Ældrerådets årsberetning 2014 Forord Københavns Ældreråd har en helt særlig opgave: Vi er de ældre borgeres direkte talerør til politikere i Københavns Kommune. Vi er valgt af ældre borgere i København til at rådgive politikere og forvaltninger om forhold, der vedrører ældre borgere, og vi skal høres i alle sager, der vedrører ældre borgeres forhold i København. Den position har vi i 2014 brugt til at få indflydelse på en række politiske beslutninger. Det gælder beslutninger om blandt andet Plejecenter Sølunds fremtid, ældrevenlig kollektiv trafik, klippekortordning, årskort til svømmehaller for pensionister og den nye ældrepolitik. Vi har desuden arbejdet for, at demens kommer højere op på den politiske dagsorden, og at der skabes flere forskelligartede botilbud til ældre i byen. Som Ældreråd ønsker vi at fremme værdier som kvalitet, tryghed og selvbestemmelse for byens ældre borgere. Vi argumenterer vedholdende for, at værdierne skal omsættes til konkrete ældrepolitiske tiltag, der gavner ældre borgere på plejecentre og eller som modtager hjælp i egen bolig. Vi har et særligt fokus på, at tiltagene også kommer de svageste ældre medborgere til gavn. Det er de svageste ældre, der har sværest ved at blande sig i debatten, og her har vi som Ældreråd et særligt ansvar. Denne årsberetningen omtaler nogle af de ældrepolitisk fingeraftryk, som vi med en vis stolthed mener, at vi har været med til at sætte på København. God læselyst Kirsten Nissen Formand 1
1. Ældrepolitisk arbejde i 2014 Mærkesager Ældrerådet har i 2014 arbejdet målrettet på at skabe ældrepolitiske resultater på især fire mærkesager. Det er Plejecenter Sølund, klippekortsordningen, demensområdet og den kollektive trafik. Fremtidens Sølund er landede godt I forordet til årsberetningen i 2013 skrev Ældrerådet, at beslutningen om Plejecenter Sølunds fremtid beklageligvis var havnet i en politisk hårdknude. Rådet skrev også, at det ville kæmpe for, at Sølund bliver det velfærdsteknologiske modelplejehjem i midten af byen, som der er brug for og som det egentlig var politisk besluttet. Glæden var derfor stor, da Borgerrepræsentationen den 18. september, blandt andet efter politisk forarbejde af Ældrerådet, besluttede, at der skal bygges mindst 250 moderne plejeboliger på Sølunds matrikel. For Ældrerådet er beslutningen vigtigt, fordi den slår fast, at der skal være boliger til vores svageste ældre medborgere i centrum af København, og at Fremtidens Sølund skal være et modelplejehjem præget af et højt fagligt ambitionsniveau med brug af den nyeste velfærdsteknologi. Borgere på plejecentre får nu også tilbudt klippekort Ældrerådet har fra start bakket op om Klippekortmodellen, der tilbyder 30 minutters ekstra fleksibel hjemmehjælp om ugen til Københavns svageste hjemmeboende borgere. Klippekortmodellen er et konkret resultat af den såkaldt Ældremilliard, som blev besluttet med finanslovsaftalen for 2014. Ordningen er en succes, og giver den ældre borger mulighed for selv at bestemme, hvad hjemmehjælpen skal bruges til. Det er en selvbestemmelse og fleksibilitet, som Ældrerådet vægter højt, og gerne ser udvidet til at gælde flere ydelser på ældreområdet. Rådet har ønsket, at også borgere på plejecentre får tilbudt klippekort. Klippekortet kan efter rådets mening være med til at fremme hensynet til den enkelte borger, som bor i eget hjem på plejecenter, og nedbryde en mere institutionspræget tilgang til livet og borgerne på plejecentre. Rådet er derfor tilfreds med, at det er besluttet at tilbyde borgere på plejecentre klippekort fra den 1. august 2015, hvilket er gjort muligt af Folketingets beslutning om at udvide ældremilliarden med finansloven for 2015. Rådet vil i 2015 arbejde for, at borgeres selvbestemmelse og fleksibiliteten i ydelserne bliver endnu mere udbredt på ældreområdet. Demensområdet på dagsordenen Ældrerådet har især i sidste halvdel af 2014 forsøgt at få demensområdet højere op på den politiske dagsorden i