12 MILJØGODKENDELSE af kvægejendom Nedermarksvej 5, 8643 Ans
Registreringsblad Titel: Dato for ikrafttrædelse: Ejendommens navn: 12 miljøgodkendelse af kvægejendommen Nedermarksvej 5, 8643 Ans XX Unavngivet bedrift CVR-nr: 25 124 219 CHR-nr: 40 289 Ejendomsnummer: 740 00028034 Ejerlav og matr. nr.: Adresse: 2r og 9e Iller By, Grønbæk Nedermarksvej 5, 8643 Ans Ejendoms ejer og ansøger: Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard Konsulent: Tilsynsmyndighed: Rådgiver: Kontrolleret af: Nina Gamby, Gråkjær Miljøcenter Hæstvej 46, 8380 Trige E-mail: ng@graakjaer.dk Tlf: 24 85 73 56 Silkeborg Kommune Orbicon/René Wolder. KS: Orbicon Leif Hansen Slettet: /XXXXXXXXXX Ikke-teknisk resumé Haugaard I/S v Jens Erik Haugaard og Carl Jørgen Haugaard ønsker at udvide dyreholdet fra 325 stk. malkekøer med opdræt, til fremtidigt at omfatte 1180 stk. malkekøer med opdræt, i alt 1.721,63 DE. Der projekteres med byggeri af en ny kostald på 4.931 m 2, drivgange mellem kvægstaldene på ca. 150 m 2, 2 stk. nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver 3.000 m 3, og et asfalt/betonareal til foder og gødningshåndtering på i alt ca. 10.000 m 2. Byggeriet opføres i tilknytning til de øvrige driftsbygninger på Nedermarksvej 5. Der projekteres primært med nybyggeri mod vest og nord på ejendommen. Slettet: Der er søgt om dispensation fra afstandskravet til naboskel på 30 meter idet der er anlagt en siloplads til opbevaring af grovfoder. Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation ned til ca. 5 meter på særlige vilkår. Der projekteres med gyllesepareringsanlæg på ejendommen, og afsætning af dybstrøelse og fiberfraktionen fra gylleseparering til Biogasanlæg. Til ejendommen hører et samlet udbringningsareal på 554,93 ha ejet/forpagtet jord. Der er derudover 96,99 ha aftalearealer. Kravene om lavere ammoniakfordampning opfyldes ved at etablere en gulvtype der svarer til præfabrikerede gulve, og etablering af skraber i de eksisterende kostalde. Nye stalde (byg nr. 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5) etableres med fast gulv, 2 % hældning mod midten og skrabning hver anden time. Det er af ansøger valgt, at anvende en kombination af både manuel skrabning samt mekaniskskrabning til renholdelse af gulvene bag sengebåsene i staldene. Gulvene bag foderbordet renholdes efter behov. Der etableres desuden overdækning på i alt 4 stk. gyllebeholdere (2 stk. eksisterende og 2 stk. projekteret) (byg nr. 1.1.8, 1.1.9, 1.1.10, 1.1.11) Slettet: Slettet: 2
Kvælstofkravet er opfyldt og det generelle krav til overskud af fosfor på markerne fra den udbragte husdyrgødning, er ligeledes opfyldt. Silkeborg Kommune har vurderet, at udvidelsen foregår på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig påvirkning af det omgivende miljø med lugt eller forurenende stoffer. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Silkeborg Kommune godkendelse efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til bedriften på en række anførte vilkår. 3
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Klagevejledning og offentliggørelse 8 Generelle vilkår 11 Drift og indretning 11 Årsproduktion 13 Vilkår for anlæg 14 Staldinventar- og drift 14 Ammoniakreducerende miljøteknologi 14 Fodring 15 Lugt 16 Gødnings- og ensilageopbevaring 16 Gyllehåndtering 17 Transport 17 Spildevand m.v. 18 Uheld og driftsforstyrrelser 18 Støj 19 Skadedyr 19 Støv 19 Lys 19 Oplag af olie og kemikalier 20 Affald 20 Vilkår for udspredningsarealer 22 Udbringning 22 Vilkår for miljøredegørelser 25 Silkeborg Kommunes samlede vurdering 26 Udtalelse fra andre myndigheder 26 Påvirkning af omgivelserne 26 Varetagelse af hensyn til landskab 26 Naboer placering, lugt-, støj-, flue- og lysgener m.v. 27 BAT - bedste tilgængelige teknik. 30 BAT- redegørelse staldanlæg 31 Uheld og driftsforstyrrelser 34 Jord 34 Grundvand 35 Overfladevand 35 Natur 39 Artsfredninger, rødlistearter og Bilag IV-arter 41 Mangler i vurderingsgrundlaget 42 Miljøteknisk beskrivelse 43 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 43 Oplysninger om ejendommens placering 43 Landskabelige hensyn 43 Husdyrgødning 44 Foder 45 Harmoniregler 46 Ejendommens indretning og drift 47 Ressourceforbrug 50 Transport 50 Støj 51 Skadedyr 52 Affald 52 Farligt affald samt olie og kemikalier 52 Olie- og kemikalieaffald 52 Spildevand 53 Bilag 1: Situationsplan beplantningsplan og afløbsplan Nedermarksvej 5, 8643 Ans 54 Bilag 1A: Transportveje Nedermarksvej 5, 8643 Ans 58 Bilag 2: Husdyrbrugets beliggenhed arealer og bygninger Nedermarksvej 5, 8643 Ans 59 Bilag 3: Arealer, anlæg og 3 natur Nedermarksvej 5, 8643 Ans 60 Bilag 4: 7 natur med bufferzone og Natura 2000 områder Nedermarksvej 5, 8643 Ans 61 Bilag 5: Arealer og lavbundsarealer Nedermarksvej 5, 8643 Ans 62 Bilag 6: Arealer og nitratfølsomt indvindingsopland Nedermarksvej 5, 8643 Ans 63 Bilag 7: Forudsætninger for type 2 korrektioner Nedermarksvej 5, 8643 Ans 64 4 Slettet: 6 Slettet: 9 Slettet: 13 Slettet: 13 Slettet: 15 Slettet: 17 Slettet: 18 Slettet: 19 Slettet: 21 Slettet: 21 Slettet: 24 Slettet: 25 Slettet: 25 Slettet: 25 Slettet: 25 Slettet: 26 Slettet: 29 Slettet: 30 Slettet: 33 Slettet: 33 Slettet: 34 Slettet: 34 Slettet: 38 Slettet: 40 Slettet: 41 Slettet: 42 Slettet: 42 Slettet: 42 Slettet: 42 Slettet: 43 Slettet: 44 Slettet: 45 Slettet: 46 Slettet: 49 Slettet: 49 Slettet: 50 Slettet: 51 Slettet: 51 Slettet: 51 Slettet: 51 Slettet: 52 Slettet: 53 Slettet: 57 Slettet: 58 Slettet: 59 Slettet: 60 Slettet: 61 Slettet: 62 Slettet: 63 Slettet: Indledning 5 Klagevejledning og Formateret... [1]... [2]
