Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 3 2015

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 3 2015 Tema: Energibesparelser Gaskunder er bedst til at spare på energien Gasselskaber tæt på energisparemål Rekorddeltagelse til Gastekniske Dage

+15 % ELLER MERE. SÅ STOR KAN BESPARELSEN VÆRE VED AT SKIFTE FRA OLIE TIL LPG Det er sund fornuft at skifte til LPG. Typisk sparer du 10-15 procent på energiregningen, og så er LPG skånsomt for miljøet. Gas udleder nemlig omkring en femtedel mindre CO 2 end olie. En tankfuld LPG rummer masser af fordele. Udover at spare mange penge, kan du faktisk halvere din CO 2 -udledning ved at installere en moderne gaskedel. Og som LPG-bruger reducerer du også op til 60 procent af din udledning af NOx, som ellers danner drivhusgasser. LPG er altså ikke bare billigere end olie det er også bedre for miljøet. Vi gør det let for dig. Se, hvad vi kan tilbyde din branche på www.kosangas.dk Kosan Gas er én af Nordens førende gasleverandører med speciale i LPG. Vi tilbyder tilpassede gasløsninger og -leverancer og samarbejder med flere end 5.000 nordiske kunder. Kosan Gas a/s post@kosangas.dk T: 8948 7700

I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 3 Juni 2015 104. årgang 3 4 5 6 10 11 12 14 16 18 20 21 22 24 26 28 Leder Rekord i eksport af energiteknologi Sønderjylland i front med biogas Naturgaskunder sparer på energien Gode driftserfaringer med gasvarmepumpe Fortsat muligt at installere nyt gasfyr Gasbranchen tæt på energisparemål Erfaringer med udbud af energibesparelser Rekorddeltagelse på Gastekniske Dage CO 2 -fodaftryk af gastransmissionsnettet 10. år med energispareopgaver Udvikling af bionaturgascertifikater Gasteknik har tilfredse læsere Indtryk fra ISHmessen, marts 2015 Minikraftvarme kan sænke elregningen Gastech-Energi er solgt til italienere Grøn omstilling bæredygtig økonomi Har regeringen svigtet de højstemte grønne løfter fra 2011? Hop ombord i velhavernes afgiftsfri sportsvogn og tag med ud for at høre erhvervslivets og de grønne organisationers hårde dom. Sådan indleder Politiken sit særindlæg om klima og energi den 15. maj, og det er spændende læsning. Den grønne omstilling har gjort det muligt at skaffe billige sportsvogne til velhaverne på statens regning, men det var vel næppe formålet og har reelt kun erstattet en god million liter diesel eller benzin. Elbiler især de små er et rigtigt godt alternativ til de traditionelle biler. De skal på længere sigt blive den dominerende private transportform og en væsentlig del af elektrificeringen af samfundet. På trods af afgiftsfrihed er de stadig for dyre for den almindelige dansker og politikerne må finde på langsigtede, holdbare og bæredygtige løsninger. Tilsvarende ses der ikke langsigtede og bæredygtige løsninger for den individuelle opvarmning i de ca. 500.000 private hjem med olie- eller naturgasfyr. Der er endda tvivl om, hvad der politisk er besluttet og efterfølgende lovfæstet. Der findes bestemt alternativer til både olie og naturgas. Fjernvarme er et godt alternativ i en række områder, men ikke i alle. For en almindelig husejer kan det oftest betale sig at udskifte det gamle naturgasfyr med et nyt og moderne. Har man en robust privatøkonomi kan man springe over på nye teknologier som sol- og jordvarme, varmepumper eller kombinationer heraf. Det er konkurrencedygtige alternativer, så længe der ydes støtte og de er afgiftsfrie. Træpillefyret er stadig på markedet og er privatøkonomisk stadig en god varmeløsning. Det har varmeværkerne også set, og rigtig mange kraftvarmeværker er under konvertering til ren varmeproduktion baseret på biomasse. Er det bæredygtigt? Måske, men klimakampen er tabt til fordel for økonomien. Den grønne omstilling er vigtig og nødvendig, men den har en pris. Derfor er det glædeligt at høre finansministeren udtale, at man skyder sig selv i foden, hvis man blindt rækker ud efter en grøn omstilling på bekostning af vækst, beskæftigelse og velstand. Her tænkes både privatøkonomisk og på vilkårene for industrien. Tiden er nok moden til at gentænke den grønne omstilling, eller i hvert fald vurdere tempoet og analysere hvilke energisegmenter, der giver mest omstilling og klimagevinst for pengene. Som mange analyser og rapporter understøtter, så er naturgassen sammen med biogassen ikke bare en trædesten til den grønne fremtid, men en vigtig del af det danske energimix mange år frem. Der vil nok være fornuft i at lempe på speederen i det selvudviklende mål om at få naturgassen ud af dansk industri og de danske hjem. Sponsorer for Gasteknik: Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening 29 Røde tal hos HMN og Nordsøfonden Forsidefoto: De lavthængende frugter med energibesparelser er allerede høstet. Fremover bliver det dyrere. (Foto: Jens Utoft) Gasteknik nr. 3 2015 3

K o r t n y t Klagenævn stopper flisvarmeanlæg Energiklagenævnet har omstødt Næstved Kommunes godkendelse af, at Næstved Varmeværk opfører et flisfyret anlæg på Næstved Havn, skriver Sjællandske Medier. Det er sket, efter at DONG Energy klagede over afgørelsen. Målet med biomasseanlægget var at levere fjernvarme til 90 % af forbrugerne i Næstved i 2035 baseret på afbrænding af flis og halm. Efter DONG Energys opfattelse var projektet ikke samfundsmæssigt forsvarligt. Gasafvikling dyrt for erhvervslivet Erhvervslivet kan komme til at betale dyrt for en for hurtig udfasning af naturgas til opvarmning, skriver Børsen. En ny analyse fra Dansk Energi viser, at regeringens ambition vil medføre, at prisen for gas til virksomheder vil stige 8-15 %, hvis villakunderne forsvinder. Når færre bruger naturgas, vil der være færre til at betale den faste afgift på transport af naturgas og vedligeholdelse af gasnettet. Staten overtager skifergasansvar Staten har overtaget miljøvurderingen af prøveboringen efter skifergas i Nordjylland, oplyser Miljøministeriet. Det sker, efter at det franske energiselskab Total har anmodet Frederikshavn Kommune om at anvende nye kemikalier i forbindelse med prøveboringen. I forvejen er Miljøministeriet ansvarlig myndighed for miljøtilladelser, hvis Total vil søge om at gå videre i sin efterforskning med frakturering af undergrunden for at lede efter skifergas. Total indledte 13. april den egentlige boring, der ellers i første omgang blev udsat af Greenpeace-aktivister. Men 5. maj blev boringen standset, fordi Total havde anvendt et kemikalie til at modvirke skumdannelse, som ikke var omfattet af VVM-tilladelsen. Boringen blev genoptaget lige efter pinse efter at de nye tilladelselser var på plads. Total har i øvrigt ifølge finans.dk besluttet at opgive boringer i Nordsjælland, efter at målinger fra luften af skiferlagets tykkelse og dybde har gjort kommercielle fund usandsynlige. Flere kommuner i Nordsjælland hvde inden da opfordret klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen til at trække tilladelsen til Total tilbage. Rekord i energiteknologieksporten Danske virksomheder, der producerer energiteknologi, eksporterede sidste år for 74,4 mia. kr. Det er en stigning på 10,7 % i forhold til året før. Til sammenligning steg den samlede vareeksport med 0,6 %. Det viser en opgørelse over eksporten af energiteknologi i 2014, der er lavet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, DI Energi og Dansk Energi. Ikke mindst eksporten af grøn energiteknologi er i vækst. Sidste år steg denne eksport med 15,4 % og er nu på 43,6 mia. kr. Eksporten af øvrig energiteknologi var sidste år på 30,9 mia. kr. Det er en stigning på 4,8 % fra 2013. Eksporten af grøn energiteknologi overgik allerede sidste år niveauet fra før finanskrisen i 2008. Eksporten af øvrig energiteknologi er endnu ikke nået helt op på niveauet fra før finanskrisen. Vores ambition er, at eksport af energiteknologi runder 100 mia. kr. i 2020, siger branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis. Eksporten af energiteknologi udgjorde i 2014 12 % af Danmarks samlede vareeksport. Det er også rekord og viser, at produktionen af energiteknologi får større og større betydning for dansk økonomi. Tyskland er klart den største aftager af dansk energiteknologi. På de følgende pladser kommer Storbritannien, Sverige og USA. Er halvdelen af alle oliefyr udfaset? Høje oliepriser og fraflytning fra udkantsområder ser ud til at have fjernet godt halvdelen af de oliefyr, som man ifølge de officielle tal troede, man skulle erstatte med grønne teknologier. Det viser en ny opgørelse fra energi- og olieselskabernes brancheorganisation, Energi- og olieforum (EOF), ifølge Ingenøren. Ifølge EOF har kun 87.000 kunder fået leveret fyringsolie i 2014, hvor der ifølge Danmarks Statistik skulle være 231.000 boliger med oliefyr. EOF s energipolitiske chef, 19.000 flere har fået fjernvarme Det seneste år har 19.301 flere boliger fået fjernvarme, som dermed er den største opvarmningsform og nu dækker 64 % af alle huse, oplyser Dansk Fjernvarme. Dermed har hele 1.671.822 husstande fjernvarme. Det er godt 64 % af alle boliger og fire gange så mange, som opvarmes af individuel naturgas, viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Det giver nogle helt unikke muligheder for den grønne omstilling, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen. Jacob Stahl Otte, erkender at opgørelsen ikke tager højde for oliefyr med så lavt et forbrug, at de ikke har brug for at få leveret olie hvert år. Men vores bedste gæt er, at der findes cirka 100.000 aktive oliefyr i Danmark, siger han og tilføjer, at BBR-registeret åbenbart ikke er det mest effektive redskab til at opgøre antallet af oliefyr. Disse oplysninger skal husejerne nemlig selv vedligeholde. Der vurderes at være oliefyr i mange af de ubeboede boliger, der ikke har kunnet sælges. 55 % af fjernvarmen er allerede grøn, og inden for de kommende år bliver endnu mere grøn teknologi taget i brug. En række centrale kraftværker og mange mindre decentrale kraftvarmeværker skal de næste par år omstille produktionen fra kul og naturgas til bl.a. afgiftsfri biomasse og solvarme. Med fjernvarme omstilles alle forbrugere på én gang, når man skifter opvarmningskilde i stedet for at skulle vente på, at de enkeltvis køber nyt opvarmningsanlæg. 4 Gasteknik nr. 3 2015

