Maurernes arv gennem Marokko og Andalusien



Relaterede dokumenter
Andalusien - Sydspanske klassikere

Foreløbigt program til Historiske Huses studietur til Andalusien, oktober 2018

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

RUNDREJSE SPANIEN DET KLASSISKE SPANIEN!

I maurernes fodspor Tag med Politiken Plus på en fantastisk kulturrejse gennem det sydlige Spanien og Marokko

10 dages rundrejse til Marokkos kongebyer Marrakech - Casablanca - Rabat - Meknes - Fes - Marrakech marts 2015

Costa del Sol -Langtidsferie

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

RUNDREJSE SPANIEN OG PORTUGAL DEN IBERISKE HALVØ

Andalusien. Af Dorit Andersen

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Ukraine 6 dage / 5 nætter

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Kunstneren Pablo Picasso voksede op i Málaga. Selv om det er nærved 100 år siden, hylder byen ham stadig som den store kunstner, han var.

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

REPORTAGE. Linet på farmen

Ta med til skønne Rumænien landet med et utal af attraktioner

8 dages cykelferie i Cuba

DRØMMEN OM PARADISET RUNDREJSE I ANDALUSIEN marts 2014

ANDALUSIEN april 2016 DRØMMEN OM PARADISET

RUNDREJSE I ANDALUSIEN marts 2015 DRØMMEN OM PARADISET

REJSEBREV 8. FORÅR 2013.

Marokko. Marrakech og de nordlige byer

Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

Opgaver til lille Strids fortælling

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

ANDALUSIENS BETAGENDE SKATKAMMER

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Tyrkiet. Scanbird ApS Kultur & Fugle Istanbul & Bursa. med Politiken Plus september 2015

Langtidsferie i Andalusien med Málaga, Mijas og Ronda. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rådhuspladsens historie

Schweiz - fra sin smukkeste side

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Postillion Hotel Dordrecht

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Marokko. -8-dages grupperejse i kasbaer & kongebyer

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Mellemøsten før Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Produkter og beskrivelser.

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Doubletree by Hilton Krakow Tag på wellnesshotel i den spændende storby Krakow.

Ad Kongevejen til Marrakech

Fredagsnyt d. 27. maj. 2016

Det eventyrlige Andalusien

Krydstogt til Emiraterne og Oman - med dansk rejseleder, 8 dage

Mit Danmark. Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Luksusferie på Zanzibar

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Sommer tur til Budapest

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Andalusien et spansk eventyr. 9-dages rundrejse

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014

Stockholm - Storby og skærgård

Prag - André Rieu. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

PÅSKEREJSE TIL MAROKKO

Eventuel framelding: Ved eventuel framelding er depositum tabt.

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA TALLET KALMARUNIONEN

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

til refugium Fra kirke

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Coín Malaga Provinsen

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

SSFs tur til Bornholm

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

REJSEBREV 12. FORÅR 2013.

Ruinkursus i Pula Kroatien d.1-4. Oktober 2009

Rejsebrev fra Changzhou, Kina juni 2014

Syditalien med Klub Nordjyske

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

LYSREJSE ISRAEL 2016

Etableret med passion og ambition af en ung kok en aprilsdag i 1991

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Costa del Sol -Langtidsferie

Stockholm - Storby og skærgård

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

I Caminoens fodspor 2015

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Route 66 i autocamper

Flodkrydstogt på Douro i Portugal

Fiskeren og hans kone

Med Oasen på tur i veterantoget Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Ferietur til Dresden Dag for dag

Hotel Bursztynowy Palac

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Transkript:

