as Visualisering, Tværsnit i bygningen, PLH arkitekter as Software Arkitektprojektet er udarbejdet af PLH arkitekter i Bentley Systems Microstation V8 Architecture, en version af TriForma, som er et objektbaseret intelligent modelleringsprogram. PLH valgte dette projekt til at være pilotprojekt for MicroStation V8 Architecture. V8 er en milepæl i Bygningsdele modelleret i 3D Det blev besluttet allerede på konkurrencestadiet at bruge 3D CAD på grund af de unikke former, som arkitekterne forestillede sig og især på grund af den gennemgående bærende konstruktion. Konstruktionen består af 8 sammenflettede stålspiraler, som m et samlet bærende tårn midt i et atrium. MicroStation giver mulighed for en fleksibel og hurtig metode til at skitsere denne konstruktion. Der blev udarbejdet og vurderet en række designmodeller på meget kort tid. Da den endelige løsning var fundet på konkurrencestadiet, forblev den praktisk talt uændret gennem resten af designprocessen. SBA bygningen er tegnet 100% i 3D til et detaljeringsniveau svarende til 1:100, hvorfra alle tegninger på 1:100 eller mere blev genereret og dannede grundlag for 2D detailtegninger i 1:50 eller mindre. Det er vigtigt at bemærke, at det under hele designprocessen altid var 3D CAD-modellen, der definerede og fastholder bygningens geometri. 12 bips 3 / 2004

3D modellen er opbygget således at flere arkitekter samtidig kan arbejde på modellen. 3D-modelfilerne er opdelt i bygningsdele: modulnet, kælder, facade, etagedæk, indvendig bygning, stål, vægge og hovedmodel. Alle de enkelte modeller er herefter refereret ind i Hovedmodellen. Hovedmodellen består således af en række referencer, som danner hele bygningen. Ud fra 3D-hovedmodellen er der genereret 2D-tegningerne. For at bevare hovedmodellens integritet er der samtidig arbejdet med en parallel hovedmodel til visualisering. PLH genererede en model for spiraltårnets geometri. MicroStation kan generere sande kurver, mens DWG ikke understøtter denne funktion. I udvekslingsprocessen fra DGN til DWG blev de komplekse kurver, som definerer spiralkonstruktionens geometri, interpoleret af DWG. Man fandt senere ud af, at spiralens DWG-geometri varierede op til 120 mm fra DGN-spiralens. Den rettede Rambøll-genererede DWG-stålmodel blev refereret direkte ind i PLHs hovedmodel. MicroStation TriForma var i stand til at udtrække både de DGN-genererede komponenter og DWG-komponenter til et acceptabelt grafisk niveau. Visualisering, Facadeudtryk, PLH arkitekter as Udveksling af modeller mellem ingeniør og arkitekt PLH arkitekter anvender udelukkende MicroStation, mens Rambøll anvender DWG-baserede programmer herunder StruCAD. Rambølls stålmodel kunne efter eksport fra StruCAD refereres direkte ind i PLHs MicroStation hovedmodel og man undgik derved at skulle oversætte ingeniørernes tegninger og at skulle regenerere ingeniørernes løsning. På grund af en stram tidsplan blev det besluttet at anvende DWG som dataudvekslingsformat. Derved sikrede man et kompatibelt format, som alle involverede CAD-programmer kunne læse. Begrænsningen ved denne løsning var, at det kun var modellens geometri og ikke intelligensen bagved objekterne, der kunne udveksles. Det var imidlertid kun geometrien, det var nødvendigt at udveksle for at generere tegninger. Intelligensen bibeholdes i de fagspecifikke applikationer. Udfordringer ved at udveksle modeller Den reelle udveksling af modeller fra ingeniør til arkitekt var relativ problemfri. Der opstod dog et par problemer undervejs. De alvorligste var: Generering og efterbehandling af tegninger Hovedmodellen var kernen i processen med tegningsgenerering. Filen var tom, men indeholdt alle 3D-modeller som referencer, som efterfølgende dannede hele bygningen. Ud over referencefilerne indeholdt hovedmodellen alle snit (både lodrette og vandrette), som definerede 1:100 tegningerne. Tegningerne kunne genereres i batch-form ud fra denne fil eller enkeltvis gennem en dialogboks med tegningsplan. Udtræksprocessen varede fra få minutter for de enkleste planer til 90 minutter for de mest komplekse lodrette snit. Hen mod slutningen af projekteringsfasen blev det rutine, at den arkitekt, der sidst arbejdede på modellen, lavede udtræk af tegningerne, inden han gik hjem. De tegninger, der blev genereret, var generelt af tilfredsstillende kvalitet. Der skulle dog foretages små justeringer på næsten alle tegninger. Der var tale om små ændringer, og de var normalt konsekvente fra revision til revision. Ofte skulle en ændring kun laves én gang og kunne genbruges på efterfølgende revisioner. Tegningsudtræk blev målsat på normal vis og tekstlabels blev indsat. Effektiviseringsgevinst ved at lave en 3D-model Der var en klar fordel ved at tegne bygningen i 3D. Processen begyndte i starten af januar 2004 og slut- > bips 3 / 2004 13

tede 1. april 2004. Det viste sig allerede efter et par ugers arbejde, at processen var langt forud for det stade, man ville have nået ved den traditionelle 2D metode. Kunne man have nøjes med 2D-tegninger Mange har stillet spørgsmålet: kunne dette projekt have været tegnet i 2D eller var dette umuligt pga. den komplekse geometri? Vi mener, at svaret selvfølgelig er ja, det kan tegnes i 2D, MEN det ville have kostet langt større indsats? Først og fremmest hvis dette projekt var tegnet i 2D, skulle vi have regnet med mindst en fordobling af antallet af mande-timer for at nå til samme færdiggørelsesgrad. Vi mener heller ikke, at man kunne have nået samme detaljeringsgrad. Alle de konstante geometrikontroller, som 3D-modellen medfører, ville ikke være mulige. Tegningerne genereret fra 3D modellen var meget avancerede, havde en høj detaljeringsgrad og en nøjagtighed, som man sjældent ser i traditionelle 2Dtegninger. Andre fordele er der ved at projektere i 3D En af de største fordele ved 3D-modellen er den konstante geometrikontrol af bygningsdelene, såvel som det indbyrdes forhold mellem bygningsdelene. Igennem hele processen kunne man se på designløsningerne og evaluere deres æstetiske og funktionelle værdier. Hovedprojekttegning, Helix, Rambøll Man kunne også levere CAD-filer til leverandører. SBA projektets facade der består af 1642 unikke glasstykker. Glasleverandørerne kunne gennemgå dwgfilerne for glassenes geometri og fastgørelsespunkter som basis for produktionen af modellerne. Det er ikke usædvanligt, at en arkitekt skal kunne levere visualiseringer under designprocessen. Dette kan være både tidskrævende og afbryde rytmen i designprocessen. Bygherren og myndighederne kunne hele tiden se visualiseringer af bygningen. Visualiseringerne bestod både af faste billeder og animationer (videoklip), som kunne fremstilles fra dag til dag. PLH brugte ligeledes et overførselsprogram i realtid, hvorved man hurtigt kunne se 3D-modellen flyvende, hvilket viste sig at være en effektiv måde at navigere gennem modellen for at se på forskellige dele. det vanskeligt at overbevise design-teamet om, at projektering i 3D var en effektiv måde. Projektering i 3D kræver en utraditionel arbejdsproces, både fra arkitekten og ingeniørens side. Man skal bruge meget mere tid på 3D, inden man kommer rigtigt i gang med projekteringen. En arkitekt er vant til at tegne i 2D og få dokumentation for designet med det samme, både til ham selv og til andre. I de første 2 uger af projekteringen af SBA projektet sad der 2 arkitekter og tegnede på fuld tid uden på et eneste tidspunkt at se en traditionel 2D tegning af designet. Det var også svært at dele og dokumentere ideer med ingeniørerne på dette tidlige stade. Visualisering, Ståldetaljer, Rambøll Ulemper ved at projektere i 3D Under 3D design-processen stødte vi ind i et par tekniske vanskeligheder, alle var dog ret lette at få løst, såsom plot, oversættelse, mv,. Den første og største vanskelighed var den menneskelige faktor. I starten var Efter den første opbygnings -periode kunne de første tegninger genereres og gennemgås. Efter hvad der først så ud til at være en langsom start, blev det klart, at vi på dette stade havde nået meget mere end vi kunne have gjort ved at tegne i 2D. 14 bips 3 / 2004