Indledning Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard har ansøgt om en 12 godkendelse jf. Husdyrloven 1 af ejendommen på adressen, Nedermarksvej 5, 8643 Ans. Der ansøges om en driftmæssig udvidelse af eksisterende besætning som følgende: Dyretype Nudrift Ansøgt drift Stk. DE Stk. DE Malkekøer (byg nr. 325 433,77 1180 1670,96 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, 1.1.6 og 1.1.7) Småkalve (0-6 mdr.) 82 22,16 102 26,23 (byg nr. 1.1.1 og 1.1.2) Tyrekalve (40-50 kg.) 162 1,06 330 2,16 (byg nr. 1.1.1) Tyrekalve ( 25-35 kg) 0 0 75 0,54 (byg nr. 1.1.1) Opdræt (6-25 mdr.) 220 106,27 45 (byg nr. 1.1.7) 21,74 I alt 563,26 1721,63 Tabel 1: Omregningen til DE (dyreenheder) er foretaget efter de omregningsfaktorer, som er gældende efter 1/8 2009. Der projekteres med byggeri af en ny kostald på 4.931 m 2, drivgange mellem kvægstaldene på ca. 150 m 2, 2 stk. nye gyllebeholdere med fast overdækning på hver 3.000 m 3, og et asfalt/betonareal til foder og gødningshåndtering på i alt ca. 10.000 m 2. Byggeriet opføres i tilknytning til de øvrige driftsbygninger på Nedermarksvej 5. Der projekteres med nybyggeri primært mod vest og nord på ejendommen. Der projekteres med gyllesepareringsanlæg på ejendommen, og afsætning af dybstrøelse og fiberfraktionen fra gylleseparering til Biogasanlæg. Afsætning af fiberfraktionen og dybstrøelsen, er en forudsætning for gennemførelsen af projektet. Situationsplanen kan ses i bilag 1. Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard har søgt om dispensation fra afstandskravene til naboskel på 30 meter mod nabomatriklerne 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. Haugaard I/S har opført arealet til grovfoderlager og møddingsplads i 2009. Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation ned til ca. 5 meter fra naboskel, på særlige vilkår. Miljøgodkendelsen udarbejdes af Silkeborg Kommune med bistand fra Orbicon. Ejendommen er tidligere miljøgodkendt af Kjellerup Kommune d. 19-12-2006. Viborg Amt har desuden udarbejdet et tillæg til Regionplan 2005. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 4/12/2009) Udvidelse af malkekvægproduktion på Nedermarksvej 5, Iller i Kjellerup kommune, Tillæg nr. 49 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd. Juni 2006. Både godkendelsen og regionplantillægget er indgået i sagsbehandlingen af denne godkendelse. I forhold til den tidligere meddelte miljøgodkendelse er forudsætningerne for de miljømæssige vurderinger ændret, idet der ikke er identitet mellem det hidtil godkendte anlæg og det ansøgte projekt og den eksisterende produktion kan ikke adskilles fra den ansøgte udvidelse/ændring. Miljøgodkendelse meddelt den 19-12-2006 erstattes derfor ved meddelelse af denne nye godkendelse. Denne nye miljøgodkendelse træder i kraft den dato den meddeles. Læsevejledning Godkendelsen er opbygget, så vilkår står først sammen med konklusionerne fra den samlede vurdering, derefter følger Silkeborg Kommunes samlede vurdering. Det er tilstræbt, at afsnittene med vilkår og med samlet vurdering kan læses både i sammenhæng og uafhængigt af hinanden. Derfor kan der forekomme en del gentagelser i den samlede vurdering. Til sidst er der en miljøteknisk beskrivelse af det ansøgte projekt. Sagens bilag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Ansøgning skema nr. 8554 af 18.07.2008 version 9 med bilag, genindsendt og genberegnet 15.07.2010. Udtalelse fra Silkeborg Kommunes Naturafdeling Udtalelse fra Silkeborg Kommunes Spildevandsafdeling Udtalelse fra Silkeborg Kommunes Grundvandsafdeling Tillæg nr. 49 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd. Juni 2006. Kapitel 5, miljøgodkendelse fra 16-01-2007 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i Husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af husdyrbrug 2 samt Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Derudover er der foretaget en vurdering af ansøgningen jf. reglerne i habitatbekendtgørelsen 3. Jf. denne skal kommunen før der træffes afgørelse til et husdyrbrug, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31/03/2009 3 Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 5 Slettet: 16-01-2007 Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: Slettet: 16-01 Slettet: 7
Da der er tale om anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 DE i kvæg, er bedriften omfattet af 12. Derfor skal ansøgning i henhold til Husdyrloven 55 offentliggøres således, at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale sig herom. ligger længere væk end 1.000 meter fra ejendommen. 