Maurernes arv gennem Marokko og Andalusien Dagsprogram Dag 1: Kbh. Marrakesh. Byrundtur med medinaen, souken, Ben Youssef-koranskolen, Marrakesh museum, Kotoubia-minareten og Djemaa el Fna-torvet. Velkomstmiddag Marrakesh er en af Marokkos gamle kongebyer, de tre andre er Rabat, Fez og Meknes. Byen blev grundlagt i midten af 1000-tallet under Almoravide-dynastiet og udviklede sig til at blive den vigtigste by i det sydlige Marokko. Almoraviderne var berbere, og Marrakesh blev samlingspunktet for de mange berberstammer fra Atlasbjergene. Det var her, berberdynastierne konsoliderede deres magt, og hvorfra det vestlige Afrikas karavaneruter blev kontrolleret. I byens marked blev der solgt slaver, guld og elfenben, der ankom med karavanerne fra Timbuktu. Marrakesh gyldne tid kom i 1100-tallet, da et nyt berberdynasti, Almohaderne, havde taget kontrollen over byen. Det var under Almohaderne, at de første store paladser blev bygget, og også Koutobiaen og moskéen blev bygget i denne periode. Både Almoraviderne og Almohaderne kontrollerede Andalusien, og det var under Almohaderne, at Giraldaen i Sevilla blev bygget. Marrakesh er i dag delt i to dele; den gamle by med medinaen, og den nye bydel der blev anlagt af franskmændene i 1900-tallet. I medinaen med de mange souker frister velduftende krydderier og marokkansk kunsthåndværk, blandt andet læderprodukter, kobbervarer og smukke berbertæpper. Også her arbejder kunsthåndværkerne efter oldgamle metoder, og det er fascinerende at følge deres arbejde i de små, lokale værksteder. Vi kommer også forbi Koutobia-minareten, der, udover at være Marrakesh vartegn, også er det direkte forlæg for Giraldaen i Sevilla. Midt i medinaen ligger Ben Youssef-koranskolen fra 1500-tallet, der var en Afrikas største skoler, da den blev bygget, og Marrakesh museum. Den centrale plads Djemaa el Fna er byens nerve. Om dagen er torvet fyldt med alt fra boder med friskpresset juice til frygtløse slangetæmmere, mens der om aftenen optræder fantasifulde historiefortællere, magiske tryllekunstnere, gøglere og dansere. Nærved er der også velduftende madboder. Dagen rundes af med en fælles middag på en god marokkansk restaurant. Dag 2: Marrakesh. Byrundtur med saadiske grave, Bahia-paladset, Badi-paladset og Menara-haven. Tid på egen hånd Den gamle kasba i Marrakesh indeholder de berømte saadiske grave, som stammer fra tiden under sultan Ahmad I al-mansur I i 1500-tallet. De overdådigt udsmykkede og smukt forarbejdede grave blev først opdageti 1917 og har siden været en af Marrakesh store attraktioner. I kasbaen ligger Badi-paladset. Paladset er i dag en ruin, men en fantastisk en slagsen. Paladset stammer fra slutningen af 1500-tallet og blev bygget af sultanen Ahmed el Mansour. Hvad vi ser i dag er resterne af pavilloner, sunkne haver og muren omkring paladset. Et eksempel på den rigdom, der fandtes i Marrakesh.

