Amager Øst Lokaludvalgs høringssvar til Kommuneplanstrategi 2018

Relaterede dokumenter
Høringssvar vedr. intern høring af Kommuneplanstrategi 2018

Amager Øst Lokaludvalgs høringssvar til Kommuneplanstrategi 2018

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Hvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?

Formål med undersøgelsen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Borgerrepræsentationen, den 11. december 2014, vedtagelse af Kommuneplanstrategi Den sammenhængende by

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

19. juni Intern høring af Kommuneplanstrategi Generelle bemærkninger

Udkast: Bilag 2 - Ændringsforslag til kommuneplanens

7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.

Vejen Byråd Politikområder

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar til Københavns Kommunes Planstrategi 2018: 'Verdensby med ansvar'

Handicappolitik

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse

En ny skole er på vej i Ørestad. Det er vi rigtig glade for i Amager Vest Lokaludvalg.

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014.

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger

8. april Sagsnr Bilag 1 Overblik over den politiske behandling. Dokumentnr

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Indre By Lokaludvalg er blevet bedt om et høringssvar vedrørende forslag til kommuneplanstrategi 2014 med svarfrist den 15. maj 2014.

9. april Sagsnr Bilag 2, Opsamling af borgermøde. Dokumentnr

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Fremtidens København

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg vedr. Lokalplanforslag Sundbyøster Skole

Byudvikling og trafik 18. juni Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Planlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Puls, sjæl og samarbejde

8. november Sagsnr Dokumentnr Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi CPR. nr.

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Fremtidens Nordøst Amager

Politik for Nærdemokrati

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Folkemødet den 23. februar

Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2018

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Ringsted hjertet ligger i midten

Handicap politik [Indsæt billede]

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Strukturbillede VIBY Sjælland

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Bilag 3 - Besvarelse af bestilling, givet af Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

I HØRINGSPERIODEN. Bilag 3B. Offentlig høringsperiode fra den 22. marts til den 19. april 2018

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen>

Spørgeskema Arkitekturpolitik Dataopsamling

Furesø Kommune Borgermøde om budget Onsdag d.12. juni 2013

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

15. maj Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen. Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019

Ændringerne medfører ikke krav om supplerende høring. Metroselskabet henvendelse nr. 9 Metroselskabet har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Politisk udspil om Danmarks hovedstad og forslag til Fingerplan 2019

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling.

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre


Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg OKF Byudvikling 15. oktober 2018 Sagsnr. 2018-0270887 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Amager Øst Lokaludvalgs høringssvar til Kommuneplanstrategi 2018 Amager Øst Lokaludvalg takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremlagte forslag til Kommuneplanstrategi 2018. Indledende bemærkninger Amager Øst Lokaludvalg bemærker med tilfredshed, at der i oplægget til kommuneplanstrategi er lagt vægt på, at der i forbindelse med den voldsomme byudvikling er en række dilemmaer, som skal håndteres for at sikre, at udviklingen sker i en positiv retning. I den sammenhæng har det stor betydning, hvordan man mobiliserer byen og dens borgere til at finde løsninger. Vi er derfor glade for, at der i kommuneplanstrategien lægges op til en københavnerdialog. Vi opfordrer til at dialogen bliver omfattende og at man forsøger at involvere flest mulige københavnere, samt at dialogen fortsættes efter høringsperiodens ophør. I den forbindelse kan man med fordel bruge områdefornyelserne og lokaludvalgene som platforme for borgerinddragelsen. Spørgeskema til borgerpanel I forbindelse med høringen har Amager Øst Lokaludvalg gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 13 spørgsmål knyttet til kommunalplanstrategien. Lokaludvalget har ligeledes drøftet kommuneplanstrategien med borgerne ved en stor event for frivillighed på Amagerbro Torv den 28. september. Blandt andet kunne borgerne tilkendegive deres holdninger til nogle af de i kommuneplanstrategien opstillede dilemmaer. Resultatet refereres nedenunder. Borgerpanelet i Amager Øst består af ca. 4.000 borgere. Heraf har 1.420 svaret på spørgeskemaet. Spørgeskemaet var udformet med en række udsagn om byudviklingen, og man skulle så svare om man var meget enig, enig, delvist enig, ved ikke, delvist uenig, uenig eller meget uenig. Nedenfor er en opsamling af tendenserne i svarene. Spørgsmålenes ordlyd og procentfordelingerne i svarene er vedlagt som bilag. Når der angives en procent for enig eller uenig er det summen af enig og meget enig, hhv. uenig og meget uenig. Dokumentnr. 2018-0270887-4 Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3 2300 København S EAN nummer 5798009800275

