I er altid velkommen til at kontakte ledelsen, hvis I har spørgsmål eller en undren.

Relaterede dokumenter
Velkommen til dagplejen i Stensballe

Dagligdagen i dagplejen

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen i Område Grenaa

Dagplejen. Dagtilbudsafdelingen

Velkommen til Dagplejen ved Fjorden

Velkommen til Dagplejen Bjergsted Bakker

Velkommen til børn og forældre

Nyttige links. Dagplejen Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg Tlf.:

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til dagplejen i Område Grenaa

VELKOMMEN til den kommunale dagpleje

Velkommen til Dagplejen Syvstjernen

Velkommen til Sabro Dagpleje

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

VELKOMMEN I DAGPLEJEN

VELKOMMEN. til den kommunale dagpleje

VELKOMMEN I DAGPLEJEN. Allingåbro Børneby ALLINGÅBRO BØRNEBY NORDDJURS KOMMUNE

Indholdsfortegnelse: Velkommen Præsentation Det daglige arbejde med børnene Udstyr Sygdom Forældrebestyrelsen Praktiske oplysninger

Velkommen i Gittes dagpleje

VELKOMMEN I DAGPLEJEN HARLEV

velkommen i dagplejen

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

VELKOMMEN. til den kommunale dagpleje

Velkommen. i Ringsted Kommunale Dagpleje

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Område Grenaa

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

VELKOMMEN I DAGPLEJEN ASSENS KOMMUNE

VORBASSE DAGPLEJE ANDEDAMMEN DRIVVEJEN VORBASSE

Hvad er dagpleje? Velkommen

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune - Distrikt Ørum

Hvad er en kommunal dagpleje?

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune

Velkomstpjece Dagplejen. Norddjurs Kommune

Hvem passer os? Det gør dagplejen. i Brøndby kommune

Børnehusene Team Høng Dagplejen

Velkommen til Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Barnets sikre stabile base i det nære miljø. Indhold

Forsøgsordninger med gæstedagpleje. Evalueringsresultater

Velkommen i Dagplejen

Velkommen i Dagplejen Evigglad

Velkomstpjece Dagplejen Toubro Børneby

Velkommen i Hesselager Børnehus. Informationsfolder til nye børn og forældre

Generel information om dagplejen Nord

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Slagelse Dagpleje Willemoesvej 2c, Slagelse

Dit barn og Dagplejen

Dagligdagen i Minihøj

VELKOMMEN I DAGPLEJEN

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Velkomstpjece Dagplejen Toubro Børneby

Velkommen i Dagplejen Åby

Den kommunale Dagpleje. En vigtig brik

Velkommen i Hesselager Børnehus

Velkommen i Dagplejen

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Velkommen i Hesselager Børnehus. Informationsfolder til nye børn og forældre

Velkomstpjece dagplejen Norddjurs Kommune Børneby Glesborg

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

Velkommen i Dagplejen syd

Dagplejen i Odder. Dagplejen i Odder

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

Hverdagen i dit barns dagpleje

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Velkommen til Glyngøre Vuggestue

VELKOMMEN TIL DAGPLEJEN. i Odense Kommune

Velkommen til barn og forældre i dagplejen

Dit barn skal snart i dagtilbud

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

DAGTILBUD. Velkommen i dagplejen. Information til forældre med børn i dagplejen

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

VELKOMMEN. i SFO EN. Nim Skole og Børnehus

Dagplejen Sølyst. Dagplejen Sølyst - en del af Sølyst Dagtilbud. Tlf.: Studstrup Skæring Risskov Egå

Velkommen til Lindetræet

Dagpleje eller vuggestue? Find den rigtige pasning til dit barn

Slagelse Dagpleje Merkurvej 2, Slagelse

Velkommen til Bavnebakken.

