FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Relaterede dokumenter
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

VISION Svendborg Kommune vil:

Folkeoplysningspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Folkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018

Folkeoplysningspolitik

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik

Lemvig Kommunes Foreningsportal

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Kultur- og idrætspolitik

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Folkeoplysningspolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Folkeoplysningsstrategi

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Intro Kultur og Fritid

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Fritidspolitik - udkast til høring

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik UDKAST

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Forord. På vegne af Byrådet

Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Formål Byrådets tilgang til fritids- og foreningslivet

Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Vision Målsætninger Værdier

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

KULTUR, FRITID OG BOSÆTNINGSUDVALG

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Frivillighedspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Transkript:

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab, der kendetegner vores mange folkeoplysende foreninger, er med til at præge både børn og voksne til at få skabt vigtige relationer. Hos nogle skaber foreningslivet også store drømme og ambitioner om at blive de bedste på netop deres felt. Det at indgå i fællesskaber er helt afgørende for, at mennesker oplever at blive dannet og tør tro på sig selv og sine evner på en måde, der gør, at de er klar til at lukke andre ind i fællesskabet og være nysgerrige på andres holdninger og liv. Og der skal være tilbud til alle borgere uanset hvem du er, hvor du er i dit liv, og hvor du bor i kommunen. Vi vil gerne takke for det store arbejde som Folkeoplysningsudvalget, foreningslivet og alle andre involverede har bidraget med til at udforme vores nye Folkeoplysningspolitik. Vi glæder os til at fortsætte det videre arbejde med at virkeliggøre de konkrete planer til gavn for både børn, voksne og ældre i Guldborgsund Kommune. FOLKEOPLYSNING SKABER FÆLLESSKAB Byrådet i Guldborgsund Kommune har vedtaget Planstrategi 2018 med overskriften: Det rige hverdagsliv i en kommune som rækker hånden ud. Her beskrives kommunens kerneopgave som: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Her udgør de folkeoplysende aktiviteter og voksenundervisningen en stor drivkraft for at skabe levende byer og lokalsamfund, hvor det er muligt som borger at indgå i relevante fællesskaber. Guldborgsund Kommunes opgave er at understøtte og videreudvikle de mange initiativer og det store engagement på hele det folkeoplysende område. Denne politik tager afsæt i en dialog- og udviklingsorienteret tilgang i samspil med foreninger og andre interesserede parter. Vi har mere end 300 godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler. En stor del af disse modtager kommunale tilskud efter reglerne i folkeoplysningsloven og har adgang til at benytte kommunale lokaler og faciliteter til deres aktiviteter. Der er en stor mangfoldighed i foreningslivet fra yogahold på aftenskolen, rollespil i skoven og svømning i svømmehallen. Her er en overordnet fordeling på kategorier af vores foreninger: Folkeoplysningspolitikken sætter rammerne og retningen for det folkeoplysende område og peger på en række prioriteringer, der får ekstra opmærksomhed i perioden. Politikken supplerer Guldborgsund Kommunes Idrætspolitik og Facilitetsstrategi, og har naturlige grænseflader til en række andre politikker og udvalgsstrategier. Målsætningerne i Folkeoplysningspolitikken omsættes til praksis igennem mere dynamiske handlingsplaner. John Brædder Borgmester Martin Lohse Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Lene Madegaard Formand for Folkeoplysningsudvalget Godkendt af Guldborgsund Byråd den xx.xx.2019 PRODUCERET AF: ILLUSTRATIONER: FOTOS: LAYOUT & TRYK: GULDBORGSUND KOMMUNE I SAMARBEJDE MED FORENINGSUDVIKLERNE V/TORBEN STENSTRUP FRITS AHLEFELDT BILLEDERNE I FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN ER AF VORES LOKALE IDRÆTSUDØVERE OG ER TAGET AF DEN LOKALE FORENING FOTOKLUB-LOLLAND. GRAFOSIGN 3

