Bilag 1 Scenarier og virkemidler Bilag 1 er en gennemgang af scenarier og virkemidler til de fem pejlemærker, der fremgår af figur 1. Pejlemærkerne er alle blevet præsenteret og drøftet på Teknik- og Klimaudvalget møder i september og oktober 2018. Forud for en kommende planrevision er der behov for en politisk stillingtagen til retning i forhold til pejlemærkerne. Tema nr. Pejlemærke 1 Central eller decentral indvinding og forsyning 2 Vandforsyningsstruktur 3 Disponering af ressourcen 4 Eksport/import af større vandmængder over kommunegrænsen 5 Vandbehandling (rensning af drikkevand) på de almene vandværker Figur 1 Pejlemærkerne I det følgende præsenteres pejlemærkerne med forslag til scenarier og virkemidler. Det vil fremgå, hvad der er den nuværende praksis på området, og hvordan vandværkerne ser på de forskellige forslag. Sigtet med de forskellige virkemidler er at opretholde og højne forsyningssikkerheden på de almene vandværker i Kolding kommune. Tema 1:Central eller decentral indvinding og forsyning Pejlemærket Central eller decentral indvinding og forsyning består af tre forslag til scenarier og et forslag til virkemiddel. Se figur 2. Figur 2 Scenarier og virkemidler for pejlemærket central eller decentral indvinding og forsyning. Der er oplistet tre forskellige muligheder:
Scenarier Nr. 1: Nuværende praksis Vandindvindingen i Kolding kommune tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur med decentrale almene vandværker og decentral indvinding (mange spredte kildefelter og vandværker). Nr. 2: Vandforsyningen i Kolding kommune består af en decentral indvinding (mange spredte kildepladser) med færre almene vandværker end i dag. Nr. 3: Vandforsyningen i Kolding kommune bliver sammenlagt til få centrale vandforsyninger/selskaber med større muligheder for at nedlægge kildepladser. Scenarie nr. 1 er kommunens nuværende praksis, hvor der er fokus på en decentral vandforsyning (indvinding og anlæg). Ønsker kommunen fortsat en decentral vandforsyning med både spredt indvinding og spredte vandværker skal kommunen støtte op om de mindre vandværker, så de ikke giver op. Ellers glider man automatisk fra scenarie nr. 1 til scenarie nr. 2. Med scenarie nr. 2 opretholdes mange kildepladser, så indvindingen fortsat forbliver spredt. På denne måde sikres ligesom ved scenarie nr. 1 en mere robust indvinding i forhold til forurening. Der vil dog være behov for en informationsindsats (virkemiddel A), der gør de almene vandværker opmærksom på vigtigheden af at bevare en spredt indvinding fx hvis et vandværk nedlægges. Scenarie nr. 2 bør kombineres med nogle retningslinjer i vandforsyningsplanen vedr. sammenlægning af vandværker og bevarelse af kildepladser. Både scenarierne nr. 1 og nr. 2 kan tage udgangspunkt i en opdeling i nøgle- og basisvandværker (se senere). Med scenarie nr. 3 vil få vandværker på sigt komme til at stå for hele indvindingen i kommunen. Indvindingen kan være spredt på flere kildepladser, men forsyningsselskaberne får større mulighed for at nedlægge boringer og vandværker, så påvirkningen af den omgivende natur evt. ikke spredes på samme måde, som ved en decentral indvinding. Både Vandrådet og TREFOR Vand mener, at Kolding Kommune skal bibeholde en decentral vandforsyning (spredt indvinding og vandværker). TREFOR Vand mener, at det afgørende er, om vandkvaliteten er stabil og de nødvendige investeringer i anlæg og grundvandsbeskyttelse foretages. Vandrådet pointerer, at man også i årene fremover vil se færre vandværker end i dag. Det er en naturlig udvikling, da de lovmæssige krav til forsyningssikkerhed betyder, at det bliver for dyrt at drive et vandværk med få forbrugere. Vandrådet finder det ikke hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at kommunen bruger ressourcer på at støtte op om de mindre vandværker. Men fortsat tilsyn og drøftelser med de mindre vandværker for at forklare nødvendigheden af, at der foretages tiltag, kan kun anbefales. TREFOR Vand mener, at kommunen skal støtte op om de mindre vandværker, hvis der er en fremtid for vandværket. TREFOR Vand pointerer endvidere, at en central forsyning stadig skal have en spredt indvinding.