K o r t n y t To unge dræbt af kulilte fra gasovn To mænd på 24 år mistede den 4. maj livet på en campingplads ved Brande. Årsagen var formentlig en læk på en aftrækslange til en gasvarmeradiator. Ifølge politiets teori har lækken udledt en dødelig mængde kulilte. Derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen nu alle med en campingvogn til at foretage en gastest for at undgå lignende ulykker. Styrelsen anbefaler, at man få testet vognen hvert andet år, og at testen bliver udført af en virksomhed med autorisation inden for flaskegas. Fire spader markerede starten af Sønderjysk Biogas Invests og E.ON s byggeri af en nyt stort biogasanlæg ved Vojens. De blev betjent af formanden for Sønderjysk Biogas, Erling Christensen, regionsrådsformand Carl Holst, Haderslevs borgmester, Hans Peter Geil, og E.ON s direktør Tore Harritshøj. Sønderjylland i front med biogas Efter seks års tilløb har 70 sønderjyske landmænd sammen med energiselskabet E.ON startet byggeriet af et biogasanlæg, der skal blive landets næststørste. Anlægget opføres cirka fem km sydvest for Vojens og skal fra maj næste år behandle 540.000 ton biomasse årligt fordelt på 425.000 ton flydende husdyrgødning, 10.000 ton fast gødning, 50.000 ton halm og 55.000 ton andre organiske råvarer. Det giver en biogasproduktion på 21 mio. Nm 3 metan pr. år målt som opgraderet biogas. Biogassen renses nemlig og sendes ud på Energinet.dk s naturgasnet, hvor den producerede gasmængde kan forsyne 15.000 husstande med varme eller drive 10.000 personbiler i et år. Det vil medføre en årlig CO 2 -reduktion på 51.000 ton. Budgettet for den samlede investering lyder på 250 mio. kr., hvoraf 48 mio. kr. er hentet hjem i offentlig støtte fra biogaspuljen. Biogas udgør foreløbigt knap 1 % af gasmængden på nettet. Energinet.dk forventer, at andelen øges til 6 % med de projekter - herunder Sønderjysk Biogas - der er vedtaget og på vej. Næsten samtidigt med byggestarten i Sønderjylland kunne NGF Nature Energy holde rejsegilde på et biogasanlæg ved Bogense, som er et af NGF s tre nye anlæg, der skal levere opgraderet biogas til nettet. Det første i Holsted ventes klar til drift i august i år. Energitilsyn politianmelder gasselskab Energitilsynet har anmodet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om at indlede en politimæssig efterforskning af, om et selskab har overtrådt forbuddet mod markedsmanipulation i forbindelse med engrossalg af naturgas til Energinet.dk. Efterforskningen skal afdække, om artikel 5 i REMIT-forordningen er overtrådt. REMIT-forordningen skal fremme fair konkurrence på engrosmarkedet og forbyder derfor markedsmisbrug i form af insiderhandel og manipulation på markedet. Det er første gang, at Energitilsynet overdrager en sag af denne karakter til SØIK til politimæssig efterforskning. Ifølge flere medier er mistanken rettet mod Neas Energy, der imidlertid afviser anklagerne. Varmepumper erstatter naturgas Energistyrelsen har netop sendt udkast til bekendtgørelse for tilskud til store varmepumper i fjernvarmen i høring. Af den fremgår det, at det kun bliver de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker eller varmeværker, som bruger naturgaskedler til fjernvarmeproduktionen, der får mulighed for at få støtte. Det er en rigtig god ide at skabe grundlag for at få de store eldrevne varmepumper ud på de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, fordi det skaber sammenhæng og fleksibilitet i det samlede energisystem. Men problemet er stadig, at den varmepris, de enkelte kraftvarmeværker vil få, er alt for høj, siger analysechef Jesper Koch fra fjernvarmens tænketank Grøn Energi. Regeringen overvejer at fjerne PSO I stedet for PSO-afgiften skal omstillingen til grøn energi måske i stedet finansieres via finansloven, skriver Børsen. Vi undersøger forskellige muligheder. En af disse muligheder er at overføre det til finansloven, siger klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen til avisen. Grunden til overvejelserne er, at EU- Kommissionen finder afgiften konkurrenceforvridende og derfor ulovlig. PSO-afgiften er afhængig af el-prisen, men koster omkring 6-7 mia. kr. om året for borgere og virksomheder. Hvis PSO en lægges over på finansloven, foreslår de økonomiske vismænd, at finansiere den via en højere bundskat. En sådan omlægning vil betyde en lettelse for erhvervslivet og at udgiften for private bliver afhængig af den enkeltes skattepligtige indkomst. Der er endnu ingen PSO-afgift på naturgas. Gasteknik nr. nr. 3 32015 2015 5 5

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Ole Albæk Pedersen og Mads Thers Christiansen, HMN Gashandel A/S Naturgaskunder sparer på energiforbruget Det faktiske forbrug er mindre end energimærkningen lægger op til, viser undersøgelse af 600 repræsentative boliger. Det skævvrider varmeplanerne. Er naturgasforbrugere energiengle? Det var spørgsmålet i Gasteknik 3, 2012, hvor energiforbruget hos 80.000 naturgasforbrugere under hensyn til husets alder, størrelse og gasforbrug blev sammenlignet med fordelingen af energimærker, opgjort af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Det kunne konstateres, at fordelingen af energimærker fra SBI og energimærker baseret på det faktiske forbrug hos naturgaskunder afveg markant og signifikant. Det viste sig, at naturgaskundernes faktiske forbrug, for de fleste aldersklasser, i gennemsnit svarede til 1½-2 energimærker bedre end den samlede fordeling af energimærker for alle varmekilder. Ydermere var naturgaskundernes forbrug så lavt, at det var på niveau med eller lavere end det, som ville opnås, ved at gennemføre samtlige rentable tiltag, som energimærkerne anviste. Se figur 1. I undersøgelsen blev det tydeliggjort, at de to gruppers forbrugsmønster var markant afvigende, og at tilstedeværelsen af de ekstreme forbrug, som kunne observeres i SBI s data, ikke eksisterede blandt gaskunderne. Normalsituationen blandt SBI s energimærker svarede til 90 procent-fraktilen af det faktiske forbrug blandt naturgaskunderne. Undersøgelsen kunne ikke konstatere, om det var energimærkerne generelt, der overvurderede forbruget, eller om det var naturgaskunderne, som afveg systematisk fra energiforbrugere i øvrigt. (Dansk Fjernvarme har senere i flere sammenhænge antydet det modsatte, at energimærkerne tenderede til at undervurdere forbruget for fjernvarmekunder!) Medfører fejl i varneplaner I en række varmeplanforslag til etablering af fjernvarme kan det observeres, at der anvendes forudsætninger om varmeforbrug, som ligger markant over naturgaskunders reelle forbrug. Det seneste eksempel er varmeplanen for Helsingør-området, hvor varmegrundlaget er opgjort til ca. 30 % over det, som de pågældende kunder bruger. Standardforklaringen til naturgaskundernes lave forbrugstal er, at brugen af brændeovne er udbredt blandt naturgaskunder, og argumentet bruges, selvom fjernvarmen i området ikke er konkurrencedygtig over for individuel naturgas. Brændeovne bruges langt fra af alle, og derved burde der fortsat være observationer med markant højere forbrug tilsvarende dem i SBI s data. 600 repræsentative boliger Vi har undersøgt ca. 600 vilkårlige huse, der i februar 2015 er udbudt til salg via Boliga i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Rødovre, Rudersdal, Helsingør og Køge kommuner. Figur 1. SBI s opgørelse af fordelingen af 50.000 villaer med energimærker, herunder effekten af at gennemføre de i energimærkerne foreslåede energiforbedringer, sammenlignet med 80.000 naturgasforbrugere, fordelt på Energimærker efter deres faktiske forbrug. 6 Gasteknik nr. 3 2015

