Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber
|
|
- Mads Klausen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber i hverdagen Fritids- og folkeoplysningspolitik 2019
2 Forord Noget kort, klogt og klart, der med det samme anerkender den frivillige indsats i fritidslivet og som viser retningen for politikken. Ikke formuleret som forord, men indholdet kan måske være noget af det her: Hjørring Kommune har et varieret og mangfoldigt fritids- og foreningsliv. Det brede etablerede almene foreningsliv med de store idrætsgrene og foreninger med aktiviteter i hele kommunen er grundstenen i fritidslivet. Det drejer sig om eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik, svømning og badminton mv. Hertil kommer en lang række andre aktiviteter, der appellerer til forskellige interessegrupper. Det er eksempelvis voksenundervisning, nicheidrætsgrene, spejderaktiviteter, politiske interessegrupper og meget andet. Det bestående er vigtigt, men vi skal også opfange nye tendenser og behov i foreningslivet. Kun fantasien sætter grænser for nye idrætsgrene og aktivitetsmuligheder og kommunen skal være åbne og nysgerrige for at følge de nye tendenser og hjælpe med opstart af nye tilbud i samarbejde med de enkelte interessegrupper. Det traditionelle folkeoplysningsområde via voksenundervisning og de frivillige foreninger er i dag udfordrede på medlemstal, nye måder at organisere sig på, ønsker om mere fleksible rammer for aktiviteten. Hjørring Kommune skal understøtte det traditionelle folkeoplysningsområde via løbende foreningsudvikling, men samtidig skal de nye måder at organisere sig på via selvorganisering, løsere netværk mv. understøttes via rådgivning og eventuel økonomisk støtte til udvikling. Indhold: Frivillighed og fællesskaber Dannelse, folkeoplysning og viden Fritid for alle Udvikling og nye tendenser Samarbejde, fællesskaber og faciliteter Et bredt fritidsbegreb
3 Frivillighed og fællesskaber En meget stor del af fritids- og folkeoplysningsaktiviteterne i Hjørring Kommune drives af frivillige og i stærke fællesskaber i eller udenfor foreningslivet. Det er af uvurderlig værdi for livskvaliteten i kommunen, at så mange frivillige yder en indsats og giver alle mulighed for at tage del i et interessant og givende fritidsliv. Samtidig er den frivillige indsats og deltagelsen i forpligtigende fællesskaber en del af fundamentet for det danske demokrati og den danske kultur. I foreningerne lærer man at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Det er et godt grundlag for at tage aktivt del i det danske demokrati. Derfor vil Hjørring Kommune understøtte frivilligheden i fritidslivet og give gode vilkår for fællesskaber og folkeoplysende aktiviteter. Det skal være nemt at være frivillig det er alle enige om. I Hjørring Kommune vil vi gøre os umage for, at frivilliges og foreningers kontakt med kommunen bliver så enkel og smidig som muligt. Vi vil arbejde for nærvær i samarbejdet mellem frivillig og kommune. Hver enkelt frivillig og hver enkelt forening skal have mulighed for at komme i en konstruktiv dialog med kommunen om problemer og usikkerheder, der måtte opstå i administrationen af foreningen, i den daglige drift eller i forbindelse med nye idéer og ønsker om udvikling. Oplysning og viden gør foreningsarbejdet nemmere for de frivillige, både for trænere, spejderledere og xxx, men også i høj grad for idémagere, bestyrelser og kasserere. Hjørring Kommune understøtter de aktivitetsspecifikke kurser og uddannelser via økonomisk støtte til deltagelse. I feltet for uddannelse og kurser i foreningsledelse og organisering vil vi aktivt arbejde for, at det bliver nemt for frivillige fra Hjørring Kommune at deltage i gode kurser, der udbydes af DIF, DGI og andre større og erfarne udbydere. Det er en udfordring i mange foreninger, at det er svært at engagere de unge i det forpligtigende foreningsarbejde. Derfor vil Hjørring Kommune sammen med foreningslivet arbejde aktivt for at gøre generationsskiftet nemmere i eksisterende foreninger og at give de unge mulighed for at sætte deres eget præg på måden man arbejder på, i eksisterende såvel som i nye foreninger og fællesskaber.