I forbindelse med interviewrunden udtalte et af de mindre vandværker sig om centralisering af vandværkerne. Vandværksformanden bryder sig ikke om, at private folk/investorer skal tjene penge på drikkevand. Det er en generel holdning blandt vandværkskollegaerne. Virkemiddel Virkemiddel A kan kombineres med scenarie nr. 1, 2 og 3. Virkemiddel A: Informationsindsats med opfordring til at have flere spredte kildepladser/boringer af hensyn til forsyningssikkerheden. Kommunen har ikke lovhjemmel til at påbyde de almene vandværker at etablere ekstra boringer og flere kildepladser for at øge forsyningssikkerheden. Med virkemiddel A informerer kommunen de almene vandværker om vigtigheden af at have boringer i forskellige grundvandsmagasiner (forskellige dybder) og om muligt på spredte kildepladser. På denne måde bibeholdes en decentral indvinding. Vandværket bliver dermed mere robust i forhold til grundvandsforureninger med fx pesticider. Ved at sprede indvindingen vil påvirkningen af det omgivende miljø (fx våd natur og vandløb) ligeledes mindskes. Virkemiddel A øger forsyningssikkerheden, men det vil koste noget for flere af vandværkerne at nå dertil. Tema 2: Vandforsyningsstruktur Pejlemærket Vandforsyningsstruktur består af to mulige scenarier. De to scenarier kan begge kombineres med forskellige virkemidler, se figur 3. Figur 3 Scenarier og virkemidler for pejlemærket Vandforsyningsstruktur. Der er forslag om følgende to scenarier:
Scenarier Nr. 1: Nuværende praksis Antal og beliggenhed af vandværker i Kolding kommune tager udgangspunkt i den eksisterende forsyningsstruktur. Så længe vandkvaliteten er i orden afgør det enkelte vandværk selv, hvor længe de ønsker at eksistere. Kommunen vurderer, om der er noget til hindring for foreslåede sammenlægninger. Nr. 2: Den fremtidige vandforsyningsstruktur i Kolding kommune skal fremover baseres på nøgle- og basisvandværker. Kommunen inddeles i områder, der har hvert sit nøglevandværk (eller evt. to). Et nøglevandværk skal kunne forsyne basisvandværkerne inden for det afgrænsede område, hvis basisvandværkerne ikke længere ønsker at eksistere, eller hvis der er behov for en midlertidig forsyning. Et nøglevandværk skal have en høj forsyningssikkerhed - også i forhold til kapacitet. Kriterierne for at være nøgle- og basisvandværk fremgår af bilag 2. Scenarie nr. 1 er kommunens nuværende praksis. Det er yderst sjældent, at kommunen modsætter sig en sammenlægning af to vandværker. Det sker kun, hvis vandkvaliteten på sammenlægningsvandværket ikke opfylder vandkvalitetskravene (kører med en dispensation), hvis der skal indvindes mere fra et område, der allerede er meget påvirket af indvinding, eller hvis den decentrale indvinding ændres markant. I scenarie nr. 2 opdeles vandværkerne i nøgle- og basisvandværker. Nøglevandværker er de vandværker, der vil være grundstenene i en fremtidig forsyningsstruktur. Der vil blive stillet ekstra høje krav til forsyningssikkerheden i forhold til fx kapacitet (ekstra kildeplads og flere boringer til forskellige magasiner), hvis et vandværk ønsker at blive udnævnt til nøglevandværk. Formålet med en ekstra høj forsyningssikkerhed på nøglevandværkerne er at sikre, at basisvandværkerne kan nødforsynes derfra eller helt overtages, hvis de ikke længere ønsker at eksistere. Ved at have flere kildepladser og/eller boringer til forskellige grundvandsmagasiner spredes indvindingen, og vandværket bliver mere robust i forhold til forurening af et grundvandsmagasin. Vandrådet og TREFOR Vand har givet udtryk for, at de ønsker en høj forsyningssikkerhed. De ønsker dog ikke, at det skal ske ved en opdeling i nøgle- og basisvandværker med forskellige krav til forsyningssikkerhed. Dels ser de ikke behovet, og dels mener de, at alle forbrugere skal have adgang til samme sikkerhed og kvalitet. Som forholdene er i dag er det bare ikke tilfældet, da der er stor forskel på forsyningssikkerheden på de forskellige vandværker. TREFOR Vand har ligeledes gjort opmærksom på, at nøglevandværkernes kunder kommer til at betale ekstra for yderligere sikkerhed, så basisvandværker, der i en lang årrække har kørt med lave takster, får mulighed for at blive tilkoblet, når der fx ikke er økonomi til vedligehold længere. Vandrådet mener i stedet, at kommunen skal tage fat i de vandværker, hvor forsyningssikkerheden ikke er i orden, i stedet for at brede tiltag ud over alle vandværkerne.