Figur 2 viser, at de bedste energimærker i praksis forbruger mere energi end energimærkningen tilsiger, mens de dårligste energimærker konsekvent forbruger mindre energi, end mærkerne tilsiger. Disse boliger er energimærkede, er naturgasforbrugere og har et kendt naturgasårsforbrug. Data er efterfølgende kontrolleret og 26 observationer er udeladt grundet manglende data eller ekstreme værdier. Fordelingen af energiforbruget i denne stikprøve af energimærkede naturgasforbrugere svarer nøje til den fordeling, som i 2012 kunne konstateres blandt 80.000 naturgasforbrugere. Det kan heraf konkluderes, at denne stikprøve er repræsentativ for populationen af naturgaskunder. Energimærkningen er ikke baseret på faktisk forbrug, men på det forbrug, som burde være i ejendommen på baggrund af ejendommens alder og energimæssige stand. De enkelte forbrugeres energimæssige adfærd påvirker ikke energimærkningen. Energimærkningen er indrettet således, at forskellen mellem et energimærke ca. svarer til et merforbrug på 4 m 3 naturgas pr. m 2 boligareal. Store variationer I figur 2 har vi sammenlignet det faktiske naturgasforbrug med energimærkningen. Her ses en stor variation i forbruget inden for hvert enkelt energimærke. Dog kan der observeres en klar tendens, hvor boliger med bedre energimærker har lavere maksimale forbrug, og at boliger med mærkerne F og G har højere minimumsforbrug. Det estimeres, at den gennemsnitlige ændring hos naturgaskunderne ved at flytte 1 trin på energimærket, resulterer i ca. 2 m 3 forandret gasforbrug pr. m 2 boligareal. Naturgaskunder oplever altså i gennemsnit kun den halve effekt af et forbedret energimærke end teorien tilsiger. 2 m 3 naturgas svarer til 15 kr. pr. år pr. m 2. Over 30 år med 2 % p.a. i rente svarer det til en merværdi pr. energitrin på ca. 335 kr. pr. m 3 mod det dobbelte, hvis man tager udgangspunkt i energimærkningen. Af figur 2 ses, at de bedste energimærker i praksis forbruger mere energi end energimærkningen tilsiger, mens de dårligste energimærker konsekvent forbruger mindre energi, end mærkerne tilsiger. Signifikante forskelle Figur 3 (næste side) anskuer fordelingen af tre grupper: Naturgaskunder fordelt på basis af deres normaliserede naturgasforbrug (3.1), fordelingen af energimærker blandt de udvalgte naturgasforbrugere (3.2) samt den samlede fordeling af energimærker hos samtlige energimærkede huse med alle varmekilder, som naturligvis også omfatter en vis andel naturgasforbrugere (3.3). Det ses, at distributionen af energimærker baseret på det faktiske forbrug er mere jævnt fordelt (3.1), mens fordelingen af energimærker hos naturgaskunderne har en fremtrædende spids omkring energimærkerne C og D. Disse resultater udmærker sig i en difference mellem gennemsnittet i det faktiske forbrug og forbruget svarende til de tildelte energimærker, hvor naturgaskundernes faktiske forbrug ligger ca. 3/4 energimærke under det, der er tildelt. Forskellen er signifikant og afspejles tydeligt i fordelingen. Yderligere er det bemærkelsesværdigt, at selv de overestimerende energimærker, som er tildelt naturgasboliger, adskiller sig betydeligt fra den brede population af energimærkede boliger med alle typer af varmekilder. Belyst i energimærker svarer dette til en signifikant forskel, hvor naturgasforbrugernes tildelte energimærke er ca. ¾ energimærke bedre end fordelingen af energimærker for alle varmekilder. Denne forskel må endvidere være markant underestimeret, når man tager højde for, at der i den samlede population af energimærker indgår en væsentlig andel naturgaskunder. Medfører fejl i varmegrundlag I figur 4 ses den kumulative fordeling af energimærker for hver af de tre grupper. Her fremgår det tydeligt, at fordelingen baseret på det faktiske forbrug er væsent- > > > Gasteknik nr. 3 2015 7

E n e r g i b e s p a r e l s e r Naturgaskunder sparer... ligt lavere end både de tildelte energimærker hos naturgaskunder og energimærker for alle varmekilder. I denne graf bekræftes det igen, at en af de medvirkende faktorer til, at SBI s data er bemærkelsesværdigt ringere end naturgaskunder, er den tunge andel af husstande med E-, F- og G-energimærker. Den overordnede forskel på ca. 1,5 energimærke mellem naturgasboligernes faktiske forbrug og de øvrige energiforbrugere peger på naturgasforbrugere som energiengle ( 1. Dette sår tvivl om, hvorvidt forbrugstal for samtlige energiforbrugere kan bruges til at vurdere størrelsen af varmegrundlaget i et område, da det på baggrund af denne analyse ikke vil være retvisende. Som tidligere nævnt har denne metode været brugt i bl.a. Helsingør, hvorfor man bør være skeptisk over for den foreslåede besparelse ved at skifte til fjernvarme. Brændeovne indgår ikke Anvendelsen af brændeovne kan være en delforklaring på forskellen mellem naturgasforbrugernes energimærke og deres faktiske forbrug. Dog indgår anvendelsen af brændeovne ikke i energimærkningen, hvorved det ikke forklarer forskellen på naturgas- ( 1 Hypotesen om ens middelværdi er belyst via Welch t-test, da grupperne har en heterogen varians. T-værdien er 18,56 (konfidensinterval [1,338 ; 1,558]), hvorved hypotesen om en enslydende middelværdi kan forkastes med 99 % sikkerhed. Figur 3. Energimærker ud fra normalforbrug, tildelte energimærker for naturgaskunder, samt energimærker fra Statens Byggeforskningsinstitut for alle varmekilder. 8 Gasteknik nr. 3 2015

Figur 4. Kumulativ fordeling af energimærker baseret på faktiske forbrug, energimærker for naturgaskunder og energimærker for alle energityper (SBI data). forbrugernes energimærker og den overordnede fordeling af energimærker. Uoverensstemmelsen er ikke blot signifikant, men har økonomisk betydning, idet den gennemsnitlige forskel mellem energimærkerne, baseret på det faktiske forbrug og SBI s energimærker, svarer til ca. 6 m 3 naturgas pr. m 2. Betydning for udbudsprisen Men betyder energimærkerne og det faktiske forbrug noget for udbudsprisen? Når vi tester sammenhængen mellem udbudspris og energimærke, og der kontrolleres for kommunale prisforskelle, størrelse og byggeår, finder vi, at der er en positiv sammenhæng mellem udbudspris og energimærke. Et bedre energimærke svarer i gennemsnit til en merpris på ca. 1400 kr. pr. m 2. En lignende regression køres med det faktiske forbrug som den forklarende variabel, hvor energimærker undlades for at undgå multikollinearitet. Det faktiske forbrug har en positiv indvirkning på salgsprisen, hvor et merforbrug på 4 m 3 pr. m 2 i gennemsnit fører til en øget kvad ratmeterpris på 1580 kr. Den faktiske gennemsnitlige besparelse ved at rykke et energitrin op svarer til halvdelen af, hvad energimærkerne angiver, hvilket i monetærterm er ca. 335 kr. pr. m 2. Dette antyder, at kunden betaler en væsentligt højere præmie for energieffektive huse end den reelle besparelse. Denne forøgelse i salgsprisen, som energimærkerne og faktisk forbrug bidrager med, kan ligeledes være et udtryk for nyere vinduer og andre tiltag, som vil få salgsprisen til at stige. Inkludering af en proxy for renovering kan derfor forventes at reducere denne effekt. Dog er det stadig sandsynligt, at effekten fra energimærkerne vil overestimere den reelle besparelse. Konklusionen er klar. Naturgasforbrugere er energiengle! Varmegrundlag overvurderes Naturgasforbrugerne i denne stikprøve, som stemmer overens med den samlede population af naturgasforbrugere, har signifikant bedre energimærker end energiforbrugere generelt. Det er en forskel, som svarer til ¾ energimærketrin, svarende til ca. 3 m 3 naturgas pr. m 2 boligareal. Det er en forskel, som ikke påvirkes af brændeovne og forbrugsvaner. Derudover bruger naturgasforbrugere gennemsnitligt mindre naturgas, end hvad der svarer til husets energimærkning. Det er en forskel, som gennemsnitligt ligger på omkring ¾ energimærketrin, svarende til yderligere 3 m 3 pr. m 2 boligareal. Det er en forskel, som kan være begrundet i forbrugsvaner, herunder brændeovne. Det giver en systematisk overvurdering på ca. 15-20 %, hvis der i prognoser for varmegrundlag anvendes normtal baseret på samtlige energiforbrugere. Dertil kommer en tilsvarende forskel, som kan henføres til naturgasforbrugernes anderledes forbrugeradfærd i forhold til andre energiforbrugere. Det er ikke en givet ting, at denne adfærd vil skifte, såfremt forbrugeren skifter til anden opvarmingsform. Generelt ligger priserne for naturgas og fjernvarme ikke langt fra hinanden, så der kan ikke ses nogen begrundelse for, at forbrugerne skulle spare mindre på energien eller benytte brændeovnen mindre, hvis de overgår til fjernvarme. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN 14037 Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Lagerførende Også luftvarme på vand og gas Ring for tilbud nu! VEST 7568 8033 ØST 4585 3611 Gasteknik nr. 3 2015 9