Bygherrekrav 3D-modeller Uddrag af B3D s konsortiets oplæg til bygherrekrav, kravsspecifikation. Læs mere på www.detdigitalebyggeri.dk Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3Dmodeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående af Rambøll Aalborg Universitet Arkitema NCC Formål Formålet med bygherrekravene vedrørende 3D er tosidigt, dels at give bygherren umiddelbare gevinster ved brug af 3D, dels at sikre en bredere implementering af 3D-modeller hos byggeriets mange parter. Område Bygherrekravene er tiltænkt statslige bygherrers nybyggerier, men de forventes også at få en afsmittende effekt på ombygninger, større renoveringsopgaver samt udvidelser af eksisterende bygninger. Bygherrens direkte fordele ved brug af 3D modeller visuel fremstilling stillbilleder videosekvenser virtual reality præsentationer digital bymodel arealanalyser volumenanalyser information til drift og vedligehold Ansvarsfordeling i hovedpunkter Bygherren Bygherren har pligt til at levere de digitale data, som rådgiveren skal anvende som grundlag for at kunne udføre sin leverance af 3D modellen. Data fra bygherren skal leveres i et format, i en struktur og med en nøjagtighed, som de data bygherren kræver leveret af rådgiveren. Bygherren får brugsretten til de af rådgiveren producerede digitale modeller i henhold til ABR89 med mindre andet aftales specifikt med rådgiveren. Rådgiveren bevarer ophavsretten til de digitale modeller. Rådgiveren Rådgiveren skal opfylde bygherrens krav til 3D Modeller. Rådgiveren skal i projektforløbet foretage en kontinuerlig udveksling af 3D-modellen til øvrige parter. Omfanget heraf skal anføres i projektspecifik CAD aftale. Rådgiveren skal videregive 3D-modellen til bygherren, andre rådgivere, entreprenører, producenter og driftsherrer i henhold til de aftaler og terminer, som er anført i den projektspecifikke ydelsesaftale. Processen fra design til aflevering Design Designprocessen i den dynamiske 3D Bygningsmodel foregår som en proces, hvor beslutninger indlægges i bygningsmodellen, og vurderes i relation til helheden. Erfaringer og data fra designfasen optimeres i modelkonceptet med mere præcise simuleringer, samt opdateringer af bygherrens krav til arealer, volumen og sammenhæng. 3D Modellens beregninger og simuleringer er med til at underbygge og styrke argumentationen for de valgte løsninger. Udbud Modelkonceptet kan danne grundlag for entreprenørens beregning af mængder i forbindelse med afgivelse af tilbud, som foreslået under bygherrekrav for Digitalt udbud. Konceptet giver mulighed for at synliggøre omkostninger i forbindelse med bestemte materialevalg, herunder udgifter til drift- og vedligehold. Udførelse 3D-modellen kan i udførelsesfasen sikre relationerne mellem de beregnede mængder, faktisk forbrug som kobles til en dynamisk tidsplanlægning. Herved sikres at indkøb og bestilling af ressourcer, mandskab, materialer og komponenter er i overensstemmelse med det planlagte flow i byggeriet. Den dynamiske tidsplanlægning sikrer herved levering just in time, og muliggør en visualisering af byggeprocessen i relation til tidsplanen. Aflevering Ved aflevering af et byggeri bliver det ved hjælp af 3D Modellen muligt, at overføre informationer til et evt. drift- og vedligeholdelsessystem. 3D Bygningsmodel B3D-konsortiets løsningsmodel til Bygherrekrav 3D Modeller tager udgangspunkt i et eksisterende koncept: nemlig 3D Bygningsmodellen. Et koncept der også er pejlemærke for det Det digitale Byggeri. > bips 3 / 2004 15

Volumenmodellen Rummodellen Elementmodellen Bygningsdelsmodellen Konstruktionsmodellen Sammenhæng mellem modeltyper og traditionelle faser Kravmodel Kravmodellen definerer og klargør forskellige krav omkring byggesagen herunder myndighedskrav, forhold omkring grunden og det omkringliggende miljø, samt bygherrens ønsker og krav til byggeriet. Modeltyper I 3D Bygningsmodellen opereres der med 5 modeltyper Volumenmodellen Rummodellen Elementmodel Bygningsdelsmodellen Konstruktionsmodellen Disse modeltyper kan alle betragtes som forskellige detaljeringsgrader og udviklingsforløb af 3D Bygningsmodellen. Volumenmodel Volumenmodeller opbygges af geometriske grundformer, der er massive. Volumenmodellen kan benyttes i forbindelse med vurderinger af eksteriør i en bymodel, og til et soldiagram. Rummodel Rummodellen indeholder alene informationer om rummet, og ikke om de konstruktionselementer der omgiver rummet. Disse defineres som konstruktionsrummet, analogt til netto- og bruttoarealet. Elementmodel Elementmodellen er forløberen for bygningsdelmodellen, hvor elementerne er resultatet af den første opbygning af afgrænsede bestanddele. Det vil sige, elementerne har en geometrisk form og placering, og har fået identificeret overordnede funktionskrav. Bygningsdelmodellen Bygningsdelmodellen indeholder bygningsdele, som er detaljeret til et niveau hvor kravene til deres ydeevne og opbygning er nøje specificeret, men før der træffes et valg af et produkt fra en bestemt leverandør. Konstruktionsmodellen I Konstruktionsmodellen er alle konstruktive sammenhænge og de valgte materialer fastlagt og indarbejdet i modellen. Specifikke data er knyttet til objektet og 3D objekter udføres med en detaljeringsgrad svarende til et hovedprojekt, idet den konstruktive opbygning af de enkelte 3D objekter specificeres og vises i det grafiske udtryk Krav til bygningsmodellen Bygherren specificerer indholdet, omfanget og præcisionen af den 3D-model, der skal leveres i forbindelse med løsning af rådgivningsopgaven. Specifikationen udarbejdes på basis af de anvendelsesområder, som bygherren i det enkelte projekt finder ønskelige. I Kravspecifikationen opstiller bygherren sine krav i en systematik, som definerer de specifikke krav, der stilles til 3D-modellen. Bygherren opstiller udfaldskravene og dermed også de relaterede tekniske krav til de enkelte anvendelsesområder. Kravene til 3D-modellen konsolideres efterhånden som krav til 3D-modellen gentages og anvendes i forskellige scenarier. Bygherrens krav foreligger derefter i en samlet oversigt, således at rådgiveren alene skal fokusere på de konsoliderede krav. IFC IFC er implementeret i hovedparten af de førende generelle objektorienterede CAD-programmer til byggesektoren. Formål Formålet med IFC er: at sikre, at data bliver globalt tilgængelige at overføre 3D data mellem de projekterende at overføre produktdata til projekterende, udførende og bygningsejere at overføre data fra bygningsmodel til analyseprogram at anvende IFC data i produktionen hos de udførende at langtidsopbevare data vedrørende en bygning. at kombinere egne data med et fælles accepteret format 16 bips 3 / 2004

Nyhedsbrev 3 / oktober 2004 Dansk Bygge Klassifikation bliver grafisk Nu foreligger de første konkrete resultater af udviklingsindsatsen under Det Digitale Fundament: Model for et kommende dansk klassifikationssystem HER FINDER DU MERE Det kommende danske system for klassifikation af byggedata skal være grafisk i sin tilgang. I stedet for et rent alfanumerisk, hierakisk struktureret opslagsværk bliver det et grafisk modelværktøj, der præsenterer sig visuelt for brugeren på en måde, som umiddelbart understøtter forståelsen af sammenhænge. Det foreslår den arbejdsgruppe, der hen over sommeren har udarbejdet forslag til en metamodel for et kommende dansk klassifikationssystem DBK eller Dansk Bygge Klassifikation. Efter en intensiv høringsfase, hvor forslaget er blevet drøftet med centrale interessenter herunder de øvrige konsortier under det digitale byggeri er Modellen nu færdigbearbejdet og vil danne grundlag for det videre arbejde i klassifikationsprojektet Metamodellen identificerer tre hoveddomæner: Ressource, Proces og Resultat samt deres indbyrdes sammenhæng: Ressourcer anvendes i Processer, der resulterer i Resultater. DBK vil hermed lægge sig tæt op ad ISO 12006-2 standarden og det svenske BSAB. Et sådant klassifikationsgrundlag vil tillige være velegenet i forbindelse med IFC udvekslingsformatet, selv om de to standarder bygger på forskellige principper, vurderer arbejdsgruppen. I forhold til den tid og de ressourcer, man fx i Sverige har sat af til analysearbejdet, er vores bud jo udtryk for det muliges kunst inden for den tid og de rammer, der er til rådighed. Alligevel synes vi, at vi har fået rigtig godt fat og også på nogle områder er nået videre end man er andre steder. Det gælder bl.a. sådan noget som den grafiske model, siger Gunnar Friborg, der har været projektleder på den arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslaget. Projektgruppen har desuden haft deltagelse af Knud Bindslev, Henrik Balslev, Ejvind Alf Jensen og Peter Hauch. Med afsæt i metamodellen indledes nu det egentlige klassifikationsarbejde udarbejdelsen af de konkrete klassifikationstabeller og sidenhen opstillingen af egenskabsdata. Rapporten over klassifikationsprojektets fase 2, herunder Metamodellen, relationsmodeller samt Byggeriets Begrebskatalog findes på www.detdigitalebyggeri.dk. Produkterne findes såvel i Dokumentationsoversigten som under indsatsområdet Det Digitale Fundament/ Klassifikationsprojektet. Første udgave af byggeriets begrebskatalog Hvad mener vi egentlig med begreber som Klasse eller Ydelse? I byggeriets verden jonglerer rådgivere og udførende med mange ord og begreber, men det viser sig jævnligt, at de ikke altid forstås på eksakt samme måde. En html-model, der sammenfatter den overordnede begrebsmodel med de øvrige modeller og begreber, vil tillige blive lagt ud på netstedet, når den er færdigudviklet. Det er imidlertid vigtigt, ikke mindst når ordene indgår i ikke-verbale sammenhænge som fx digitale beskrivelser, og derfor er der som led i klassifikationsprojektet indledt et arbejde med at udarbejde en samlet begrebskatalog over de vigtigste termer, der anvendes i byggeriet. Definitionerne hentes fra standarder og ordbøger, oversættes fra engelsk eller udvikles i sammenhængen. I første rækker retter begrebskataloger sig mod at dække behovet for en fælles terminologi i forbindelse med de produkter, der udvikles under Det Digitale Byggeri. Klassifikationsgruppen opfordrer derfor alle konsortierne til at tage begrebskataloget til sig og selv bidrage i opbygningen, så der på den måde sikres over- ensstemmelse, sammenhæng og fælles forståelse omkring de resultater, der skabes under Det Digitale Byggeri. Vær med i debatten på www.detdigitalebyggeri.dk

Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri 3D-krav baner vej for rumlig projektering B3D-konsortiets forslag til de kommende bygherrekrav for 3D-modeller sigter klart mod en modelbaseret bygningsprojektering. Kravene skal nu afprøves ved et byggeprojekt i Aalborg. HER FINDER DU MERE Se forslagene til de kommende 3D-krav under menupunktet Dokumentation på www.detdigitalebyggeri.dk, hvor man også finder rapporten om Potentialer og Barrierer. Under indsatsområdet 3D er der en fyldig gennemgang af debatten på workshoppen, som fortsatte på indsatsområdets faglige forum på netstedet. Byggeprojektet er på vej til at blive en bygningsmodel. Fra de første streger til den færdige as built model vil projekteringen foregå i 3D i et rumligt univers, som giver arkitekter, ingeniører og entreprenører optimale muligheder for at afprøve ideer, kvalitetssikre projektet og planlægge udførelsen. Det bliver konsekvensen af de kommende bygherrekrav til 3D-modeller, hvis forslagene fra B3D konsortiet ender med at blive gennemført. Forslagene til krav og vejledning blev fremlagt i juli og er nu på vej mod afprøvning i et første demonstrationsbyggeri. B3D-konsortiets forslag til de kommende bygherrekrav på området vil i høj grad kunne blive løftestang for introduktionen af det objektorienterede produktmodelkoncept i dansk bygningsprojektering. I stedet for at betragte 3D modeller blot som geometriske afbildninger går B3D nemlig hele vejen og foreslår en ny processtruktur i projekteringen. Den veltjente, men stive opdeling i fire faste faser erstattes af en mere flexibel og dynamisk proces, hvor bygningsmodellen gradvist detaljeres og udkrystalleres i forskellige modeltyper. Differentierede bygningsmodeller B3D-konsortiet annekterer her den modelløsning, der er udviklet i det finske ProIT program og som opererer med følgende modeltyper: Kravmodellen for bygherrens byggeprogram Volumenmodellen, som anvendes ved proportioneringsstudier og indpasning i bymodeller Rummodellen, som nedbryder bygningen i rum Elementmodellen, som nedbryder bygningen i bestanddele Bygningsdelsmodellen, som detaljerer på projektforslags-niveau Konstruktionsmodellen, som danner grundlag for mængdeberegning, prissætning, projektgranskning og produktionsplanlægning De seks modeltyper vil yderligere logisk kunne suppleres med: Planlægningsmodellen, som danner grundlag for den egentlige produktions- og tidsstyring Som Udført modellen som grundlag for D&V IFC som fast udvekslingsformat B3D konsortiet skelner i sine bygherrekrav mellem kernedata og fagspecifikke data. Kernedata er den fællesmængde af data, som alle parter i byggesagen trækker på og bidrager til. De fagspecifikke data er de data, som alene udvikles og bruges inden for de enkelte parters eget domæne. Når det gælder kernedata, der skal kunne udveksles mellem parterne og kunne bruges og genbruges gennem hele projektforløbet vil B3D stille krav om at de opbygges i IFC-kompatible programmer. Udveksling af CAD-tegninger mv på tværs af de forskellige softwareprodukter, som de projekterende benytter sig af - fx ArchiCAD, Autodesk m.fl - har hidtil været af væsentlig barriere for problemfri udveksling af data mellem parterne i byggeprocessen. IFC er på vej til at blive den internationale defacto standard for udveksling af 3D-data. Med valget af IFC som obligatorisk udvekslingsformat lægger B3D sig på linie med BANK-konsortiet, som også peger på IFC-formatet til digitale udbud. Også finske ProIT har knæsat IFC som kommende finsk standard på området. Potentialet overvinder barriererne Overgangen til 3D modelbaseret projektering støder på mange barrierer først og fremmest kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige, i mindre grad tekniske og juridiske påpeger B3D, som tidligere har fremlagt resultaterne af konsortiets SWOT*)-analyser. Men der er også mange fordele og store potentielle gevinster, fremhæver konsortiet: Langt bedre muligheder for at bedømme og bearbejde projektet, før det opføres, et bedre og mere sammenhængende produktionsgrundlag og i sidste ende et bedre resultat. Det er konsortiets vurdering, at de åbenlyse potentialer vil overvinde barriererne, så 3D modelbaseret projektering relativt hurtigt vinder frem akkurat lige som 2D CAD-projektering op gennem 1990erne vandt indpas på tegnestuerne. Konsortiet støtter sig i denne forventning til det arbejde med at udvikle metodegrundlag, standarder og manualer, som nu sættes i gang under Det Digitale Fundament. Forslagene skal afprøves B3D konsortiets udspil til krav og vejledning samt Potentialer og barrierer notatet blev i august 2004 fremlagt ved en workhop. Her var gennemgående bred tilslutning til forslagene men også kritiske røster. Mange stillede sig således skeptiske over for konsortiets opgør med den indarbejdede faseopdling, der ses som nødvendige milepæle. Snarere end at anerkende en ny faseopdeling i overensstemmelse med de forskellige bygningsmodeltyper så worksoppen dem som forskellige udtræk af den samme model. Andre pegede på, at der er brug for en implementeringsstrategi og aktiv forandringsledelse, hvis 3D-projekteringen skal blive dagligdag på computerskærmene. Ved samme lejlighed efterlyste de statslige bygherrer en mere operationel formulering af kravene. I mellemtiden har Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger selv indledt denne operationalisering i forbindelse med en idékonkurrence på Aalborg Universitet, hvor kravene nu står foran sin første afprøvning. *) SWOT S Strengths Styrker W Weaknesses Svagheder O Opportunities Muligheder T Threats Trusler Følg med i nyhederne på www.detdigitalebyggeri.dk

Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Kæmpe potentiale i digitale driftsdata Danske ejendomsforvaltere har et godt øje til mulighederne i at standardisere krav til bygningsdata. Men virkeligheden er foreløbig mere broget, viser DACaPos kortlægning af forudsætningerne for digital aflevering. Fem milliarder gode danske kroner lige ud ad vinduet! Det er, hvad der hvert år spildes alene i erhvervs- og institutionsbyggeriet ved, at én gang skabte data ikke genbruges ikke lige er til rådighed, når man skal bruge dem eller i det format, man skal bruge dem. Utilstrækkelig interoperabilitet, som det hedder. Det er DACaPo konsortiet, der har regnet sig frem til beløbet med udgangspunkt i en aktuel amerikansk undersøgelse, og to tredjedele af pengene tabes i bygningsdriften, påpeger konsortiet, der skal udarbejde de kommende bygherrekrav til digital aflevering. Der er kort og godt store ressourcer at spare ved at standardisere kravene til aflevering af data fra projektering og opførelse til ejendomsdrift og -forvaltning i et fælles digitalt format. Broget billede i Danmark Virkeligheden i dansk bygningsdrift i dag er dog langt fra den objektorienterede digitale model, der også forfølges i en række af konsortierne under det digitale byggeri. Det konkluderer DACaPo i de rapporter, der blev fremlagt på workshoppen som resultat af konsortiets analysefase. Status lige nu er temmelig broget, viser en behovsanalyse, DACaPo har gennemført ved en spørgeskemaundersøgelse til et halvt hundrede driftsherrer og bygningsforvaltninger, som tilsammen administrerer 25 mio m 3 ejendomme. Stort set alle anvender IT, men overvejende til administration, økonomistyring og de løbende vedligeholdelsesplanlægning. Mindre end en tredjedel anvender ITværktøjer til arealforvaltning. 30% svarer, at de arbejder objektorienteret med bygningsdele i CAD-tegninger hovedsageligt private driftsherrer. Der er dog tegn på at driftsherrerne bliver stadig mere opmærksomme på at kræve data til driftsfasen, når de udbyder byggearbejder. Det sker i spredt fægtning og i vid udstrækning på basis af hjemmestrikkede krav, der formuleres til lejligheden. De fleste forventer, at disse data i stigende grad digitaliseres, og der er et udbredt ønske om fælles standarder for, hvordan data struktureres og afleveres. Ikke parat til bygningsmodeller At det er de såkaldte back office funktioner, som bygningsforvaltningerne især anvender IT-værktøjerne til, bekræftes også af DACaPos IKT-analyse, hvor konsortiet har undersøgt Facilities Management systemerne på det danske marked. Selv om det er praktisk muligt at hente de driftsrelevante informationer ud af de mest anvendte CAD-formater, er det de traditionelle dokumentformater, driftsorgansationerne sværger til. De back-office systemer, der anvendes, kan typisk ikke hente informationer ud fra grafiske data, og det vil derfor kræve relativt store ændringer i såvel systemerne på markedet som i processerne i de enkelte driftsorganisationer, fremhæver DACaPo. Til brug for det videre arbejde har DACaPo gennemført en analyse af informationsflowet i relation til drifts- og vedligeholdsdata. Analysen omfatter både en interessentanalyse og en procesanalyse. Analyserne har kortlagt, hvor de forskellige data skabes og bearbejdes i byggeprocessen og hvem der anvender dem til hvad. Gennem dette arbejde er der identificeret en række centrale informationsbærere, som vil indgå i konsortiets videre arbejde med at opstille kravene til digital aflevering. HER FINDER DU MERE se DACaPo s afrapportering af analysefasen på www.detdigitalebyggeri.dk. Under indsatsområdet Digital aflevering/workshop 1 findes følgende rapporter: Behovsanalyse Informationsflow IKT-rapporten Digital aflevering state-of-the-art Potentialer og Barrierer foreløbig rapport Her findes også et kort resumé af workshoppen om det fremlagte analysemateriale Om det svenske FI2002 se www.fi2002.com Ingen måleregler under Fundamentet Der bliver ikke i første omgang iværksæt noget projekt om regler for opmåling af mængder under Det Digitale Fundament. Det står klart, efter at Projektrådet 26. august behandlede et projektoplæg fra foreningen bips til udarbejdelse af et sæt Nationale måleregler. Der er simpelthen ikke penge inden for budgettet hverken i fundamentet eller Det Digitale Byggeri til at dække de anslåede udviklingsomkostninger på små 7 mio. kr. Projektoplægget blev bestilt af Erhvervsog Byggestyrelsen i juni, efter at bips havde prioriteret opgaven fra i sit forslag til indsatser under Det Digitale Fundament. Et sæt retningslinier for mængdesætning i byggeprojekter blev efterlyst af BANK-konsortiet tidligere på foråret. Ensartede opmålingsprincipper er en forudsætning for, at ansvaret for at angive materialemængder i byggeprojekter kan overgå fra entreprenørne til de rådgiverne, der udarbejder udbudsprojekterne, sådan som BANK har foreslået i sit udkast til bygherrekrav for digital tilbudsgivning. bips foreslog i sit projektoplæg, at der udvikles to sæt måleregler: Et for m 2 - mængder til anvendelse ved etagemeterberegninger, fx i forbindelse med BBR og andre offentlige formål og registre og et andet regelsæt for ydelsesmængder til de mere teknisk betonede anvendelser, herunder udbudsprojekter. Foreningen anfører i sit oplæg, at byggeriet i Danmark vil have stor nytte og produktivitetsgevinst af fælles nationale måleregler, og at projektet efter bips opfattelser ligger i naturlig forlængelse af temaerne klassifikation og 3D objekter i Det Digitale Fundament. Hvis finansieringen kan tilvejebringes, ser bips sig også i stand til at stå for både udvikling, implementering og vedligeholdelse af fælles nationale måleregler, skriver foreningen i projektoplægget. Erhvervs- og Byggestyrelsen er enig i, at målereglerne er vigtige og nødvendige i sammenhæng med den igangværende digitalisering af processerne. Styrelsen er nu i gang med at overveje, hvad man skal gøre ved udfordringen, herunder om andre aktører kan inddrages. Resultatet af overvejelserne vil blive fremlagt for Projektrådet medio oktober. Under alle omstændigheder har det lange udsigter med de danske opmålingsregler. Målereglerne bør baseres på principperne i det kommende Dansk Bygge Klassifikation, som er de næste to års hovedopgave i Det Digitale Fundament, og det vil herefter tage 21/2 år at udvikle målereglerne, anslår bips. Se bips projektoplæg til måleregler på www.detdigitalebyggeri.dk, hvor man også kan holde sig orienteret om, hvad der evt. videre sker i sagen. Læs mere om indsatsområderne på www.detdigitalebyggeri.dk

Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania Første evaluering af DDB-initiativet Det Digitale Byggeri er på rette spor. Men der skal mere fokus på implementering og forandringsstrategi, konkluderer de to evaluatorer, som følger aktiviteterne fra sidelinien Det Digitale Byggeri er kommet godt i gang og udvikler sig stort set som forventet. Men på enkelte punkter er der grund til at skærpe opmærksomheden og eventuelt også justere kursen. Sådan konkluderer de to evaluatorer danske Christian Koch og norske Tore Haugen - i deres første statusrapport over Det Digitale Byggeri, der dækker perioden frem til sommerferien. De to har, på kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen, påtaget sig at følge DDB-initiativet kritisk som lærende evaluatorer gennem hele programperioden og jævntligt rapportere deres iagttagelser til Projektrådet. Langt hen ad vejen ser intentionerne ud til at lykkes. De fleste af konsortierne er kommet i gang og er også begyndt at levere. Der er ofret mange kræfter på koordinationen, men programmet hæmmes af den indbyggede u-samtidighed som følge af, at indsatsområderne er blevet igangsat successivt. Det svækker formentlig især driftsdelen af programmet, at de rådgivertunge initiativer er kommet i gang først, vurderer statusrapporten. Rådgivertungt og teknisk Om læringsnetværket skriver evaluatorpanelet, at det både direkte, digitalt, formelt og uformelt har været meget aktivit i at skabe dialog mellem programmets dele og en bredere kreds i byggebranchen. Der har været lagt stor vægt på at skabe en bred konsensus, hvilket er lykkedes i store træk inden for de aktiviserede firmaer og personer, mens store grupper i branchen fortsat er tilskuere. At programmet hidtil har været temmelig rådgiverdomineret, mens de udførende og driftsfolkene ikke fylder så meget i billedet, er helt forventeligt. Men det har nogle konsekvenser, man må være opmærksomme på, påpeger evaluatorerne. Det bekymrer dem især, at der er ved at udvikle sig et lidt for teknisk orienteret set-up, hvor implementeringsaspektet nedtones. Implementering er mere end IT. Der må mere fokus på forandringsledelse, organisation og kompetenceudvikling, hvis programmet skal lykkes, understreger rapporten. Opmærksomhedspunkter Evaluatorerne kunne også ønske sig et lidt bredere internationalt udsyn og foreslår, at der etableres en observatoriefunktion, der opsamler og spreder viden om internationale udviklingstendenser. De to evaluatorer har konstateret en række afhængigheder i forbindelse med inddragelsen af IT-leverandører i konsortierne med risiko for, at der skabes konkurrencefordele for de deltagende firmaer eller de firmaer, hvis systemer, der er afhængighed til. I denne indledende fase er fordelene ved denne tætte inddragelse formentlig større end ulemperne men det er vigtigt, at konsortierne senere i forløbet sikrer sig, at deres løsninger kan realiseres på en tilstrækkelig stor del af markedets systemer, understreger evaluatorerne. IKT-leverandørernes rolle er et af de opmærksomhedspunkter, evaluatorerne opsummerer i deres rapport. Fokus på de kulturelle barrierer, støtte til læringsplaner og - aktiviteter aktive forsøg på at inddrage mindre inkluderede grupper fra byggeriet er nogle af de andre fokusområder, evaluatorerne peger på. Programledelsen i Erhvervs- og Byggestyrelsen skal på næste møde i Projektrådet gøre rede for, hvad man vil gøre ved rapportens anbefalinger. Læs mere om det på www.detdigitalebyggeri.dk, hvor statusrapporten er tilgængelig under menupunktet Dokumentation Om DDB initiativet og dets baggrund. KORT NYT Bedst i Byggeriet BIT eller KITE? Midt i oktober afgør Projektrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvem af de to prækvalificerede konsortier, der skal stå for det sjette og sidste af indsatsområderne under Det Digitale Byggeri: Bedst i Byggeriet. Det vindende konsortium får en nøglerolle i at bane vej for digitale processer i byggeriet. En best practice samling af veldokumenterede eksempler på, hvordan virksomheder (og grupper af virksomheder) i praksis har digitaliseret processer og rutiner hvordan de har grebet det an og hvad de har fået ud af det bliver en hjørnesten i dette indsatsområde. Udbudet af Bedst i Byggeriet måtte i august gå om i et såkaldt hasteudbud, da det viste sig, at det ene af de to indlevede tilbud ikke var forskriftsmæssigt. I anden omgang er de formelle forhold bragt i orden, og hvis der blandt tilbudene er et kvalificeret bud på opgavens løsning, vil der kunne indgås kontrakt med det vindende konsortium inden udgangen af oktober 2004. KORT NYT Bygherrekrav til Projektweb PWK-konsortiet fremlagde allerede i sommer en fyldig besvarelse af opgaven med at udvikle de kommende bygherrekrav til brug af projektweb ved statslige byggeprojekter. Kravene er allerede på vej mod den første afprøvning ved et demonstrationsbyggeri for Forsvarets Bygningstjeneste. Nu får byggeriets aktører også lejlighed til at tage stilling til dem, når ProjektWebKonsortiet 25. november inviterer til workshop om konsortiets forslag samt om deres rapport om Potentialer og Barrierer ved brug af projektweb. Det sker hos Byggecentrum i Ballerup med forudgående tilmelding hos bips. Vær med i debatten på www.detdigitalebyggeri.dk

3D fra vugge til krav Fra Birch & Krogboe har bips modtaget dette debatoplæg til 3D-modelbaseret arbejdsmetode Læringsproces Medarbejdere, organisationer ja hele brancher - udvikler sig ved at udføre opgaver og tage fat om problemerne og få dem løst. Sådan er det også på 3Dområdet. Hos Birch & Krogboe har vi både udført opgaver i 3D og håndteret problemer. Vi er kommet videre og har lært en masse. Vi beskriver her de læringspunkter, vi som firma har erkendt gennem vores arbejde med 3D-design og projektering, og beskriver desuden nogle af vores forventninger til fremtidens 3D. 3D ildsjæle i starten af 1990 erne Digitalt 3D har op igennem 1990 erne været anvendt til specialkonstruktioner, rørføring i komplekse teknikrum m.v. Både assistenter og ingeniører anvender 3D, og der er en lille kerne af ihærdige 3D-ildsjæle, som især bider sig fast, insisterer og bringer udviklingen videre. 1991 Sag: Idrætsparken I 1991 begynder vi i Birch & Krogboe systematisk på at arbejde med 3D. Vi projekterer Idrætsparkens store tagoverdækning, der i hovedtræk består af et rumgitter udført i runde stålrør. 3D går i stå grundet mangelfuld hard- og software 3D-arbejdsformen kører i starten af 90 erne fast især på grund af tunge programmer, hvor hardware ikke følger med. I den periode er der ligeledes fokus på at få de yngre ingeniører til selv at tegne i CAD-programmerne dette lykkes langsigtet kun for dem, der har en naturlig interesse for det. Ingen CAD-programmer er gode nok til at generere rimeligt korrekte 2D-planer og snit ud fra 3D-modellen. Desuden mangler der software-moduler til pc-versionen af Cad-programmer til 3D-design af installationerne. 3D går derfor i stå på installationssiden. 1995 Sag: Industri, installationstungt Emne: Hovedtegninger inden for konstruktioner + VVS + ventilation. Vi opnår stor gavn af koordinerede tegninger og at kunne mængdeudtræk til stålentreprenør. Men der er store problemer, fx med at eksporterede 2D-tegninger skal renses for utallige detaljer, før de er layoutmæssigt tilfredsstillende. Dette arbejde skal udføres hver gang, 2D-tegninger genereres. Derfor sker der sjældent 3D-opdateringer, og der rettes direkte i 2Dtegningen. Der mangler en PC-version af Micas Plus (Microstation) til at udføre statiske analyser og dimensionering 3D-forum dannes i 2000 Samtidig med, at vi virkelig fornemmer virkningen af mere effektiv soft- og hardware dannes omkring år 2000 et 3D-forum i Birch & Krogboe. Installationssiden har nu fået tilført 3D-software på AutoCadplatform. Inden for hvert fag gøres erfaringer med strukturering af opsætning og arbejdsmetodik med modelfiler, så man ikke låses fast af kun at kunne rette i een fil ad gangen. 2002 Sag: Industri, installationstungt Emne: Konstruktioner + Ventilation Når man skal have flere med i 3D-arbejdsformen er det meget vigtigt at sikre, at alle har overblik over projektets aktuelle cad-mæssige stade, ellers opstår der frustation og stress. Det vil bl.a. sige, at det er vigtigt at få noget ud på papir på et relativt tidligt tidspunkt. Det er meget fristende at blive ved med at redigere 3D-modellen, men det skal nøje overvejes, om der skal tegnes detaljer på hovedtegninger, idet modellerne bliver meget tunge at arbejde i. Ydermere er detaljer ikke altid layoutmæssigt ønskelige - og kun i visse tilfælde og kun delvis kan der slukkes for detaljerne i forbindelse med generering af 2D-tegninger. F.eks. tildannelse af bjælkeender/tilbageskæring af stålprofiler. Vi opnåede stor gavn af geometrisk udtræk som grundlag for ståldetaljer, og som debatoplæg og beslutningsgrundlag ved projekteringsmøder. Snitgenerering kan med fordel planlægges fra starten, da opsætningsarbejdet er relativt stort, - seedfiler/ templates. Vi opnåede stor gavn af kollisionskontrol med Navisworks, da modeller af tilstødende bygninger udarbejdet af Arup kollisionskontrolleres i forhold til egne modeller. Margit Aabenhus Christensen m.fl. fagchef CAD, Birch & Krogboe A/S > bips 3 / 2004 21

