NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

NYT FRA ARKIVET Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Nr. 45 2007

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Hovedvejen 134 2600 Glostrup Åbningstid: Mandag kl. 13-19 Torsdag kl. 13-17 (samt efter aftale) Telefon: 4343 5838 E-mail: lokalarkiv@glostrupbib.dk Arkivleder: Hans-Henrik Rasmussen Nyt fra Arkivet udkommer fire gange årligt Redaktionen afsluttet: Maj 2007 Redaktion: Hans-Henrik Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse og nutidsfotos: Eric Klitgaard Indhold Brugernes blad og arkiv... 3 Erindringer fra Glostrup... 5 Gaver til Arkivet... 20 På rejse i tidsmaskinen... 22 Tryk: Odsgard Oplag: 2000 ex ISSN 1398-859X Omslagsfoto: Fra Lisbeth Andersen har vi modtaget dette foto af et guldbrudepar i Ejby i 1927. Efter sigende vejmand og hustru?

Brugernes blad og arkiv Det er med stor glæde, at jeg konstaterer, at min kampagne for at få læserne til at skrive artikler til bladet fortsat bærer frugt. I forrige nr. så vi to bidrag fra Ejby, som jo har stået højt på arkivets arbejdsfelt i det seneste år. De to kvinders beretninger har kompletteret og afrundet vores viden om landsbyen, som jo ellers befinder sig i et udkantsområde af kommunen. Her minder jeg om, at bogen om Ejby stadig kan købes, enten på arkivet eller på Glostrup Bibliotek. Denne gang kan vi glæde os over endnu en beretning fra Glostrup. Det drejer sig om Orla Meisners erindringsartikel om barndommen på Banegårdsvej. Vi hører om vejens beboere, og om hvordan det var at være barn i årene omkring 1950. Vi hører endvidere om familiens flytning til Sofielundsvej i 1951 og forfatterens start på en nyopført skole, kaldet Nordvangskolen. Nordvangskolen afløser de gamle landbyskoler. Bemærk bilerne. Indvielse, 1950 3

Hvad angår arkivet i øvrigt kan man også kun glæde sig. Der modtages fortsat gaver fra en række venlige bidragydere, så arkivet er kommet ind i mange menneskers bevidsthed. Man tænker nu på arkivet, inden man kasserer fotos og gamle papirer. De mange gaver udgør sammen med den fortsatte digitalisering af arkivets billedsamling en stadig bedre mulighed for at få svar på lokalhistoriske spørgsmål. Det er dejligt for os, som elsker lokalhistorien og gerne ser viden reddet for eftertiden, og samtidigt er det vigtigt også i en større sammenhæng. Flere og flere studerende og almindeligt interesserede retter henvendelser med spørgsmål. Det sker fra hele landet (og undertiden fra udlandet) og som regel pr. e-mail. Det er en rar følelse at kunne svare hurtigt og korrekt. Arkivet råder i skrivende stund over 543 såkaldte arkivfonds. En fond består af papirer og mindre genstande vedrørende et bestemt emne. Det kan f.eks. være en forening, en institution eller en person, som man altså kan få oplysninger om. Arkivet råder over en meget stor fotosamling. Heraf er nu beskrevet og digitaliseret godt 7.000. Desuden findes lokalhistoriske bøger og tidsskrifter, hvis mængde selvfølgelig også øges. 4

Erindringer fra Glostrup Af Orla Meisner Banegårdsvej Jeg er født på Banegaardsvej 4 den 2. januar 1944, flyttede på Sofielundsvej 51 (dengang nr. 39) i 1951, i 1965 til Nørrebro, i 1967 tilbage til Glostrup Hovedvejen 102, i 1969 til Sportsvej 15 og i 1973 til nuværende adresse, som er Flemager 19. Banegaardsvej 4 var en ejendom med seks lejligheder. Vi boede på første sal i en 3-værelses lejlighed, forældre med tre børn. Banegaardsvej var dengang en stille villavej og lå ikke som i dag lige over for Nørre Allé, men udmundede i Hovedvejen lige over for Revisionsfirmaet Hovedvejen nr. 94, og nr. 4 lå der, hvor der er midterrabat på Banegaardsvej udfor Føtex. Nørre Allé udmundede i Hovedvejen udfor hjørnet af Glostrup Centret. Det store hus er forfatterens barndomshjem på Banegårdsvej, 6. oktober 1964 5