2. Lugt Nabo Samlet bebyggelse Byzone Foroffentlighedsfasen fandt sted fra d. 3. juni 2010 til d. 17. juni 2010. Udkast til miljøgodkendelse har været i høring fra d. xx til den xx. Udkastet har været fremsendt til ejer samt parter, som kommunen har udpeget på baggrund af kriteriet enhver med væsentlig individuel interesse (ses på nedenstående høringsliste). Der er ikke indkommet kommentarer i foroffentlighedsfasen eller i forbindelse med høringen af udkastet til miljøgodkendelse. Kommentarer til udvidelsen I forbindelse med sagsbehandlingen har det været relevant at høre naboen på Nedermarksvej 7, 8643 Ans som ejer matr nr. 6g og 6f, Iller By, Grønbæk. Høringen er foretaget med begrundelse i ansøgningen om dispensation fra afstandskravet til naboskel på 30 meter til dele af det projekterede byggeri på Nedermarksvej 5, 8643 Ans. Naboerne på Nedermarksvej 7, 8643 Ans, havde ingen kommentarer til forholdet. Husdyrlovens beskyttelsesniveau, afskæringskriterier Godkendelsen er vurderet i henhold til husdyrlovens og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer, afskæringskriterier samt i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 4, Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt Habitatbekendtgørelsen 5. Husdyrloven beskriver 4 beskyttelsesniveauer eller afskæringskriterier: 1. Ammoniak Det generelle ammoniakkrav Det individuelle ammoniakkrav - Maksimal merbelastning af særlige naturområder ( 7) Det er vurderet at det generelle ammoniakkrav er opfyldt, ved etablering af skraber på gangarealet i byg nr. 1.1.7. samt valgt af et staldsystem og en driftsform som sidestilles med sengestald med fast gulv, 2% hældning og skrab hver anden time i byg nr. 1.1.3, 1.1.4,. Der etableres desuden teltoverdækning på i alt 4 stk. gyllebeholdere (2 stk. eksisterende og 2 stk. projekteret) (byg nr. 1.1.8, 1.1.9, 1.1.10, 1.1.11). Det individuelle ammoniakkrav er overholdt, nærmeste 7 naturareal 4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1695 af 19/12/2006 med senere ændringer 5 Bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter af 1. maj 2007. 6 Lugtkravene er overholdt. Nærmeste nabo som ikke ejes af ansøger og ikke er en landbrugsejendom, er Nedermarksvej 3, 8643 Ans. Lugtgeneafstanden for enkeltbolig er beregnet til 285,39 m og det vægtede gennemsnit er beregnet til 335,29 meter. 3. Fosfor Natura 2000 områder overbelastet med fosfor Lavbund Lerjord 352,92 ha af udspredningsarealet ligger i P-klasse 0, 16,81 ha ligger i P-klasse 2, og 185,21 ha ligger i P- klasse 3. Jf. fosforberegningerne i ansøgningssystemet er fosforkravet overholdt. Der er beregnet et overskud af fosfor på -1,0 kg P/ha/år. Det generelle krav på max - 1,5 kg P/ha/år er overholdt, og der er derfor ikke restriktioner udover harmonikravet. (bilag 5) 4. Nitrat Overfladevand (nitratklasser 1-3) Grundvand (nitratfølsomme indvindingsområder) Der er ingen arealer beliggende i nitratklasse. Kravet til nitrat i forhold til overfladevand er overholdt. Der er 66,03 ha som ligger i nitratfølsomindvindingsområde til Roe Vandværk. På arealerne er der i husdyrgodkendelse beregnet en udvaskning på mellem 50 og 57 mg nitrat pr. liter. Udvaskningen reduceres med projektet i forhold til nudriften med mellem 0 og 1 mg nitrat pr. liter. Beregningerne er forudsat at der anvendes et K6 sædskifte på arealerne. Alle arealer ligger i områder med almindelige eller særlige drikkevandsinteresser. Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Silkeborg Kommune hermed godkendelse til ovennævnte ejendom på nedenstående vilkår. Det er endvidere Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning (f.eks. Byggeloven, Slettet: 57 Slettet: 0 Slettet:
Planloven, m.v. samt afledning af spilde- og overfladevand efter Miljøloven) skal søges separat og der skal bl.a. indhentes byggemeddelelse inden evt. byggeri må igangsættes. Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud. Derved bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som kontinuitetsbrud. Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2018. 7
Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den XX. XXX 2010 påklages til Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 84-87. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce i EkstraPosten den XX. XXX 2010. Godkendelsen kan påklages i overensstemmelse med reglerne i Lov om miljøgodkendelse af m.v. af husdyrbrug kapitel 7. Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Natur- og Miljøsektionen, Søvej 1, 8600 Silkeborg eller pr. e-mail til teknisk@silkeborg.dk. Silkeborg Kommune skal have klagen se nest d. X/X 2010 indenfor kommunens åbningstid. Kommunen videresender eventuelle klager til Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. En eventuel klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt senest 6 måneder efter annonceringen, dvs. senest d. X/X 2010. Med venlig hilsen Peter Fabrin Ingeniør Morten H. Jespersen Sektionsleder 8
Udkast til afgørelse er fremsendt til kommentering inden meddelelse af godkendelsen til følgende (høring): Konsekvensradius: jf. regneark version 9 : 750,62 -ansøger og konsulent Haugaard I/S v Jens Erik og Carl Jørgen Haugaard, Nedermarksvej 5, 8643 Ans Nina Gamby, Gråkjær Miljøcenter Hæstvej 46, 8380 Trige - Naboer, Carina Uhrskov Kristensen og Allan Stendrup Pedersen, Nedermarksvej 15, 8643 Ans Steen Johansen Nedermarksvej 4, 8643 Ans Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans Carsten Bo Laursen Gl Kongevej 19, 8643 Ans jeg kan se der er to adresser mere på ejendommen 19a og 19 b men jeg kan ikke se hvem der bor der. Carsten Bo Laursen Gl Kongevej 17, 8643 Ans Conny Krogsgaard Thorsø og Preben Thorsø, Præstevangen 60, 8643 Ans Keld Nissen Iller Damvej 17, 8643 Ans Hanne Margrethe Jacobsen Iller Damvej 15, 8643 Ans Stig Thomsen og Betina Skovgaard Bertelsen, Nedermarksvej 3, 