Foran paladset ligger en af byens hyggelige pladser, hvor caféerne serverer mynte. Mellem kasbaen og medinaen ligger Mellahen, den gamle jødiske bydel. Arkitekturen her er anderledes end i medinaen, da der blev bygget altaner mod gaden, hvilket man ikke ser i traditionel, marokkansk arkitektur. På grænsen mellem mellahen og medinaen ligger Bahia-paladset, som blev bygget sidst i 1800-tallet. Det ligger smukt omkranset af velduftende blomsterhaver. Uden for bymurene anlagde sultanerne flere pragthaver. Vi tager til Menara-parken. Smukt placeret i parken ligger en stor pool, og længere ude i horisonten troner de høje Atlasbjerge. Resten af dagen er til fri disposition, og det kan anbefales at gå en tur i medinaens souker eller besøge Majorelle-haven i den nye bydel. Haven var ejet af Yves Saint Laurent, og ved hans død i 2008 blev hans aske strøet ud i haven. Dag 3: Marrakesh Casablanca Rabat. Byrundtur i Casablanca med Mohammed V-torvet, Hassan IImoskéen og koloniarkitektur. Kasbaen i Rabat Efter morgenmaden forlader vi den røde by og kører mod Atlanterhavet til Casablanca. Kystbyen, som Humphrey Bogart og Ingrid Bergman sikrede et evigt skær af romantik, er Marokkos økonomiske og kulturelle centrum og landets mest moderne by. Casablanca er på blot 150 år vokset fra at huse et par tusinde indbyggere til knap fire millioner godt hjulpet på vej af franskmændene, da Marokko var fransk protektorat i første halvdel af 1900-tallet. Casablancas art déco-bygninger er et fantastisk eksempel på fransk kolonial arkitektur. Vi ser også byens store prestigeprojekter: Mohamed V-torvet og Hassan II-moskéen. Den 210 meter høje minaret, som står lige ud til Atlanterhavet, er verdens højeste, og med plads til 25.000 bedende indenfor og yderligere 80.000 udenfor, er moskéen blandt verdens største. Hassan II-moskéen skulle have været klar til indvielse på kong Hassan II s 60-års fødselsdag i 1989, men byggeriet blev først færdigt i 1993. Moskéen er inspireret af den ældgamle klippemoské i Jerusalem, men har også moderne særpræg. Fx peger en laserstråle i toppen af minareten om aftenen mod Mekka, og ved helt særlige lejligheder bliver det automatiserede tag skudt til side, så man kan bede under åben himmel. Inde i den kolossale moské er det blandt andet bedehallens størrelse og den detaljerede udsmykning og træskærerarbejdet, der imponerer. Fra Casablanca kører vi langs havet til Marokkos hovedstad Rabat. Ved ankomsten går vi en tur i Rabats charmerende medina, som er på UNESCO s verdensarvsliste. Medinaen blev grundlagt af mauriske flygtninge fra Badajoz i Spanien, og står stort set urørt. Her kan du gå på opdagelse i de snævre gyder og gøre en god handel med for eksempel træskærerarbejde, lædersko eller berbertæpper, som fremstilles af berberstammer i det nordlige Afrika. Dag 4: Medinaen, Hassan-tårnet, Mohammed V s mausoleum og Chellahen i Rabat. Bou Inania-skolen, Moulay Ismails mausoleum og kongelige stalde i Meknes. Videre til Fez I 1146 udbyggede Almohaderne Rabats forsvarsværker og brugte byen som udgangspunkt for deres felttog i Spanien. Almohaderne flyttede deres hovedstad fra Marrakesh til Rabat og igangsatte flere store bygningsværker, som vi skal stifte bekendtskab med. Vi starter dagen med at gå en tur i den spændende kasba, der tidligere husede paladset og byens garnison. I det gamle paladsområde ligger den andalusiske have, der er anlagt efter andalusisk princip, som vi senere kommer til at se i Alhambra.