København. Flere københavnere vil fremover leve med demens, og Ældrerådet ønsker to konkrete forbedringer på demensområdet: Alle borgere med demenssymptomer skal have let og hurtig adgang til demensudredning, og så skal der være en fleksibel og individuelt tilpasset støtte til pårørende til borgere med demens. Rådet ønsker, at alle borgere med symptomer på demens får en hurtig adgang til demensudredning, så det kan slås fast, om borgeren reelt har demens og i givet fald, hvilken behandling den pågældende borger skal have. Borgere, som har fået konstateret demens efter en demensudredning har flere rettigheder i forhold til medicin og behandling end borgere med demenslignende symptomer, som ikke er udredt. Samtidig viser det sig, at kun omkring 60% af alle borgere, som bliver udredt, der har demens. De øvrige udredte borgere har andre lidelser, som i mange tilfælde kan helbredes eller behandles. 2
Fleksibel støtte til pårørende til borgere med demens og andre alvorlige sygdomme - er et andet stort ønske for Ældrerådet. Det er en hård belastning at være pårørende til en person med demens, og mange pårørende er i en udsat position i forhold til at opleve blandt andet ensomhed og depression. Der er derfor behov for at sikre en individuelt tilpasset støtte til pårørende, så pårørende både kan få støtte og vejledning i at leve som pårørende til en dement person, og samtidig kan få lidt frirum til at opretholde noget at den pårørendes almindelig liv og aktiviteter. Ældrerådet arbejder både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau for, at borgeres adgang til demensudredning udbredes og at pårørende sikres en individuelt tilpasset støtte. Den kollektive trafik skal understøtte ældrepolitikken Ældrerådet har deltaget i en arbejdsgruppe i Økonomiforvaltningen, der skulle se på dels busdækningen i områder, hvor der bor mange ældre borgere, dels på indretningen af busstoppesteder. Arbejdet har resulteret i en beslutning om at lave 14 omlægninger af busruter og at modernisere omkring 100 stoppesteder, så de bliver tilpasset ældre og gangbesværede borgeres behov. Ældrerådet har i den forbindelse formuleret en politisk vision om, at den kollektive trafik i København skal understøtte kommunens ældrepolitik, så ældre borgere får let adgang til ældrerelevante rejsemål som borgerservice, genoptræningssteder, sundhedshuse, aktivitetscentre o.lign. Når de vedtagne busomlægninger og moderniseringer af busstoppesteder er gennemført, vil rådet blandt andet opfordre kommunen til at se på, om busserne i de pågældende områder også kører til de rejsemål, som ældre borgere har behov for. Alternativt risikerer de nye stoppesteder at stå ubrugte hen. Det er en dagsorden, som Ældrerådet vil videreudvikle i 2015. Sager under overvågning Ældrerådet har i 2014 holdt øje med udviklingen på en række særlige sager og sagsområdet. Indkøbsordning Indkøbsordningen var genstand for stor kritik i 2013. Rådet har fulgt udviklingen i borgernes tilfredshed og samtidig været på virksomhedsbesøg hos de to private leverandører i København i 2014. Rådet har kunnet konstatere, at kvaliteten i indkøbsordningen er forbedret markant, og at dialogen mellem forvaltning, virksomheder og ældreråd har været konstruktiv og løsningsorienteret. Antallet af hjælpere i borgeres hjem skal ned Ældre borgere, der modtager hjælp til personlig eller praktisk pleje, oplever ofte, at der kommer mange forskellige hjælpere i den ældre borgers hjem. Det har været et gennemgående problem de seneste år, og Ældrerådet har besluttet sig for at holde et skarpt øje med udviklingen. Ældrerådet afventer en økonomisk vurdering af, hvad det ville koste, hvis antallet af hjælpere skal nedbringes og erstattes af en fast hjælper eller et fast team af hjælpere. Rådet vurderer, at en fast hjælper eller et fast team af hjælpere er altafgørende for, om en borger oplever kvalitet og tryghed i hjemmeplejen. Rådet ønsker at få klar besked på, hvad det vil koste at organisere arbejdet således, at en borger får besøg af en fast hjælper eller et fast team af hjælpere. Indtil problemet med et højt og vekslende antal hjælpere i en borgers hjem er løst, har Ældrerådet foreslået, at borgere får tildelt 10 minutters ekstra hjemmehjælp, hvis der kommer en afløser hjem til borgere. Det er et budskab, som rådet forfølger i 2015. 3