Luftfoto over Østbrovej og Banegårdsvej i retning mod nordvest, ca. 1934 Banegaardsvej nr. 2 var en ubebygget grund. Nr. 6 en stor rød villa, hvor doktor (dengang hed det doktor og ikke læge) A. Hansen boede. Vi havde nu doktor Kylling, som boede Nørre Alle nr. 6 (i dag EDC). Jeg husker ham som en usædvanlig rar læge, der godt af sig selv kunne finde på at besøge sine syge patienter. Nr. 8 var en hvid villa, hvor grosserer Wieth boede med sin hustru og hendes søster. I nr. 10 boede familien Andersen, nr. 12 familien Olsen og i nr. 14 i en stor tilbagetrukket villa boede Cirkus Belli og i nr. 16 blikkenslager (det hedder vist i dag VVS) Kaj Marer med fru Iris Marer, som havde en damefrisørsalon på første sal i deres villa. Nr. 18 kan jeg ikke huske, men nr. 20 var oplagsplads for tømmerfirmaet Theilgaard. Så er vi nået til stationen, hvor Jernbanehotellet lå på hjørnet. 6

Ella Kofoeds Danseskole afholder balletopvisning på Restaurant Siesta, ca. 1952 Ella Koefoeds Danseskole På modsatte side lå Restaurant Siesta, som brændte i 1982. Mange gamle glostruppere husker sikkert Ella Koefoeds Danseskole, som foregik i Siestas festsal. Der lærte man dans af det elegante dansepar Kaj og Bodil Koefoed, men man lærte så sandelig også opdragelse. Musikken bestod af en ældre klaverspillende dame. Det foregik fuldstændig som i danseskolen i Matador med Misse ved klaveret. Jeg gik der selv fra jeg var fire år til jeg blev 10 år. Der var flotte afdansningsbal hvert år i marts måned, hvor alle mødte op i sit stiveste puds. Det var meget festligt. Kaj og Bodil Koefoed delte medaljer ud; sølv til dem, der havde gået på danseskolen i fem år, og guld for 10 år. Samtidig fik drengene et kys på kinden af Bodil og pigerne et af Kaj. 7

Carlsbergdepotet og Lakridsfabrikken Efter Siesta lå en stor villa, hvor automobilforhandler Albert Schmidt og frue boede. Herefter et Carlsberg Depot, ejet af Christen og Marie Jensen. Der kom jeg meget ofte, ikke på grund af øl, men fordi Christen og Marie havde to børn, hvor den ene var på min alder. Samtidig var de utrolig gæstfrie og rare. Det var dejligt at komme hos dem. Carlsberg havde engang depot her på Banegårdsvej 7. Bemærk bilmodellerne, 1920 Herefter Ingersvej (nu Siestavej), hvor Lagermanns Lakridsfabrik havde til huse. Vi børn på Banegaardsvej hang tit på stakittet ind til lakridsfabrikken og råbte Har I noget lakrids og ikke sjældent kastede de rare lakridsdamer affaldslakrids indpakket i avispapir ud til os. Det vare bare guf. I lakridsfabrikkens administrationsbygning huserer Arbejdernes Landsbank i dag. Herefter en hvid villa på hjørnet af Banegaardsvej, hvor Dam Jensen boede. På dette hjørne blev min moder dræbt ved en trafikulykke i 1964. 8