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S Gode driftserfaringer med gasfyret absorptionsvarmepumpe HMN Naturgas har opnået nyttevirkning på 140 % og en stor årlig besparelse. Da HMN Naturgas igennem mange år har produceret den nødvendige varme til opvarmning med eget kraftvarmeanlæg og naturgasfyrede kedler, blev det i 2013 besluttet at installere en ny naturgasfyret varmepumpe på selskabets adresse i Viborg. Dels har HMN en interesse i at producere varmen billigst muligt, men erfaringer med den nye varmepumpeteknologi er også et interessefelt for selskabet, da teknologien vil kunne gøre naturgassen mere konkurrencedygtig. HMN Naturgas indkøbte i sommeren 2013 en ny naturgasfyret absorptionsvarmepumpe af typen GAHP-WS fra Robur. Udnytter varme fra serverrum Varmepumpen er en vand/vand varmepumpe, hvor varmen optages fra server-køleanlæggets frikølingssystem, inden vandet afkøles i et lukket køletårn, der er placeret udendørs. Varmen afgives indirekte via veksler til HMN s varmesystem ved maks. 65 C, og varmeeffekten er ca. 40 kw. Grunden til, at det har vist sig nødvendigt at indbygge en veksler mellem absorptionsvarmepumpen og HMN s varmesystem hvilket ikke er optimalt er, at phværdien i HMN s varmesystem er høj (9 10), hvilket vil medføre at varmepumpen kan tage skade. Varmepumpen blev installeret i august 2013 og sat i drift i september 2013. Driftsstrategien er, at varmepumpen kører kontinuerlig drift fra september til april. 140 % årsnyttevirkning Efter to varmesæsoner har varmepumpen været i drift knap 9000 timer, hvor der er produceret 332 MWh varme og forbrugt 21600 Nm³ naturgas. Varmepumpen har således opnået en årsnyttevirkningsgrad på ca. 140 %. Driften har stort set været uproblematisk, kun en enkelt gang har det været nødvendigt med et servicebesøg. Driftsøkonomien i en absorptionsvarmepumpe er meget afhængig af temperaturen på varmekilden. Hos HMN har temperaturen fra server-køleanlægget ligget på 10 15 C i driftsperioden, hvilket har sikret den fine årsnyttevirkningsgrad. Tilbagebetaling på fire år Anlægsinvesteringen for varmepumpeanlægget har været 100.000 kr. for varmepumpen og ca. 30.000 kr. for installering og tilslutning. Da varmepumpen substituerer varme fra en ikke kondenserende gaskedel har den årlige besparelse været ca. 35.000 kr. ekskl. moms. Den simple tilbagebetalingstid for anlægget vil derfor være ca. 4 år. Da en varmepumpe giver anledning til en ganske betydelig energibesparelse, vil tilbagebetalingstiden kunne reduceres ved tildeling af energisparetilskud, som HMN Naturgas kan være behjælpelig med. 10 Gasteknik nr. 3 2015

Af Troels Hartung, Energistyrelsens Center for bygninger Fortsat muligt at installere nyt gasfyr Forbud mod brug af naturgas til bygningsopvarmning gælder kun ved nybyggeri i områder, der ikke er udlagt til naturgas. Fra næste år skal defekte oliefyr i gas- eller fjernvarmeområder erstattes med gasfyr, fjernvarme eller VE. I 2012 indgik regeringen sammen med Folketingets øvrige partier undtagen Ny Alliance en aftale om den danske energipolitik frem mod 2020. Aftalen indeholder en lang række forskellige tiltag, der hver for sig skal bidrage til, at Danmark på langt sigt kan blive uafhængig af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Et af de tiltag, der umiddelbart har været mest synlig for den almindelige boligejer, er stop for installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning. Regler for nye bygninger Aftalen betyder, at der i nye bygninger, hvor der efter 1. januar 2013 ansøges om byggetilladelse, ikke må installeres olie- eller gasfyr til bygningsopvarmning, som skal anvende fossil fyringsolie eller naturgas. I stedet kan der i disse bygninger installeres et alternativ som fx fjernvarme, varmepumpe, biomassefyr eller eventuelt et gasfyr tilsluttet et lokalt biogasnet. I nye bygninger, der opføres i områder, som kommunen inden 1. januar 2013 har udlagt til forsyning med naturgas, må der dog fortsat gerne installeres gasfyr tilsluttet naturgasnettet. Regler for eksisterende byggeri Fra 2016 udvides reglerne til også at omfatte oliefyr i eksisterende bygninger, der ligger i områder med fjernvarme eller naturgasnet. Det betyder, at et udtjent oliefyr i en bygning, der ligger i et fjernvarme- eller naturgasområde, ikke må erstattes med et nyt oliefyr. I stedet skal bygningen tilsluttes fjernvarme- eller naturgasnettet, eller der kan installeres et VE-baseret alternativ som fx varmepumpe eller biomassefyr. Der kan være lokale regler om tilslutning til den kollektive forsyning, som man bør tage højde for, når en ny opvarmningsform skal vælges. I bygninger, der ligger uden for fjernvarme- eller naturgasnet, kan der fortsat installeres oliefyr. Det vil fortsat være tilladt at vedligeholde sit oliefyr og foretage mindre reparationer som fx at udskifte brænderen. Større reparationer, typisk udskiftning af selve kedlen, kan sidestilles med nyinstallation og vil dermed ikke være muligt i de omfattede bygninger. Det nye bygningsreglement Reglerne om nye bygninger er indarbejdet i bygningsreglementet og er trådt i kraft, mens reglerne om eksisterende bygninger vil træde i kraft i 2016. Energistyrelsen er på nuværende tidspunkt i dialog med EU- Kommissionen om den endelige udformning af reglerne, som forventes at kunne træde i kraft i 1. halvdel af 2016. Reglerne kort Fra 2013 (nye bygninger): Der må ikke længere installeres (fossil) olie- og naturgasfyr i nye bygninger I bygninger, der opføres i områder med et eksisterende naturgasnet, må der dog gerne installeres naturgasfyr I eksisterende bygninger må der fortsat installeres olie- og naturgasfyr Der må fortsat installeres olieog naturgasfyr, der anvender VE som fx bioolie eller biogas Fra 2016 (eksisterende bygninger): Der må ikke længere installeres oliefyr i eksisterende bygninger, der ligger i områder med fjernvarme eller naturgasnet. Det betyder, at der ved udskiftning af et udtjent oliefyr skal installeres enten fjernvarme, naturgas eller et VE-baseret alternativ. Der må fortsat installeres oliefyr i eksisterende bygninger, der ligger i områder uden adgang til fjernvarme eller naturgas. Gasteknik nr. 3 2015 11