Rådgivning af ældre borgere, der overvejer at flytte i plejebolig Det er en kompleks og kompliceret beslutning at flytte i plejebolig. Ældrerådet bakkede derfor op om en politisk beslutning om at yde professionel rådgivning til borgere, der overvejer at flytte i plejebolig. En kompetent og professionel rådgivning kan ifølge rådets vurdering hjælpe borgere til at gøre brug af muligheden for selv at visitere sig til en plejebolig, hvis en borger f.eks. ønsker mere tryghed og støtte i hverdagen. Rådgivningsopgaven er blevet udliciteret til en privat organisation, der rekrutterer og oplærer frivillige til at stå for rådgivningen. Det har fået Ældrerådet til stille spørgsmålstegn ved det faglige indhold i rådgivningen, og Ældrerådet følger udviklingen og tilfredsheden med rådgivningsindsatsen. Høringer Ældrerådet har i 2014 haft 23 sager i høring. Dertil kommer cirka 55 tilsynsrapporter fra Embedslægen og fra BDO KR. Sidstnævnte fører tilsyn med hjemmeplejen og plejecentrene på vegne af Københavns Kommune. Ældrerådet har påpeget over for især Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at rådet skal høres i flere sager. Møder med borgmestre og politiske udvalg Ældrerådet har i 2014 udviklet dets kontakt til politikere på Københavns Rådhus. Rådet har deltaget i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetseminar i marts måned, og mødtes igen den 6. november med det politiske udvalg. På mødet i november præsenterede rådet sine ældrepolitiske mærkesager for udvalget: demens, fast hjælper og seniorbofællesskaber. Siden har rådet præsenteret udvalget for konkrete budgetønsker til hver mærkesag. Ældrerådet har ligeledes haft et fællesmøde med Socialudvalget den 26. marts, hvor forhold for ældre borgere i socialforvaltningens regi blev drøftet. Derudover har rådet mødtes med borgmestre, og med repræsentanter for politiske partier om konkrete sager. Rådet har desuden haft foretræde for Sundheds- og Omsorgsudvalget om indkøbsordningen og for Økonomiudvalget om Ældrevenlig kollektiv trafik. Rådet vil i 2015 videreudvikle kontakterne til politikere. 4
2. Ældrerådets interne møder og seminarer 2014 Ældrerådsmøder Ordinære ældrerådsmøder Ældrerådet har i 2014 flyttet dets ordinære møder til Rådhuset og har samtidig udviklet dets dagsorden, så rådet bruger samme skabelon som kommunens øvrige politiske udvalg. Det er sket i bestræbelser på at stramme op på rådets møder, og skabe et klart beslutningsgrundlag. Der er i 2014 indført en dirigentgruppe, som fast står for at lede rådets møder. Rådets dagsordener og referater er offentligt tilgængelige på kommunens og på rådets hjemmeside. Ældrerådet holder et ordinært møde månedligt, dog med undtagelse af juli. I 2014 faldt møderne på følgende dage: 29. januar, 26. februar, 26. marts, 23. april, 21. maj, 19. juni, 27. august, 24. september, 22. oktober, 26. november og 17. december. Ekstraordinært ældrerådsmøde Den 7. august holdt rådet et ekstraordinært møde om fremtiden for plejecenter Sølund. Temamøder Lokalområdechefer Der har været afholdt to temamøder med lokalområdechefer. Det første møde fandt sted den 12. august med lokalområdecheferne Vivian Buse og Margrethe Kusk Pedersen. Temaet var Klippekort og frit valg. Det andet temamøde blev afholdt den 2. december med Jette Bolding, Signe Grauslund og Dorte Dahl om samarbejde med frivillige organisationer. Faglige temamøder Ældrerådet har i 2014 holdt fire øvrige temamøder, hvor repræsentanter for forvaltningen har holdt oplæg for rådet til efterfølgende debat. To temamøder har omhandlet demensområdet, herunder anvendelse af magt (den 8. oktober og 8. december). Et tidligere temamøde har omhandlet Sundheds- og Omsorgsforvaltningens digitaliseringsstrategi, herunder digital post (den 25. februar) og et enkelt temamøde har omhandlet handleplaner for sundhedspolitikken (den 7. november). Fagudvalgsmøder Ældrerådets fagudvalg har som deres primære opgaver at forberede høringssvar på rådets vegne og at forberede sager, som Ældrerådet skal tage stilling til. Fagudvalgene mødes i mødelokaler i forvaltningens bygning på Sjællandsgade 40. Repræsentanter for forvaltningen deltager ofte på fagudvalgenes møder for at fremlægge en sag, som udvalget siden drøfter, eller for at orientere om udviklingen i en sag, som har fagudvalgets interesse. Flere forvaltningsrepræsentanter beder også om at mødes med et fagudvalg, for at få en tidlig dialog om en konkret sag. Der har således været oplæg om klippekortsordning, ny ældrepolitik, forebyggende hjemmebesøg, indkøbsordning, udbud af personlig og praktisk hjælp, 79 midler, rådgivning om flytning til plejebolig, moderniseringsplan, Fremtidens Sølund, ensomhedsanalyse, sundhedsaftale mellem kommuner og Region Hovedstaden for at nævne nogle eksempler. Nogle fagudvalg får også oplæg fra eksterne personer som f.eks. om trafikløsninger til ældre borgere. Udvalgene mødes som regel en gang månedligt. 5
Rådets interne seminar Den 19. november holdt Ældrerådets dets årlige seminar. Målet med seminaret var at evaluere den nye struktur i Ældrerådet, og at få beskrevet og siden besluttet rådets organisation for de kommende år. Seminaret blev afholdt i IDAs konferencecenter i København, og var planlagt af en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af Ældrerådet og sekretariatet. Konklusionerne fra seminaret blev siden vedtaget på Ældrerådets møde den 17. december 2014 og er beskrevet i den interne pjece Ældrerådets struktur 2015. 6
3. Eksterne samarbejder og arbejdsgrupper Indtræden i Danske Ældreråd Københavns Ældreråd har i 2014 atter meldt sig ind i landsorganisationen Danske Ældreråd, som nu repræsenterer alle landets 98 folkevalgte ældreråd. København meldte sig ud af Danske Ældreråd med effekt fra 1. januar 2013, men da Danske Ældreråds repræsentantskab i maj 2014 vedtog vedtægtsændringer, som imødekom Københavns Ældreråds ønsker, besluttede København - og siden Frederiksberg Ældreråd atter at melde sig ind i landsorganisationen. Organisationen fik den 24. september hædersprisen Open Government Awards, som uddeles af det internationale partnerskab Open Government Partnership. Prisen hædrer de bedste offentlige initiativer for borgerinddragelse i partnerskabets 64 medlemslande. Prisen blev overrakt til Danske Ældreråd ved en ceremoni i FN-bygningen i New York med deltagelse af præsident Barack Obama og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Kirsten Nissen blev den 4. august valgt ind i bestyrelsen for Danske Ældreråd som repræsentant for København, Frederiksberg og Bornholm. Regionsældreråd Regionsældrerådet er ikke lovgivningsmæssigt fastsat, men har fungeret som samarbejdsforum siden 2006. Regionsældrerådet består af repræsentanter for ældreråd i alle Region Hovedstadens kommuner og skal samarbejde med Region Hovedstaden om at fremme ældre borgeres interesser på de områder, der hører under regionen, primært sundhedsvæsenet. Formanden for Frederiksbergs Ældreråd, Aksel Mossin, har været formand siden regionsældrerådets start. Møderne holdes på Regionsgården i Hillerød, og der deltager i reglen 60 ældrerådsmedlemmer. Der har i 2014 været afholdt 4 møder i Regionsældrerådet. Københavns Ældreråd har 12 repræsentanter med til møderne. Der er som oftest to punkter på dagsordenen: Orientering fra og drøftelse med ledende medarbejdere eller politikere i Regionen om centrale emner på hospitalsområdet samt drøftelse af ældrerådsemner mellem deltagerne. Forud for møderne afholdes møde i et Forretningsudvalg, nedsat af Regionsældrerådet. Københavns Ældreråd er repræsenteret i forretningsudvalget af Bent Johansen. 