Det gør kommunen allerede i dag i det omfang det er muligt indenfor lovens rammer. Men så længe vandkvaliteten er i orden, kan forskellige tiltag ikke påbydes for at øge forsyningssikkerheden. Scenarie nr. 2 vil kræve, at vandværkerne siger ja til at blive udnævnt til nøglevandværker. Kommunen har ikke lovhjemmel til at påbyde de forskellige tiltag (fx ekstra boringer), der følger med at blive nøglevandværk. En anden udfordring er, at vandværker der i dag indvinder under 200.000 m 3 /år ikke er underlagt vandsektorloven, og de udfordringer, der følger med rent økonomisk og administrativt. Vandrådet har gjort opmærksom på, at disse vandværker derfor ikke ønsker en sammenlægning med andre vandværker, hvis det betyder, at de efterfølgende kommer over en indvinding på 200.000 m 3 /år. Der er i dag 6 vandværker i Kolding Kommune, der har tilladelse og indvinder mere end 200.000 m 3 /år. Der ligger dog p.t. en politisk aftale om, at grænsen sættes op til 800.000 m 3 /år, men det er endnu ikke indskrevet i loven. Virkemidler De to scenarier kan begge realiseres gennem forskellige virkemidler for at fremme målet om en højere forsyningssikkerhed på de almene vandværker heraf anvendes flere allerede i dag. Virkemidler A: Dialog og info B: Statusmøder og -opdatering C: Differentierede tilsyn D: Offentlige tilsynsrapporter E: Politisk dialog med de enkelte vandværker Dialog og statusopdateringer (A og B) er kommunens nuværende praksis. Kommunen har en løbende dialog med vandværkerne om forsyningssikkerheden fx i forbindelse med tilsyn. Derudover kontaktes vandværkerne halvårligt i forhold til en status for indsatser målrettet forsyningssikkerhed. Denne del har ophæng i indsatsplanerne, og blev besluttet på Miljøudvalgets møde den 9. januar 2017 i forbindelse med vedtagelse af disse. Det kan overvejes, om frekvensen for statusopdateringer for indsatser målrettet forsyningssikkerhed ikke burde nedsættes til en gang årligt. Det er et omfattende administrativt arbejde, og det er minimalt, hvad der sker på et vandværk i løbet af et halvt år. Informationsmøder (A) med nye bestyrelsesmedlemmer er ligeledes et muligt virkemiddel. Formålet med møderne er at informere dem om, hvilke forventninger, der er til nye bestyrelsesmedlemmer, sætte dem ind i deres rolle i forhold til forsyningssikkerhed (evt. nøgle- og basisvandværker), og gøre dem opmærksom på, hvordan de kan bruge kommunen. Informationsmøderne tages udelukkende i anvendelse ved væsentlige udskiftninger i bestyrelserne, da det vil være ressourcekrævende. I forbindelse med interviewrunden har en stor del af vandværkerne gjort opmærksom på, at lovgivning og nye regler er en stor udfordring, der fylder meget, og som skræmmer nye bestyrelsesmedlemmer væk. Informationsmøderne var derfor ligeledes tænkt til at omfatte denne del. Vandrådet mener dog ikke, at der er behov for dette tilbud i forhold til lovgivning, da Danske Vandværker har flere fine tilbud, som vandværkerne kan benytte sig af. Kommunen har derfor valgt at tage lovgivningsdelen ud af forslaget til virkemiddel. En administrativ møderække (B) med kommunen er ligeledes et muligt virkemiddel. Det kan være et alternativ til hyppigere tilsyn. Se senere. Her møder vandværket op til en møderække om drøftelse af forsyningssikkerhed og/eller vandkvalitet ved kommunen.
