Gilleleje Jagtforening v/ Sonny Persson Slangerupvej 4 Sigerslevø 3550 Slangerup Sag: 01.03.03-G01-30-18 05. marts 2018 Afgørelse om lovlige aktiviteter Ejendommen 8g Pårup By, Græsted, Pårupvej 179 C Afgørelse om, at eksisterende skydebaneaktiviteter ikke kræver landzonetilladelse Gribskov Kommune har 11.09.2017 modtaget en henvendelse fra Foreningen for en miljøvenlig skydebanepolitik i Gribskov Kommune. Vi har på baggrund af denne vurderet lovligheden af de eksisterende forhold på Gilleleje Jagtforenings skydebane. Med denne afgørelse beskrives, hvad Gribskov Kommune anerkender som tilladte indretninger og aktiviteter, sådan at Gilleleje Jagtforening som ejer, såvel som øvrige interesserede, kan se det samlede grundlag samt få mulighed for at påklage afgørelsen. Afgørelsen sendes til Foreningen for en miljøvenlig skydebanepolitik i Gribskov Kommune, og annonceres herudover på kommunens hjemmeside www.gribskov.dk/afgoerelser. Eksisterende aktiviteter og fysiske rammer (Se kortbilag for oversigt over baner m.v.) Gilleleje Jagtforening anvender ejendommen matr.nr. 8g Pårup By til forskellige skydediscipliner fordelt på følgende baner: En jagtbane, en bane der kan anvendes til nordisk trap (tidligere benævnt jægertrap) og compaq sporting, samt en bane der kan anvendes til OL trap. Her har tidligere været udøvet nordisk trap med 5 standpladser foran OL-trap standpladserne, men de 5 gamle standpladser er ikke støjafskærmet og kan sandsynligvis ikke anvendes uden at kompromittere støjforholdene. De anses derfor ikke som lovlige, funktionelle standpladser. Det er oplyst af jagtforeningen, at disse gamle standpladser ikke anvendes. Området er således indrettet med 14 fungerende standpladser til skytter, enten fritliggende eller anlagt med 5 stk samlet. I tilknytning til hver af de aktive skydepladser (med 1-5 standpladser hver) er der opsat en støjskærm, jævnfør landzonetilladelse fra 2001. Der er også en længere støjskærm langs skel mod syd, opført i 1982. Endvidere er den sydligste skydeplads med 5 standpladser overdækket. Der er gennem tiden etableret 3 mindre skure med kastemaskiner til lerduer, fordelt på arealet, og et sted er kastemaskinen nedgravet med en luge i jordniveau. Flytbare kastemaskiner tages i øvrigt ind og ud af skure/udhuse efter behov. Der er et klubhus på 144 m2 og opbevaringsskure i form af 2 stålcontainere, beliggende ved det grusbefæstede parkeringsareal og bag klubhuset. Jagtforeningen har ansøgt om en tredje container til opbevaring, samt overdækning af terrasseareal langs klubhuset. Ud over indkørselsvej og parkeringsareal henligger hele ejendommen dels med slået græs, dels som naturareal med beskyttet mose og eng samt en ældre skovbeplantning. 1/4
Jagtforeningen har ansøgt om et flisebelagt terrasseareal samt fliseareal ved nordisk trap/compaq sporting standpladser og en sti med flisebelægning langs med jagtbanen. Historik Ejendommen blev indrettet til lerdueskydebane i 1970, og har i sin helhed siden været anvendt kontinuerligt som skydebane. I 1982 gav Hovedstadsrådet miljøgodkendelse til, at ejendommen blev indrettet som jagtbane med 4 standpladser og trapbane med 5 standpladser. Blandt andet indgik faste skydetider som et vilkår i 1982-godkendelsen: Onsdage 17-21:00 (maj - august) Lørdage 13-17:00 (februar- november) Op til 6 stævner om året, fredag-lørdag-søndag kl. 9-17.00 Jagtforeningen søgte i 2000 om ny miljøgodkendelse på grund af ny aktivitet i form af en ekstra trapbane. Sagsbehandlingen viste, at opstilling af støjskærme var nødvendig, og foreningen søgte om disse i 2001. Ansøgningen blev behandlet af HUR (Hovedstadens Udviklingsråd), der var landzonemyndighed frem til 2002, hvor denne kompetence overgik til kommunerne. 