7-By Møder Siden 1997 har der været et årligt møde mellem ældrerådsrepræsentanter fra fem byer: Odense, Aalborg, Aarhus, København og Frederiksberg. Dette samarbejde har siden 2010 været udvidet med Randers og Esbjerg, således at det er repræsentanter fra ældrerådene i de syv største byer i landet, der mødes. Ældrerådene er på skift værter for møderne, som har til formål at skabe videndeling om udviklingen på ældreområdet. Mødet i 2014 fandt sted den 2. april i Odense. København havde fem deltagere til mødet. I 2015 skal København være vært 7-By Mødet. Malmö Det mangeårige samarbejde med Den Centrala Pensionärsorganisation i Malmö er blevet videreført af ældrerådet i 2014. Mødet fandt sted den 13. november i Malmø. På dagsordenen var blandt andet forskellige botilbud til ældre borgere i Malmø, kvalitets- og aftaleopfølgning og tilfredshedsundersøgelse på ældreområdet. Fra Københavns side blev der orienteret om Ældrepakken og klippekortsordningen. 7
Arbejdsgrupper i forvaltninger Medlemmer af Ældrerådet har deltaget i flere kommunale arbejds- og følgegrupper: Følgegruppe for Letbaner (Økonomiforvaltningen), arbejdsgruppe om Ældrevenlig kollektiv trafik (Økonomiforvaltningen), projektgruppe vedrørende Hørgården (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) og Inspirationskatalog om Klippekortet (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen). Konferencer Ældrerådets medlemmer har deltaget i en række konferencer herunder: KLs Ældrekonference (30. september) Temadag: Knæk koden om den kommunale økonomi, Danske Ældreråd (8. oktober). Folkeuniversitetets kursus om demens (9. november) KLs konference om delegation og kommunal praksis (10. november) Ældrepolitisk konference i Vingsted: Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo? Danske Ældreråd (12. november) 8
4. Ældrerådets organisation Organisation i udvikling Københavns Ældreråd blev etableret i november 2012. Det er første gang siden ældrerådene blev nedsat ved lov i 1997, at København har ét samlet ældreråd. Ældrerådet har i de sidste to år gennemgået en organisationsændring, hvor rådet har udviklet og i stigende grad konsolideret sig som ét samlet ældreråd for København. Rådet har afprøvet og evalueret nye arbejdsmetoder og organisationsformer i 2014 og vil fortsat gøre det i 2015. Formandskab Rådets formandskab har mødtes cirka hver anden uge for at forberede møder i Forretningsudvalget, håndtere henvendelser til rådet, afholde uformelle kaffemøder for rådets medlemmer, drøfte kursusansøgninger, planlægge temamøder med lokalområdechefer m.m. I november måned udtrådte daværende næstformand af Ældrerådet, Annette Hellmann. I december blev Arvin Storgaard valgt som ny næstformand. Forretningsudvalg Ældrerådet traf i marts måned en strukturel beslutning, der ændrede sammensætningen af rådets forretningsudvalg. Rådet besluttede, at fagudvalgenes formænd skal sidde i forretningsudvalget sammen med rådets formandskab og rådets eventuelle medlem af Danske Ældreråds bestyrelse. Formålet med ændringen har været at styrke koordinationen af det ældrepolitiske arbejde i rådets fagudvalg, og at bruge forretningsudvalget som et forum, hvor den ældrepolitiske vinkel i fagudvalgenes arbejde og indstillinger til Ældrerådet kunne drøftes og skærpes, så Ældrerådet bliver mere handlekraftigt. Tidligere var medlemmer af forretningsudvalget valgt i deres personlige kapacitet. Beslutningen betød, at Hanne Simonsen, Birgitte Vind og Mona Sillemann trådte ud af forretningsudvalget. Ved udgangen af året bestod forretningsudvalget af: Ulla Skærved (formand), Arvin Storgaard (næstformand), Bent Johansen (Sundhedsudvalg og Regionsudvalg), Kirsten Nissen (Omsorgs- og Boligudvalg), Merete Raaschou (Budgetudvalg), Per Schrader (Kultur- og Fritidsudvalg) og Svend Aage Sørensen (Trafik- og Miljøudvalg). Benna Lis Jakobsen trådte tilbage som formand for Kultur- og Fritidsudvalget i efteråret