Differentieret tilsyn (C) med de almene vandværker er ligeledes et muligt virkemiddel. I dag gennemfører Kolding Kommune teknisk hygiejnisk tilsyn på alle vandværker hvert andet år jf. administrationspraksis. Med differentierede tilsyn vil kommunen fremover vurdere, hvor ofte det enkelte vandværk har behov for et tilsyn. Der bliver dermed forskelsbehandling vandværkerne imellem og mere fokus på vandværker med udfordringer. Formålet med differentierede tilsyn og en administrativ møderække er at give udvalgte vandværker en skærpet opmærksomhed på deres udfordringer, behov for renovering, beredskabsplan eller andre tiltag. Her og nu kan en renovering give dyrere vand, men det vil på sigt udlignes. Både hyppigere tilsyn og en møderække kan give vandværkerne mulighed for at overveje, hvorvidt de bør fortsætte, eller i stedet tilsluttes et nabovandværk med højere forsyningssikkerhed, da udbedringer kan blive for dyre i forhold til antallet af forbrugere. Det forventes, at hyppigere tilsyn og en administrativ møderække vil være mere ressourcekrævende for kommunen, men det kan delvis udlignes, hvis frekvensen sættes ned for de vandværker, der kører uproblematisk. Vandrådet mener, at det udelukkende er antallet af vandprøver (afhængig af værkets udpumpning jf. lovgivningen), der skal differentieres i forhold til og ikke antallet af tilsyn. Når vandprøverne overholder gældende krav, har forbrugerne sikkerhed for, at vandet er i orden. TREFOR Vand mener derimod, at differentieret tilsyn er en god ide. Vandværker med udfordringer bør modtage skærpet tilsyn, og vandværker med forsyningssikkerheden i orden bør modtage færre tilsyn. Det vil være en fornuftig brug af kommunens ressourcer. Vandrådet og TREFOR Vand er dog begge enige om, at der bør afsættes flere ressourcer til både vejledning og tilsyn på vandværkerne. Offentlige tilsynsrapporter (D) er ligeledes et muligt virkemiddel. Det kan fx ske ved at præsentere et vandværks tilsynsrapport på kommunens hjemmeside. I dag afgør vandværket selv, om de ønsker at offentliggøre tilsynsrapporten på egen hjemmeside. En tilsynsrapport indeholder bl.a. oplysninger om, hvad kommunen mener, at vandværket bør udbedre. Det er dog ikke altid at disse opfordringer efterkommes. Formålet med at offentliggøre rapporten er, at vandværkets forbrugere får mulighed for at se, hvilken forsyningssikkerhed deres vandværk har. En tilsynsrapport er dog forholdsvis teknisk, og vil dermed være svær at forstå for mange. Det må forventes, at nogle vandværker vil føle sig hængt ud med en offentlig tilgængelig tilsynsrapport, der peger på deres udfordringer. Vandrådet mener, at kommunen kan opfordre vandværkerne til at lægge tilsynsrapporten på deres hjemmeside, mens TREFOR Vand mener, at åbenhed og en skærpet stil er godt. Politisk dialog med de enkelte vandværker (E) er ligeledes et muligt virkemiddel. Dialogen med vandværkerne kan foregå via et politisk rejsehold. Det politiske rejsehold indgår i en direkte dialog med vandværkerne. Formålet er at presse yderligere på, for at højne forsyningssikkerheden på de konkrete vandværker, der har udfordringer - og evt. i sidste instans at få nedlagt de vandværker, der er i en meget dårlig stand, og som ikke ønsker at bruge penge (eller har pengene at bruge) på udbedringer for at øge forsyningssikkerheden. Et besøg af et politisk rejsehold vil give en større offentlig bevågenhed og synliggøre, hvilke vandværker der har brug for et løft. Det fører antageligt til mere vedligehold og kan evt. få nye folk til at gå ind i bestyrelsen, hvilket interviewrunden med vandværkerne ligeledes pegede på som en udfordring. Vandrådet og TREFOR Vand ser det politiske rejsehold som en mulighed, der er velkommen.