Guldklumperne. Årstidsdagplejer

Dagplejen Syd/Øst. Svendborg Kommune

i Kristrup vuggestue

Slagelse Dagpleje Merkurvej 2, Slagelse

Forsøgsordning med gæstedagpleje i vuggestuen Spørgeskemasvar fra forældre og medarbejdere i Nim og Søvind

Velkommen til vuggestuen i Børnehaven Sommerfugl.

Velkommen til Vuggestuen

Gæstehuset GÆSTEHUSE. DAGPLEJEN Aalborg kommune Stationsvej 5, 9280 Storvorde Tlf

Hverdagen i dit barns dagpleje

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Lemvig Kommune. Orientering til forældre. Den Kommunale Dagpleje

Dagplejen har sit udgangspunkt fra dagplejekontoret i administrationsbygningen

Luise Dorthe. Anne Marie Natasha. Gitte. Kirsti. Cecilia. Lisbeth. Hjortebro. Dagplejen

FORÆLDREPJECE Januar 2015

Velkommen til dagplejen Et trygt tilbud i små miljøer

Velkommen til. Gæstedagpleje i Lysabild Børneunivers

VELKOMMEN TIL DAGPLEJEN. dagplejen INFORMATIONSFOLDER. I denne folder kan du læse om Dagplejen i Stevns Kommune.

i Kristrup vuggestue

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Dit barn skal snart i dagtilbud

Velkommen til Lindetræet Vi glæder os til at modtage jer i Lindetræet

Skanderborg Dagpleje. Skanderborg dagpleje Godthåbsvej Skanderborg Tlf Administrative medarbejdere: Telefontider:

Transkript:

Velkommen til dagplejen i Brædstrup Dagplejen i Brædstrup blev 1. januar 2015 sammenlagt med daginstitutionen i Brædstrup under samme ledelse. Denne omorganisering af dagplejen er en politisk beslutning med følgende formål, at: Forældre: Mere indflydelse og større fleksibilitet for familierne i forhold til valg af plads, så dagpleje bliver valgt til for det, som er dagplejens styrke, ligesom vuggestue bliver valgt til for det, som er vuggestuens styrke. Ledelse: Mere helhedstænkning i det pædagogiske indhold mellem dagpleje, vuggestue og børnehave, så faglige styrker og kompetencer bliver brugt på tværs, til gavn for faglighed og kvalitet i dagtilbudsområdet som helhed. Forvaltning: En større robusthed i dagplejen ved svingende efterspørgsel og fødselsårgange. Som en del af indsatsen blev det vedtaget, at der igangsættes 2 forsøgsprojekter som nedenfor beskrevet. Med virkning fra 1. januar 2015 igangsættes der forsøgsprojekter om dagplejens organisering i to daginstitutionsområder - Brædstrup og Højvang. I disse to områder får den enkelte daginstitutionsleder i forsøgsperioden det fulde ledelsesmæssige ansvar for dagpleje, vuggestue og børnehave i eget lokalområde. Der skal udvikles på et tættere og mere fleksibelt samarbejde på tværs af de tre dagtilbudstyper ud fra forældrenes behov for pladser lokalt, og styrkerne fra såvel dagpleje som vuggestue skal integreres. Der skal eksperimenteres med forskellige modeller for overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue, tilsyn, gæstepleje og legestue. Ledelsen i dagtilbud Brædstrup: Dagtilbudsleder Anne-Lise Dokkedahl : mobil : 29328878 og mail : ald@horsens.dk Assisterende leder Charlotte Grønborg : mobil : 29106269 og mail :buicg@horsens.dk I er altid velkommen til at kontakte ledelsen, hvis I har spørgsmål eller en undren. Kontaktbesøg Inden jeres barnet starter i dagplejen, afholder vi et kontaktmøde mellem dagplejeren og jer som forældre i dagplejerens hjem. Formålet med mødet er først og fremmest, at både I og jeres barn bliver trygge ved det sted, barnet skal passes. Det er vigtigt, at I benytter kontaktmødet til at fortælle dagplejeren så meget som muligt om barnet dets reaktioner, vaner, kost, sygdomme og i det hele taget alt, hvad der kan fremme og lette forståelsen for og kendskabet til barnet.