Fra kasbaen kører vi gennem den nye bydel og op til Mohamad V s mausoleum og Hassan-tårnet; en minaret fra 1100-tallet, som troner majestætisk og alene i landskabet den tilhørende moské blev aldrig færdigbygget. Lidt derfra ligger en af Marokkos mest spændende ruiner, Chellahen. Chellahen er omgivet af mure og tårne og var det sted, hvor den første by lå. Byen var en romersk handelsby, og i området er der stadig rester af et Jupiter-tempel. I den østlige del af Chellahen ligger byens helligdom. Det var her, at flere dynastiers herskere lod sig begrave. Vi går en tur i området. Fra Rabat kører vi ind i landet til kongebyen Meknes den tredje af kongebyerne. Byen blev grundlagt i slutningen af 1600-tallet af den magtfulde sultan Moulay Ismail, Marokkos modstykke til Louis XIV, og Meknes går da også under navnet det marokkanske Versailles. Moulay Ismail formåede at omskabe den dengang lille provinsby til en spektakulær kongeby med alt, hvad dertil hører af smukke bygningsværker i karakteristisk maurisk-spansk stil. Vi ser Meknes højdepunkter: de kongelige stalde og den imponerende og smukt forarbejdede Bab Mansour-port, som er hovedporten i den 25 kilometer lange bymur, der omkranser byens medina. Desuden ser vi Bou Inania-koranskolen fra 1358 og Moulay Ismails mausoleum. Mausoleet er det eneste muslimske helligsted, som ikke-muslimer kan besøge i Marokko. Vi overnatter i Fez. Dag 5: Fez. Medinaen, souker, kunsthåndværk, Karaouine-moskéen, Nejjarine-fontænen, bydelen Fez el- Jdid Fez blev grundlagt i 789 e. Kr. umiddelbart efter den arabiske invasion af Nordafrika og Spanien. Fez er kendt som Marokkos hovedstad inden for kunsthåndværk, og ikke mindst byens tekstilhåndværkere, træskærere og keramikere er berømte for deres kreative talenter. Langt størstedelen af Marokkos kendte, håndlavede keramik bliver til her i Fez og ofte sidder keramikerne og de andre kunsthåndværkere og arbejder efter gamle, traditionelle arbejdsmetoder, der ikke har mærket meget til moderniseringen. Vi begiver os ind i Fez kæmpestore og livlige medina, hvor ikke færre end 9.000 smalle gader slanger sig ind og ud imellem hinanden i en fascinerende labyrint. Her bliver sanserne konstant bombarderet med lyde, farver og dufte, og vi går på opdagelse blandt smukke, historiske huse, fantastiske fontæner, butikker, souker og majestætiske moskéer, der åbenbarer sig som stille oaser. Inde midt i medinaen gemmer sig et kæmpe farveorgie af store kar fyldt med farve, hvor tekstilerne bliver farvet. Æsler lastet med varer og mennesker trasker tålmodigt af sted i de smalle gader, og visse steder føles det som om, tiden har stået stille i mange hundrede år. Medianen udgøres af flere forskellige kvarterer, og i det andalusiske kvarter, der blev grundlagt af flygtninge fra Córdoba, ligger den store andalusiske moské; den imponerende og smukt dekorerede Karaouine-moské, grundlagt i 859 e. Kr., og hjemsted for Al-Karaouine-universitetet, verdens ældste universitet. Interessant nok grundlagt af en kvinde, Fatima al-fihri. Med på programmet er også Bou Inaniamadrasaen. Den gamle uddannelsesinstitution er bygget i midten af 1300-tallet og har både fungeret som moské og uddannelsesinstitution og været afgørende for at give Fez status som intellektuelt centrum. Bou Inania var den sidste madrasa, mariniderne byggede, og den eneste madrasa (en juridisk skole knyttet til en moské) i Fez med en minaret. Undervejs spiser vi en frokost i en af medinaens marokkanske restauranter.

Vi ser også den berømte fontæne på Nejjarine-torvet, kunstfærdigt udsmykket med mosaik i et fantastisk, geometrisk mønster. Om eftermiddagen kører vi til bydelen Fez Jdid, Det Nye Fez, som dog blev grundlagt i 1276. Vi går en tur gennem denne farverige og livlige bydel, inden vi sidst på eftermiddagen vender tilbage til hotellet. Dag 6 : Fez Chefchauen. Den blå by Chefchauen og Rifbjergene Vi forlader Fez og bevæger os nordpå ind i Rifbjergene. Dagens mål er en af Marokkos smukkeste byer, Chefchauen. Byen ligger for foden af Rifbjergene, og de marokkanske storbyer føles langt væk her. I byen er de fleste huse malet i en smuk, blå farve, og Chefchauens medina er lille og nem at finde rundt i. Vi går en tur rundt i medinaen og får også et indtryk af den nye bydel. Chefchauen er et perfekt sted at slappe af, nyde en kop te eller kaffe. Der er også et par hammamer (traditionelle marokkanske bade) i byen, som er et besøg værd. Spørg rejselederen om hjælp til at booke et hammambesøg. Dag 7: Chefchauen Tetouan Tanger. Byrundtur i spansk- mauriske Tetouan og videre til Tanger. Tangers medina Dagens tur går gennem Rifbjergene mod kysten. På vejen besøger vi byen Tetouan, som ligger dramatisk placeret for foden af bjergkæden. Tetouan blev grundlagt af andalusiske flygtninge i slutningen af 1400- tallet. Fra 1912-1956 var Tetouan hovedstaden i Spansk Marokko, der dækkede hele det nordlige Marokko. Byens lange tilhørsforhold til Andalusien har givet den et stærkt spansk-maurisk særkende. Vi går en tur i den hvidkalkede medina og får et godt indtryk af spansk koloniarkitektur på Mohammed V-avenuen. Fra Tetouan fortsætter vi mod kysten til en af middelhavets mest myteomspundne byer, Tanger. Tanger er en af de store vigtige middelhavsbyer og ligger, hvor to verdenshave og to kontinenter mødes. Byens placering har gennem historien gjort den eftertragtet, og både romere, arabere og europæere har kontrolleret byen, inden den blev overgivet til Marokko i 1956. I første halvdel af det 20. århundrede var Tanger en international by, delt op i adskillelige zoner, som hørte under forskellige lande. Frankrig, Spanien, England, Portugal, Sverige, Holland, Belgien, Italien og USA havde hver deres del af byen. I den internationale periode virkede Tanger som en magnet på kunstnere, flygtninge, folk i eksil, og i det hele taget marginaliserede folk fra hele Europa, der søgte lykken i det meget liberale Tanger. Tendensen fortsatte helt frem til slutningen af 1950 erne, hvor mange amerikanske beatforfattere boede i Tanger. I 1960 erne lod mange europæiske rockmusikere sig inspirere i Tanger, bl.a. tilbragte Rolling Stones lange perioder i byen. På dagens tur i Tanger kommer vi både til den gamle og nye by. Medinaen er Tangers topattraktion, en labyrint af smalle gader, små pladser, caféer alt sammen inden for de gamle portugisiske mure. Vi besøger den mindre plads, Petit Soco, hvor vi tager en kop kaffe eller te. Petit Soco var i den internationale