Glostrup Produkthandel På det andet hjørne lå den netop nedrevne bygning, som dengang var kontorer for Theilgaard. Herefter etageejendommen (dengang ejet af Theilgaard), som stadig eksisterer, og som er ved at blive omkredset af det nye butikscenter. Efter denne ejendom lå Marievej, hvor produkthandler Persson startede sin virksomhed. Vi samlede gamle aviser, afleverede dem til Persson og fik tyggegummimærker, som kunne indløses i Lipperts (senere Villy Hansen) slikbutik på Hovedvejen nr. 83. Senere flyttede Persson sin virksomhed til Sofielunden, men virksomheden blev vist nok på grund af for megen støj tvunget ud af de omkringliggende beboere. I dag ligger virksomheden på Naverland og hedder Glostrup Produkthandel. Jeg husker Persson som en rar og hyggelig mand, der gik rundt på virksomheden i sin blå kedeldragt og med en stor prangerpung hængende i baglommen. Dengang var hans virksomhed vel den tids genbrugsstation, hvor vi fik penge for det vi afleverede. På det andet hjørne af Marievej lå en kiosk og herefter en radioforhandler, og endelig inden Gerdasvej lå Kiesbys Farvehandel. I dag eksisterer altså kun bygningen med Arbejdernes Landsbank og beboelsesejendommen, der nu omklamres af det nye center. Banegårdsvej 17. I huset var radioforretning og farvehandel, 16. august 1965 9

Store piger passer små børn. Til højre forfatteren hos sin søster. Byparken, 1946 Erindringer Selvom jeg kun var fire-fem år, havde jeg allerede arbejde, idet jeg et par gange om ugen gik i byen (købte ind) for både fru Wieth og fru Marer. Jeg tror nok, at jeg på den måde blev kendt i de fleste forretninger i Glostrup. Det var vist ikke almindeligt, at en lille purk på fem år købte ind i den målestok. Fru Marer gav mig 25 øre hver gang, og jeg havde udset mig en Teknobil i legetøjsforretningen hos fru Helbøg på Hovedvejen 103. Her ligger i dag i samme ejendom Big Bens Pizzeria. Bilen kostede 24 femogtyveører, så det tog ca. et halvt år, at spare sammen til den. Ret ofte skulle jeg blandt andet købe sukkerkringler hos bagermester Wiuff, som dengang havde forretning på Ho- 10

vedvejen. I dag har hans søn Jan bagerbutik på Kirkebjerg Torv. Fru Marer vidste, at jeg var vild med sukkerkringler (det var hun også) og så hyggede vi os; fru Marer med kaffe og jeg med sodavand. Fra Banegaardsvej husker jeg også bager Poul Hansen. Han kørte rundt i Glostrup i sin bagervogn og solgte brød fra Røde vejrmølle. Vi børn fik som regel en køretur ned af Banegaardsvej stående på trinbrættet af brødvognen. Senere, da jeg blev 12 år, blev jeg bydreng hos Stanley Møller på hovedvejen, hvor der blev solgt blade, aviser, tobak, spiritus, øl og sodavand samt grammofonplader. Det var hver dag fra klokken 14.30 til 17.30, onsdag til ca. kl. 20.00, idet der skulle sorteres tipskuponer, som skulle sendes til Dansk Tipstjeneste. Dengang måtte en enkelt person højst tippe 48 rækker, og der var loft over gevinsterne, idet der højst kunne vindes 50.000 kr. ved 12 rigtige. Lønnen, som var 14 kr. om ugen, blev udbetalt hver lørdag, så inden jeg cyklede hjem, skulle jeg lige forbi Villy Hansens slikbutik, hvor der blev brugt 2 kr., resten blev sparet op. Hovedvejen 81 set fra Nørre Allé (to fotos sat sammen i forløb), 22. maj 1961 11

Forfatteren er vistnok her i cykelvognen, som reddede en frihedskæmpers liv, 1944 Til hver lejlighed i nr. 4 hørte en lille have. I vores have (køkkenhave) stod en af min far konstrueret lukket trækvogn til en cykel. Den reddede i 1944 en modstandsmand, som tyskerne var efter. Vognen var så stor, at han kunne gemme sig i den, og det opdagede tyskerne ikke. De mest markante begivenheder, som jeg husker fra min barndom på Banegaardsvej, var hylende brandbiler midt om natten, da DOMI på Søndre Ringvej brændte og i 1949, da laden til Glostrupgaard brændte. Den lå på Nordre Ringvej, hvor huset med de blå altaner i dag ligger. Lokalhistoriker Poul Høyer på Nordre Ringvej. Bagest skimtes Ejby, 4. juni 1944 12