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Per Jensen, HMN Naturgas I/S og Leif Frandsen, DGC a/s Nær ved og næsten igen I 2014 formåede gasselskaberne endnu en gang at komme tæt på målet for selskabernes energispareindsats Ifølge den aftale, som energiselskaberne i 2012 indgik med klima-, energi- og bygningsministeren, skulle gasselskaberne i 2014 levere energibesparelser svarende til 555.556 MWh. Da resultatet blev gjort op, viste det sig, at gasselskaberne havde indberettet 544.675 MWh. Dette svarer til 98 % af det aftalte mål. Målopfyldelsen varierer dog for de enkelte gasselskaber. Gasselskaberne har fra tidligere år overført en betragtelig overdækning, så når det endelige resultat er gjort op, har gasbranchen en pæn overdækning, svarende til 225.961 MWh, som ifølge den indgåede aftale overføres til 2015. Den samlede målopfyldelse for 2014 er i henhold til Energistyrelsens opgørelse, som er baseret på alle indberetning fra de fire forpligtede brancher, på 88 % af den Branche El Fjernvarme Naturgas Olie Målopfyldelse 2014 71 % 101 % 98 % 88 % Tabel 1. Kilde: Energistyrelsen (www.ens.dk) aftalte totale forpligtigelse for 2014, som er på 2.972.222 MWh. I tabel 1 ovenfor ses den procentvise målopfyldelse for hver af de fire forpligtige brancher. Fordeling på sektorer Knap 70 % af gasselskabernes indberettede besparelser for 2014 er gennemført i industrien, mens godt 20 % kommer fra boligkunder. Den resterende del er ligeligt fordelt mellem den offentlige sektor og handel & service. I figur 1 er fordelingen mellem de fire sektorer vist for perioden 2010 2014. Det fremgår af figur 1, at der er sket en markant ændring i forholdet mellem industri Figur 1 og boligkunder i årene 2013 og 2014 set i forhold til de tidligere år. Denne ændring må tilskrives den markante forøgelse af energispareforpligtigelsen, som skete i 2013. For at kunne opfylde sine forpligtigelser har selskaberne valgt at satse på de større industriprojekter på bekostning af de mindre boligkundeprojekter. Alt andet lige er det lettere og mindre ressourcekrævende at opnå øgede resultater hos produktionserhvervene end hos de mange boligkunder. Udviklingen i omkostningerne I tabel 2 øverst næste side er vist resultatet af den benchmarking, som Energitilsynet har udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle de forpligtigede selskaber. Tabel 2 indeholder oplysninger om 2012 og 2013. Af tabel 2 fremgår, at der i 2013 er sket en stigning i selskabernes gennemsnitlige omkostning til erhvervelse af de indberettede energibesparelser i forhold til 2012. Denne stigning forventes at forsætte i 2014. Det endelige resultat af Energitilsynets benchmarking for 2014 foreligger først efter deadline på denne udgave af Gasteknik. Det er derfor ikke muligt at give et entydigt resultat vedr. de forpligtigede selskabers omkostning til 12 Gasteknik nr. 3 2015

Benchmarking Branche Omkostning mio. kr. Besparelse MWh Gennemsnitsomkostning øre/kwh 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Elnetselskaber 450 434,5 1.016.203 960.000 44,3 45,3 Naturgasselskaber 144 218 375.593 538.842 38,4 40,5 Fjernvarmeselskaber 189 252,2 665.679 719.060 28,3 35,1 Olieselskaber 24 27,3 64.722 81.951 36,4 33,3 I alt 807 932 2.122.197 2.299.853 38 40,5 Tabel 2. Kilde: Energistyrelsen (www.ens.dk) erhvervelse af retten til at indberette energibesparelser i 2014. For gasbranchen foreligger der dog nogle foreløbige tal, som indikerer, at den gennemsnitlige omkostning for gasbranchen i 2014 totalt var ca. 43,6 øre/kwh. Dette er en stigning i forhold til de tidligere år. Markante sektorforskelle For gasbranchens omkostninger i 2014 gælder dog, at der er en vis variation i det specifikke omkostningsniveau selskaberne imellem. Artiklens forfattere har forhørt sig hos fjernvarmebranchen og fået oplyst, at deres indberetninger indikerer, at de gennemsnitlige omkostninger ligeledes er steget i 2014 sammenlignet med 2013. I figur 2 er vist fordelingen af de enkelte branchers omkostninger i 2013 (de tilsvarende tal vedr. 2014 foreligger først efter deadline på denne udgave af Gasteknik). Af figuren ses, at der er en markant forskel i omkostningsstrukturen de forpligtigede brancher imellem. Således viser figur 2, at mens størstedelen af olie- og gasbranchernes omkostninger går til direkte tilskud til slutbrugere, så går en betragtelig del af fjernvarmebranchens omkostninger til eksterne aktører. Endvidere viser figuren, at en markant andel af elforsyningsselskabernes omkostninger går til realisering af energibesparelser i et distributionsselskab samt til aftaler med koncernforbundne selskaber. Øgede forpligtigelser i 2015 Ifølge aftalen fra 2012 sker der en yderligere forøgelse af energiselskabernes forpligtigelser i 2015. Således skal energiselskaberne samlet i 2015 levere energibesparelser svarende til 3.388.888 MWh. Gasselskabernes andel i 2015 udgør besparelser svarende til 638.888 MWh. I tillæg til den nævnte forøgelse i energiselskabernes forpligtigelser har det i de første måneder af 2015 vist sig, at markedsprisen for energibesparelser er steget markant. Dette vil bevirke, at selskabernes omkostninger til erhvervelse af energibesparelser må forventes at stige yderligere i forhold til 2014. Købmænd fortrænger rådgivere Den stigende tendens skyldes med stor sandsynlighed, at energisparemarkedet har ændret sig fra at være et rådgivningsmarked til at være et tilskudsmarked. Denne ændring har som konsekvens, at energisparemarkedet ikke længere er i stand til at levere realiserede energibesparelser i et tilstrækkeligt omfang til at tilgodese den store efterspørgsel, som er fastlagt gennem energiselskabernes samlede forpligtigelser. Populært sagt har energisparemarkedet udviklet sig til at være præget af købmænd og mellemhandlere på bekostning af kompetente rådgivere, der formåede at sætte fokus på de blivende gevinster for energiforbrugerne ved at gennemføre energioptimeringer. Figur 2. Kilde: Deloitte & Grontmij. Evaluering af energiselskabernes energispareindsats, marts 2015 Gasteknik nr. 3 2015 13

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Kristian Nielsen, DONG Energy Distribution Erfaringer med udbud af energibesparelser DONG Gas Distribution A/S (DGD) er i år startet med at afvikle månedlige auktioner for køb af energibesparelser over en internetbaseret platform. Hver måned tilbyder DONG Gas Distribution A/S og DONG Energy Eldistribution A/S på en auktion at købe 5 GWh energibesparelser og hver fjerde måned yderligere 15 GWh energibesparelser. Forud for auktionen kan leverandørerne indikere deres ønskede salgspris samt en eventuel mængde ud over de 5 GWH eller 15 GWh. Det giver os mulighed for at købe en større mængde fra en leverandør, og vi kan også vælge at indkøbe fra flere leverandører, hvis vi vurderer, at priser og mængder er attraktive. De godkendte leverandører har dermed mulighed for løbende på vores auktion at afsætte energibesparelser til markedspris, og de kan bruge auktionen til at teste prisen på energibesparelser. Auktionerne afvikles den sidste torsdag i måneden via en lukket internetadgang og indenfor en halv time. Efter at byderne har afgivet deres bud, får de at vide, om de er placeret i rødt, gult eller grønt område. Hvis man står til at vinde auktionen, er man grøn. Herefter har byderne mulighed for at forbedre deres position gennem afgivelse af nye bud, hvorefter de igen modtager oplysning om deres placering. Auktionen forlænges med yderligere to minutter, hvis der modtages bud i de sidste to minutter. Afvises hvis prisen er for høj Efter auktionen tager vi stilling til, hvor mange handler vi vil indgå. Vi kan vælge at afvise en vinder, hvis vi vurderer prisen for høj. Og vi kan vælge at indkøbe fra vinderen og fra andre bydere, hvis vi vurderer, at deres priser og mængder også er interessante. Auktionerne forventes årligt at bidrage med ca. 100 GWh energibesparelser. De fordeles mellem DONG Gas Distribution og søsterselskabet DONG Energy Eldistribution (DEE) med ca. en tredjedel til gas og to tredjedele til el. DGD har i 2015 en energispareforpligtelse på 214 GWh, og DEE har i 2015 en energispareforpligtelse på 369 GWh. Samlet set betyder det, at de to DONG Energy selskaber står for ca. 17 pct. af energiselskabernes samlede energispareforpligtelse på 12,2 PJ i 2015. Kernen i DONG Energy selskabernes energisparearbejde er trods udbuddet fortsat den koncerninterne produktion i DONG Energys handelsselskab. Hvorfor udbud? DGD ønsker at indkøbe energibesparelser til markedspriser og på markedsvilkår. Samtidig ønsker vi at bidrage til at modne markedet for køb og salg af energibesparelser. Yderligere understøtter udbuddene det politiske ønske om ekstern involvering. For at sikre dette går vi direkte på markedet gennem udbud, som vi sammen med DONG Energy Eldistribution (DEE) har afviklet siden 2012. Til og med 2014 har vi afviklet vores udbud halvårligt. Da det ikke lykkedes os at få leverancer ind på vores udbud i sommeren 2014 valgte vi at gå i tænkeboksen for at videreudvikle konceptet. Spørgerunde I efteråret 2014 identificerede vi ca. 20 interessante producenter af energibesparelser og gennemførte herefter interview med disse potentielle leverandører. Alle respondenterne var meget positive over for vores spørgerunde og glade for at få muligheden for at hjælpe os med at forbedre vores udbudsproces. Vurderinger fra respondenter: De fleste leverandører foretrækker leverancer på 5 GWh noget mindre end de hidtidige 15 GWh. Fleksibiliteten i leverancerne, forstået som en mulighed for at fravige den aftalte mængde, ønskes øget fra +/-10 % til +/- 30-50 %. Kvalitetskontrollen vurderes at være for omfattende. Udbudsprocessen opleves som besværlig. Rammeaftaler anses som bedre end halvårlige udbud. Markedets udbud af energibesparelser er ikke vokset i takt med den stigende energispareforpligtelse. Rådgivende ingeniører har ikke fokus på at dokumentere og sælge de energibesparelser, der er forbundet med deres projekter. Virksomheder og private er tilbageholdende med at investere og derfor skabes der ikke så mange energibesparelser. 14 Gasteknik nr. 3 2015