8643 Ans Søren Kristian Thomsen Nedermarksvej 1, 8643 Ans Bent Leo Kramer Nedermarksvej 9, 8643 Ans Vagn Bjarne Lucassen Præstevangen 61, 8643 Ans Søren Thomsen Præstevangen 59, 8643 Ans Preben Thorsø Præstevangen 60, 8643 Ans Søren Munk Præstevangen 63, 8643 (høres fordi der bygges/er bygget indenfor Råstofindvindingsområde) - Ejere af forpagtede arealer: Hanne M. Jacobsen Iller Damvej 15, 8643 Ans By 5,30 ha 740-0028000 (mark 5-0, 6-0 og 6-1) Søren Kristian Thomsen Nedermarksvej 1, 8643 Ans By 2,70 ha 740-0028001 (del af mark 12-0) Ole H. Jespersen Iller Byvej 16, 8643 Ans By 11,80 ha 740-0028015 (mark 14-0, 14-1 og 14-2) Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans By 6,00 ha 740-0028023 (mark 2-1 og del af mark 2-0) Bent Leo Kramer Nedermarksvej 9, 8643 Ans By 4,60 ha 740-0028067 (del af mark 2-0) Hanne og Knud Jørgen Mikkelsen Hedevej 2, 8643 Ans By 1,00 ha 740-028089 (del af mark 23-0) Anette Pedersen og Allan Hansen Stormosevej 1, 8643 Ans By 0,90 ha 740-0028107 (del af mark 25-0) Torben K. Andersen Stormosevej 1B, 8643 Ans By 7,00 ha 740-0032655 (mark 25-0 og 25-1) Hans Haugaard Søndermarksgade 43, 8643 Ans By 9,50 ha 740-0028047 (mark 19-0 og 19-1) Svend Erik Pedersen Hedevej 10, 8643 Ans By 17,00 ha 740-0028041 (mark 27, 28, 28-1 og 29) Søren Egebjerg Thøgersen Truustgade 45, 8882 Fårvang 48,50 ha 740-0002524 (mark 71-0 til 74-2) Jan Nielsen Nygårdsvej 15, 8620 Kjellerup 5,60 ha 740-0027686 (mark 32-0) Flere ejere (6) Tvilumvej 29, 8883 Gjern 11,00 ha 740-0002584 (mark 55-0 til 55-2) Ole S. Østergaard Truustgade 75, 8882 Fårvang 14,00 ha 740-0002532 (mark 70-0 og 70-1) Preben Hansen Trodybvej 11, 8882 Fårvang 47-10 ha 740-0002512 (mark 75-0 til 75-5) Frank Ploug Præstevangen 39, 8643 Ans By 21,10 ha 740-0027259 (mark 51-0 og 51-1) Klaus Drivsholm Allingskovgårdsvej 24, 8600 Silkeborg 20,30 ha 740-0000798 (mark 32-0) Steen og Gitte Johansen Nedermarksvej 4, 8643 Ans By 3,90 ha 740-0028044 (mark 4-1, 4-2 og del af 5-0) Poul Storgaard Andersen Roevej 2, 8643 Ans By 21,00 ha 740-0028670 (mark 45-0 til 45-3) Søren og Pia Eriksen Gl Kongevej 23, 8643 Ans By 12,50 ha 740-0029202 (mark 54-0 til 54-5) Jens Roed Jensen Århusvej 46, 8643 Ans By 15,90 ha 740-0028061 (mark 46-0 til 46-2) Jens Roed Jensen Iller Damvej 7, 8643 Ans By 18,10 ha 740-0028012 (mark 47-0 til 47-5) Martin Riis Thomsen Gl Kongevej 21, 8643 Ans By 13,90 ha 740-0027320 (mark 53-1 til 53-5) Mogens Mogensen Erik Glippingsvej 2, 8643 Ans By 1,00 ha 740-0027295 (del af mark 50-1) Elin Haugaard Iller Byvej 24, 8643 Ans By 3,00 ha 740-0032292 (del af mark 21-0) - Ejere af aftalearealer: Jens Holmgård Poulsen, Nørbækvej 5, 8883 Gjern (Afsætning 36,41 DE) Martin Riis Thomsen, Gl. Kongevej 21, 8643 Ans (Afsætning 13,83 DE) Ans Biogasanlæg 8643 Ans (Afsætning 64,32 DE fast gødning og 1531,53 DE flydende gødning) - Parter ift. afstandskrav (dispensationer): Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans - Parter ift. Råstofgraveområde Søren Munk Præstevangen 63, 8643 (høres fordi der bygges/er bygget indenfor Råstofindvindingsområde) Region Midtjylland - Vandværker: hvis der er arealer i indvindingsopland: Roe Vandværk v/ formand Leo Østergaard Ømosevej 48, 8643 Ans - Personer/organisationer/foreneinger der kan berøres af afgørelsen og som har anmodet om at få tilsendt et udkast af afgørelsen i forbindelse med foroffentliggørelsen: Orienteret om meddelelse af denne godkendelse er: 9
10
Generelle vilkår Drift og indretning 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Nedermarksvej 5, 8643 Ans herunder samtlige arealer inkl. udspredningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr. 40 289 og CVR nr. 25 124 219. 2. Miljøgodkendelsen træder i kraft den dato den meddeles. Hvor intet andet er nævnt, skal vilkårene være opfyldt ved godkendelsens ibrugtagning. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter godkendelsens meddelelse. 3. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 4. Valget af materialer til de nye bygninger skal matche de eksisterede driftsbygninger og skal ske i afdæmpede farver og i ikke reflekterende materiale. 5. Det projekterede plansiloareal må opføres indtil 5 meter fra naboskel mod nord, matr nr. 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. 6. Der skal etableres og stedse vedligeholdes egnstypisk beplantning omkring det nye anlæg jf. markeringerne på bilag 1. Beplantningen skal minimum bestå af et 3-rækket plantebælte omkring anlægget. Højden på beplantningen skal være min. 4-5 meter. 7. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen før landbruget foretager følgende: - Ejerskifte af virksomhed - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 8. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 9. Ved bedriftens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: - Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. - Gyllebeholdere der ikke længere anvendes, skal rengøres og gøres uanvendelig. Miljøteknisk vurdering - Drift og indretning Det forudsættes at kvægejendommen indrettes og drives i overensstemmelse med det i sagen forelagte. Oversigt over indretning fremgår af bilag 1 og arealoversigt over udbringningsarealer fremgår af bilag 2. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og der er indsat et dyrehold svarende til den ansøgte produktion. Hvis projektet ikke igangsættes indenfor 3 år efter meddelelse om godkendelse, er det en naturlig følge, at godkendelsen bortfalder. Hvis projektet derimod iværksættes (nye bygninger og/eller et dyrehold på mere end 563,23 DE) betragtes projektet som iværksat, og vilkårene træder i kraft. På baggrund af ansøgningens beskrivelse og besigtigelse af området, vurderes der ikke at være andre oplagte og bedre muligheder for placering af byggeriet i forhold til at nedsætte byggeriets visuelle påvirkning af landskabet. Vurderingen bygger på, at der stilles vilkår om skærmende beplantning og materialevalg samt vilkår om friholdelse af arealet mellem vejen og bygningerne. Det er Silkeborg kommunes vurdering, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand, herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Ejendommen Nedermarksvej 5, 8643 Ans ligger udenfor områder, der er udpeget på baggrund af landskabelige interesser i kommuneplan 2009-2020 for Silkeborg Kommune. Nybygningerne falder visuelt sammen med de øvrige driftsbygninger og det vurderes, at bygningerne fortsat vil fremstå som én driftsmæssig enhed selvom byggefeltet udvides mod vest og nord. Vurderingen bygger på de stillede vilkår om materialevalg. Det vurderes endvidere, at det ansøgte ikke vil forringe de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for områdets status. Det projekterede plansiloareal er opført indenfor 30 meters afstand til nærmeste naboskel mod nord, matr nr. 6g og 6f Iller By, Grønbæk som ejes af Karsten Madsen Nedermarksvej 7, 8643 Ans. Haugaard I/S har opført arealet til grovfoderlager og møddingsplads i 2009. Silkeborg Kommune er indstillet på at meddele dispensation. Silkeborg Kommune har hørt de relevante naboer og vurderet at under forudsætning af at de opstillede vilkår overholdes, kan der dispenseres ned til 5 11
meter fra naboskel til de projekterede bygninger. Der er stillet vilkår om slørende beplantning. Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at de stillede vilkår ved ejendommens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. 12
Årsproduktion 10. Ejendommen tillades drevet med en årsproduktion på maksimalt: 150 stk. malkekøer (jersey race) (mælkeydelse 10.700 kg mælk pr år) 1030 stk. malkekøer (tung race) (mælkeydelse 10.700 kg mælk pr år) 102 stk. småkalve (0-6 mdr.), (tung race og jersey race) 75 stk. tyrekalve (25-35 kg), (jersey race) 330 stk. tyrekalve (40-50 kg), (tung race) 45 stk. opdræt kvier (6 25 mdr.) (tung race og jersey) Svarende til i alt 1721,63 DE. 11. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med alders-/vægtintervaller og stipladser som angivet i Tabel 1 i godkendelsens indledning. 12. Dokumentation for mælkeydelsen pr. årsko skal foreligge for de seneste 5 år, gældende fra godkendelsestidspunktet. Registreringerne skal opbevares i 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 13. Ejendommen skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er nået op på maksimal tilladelig produktion svarende til 1721,63 DE, - Besætningens/produktionens størrelse den 01-08 - 2015. 14. Almindelige sæsonudsving pga. dyreholdets størrelse som følge af tilpasninger og ændrede alder/vægtintervaller accepteres så længe det maksimale antal DE og geneafstanden for lugt ikke forøges. 15. I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen eller lign. for hele den animalske produktion på Nedermarksvej 5, dækkende de sidste 3 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden. - Årsproduktion Det er antallet af dyr der angiver den tilladelige produktions størrelse. De angivne dyreenheder (DE) er opgivet i henhold til Bek. nr. 717 af d. 02.07.2009 Om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. ( nye DE ). Jævnfør vilkår 2 bortfalder den del af godkendelsen, som ikke er udnyttet inden for 3 år. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal sikre, at husdyrholdet er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er påbegyndt. Såfremt der 3 år efter meddelelse om godkendelse er indsat et dyrehold på mindre end 1721,63 DE, vil det være dyreholdet på det pågældende tidspunkt, som er afgørende for det fremtidige maksimale dyrehold. Beregningen af dyreholdet er forudsat en ydelse pr. ko på 10.700 kg mælk/år. Korrektionen for mælkeydelse i beregningen af DE er medtaget, da besætningen har en højere mælkeydelse end normen. Der er derfor sat krav til dokumentation af at den maksimale mælkeydelse ikke overskrides. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i kvægbesætningen. Det er dog forudsat, at det samlede antal DE (gældende definition) eller geneafstanden for lugt ikke forøges (dette kræver godkendelse), idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Antallet af DE beregnes efter den til enhver tid gældende definition. 13
