Fasanvænget 276, Kokkedal Energibesparelsesmuligheder. Betragtninger. Christian Oxenvad, Energitjenesten Sjælland. 21. januar 2008 Ejendommen fra 1971 på 138 m2 er tidstypisk ved anvendelse af fladt tag, tegl som ydermur, beton som indermur og ved at have begrænsede isoleringstykkelser sammenlignet med byggerier opført efter oliekrisen i midt 70 erne. Anvendelse af termorudevinduer er ligeledes et typisk kendetegn. Ved gennemgangen observerede jeg følgende: - Stor ufrivillig ventilation, hvilket er godt for indeklima og affugtning, men medfører forøget energiforbrug og nedsat termisk rumkomfort. - Store termorudearealer, specielt ud mod terrasse, hvor anvendelse af kolde kanter som afstandsprofil i termoruderne giver kuldebro, der forneden giver sorte pletter og periodisk kondensation på vinduestræværk. Termoruden blev opfundet i 1800-tallet og er energiteknisk dybt forældet. Dagens standardtermorude hedder en energirude. - Manglende naturlige ventilationsåbninger, hvilket vil få betydning ved en evt. eftertætning af huset. 1. Klimaskærm Ydervægge: Konstruktionen med formur i tegl og bagmur i beton vanskeligggør indvendig efterisolering, da man risikerer at opnå fugt indespærret mellem to dampspærrer, dvs. skimmelsvampevækst på betonfladen midt inde i konstruktionen. I modsætning til tegl kan beton ikke optage og afgive fugt, og vil derfor virke som en fugtspærre, hvis den ikke kan ventileres. Der er kun en oplagt efterisoleringsmulighed af ydervægge og der er ved at isolere udvendigt og afslutte med en regnskærm af fx træ, plader, silikonepuds eller en ny skalmur af tegl. Tiltaget anses dog ikke for at være rentabelt, da der allerede er/bør være 60 mm isolering i hulmuren ifølge tegningen. En efterfølgende termografi vil afsløre evt. mangler i eksist. hulmursisolering. Tag: Det flade tag kan ved anden nødvendig renovering forsynes med ekstra 250 mm isolering, hvilket vil kunne spare ca. 40 kwh pr. m2 bolig om året, i alt ca. 5.500 kwh. Imod dette taler dog den lave driftspris på fjernvarmen, der vil give en meget
lang simpel tilbagebetalingsgtid. Tiltaget kan givetvis kun foretages i hele boliggrupper ad gangen, hvilket i sig selv kan være en barriere, udtalt af Frits Henriksen fra Grundejerforeningen. Ligeledes sætter lokalplan grænser for taghøjder og udforming, men det kan muligvis ændres politisk. Husenes arkitektur er i mine øjne fleksible i denne henseende. Vinduer og døre: Vinduer med intakt træværk kan med fordel få skiftet termoruder til energiruder med varme kanter. Rentabiliteten afhænger dog helt af prisen, der starter ved 500 kr. /m2 ved selvmontering - til flere tusind/m2 ved håndværksarbejde. Særligt glasdøre, der ikke bliver betjent af en underliggende radiator, vil, med en væsentligt varmere overfladetemperatur ved skift til energiruder, kunne give mindre kuldenedfald. Nominelt vil overfladetemperaturen på energiruden inde være 15,5 grader, hvor en termorude vil være 9 grader (-10grader luft ude, vindstille, mørke plus 20 grader luft inde) Energibalanceforskelen på en termo- kontra en energirude vil være mlm. 70 og 140 kwh/m2 afhængig af størrelse, indbygning og orientering. U-værdi/center for en 4-12argon-4 energirude vil være 1,3. Argon er standardgas til energiruder, og billigst. U-værdi/center for en 4-12krypton-4 energirude vil være 1,1. Krypton er specialgas til energiruder, og dyrest. På sigt en begrænset og ressourcekrævende gasart. Varme kanter er afstandsprofiler (sidder inde i ruden), udført af materialer med dårligere varmeledningsevne end aluminium. Plast, gummi elle rustfrit stål (RF) er typiske valgmuligheder. Plast og gummi er varmere end RF. Tætningslister kan med fordel udskiftes overalt til Q-lon type eller tilsv. med gode toleranceegenskaber. Ved omfattende tætning, bør der monteres spalteventiler eller anden manuelt betjent basisventilationsåbningsmulighed. Ventilerne skal stå åbne året rundt BORTSET fra stærk blæst og man skal huske at åbne igen, når blæsten har lagt sig. Ovenlyskupler. Der mærkedes en tydeligt kuldenedfald og træk fra ovenlyskuplerne, der kun består af to lag acryl. Der kan med fordel etableres hængslet forsatsglas eller rude i plan med loft. Tætningen skal ligge nedad mod det varme rum, og ovenlysrummet skal være ventileret ud mod det fri. Billigste løsning er et stykke hærdet energiglas i min. 4mm, der evt. kan indbygges i slankt forsatsvindue som fx. fa. www.aludesign.dk kan levere.
