Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Transkript

1 Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008

2 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl og mangler i byggeriet ca. 12 mia. kr. om året (SBi 2004). Ca. 60 pct. af fejl og mangler skyldes svagheder knyttet til kommunikation og samarbejde (DTU 2004) Estimeret årligt velfærdstab 7,2 mia. kr. om året

3 Identifikation af status for IKT implementering i byggesektoren Rådgivere Intensiteten i dataudvekslingen mellem byggeriets parter Rådgivere Forhandlere Ikke aktuel Relativ lav Lav Lav Ikke aktuel Ikke aktuel Relativt stor Relativt lav Lav Relativt høj Ikke aktuel Bygherrer/Ejendomsforv. Hovedentreprenører Fagentreprenører/Håndværkere Producenter Bygherrer/ejendomsforvaltere Entreprenører Ikke aktuel Lav Relativt lav Relativ lav Fagentreprenører/Håndværkere Lav Relativt lav Relativt lav Producenter Ikke aktuel Middel Forhandlere Ikke aktuel Danske Byggevirksomheder benytter ikke IKT til ekstern kommunikation mellem virksomhederne

4 Hvorledes kan IKT implementeres? Statslige bygherrer stiller krav til tværgående IKTanvendelse i byggeriet (forandring gennem efterspørgsel). Byggeprogram Analyser Projektforslag Designkæde Forsyningskæde Udførelsesforslag råstoffer produktion Distribution Udførelse/ konstruktion Bygning Forvaltning

5 DDB: De ti bygherrekrav 1) Obligatorisk brug af projektweb 2) Krav til projektweb-løsningen 3) Tegninger i A3 4) 3D modeller i konkurrencer 5) BIM modeller i projektering 6) Beskrivende mængdefortegnelse / standardisering af udbudsmateriale 7) Digitalt udbud, tilbud og licitation 8) Digital aflevering af driftsdata 9) Digital aflevering, dokumenter og model 10) Digital aflevering, fremgangsmåde Projektweb Bygningsmodeller Digitalt udbud Digital aflevering

6 DDB har bragt Danmark i den digitale førertrøje, eller har det? Danmark er først med indførelse af obligatoriske krav til anvendelse af IKT i byggeri, men Udbredelse går langsommere end forventet Travlhed i byggeriet Lav omstillingsparathed i branchen De statslige bygherrer har holdt igen = Mangel på gode eksempler = Manglende kendskab til (fordelene ved) DDB

7 Nyt momentum i Det Digitale Byggeri Renovering, om- og tilbygning omfattet af bekendtgørelsen pr. 1. januar UBST planlægger at gennemføre 50 renoveringsprojekter SES har i øjeblikket 15 opgaver, der skal gennemføres efter principperne i DDB, herunder 2 sager på over 40 mio. kr. Principperne i DDB anvendes af flere og flere kommunale og private bygherrer men, DDB har fortsat brug for fødselshjælp

8 Hvad gør EBST så for at forankre og udbrede DDB? Tærskelværdier for anvendelse af 3D Bygningsmodeller sættes ned til 20 mio. kr. Byggepolitisk Handlingsplan: De digitale bygherrekrav udbredes til alment byggeri fra 1. januar 2009 Initiativet drøftes med kommuner og regioner International aftale om støtte til IFC-formatet for dataudveksling

9 Tekniske udfordringer Visse værktøjer mangler eller fungerer ikke optimalt: Manglende fælles opmålingsregler: Krav 6 om brug af beskrivende mængdefortegnelse i udbudsprojekter træder først i kraft 1. januar Dansk Byggeklassifikation er blevet kritiseret for at være mangelfuld: bips er efter aftale med EBST i færd med at udvikle en DBK-XML bips videreudvikler DBK-værktøjet kontinuerligt

10 EBST vil fortsat spille rolle, men det er branchen selv, der bærer det primære ansvar Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri: udvikler læringsmateriale og værktøjer yder støttevirksomhed koordinerer og synliggør ny viden, erfaringer, behov og ressourcer indenfor Det Digitale Byggeri. Yderligere info om DDB på

11