42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 Borgerpanelet hælder til, at det er OK med mere byfortætning, men dog kun 30 % som er enige og 23 % uenige. Der er en stor gruppe på 42 %, som er delvist enig eller uenig. Byfortætningen bør dog ikke ske med højhuse, som 37 % vender sig imod, mens 23 % støtter. Også her er en stor gruppe på 36 % delvist enig eller uenig. Borgerne støtter markant op om kravet om 25 % almene boliger. Her er hele 75 % enige mens 6 % er imod. Samme tendens ser vi omkring bynatur og grønne områder. Det finder 71 % er vigtigere at bevare og udvikle, frem for at bygge nyt bolig- og erhvervsbyggeri. 2 % er uenige. Bilerne skal ikke have mere plads i byen, siger 48 % af panelet mod 19 %, som gerne ser dette. Panelet hælder til at støtte op om flere store internationale events, der engagerer og skaber vækst for erhvervslivet. Det støtter 34 % mens 17 % er imod. 40 % er delvist for og imod. Mere klar er holdningen til, om det er vigtigt, at der etableres flere idræts- og fritidsfaciliteter i byen. Det støtter 64 % mens 7 % er imod. Lidt mindre opbakning har panelet til, at det er vigtigt, at der etableres flere kulturfaciliteter i byen. Det støtter 51 % mens 13 % er imod. Der er ligeledes stor opbakning til, at det er vigtigt, at København i højere grad skal være en erhvervsvenlig by. Det støtter 53 % mens 10 % er imod. Det gælder dog ikke for nye hoteller. Kun 15 % støtter, at det er vigtigt at bygge flere hoteller i byen, mens 17 % er imod. Her er til gengæld en meget stor gruppe på 46 % som er delvist enig eller uenig og 22 % ved ikke. Panelet ser gerne, at København skal opprioritere samarbejdet med det øvrige Sjælland samt Skåne for at blive en international metropol. Det støtter 56 % mens 8 % er imod. Samme holdning ser vi til flere regionale og internationale trafikforbindelser som Femern Bælt, Københavns Lufthavn samt højhastighedstogforbindelse og metro til Malmø. Det støtter 51 % mens 7 % er imod. Side 2 af 8

88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 Endelig er der også opbakning til, at der skal være et integreret arbejdsmarked, hvor det er lige let at bo og arbejde på begge sider af Øresund. Det støtter 60 % mens 10 % er imod. Ved arrangementet Frivillig Fredag engagerede Amager Øst Lokaludvalg ca. 70 borgere i debatten om Københavns udvikling. Lokaludvalget orienterede borgerne om høringen om kommuneplanstrategien. Derudover kunne borgerne tilkendegive deres holdning til tre udsagn om byudviklingen i København ved at placere nåle på en tavle efter hvor enige eller uenige de var i udsagnene. Til udsagnet Der skal bygges mere tæt i København for at skabe flere boliger. Fx ved at udnytte ledige byggegrunde i byen var der en klar overvægt af borgere der markerede, at de var uenige heri. Til udsagnet Det er vigtigere at bevare og udvikle bynatur og grønne områder end at prioritere nybyggeri. var der en klar overvægt af borgere der var meget enige i. Til udsagnet Der skal være mere plads til bilerne i byen eksempelvis flere p-pladser og nye samt bredere veje var der en klar overvægt af borgerne der var meget uenige i. Amager Øst Lokaludvalgs høringssvar: Vores høringssvar relaterer sig til de 5 temaer, som man i forslaget til strategien har særligt fokus på. København er en storby, vi er landets hovedstad og vi er en by der åbner sig udad mod resten af Danmark og resten af verden. Vi forslår derfor en overskrift der hedder: Hovedstad og verdensby med ansvar og visioner. En social og mangfoldig by Den store udvikling i befolkningstilvæksten medfører, at byens udvikling har svært ved at følge med. Vi ønsker at væksten i befolkningen i højere grad bliver en vækst i hele Hovedstadsregionen igennem et samarbejde med Københavns omegnskommuner om boligudvikling og trafikafvikling. Den forventede befolkningstilvækst stiller store krav til udvikling og udbygning af de kommunale faciliteter og rekreative arealer. Der må opstilles klarere rammer og principper for denne udvikling. Udviklingen skal skabe en øget sammenhængningskraft i byen som helhed og i de enkelte bydele. Byfortætningen må ikke føre til en indskrænkning i byens grønne arealer. Tværtimod ser vi gerne flere grønne byrum, grønne tage og begrønning af ejendomme. Side 3 af 8