periode samlingsstedet for mere lyssky aktiviteter i byen; spioner, handel med illegale varer og byens prostituerede holdt til her. I udkanten af medinaen, på grænsen mellem den nye og gamle by, ligger Grand Soco. I den nye bydel kommer vi bl.a. forbi Place de Paris og Boulevard Pasteur, hvor man tydeligt kan fornemme byens tidligere storhedstid. Dag 8: Tanger Tarifa - Cadiz Jerez de la Frontera. Sejllads over Gibraltarstrædet til Tarifa. Byrundtur i Tarifa og Cadiz Efter morgenmaden kører vi ned til Tangers havn og tager færgen over et af verdens vigtigste stræder, Gibraltarstrædet, fra Afrika til Europa. På vejen over strædet kan man mod vest se The Rock klippen i Gibraltar, hvor de muslimske styrker gik i land i 711 og startede deres erobring af den iberiske halvø. Vi ankommer til den lille andalusiske havneby Tarifa, hvis historie også har dybe rødder i det muslimske Al- Andalus. Vi går en lille tur i den smukke by, inden vi kører mod Cadiz. Cadiz er den ældste by i Europa og blev grundlagt af fønikiske købmænd i det 8. århundrede f.kr. Cadiz var under maurisk herredømme op gennem middelalderen, indtil 1262 hvor maurerne blev smidt på porten. Som i andre andalusiske byer er den mauriske arv synlig, specielt i arkitekturen. Columbus satte ud på sin anden og fjerde rejse til Amerika fra havnen i Cadiz, og det var også her, at den spanske handelsflåde havde sin base. I 1700-tallet kom 75% af alle varer fra de spanske kolonier gennem Cadiz, og byen oplevede sin gyldne periode. Økonmien og kulturen blomstrede, og det var i denne periode, at byens prægtige barokbygninger så dagens lys. Cadiz gamle bydel er opdelt i flere kvarterer, og i Barrio del Pópulo ligger byens store barokkatedral. Plaza de Topete er et andet af byens pejlemærker midt på pladsen ligger den store markedshal flankeret af caféer, restauranter og små barer. Der vil være tid på egen hånd i Cadiz historiske kvarter, inden vi kører til Jerez de la Frontera. Dag 9: Jerez de la Frontera Sevilla. Det gamle kvarter i Jerez med fæstningen og katedralen. Sherrysmagning Jerez er indbegrebet af Andalusien; maurisk arv, flamenco, middelalderbykerne og en gammel fæstning midt i byen. Fikspunktet i den gamle bydel er byens fæstning Alcázar, der blev grundlagt i 1100-tallet af Almohaderne. Indenfor findes en smuk, lille moské, der senere, som mange andre moskéer i Spanien, blev omdannet til kirke. Vi ser nærmere på fæstningen, inden vi går videre til byens katedral. Da Jerez blev erobret af de kristne spanierne, blev byens hovedmoské revet ned, og man byggede katedralen på stedet. I den gamle bydel, der ligger i forlængelse af fæstningen, er vejnettet stort set som i middelalderen, og Calle Francos var hovedgaden i det mauriske Jerez. Byen byder på flere smukke pladser, og vi besøger flere af dem på vores byrundtur. Det var i disse kvarterer, at Flamencoen havde sit udspring. Denne andalusiske dans og sang spredte sig fra Jerez til resten af Spanien og senere til hele verden. Jerez er også berømt for sin sherry. Vi besøger en gammel sherrybodega, hører nærmere om sherryens historie og smager selvfølgelig også på drikken. Der vil være tid på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen kører til Sevilla.