4 Dannelse, folkeoplysning og viden Det danske samfund er rundet af en lang tradition for foreningsfrihed og foreningsdannelse. I forhold til mange andre samfund er det danske præget af demokratisk deltagelse, tillid mellem borgere og mellem borgere og systemer samt tolerance for anderledes tænkende. Det er væsentligt at værne om denne tradition og skabe rammer, hvor der er så få snærende bånd for foreningslivets udfoldelse som muligt. Deltagelse i folkeoplysende aktiviteter har stor betydning for den demokratiske dannelse; for borgeres mulighed for at blive aktive og handlende medborgere. Derfor styrker folkeoplysningen det lokale demokrati og civilsamfundet til gavn for den enkelte, foreningen og for lokalsamfundet. Foreningerne spiller en afgørende rolle for sammenhængskraften i mange lokalsamfund og dermed også for hele kommunens udvikling. Drøftelser og meningsbrydninger er en hjørnesten i det danske demokrati, og voksenundervisning og debatskabende, folkeoplysende aktiviteter danner grundlag for selvstændige og myndige borgere med en drivkraft til at gøre en forskel også for andre. Når samfundsmæssige udfordringer som for eksempel mental og fysisk sundhed, forebyggelse af kriminalitet eller inklusion af borgere med særlige behov kommer højt på dagsordenen, er det folkeoplysende foreningsarbejde et af redskaberne til at gå op mod udfordringerne. Det folkeoplysende foreningsarbejde kan noget helt særligt og har en række egenskaber, der adresserer udfordringerne. Kommunen er derfor også en helt naturlig samarbejdspartner og Hjørring Kommune vil indgå i et respektfuldt samarbejde med foreningerne på disse områder. Sammen kan vi løfte opgaver på et andet niveau.
5 Fritid for alle Fritidslivet kender ingen aldersgrænser. I Hjørring Kommune prioriterer vi at give plads til fritids- og foreningsaktiviteter for alle aldre, og vi vil understøtte aktiviteter for alle via rådgivning, tæt dialog og økonomisk støtte. Børn og unges deltagelse i fritids- og foreningslivet har særlig bevågenhed. Når deltagelse grundlægges i en tidlig alder, bæres det ofte med ind i fremtiden, så en særlig indsats for børn og unge lønner sig både i nuet og i fremtiden. Vi vil rette fokus på brobygningen mellem skoler og dagtilbud og fritids- og foreningslivet. Særligt folkeskolen har et stort ansvar for at motivere børn til et aktivt fritids- og foreningsliv og skabe sammenhæng mellem børnenes skoleliv og fritidsliv, også for de ikke-foreningsvante børn. Mange unge dropper ud af foreningslivet i de sene teenage-år, hvor efterskoleophold, start på ungdomsuddannelse og fritidsjobs tager de unges tid og opmærksomhed. Det mindsker chancen for at rekruttere nye frivillige ledere blandt de unge, og fratager samtidig de unge muligheden for en kontinuert deltagelse i foreningslivet sammen med andre unge med en anden baggrund end dem selv. Hjørring Kommune vil undersøge muligheden for at indgå samarbejde med ungdomsuddannelserne om at synliggøre værdien af at deltage i fritids- og foreningslivet, også i teenageårene. Herudover indgår kommunen gerne i et samarbejde med foreningerne om at udvikle nye tilbud og deltagelsesformer, der kan rumme den moderne ungdomskultur, således børn og unge kan fastholdes i fritids- og foreningslivet. Der bliver flere ældre også i Hjørring Kommune. Deltagelse i fritidslivet og et aktivt ældreliv med mange sociale relationer er sundhedsfremmende og forebyggende og vigtigt for et langt liv med gode leveår og fravær af sygdom. Hjørring Kommune har et godt sundhedstilbud, og vil samtidig understøtte de ældres deltagelse i foreningsdrevne tilbud som for eksempel senioridræt eller tilbud, der retters sig mod flere generationer, til gavn og glæde for både unge og ældre. Fritidsliv og fællesskaber øger livskvaliteten for alle. Derfor prioriterer Hjørring Kommune, at alle skal have mulighed for at deltage i fritids- og foreningslivet, også borgere med særlige behov som for eksempel børn og voksne med fysiske eller psykiske handicaps eller socialt udsatte. De frivillige gør allerede i dag et stort arbejde med at inkludere personer i de almene foreningstilbud og på de almindelige hold. Foreningerne vil gerne gøre endnu mere, hvis de får den rigtige hjælp, når det bliver lidt svært. Hjørring Kommune vil støtte foreningerne med individuel rådgivning og i nogle tilfælde med økonomisk støtte for at få inklusionen til at lykkes. Det er ikke altid muligt at inkludere alle i det almene fritidsliv. Hjørring Kommune vil invitere til samarbejde med fritidslivet for at skabe særlige tilbud rettet mod både børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbud skal så vidt muligt oprettes i de almene foreninger og gerne i et samarbejde mellem flere foreninger; alternativt kan tilbuddene oprettes i handicapforeninger eller i kommunalt regi.