Når konstruktionsmodel og installationsmodel samles i 3D, afsløres hurtigt, hvor skoen trykker. Multidisciplinært i 2004 Der fokuseres målrettet på at koordinere alle fag i 3D, og 3D bliver et ansvarsområde i firmaets overordnede organisation. Koordinerede snit er et naturligt umiddelbart produkt af 3D-modellen. 2004 Sag: Industribyggeri, installationstungt Fordelen ved 3D i forbindelse med eksisterende bygværker kan diskuteres, for validiteten af 3D modellen afhænger stærkt af opmålingen af de eksisterende forhold. I et gennemprojekteret 3D-projekt bør der ikke gives tilladelse til ændringer under udførelsen, medmindre man gør sig fuldstændig klart, at dette betyder relativt større omkostninger i forbindelse med rettet som udført tegninger, såfremt modellen skal bevare sin værdi. Geometriske oplysninger skal på banen langt tidligere end før, idet f.eks. rettelse af en kote eller en kanalstørrelse i 2D blot er et spørgsmål om tal, mens det i 3D kan være meget omfattende at tilrette. Der arbejdes ikke på modelserver, hvilket betyder, at inddeling i modelfiler af praktiske grunde stadig skal overvejes nøje. Vi har megen gavn af Navisworks, der ud over kollisionkontrol- benyttes til at danne sig overblik over indretning m.m. af alle i projektteamet. I forbindelse med slutevaluering af 3D-delen, hvor nye 3D-folk deltager, er den overordnede holdning, at arbejdet har været langt sjovere og meget udfordrende, end hvis det havde været 2D - og alle glæder sig til den næste 3D-opgave. Projektchef John S. Sørensen citeres i den forbindelse for: Jeg har udført min sidste opgave i 2D, så både kvaliteten og budgettet holdt til projektchefens tilfredshed! Fremtidens 3D 2005 Vi forventer os meget af funktionaliteten, der kan præsentere de enkelte objekter på en række forskellige måder, samt en ensartethed i arbejdsmetodik på tværs af faglige grænser, baseret på den allerede anvendte referencefilteknik. Der vil skulle kastes mange ressourcer i at få procedurer og metoder til at fungere, før det at arbejde i 3D-modellerne vil være bragt til at være normal- situationen i vores fremtidige projekter. Udviklingen går hastigt mod database-baserede værktøjer, som genererer forskellige udtræk af databasen afhængigt af det ønskede output, f.eks. tegningsudtræk, beskrivelser, mængder, beregninger mv. Her er det vigtigt at få arbejdet med de nuværende teknikker, så vi har mest mulig læring med i bagagen, når de rene database-baserede produkter for alvor kommer frem. I forbindelse med øget udnyttelse af digitale informationer fra 3D-modelllerne er der behov for afklaring på følgende praktiske hovedproblemstillinger Ansvarsforhold omkring 3D-modellen, herunder hvad der er at betragte som normalydelser. Afleveres en fuldt gennemdetaljeret 3D- model fra rådgiverne? Mere erfaring med de udførendes brug og opdatering af 3D-modellen, således at bygherren får overdraget en korrekt as-build model. Dette kunne bl.a. resultere i, at rådgiverne fik en ny opgave med on site- opdatering af modellen. Udvikling af software til håndtering af rådgivernes skitsering i 3D. Krav om 3D lige om hjørnet! Vi afventer nu projektkravene fra Erhvervs- og Byggestyrelsen i Det Digitale Byggeri. Vi vil alle opleve, at noget, der hidtil har været baseret på interesse og udvikling, snart bliver krav og hverdag for alle. Vi er således tættere på at arbejde fuldt ud i 3D-modeller end nogensinde før. Softwaren er godt på vej, vi har hardwaren, vi har opnået mange erfaringer, og sidst men ikke mindst, vi har viljen til at leve op til fremtidens krav. 22 bips 3 / 2004

bips 3 / 2004 23

Produktmodeller i praksis Produktmodeller har længe været et must i industriens design- og produktionsprocesser. Men hvad forstå vi egentlig ved produktmodeller, og hvordan går det med dem i byggebranchen? Stig Brinck NIRAS, Projektchef, IT og Procesudvikling Hvad er produktmodeller? Produktmodellering betyder konkret: at modellere ingeniørers og designeres produktviden, så den kan lægges ind i IT-systemer, såkaldte produktmodeller. Ved at lægge viden om f.eks. produkters opbygning, funktion, fremstilling, transport, montage, anvendelse osv. ind i en produktmodel opnår man, at denne viden bliver gjort tilgængelig og lettere kan deles med andre aktører, både internt og eksternt i forhold til virksomhedens kunder og leverandører. Der findes masser at forskning og litteratur på området. Men hvordan kan produktmodeller i praksis indpasses i den danske byggeindustri. Det store perspektiv Det store perspektiv er selvfølgelig, at man er i stand til at skabe en samlet bygningsmodel, der rummer funktionskrav, specifikationer, udbud, tilbud, produktbestilling, produktion, logistik og drift. Men byggeprocessen er mangfoldig, både hvad angår interessenter, produkter og processer. Så visioner ligger delvis ude i fremtiden. Men heldigvis er der masser af initiativer der arbejder mod den store vision. I denne lille artikel vil jeg fokusere på det halvfyldte glas. Hvad kan vi allerede nu, og hvordan kan byggeriets parter i dag øge effektiviteten med produktmodeller. Salg og tilbudsgivning Èn anvendelse af produktmodeller er konfigurering i forbindelse med salg og tilbudsgivning. Producenten stiller et program eller en hjemmeside til rådighed for designere og indkøbere, hvor man guides gennem en række valg der er indbydes afhængige, for til sidst at have konfigureret et produkt. Produktet kan så være beskrevet med eksempelvis tekniske data, pris, billeder, 3D-modeller og evt. bestillings- og leveranceinformation. Produktinformationen kan så indarbejdes i et udbudsmateriale eller anvendes til en konkret bestilling. Denne form for produktkonfigurering egner sig bedst til produkter, der kan plukkes fra et lager, og som er simple i deres definition. Det kan f.eks. være en pumpe eller et møbel. En af de mest udviklede leverandørudviklede produktmodeller er Lindabs CADVent. Med programmet opbygger designeren et samlet ventilationsanlæg med produktspecifikke komponenter. Produkter er indbyrdes afhængige og indeholder designinformation. Med denne samlede produktmodel af ventilationsanlægget kan de forskellige aktører anvende data til netop deres behov. Den rådgivende ingeniør kan anvende modellen til kontrol af luftmængdeberegninger og pladsdisponering. Entreprenøren kan anvende modellen til bestilling og montagevejledning. Leverandøren kan anvende modellen til ordrebehandling og logistik, og sidst kan kunden bruge modellen til drift. Barrierer Når virkeligheden ikke altid modsvarer ovenstående glansbillede, skyldes det ofte forretningsmæssige barrierer som eksempelvis ejerskab og ansvar for produktmodellen, og lovmæssige forhold omkring neutralitet i forbindelse med udbudsmaterialer. Forhold der i flere sammenhænge er hæmmende for en øget effektivitet. Men der er mange eksempler på, hvordan entreprenører og producenter i stor omfang deler information via produktmodeller, når de kontraktmæssige forhold er afklaret. Det er meget sjældent de tekniske muligheder der sætter begrænsningerne. Alt under en hat Et andet eksempel på en god udnyttelse af produktmodeller er DEVI A/S der producerer og leverer elektriske gulvvarme installationer. DEVI er selv ansvarlige for både tilbudsgivning, design, leverance og til dels installation. Dette betyder at de forretningsmæssige og juridiske barriere ikke er tilstede og at modelinformation frit kan flyde i processen. Når DEVI får en forespørgelse på en gulvvarmeinstallation, skabes der direkte en 3D-model af bygning til brug for en 24 bips 3 / 2004

Produktmodel af en betonkonstruktion. Klar til produktion? varmetabsberegning og der lave en semi-automatisk udlægning af el-installationer med tilhørende produktliste og priser. Hvis kunde bestiller produktet er alle informationer klar til leverance og montage. Omkostningerne til beregning af tilbud er minimeret kraftigt og tidsbesparelse ved ikke at skulle foretage yderligere design efter tilbud er meget store. I NIRAS har vi en lang tradition for at arbejde for en mere trimmet byggeproces, og har derfor også fokus på hvor byggebranchen kan anvende produktmodeller. Særligt fokus er der på byggevareproducenterne der både internt i virksomhederne og eksternt med stort udbygge kan anvende produktmodeller. Modeller til produktion Produktmodeller kan også anvende i ordreproducerede virksomheder, og her er præfab-industrien et godt eksempel. Til hvert projekt skal der planlægges en konkret produktion og data til denne produktion skal hentes fra projektmaterialet. Den store udfordring med præfabrikerede byggekomponenter er at sikre en produktion under kontrollerede forhold, og samtidig sikre at de enkelte byggeklodser passer sammen på byggepladsen. Med en produktmodel kan man opnå at samle designdata i en model, og derefter anvende samme produktmodel direkte som produktionsgrundlag. Som eksempel kan nævnes Tinglev Elementfabrik, der skaber en 3D produktmodel af et projekt, for derefter at anvende modellen til design, produktion og økonomisk opfølgning. Brugen af produktmodellen minimere dobbeltarbejde og sikre en øge kvalitet i det endelige produkt. Det halvfyldte glas Byggebranchens mangfoldige interessenter, produkter og processer råber på optimering, men ofte føles barrieren for stor og uoverskuelig. Hvor skal man starte og slutte? Svaret er ganske simpelt. Start der hvor det kan betale sig. Hver dråbe i glasset er et skridt med det fyldt glas. Produktmodeller i byggeriets livscyklus. Praktiske muligheder kontra det store perspektiv Set med trimmede briller Det er altså muligt. Der er processer er allerede nu kan understøttes af produktmodeller, og erfaringen viser at de konkrete projekter med praktisk anvendes giver nye muligheder. Det være sig bedre visualisering og dermed bedre kommunikation støtte til nye samarbejdeformer og dermed bedre udnyttelse af den enkelte aktørs kompetencer mulighed for differentiering mellem tidlig behovs rådgivning og efterfølgende produktion lettere adgang til data og dermed sikre korrekt og rettidig information til alle aktører genbrug af modellen og dermed billigere adgang til simuleringer Produktmodel af et komplet ventilationsanlæg. Klar til bestilling? bips 3 / 2004 25