Desuden er det vigtigt, at I får indblik i, hvordan dagligdagen former sig i dagplejehjemmet, og hvilke husregler, der er. Det er også ved kontaktbesøget, at I kan få svar på de spørgsmål, I har omkring dagplejen. Informationsmøde for nye forældre: Dagtilbudslederen inviterer til informationsmøde 1 gang i kvartalet, hvor der informeres om dagplejen og dagtilbud Brædstrup generelt Åbningstid i dagplejen Den enkelte dagplejer har en ugentlig åbningstid på 48 timer. Dagplejen åbner tidligst kl. 6.15 og lukker senest kl. 17.00. Dagplejen i Brædstrup har dagplejere, der både har tidlige tider, mellemtider og sene tider. Dagplejehjemmet har faste åbne- og lukketider, og inden for denne ramme kan I som forældre tilrettelægge jeres behov. Ved kontaktbesøget aftaler vi behovstider for det enkelte barn. Hvis disse behovstider ændrer sig markant, er det vigtigt, at forældre og dagplejer taler sammen om dette. Det har betydning for dagplejerens daglige planlægning og i forhold til planlægning af en eventuel gæstepleje. Giv besked! Det er vigtigt for dagplejeren at vide, hvis I som forældre en dag bliver væsentlig forsinket i forhold til aflevering og afhentning. Hvis barnet bliver hentet af andre end forældrene, skal dagplejeren have besked. Sovetid Barnet kan sove ude i egen barnevogn med en godkendt sele. I dagplejen bruger vi kun DVN-godkendte seler til barnevognen. I skal selv medbringe barnevogn og sele. Når barnet skal ind og sove, tilbyder dagplejen hynder og tæpper. En typisk dag i dagplejen Om morgenen, når børnene kommer, er der leg og hygge. Cirka klokken 9 er der formiddagsmad. Imellem klokken 9 og 11 er der aktiviteter enten hjemme eller ude. Det kan for eksempel være sang, gymnastik, tegning/maling eller legestue, gåtur, tur til legepladsen. Ved 11-12 tiden er der frokost og derefter et par timers middagssøvn. Midt på eftermiddagen er der et eftermiddagsmåltid samt leg og hygge, indtil børnene bliver hentet. Af hensyn til aktiviteterne ud af huset skal jeres barn helst møde i dagplejen før klokken 9 eller efter klokken 11. I har dog mulighed for at lave en særlig aftale med jeres dagplejer.

Legestue det lille miljø i den store gruppe Vi tager i legestue 1 gang om ugen i daginstitutionen, hvor vi har vores eget grupperum. I Tinggården hedder vores grupperum Gulerødderne, i Eventyrhuset Rumlerne og Børnehuset Himmelblå Solen. I legestuen mødes vi med 1-2 dagplejekollegaer og dagplejebørnene. Børnene har mulighed for at udvikle deres kompetencer med en større gruppe børn og flere voksne. Vi synger, laver rytmik, maler, leger m.m. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner indgår i de forskellige aktiviteter. Et af formålene med legestuen er, at børnene og dagplejerne lærer hinanden at kende på tværs i legestuegruppen. På den måde har vi bedre mulighed for at tilbyde gæstepleje hos en dagplejer, som barnet kender, når barnets egen dagplejer er fraværende. Endvidere planlægger dagplejerne forskellige aktiviteter og arrangementer, der foregår i løbet af året. Personale og forældre Pædagogisk tilsyn Det er dagtilbudslederen, der fører tilsyn i de enkelte dagplejehjem. Endvidere foregår tilsynet i legestuen, hvor dagplejeren modtager vejledning og sparring af daginstitutionens ressourcepersoner og ledelse, som også har til opgave at følge det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale udvikling i samarbejde med dagplejeren, Dagplejehjemmet Når en dagplejer bliver ansat, bliver dagplejerens hjem samtidig godkendt som dagplejehjem af dagtilbudslederen. Ved godkendelsen lægger dagtilbudslederen vægt på, at de fysiske rammer og sikkerheden er i orden for børnene. Vi vurderer endvidere, om der i hjemmet er plads og rum til 4-5 dagplejebørn og til dagplejerens egen familie. I dagplejen prioriterer vi det hjemlige miljø. Private hjem er forskellige, hvilket er værdifuldt efter vores mening. Der vil være forskellige husregler i de forskellige dagplejehjem. Vi beder jer forældre vise respekt for husreglerne og for, at dagplejehjemmet er et privat hjem, hvor der også skal være plads til dagplejerens egen familie. Tavshedspligt Dagplejeren og dagplejepædagogerne har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om det enkelte barn og dennes forældres private forhold. I bør som forældre også vise hensyn over for oplysninger om de andre børn i dagplejen, deres forældre og dagplejehjemmet. Forældrebestyrelse Dagplejen Forældrebestyrelsen skal i samarbejde med dagplejere og dagplejepædagoger fastsætte principper for dagplejedistriktets