Vilkår for anlæg Staldinventar- og drift 16. Krybberester og foderaffald skal opbevares på en møddingplads eller tilsvarende fast plads. 17. Den plads hvor kalvehytterne opstilles (byg nr. 1.1.2) skal opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til indretning af stalde m.v. 18. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. 19. Ejendommen skal, i forbindelse med de regelmæssige tilsyn, redegøre for hvad der er indført af renere teknologi siden sidst samt i hvilket omfang der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. - Staldinventar- og drift For at hindre, at der sker udvaskning af næringsstoffer fra krybbeaffald og foderrester er det et krav, at det placeres/opbevares på en støbt plads med afløb til gyllebeholder. Der er sat vilkår til at pladsen hvor kalvehytterne placeres, skal indrettes således, at forurening af grundvand, overfladevand og jord ikke finder sted. Mælkekøleanlæg er interessant i energispareøjemed, da køleanlæg i gennemsnit bruger 15% af det totale energiforbrug hos en mælkeproducent, og mulige driftsbesparelserne er ofte betydelige. Det anbefales at anlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma således, at mælkekøling og drift af røreværket foregår på den mest energirigtige måde. Der er ingen mekaniske ventilationsanlæg på gården. Ammoniakreducerende miljøteknologi 20. Der skal etableres skrabeanlæg på gulvarealet i bygning nr. 1.1.3. og bygning 1.1.7 21. Der skal etableres sengestald med fast gulv, 2% hældning, dræn i midten, skrabning hver 2. time i bygning nr. 1.1.4 og bygning nr. 1.1.5. 22. Skrabeanlægget, til fjernelse af husdyrgødning, skal skrabe staldgulvet mindst hver 2. time (dvs. 12 gange i døgnet) i bygning nr. 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, 1.1.7. 23. Der skal ved tilsyn, fremvises dokumentation for at staldgulvet i byg nr. 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, 1.1.7, skrabes mindst hver 2. time. 24. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning herom. 25. Perioder med driftsstop på skrabeanlægget skal registreres i egenkontrollen, og forvises til tilsynsmyndigheden på forlangende. 26. Gyllebeholderne (bygning nr. 1.1.8, 1.1.9, 1.1.10, 1.1.11), skal etableres med fast overdækning. 27. I dybstrøelsesstalde skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. - Ammoniakreducerende miljøteknologi Kravet om 20 % reduktion (2008) af NH3 tab fra stald og lager er opfyldt ved etablering af skrabeanlæg på gulvarealet i byg nr. 1.1.3 og 1.1.7, og ved etablering af fast gulv, 2 % hældning, dræn i midten, skrabning hver 2 time i byg nr. 1.1.4, 1.1.5 og 1.1.7. Ansøger har desuden valgt at etablere fast overdækning (telt) på 2 nye og 2 eksisterende gyllebeholder, et tiltag der også bidrager til en lavere ammoniakemmision fra anlægget. Alle nye stalde og stalde med udvidelser/ændringer skal indføre BAT. De projekterede stalde opføres med fast gulv, 2% hældning, dræn i midten, skrab hver 2. time som er BAT for dyretypen. Ud fra det faktum at der kun foretages ændringer i eksisterende stald ved bygning 1.1.7, er det vurderet at det ikke vil være økonomisk proportionelt at forlange BAT (præfabrikerede drænede gulve) i bygning nr. 1.1.7. Eksisterende stalde uden ændringer skal have vilkår om frist for renovering til BAT, fristen vil typisk være staldens restlevetid, 20-30 år. I denne sag gør det sig gældende at fristen er længere end de 8 år hvor godkendelsen skal revurderes, og der stilles derfor ikke vilkår om renovering, da revurdering af bl.a. BAT for anlægget, vil blive behandlet i næste revurdering, dvs. 8 år efter at godkendelsen er udnyttet. I området omkring Nedermarksvej 5, 8643 Ans er der flere naturforhold og udpegninger, der skal tages højde for, i forbindelse med en udvidelse af produktionen. 14
Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger længere væk end 1000 meter fra det nærmeste 7 naturområde. Nærmeste 7 område er et beskyttet hede/overdrevsareal ved Bøgedal, som er beliggende ca. 2140 m NØ for ejendommen. Den højeste merdeposition i naturområdet er beregnet til 0,08 kg N/ha. Der er 2480 m til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000) H45 Gudenåen. Omkring ejendommen ligger flere naturområder, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Inden for en radius af 1.000 m, ligger et overdrev, flere enge, et vandløb og flere mindre søer, der er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Den korteste afstand fra eksisterende bebyggelse til et 3- beskyttet område er ca. 430 meter stik nord. Det udpegede område er et næringsrigt B-målsat engområde. Engen er domineret af mosebunke. Der er i ansøgningssystemet beregnet en merdeposition til engen på 1,0 kg N/ha/år. Der er yderligere beregnet deposition til et overdrev som ligger ca. 470 meter nordøst for anlægget, merdepositionen er beregnet til 0,3 kg N/ha/år, og til et moseområde som ligger ca. 800 meter sydøst for anlægget, her er depositionen beregnet til 0,1 kg N/ha/år. I alle tilfælde har Silkeborg Kommune vurderet, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig belastning af beskyttede naturtyper i nærområdet og habitatområder. Fodring 28. Der skal anvendes foder til malkekøer med maksimalt indhold af råprotein på 168 g råprotein/fe. 29. Samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe og i det pågældende staldsystem, på hele ejendommen, skal leve op til ovennævnte kvælstof krav. 30. Indholdet af råprotein i foderet skal dokumenteres ved analyse. Dokumentation skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år (jf. plantedirektoratets regler 6 ). Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger fra slagteri, mejeri eller lignende. -Fodring Ved en såkaldt type 2 korrektion beregnes kvælstofindholdet ud fra de faktiske produktionsforhold på ejendommen i forhold til fodermængde og fodersammensætning. Ved anvendelse af type 2 korrektion dokumenteres der en mindre udskillelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket igen medfører en mindre ammoniakemission. Korrektionsmetoden er beskrevet i Plantedirektoratets vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2005/2006. Korrektionen for malkekøer foretages med udgangspunkt i en type 2 korrektion, men hvor der for FE pr. årsko, kg mælk pr. årsko og mælkens proteinprocent anvendes faste normtal. Dvs. det er kun indholdet af råprotein, der er variabelt. Der er derfor ikke sat vilkår til korrektionsfaktoren (type 2-korrektion), men der er sat vilkår til foderets indhold af råprotein for samtlige husdyr i den pågældende dyregruppe på hele bedriften. (bilag 7) 6 Plantedirektoratets vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2008/09, s 21. 15