Hvad er der galt med byggebranchen? 30 procent af omkostningerne ved nybyggeri kan henføres til fejl, mangel på effektivitet og forsinkelser. Det hævder The Economist i en omfattende undersøgelse af byggebranchen i USA. Og der er al mulig grund til at tro, at det samme gør sig gældende i Danmark. Da byggebranchen alene står for seks procent af landets bruttonationalprodukt, medfører det et værditab næsten uden sidestykke i erhvervslivet. Af Michael Schwartz, Autodesk Ligustermentalitet Men hvad er så årsagen til problemerne i byggebranchen? Det største problem ligger formentlig i den traditionelle og uhensigtsmæssige rollefordeling. Arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører har hver sit isolerede ansvarsområde og hver sin økonomiske dagsorden, og fagområderne er praktisk talt adskilt af meterhøje ligusterhække. Markedets aktører har med andre ord ingen udsigt til økonomisk gevinst ved at samarbejde og gøre tingene nemmere for hinanden. Vi må tænke i helheder Selv med den nuværende rollefordeling og de lettere kaotiske byggeprocesser kan bygherrerne opnå endog særdeles betydelige gevinster ved at fokusere på en hensigtsmæssig og optimal udnyttelse af IT. Bygherren er nemlig ofte den, der i sidste ende sidder tilbage med regningen for den lave effektivitet. Prisen er højere totalomkostninger og dårlig kvalitet i byggeriet. Hvis man vil høste fordelene ved brugen af IT i byggeriet, kræver det tre ting: At man er villig til at operere med et nyt begreb, at man sætter sig for at vurdere alle processer ud fra dette begreb, og at man stiller krav til alle byggeriets parter. Begrebet, jeg taler om, hedder BLM Building Lifecycle Management eller slet og ret styring af byggeriet over tid. projekt, allerede har været skabt én gang tidligere. De samme beskrivende data nedfældes altså igen og igen, og noget så enkelt som en væg kan forekomme utallige gange, før den til sidst ender som linier på et stykke papir. Det samme stykke papir, som over tid fyldes af røde streger, hver gang byggeriet ændres. Og når det hele så skal bygges om, er informationerne gået tabt eller visket ud, så man nok engang må tegne det hele forfra. Elendig udnyttelse af IT Jeg har nævnt, at en hensigtsmæssig brug af IT kan være en del af løsningen på problemerne, og især fordi byggebranchen som helhed kun har ændret sig lidt gennem årene, er der sket fantastiske gennembrud på IT-fronten. Problemet er, at byggebranchen traditionelt realiserer et meget ringe udbytte af IT-investeringerne. Hvor produktions- og forarbejdningsindustrien længe har investeret massivt i IT og derigennem opnået store effektivitetsforbedringer, har byggebranchen stået stille. Der investeres i IT-løsninger, der skal gøre den enkeltes opgaver enklere (helt ned på personniveau), men ikke med henblik på at skabe holistiske, bedre og mere effektive processer. Projekteringsværktøjet er ganske enkelt ikke en del af ledelsens beslutningsgrundlag. BLM handler om en helhedsvurdering af et byggeri fra planlægning og opførelse til drift, ombygning og til slut nedrivning. Ser man på et byggeri i det perspektiv, bliver det klart, at alle aktører må samarbejde, ja måske endda tvinges til at samarbejde. Og samtidigt må vi stille langt strengere krav til informationsflowet i byggeprocessen. 80 procent går igen En undersøgelse viser nemlig, at 80 procent af den mængde information, der registreres på et bygge- Modellering er centralt Ny teknologi har gjort meget for at mindske de problemstillinger, byggebranchen slås med. Kommunikationen på tværs af fagskellene forenkles ved hjælp af fælles objektmodeller, som er lette at forstå. Objektbaseret modellering gør desuden, at den tidligere omtalte væg kun skal tegnes én gang. Derefter bevares den og de tilknyttede informationer gennem hele byggeprocessen for til sidst at ende som et intelligent objekt, der er fleksibelt, rigt på information og let at håndtere, hvis byggeriet skal ændres. I min verden kal- 26 bips 3 / 2004

der vi modellen for Building Information Model, og den giver som noget nyt alle faggrupper mulighed for at udveksle information på den samme platform. Det betyder, at arkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, bygningsejere og producenter af byggekomponenter pludselig kan tale det samme digitale sprog og kommunikere ud fra fælles designdata. Det giver en række fordele. Fx kan alle parter gennem byggeriets tilblivelse kommunikere ud fra den samme avancerede objektmodel. Byggeriet fremstår som én samlet model, rettelser i objekterne slår igennem på alle tilknyttede objekter, og hastigheden, hvormed rettelser kan udføres, stiger markant, og kvaliteten i kommunikationen imellem parterne forbedres væsentligt. Især det sidste er en væsentlig styrke ved Building Information Model, da det er med til at forbedre økonomien betragteligt. Typisk består helt op til 70 procent af planlægningsarbejdet bag et byggeri af fejlretninger, fordi faggrupperne bruger forskellige platforme og applikationer. Og sammenstødet mellem 2D og 3D på tværs af fagskellene skaber yderligere problemer, når projekteringsdataene udveksles. Konverteringen fra to til tre dimensioner gør nemlig, at mange af de tilknyttede data kan gå tabt, og fordi der så er behov for manuel redigering, stiger fejlrisikoen igen. Bygherren skal stille krav Med løsningerne på plads og et enormt besparelsespotentiale i sigte, hvad er det så egentlig, der mangler? Jo, arkitekter og konstruktører har godt nok skiftet tegnebrættet ud med AutoCAD og Architectural Desktop, men måden at arbejde på er den samme. Nu tegner man blot elektroniske streger frem for blyantstreger. Overgangen til arbejdet med 3D-modellering og intelligente objekter udskydes ofte. For selv om man isoleret set vil opnå en produktivitetsstigning, er det de aktører, der skal benytte dataene, som i størst grad kan drage fordel af overgangen fra streger til objekter. Af denne enkle grund er det hos bygherren, en stor del af problemet kan løses. Det er her, kravene skal stilles, så arbejdsprocesserne kommer til at foregå så optimalt som muligt, og udbyttet i sidste ende øges. Revurder brugen af IT Konklusionen er egentlig ganske enkel: Bygherren må tænke BLM - styring af byggeriet over tid - og stille krav til brugen af teknologi og CAD. Arkitekter og bygningskonstruktører må samtidigt revurdere brugen af IT og CAD, så de er klar til at håndtere de krav, der vil møde dem i fremtidige projekter. Og alle vi andre? Vi kan forhåbentlig se frem til at hygge os i bedre og billigere byggerier. bips 3 / 2004 27

Konstant opdatering snart med hjælp fra teknikken Man kan aldrig vide, om udviklingsprojekter bliver en succes heller ikke ved udvikling af bips beskrivelsesværktøj var der nogen garanti. Succesen har nu været en realitet i et stykke tid, men hvad siger abonnenterne selv om, hvorfor de har valgt at benytte det? Af René Olsen, bips sekretariat De mange input fra abonnenter og andre interessenter, som sekretariatet modtager, er en palet af mange forskellige synspunkter. Men hvad angår de væsentligste grunde til beskrivelsesværktøjets succes, tegner der sig et klart billede. Én af de vigtigste grunde er systemets opdeling i basisbeskrivelser og projektspecifikke beskrivelser (specificeringer samt tilføjelser og fravigelser til basisbeskrivelserne). Mange er glade for at spare papir selv om en hel del har besluttet at vente med kun at sende den projektspecifikke beskrivelse ud. Men alle ser dét at rette fokus mod det projektspecifikke som den helt store fordel. Topscoreren blandt grundene er dog, at værktøjet hele tiden er opdateret. Det er en næsten uoverkommelig opgave for selv store virksomheder. Abonnementet går jo primært til at betale en antal faglige redaktører for at sørge for, at alle oplysninger er seneste og bedste viden. Hidtil har de faglige redaktører sendt deres opdateringer til bips sekretariat, som har klaret den praktiske implementering. For at optimere den proces er bips nu i gang med at få udviklet et såkaldt administratormodul, så de faglige redaktører selv kan foretage opdateringer fra sin egen pc direkte via hjemmesiden. bips betragter det som et vigtigt element for at opnå et selvkørende system. Administratormodulet er planlagt søsat allerede i år. Mange ser frem til, at beskrivelser for de sidste af de hyppigst forekommende arbejder bliver udgivet. bips arbejder da også hårdt på at få udgivet dem, men skal samtidig sikre, at kvaliteten er i orden. Man kan følge den til enhver tid gældende Udgivelsestidsplan for de kommende udgivelser på hjemmesiden. 28 bips 3 / 2004