virksomhed, herunder: det pædagogiske arbejde legestuevirksomhed og fælles arrangementer gæstedagplejen og samarbejdet mellem flere dagplejere forældremøders indhold samarbejde med daginstitutioner og borgere i lokalområdet generel information til og fra forældre anvendelsen af det børnerelaterede budget inden for dagplejens driftsbudget brugen de fysiske rammer, som skal være til rådighed i dagplejehjemmet godkendelse af de pædagogiske læreplaner og medvirken ved evaluering af læreplanerne med henblik på eventuel justering Praktiske forhold Tøj og skiftetøj Det er en god idé at give jeres barn rigeligt med skiftetøj med i dagplejen. Pak en taske med følgende: Huskeseddel: Bleer Undertøj Håndklæder Vaskeklude Hagesmække Ekstra tøj Støvler/sko til udendørs brug Regntøj/gummistøvler Hjemmesko/sokker Plastikposer (til snavsetøj) Eventuelt engangslommetørklæder eller køkkenrulle En sådan taske kan klare de fleste situationer, men snak med jeres dagplejer, så barnet ikke mangler noget. Sund mad Dagplejen sørger for en sund og varieret kost. Børnene får et formiddagsmåltid, frokost og et eftermiddagsmåltid. Børnene får mælk og vand at drikke. Jeres barn skal have spist morgenmad, inden det kommer i dagpleje. Møder barnet tidligt, kan I tage morgenmaden med. Jeres barn kan få havregrød, øllebrød og surmælksprodukter i dagplejen. Får jeres barn stadig speciel babymad, f.eks. mælkeerstatning, grødprodukter og mos, skal I selv tage det med. I skal også selv tage eventuel specialkost med. Kørsel Når vi i dagplejen skal på en længere tur, end børnene kan gå, er udgangspunktet, at vi bruger offentlig transport bus eller tog. I de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at bruge offentlig transport, kører dagplejeren med børnene i sin private bil.