136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 Det er i stigende grad en udfordring at fastholde København som en by for alle. Indkomstudvikling og stigende bolig- og grundpriser presser byens sammenhængskraft og skaber behov for flere billige boliger. Især stigninger på andelsboligmarkedet, som udgør 32% af boligmassen, har betydet, at det i dag er endnu sværere for folk med almindelige indtægter at finde en prisegnet bolig. Med dette som udgangspunkt er det vigtigt at skabe en planlægning der modsvarer befolkningens vekslende og differentierede behov. Der skal også skabes boliger og væresteder for udsatte borgere. I Amager Øst har der i de seneste 15 år foregået en rivende byudvikling primært baseret på ny kommune- og lokalplanlægning af gamle industriarealer. Udviklingen har ikke altid været hensigtsmæssig. Lokalplanerne har været vanskelige at administrere, men værst af alt er den manglende helhedstænkning i planlægningen som bl.a. har medført mangel på offentlige faciliteter. Fremover skal vi opfordre til, at den resterende transformation bliver baseret på borgerinddragelse, helhedstænkning og med større vægt på det grønne, det rekreative og ved en fastholdelse af områdernes historiske spor og fortællinger. Særligt 2 områder er i fokus: 1. Det nordøstlige Amager, hvor der er en sammenblanding af områder, der pt. er i spil til lokalplanlægning og områder der er udlagt til perspektivområder. Området er bl.a. påvirket af Prøvestenens beliggenhed og funktioner. Vi opfordrer til, at der udvikles en helhedsplan for området bl.a. indeholdende en analyse af, hvordan funktionerne på Prøvestenen kan ændres, således at de nærliggende områder kan inddrages i byudviklingen. 2. Det sydøstlige Amager. Dette område er også præget af gammel industri, og har fået lov at udvikle sig på en Klondyke -agtig måde. Også her er man gået i gang med en lokalplanlægning, hvor det ville være hensigtsmæssigt at binde området sammen ved hjælp af en helhedsplan. En grøn, sund og bæredygtig by Der skal arbejdes hen mod en udvikling af nye rekreative muligheder i bynatur- og klimasikringsprojekter, f.eks. ved at understøtte, at der kan placeres idrætsfaciliteter, der indbyder til bevægelse i grønne områder og i vandopsamlingsbassiner. Bilejerskabet i København er stigende. Vi bliver ikke alene flere københavnere, der bliver også flere og flere, som har en bil. Bilerne fylder i byen, hvilket lægger pres på byens arealer til trafik, parkering og rekreative formål. Der er en stigende trængsel på vejene og Side 4 af 8

183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 rejsehastigheden bliver længere. Luftkvaliteten udfordres af en fortsat voksende trafik, til fare for borgernes sundhed. Desværre ser vi en uheldig udvikling af forholdet mellem antal kørte ture i bil, kørte ture på cykel og brugere af den kollektive trafik. Især det at andelen af kørte ture i bil har været stigende er stærkt foruroligende. København har brug for det modsatte. Færre der vælger den private løsning, flere på cykel og flere der bruger den kollektive trafik. Hvis København skal indfri sin målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, skal trafikmålene derfor tilpasses ved at styrke grøn mobilitet, hvilket også vil mindske luftforureningen, herunder bl.a. stærkt øget fokus på kollektiv transport. Øget kollektiv transport vil endvidere imødegå de stigende trængsels- og parkeringsudfordringer, som befolkningstilvæksten og et øget transportbehov ellers vil afføde. For at øge andelen af trafikanter i den kollektive trafik er det vigtigt, at kommunen arbejder med tilgængelighed, lavere billetpriser, hyppighed og pålidelighed i afgange, komfort og et vidtforgrenet netværk af metro- og buslinjer. København skal fremme udviklingen af miljørigtige biler, herunder elbiler. Dette kan ske bl.a. andet ved at etablere miljøzoner, hvor kun miljøgodkendte biler må færdes. Byen lider under svære parkeringsproblematikker. Overfladeparkeringen skal reduceres, og ved nybygning skal parkering foregå i konstruktion. Et stærkt bidrag til løsninger er mere og bedre Metro. Metroen er den hurtigste og mest konkurrencedygtige kollektive transportform. Vi ser også muligheder i at styrke den trafikale infrastruktur og miljøet gennem andre former for højklasset transport på tværs af hele Amager. Vi ønsker desuden, at der i bydelen etableres anviste veje til den tungere trafik. Vi afventer undersøgelserne vedr. Østlig ringvej, men forventer, at man uanset resultatet skaber rammer for en forbedring af trafikken på det østlige Amager, med særligt fokus på den tunge trafik til og fra Kraftværkshalvøen og Prøvestenen og den intensive trafik på Amager Strandvej. Byen skal udvikles så den motiverer til brug af cykler hos alle målgrupper, herunder også til varetransport i form af sammenhængende grønne mobilitetsløsninger. Da stål og glas er særligt ressourcekrævende for klimaet, skal Københavns kommune sætte rammer for, at bygninger fremover Side 5 af 8