Håndtering af komplekse 3D modeller i byggeriet Vil det digitale byggeri og dermed også 3D projektering blive en bedre forretning for byggeriets parter? Af Per Niemann, Cad Solutions Større krav til administrationen Med igangsættelsen af det digitale byggeri og dermed også indførelsen af 3D projektering, vil kravene til en bedre og mere effektiv håndtering af de skabte data blive øget væsentligt, hvis vi på nogen måde skal kunne drage økonomisk fordel af at kunne udnytte og genanvende de skabte objekter. Med indførelse af 3D projektering, må man være bevidst om at mængden af tegninger vil blive væsentligt forøget, hvilket vil stille store krav til administrationen og håndteringen, hvis virksomhedens fastlagte standarder skal overholdes, og der ikke skal bruges for megen tid på at genfinde data. 3D modeller og tegninger Når 3D modeller og tegninger bliver produceret, foregår det som regel ved hjælp af en modelopbygning, der typisk ligger i en eller flere filer, hvorfra, der udtrækkes de informationer, der til sidst bliver til tegningerne. De store fordele ved at benytte 3D, vil hurtigt blive spist op i forbrugt tid og manglende overblik ved håndtering af filernes sammenhænge og referencer til hinanden, med mindre man har et system, der kan håndtere dette, og alle de andre problematikker, som skal afklares på en hurtig og sikker måde, så der ikke bruges unødig tid på at lede efter de tegninger eller dokumenter, man skal bruge. Til styring af disse 3D modeller, samt alle andre funktioner i forbindelse med det daglige arbejde på tegnestuen, er AM TeamWork fra Cad Solutions, nok markedets bedst egnede system. Referencefiler Når man i f.eks. Autodesk Building Systems sammenkæder en betonelementmodel med en ventilationsmodel og en vvs model for at se eventuelle kollisioner, vil AM TeamWork automatisk registrere brugen af filerne, og oprette en liste, der fortæller hvilke filer der refererer til hinanden, og i hvilke andre filer den pågældende model er brugt som reference. Hvis man skal rette i en 3D model, eller en tegning, som viser en del af en 3D model, bliver man automatisk gjort opmærksom på, hvis der til den pågældende 3D model eller tegning er tilknyttet enten indgående eller udgående referencer. Til hver 3D model eller tegning tilknyttes et eller flere faneblade, der indeholder oplysninger om indholdet af filen. Hvis der er tale om en tegning, bliver tegningshoved og tegningsliste automatisk udfyldt med de værdier, der står i fanebladet. Der er naturligvis direkte adgang til AM TeamWork indefra AutoCAD Architectural Desktop, Building Systems, Microstation og Office. Samarbejde Hvis man ikke har installeret et 3D cadprogram på sin computer, er det stadig muligt at kigge på, kommentere, printe eller plotte 3D modeller og tegninger gennem den indbyggede viewer i AM TeamWork. Dette betyder, at medarbej- dere, der ikke er cadkyndige har mulighed for at kvalitetssikre sine filer elektronisk. Det betyder også, at man via den integrerede webklient kan lade samarbejdsparter, bygherrer, entreprenører m.v. følge med i, hvilke tegninger og dokumenter der er frigivet i projektet. Der er her tale om et værktøj til samarbejde mellem alle byggeriets interessenter, da systemet også kan fungerer som et webhotel, uden at miste den fulde kontrol over filerne. Tegninger og dokumenter Med Tegnings og dokument-håndteringssystemet AM TeamWork, som indeholder bips standarder for dokumenthåndtering, bygningsbeskrivelse, og bygningsvedligehold, sikrer man at alle fastlagte procedurer i forbindelse med arkivering, godkendelser, versionsstyring, og fremfinding overholdes efter virksomhedens fastlagte regler. Virksomheden får en væsentlig mere sikker og struktureret måde at håndtere tegninger og dokumenter på, hvilket medvirker til en øget effektivitet, bedre kvalitet, større sikkerhed, forøget fleksibilitet, samt forbedrer integrationen og samarbejdet i hele virksomheden. Læs mere om tegnings- og dokumenthåndteringsløsninger på www.cad-solutions.dk bips 3 / 2004 29

3D tegnings- og beregningsværktøjer til ventilationsinstallationer Der er kommet fornyet opmærksomhed omkring beregning og udveksling af data i forbindelse med ventilationssystemer. Af Henrik Duve, Lindab Ventilation A/S Et godt tegneprogram har mange fordele, hvis man vel at mærke bruger det rigtigt. Hvis tilbudsmaterialet så også er i orden og beskrevet korrekt, så har man faktisk et rigtig godt udgangspunkt for at få lavet et godt og brugbart arbejdspapir. udtaler Bente Jensen, teknisk assistent hos vvs-installationsfirmaet Glenco A/S. Hun har tegnet siden 1979 og slår fast, at godt software - et godt projekteringsværktøj - betyder meget for det endelige resultat. Udtalelsen er betegnende for den hverdag, som mange installatører kender til, nemlig at stadig større krav til dokumentation og præcision, kombineret med en stram projektplan, stiller store krav til projekteringsværktøjerne. 3D et must i monteringsfasen Installationstegninger tegnet i 3D har været hverdag for en stor del af de danske ventilations-installatører, siden slutningen af halvfemserne. Én af grundene hertil er, at installatørerne har brug for disse tegninger som montageanvisninger. 3D tegninger har gjort det lettere at overskue montagen og se anlægget rumligt i forhold til almindelige 2D snit og opstalter. En klar forudsætning for at skabe brugbare 3D tegninger til montagefasen er dog, at projekteringsværktøjet benytter eksakte produktmål. Og det er brugen af eksakte mål, der har medvirket til, at projekteringsværtøjet CADvent i dag er det mest udbredte CAD tegneprogram blandt ventilationsinstallatører. CADvent er udviklet af Lindab Ventilation A/S, der siden begyndelsen af 90 erne, har arbejdet med udvikling af et stadigt bedre og mere ekstakt software til projektering af ventilation. Besparelser Det nye i benyttelsen af projekteringsværktøjer er, at der er kommet større fokus på udveksling af data mellem rådgivere og installatører. I forbindelse med et større byggeri indenfor medicinalindustrien på 13.000-14.000 kvadratmeter med megen ventilation, fik vi materialet fra rådgiveren, RAMBØLL, leveret i et format som gjorde at vi næsten kunne genbruge CADvent tegningerne direkte. Ved at bruge det samme værktøj, som de rådgivende, sparer vi en del tid ved tegnebordet, fordi vi kan arbejde videre ud fra rådgiverens materiale, og ikke behøver at starte forfra med detailtegninger, siger regionsdirektør Øst hos Glenco A/S, Torben Balle Nielsen. Glenco og Lindab har samarbejdet gennem mange år, og Glenco har brugt CADvent siden de første versioner kom på markedet. Sygehuset Asker og Bærum HF et norsk byggeprojekt hvor ventilationsinstallationen er på 70.000 m 3 /h fordelt på flere anlæg er et andet eksempel på at data udveksles mellem rådgivere og installatører. Her er det Birch & Krogboe, som står for rådgivningen. I Norge forventes det, at der i beskrivelsen er angivet antal bøjninger, overgangsstykker m.v. Derudover skal ingeniørtegninger have en standard som muliggør montering direkte efter disse. Det siger Anette Burr, som er projektassistent. Hun har 3½ års erfaring i AutoCAD og har tidligere arbejdet i POINT 3D ventilation. - Med CADvent er det første gang jeg har benyttet mig af et 3D program, hvor beregningsdelen har været brugt. Det har været meget spændende at benytte denne facilitet, både i tegningsarbejdet med planer, snit, tekstning samt ved beregningsarbejdet med dimensionering, lydberegning, trykberegning og mængdeudtræk, siger Anette Burr. 30 bips 3 / 2004

Hos Lindab tror vi at fremtidens projektering bliver 3- dimensionel. Ikke blot på ventilationsområdet. I takt med at der stilles stadig større krav til ens udvekslingsformater, mulighed for at kunne koordinere de forskellige fag på tegningsniveau m.v. mener vi at det er vigtigt at sikre en fortsat udvikling af HVAC programmer. Derfor har Lindab A/S indgået et samarbejde med AutoDesk omkring udviklingen af fremtidens projekteringsværktøj, nemlig AutoDesk Building Systems. I kraft af dette samarbejde sikrer vi at brugerne fortsat vil kunne vælge virkelige produkter og at CADvent er med i forreste række når det gælder den nyeste funktionalitet og teknologi inden for CAD tegning. Kan vi udnytte disse positive erfaringer med 3D til også at omfatte selve bygningstegningen, vil vi i fremtiden kunne optimere byggeriet yderligere. Er hele byggemodellen i 3D, vil der være en større sandsynlighed for at de ventilationsanlæg, der er optegnet, beregnet og dokumenteret af ventilationsingeniøren, også kan monteres i bygningen, når montøren står på byggepladsen mandag morgen. Arkitektonisk forspring med 3D Ønsket om at bo godt i sommerlandet har skærpet konkurrencen blandt markedets udbydere af fritidshuse, derfor er en bølge af avancerede 3D CADløsninger lige nu på vej ind over landets tegnestuer. Af Jacob Lange, 9000 Lux Fynske Lilje-Huset, der siden 1970 har sat sit i de danske ferieområder, er et af de mange arkitekthuse, der har taget 3D CAD-løsningen Autodesk Architectural Desktop til sig. Vi oplever en klar arkitektonisk gevinst ved at bruge Architectural Desktop. Det gode er, at vi forventer at kunne skære projekteringstiden på byggesager ned med en trediedel samtidigt med, at vi kan nedbringe antallet af fejl. Det frigør tid, som vi kan bruge på at videreudvikle vores huse, siger Simon Ladegaard, der er direktør i Lilje-Huset. Nødvendigt at skifte Virksomheden har netop introduceret 6. generation fritidshuse, som gennem årene og generationerne er forbedret teknisk såvel som arkitektonisk. Da virksomheden i 1997 stod mellem 4. og 5. generation, besluttede man at ansætte en konstruktør til at indkøre AutoCAD og lægge samtlige modeller over på AutoCADs 2D-platform. Vi producerede dog stadigvæk alt for mange tegninger, helt op til 40 pr. hus, og det var bestemt ikke hensigtsmæssigt. Vi udnyttede heller ikke de mange muligheder i AutoCAD, og hvert hus bestod af fire forskellige repræsentationer, som vi måtte justere individuelt efter kundens ønsker og det aktuelle byggeprojekt. Det var næsten uundgåeligt, at der fra tid til anden opstod fejl, og derfor var det nødvendigt at skifte til en mere effektiv 3D-platform, som også kunne give vores arbejdsgange et løft, siger Henrik Kjeldsen, der har været ankermand på implementeringen af Architectural Desktop. Afløbet flytter med I dag udarbejder Lilje-Husets arkitekter og konstruktører alle nye tegninger i 3D. Lilje- > bips 3 / 2004 31