Hvis dagplejeren skal køre med børnene, skal I som forældre tage en godkendt stol med til dagplejeren den pågældende dag. Dagplejeren må kun køre med jeres barn, hvis I som forældre har skrevet under på en kørselstilladelse. Rygning Børnene udsættes ikke for passiv rygning i dagplejen. De rum, hvor børnene opholder sig, er røgfri hele dagplejens åbningstid. Uden for dagplejehjemmet deltager dagplejeren kun i arrangementer, der også er røgfrie (f.eks. legestue og børnefødselsdage). Dagplejen har en rygepolitik. I kan se den på kommunens hjemmeside horsens.inst.dk Husdyr Nogle dagplejere har husdyr, f.eks. hund, kat, fugle. Børn har ofte stor glæde af at være sammen med dyr. Vi har retningslinjer for, hvordan børn og dyr er sammen i dagplejen, specielt i forhold til hygiejne og sikkerhed. Børn og dyr skal være under opsyn, når de er sammen. Dagplejen har en husdyrpolitik. I kan se den på kommunens hjemmeside horsens.inst.dk Forsikring Horsens Kommune har ingen børneulykkesforsikring, da det i øjeblikket ikke er lovligt for kommunerne at tegne børneulykkesforsikringer. Eventuelle skader skal I anmelde til jeres egen forsikring Horsens Kommune har heller ikke en forsikring, der dækker eventuelle materielle skader i dagplejehjemmet forårsaget af børnene, og I har som forældre ikke noget erstatningsansvar. Når ældre søskende er på besøg (for eksempel ved aflevering, afhentning og forældrekaffe), er det jer som forældre, der har ansvaret for jeres barn. Pædagogisk indhold Dagplejens mål Det er dagplejens målsætning i samarbejde med jer forældre at give barnet en tryg og harmonisk opvækst, hvor vi tilgodeser jeres barns behov. Dagplejen tager udgangspunkt i det nære hjemlige miljø, hvor børnene har mulighed for at være med i de daglige gøremål. Hjemmets muligheder suppleres med ture i nærmiljøet f.eks. naturen, legepladsen, børnehaven, plejehjem og besøg hos andre dagplejere.

Pædagogiske læreplaner Dagplejen arbejder med skriftlige pædagogiske læreplaner. I de pædagogiske læreplaner beskriver vi, hvordan vi giver rum for leg, læring og udvikling af børn i dagplejen. Vi beskriver, hvad der er dagplejens mål for børnenes leg, læring og udvikling inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. 7) Børn med særlige behov. Vi samarbejder med pædagogerne i daginstitutionen omkring de pædagogiske læreplaner, hvor vi planlægger, dokumenterer og evaluerer omkring det samme læreplanstema i løbet af året. Dette foregår, når vi er i legestue. Sygdom og ferie Barnets sygdom Vi må ikke tage imod syge børn i dagplejen. Barnet skal kunne indgå i dagplejehjemmets daglige rytme såvel indendørs som udendørs. Hvis barnet bliver syg i dagplejen, vil I blive kontaktet for nærmere aftale. Giv besked! Det er vigtigt, at vi altid kan komme i kontakt med jer, når det er nødvendigt. Hvis I får nyt arbejde/arbejdssted, hvis I flytter eller får nyt telefonnummer, skal I fortælle det til dagplejeren. I kan læse mere i Sundhedsstyrelsens pjece Smitsomme sygdomme hos børn en vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre - som vi i dagplejen bruger som vejledning i forhold til syge børn www.sst.dk/publ/publ2001/smitsomme_sygdomme/index.htm. Giv besked! Når jeres barn er syg eller har fri, så husk at give dagplejeren besked så tidligt som muligt, og helst inden barnets normale mødetid. Dagen før jeres barn igen skal starte i dagpleje efter en længere sygdomsperiode, skal dagplejeren have besked om, at barnet kommer. Medicin Det er altid forældrenes ansvar at give børnene medicin. Dagplejen kan ikke påtage sig at give børnene medicin, med