Sofielundsvej I 1949 købte mine forældre en byggegrund på Sofielundsvej. Skødet på grunden er afleveret til arkivet. Den del af Sofielundsvej eksisterede ikke dengang, men blev etableret omkring 1950, hvor villaerne det pågældende sted blev bygget. Min far, som var uddannet som tømrer og snedker, stod selv for det meste af byggeriet, så vi cyklede næsten hver dag derud (der var langt dengang) ad Nørre Allé og Hvissingestien (Langagervej eksisterede ikke dengang). Vi flyttede i huset i 1951. Det lå dengang på Sofielundsvej nr. 39, men da Sofielunden blev udstykket og bebygget, manglede man husnumre og nr. 39 blev til nr. 51. Her havde jeg mit eget værelse på første sal, hvor jeg havde en formidabel udsigt ud over markerne, hvor det såkaldte pipkvarter ligger i dag og til Hvissinge og Paul Bergsøes Fabrik. Sofielundsvej under videre udbygning. I baggrunden på tværs Langagervej, 1948 13

Forventningsfulde børn skal begynde på en helt ny skole, Nordvangskolen, 1950 Skolegang Min skolegang startede i 1950 på Højvangsskolen med lærer Hessilt som klasselærer; en rigtig rar lærer, som senere blev skoleinspektør på Vestervangsskolen. Da vi flyttede til Sofielundsvej, blev det Nordvangskolen fra sommeren 1951. Det var noget af en omvæltning at skifte skole, idet jeg oplevede disciplinen på de to skoler som meget forskellig. Det var rart at komme på Nordvangskolen hos skoleinspektør Johannes Carstensen. De lærere, jeg især husker fra Nordvangskolen, er Flemming Andersen (min klasselærer fra 2. til 5. klasse), Anker Pedersen (min klasselærer fra 1. mellem og til realklassen), Gerda Hansen (min dansklærer), Mark Jensen (historie og tysk, samt det ugentlige bad på skolen; der var badekælder på skolen dengang, og det skyldtes jo nok, at kun ganske få havde badeværelse hjemme). 14

Når vi havde badet og fået tøj på, samlede vi os i en rundkreds om Mark Jensen, der så fortalte en spændende historie om Sorte Knud (føljeton), som han selv digtede, medens han fortalte. Vi sad musestille og næsten helt paralyserede, medens han fortalte. Endelig huskes Prosch-Jensen (sløjd og folkedans), Carl Peter Sørensen (naturhistorie), Ulf Kristensen samt ikke mindst Ejvind Tofte. Nordvangskolen: Elever i biologilokalet. Til højre lærer Ejvind Tofte, ca. 1958 Nordvangskolen: Elever i sløjdlokalet. Kun drenge her selvfølgelig, ca. 1958 15

Hos Carl Peter Sørensen havde vi også seksualundervisning. Det bestod i, at han fortalte os, at sex var dejligt, og vi havde noget at glæde os til. Dermed var den undervisning forbi. Ja, det var dengang. Vi fandt dog selv ud af et og andet, idet en af drengene i klassen på en eller andet måde havde fået fat i Henry Millers roman Sexus, og den gik på omgang blandt drengene. For at kamuflere bogen satte vi bogbind omkring og skrev udenpå Uorganisk Kemi. Dengang var der elever, der havde meget langt til skolen. I min klasse gik der elever, der boede i Risby, Herstedøster og i Ejby. Det var langt at cykle især om vinteren. Der var ingen, som blev kørt i skole af forældre. Mosehuset: Det er forfatteren med harmonikaen, 1958 Som jeg husker det, var der en meget aktiv forældreforening tilknyttet skolen. Der blev bl.a. holdt basar hvert år, og overskuddene blev brugt i 1959 til køb af Mosehuset, et vandrerhjem, der lå ved Lystrup Skov i Nordsjælland. Jeg nåede heldigvis at opleve et par rigtig gode ophold i Mosehuset, inden jeg gik ud af skolen i 1960. Vi cyklede naturligvis derop. Tiden er åbenbart løbet fra Mosehuset, idet det blev solgt i efteråret 2005. 16