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET OG SAMARBEJDSPARTNERE FORMÅLET MED FOLKEOPLYSNINGEN I GULDBORGSUND KOMMUNE Vi har valgt at have et Folkeoplysningsudvalg, der sikrer en god dialog mellem foreninger, borgere og aktører på folkeoplysningsområdet og den kommunale organisation i form af politikere, ledere og medarbejdere. Folkeoplysningen i Guldborgsund Kommune har til formål at skabe forpligtende fællesskaber, som øger demokratiforståelsen og styrker det aktive medborgerskab. Gennem aktiv deltagelse i aktiviteter og voksenundervisning tager den enkelte del i det sociale fællesskab, der udfoldes i både det organiserede foreningsliv og omkring mere selvorganiserede initiativer. Folkeoplysningsudvalget har 15 medlemmer og er sammensat således: 3 medlemmer der repræsenterer Byrådet 2-3 medlemmer fra folkeoplysende voksenundervisning (oplysningsforbund og aftenskoler) 8 medlemmer fra frivillige folkeoplysende foreninger (Idrætsforening og spejdere) 1 medlem fra handicaporganisationer Evt. en repræsentant for det selvorganiserede område Folkeoplysningsudvalget skal: I nddrages i udarbejdelse af kommunens Folkeoplysningspolitik Høres i forbindelse med budget på området Høres i forbindelse med administrationsgrundlag og tilskud til folkeoplysning Medinddrages i forbindelse med projekter for området Være inspirator for nytænkning og udvikling inden for området 4 Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget er en central samarbejdspartner og kan sammen med Byrådet overdrage Folkeoplysningsudvalget kompetence til at handle på området. Folkeoplysningsudvalget arbejder ud fra vedtægter, retningslinjer og en forretningsorden. I Guldborgsund Kommune lægger vi vægt på et tæt samarbejde med organisationer, der repræsenterer større dele af foreningslivet og tænker i helheder. Her er især tale om tre paraplyorganisationer: G uldborgsund Sports- og Idrætsråd (GSIR), der er en sammenslutning af sports- og idrætsforeninger i Guldborgsund Kommune Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS), der er en sammenslutning af spejderforeninger mv. Aftenskolernes Samråd, der repræsenterer aftenskoler og oplysningsforbund, som tilbyder folkeoplysende voksenundervisning De folkeoplysende aktiviteter bidrager til at løfte kommunens kerneopgave: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Guldborgsund Kommune har udviklet Styringsblomsten som et redskab til at synliggøre, hvordan alle gode kræfter i kommunen kan bidrage til at løse kerneopgaven. Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har to udvalgsmål, der i høj grad bør indfris igennem de folkeoplysende aktiviteter: At idræt og bevægelse er en mulighed for alle og Dannelsesanledninger for alle. PRINCIPPER OG PRIORITERINGER FOR FOLKEOPLYSNINGEN K ommunen skal understøtte det folkeoplysende område, men det er foreningerne og frivillige aktører, der driver arbejdet Foreningernes kontaktpersoner modtager mange henvendelser, som de gerne selv sorterer kritisk i uden at kommunen skal fungere som filter Kommunen skal sørge for, at alle foreninger har adgang til anvendelige lokaler Aktiviteter for børn og unge har fortrinsret over for andre målgrupper i forbindelse med prioritering af ressourcer Guldborgsund Kommune har vedtaget specifikke retningslinjer for generelle tilskud til aktiviteter, undervisning og lokaler. Der er særlige puljer til nye initiativer, som for tiden gælder: materialer og rekvisitter, Out doorpuljen, bevæg dig for livet puljen samt tilskud til træner- og lederuddannelse. Kommunen har også vedtaget et regelsæt for anvisning af lokaler og anlæg til den folkeoplysende virksomhed. 5