Tema 3: Disponering af ressourcen Pejlemærket Disponering af ressourcen består af fire mulige scenarier, se figur 4. Figur 4 Scenarier for pejlemærke Disponering af ressourcen. Scenarierne nr. 1 til 4 omfatter udelukkende almene vandværker og industriboringer. Der gælder andre retningslinjer for markvandingsboringer. Der tages højde for den forventede byudvikling i det pågældende forsyningsområde. Ligesom indvindingens påvirkning af det omgivende miljø vil være udslagsgivende for, hvorvidt den maksimale indvindingsmængde kan tildeles. Der er forslag om følgende fire scenarier:
Scenarier 1. Nuværende praksis Ved fornyelse af indvindingstilladelser tildeles der maksimalt en vandmængde svarende til et gennemsnit af de seneste tre års forbrug. Almene vandværker tildeles yderligere 20 % (alternativt 25%)*, mens industriindvindinger vurderes individuelt. 2. Ved fornyelse af indvindingstilladelser tildeles der maksimalt en vandmængde svarende til et gennemsnit af de seneste tre års forbrug tillagt yderligere 10 % for alle anlægstyper. 3. Ved fornyelse af indvindingstilladelser gradueres den tildelte vandmængde i forhold til anlægstype og behov. Den ansøgte vandmængde forsøges imødekommet, hvis det er muligt. Erhvervsindvindere tildeles som udgangspunkt et gennemsnit af de seneste tre års forbrug tillagt 10 %. Almene vandværker tildeles som udgangspunkt et gennemsnit af de seneste tre års forbrug tillagt 25 %. Der er mulighed for at opnå en større vandmængde, hvis en risikovurdering viser, at der fortsat er en stor restressource i området, der kan indvindes uden påvirkning af det omgivende miljø. Risikovurderingen udarbejdes for ansøgers regning. 4. Ved fornyelse af indvindingstilladelser tildeles der en vandmængde svarende til et gennemsnit af de seneste tre års forbrug. Industri tillægges yderligere 10%, basisvandværker tillægges yderligere 25 %, og nøglevandværker vurderes særskilt. Der kan være behov for en risikovurdering, der viser, at der fortsat er en stor restressource i området, der kan indvindes uden påvirkning af det omgivende miljø. Risikovurderingen udarbejdes for ansøgers regning. * Retningslinjen i den eksisterende vandforsyningsplan hedder 20 %, mens TREFOR Vand arbejder med 25 % i deres langsigtede strategier. Scenarie nr. 1 er kommunens nuværende praksis. Der tildeles yderligere 20 % vand, så der stadig er plads til nye forbrugere. Med 20 % lægges der ikke beslag på unødvendigt store vandmængder, som måske aldrig vil blive taget i anvendelse. Der er vandværker, som har efterspurgt et højere loft i deres indvindingstilladelser end scenarie nr. 1 giver mulighed for. Ved scenarie nr. 2 tildeles yderligere 10 % vand til både almene vandværker og erhverv. Der lægges dermed kun beslag på meget lidt ekstra vand i forhold til det faktiske forbrug på ansøgningstidspunktet, og der er bedre plads til nye forbrugere. 10 % er dog en meget lille margin at arbejde med for de almene vandværker i forhold til fremtidige investeringer.
Scenarie nr. 3 graduerer tildelingen af vandmængder, hvor ansøgers ønsker forsøges imødekommet. Ansøger skal dog for egen regning udarbejde en risikovurdering, der dokumenterer, at påvirkningen af det omgivende miljø ikke er for stor, og at der er en stor restressource tilbage i området. Spørgsmålet om større loft i indvindingstilladelserne er bragt på bane af TREFOR Vand. Scenarie nr. 3 tilgodeser store vandselskabers ønske om et stort loft i forhold til eventuelle nye storforbrugere. Minusset ved at tilgodese disse ønsker er, at det er svært at forudsige, hvor meget vand (restressourcen), der bliver behov for i et specifikt område. Derudover lægges der beslag på vand, der måske aldrig bliver behov for, så der evt. ikke bliver plads til andre nye storforbrugere, der ønsker egen indvindingsboring. Vandet kan ikke tildeles to gange. Scenarie nr. 3 vil betyde, at der bliver forskelsbehandling vandværkerne og industrien imellem. Scenarie nr. 4 skelner mellem basis- og nøglevandværker. Er man et nøglevandværk kan man få tildelt en væsentlig større vandmængde end et basisvandværk, da et Nøglevandværk skal kunne forsyne basisvandværkerne enten midlertidigt eller permanent. Dette scenarie tilgodeser derfor specielt de store vandværker. Der er ligeledes plads til at tage industrivirksomheder på ledningsnettet. Scenarie nr. 4 giver de samme udfordringer som scenarie nr. 3. Både scenarie nr. 3 og nr. 4 tilgodeser TREFOR Vands ønsker om ekstra robusthed i forhold til tilladelsens størrelse. Selv foretrækker de scenarie nr. 3. TREFOR Vand mener, at drikkevandsforsyningen er første prioritet, men at den selvfølgelig skal være afbalanceret med samfundets øvrige vandinteresser. Vandrådets kommentarer til ovenstående er, at det skal være muligt for alle vandværker at få den vandmængde de har behov for uanset om de er store eller små (scenarie nr. 3). Det er ok med et differentieret loft. Et loft mellem 25 til 50 % blev nævnt som værende tilstrækkeligt. Vandrådet mente endvidere, at vandforsyning til drikkevandsformål skal have højere prioritet end naturinteresser og andre interesser. På udvalgsmødet d. 12. december 2018 gjorde TREFOR Vand opmærksom på, at der benyttes drikkevand til sprinkling og køling i store erhvervsvirksomheder. Forvaltningen vil derfor i forbindelse med revisionen af den kommende vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan afklare mulighederne for at benytte vand uden drikkevandskvalitet til disse formål. Tema 4: Import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen Pejlemærket Import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen består af tre mulige scenarier, se figur 5.