Hvad foretog vi os i fritiden dengang? For det første husker jeg, at vi havde temmelig mange lektier for; de skulle først og fremmest klares. Drengene mødtes tit i Solvangsparken, hvor vi spillede fodbold. Om vinteren løb vi på skøjter på Væveren (det lavtliggende areal, som ligger på Sydvestvej lige efter Vestbroen) eller på søen i Byparken. Børn skøjter på Væveren. Is og sne manglede ikke under krigen, 4. februar 1940 Når der var 6-dagesløb i Forum, stod halvdelen af Glostrup nede på Hovedvejen hos Glostrup Cykelimport (i daglig tale kaldet Kobber-Frederik), der havde et fjernsyn kørende i forretningen. Endvidere blev der ofte leget Robin Hood i Sofielunden (det var vist ellers forbudt område dengang) med selvlavede buer og pile. Vi var også tit i biografen søndag eftermiddag, først i den gamle biograf omtalt i nr. 43. Den var meget ukomfortabel med løse træstole, men det kostede kun 25 øre, og så blev der udleveret is efter forestillingen. 17

I samme bygning var der i min tid en legetøjsforretning. Indehaveren var frøken Zwergius, en lille, meget speciel dame, der altid gik klædt i mørk habit, og som kørte en Nimbus motorcykel med sidevogn. Da huset blev revet ned, flyttede legetøjsforretningen over på den anden side i en ejendom, der lå der hvor nedgangen til tunnelen under Hovedvejen til Heggelunds Allé nu ligger. Siden kom den nuværende biograf, hvor de to første rækker (børnerækker) var to lange træbænke. Det kostede 80 øre at sidde der. De voksne havde hver søndag eftermiddag en noget aparte underholdning, idet de stod på hjørnerne i Ringvejskrydset, hvor der dengang kun hang en enkelt lyskurv i midten af krydset, og der skete næsten altid sammenstød i krydset, når søndagsbilisterne var på vej hjem. Børnehjælpsdag: Bagest Banegårdsvej, til venstre Jernbanehotellet, ca. 1955 18

Børnehjælpsdag En af de store festdage i Glostrup var Børnehjælpsdagen, hvor samtlige lastvogne i Glostrup var pyntet op og kørte gennem byen med os børn på ladet. Jeg var selv med i en ølvogn fra Carlsbergdepotet. Optoget sluttede på Nørre Allé ved Solvangsparken, hvor der var luftgynger, karruseller, spillemaskiner, underholdning og meget andet gejl. Et år underholdt en lille pige på 10-12 år med sang og musik. Hun hed Annisette, og er jo nok så kendt i dag med Savage Rose. Endvidere blev der arrangeret sæbekasseløb på Langagervej med masser af tilskuere. Afslutning Jeg kunne nok blive ved længe endnu, men der skal jo sluttes af på et tidspunkt. Underligt at jeg i dag bor på Flemager i et hus bygget i 1972/73 på de marker, som jeg i 1950erne kunne kigge ud over fra mit hjem på Sofielundsvej. Det var lidt af en tilfældighed, at vi havnede lige der. Vi ledte efter en byggegrund i Glostrup, og opdagede to tomme byggegrunde på Flemager, som ellers var blevet bebygget i 1962. Via tingbogen fandt jeg frem til ejeren, som var murermester Eli Kjær Knudsen. Jeg cyklede ned til Kjær Knudsen og spurgte om han ville sælge. Det ville han godt, hvis vi kunne blive enige om en pris. Vi blev enige om 90.000 kr. kontant. Det var i 1972 og der var mange, der rystede på hovedet over den pris. 19