og trådte dermed også ud af forretningsudvalget. Fagudvalg Ældrerådet har seks fagudvalg, der skal forberede ældrepolitiske indstillinger til Ældrerådet på deres respektive ressortområde. De seks fagudvalg har nedsat sig selv med formand og næstformand, og mødes som regel en gang om måneden. Udvalgene har i 2014 fået sekretariatsbistand, når udvalgene har arbejdet med høringssvar eller ældrepolitiske sager, som skulle fremlægges for Ældrerådet samt til udarbejdelse af dagsordener. Udvalgene har derudover ønsket mere sekretariatsbistand til referatskrivning. De seks fagudvalg er: Budgetudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget Omsorg- og Boligudvalget Regionsudvalget Sundhedsudvalget Trafik- og Miljøudvalget. 9
Ad hoc udvalg Udover fagudvalgene nedsætter rådet ad hoc udvalg, som arbejder med specifikke opgaver eller ældrepolitiske målsætninger. Der har eksempelvis været ad hoc grupper til at planlægge Ældrerådets interne seminar og til forberedelse af 7-By Mødet i København i marts 2015. Medlemmer af Ældrerådet Ældrerådet bestod ved udgangen af 2015 af følgende medlemmer nævnt i alfabetisk rækkefølge: Arne Bjørn Nielsen, Arne Mikkelsen, Arvin Storgaard, Benna Lis Jacobsen, Bent Johansen, Bente Hansen, Birgitte Vind, Else Stenbak, Gylna Guldbrandsen, Hanne Simonsen, Hjørdis Espensen, Jette R. Nielsen, Johnn Lagermann, Jørgen Melskens, Kirsten Nissen, Knud Johnsen, Lise Helweg, Merete Raaschou, Mona Sillemann, Per Schrader, Sven Frøik-Petersen, Svend Aage Sørensen, Tina Nørløv, Torben Knud og Ulla Skærved. Udtrådt af rådet Iris L. Nielsen udtrådte af rådet i februar, og Annette Hellmann i november 2015. Nye medlemmer Else Stenbak blev medlem af Ældrerådet i februar 2015, og Knud Johnsen i november 2015. Sekretariatsbetjening Ældrerådet bliver sekretariatsbetjent af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der i 2014 har stillet en ældrepolitisk konsulent til rådighed for rådet på fuld tid. Siden august har rådet desuden haft en studentermedhjælper 15 timer om ugen til at arbejde med informationsopgaver. Sekretariatsbetjeningen har i 2014 primært gå til administration, samt forberedelse, afvikling og opfølgning på møder i ældrerådet og forretningsudvalget og til arbejdet med høringssvar. Derudover har sekretariatet bistået rådet med udvikling, evaluering og beskrivelse af rådets organisation og arbejdsgange. 10
Bilag 1 Medlemmer af ældrerådets fagudvalg 2014 Ved udgangen af 2014 var medlemmerne fordelt som følger på fagudvalgene. Budgetudvalg Merete Raaschou, formand, Arne Mikkelsen, Arvin Storgaard, Bent Johansen, Torben Knud og Ulla Skærved. Udtrådt 2014: Per Schrader. Kultur- og Fritidsudvalg Benna Lis Jacobsen, formand, Jette Nielsen, Johnn Lagermann, Jørgen Melskens, Merete Raaschou, Svend Aage Sørensen og Torben Knud. Udtrådt 2014: Iris L. Nielsen februar, Benna Lis Jacobsen, Else Stenbak og Hjørdis Espensen december. Omsorgs- og Boligudvalg Kirsten Nissen, formand, Bente Hansen næstformand, Arne Bjørn Nielsen, Hanne Simonsen, Jette Nielsen, Jørgen Melskens, Knud Johnsen, Lise Helweg, og Mona Sillemann. Udtrådt 2014: Iris L. Nielsen, februar og Annette Hellmann, november. Indtrådt 2014: Knud Johnsen Regionsudvalg Bent Johansen, formand, Arne Mikkelsen, Benna Lis Jacobsen, Birgitte Vind, Gylna Guldbrandsen, Kirsten Nissen, Knud Johnsen, Lise Helweg, Mona Sillemann, Per Schrader, Tina Nørløv og Ulla Skærved. Suppleant: Arne Bjørn Nielsen. Udtrådt 2014: Annette Hellmann, november. Indtrådt 2014: Knud Johnsen, november. Sundhedsudvalg Bent Johansen, formand, Arvin Storgaard, Benna Lis Jacobsen, Bente Hansen, Gylna Guldbrandsen, Hanne Simonsen, Jette Nielsen og Per Schrader. Trafikudvalg Svend Aage Sørensen, formand, Knud Johnsen næstformand, Arne Bjørn Nielsen, Arvin Storgaard, Birgitte Vind, Hjørdis Espensen, Jette Nielsen, Knud Johnsen, Sven Frøik-Petersen Udtrådt 2014: Gylna Guldbrandsen november, Birgitte Vind Indtrådt 2014: Knud Johnsen, november. 11