Markedets udbud af energibesparelser er ikke vokset i takt med den stigende energispareforpligtelse. Informationsmøder om DGD s udbud vil være bedre end simpel udsendelse af udbudsmateriale. En fast pris opnået ved at vinde et udbud er mindre attraktivt end den dagspris som leverandørerne møder på markedet. Forbedring af udbud Vi var glade for den positive respons, som har givet os et bedre indblik i markedet for energibesparelser og gode råd til forbedring af vores udbud. På den måde blev vi klædt godt på til at forbedre vores udbudsproces, så den passer bedst muligt med leverandørernes arbejdsbetingelser og ønsker. Vores udgangspunkt har været, at vi vil imødekomme alle rimelige ønsker fra leverandørerne i videst mulig omfang. Dette har dannet udgangspunkt for en ændring og målretning af vores udbud med henblik på at forbedre vores indkøbsmuligheder. Samtidig med spørgerunden har vi været så heldige, at DONG Energy har indført et esourcingsystem, der gør det muligt at indkøbe varer og tjenesteydelser over en webbaseret indkøbsplatform. esourcing-systemet fungerer som en auktion på en lukket hjemmeside, hvor inviterede leverandører kan byde ind på levering af den udbudte vare eller tjenesteydelse. Gennem dette system er det meget nemt for såvel leverandører som købere at indgå handler transaktionsomkostningerne er kort sagt lave. Fra halvårligt til månedligt Løsningen lå lige for. Leverancestørrelsen nedreguleres til 5 GWh, og udbudsfrekvensen øges fra halvårligt til månedligt. Samtidig laver vi den simplest mulige udbudsproces, hvor vi certificerer de leverandører, der kan leve op til de tekniske krav. Certificeringen er ikke forpligtende på mængder. Konkret har vi inviteret relevante leverandører til et seminar, hvor vi gennemgik vores krav til dokumentation og kvalitetsstyring af energibesparelser samt esourcingplatformen. Vi inviterer igen til seminar i august måned 2015 og håber her at kunne tiltrække nye leverandører. Hvis potentielle leverandører ønsker at blive certificeret til at levere energibesparelser over vores udbudsplatform tilbyder vi ved henvendelse gerne et ekstraordinært møde/seminar, hvor leverandøren kan opnå en certificering. Information om kvalitetskrav Kvalitetskontrollen kan vi ikke slække på. I stedet gør vi meget for at informere om vores krav til dokumentation, og hvilke kontroller vi foretager. Vi har informeret om dette i skriftligt materiale og på seminaret, som vi holdt i januar måned. Desuden tilbyder vi vores leverandører møder og vurdering af deres dokumentation allerede forud for, at de byder ind på auktionerne, og vi er lydhøre overfor gode argumenter. Vi accepterer altid energibesparelser, der allerede er godkendt af en af Energistyrelsens verifikatorer. Vi ønsker en vis sikkerhed for leverancerne og har derfor valgt ikke at øge fleksibiliteten ud over +/- 10 pct. i forhold til de aftalte mængder. Gennemførte auktioner Efter seminaret i januar har vi udstedt certifikater til otte leverandører, som dermed har ret til at afgive bud på vores elektroniske auktion, der afvikles den sidste torsdag i hver måned. Indtil videre har vi afviklet tre auktioner og på det grundlag gennemført et begrænset antal handler. Auktionsmodellen er indført på et tidspunkt, hvor der er knaphed på energibesparelser i markedet, og vi har derfor ikke forventet en stor aktivitet fra starten af. Efterhånden som markedet modnes og leverandørerne ser, at de kan opnå attraktive og markedsbaserede priser via DONG Energys esourcingplatform, forventer vi at kunne indkøbe en større andel af vores energibesparelser på de månedlige auktioner. DONG Gas Distributions målsætning med auktionerne er at indkøbe store mængder energibesparelser til den rigtige markedsbaserede pris og samtidig bidrage til en markedsmodning. Med de nævnte tiltag mener vi, at vi har været med til at skabe et fundament, hvorpå prisdannelse kan ske ud fra markedsmekanismer. Gasteknik nr. 3 2015 15

G a s t e k n i s k e D a g e Af Jens Utoft, Gasteknik Næsten 200 til Gastekniske Dage 2015 Samarbejdet med Brancheforeningen for Biogas var medvirkende til rekorddeltagelse på årets konference i Billund, hvor grøn gas var i fokus. Med 197 deltagere slog dette års Gastekniske Dage på Hotel Legoland i Billund 12.-13. maj den hidtidige deltagerrekord. Tillige var konferencen utvivlsomt medvirkende til flere nye medlemmer af Dansk Gas Forening, idet medlemmer opnår rabat på deltagergebyret. Men med hele 45 faglige indlæg i henholdsvis plenum og i tre parallelle spor om temaerne: Grøn omstilling, Fremtidens installationer, Transportsektoren, Kraftvarme, Energibesparelser, Gastransmission og Gasmåling, var der også en del ny faglig viden at komme efter. Og ikke at forglemme: pleje og udbygning af det faglige netværk. Grøn energi og især biogas fyldte meget på konferencen ikke kun på grund af samarbejdet med Brancheforeningen for Biogas, men også fordi de nye muligheder for afsætning af opgraderet biogas via naturgasnettet nu ser ud til at give et vist volumen. Gassen har fortsat en fremtid Gassen er nemlig ikke under afvikling, men vil fortsat være her i mange år - både som naturgas og som grønne gasser, sagde Dansk Gas Forenings formand, Peter Hodal, Energinet.dk, i sin velkomst. Den fossile naturgas bidrager til det danske samfund med høje afgifter og har derfor i Danmark svært ved at konkurrere med afgiftsfrit brændsel. Men naturgas er et renere brændsel end kul, og derfor bør det udnyttes, hvis der findes skifergas i Danmark, sagde DGF-formanden. Brancheforeningens formand, Aksel Buchholt, glædede sig over, at den grønne gas for alvor er kommet på dagsordenen. Det tog 30 år at nå en årlig biogasproduktion på 4,6 PJ. Denne mængde ser ud til at bive fordoblet på et år eller to. Flere eksisterende anlæg er udvidet, men der er også bygget en række nye, store anlæg, bl.a. i Horsens og ved Skive. Flere andre er underopførelse, bl.a. af E.ON i Vojens, ENVOs kæmpeanlæg i Tønder og Aabenraa og af NGF Nature Energy i Holsted og på Fyn. Grøn omstilling kræver gas Torben Brabo fra Energinet.dk måtte overtage indlægget fra Energistyrelsens Martin Hansen om gassens rolle i forhold til elsystemet, som energianalyserne i 2014 havde hovedfokus på. Vi sætter hele tiden rekord i, hvor meget vindkraft vores elsystem kan absorbere, men faktisk kan vi ikke foretage en omstilling til et grønt energisystem uden gassystemet, hvor vi til en meget lav pris kan lagre op til 12 TWh energi, sagde Torben Brabo. Opgraderet biogas vil fylde mere i det danske net, men der er ingen grund til at opgradere biogas, der kan anvendes lokalt. Torben Brabos eget indlæg fokuserede på forsyningssikkerhed. Selv om gasforbruget nok vil falde i Danmark og Sverige, venter alle et stigende forbrug, især i Østeuropa og globalt. Både den danske og den norske produktion falder, men Rusland kan øge produktionen, ligesom der kan hentes LNG. EU s stresstest viser en høj forsyningssikkerhed i Danmark. De største problemer er i Finland og Østeuropa. Derfor har Energinet.dk netop fået grønt lys til at lave en ny anlayse af en gasledning fra Norge gennem Danmark til Polen og Baltikum. Biogasanlæg sikrer indtjening Boe Madsen, en af de tre brødre bag gårdbiogasanlægget Madsen Bioenergi I/S i Balling ved Skive, fortalte om deres lange vej til etablering af det anlæg, der nu har kørt siden efteråret og på årsbasis ventes at levere mindst 4 mio. m 3 biometan til gasnettet. Vi har hver vores gård med en stor plante- og svineproduktion, men også en anden teknisk uddannelse. Priserne på korn og svinekød svinger op og ned, men med dette anlæg har vi sikret afsætning af vores produktion til kendte priser frem til 2020 og i øvrigt en aftale med HMN om at aftage gassen frem til 2025, fortalte Boe Madsen. Alligevel var det svært at skaffe finansiering til deres egen andel af de 45 mio. kr., som anlægget kostede. Vi var i kontakt med næsten alle banker, men selv med 25 % i anlægstilskud var det først, da vi kom i kontakt med Vækstfonden, at der kom skred i tingene. De gav 16 Gasteknik nr. 3 2015