Dag 10: Sevilla. Byrundtur med bl.a. katedralen og Giralda-tårnet, Alcazar-paladset, Santa Cruz-kvarteret, guldtårnet og tapas Byen Sevilla er et lille paradis på jord, hvor små hyggelige pladser med palmetræer og tusinde farver blandes med livsglæde og passion. Klokketårnet La Giralda symboliserer byens brogede historie og står i dag som et smukt billede på datidens tolerance; et klokketårn opført i maurisk stil som en hyldest til kristendommen. Her har alle folkeslag været; visigoter, romere og arabere alle har de efterladt sig spor. Det muslimske Sevilla blev det mest magtfulde muslimske kongerige, efter Córdoba-kalifatet gik i opløsning i 1031. Almohaderne byggede en storslået moské på det sted, hvor katedralen står i dag, og gjorde Sevilla til hovedstad for deres store rige. Byen var i 1500-tallet den vigtigste havneby i Spanien, og det var her, skibene fra Den Nye Verden lagde til med deres laster af guld og rigdomme. Alt blev indregistreret ved Torre del Oro, Det Gyldne Tårn, langs Guadalquivirs bredder, mens den kosmopolitiske by blev befolket med handelsfolk, navigatører, kunstnere og poeter. Sevilla blev Spaniens rigeste by, og i dag siges det populært, at Madrid er Spaniens hovedstad, men Sevilla er verdens hovedstad. Det var i denne by, at figurer som Carmen, den mytiske Don José og sågar de to romerske kejsere Trajan og Hadrian blev født. Her fødtes også den spanske kunstner Velazquez, der meget passende fik tilnavnet El Sevillano. Vi starter med en panoramasightseeing i byen og kommer forbi nogle af byens store seværdigheder: operaen, den smukke tyrefægterarena og tobaksfabrikken, hvor Carmen sad og rullede cigarer. I den historiske bydel findes det legendariske jødiske kvarter Barrio Santa Cruz, der er kendt fra operaerne Barberen i Sevilla og ikke mindst Bizets fantastiske Carmen. I det pittoreske kvarter får vi et glimt af det ægte Spanien med små listige gyder, herskabspalæer, gårdspladser med duftende blomster og svalende springvand, hvidkalkede bygninger, tapasbarer og en stemning, der hensætter én til en svunden tidsalder. Katedralen er både verdens tredjestørste kirke og verdens største gotiske kirke. Kirken er en mageløs bygning af uhørte dimensioner, der blandt andet rummer 30 kapeller og et gravmæle for Christoffer Columbus. Her kan du også beskue den enorme, guldbelagte altertavle, der er den mest imponerende af slagsen i hele Spanien. Giraldaen var den tidligere moskés minaret og er stort set identisk med Koutobiaen i Marrakesh. Giraldaen blev omdannet til klokketårn, og de kristne tilføjede de øverste dele af tårnet. Lige ved siden af katedralen ligger byens kongepalads Alcazar. Alcazar har været hjem for kaliffer og konger, grundlagt i 900-tallet for Córdobas guvernør i Sevilla og udbygget af kristne konger. De katolske monarker Ferdinand og Isabella flyttede hoffet hertil, mens de forberedte erobringen af Granada. Indenfor kommer vi forbi den berømte løvegårdhave, kongelige saloner og den smukt anlagte have. Efter besøget i paladset går vi en tur i Sevillas centrum, hvorefter der vil være tid på egen hånd, inden vi om aftenen spiser en fælles middag på en tapasrestaurant i Barrio Santa Cruz.