Gaver til arkivet Palle Langebek: Emil Langebek med barnebarn (giver), 1937. Foto. Glostrup Bio ved indvielsen, 26.12.1947. 2 interiørfotos. Familien Holme (biografforpagtere). 1988. 2 fotos. Tage Ejbøl: Skrivelser vedr. mulig fjendtlig skydning fra de nyopførte broer i Glostrup mod Vestvolden, 1918. Papirer. Glostrup Amatør Scene: Prøve fra En tyv i skabet er bedre end en kurre på tråden. 2007. Digitalfoto. Plakat fra samme forestilling. Glostrup Amatør Scene bag kulisserne. Folder, 2006. Lisbeth Andersen: Ejbykærsvej 7 (beboelseshus og værksted for tømrer og karetmager Christian Peder Andersen), 1924. Foto. Guldbryllup i Ejby for vejmand? og hustru, 1927. Foto Rudy Dorfer: Ismejeriet, (Godsbanevej 1): regning, ca. 1965. Arthur Hansens skomagerværksted (Heggelunds Allé 2), regnskabsbog, 1921-1922. Kuglepen med inskription: Glostrup Ny Cement Støberi v./liss Thomsen, ca. 1965. Artikel i Berlingske Tidende om Glostrup og Hovedvej 1, 22. november 1954. Glostrup Jernbanehotel: afdansningsbal, ca. 1949. Foto. Glostrup Kommuneskole: lærerstaben, ca. 1949. Foto. Lars Ammitzbøll: Paul Bergsøe: De tre vinduer, 1945. Erindringsbog. Grethe Hovgaard: Isenkræmmer Herman Jensen. Dåbsattest, 1898. Hustru Agnes Marta, f. Andersen. Dåbsattest, 1905. Vielsesattest for de to nævnte, 1923. Næringsbrev for Agnes Marta Jensen, 1958. Rationeringsmærker: petroleum, u.å. Jens R. Hansen: Den Danske Trådvarefabrik: metalskilt med navn og telefonnummer, 1960 erne. Ib Sandahl: Haunsø Keramik: kande. Glostrup Kommune: Reglement for Installation af Vandklosetter i Glostrup By, Glostrup Sogn, 1915 20

Gerda Jørgensen: Ejby Skole. Skoleklasser fra 1936 og 1938. 2 fotos. Dansk Bryggeri-, Brænderi og Mineralvandsarbejder Forbund samt Bageriog Konditorarbejdernes Fagforening. Fagforeningsbøger for giver for 1952-1971. To platter fra Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening fra 1977 og 1978, den ene med portræt af fagforeningens stifter, Olivia Hansen. Fra Kirsten Assendrup har vi bl.a. modtaget sodavandsflasker fra mineralvandsfabrikken Thor. Glostrup-virksomheden havde adresse på Nørre Allé 4, u.å. Kirsten Assentorp: Sodavandsflasker fra mineralvandsfabrikken Thor. Stempel fra Højvangskolen. To streamere: Bevar Højvangskolen for børnene og for Glostrup, 1991. Dit barns skolevej, udg. af Glostrup Kommune, 1989 (hefte). Højvangskolen: Personaleoversigter og lærerplaner, 1990-1991 (hefte). Nyt fra Højvangsavisen (diverse numre), 1988-1991. Højvangskolen: klasserne 1990-1991 med fotos og navne. Højvangskolen: personalet. Fotos fra skoleårene 1985-1986, 1988-1989 og 1989-1990. 21

På rejse i tidsmaskinen Det centrale Glostrup har undergået store ændringer gennem årene. I 1950 erne opførtes Arne Jacobsens røde bygning, som skulle afløse bryggerens gamle villa som rådhus. Huset var blevet for lille, og nu ville man have en endegyldig løsning. På det øverste billede ses Kildevej i forgrunden. Vejen langs rådhuset hed Rådhusvej og var oprindelig en del af Stationsvej (hele strækningen engang en del af Brøndbyvestervej). I højre side finder vi de gamle huse, som her endnu står. Yderst til venstre ses De Gamles Hjem (opført 1929). Huset blev i 1970 afløst som ældreinstitution, da man flyttede ud til det nyopførte Plejehjemmet Dalvangen. Det gamle hus er i dag en del af den kommunale forvaltning. På det nederste billede er der sket store ændringer i løbet af de 50 år, som er gået. Til højre er de gamle huse på Rådhusvej revet ned. Til gengæld er opført en stor bygning op mod Hovedvejen. Det er den såkaldte østfløj til rådhuset, som blev indviet 13. august 2004. Den deler hus med Finanscentret her på Hovedvejen, og man bemærker, at Rådhusvej ikke længere findes som egentlig vej. Ved rådhuset ses bilparkering, og i forgrunden er lagt moderne fliser. Allerbagest ses kirkens tårn, og man bemærker, at de to fotos er set i præcis samme retning, nemlig mod nordvest. 22

Glostrup Rådhus set mod nordvest, 12. maj 1957 Samme motiv. Træerne til højre angiver Rådhusvejs gamle forløb, 11. april 2007 23