10 udstillere fra gasbranchen var med til at højne deltagernes faglige udbygge på Gastekniske Dage i Billund. god sparring, og vi fik lavet nogle realistiske budgetter, som vi nu heldigvis allerede er langt foran. De tre brødre, hvis gårde alle ligger rundt om anlægget har valgt selv at passe anlægget og holde vagt på skift og i stedet ansætte personale til at drive deres gårde og passe dyrene. Forgasning af biomasse En anden metode til fremstilling af vedvarende energi er forgasning, hvor der har kørt flere offentligt støttede projekter, bl.a. hos Skive Fjernvarme og DONG Energys Pyroneer-projekt. I sektionen for kraftvarme og industri fortalte Jørgen Krabbe fra Frichs Evotech A/S om dette firmas udvikling af et anlæg, der producerer forgasningsgas af enhver form for biomasse, der indeholder kulbrinte. Eneste krav er et lavt vandindhold (maks. 10 %), og at materialet er findelt. Det første anlæg i Havndal mellem Randers og Hadsund anvender 1,2 tons halm i timen. 1 tons halm omdannes til 510 m 3 gas med en brændværdi på ca. 19 MJ/m 3. Det anvendes i en motor til at lave 1,2 MWh el, 1,5 MWh varme. Tilbage er 200 kg biochar, der anvendes til gødning. Det næste anlæg skal leveres til Danmarks største ægproducent og baseres på hønsemøg, som dette firma producerer 16 tons af i døgnet. Markante fordele Jørgen Krabbe fremhævede især tre fordele ved firmaets forgasningsanlæg: De er meget konkurrencedygtige i forhold til biogas. Anlægsomkostningerne er 80 % lavere for et anlæg med samme kapacitet som ENVOs nye anlæg i Tønder. Vores anlæg til halm har en tilbagebetalingstid på 3 år. Til gyllebehandling er det 7-9 år. De kan få 30 % mere energi ud af afgasset gylle. Jørgen Krabbe forventede i øvrigt, at firmaets teknologi får sit store gennembrud i Kina, hvor der nu er stor fokus på bæredygtige og miljøvenlige løsninger. Fortsat udvikling af biogasanlæg Selv om fremstilling af biogas langt fra er nogen ny teknologi, er der fortsat potentiale for forbedringer, fortalte Henrik Møller fra Århus Universitets institut for ingeniørvidenskab. På vegne af Energistyrelsens Biogastaskforce indsamles viden fra 15 eksisterende anlæg over hele landet med fokus på at forbedre udbyttet af den anvendte biomasse, herunder især teknik til forbehandling af halm og dybstrøelse, bl.a. kompostering. På et af anlæggene har det vist sig muligt at hente en ekstra indtjening på 7 mio. kr. om året ved at optimere produktionen. Brint i naturgasnettet Afsætningen af hydrogen til naturgasnettet er endnu på forsøgsstadiet, men en lang række projekter er ved at forberede dette. Hydrogen kan bidrage til integrationen mellem energiarterne. Der var således indlæg om Power-to-Gas-teknologien, ligesom DGC s direktør Thea Larsen fortalte om det nye initiativ Smart Energy Network, som netop handler om integrationen mellem energiarter og -systemer. Gastekniske Dage er åbne for alle interesserede og holdes næste gang i foråret 2016. Pladsen har desværre kun gjort det muligt at orientere om enkelte af indlæggene på Gastekniske Dage, men alle præsentationer kan ses på Dansk Gas Forenings hjemmeside: www.gasteknik.dk. Gasteknik nr. 3 2015 17

E n e r g i b e s p a r e l s e r Af Signe Hansen, Energinet.dk CO 2 -fodaftryk af gastransmissionsnettet Forbedringer på M/R-stationer har givet markante energibesparelser Energinet.dk har siden 2002 haft et stigende fokus på energieffektivitet og reduktion af udledning af naturgas. I 2014 udarbejdede vi vores første rapport over CO 2 -fodaftrykket for perioden 2008-2013 som er blevet udvidet i 2015, og den vil blive opdateret årligt. Naturgassen består primært af metan, som har et Global Warming Potential på 28 (1, dermed bidrager emission af 1 kg metan 28 gange mere til drivhuseffekten end emission af 1 kg CO 2. Energinet.dk s transmissionsnet består af 924 km rørledninger, måle- og regulatorstationer (M/R-stationer), linjeventilstatio- (1 IPCC 2013 AR5, for en tidsperiode på 100 år ner (L/V-stationer), slusestationer og en kompressorstation. Energien til driften af transmissionsnettet kommer fra både naturgas og el. Opvarmning af gas før trykreducering på M/R-stationer (Naturgas) Drift af kompressorer (El) Drift af M/R-stationer og L/Vstationer (El) Drift af kontrolrum (El) Foruden energiforbruget vil måleinstrumenter og arbejde på gassystemet, hvor gas bliver udledt, bidrage til CO 2 -fodaftrykket. MRNewTech Siden 2002 har projektet MR- NewTech gradvist moderniseret M/R-stationer. Der er indtil videre renoveret 26 stationer. Moderniseringen har også haft indvirkning på emissioner. Densitometre, som kræver gasgennemstrømning, er blevet erstattet af en PTZ-beregnet densitet. Nye energieffektive kedler er installeret og designflowet er tilpasset det forventede kapacitetsbehov. Styring af afgangstemperaturen er også forbedret, så gassen ikke opvarmes unødvendigt meget. Fuelgasmængden afhænger af den leverede gasmængde over M/R-stationerne, og derfor vil der være et højere fuelgasforbrug i kolde vintre. I tabel 1 nedenfor ses det relative forbrug af fuelgas og årstal for kedelskift. Det ses, at det relative forbrug af fuelgas er reduceret mellem 10 % og 50 %. Varde Viborg Ellidshøj Herning Karup Ll Torup Ullerslev År 2004 0.19% 0.15% 0.14% 0.11% 0.14% 0.17% 0.20% 0.12% 0.21% 0.17% 0.20% 0.27% 0.12% 0.92% 0.10% 2005 0.18% 0.12% 0.13% 0.08% 0.13% 0.12% 0.20% 0.14% 0.16% 0.14% 0.22% 0.46% 0.11% 0.70% 0.08% 2006 0.18% 0.14% 0.15% 0.10% 0.14% 0.14% 0.20% 0.22% 0.19% 0.17% 0.23% 0.24% 0.13% 0.84% 0.11% 2007 0.18% 0.10% 0.15% 0.08% 0.14% 0.18% 0.18% 0.20% 0.17% 0.15% 0.19% 0.18% 0.10% 0.44% 0.08% 2008 0.18% 0.06% 0.13% 0.01% 0.12% 0.14% 0.18% 0.22% 0.16% 0.16% 0.16% 0.15% 0.10% 0.45% 0.04% 2009 0.13% 0.08% 0.13% 0.05% 0.13% 0.14% 0.18% 0.21% 0.17% 0.13% 0.19% 0.17% 0.11% 0.40% 0.05% 2010 0.11% 0.08% 0.12% 0.05% 0.11% 0.13% 0.18% 0.21% 0.14% 0.12% 0.16% 0.13% 0.08% 0.33% 0.05% 2011 0.11% 0.06% 0.12% 0.05% 0.10% 0.12% 0.16% 0.18% 0.11% 0.13% 0.10% 0.08% 0.07% 0.25% 0.05% 2012 0.10% 0.06% 0.14% 0.05% 0.08% 0.11% 0.14% 0.21% 0.12% 0.13% 0.11% 0.10% 0.07% 0.16% 0.06% 2013 0.08% 0.06% 0.08% 0.04% 0.08% 0.10% 0.14% 0.19% 0.11% 0.12% 0.11% 0.11% 0.07% 0.16% 0.05% 2014 0.08% 0.06% 0.07% 0.03% 0.08% 0.11% 0.14% 0.11% 0.09% 0.13% 0.12% 0.11% 0.07% 0.10% 0.05% Gammel 0.17% 0.11% 0.13% 0.06% 0.13% 0.14% 0.19% 0.19% 0.17% 0.14% 0.19% 0.23% 0.11% 0.36% 0.09% Ny 0.10% 0.07% 0.10% 0.04% 0.09% 0.11% 0.15% 0.15% 0.12% 0.13% 0.12% 0.11% 0.07% 0.17% 0.05% Forskel(%) -41.5% -38.5% -23.4% -39.1% -32.3% -22.9% -21.9% -21.7% -32.2% -12.8% -36.4% -53.0% -34.3% -53.3% -41.0% Tabel 1: Fuelgasforbrug i forhold til total naturgasstrøm gennem M/R-station fra 2004 til 2014. Året for kedelskift er markeret med grønt. I bunden af tabellen er forbruget før og efter kedelskift sammenlignet. Amager Fælled Slagelse Køge Torslunde Vallensbæk Brøndby Dragør Aalborg 18 Gasteknik nr. 3 2015