At kunne fjerne taget og vise kunden indretning af en bolig, er blot én af fordelene ved en 3D-model. Husets nye Nordsø-serie består af 15 hustyper, og samtlige komponenter som fx vægge, vinduer, sprosser, døre, køkkenelementer, spabade og sågar møbler er efter godt et mandårs arbejde tegnet op som målfaste 3D-komponenter. Alt er sat i system, og det gør det ekstremt let at genbruge komponenterne og skabe nye hustyper fremover. Rent praktisk opererer Lilje-Huset med en enkelt plantegning i 3D som danner grundlag for fire forskellige repræsentationer, nemlig en fundamentstegning, en bygherretegning, en skelettegning og en elplan. Disse fire repræsentationer bruges dernæst som udgangspunkt for hhv. myndighedsgodkendelse og produktionstegninger til håndværkerne og ligeledes til generering af opstalter for køkken, bad og facader. Samtlige repræsentationer af husene automatisk opdateres, når en tegning ændres. Hvis fx et toilet eller en håndvask flyttes, vil udsparringen for afløbet automatisk blive flyttet på fundamentstegningen. Dermed får Lilje-Huset en række arbejdsgange forærende, hvilket betyder mindre arbejde for tegnestuen og mindre risiko for fejl. Vi står lige pludselig med nogle helt fantastiske 3D-modeller, som vi kan vende og dreje og kigge ned i. De indeholder en teknisk nøjagtig gengivelse af det færdige hus, og samtidigt har vi mulighed for at præsentere de traditionelle 2D-facadetegninger i fotorealistiske 3Dudgaver. Det gør også, at vi i de tilfælde, hvor kunden har ønsket meget specielle ændringer på husene, undgår at stå med et hus i 1:1, som måske er tænkt forkert. Det bliver både vi og vores kunder mest tilfredse med, da et hus jo helst skal være arkitektonisk langtidsholdbart, siger Simon Ladegaard. CAD-support som klippekort Lilje-Huset har siden den første implementering af AutoCAD i 1997 samarbejdet med CAD-huset Athena Just R om alt, hvad der har haft med CAD-platformen at gøre. Og det er den samme CAD-konsulent, der har fulgt dem hele vejen gennem forløbet. Lilje-Husets ledelse og konstruktører har helt fra starten været kvalitetsbevidste og vidst, hvor de ville hen med virksomhedens CAD-platform. Vi har fungeret som en slags mentor på sidelinien og været involveret i den løbende uddannelse. Det har meget handlet om at lægge en realiserbar plan for de forskellige faser af implementeringen, og hver gang brugerne er nået i mål med ét delprojekt, har vi sørget for at føre dem naturligt videre til det næste delprojekt. Selvom det til tider har været en stor mundfuld for den enkelte bruger, er de på kun et år blevet fantastisk dygtige rent CAD-teknisk, siger Mogens Braa fra Athena Just R. Hele implementerings- og uddannelsesforløbet er afviklet efter vores klippekort-ordning, hvor vi har fokuseret på at uddanne én bruger ad gangen, så belastningen på tegnestuen har været så lille som mulig. Det har været langt mere effektivt end at sende tre mand på skolebænken på samme tid, siger Mogens Braa. Lilje-Husets høje tekniske niveau er blevet et af virksomhedens kendetegn. Konstruktørerne er ofte et skridt foran med hensyn til normer og anvisninger i byggebranchen, og materialevalget er ikke nødvendigvis gængse hyldevarer. Fx er isoleringskonstruktionen i den helt nye Nordsø-serie tredelt en konstruktionsform, Lilje-Huset selv har udviklet. Når vi vælger at gå vores egne veje mht konstruktioner og materialer, er det selvfølgelig ikke kun fordi, vi har den tekniske kompetence til at gøre det. Vi gør det for at skabe nogle bedre og smukkere huse, men det betyder altså til gengæld, at vi må bruge lidt ekstra tid på at lære Architectural Desktop, hvilke komponenter vi har udviklet fra gang til gang, siger Simon Ladegaard. 32 bips 3 / 2004

bips 3 / 2004 33

Elektronisk dokumenthåndtering et must i byggeriet Af Jens Bach-Ivanhoe, NTI CADcenter Mængden af elektroniske data er stærkt stigende år efter år. Det stiller store krav til, hvordan disse data lagres. De fleste firmaer har styr på back-up en, men når det kommer til styring og genfinding af de omfattende elektroniske datamængder, halter det mere. Mange i byggeriet har sikkert en lidt anarkistisk tilgang til, hvordan visse data skal håndteres. Det er en kilde til et enormt ressource-forbrug. Det minder lidt om situationen for 10-15 år siden, hvor der hos mange rådgivere var en kraftig modstand mod CAD. At se bort fra at implementere dokumenthåndtering, svarer til at udskrive en blanco-check på ressourcespild. Modsat vil man opleve, at en investering i et godt dokumenthåndteringsprogram vil være den IT-investering, der vil have den absolut korteste tilbagebetalingstid - uanset, om der er tale om et lille eller et stort firma. 2 store udfordringer I de kommende år vil der i byggeriet være 2 store udfordringer med relation til IT. Den ene udfordring er at få gennemført projekterne under Det Digitale Byggeri. Den anden udfordring, som hører sammen med den første, er at implementere elektronisk dokumenthåndtering. Alle, der arbejder med computersystemer, kender til problemer med at styre dokumentmængden. I mange situationer spørger man sig selv: Hvor skal jeg gemme mit dokument? Hvordan holdes der styr på korrespondance via e-mails? Hvordan finder jeg mine egne og specielt andres dokumenter? Hvordan holder jeg styr på flere revisioner af det samme dokument? Hvor indgår tegningen som XREF? Hvorfor kan jeg ikke vedligeholde mine kundedata ét sted? Har jeg nu husket at frigive mine dokumenter efter godkendelse? Det er vigtigt, at man ikke kun får styr på tegningsdelen, men også alle øvrige dokument-typer, som indgår i firmaets data. Det kan være data fra Word, Excel, Outlook og CAD-programmerne. Mdoc holder styr på oplysninger og dokumenter Et af de redskaber, som kan gøre dokumentstyringen betydeligt lettere og mere effektiv, er programmet Mdoc. Mdoc er et danskudviklet dokumenthåndteringssystem, som gennem de seneste år har erobret en stigende del af markedet. Programmets styrke er, at det er ekstremt fleksibelt og på samme tid uhyre brugervenligt. En repræsentant for en af landets store bygningsejere, Per Crüger fra TDC Service IT, beskriver programmet på denne måde: Mdoc har gennem snart 10 år været TDC s system til enkelt og sikkert at holde styr på Ejendomsadministrationens omkring 30.000 CAD-tegninger. Via Autodesk Architectural Desktop holdes 3.500 etageplaner med lokalepolygoner løbende ajour og kopieres ved godkendelse automatisk via Mdoc-Offentlig til generel anvendelse i koncernen og til specifik anvendelse i og integration med TDC s forvaltning, drift og vedligeholdelsessystem Plania. Systemkombinationen ADT-Mdoc-Plania er fuldt implementeret og fungerer godt i det daglige arbejde. Mdoc s fleksibilitet, brugervenlighed og stabilitet er en vigtig brik heri. Mdoc gør det således let at holde styr på oplysninger og dokumenter, fordi programmet skaber overblik over dokumenternes identitet, navn, placering, version m.v. På den måde sikrer Mdoc en videndeling i organisationen, så også gamle dokumenter evt. fra tidligere medarbejdere bliver umiddelbart tilgængelige. AutoCAD/Architectural Desktop Mdoc er ikke kun til håndtering af tegnedata. Faktisk anvendes programmet af mange firmaer, som ikke 34 bips 3 / 2004

arbejder med CAD. Der er dog nogle funktionaliteter i Mdoc, som gør, at programmet er meget overbevisende i relation til byggeriets parter. Specielt integrationen op mod AutoCAD, AutoCAD LT og Autodesk Architectural Desktop er overbevisende. Alle standard Mdoc-funktioner kan anvendes i forbindelse med DWG filer. Man kan således direkte overføre informationer mellem Mdoc og CAD-programmet. Det kan f. eks. være oplysningerne i tegningshovedet. Alle referencer (xref) gemmes automatisk i Mdoc. Det bevirker, at man umiddelbart kan se hvilke referencer, der evt. er i en fil og om filen indgår som reference i andre filer. Fremragende viewer Mdoc 9.0 leveres med vieweren AutoVue 2D prof. fra Cimmetry Systems, som er den ubestridt bedste viewer på markedet. En meget anvendelig funktion i vieweren, er muligheden for at sammenligne 2 tegningsfiler og få vist forskellen mellem de 2 tegninger i et tredje billede. Det har specielt relevans i forbindelse med sammenligning af 2 revisioner af en tegning. Vieweren gør det også muligt at se en mængde - over 400 - andre filformater. Også til ikke grafiske data Mdoc tager hånd om alle former for data. Det vil i praksis, mange steder, sige data fra Microsoft-produkter som Word, Excel og Outlook. Det er ligeledes muligt at lave link mellem Mdoc og de forskellige administrative systemer som f. eks. Navision eller SAP. Det bevirker, at alle data vedrørende en byggesag (tegninger, e-mails, referater etc.) kan gemmes ét sted, og dermed på en enkel måde være tilgængelig for alle relevante parter. Man kan læse mere om Mdoc på www.mdoc.dk eller kontakte producenten NTI CADcenter A/S på telefon 70 10 14 00. bips 3 / 2004 35

Postbesørget blad 0900 KHC 36 bips 3 / 2004