Figur 5 Scenarier for pejlemærket Import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen. Der er forslag om følgende tre scenarier: 1. Nuværende praksis Scenarier Der må ikke importeres/eksporteres større vandmængder over kommunegrænsen. 2. Nødforsyningsforsikring Import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen kan finde sted som nødforsyning over en begrænset periode indtil anden løsning er fundet. Dog maksimalt for et tidsrum på 2-3 år. 3. Vækstforsikring Import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen kan finde sted som en permanent løsning. I forhold til eksport af større vandmængder, skal en risikovurdering vise, at der fortsat er en tilstrækkelig restressource til at opretholde en lokal forsyningssikkerhed for Kolding Kommunes borgere, at der fortsat er plads til indvinding til industriformål, og at indvindingen kan ske uden påvirkning af det omgivende miljø (både nu og fremadrettet i forhold til restressourcen). Risikovurderingen udarbejdes for ansøgers regning. Scenarie nr. 1 beskriver den nuværende situation. Der er ikke i den eksisterende vandforsyningsplan taget stilling til spørgsmålet om import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen.
Scenarie nr. 2 er en nødforsyningsforsikring der giver mulighed for midlertidig import/eksport af støre vandmængder over kommunegrænsen indtil en anden mere permanent løsning er fundet. Scenarie nr. 3 er en vækstforsikring, der giver mulighed for permanent import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen. Det forudsættes dog, at der skal være en stor restressource i området. Spørgsmålet om import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen er bragt på banen af TREFOR Vand. TREFOR Vand har i dag et forsyningsnet, der binder de forskellige kommuner sammen. Kolding Kommune er en undtagelse, der ligger som en ø. Spørgsmålet er meget relevant lige p.t., hvor Middelfart Kommune har problemer med at finde nok rent drikkevand. Scenarie nr. 1 og 2 kommer dermed på tværs af TREFOR Vands strategi for fremtidig fleksibel og robust vandforsyning. Siger vi nej til at eksportere vand, siger vi også indirekte nej til at importere vand fra andre kommuner, hvis vi kommer i den uheldige situation, at vi ikke kan finde nok rent vand i kommunen. Ved at sige ja til scenarie nr. 3 vil vi dog også være med til at fremme byudvikling og industri (vækst) i nabokommunerne. Det kan være meget svært at forudse, hvor meget vand der bliver behov for fremadrettet i et område og dermed sætte en størrelse på restressourcen. Er restressourcen ikke stor nok, kan det evt. komme til at give problemer i forhold til egen vækst (industri og byudvikling), nye storforbrugere med ønske om egen boring (industri) og fornyelser generelt. Vandrådet mener, at import/eksport af større vandmængder over kommunegrænsen er et politisk anliggende, men de syntes, at det skal være en mulighed. Vandrådet pointerer dog, at eksport ikke må medføre restriktioner i den mængde, der er til rådighed for drikkevandsforsyningen for kommunens borgere hverken på kort eller lang sigt. Vandrådet er endvidere opmærksom på, at de almene vandværker i Kolding Kommune ligeledes kan få brug for vand fra nabokommunernes vandværker. TREFOR Vand ser Trekantområdet (Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart) som et samlet vækstområde i konkurrence med Århus og København. TREFOR Vand vil som forsyningsvirksomhed facilitere og sikre grundlaget for vækst med en robust infrastruktur i hele trekantområdet (forbundet ledningsnet). En forbindelse til de andre kommuner i Trekantområdet vil sikre Kolding kommune adgang til mere vand, dvs. øget forsyningssikkerhed, og TREFOR Vand får bedre mulighed for at fordele vandet i hele Trekantområdet. Tema 5: Vandbehandling på de almene vandværker Pejlemærket Vandbehandling på de almene vandværker består af tre mulige scenarier, se figur 6.