mindre det drejer sig om livsvigtig medicin eller medicin for kroniske lidelser. Ferie Kommunens dagtilbud holder ferielukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag 3 uger i juli måned dagene mellem jul og nytår Juleaften og grundlovsdag har vi lukket, og der er ikke mulighed for feriepasning. Har I behov for pasning i de perioder, hvor der er ferielukket, tilbyder vi feriepasning i enten daginstitution Østbirk eller Brædstrup, som har feriepasningen på skift hvert 2. år. Eller hos dispositionsdagplejerne i Brædstrup.. Tilmelding til feriepasning skal ske i god tid. Se yderligere informationer om feriepasning på kommunens hjemmeside horsens.inst.dk. Gæstepleje Hvis jeres dagplejer bliver syg, ringer vi til jer tidligt om morgenen for at aftale, hvor jeres barn skal i gæstepleje. Morgentelefon Vi forventer, at I kan høre jeres telefon, når vi ringer tidligt om morgenen. Alternativt indtaler vi en besked på telefonsvareren. Vi har 2 dispositionsdagplejere i dagplejen i Brædstrup,, der udelukkende er ansat til at modtage gæstebørn fra dagplejere, der er fraværende på grund af sygdom, kurser, ferie og afspadsering. Hvis dispositionsdagplejeren ikke er ledig, vil I så vidt muligt blive tilbudt gæstepleje i legestuegruppen. Dagen før jeres barn igen kan starte hos sin sædvanlige dagplejer, vil I som forældre få besked enten af gæstedagplejeren eller af dagtilbudslederen Hvis I er tvivl, kan I altid kontakte dagtilbudslede

Principper for gæstedagpleje i dagplejen Brædstrup I dagplejen tilbyder vi gæstedagpleje, når dagplejebarnets faste dagplejer er fraværende. Gæstedagpleje varetages primært af dispositionsdagplejere, der som udgangspunkt ikke har faste børn. Vi tilstræber, at dagplejebarnet er gæsteplaceret så få forskellige steder, som det er muligt indenfor den givne ramme. I dagplejen Brædstrup har vi aktuelt følgende antal dispositionsdagplejere, som også er gruppekoordinatorer: Jonna Wolter Andersen Lone Pedersen, som også er TR og AMR for Lund, Østbirk og Nim. Er til rådighed i Brædstrup mandag, tirsdag og onsdag Der skelnes imellem dagplejerens planlagte fravær (ferie, afspadsering, kursus, langtidssygdom, orlov og andet) og dagplejerens ikke planlagte fravær (akut opstået sygdom eller andet). Ved planlagt fravær organiseres dette primært af gruppekoordinatorerne, Forældrene orienteres få dage forinden (senest dagen før) gæsteplaceringen, da der kan forekomme akutte ændringer. Ved ikke planlagt fravær ringes forældrene op om morgenen af gruppekoordinatorerne kl.5.30. Det er derfor vigtigt, at forældrene er opmærksomme på, at tage telefonen, alternativt aflytte telefonsvareren, samt sikre, at gruppekoordinatorerne altid har forældrenes korrekte telefonnummer. Gruppekoordinatorerne er lydhør i dialogen ift. forældrenes behov og ønsker om gæsteplacering, indenfor den givne ramme. Der kan være særlige hensyn ift. et barn, som gør, at tilbuddet om gæstepleje fraviger principperne, det kan fx være allergi, sygdom eller andet. Det er vigtigt, at forældrene oplyser herom ved ikke planlagt fravær. Principper for tilbud om gæstedagpleje i prioriteret rækkefølge: Børnegruppen tilbydes plads hos en dispositionsdagplejer Barnet tilbydes plads i egen legestuegruppe hos en kendt dagplejer Barnet tilbydes plads udenfor egen legestuegruppe hvis muligt, hos en kendt dagplejer Barnet tilbydes den plads, der er til rådighed

Principperne gælder ikke i de 4 lukke uger, dvs. dagen efter Kr. Himmelfarts dag, de 3 uger i sommerferien og i julen. I sommerferien er der ferieåbent i et antal gæstestuer i den daginstitution/ daginstitutionsdistrikt, der har feriepasningen Dialog om gæstedagplejeplads. Forældrene kan informere deres barns faste dagplejer om evt. behov og ønsker ift. gæstedagpleje, som dagplejeren viderebringer til gruppekoordinatoren. Hvis en forælder har behov for dialog ift. gæsteplacering står dagtilbudslederen Anne-Lise Dokkedahl til rådighed. Anne-Lise Dokkedahl Dagtilbudsleder i Brædstrup