6 Udvikling og nye tendenser For at give de mange mulighed for at være en del af fritidslivets fællesskaber, er det vigtigt vedvarende at have et mangfoldigt fritidstilbud. Derfor prioriterer vi et dynamisk fritidsliv, hvor der er plads til såvel det etablerede og velkendte som til helt nye aktiviteter. Ofte har man i foreningslivet nok at gøre med den daglige drift. Det kan være svært at få luft til fornyelse og udvikling. Hjørring Kommune afsætter ressourcer til at hjælpe etablerede foreninger, der ønsker at arbejde med udvikling af nye aktiviteter. Samtidig vil Hjørring Kommune tage initiativ, skabe netværk og deltage som medudvikler, når en helt ny aktivitet er efterspurgt, men forældreløs. I forbindelse med etablering og udvikling af faciliteter til fritidslivet vil vi prioritere fleksibilitet, så det fremtidigt bliver nemmere at rumme nye aktiviteter i eksisterende lokaler og faciliteter.
7 Samarbejde, fællesskab og faciliteter Hjørring Kommune ønsker at udbygge samarbejdet med fritids- og foreningslivet. Vi vil være en kompetent, troværdig og nærværende samarbejdspartner, der via dialog, vejledning og økonomisk støtte er med til at skabe gode rammer for drift og udvikling af fritids- og foreningslivet. Og vi inviterer hele fritids- og folkeoplysningsområdet til et konstruktivt samarbejde. Samtidig vil vi understøtte et tættere samarbejde mellem fritidsaktørerne. Vi vil hjælpe med opstarten af lokale netværk og særligt have fokus på, at fælles faciliteter skaber fællesskab, men også har et iboende potentiale for konflikt. Med udgangspunkt i det enkelte lokaområde vil vi hjælpe og vejlede, så fællesskaber kan blomstre og faciliteter kan udnyttes bedst muligt og til gavn for flest muligt. Med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet mellem frivillige og kommune vil Fritids- og Folkeoplysningsudvalget hvert år afholde dialog- og inspirationsmøder med deltagelse fra forenings- og fritidslivet og Hjørring Kommune. Hvis fritidsaktørerne ønsker at oprette et mere forpligtigende netværk, hvor inspiration og viden deles på tværs af geografi og interesse, og hvor den daglig drift og udvikling kan sættes på dagsordenen, vil Hjørring kommune stille sekretariatsbistand til rådighed for netværket. Her kan fritidsliv og kommune sammen arbejde med opgaver og udfordringer, som aktørerne og lokalsamfundet står overfor. For at være en kompetent og troværdig samarbejdspartner for fritidslivet, skal Hjørring Kommune udbygge samarbejdet på tværs internt i Hjørring Kommune. Relevante ressourcer indenfor alle forvaltningsgrene skal bringes i spil og der skal i højere grad koordineres og skabes koblinger til forenings- og fritidsområdet. Det stiller krav til den interne videndeling mellem alle forvantningsområder i Hjørring Kommune. Hjørring Kommune vil arbejde henimod, at fritidsaktørerne oplever, at der er én indgang til kommunen, således samarbejdet med kommunen bliver smidigere og lettere.
8 Rammer og faciliteter Fritidsaktiviteter udfolder sig mange steder for eksempel i spejderhytten, på fodboldbanen, i klasselokalet og i idrætshallen, men også i skoven, på stranden, i byens gader og mange andre steder i det offentlige rum. Hjørring Kommune vil tilbyde gode faciliteter til et mangfoldigt fritidsliv. Vi er optaget af, at vi i kommunen har gode faciliteter til de mange brugere, men også til nicherne og til nye aktiviteter, der endnu ikke har bidt sig fast som etableret fritidstilbud. Mange af de faciliteter, der anvendes i fritidslivet, er dyre både når de skal etableres og i den daglige drift. Derfor er det nødvendigt at prioritere, og derfor anvendes eksisterende kommunale lokaler til folkeoplysende aktiviteter hvor det er muligt og giver mening (under hensyntagen til geografi og lokalernes egnethed). Det er vigtigt, at der er adgang til fritidstilbud uanset hvor i kommunen, man bor. Derfor prioriteres det, at der er faciliteter til de største og mest almindelige fritidsaktiviteter flere steder i kommunen. Særligt for nye og mindre fritidsaktiviteter er det en problematik, at der skal være en vis kritisk masse, for at aktiviteterne kan gennemføres. I den sammenhæng ønsker Hjørring Kommune via dialog at være fødselshjælper til samarbejde mellem foreninger og grupper, så vi sammen får skabt gode vilkår, også for de mindre aktiviteter.