Figur 6 Scenarier for pejlemærket Vandbehandling på de almene vandværker. Der er forslag om følgende tre scenarier: Scenarier 1) Formulering i den eksisterende plan: Vandforsyningen i Kolding Kommune skal baseres på uforurenet grundvand og en simpel vandbehandling i form af iltning og sandfiltrering. De almene vandværker betragtes som en levnedsmiddelvirksomhed. 2) På vej til at blive nuværende praksis: Vandforsyningen i Kolding Kommune skal som udgangspunkt baseres på uforurenet grundvand, der udelukkende undergår en simpel vandbehandling i form af iltning og sandfiltrering. o I tilfælde af forurening med miljøfremmede stoffer undersøges muligheden for ny kildeplads/nye boringer evt. parallelt med muligheden for udvidet vandbehandling. Udvidet vandbehandling vil dog altid være sidste valg. o Tilladelse til udvidet vandbehandling gives for et begrænset tidsrum og i samråd med Styrelsen for patientsikkerhed. 3) Vandforsyningen i Kolding Kommune skal som udgangspunkt baseres på uforurenet grundvand, der udelukkende undergår en simpel vandbehandling i form af iltning og sandfiltrering. o I tilfælde af forurening med miljøfremmede stoffer undersøges muligheden for ny kildeplads/nye boringer evt. parallelt med muligheden for udvidet vandbehandling. Udvidet vandbehandling vil dog altid være sidste valg.
o Tilladelse til udvidet vandbehandling gives som udgangspunkt for et begrænset tidsrum, men kan gives permanent i samråd med Styrelsen for patientsikkerhed. Scenarie nr. 1 er formuleringen i den eksisterende Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. Der var på daværende tidspunkt ikke brug for andet end en simpel vandbehandling (iltning og filtrering i sandfiltre). Scenarie nr. 2 er på vej til at blive nuværende praksis, da kommunen har fået en sprøjtemiddelproblematik at forholde sig til. Udvidet vandbehandling omfatter ligeledes UVanlæg i forhold til bakteriel forurening. Der er på nuværende tidspunkt kun givet tidsbegrænset tilladelse til udvidet vandbehandling i form af UV-anlæg i forbindelse med indkøring af nye filteranlæg. Tilladelse til udvidet vandbehandling gives altid i samråd med styrelsen for patientsikkerhed. Det er væsentligt at forholde sig til, hvorvidt rensning skal være en midlertidig løsning (leje af anlæg), indtil vandværkerne får etableret et nyt kildefelt, eller om det skal være en permanent løsning (eje af anlæg) - svarende til scenarie nr. 2 eller nr. 3. Udvidet vandbehandling bør dog ikke blive en glidebane, så grundvandsbeskyttelsen glemmes. Man kan i dag ikke rense grundvandet godt nok for alle stoffer, og et renseanlæg til drikkevand er en bekostelig affære, som de mindre vandværker sandsynligvis ikke har økonomi til at købe til permanent brug. TREFOR Vand har udtalt, at det vil være for tidskrævende, hvis vandværket først skal undersøge muligheden for rensning, når alle andre muligheder (nyt kildefelt/dybere boringer) er afsøgt. De ønsker at holde økonomien for dels nyt kildefelt/boringer op imod økonomien forbundet med rensning af vandet. TREFOR Vand har endvidere nævnt, at de ikke er interesseret i en tilladelse til udvidet vandbehandling for et begrænset tidsrum. Det vil blive urentabelt, hvis de først skal købe et renseanlæg og efterfølgende etablere fx nyt kildefelt. TREFOR Vand kan ikke forestille sig at leje et anlæg for et begrænset tidsrum.