26.10.2001 meddelte HUR landzonetilladelse til opstilling af i alt 8 støjskærme. Et vilkår for tilladelsen var, at eksisterende skydetider ikke blev udvidet. Vilkåret blev siden stadfæstet af Naturklagenævnet.Støjskærmene er efterfølgende opsat ved samtlige af de 6 skydepladser (bestående af samlet 14 standpladser), der i dag er i anvendelse. 18.04.2005 gav Græsted-Gilleleje Kommune miljøgodkendelse til fortsat brug af skydebanen med udvidelse af visse tidsrum for skydning: Onsdage 17-21:00 (maj, juni og august) Lørdage 12-16:00 (februar- november) Op til 8 stævner om året, fredag-lørdag-søndag kl. 9-17.00 fordelt med indtil 4 stævner i månederne maj, juni og august og indtil 4 stævner i perioden september-april. Endvidere indeholdt godkendelsen beskrivelse af, at anlægget omfattede jagtbane (beliggende på nordligt areal) med 4 standpladser, jægertrap standplads (nu benævnt nordisk trap, beliggende på midterareal) med 5 skydepladser, nordisk trap standplads (beliggende på sydligt areal, nu ej i funktion) med 5 skydepladser samt olympisk trap standplads (beliggende på sydligt areal) med 5 skydepladser. Som nævnt ovenfor krævede de forskellige discipliner ikke udvidelse af banearealerne. 02.11.2015 har Gribskov Kommune ud fra forespørgsel fra jagtforeningen vurderet, at udøvelsen af disciplinen Sporting Compaq på den eksisterende nordisk trap-bane kunne tillades indenfor den gældende miljøgodkendelse og uden landzonetilladelse. Endvidere, at nye kastemaskiner, som er flytbare og/eller integreres i eksisterende bygninger uden behov for udvidelse, ikke kræver yderligere tilladelse. Aktiviteten er efterfølgende igangsat, og kastemaskiner taget i brug. Afgørelse og begrundelse Gribskov Kommune afgør hermed, at Gilleleje Jagtforenings aktiviteter på og indretning af ejendommen efter HURs landzonetilladelse af 26.10.2001, som beskrevet ovenfor og på medfølgende bilag, ikke kræver en landzonetilladelse. Der er ikke sket en fysisk udvidelse af skydebanearealet. De områder, hvor der er optaget nye skydediscipliner efter 1982, er i forvejen indrettet til skydebane, og det er ikke muligt at have to skydediscipliner i gang på samme tid på samme areal. Gribskov Kommune anser ikke aktivitetsniveauet for ændret med indførelse af nye discipliner. Vi vurderer, at der dermed ikke er tale om en væsentlig fysisk ændring, og at der i forhold til landskab, kulturmiljø og beskyttet natur ikke er sket en anvendelsesændring af betydning i forhold til hvad landzonebestemmelserne skal varetage. 2/4
Der er gennem 1980 erne opstillet 4 skure til kastemaskiner, dvs mindre mekaniske anlæg, der er en forudsætning for udøvelse af eksisterende skydeaktiviteter, og de anses for at være under bagatelgrænsen for, hvad der kræver landzonetilladelse. Med tilladelse til skydeaktiviteter og baneanlæg ligger det endvidere implicit, at nødvendige kastemaskiner også opstilles. Dette synspunkt om anerkendelse må også antages at have ligget til grund ved opstillingen. Standpladser til de eksisterende discipliner er ikke ændret i forhold til de standpladser, der har været forudsat i funktion, da HUR gav landzonetilladelse til støjskærme i 2001. Sammenfattende kan siges, at støjforholdene varetages via miljøgodkendelse og årlig opfølgning. Skydetiderne holdes indenfor det i miljøgodkendelsen fra 2005 godkendte niveau. Gribskov Kommune vurderer, at ændringerne fra den første miljøgodkendelse og til den nu gældende fra 2005 (som stadfæstet af Miljøklagenævnet i 2009) er mindre justeringer, som altovervejende er afvejet ud fra ændringernes miljømæssige påvirkning. HURs landzonetilladelse fra 2001 er baseret på ønsket om en aktivitetsændring i form af indpasning af en ny skydedisciplin, og hviler på en forudsætning om, at de støjmæssige forhold skal varetages. Her er samtidig inddraget stillingtagen til nye standpladser, idet HUR har givet tilladelse til støjskærme disse steder uden at kræve landzonesagsbehandling