Dag 11: Sevilla Córdoba Granada. Byrundtur i Córdoba med bl.a. Mezquitaen og det jødiske kvarter. Den mauriske ruinby Medina Azahara Efter morgenmaden kører vi fra Sevilla og ind i landet mod Córdoba. I 711 faldt Córdoba til de muslimske styrker og blev til den islamiske hovedstad på Den Iberiske Halvø. I 756 udråbte Abd ar-rahman I sig til emir og grundlagde Córdoba-kalifatet. Omkring år 1000 var Córdoba en by med en halv million indbyggere. Den største by i Vesteuropa havde moskéer, biblioteker, observatorier og en multikulturel befolkning af kristne, jøder og muslimer. Kalifatet faldt fra hinanden omkring år 1000, da der opstod intern rivalisering, og kalifatet blev splittet ud i mindre, muslimske kongedømmer. Byen blev erobret af Fernando III i 1236 og mistede derefter gradvist indflydelse. Et af de mest imponerende bygningsværker fra maurernes periode finder man her i Córdoba, nemlig moskéen La Mezquita, som er på UNESCO s liste over verdens kulturarv. Den må siges at være et sandt arkitektonisk mesterværk. Da den blev bygget, blev dens størrelse kun overgået af moskéen i Mekka, og når man står midt inde i det spændende rum, kan man ikke undgå at beundre den nærmest endeløse skov af søjler, der udsmykker bygningsværket. Den kaldes også Domkirke-moskéen, da man i 1523 byggede en katolsk domkirke inde i selve moskéen. Det er i sandhed et smukt og sammensat monument over en meget vigtig tid i Andalusiens historie. Udenfor finder man den smukke plads Patio de los Naranjos, Appelsingården, som også er en fryd for øjet. Det fremvækker også en helt særlig stemning i ro og mag at passere de små hvidskurede huse i de snørklede gader. Her fornemmer man tiden, som den har været under maurerne, og det er en fornøjelse at se på de mange patioer og gård, som elegant er udsmykket med blomster. Her finder man også det smukke jødiske kvarter med en af de få tilbageværende synagoger i Spanien. Lidt uden for Córdoba ligger Medina Azahara. I år 936 startede man konstruktionen af det, der skulle blive kalifatets nye hovedstad og symbolet på kalifatets rigdom og styrke. Byen blev raseret af berberstammer omkring 1010, og i dag er mindre end 10 procent af byen udgravet. Det er ikke svært at forestille sig, hvor imponerende paladset har været, når man tænker tilbage på det, vi har set i Marokko. Vi går en tur i ruinområdet og ser blandt andet resterne af kaliffens tronsal. Vi overnatter i Granada. Dag 12: Granada. Alhambra og tid på egen hånd i Granada Granada er en af Spaniens smukkeste byer og stedet, hvor den arabiske og den kristne kultur mødes. Det er også her, at det verdensberømte Alhambra ligger. Det fantastiske Alhambra-palads, som UNESCO har erklæret for verdenskulturarv, er dagens højdepunkt. Alhambra anses for at være et af verdens smukkeste monumenter og er et kompleks af paladser, fæstninger og fyrsteboliger, der ligger majestætisk med de sneklædte Sierra Nevada-bjerge i baggrunden. Alhambra er bygget og udbygget af forskellige arabiske herskere, og måske har det tidligere ørkenfolk dristigt forsøgt at udfordre skønheden i det ventende evige paradis ved at skabe et lignende paradis på jord. De muslimske herskere forsøgte at overgå hinandens byggerier, og hvor end man bevæger sig, er smukt udskåret marmor, rindende vand og smukke paladsbygninger med til at skabe en eventyrstemning. Alhambra er et sted, der hverken i harmoni eller skønhed står tilbage for de hinsides "Himmelske Haver".