En varmere løsning er en 2-lags energirude, der ligeledes kan monteres i et slankt tætsluttende aluprofil. Forsatsvinduet bør kunne tages af om sommeren og stilles væk. Besparelsen vil nok primært ligge i forbedret termisk rumkomfort og mindre træk, sekundært i termisk opdrift. Den store vindafkøling af kuplen er dog anselig. Tætning. Blowerdoortesten afslørede en ret stor ufrivillig ventilation, ikke mindst under det lette brøstningsparti i stuen, hvilket også den meget afgivne store radiatoreffekt viste tegn på. Huset skal på en gang være vindtæt og alligevel samtidig have åbninger i form af spalte- eller murventiler, så man bevidst kan regulere basisluftskifte afhængigt af vindtrykket på huset. Ventilerne skal stå åbne året rundt og lukkes i blæsevejr. 2 gange i døgnet skal man udlufte hele boligen med rigtigt gennemtræk, hvilket er den mest varmebesparende form for luftskifte. Et vindue på klem i et koldt rum kan give kondens på væggene, hvis de bliver kolde. Damptrykket fra naborum i samme bolig vil gerne finde vej til de kolde rum, og den relativ luftfugtighed stiger, når luften afkøles. Herefter vil den gerne blive til fortættet fugt, hvis den møder en kold flade. En jævn ensartet temperatur i alle rum er at foretrække, specielt i sparsomt isolerede bygninger som denne. Ligeledes skal emhætter, badeværelsesaftræk og pejse i gang - have tilført erstatningsluft for at fungere, og det er svært i et helt tæt hus.
Et utæt hus vil give ufrivllig afkøling og nedsat funktion på fx emhætte.
Et tæt hus hjælper lodrette aftræk til at fungere optimalt. Badeværelsesventilatorer bør være elektriske af typen med konstant lave omdrejninger, der skaber permanent undertryk i rummet. Ved forøget fugttilførsel, fx badning eller mindre tøjtørring i baderummet, skal hygrostatstyring på ventilatoren periodisk sætte omdrejningstallet i vejret. Døren til badeværelset skal være utæt, så der kan suges fra naborum og ventiler i ydervæg. Der må IKKE tørres tøj i opholdsrum. Døren til badeværelset skal holdes LUKKET, så undertrykket får fugten til at forsvinde ud gennem ventilator, og ikke først gennem stue og værelser. En alm. familie producerer 5-15 liter fugt i døgnet, som skal ud af huset så hurtigt som muligt. Eftertætning Det anbefales at afmontere fodlister og fuge med acryl- eller silikonefugemasse på den varme side altså ind mod den varme stue, aldrig omvendt. Den varme fugtige luft må ikke kunne vandre ud i konstruktionerne uden at kunne komme væk og ud og ud til det fri. Vinduer og døre tætnes overalt med forskellige udgaver af Q-lon lister eller tilsvarende. Se DAFA s udvalg, evt. via fa. Carl F. Petersen. Vær opnærksom på korrekt montering med enten klæb, not eller klammer samt valg af malingstype. Tykkelse på liste bestemmes vha. modellervoks, omviklet husholdsningsfilm, der sættes i klemme i falsen på et stykke, hvor den gamle liste er fjernet. Herved formes omfanget af den nye liste, men det skal så lægges lidt til. http://www.lukluftenind.dk/
Pejse og brændeovne. Åbne pejse har negativt energitilskud, da der skal stå åbne lang tid efter brændingen for at afgasse. Pejseindsats er en oplagt indbygningsmulighed. Der bør tages maksimalt hensyn til partikeludslippet, da kvarteret er tætbebygget. I stille tåget vejr bør der ikke bruges brændeovn eller pejs. Forslag til indkøb af grej til udlån i Grundejerforening: Hygrometer. Skal være korrekt kalibreret, dvs. nulstillet, så det bliver retvisende. Ca. 500,- og op. Relativ luftfugtighed vinter skal være under 45% Lasertermometer til måling af kuldebroer, specielt ved vinduer. Koster 1-2000,- Mest for at sætte gang i nysgerrighed og gøre det usynlige synligt. Mine hidtidige erfaringer har været positive hermed. Termometer til måling af rumtemperatur. Lyder som en selvfølge, men det er det ikke. Beboere er altid velkomne til at bruge Energitjenesten til individuelle spørgsmål. Nærmeste afdeling findes på 70 333 777 eller www.energitjenesten.dk Energitjenesten er gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi. Med venlig hilsen Christian Oxenvad, energivejleder 21. januar 2008.