mht pladser eller væsentlig ny aktivitet. Landzonemyndigheden har således allerede i 2001 med de stillede vilkår forholdt sig til, at det ansøgte kunne indpasses, men at tilladelsen ikke skulle give anledning til en samlet intensivering af skydeaktiviteterne. Miljøgodkendelsen kunne gives på baggrund af landzonetilladelsen, og Gribskov Kommune vurderer, at der med den af Miljøklagenævnet godkendte skydetid ikke er tale om en samlet intensivering af skydeaktiviteterne, som er af betydning for skydebanens påvirkning af omgivelserne. Der blev indlagt årlig mulighed for 2 ekstra weekendstævner, men samtidig er den ordinære skydetid på onsdage mindsket ved at juli måned udgik. Vi vurderer, at det er ubetydelige forskelle i forhold til det, der dannede grundlaget for landzonetilladelsen med vilkår. Ved besigtigelse og dialog med ejer i oktober 2017 og februar 2018 er det blevet underbygget, at de beskrevne justeringer i baneanvendelse og opstilling af baneeffekter ikke medfører ændringer, der kan begrunde krav om landzonetilladelse. Vi kan oplyse, at der efter byggeloven vil blive truffet særskilt afgørelse om overdækning og opstilling af container som ansøgt den 09.02.18. Disse forhold samt det ønskede anlæg af flisearealer vurderes samlet set ud fra ejendommens funktion og indretning at være under bagatelgrænsen for, hvad landzonebestemmelserne skal varetage. Klagevejledning Klagevejledning er vedlagt nedenfor. Det er Planklagenævnet, der vurderer, hvem der i den givne sag er klageberettiget. Med venlig hilsen Dorethe Pedersen / Agnete Odgaard Mortensen Centerchef Landskabsarkitekt Center for Teknik og Miljø Byg og Miljø Rådhusvej 3, 3200 Helsinge Telefon: 72 49 67 51 3/4
KLAGEVEJLEDNING I henhold til lov om planlægning, kapitel 14, 58, stk. 1, (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr 587 af 27/05/2013 med senere ændringer og tilføjelser): Forhold, der kan påklages: Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Heri ligger, at der ikke må klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis du mener, at regler er fortolket forkert, eller at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt. På to områder kan der dog klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Dette gælder for afgørelser om projekter i landzone (planlovens 35, stk 1) og for afgørelser om ekspropriation (lovens 47). Klagemyndighed Klagemyndighed er Nævnenes Hus, Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger desuden på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privat person betale et gebyr på 900 kr. Hvis du klager som virksomhed eller organisation er gebyret 1800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Det er en betingelse for Planklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr på 900/1800 kr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Yderligere vejledning om gebyrordningen kan findes på Nævnenes hus, på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. En landzonetilladelse efter 35, stk. 1, kan ikke udnyttes før klagefristens udløb. Klagefrist Klagen skal være indgivet skriftligt i Klageportalen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentliggjort, regnes klagefristen altid fra datoen for offentliggørelse. Hvis afgørelsen ikke er offentliggjort, regnes klagefristen fra den dag, hvor dit brev er modtaget i enten din fysiske eller digitale postkasse, afhængig af forsendelsesformen. Opsættende virkning: Medmindre klageinstansen bestemmer andet, skal en afgørelse efterleves, selv om den påklages. For klager over afgørelser om landzonetilladelser og om ekspropriation gælder dog det omvendte: En klage har opsættende virkning, medmindre klageinstansen bestemmer andet. Eventuel domstolsprøvelse: Hvis kommunen eller klageinstansens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. 4/4