Figur 1. Udledning fra måleudstyr i perioden 2008-2014 angivet i ton CO 2 -ækvivalenter. Måleinstrumenters udledning Det er nødvendigt, at måleinstrumenter, der analyserer på en prøve af gassen, får en frisk prøve, og derfor vil nogle måleinstrumenter have en kontinuerlig udledning af naturgas. Antallet af gaskromatografer er fordoblet fra 2008 til 2014, men udledningen er forblevet tæt på konstant, da det kontinuerte gasflow er formindsket pr. apparat. Foruden at densitometre gradvist bliver udfaset, er en metode, der tester turbinemetrene, kendt som spintests, blevet udfaset i 2014. I figur 1 ses besparelsen i målerelateret udledning. Vedligehold og omlægninger Ved vedligehold og ledningsomlægninger er det nødvendigt at udlede gasmængder. Store ledningsprojekter har en markant indflydelse på de udledte gasmængder. Fx er 80 % af den udledte gas i 2014 fra to ledningsomlægninger, se figur 2. Da transmissionsnettet primært er et enstrenget system, skal ledningsomlægninger generelt gennemføres hurtigt af hensyn til gasforsyningen og opretholdelse af markedsfunktionalitet. Inden ledningsomlægning isoleres ledningsstykket, trykket sænkes mest muligt gennem forbrug, og hvis tiden tillader det rekomprimeres gassen til distributionsnettet. Den resterende gasmængde skal enten afbrændes eller udledes uforbrændt. Afbrænding mindsker påvirkningen af drivhuseffekten, men kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser samt er mere tidskrævende. Den vigtigste faktor er tid, da forsyningssikkerheden afhænger af denne. Derfor er det ofte nødvendigt at vælge udledning i stedet for afbrænding. Figur 2: Total naturgasforbrug og udledning i driften af transmissionsnettet 2008-2014 angivet som tons CO 2 og CO 2 -ækvivalenter. Elforbrug I 2013 blev kompressorstationen i Egtved installeret og taget i brug; der var derfor et højt elforbrug for kompressorstationen det år. Efterfølgende er elforbruget faldet - fra næsten 4,5 mio. kwh i 2013 til 2,5 mio. kwh i 2014, da kompressorerne kun bruges ved gasimport fra Tyskland. Forbruget for kontrolrummet og M/R- og L/V-stationerne har for årene 2013-2014 været nogenlunde stabilt på M/R- og L/V-stationerne er det faldet fra 775.000 kwh i 2013 til 660.000 kwh i 2014, mens kontrolcenterets forbrug er steget fra 770.000 kwh i 2013 til 915.000 kwh i 2014. Lækager Tidligere var nettet antaget at være fuldstændig tæt, men med et aldrende net bliver utætheder noget, der kan forekomme. M/R-stationerne undersøges derfor to gange årligt med gassporingsudstyr ved alle sammenkoblinger, og utætte enheder bliver efterset og udskiftet efter behov. 677 km af rørledningen er blevet overfløjet med helikopter, udstyret med et lasersystem i 2013/2014, hvor der ikke blev fundet noget uforudset. To gange årligt undersøges strækningerne i bymæssig bebyggelse for utætheder med gassporringsudstyr. Til dato er der ikke fundet lækager. Gasteknik nr. 3 2015 19

E n e r g i b e s p a r e l s e r af Mette Smedegaard Hansen, NGF Nature Energy 10. år med energispareopgaver Den første Energispareaftale i 2006 blev begyndelsen på et helt nyt forretningsområde for mange energiselskaber. Nu begynder det at koste. Mange tænker måske ikke over det, men faktisk er energiselskaberne i gang med det tiende år med energibesparelser. Vel at mærke i det næsten nuværende setup. Ikke alle har lært at elske opgaven i dens snart ti-årige levetid, men langt de fleste har så i hvert fald lært at leve med den og få den løst i sidste ende til fordel for kundernes energiregning. At have fokus på slutkundernes energiforbrug har en længere historie lige fra dengang Bamse sang: Sammen vender vi strømmen, over CO 2 -skyggeprisberegninger, årlige opgavebreve fra Energistyrelsen til energiselskaberne i årene 2003-2005, og til vi i 2006 fik den første Energispareaftale. Fastlagt gennem et politisk forlig var det ikke længere nok, at energiselskaberne anviste besparelser nu skulle de også sikre realiseringen af disse besparelser. Nyt forretningsområde Det blev begyndelsen på et helt nyt forretningsområde for mange energiselskaber. Pludselig var rådgiverne i langt højere grad konkurrenter med hinanden og med rådgiverne i andre dele af energibranchen; der blev bejlet til kunderne, som frit kunne vælge hvem, der skulle have deres besparelse, og det stillede nye krav til os som energiselskaber. Bortset fra en enkelt branche i første aftaleperiode har alle brancher (el, gas, fjernvarme og olie) været med om bordet i alle energispareaftalerne og det har helt klart haft positiv betydning for de indgåede energispareaftaler mellem ministeren for klima, energi og bygninger på den ene side og energiselskaberne på den anden. Men for mange energiselskaber er det fortsat en vanskelig størrelse at håndtere. Regelsættet er forholdsvist omfattende, og der kræves løbende opmærksomhed på opgaven. Derfor har især mindre energiselskaber vanskeligt ved at håndtere kravene i hverdagen. Indsatsen skifter Indsatsen har skiftet meget gennem de snart ti år, den har eksisteret også selvom grundsetup et er det samme. Selvfølgelig er der kommet nyt til og trukket andet fra for hver ny aftaleperiode, men grundstenene er fortsat de samme: At hjælpe privatkunder såvel som erhvervskunder til at bruge mindre energi fremadrettet gennem aftaler, indgået med et energiselskab. I de første år fremkom langt hovedparten af besparelserne ved rådgivning fra energiselskabernes egne rådgivere. Det var sjældent, at energiselskaberne decideret købte sig til besparelserne. Da Energistyrelsen foretog en evaluering af den samlede indsats i 2010, var der fortsat rådgivning involveret i omkring halvdelen af besparelserne. I dag er billedet fuldstændig vendt. Næsten alle besparelser koster penge mange penge. De større slutkunder har lært, at ikkebrugt energi er penge værd. Situationen for gasselskaberne er den samme som for de øvrige energiselskaber. Og ikke blot prisen på besparelserne har ændret sig det har selve indsatsen også. For ti år siden udgjorde besparelser i husholdninger langt det meste. I dag udgør de kun omkring 25 % af indsatsen for gasselskaberne, mens produktionserhverv tegner sig for hele 67 %. Den offentlige sektor og handel og service udgør hver 4 %. Det betyder dog ikke, at der reelt findes færre besparelser i husholdningerne. Gasselskabernes sparemål er i samme periode steget til langt over de dobbelte. Forventninger til fremtiden Indtil nu har energiselskaberne samlet set nået de opsatte og stadigt stigende krav. Men de laveste frugter er selvfølgelig plukket først, og i takt med stigende energisparekrav og øget fokus på højst muligt tilskud bliver opgaven forventeligt vanskeligere i de kommende år. Allerede her i 2015 handles der besparelser i markedet til en pris, der ligger væsentligt over prisloftet på 44,3 øre/kwh (fremgår af Energiforliget af 23. marts 2012). Når man så her til skal lægge udgifter til administrationen i energiselskaberne, ser det helt galt ud. Det er en situation, som må adresseres i den kommende aftale, som skal gælde fra januar 2016, og som energiselskaberne forventeligt snart bliver indbudt til drøftelse af. 20 Gasteknik nr. 3 2015