9 Et bredt fritidsbegreb og lidt fakta Fritids- og Folkeoplysningspolitikken tager udgangspunkt i et bredt fritidsbegreb. Figuren herunder forklarer, hvordan Hjørring Kommune anskuer fritidslivet: De folkeoplysende aktiviteter (folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde) er fundamentet for fritidslivet med den tilføjelse, at der er en lang række supplerende aktiviteter, der udleves i fritiden og som har en afgørende betydning for kvaliteten af fritidslivet. Det drejer sig om kulturelle aktiviteter; aktiviteter på det sociale område; miljø; landdistriktsområdet osv. Hertil kommer selvorganiserede aktiviteter, hvor eksempelvis kommunale faciliteter har en betydning for aktiviteten f.eks. mountainbike mv. Et bredt fritidsbegreb betyder derfor også, at fritid går på tværs af hele den kommunale organisation og derfor er et tæt og koordineret samarbejde internt i kommunen af stor betydning for fritidslivets udfoldelse. Fakta: 156 godkendte frivillige foreninger får tilskud fra Hjørring Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 18 foreninger (aftenskoler) under Voksenundervisning får tilskud fra Hjørring Kommune Herudover er der en meget lang række foreninger, som ikke er godkendte og registrerede, men som i praksis udfører folkeoplysende arbejde og er med til at gøre fritidslivet alsidigt og mangfoldigt.
10 Der er ca registrerede medlemmer under 25 år i godkendte frivillige foreninger. Et barn eller en ung kan være registreret flere gange. De medlemmer svarer derfor reelt ikke til at ca. 80 % (tjekkes) er medlem af en godkendt forening tallet vil være noget lavere, men er ukendt. Der er registreret omkring medlemmer over 25 år i godkendte foreninger og med flergangsregistrerede. Hertil skal lægges et ukendt antal i ikke-godkendte foreninger især. I den folkeoplysende Voksenundervisning er der registreret omkring medlemmer langt hovedparten over 25 år. Hvordan støtter vi Hjørring Kommune støtter fritidslivet på flere måder. En stor del af støttemulighederne har baggrund i Lov om Folkeoplysning. Lokalt er der vedtaget en tilskudsmodel som fastlægger retningslinjerne for tilskud lokalt i Hjørring Kommune. I foråret 2019 igangsættes arbejdet med udarbejdelsen af en ny tilskudsmodel: Råd, Vejledning og Håndholdt indsats Hjørring Kommune yder vejledning mv. til alle foreninger om foreningsudvikling og tilskudseregler mv. Hjørring Kommune samarbejder med foreninger om at finde løsninger via en håndholdt indsats. Lokaletilskud Godkendte foreninger tilbydes lokaler til aktiviteter. Er det ikke muligt at stille egnede lokaler tilrådighed, kan den godkendte forening efter aftale med kommunen leje et privat lejemål og få refunderet en andel af udgfiten. Aktivitetstilskud Godkendte foreninger får ud fra den vedtagne pointmodel et tilskud til antal medlemmer under 25 år. Tilskud til Voksenundervisning Udover lokaletilskud kan godkendte foreninger indenfor Voksenundervisning få tilskud til undervisere. Kjasjkfa lka<l læfkæ ca. 5 linjer Udviklingspulje: Fritidsområdet Der afsættes årligt et beløb til udviklingsprojekter indenfor fritidsområdet. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget fastsætter kriterier og bevilliger tilskud. Foreningstilbud til børn og unge med særlige behov Der er afsat et beløb til udvikling af aktiviteter indenfor området. Fokus er på inklusion i almene foreninger eller oprettelsen af særtilbud. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget bevilliger. Hertil kommer, at der indenfor de forskellige forvaltningsgrene er en lang række støttemuligheder med berøringsflader til udvikling af fritidslivet. Det gælder 18 indenfor Sundheds-, Ældre- og Handicap; Landdistriktsområdet indenfor Teknik- og Miljø; Kulturområdet samt Forebyggelsespuljen indenfor Børne- og Undervisning med videre.
Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereKultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35
Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereFritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune
Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune Indledning Den foreliggende Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune er udarbejdet i henhold til beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereHandleplan : Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget
Handleplan 2019-2020: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Indsats 1: Foreningstilbud til børn og unge med særlige behov; Fase 2. Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Indsats
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereÅben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur
Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. 18:30 Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Kim
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereNotat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012
Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereVision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Målsætninger Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen er: Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber,
Læs mereFolkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.
Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereLovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereIdrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016
FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning, frivillighed og fritidsaktiviteter
Læs mere