MÅLSÆTNINGER FOR FOLKEOPLYSNINGEN Flere borgere skal deltage i voksenundervisning, det frivillige foreningsliv eller selvorganiserede aktiviteter inden for det folkeoplysende område. Vi ønsker som Visionskommune at forfølge de ambitiøse mål for idrætsområdet i Bevæg dig for livet satsningen. Det samlede antal af medlemmer i de folkeoplysende foreninger skal stige når ultimotal for 2018 og 2023 sammenholdes, og gå i retning af, at mindst 50 % af kommunens borgere er medlem af en forening Det samlede antal af aktive deltagere i foreninger, voksenundervisning og selvorganiserede aktiviteter skal stige, når antallet i 2018 og 2023 sammenholdes, og gå i retning af, at mindst 75 % af kommunens borgere er aktive i folkeoplysningsaktiviteter FIRE INDSATSER STYRKER FOLKEOPLYSNINGEN For at udvikle det folkeoplysende område har vi beskrevet fire indsatser, vi ønsker at sætte fokus på i politikkens arbejdsperiode. 1 2 3 4 TILBUD GENNEM HELE LIVET OG FOR MANGE MÅLGRUPPER FORENINGERNE RÆKKER UD TIL OMVERDENEN GODE MØDESTEDER FOR AKTIVE BORGERE STÆRKE FORENINGER MED MANGE TILBUD Der skal være tilbud til alle aldersgrupper og gode overgange mellem livsfaser, så borgerne fortsætter deres engagement i fritidslivets tilbud. Der skal også være målrettede tilbud til mange forskellige målgrupper, så både niche- og populæraktiviteter findes i Guldborgsund Kommune Flere generationer er aktive sammen det gælder både i samme aktivitet eller ved at fx mor og far kan dyrke en fritidsinteresse mens børnene deltager i andre aktiviteter i samme tidsrum Flere udsatte unge og mennesker med et handicap inkluderes i foreningslivets fællesskaber Foreningerne bliver bedre til at sikre tilhørsforholdet til foreningslivet gennem borgernes udvikling i livsfaser samt til at tiltrække nye tilflyttere, der ankommer til kommunen Andelen af idrætsaktive børn og unge skal stige med mindst 5 procentpoint fra 73 % og i retning af landsgennemsnittet (på 83 %) jf. Idrætsvaneundersøgelsen fra 2018 Foreningslivet har en fremtrædende rolle og skaber tværgående sammenhængskraft i lokalsamfundet. Foreningslivet skaber synlig værdi lokalt igennem samarbejde og partnerskaber Foreningerne styrker rollen som værter, så nye deltagere oplever en velkomstkultur og fysiske rammer, der byder dem velkommen i fællesskabet Flere foreninger udnytter de lokale ressourcer bedre i form af koordinerede aktivitetstider, stordriftsfordele, lån af hinandens grej mv. Synliggøre de mange bestående og nye tilbud i foreningslivet for offentligheden, så flere får øje på dem og lyst til at deltage De mange fysiske rammer indendørs og udendørs understøtter udfoldelsesmulighederne for de folkeoplysende kerneaktiviteter og giver mennesker anledninger til at mødes Børn, unge og ældre har kort afstand for at deltage i aktiviteter i nærområdet Folkeoplysende aktiviteter skal være tilgængelige for alle borgere det gælder både mennesker med fysisk funktionsnedsættelse eller andre personlige barrierer Der er en god geografisk spredning af almene og særlige faciliteter over hele kommunens areal, så både land og by tilgodeses Aktivitetssteder i det fri udvikles og understøttes af faciliteter og initiativer, der fremmer et aktivt friluftsliv som led i folkeoplysningen Kompetencer og motivation blandt foreningslivets bærende ledere, trænere, bestyrelser m.fl. styrkes, så foreningernes kapacitet og langsigtede levedygtighed udvikles Tilbyde kurser og inspiration til foreningsledere inden for en lang række relevante områder Udvikle og udbrede metoder til frivillige mentorordninger Forenkle administrative processer og skabe mere lyst til tværgående samtale og netværk blandt de frivillige Fremme en stærk samarbejdskultur imellem kommunen og foreningslivet, hvor flere har lyst til at være frivillige 6 7

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BORGER & BRANDING KULTUR & FRITID PARKVEJ 37 4800 NYKØBING F. TLF. 5473 1500 BORGEROGBRANDING@GULDBORGSUND.DK WWW.GULDBORGSUND.DK