230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 opføres i miljøvenlige materialer, samt indtænke vedvarende energikilder til forsyning. En kulturel storby med kant. Kulturen og kanten skal være repræsenteret i de enkelte bydele i form af god arkitektur, kunst i bylivet og en synliggørelse og bevarelse af bydelens historiske spor. For at sikre at udbuddet af kultur- og fritidstilbud følger demografiudviklingen skal der løbende afsættes arealer til anvendelse af idræt og kultur med det mål, at København når op på gennemsnittet af de 6 største byer i Danmark. En udvikling af principper for højhuse er velkommen. Enhver udvikling af byen skal sikre et menneskevenligt byliv mellem husene. Hele havnefronten og områderne langs vandet har et stort uudnyttet potentiale. Der bør i kommuneplanen skabes rammer for en større udnyttelse af havnefronten og adgangen til vandet til flydende boliger samt til rekreativt, idrætsligt og kulturelt brug. Det kulturelle udviklingspotentiale skal ses i lyset af Københavns centrale placering i Øresundsregionen og skal tage højde for, at København ikke bare er Danmarks hovedstad men også et sydskandinavisk kraftcentrum, og at kulturlivet bedst udvikles i nært samarbejde med hele den omgivende region. En by i vækst med talenter og arbejdspladser I vores bydel tilstræber vi en balance mellem erhverv og boliger i et varieret bymiljø, hvilket bl.a. betyder fremme af bopælsnære arbejdspladser. Vi ønsker at fastholde muligheden for at mindre, ikke forurenende virksomheder, håndværksmæssige virksomheder og iværksættere kan slå sig ned og blive i bydelen. I Amager Øst bydel er der basis for plads til forskellige virksomheder. Vi ønsker at fremme en udvikling med bymiljøer, hvor der gives plads til både større domiciler og mindre ikke forurenende industrier og værksteder. Vi ønsker derfor at fastholde en del af de nuværende erhvervsarealer i en ramme, der tillader denne mangfoldighed. Vi ønsker at kommuneplanen kan skabe de optimale rammer for fremme af genbrug, genanvendelse og recirkulering af ressourcer. Vi ønsker en fortsat udvikling af vores store handelsgade Amagerbrogade, således at effekterne af Ny Amagerbrogade får den optimale virkning for erhvervslivet og borgerne. Side 6 af 8

278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 En international byregion Greater Copenhagen handler i høj grad om et samarbejde, hvor man skaber en udvikling til gavn for alle. Det handler bl.a. andet om en større og bedre fordeling af nye boliger og arbejdspladser, om et mere effektivt og billigere offentligt transportsystem og yderligere kulturtilbud til borgerne. Vi ønsker at udvikle Øresundregionen i retning af et lavemissionsregion gennem planlægning af C02-neutrale løsninger i transport, erhverv, byudvikling, turisme, mv. En yderligere udvikling af Københavns lufthavn skal følges af en forbedret kollektiv infrastruktur, så den trafikale belastning i bydelen formindskes. Den demokratiske storby Igennem de senere år har København udviklet sig til i stigende grad at indtænke borgerne i byens udvikling og dagligdag. Demokratiseringen har været nødvendig og har langt fra set sit endemål. Ved nedsættelse af lokaludvalgene har kommunen etableret en platform, hvor man som politiker og forvaltning har fået mulighed for en meningsfuld dialog med byens borgere. Dette suppleret med det frivillige foreningsliv og borgernes stigende deltagelse i brugerbestyrelser har ført frem til en stigende tillid til og forståelse for de beslutninger der bliver truffet på rådhuset. Resultaterne er tydelige. Langt flere borgere tager ansvar for deres nærområder og bidrager til en opkvalificering af kommunens politikområder og strategier. Det skal i kommuneplanen sikres at denne borgerinddragelse kan fortsætte og udvikles, bl.a. ved en styrkelse af samarbejdet mellem foreningslivet, som en væsentlig ramme for borgernes fællesskaber. Der skal ske en styrkelse af folkeskolen som en af de vigtige samfundsbærende institutioner. Det er i folkeskolen man stifter bekendtskab med det grundlæggende fællesskab, der er rygraden i det danske samfund. Folkeskolen skal afspejle demografien i lokalområdet og bevidst arbejde med elevers og forældres inddragelse i samfundslivet. Det er særligt vigtigt at stimulere skolers og uddannelsesinstitutioners samarbejde på tværs af Øresund for at styrke forståelsen af Øresundsregionen som en naturlig enhed med fælles potentiale og med vægt på udvikling af bedre gensidig kultur- og sprogforståelse. Der skal desuden ske en styrkelse af foreningslivet gennem et øget samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger og en øget indsats for at løse de frivillige foreninger mange opgaver. Det skal opleves meningsfuldt at engagere sig i byens udvikling. Side 7 af 8

326 327 328 329 330 Med venlig hilsen Ole Pedersen Formand for Amager Øst Lokaludvalg Side 8 af 8