Højere oppe på bjerget ligger sultanens sommerslot, Generalife, hvis haver om muligt er endnu skønnere end Alhambras. Høje cypresser viser vejen til det lille slot, hvor appelsintræer, timianbuske, lavendelplanter, roser, laurbær og liljer udsender fortryllende dufte. Heroppe står tiden nærmest stille. Granada blev islams sidste bastion på Den Iberiske Halvø, inden kongeparret Ferdinand og Isabella sendte de sidste arabere ud af landet i 1492. Kort tid efter ændrede kongeparret verdenshistorien, da de sendte Christoffer Colombus på opdagelsesrejse. En færd, der kom til at ændre Spaniens fremtid drastisk. På skråningen over for Alhambra ligger den gamle mauriske bydel Albayzin. De brolagte gader og gamle arabiske huse har stort set stået uændret siden middelalderen. Fra Albayzin er der nogle fantastiske udsigtspunkter mod Alhambra og Sierra Nevada. Det mest berømte er Mirador San Nicolas. I Albayzin findes mange små barer og restauranter, hvor tapas langes over disken i en lind strøm. I den nyere bydel findes Granadas centrum. Der vil være tid på egen hånd i byen, og hvis du har lyst, kan du besøge Capilla Real, det kongelige kapel, hvor dronning Isabella og kong Ferdinand ligger begravet; eller den majestætiske katedral, der er et mesterværk inden for spansk klassicistisk arkitektur. Byen har mange dejlige pladser samt hyggelige butikker, og på det gamle silkemarked finder du alskens varer. Dag 13. Granada Málaga. Byrundtur i Malaga med bla. Picasso-museet. Efter morgenmaden kører vi mod kysten til Málaga H.C. Andersen elskede Málaga, og der står i dag en statue af ham på hovedgaden. Efter sit besøg i byen i 1862 skrev han: I ingen af Spaniens Byer har jeg følt mig så glad, så hyggeligt hjemme som i Málaga; Folkelivet, Naturen, det åbne Hav, hver især så rig og uundværlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg fandt elskværdige Mennesker. Denne søfartsby er en smeltedigel af forskellige folkeslag. Fønikerne kom fra havet og grundlagde Malaca, som de kaldte byen. Herfra sejlede man ud til hele Romerriget med fisk, silke, figner, rosiner og mandler. Senere under det arabiske herredømme blev Málaga forvandlet til en af de mest betydningsfulde byer i regionen. Og da spanierne fandt Amerika, blev byen centrum for handlen mellem kolonierne, og derfor et af Spaniens vigtigste handelscentre. Senere var det tekstil- og jernindustrien, der holdt gang i hjulene, indtil slutningen af det 19. århundrede. Industrien oplevede nedgang, og byen døde hen. Men så gjorde turismen sit indtog og satte Costa del Sol på europakortet. Besøget i Málaga starter med en lille vandretur gennem den fascinerende storby. Vi ser den store markedshal, hvor smukke opsætninger af frisk frugt og grøntsager lokker med deres mangfoldige farver. Her ligger frisk fisk og røber nærheden til det gavmilde Middelhav, og duften af krydderier stimulerer appetitten. Vi kommer frem til det lille hjørnehus på Plaza de la Merced, hvor byens store søn, maleren Pablo Ruiz Picasso, blev født. Her finder vi et lille, men interessant Picasso-museum, hvor både litografier, keramik og andre af Picassos værker kan ses. De små snørklede gader leder os frem til en af byens bedste tapasrestauranter, hvor vintønder og tørrede skinker er en del af udsmykningen. Her har berømtheder fra hele verden smagt på herlighederne. Vi lægger også vejen forbi katedralen og det farverige område omkring markedshallerne. Man kan vælge at køre med

tilbage til hotellet eller blive i byen og spise på en af byens mange gode restauranter eller bare se verden passere forbi på en af de mange caféer. Dag 14: Málaga, dag på egen hånd og fælles afskedsmiddag Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Det kan anbefales at se Alcazaba-fæstningen og ellers bare nyde livet i Málaga. Om aftenen er der fælles middag på en af de lokale restauranter. Dag 15. Hjemrejse Rejsen over to kontinenter, gennem Marokko og Spaniens fælles kulturelle arv er slut, og vi flyver hjem til København.