Lugt 31. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at staldene og fordringsanlæg holdes rene. 32. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. - Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre væsentligt øgede lugtgener for naboejendomme, nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, samlede bebyggelse og byzone ligger udenfor de beregnede geneafstande. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal ejendommen lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten uden for ejendommen formindskes. Beregnet geneafstand i meter ukorrigeret. Vægtet geneafstand Enkeltbolig 285,39 335,29 Samlet 737,27 *737,27 bebyggelse Byzone 982,08 1002,03 *ukorrigeret geneafstand Gødnings- og ensilageopbevaring 33. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder til rådighed på ejendommen. 34. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 35. Al dybstrøelse og fast møg skal opbevares i staldene på fast bund, eller på møddingspladsen (byg nr. 1.1.12) indtil afleveres til biogasselskabet. 36. Der må ikke etableres markstakke af kompost på ejendommen. 37. Ensilagesiloer skal konstrueres efter landbrugets byggeblad nr. 103.09-02. 38. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til gyllebeholder el. separat beholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før der igen må ensilage på samme sted. 39. Ensilagestakke må ikke placeres på arealer der er vandlidende eller hvor der er fare fra afstrømning til naturarealer eller til vandmiljøet (f.eks. lavbundsarealer). 40. I tilfælde af etablering af ensilagestak, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, eller pilerensningsanlæg, skal dato og placeringen noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og fo- 16 - Gødnings- og ensilageopbevaring Håndtering af gødning foregår som rågylle og dybstrøelse, og som væskefraktion og fiberfraktion efter behandling i separationsanlægget. Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, såfremt der på selve ejendommen er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er opgjort til at række 9,8 mdr., så vilkåret er derfor opfyldt. Opbevaringskapaciteten forøges efter gyllen er separeret, herefter beregner ansøger en opbevaringskapacitet på 11,05 måneders produktion. Der produceres ca. 525 tons fast gødning og dybstrøelsesgødning årligt. Der projekteres med en møddingsplads med plads til ca. 360 tons, hvilket giver en opbevaringskapacitet på ca. 9 måneder. Vilkår vedr. årlig kontrol af opbevaringsanlæg til husdyrgødning har til formål at forebygge lækager og uheld. Når der ved den indvendige og udvendige inspektion står om muligt, er det ikke intensionen, at hele beholderen skal frilægges for inspektion, men blot at den engang om året efterses for evt. revner med mere. Inspektionen kan med fordel finde sted, når oplaget af husdyrgødning er mindst. Der er sat krav til at al dybstrøelse skal opbevares i staldgulv eller på møddingsplads indtil det er kompostlignende og afleveres til biogasselskabet. Der må ikke etableres markstakke af kompost på ejendommen. Slettet: Al produceret dybstrøelse og fast møg på ejendommen skal udbringes direkte på marken, fra stald eller lager på ejendommen. Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Hængende: 0,63 cm, Ingen punkttegn eller nummerering
revises på forlangende. 41. Gammelt overdækningsmateriale fra ensilagepladser ol. skal løbende fjernes fra ensilagepladsområdet og opbevares i en container. 42. Separationsanlægget skal placeres således at evt. spild ledes til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder. 43. Fiberfraktionen skal afsættes til biogasselskabet direkte fra separationsanlægget, og må ikke oplagres på ejendommen. 44. Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende, skal sikres, så der ikke ved eventuelle uheld kan afledes gylle til drænsystemet. Der er sat vilkår til driften af separationsanlægget, og håndtering af fiberfraktionen, rejektvandet opbevares i gyllebeholdere på ejendommen. For at sikre mod forurening af overfladevand, jord og grundvand med næringsstoffer fra ensilagestakke er der sat krav til at disse ikke må placeres på vandlidende arealer, eller hvor der er fare for afstrømning til vandløb grøft el. dræn. (bilag 5) Alle afløbsbrønde skal sikres mod tilledning af vand, saft, gylle og forurenet overfladevand, fra gyllebeholdere, ensilagepladser/siloer, mixerpladser, samt befæstede arealer, hvor der kan være spild af foder og husdyrgødning. Afhængig af terrænforhold er det nødvendigt at have fokus på alle risici. Gyllehåndtering 45. Håndtering af flydende husdyrgødning skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 46. Det skal sikres, at der ved utilsigtet start af pumper ved gylletankene ikke pumpes husdyrgødning udenfor tankene. 47. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning, eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. 48. Der må ikke anvendes polymer eller anden form for tilsætninger til gyllen. 49. Efter udbringning af husdyrgødning på marker og fyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger m.v. er tømt, så der ikke spildes gylle på veje. 50. Pumpning af flydende husdyrgødning fra stalde og separationsanlæg, til gyllebeholder skal ske indenfor tidsrummet kl. 07.00 kl. 18.00. 51. Pumpning af gylle til gyllevogn må ikke foretages på lørdage, søn og helligdage. - Gyllehåndtering For at forhindre spild og forurening af jord, overfladevand og grundvand, stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses f.eks. at der først sker omrøring af gyllebeholderen, kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. For at forebygge gener og på baggrund af afstanden og placering af anlægget i forhold til omkringboende, er der stillet vilkår til hvornår der må ske pumpning af gødning, fra stalde til gyllebeholder og fra gyllebeholder til gyllevogn. I øvrigt henvises til skærpede regler for gyllehåndtering i Bekendtgørelse om ændring af Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 736 af 30/06/2008 Transport 52. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles. - Transport Ejendommen ligger hensigtsmæssigt ift. til og frakørselsforhold og transporter til og fra marker. Størstedelen af udspredningsarealerne ligger i en omkreds af ca. 5 km fra ejendommen. Biogasselskabet ligger i Thorsø, hvor der er ca. 10 km. Transporter til arealer omkring Roe By og Truust By bør tilrettelægges således at det påfører færrest mulige gener hos beboerne, f.eks. ved fortrinsvis at arbejde på arealerne i normal arbejdstid. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på ejendommen planlæg- 17
ges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Kort over transportveje ses i bilag 1A. Spildevand m.v. 53. Spildevand fra rengøring af stalde, o.l. skal ledes til samletank eller gyllesystem. 54. Al vask af maskiner og redskaber, arbejdsprocesser med separation af gylle og opbevaring af fast gødning og fiberfraktion skal foregå på en støbt, fast plads hvor bortledning af spildevandet sker til en separat tank eller gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. 55. Der skal søges særskilt tilladelse til afledning af tag og overfladevand ved Silkeborg Kommune. - Spildevand Det er kommunens vurdering, at der er en miljømæssig risiko forbundet med vask af maskiner og sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til en opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning. Herved vil vaskevandet blive ført til gyllebeholderen og udspredt med gyllen, hvilket vil være en miljømæssigt forsvarlig løsning. Der er ingen sprøjtemidler på ejendommen. Overfladevand fra ensilagepladserne, mixerplads og møddingsplads samt den tilhørende beton-/asfaltplads ledes til separat samletank, (byg nr. 1.1.14) og udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Tagvand ledes til faskine på egen grund nord for anlægget. Tag og overfladevand uden rester af husdyrgødning der ansøges udledt til dræn eller vandløb er ikke indeholdt i denne godkendelse. Uheld og driftsforstyrrelser 56. Ejendommen skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 57. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der færdes på ejendommen og findes i et sprog der kan forstås af de ansatte. 58. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder / miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. - Uheld og driftsforstyrrelser En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel og ved pumpning af mælk. En række af de stillede vilkår har til formål at forebygge uheld, som kan medføre forurening af det eksterne miljø. Generelt er det dog væsentligt, at der i den daglige drift tages de nødvendige foranstaltninger ift. at reducere potentielle risici. Såfremt der alligevel sker uheld, er beredskabsplanen et væsentligt værktøj ift. at mindske de negative konsekvenser, som følge af uheld. Beredskabsplanen skal beskrive procedurerne i tilfælde af et givent uheld sker, så der ikke er tvivl om, hvad der skal gøres, hvem der skal kontaktes mv. 18 Udover at være BAT, så er det Silkeborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden og relevante myndigheder, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som oliespild og store som f.eks. brand, hærværk o.l. Beredskabsplanen skal være kendt af gårdens ansatte og andre, der har deres daglige gang på ejendommen. For at alle
skal kunne få adgang til planen, skal den være let tilgængelig og synlig og såfremt der er udenlandsk arbejdskraft, findes i et sprog der kan forstås af de ansatte. Beredskabsplanen er indsendt sammen med ansøgningens skema nr. 8554. Støj 59. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 60. Støjmåling kan max. kræves 1 gang årligt på tilsynsmyndighedens forlangende, med mindre der er konstateret overtrædelse af gældende regler/(vilkårsbestemte) støjgrænser. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med miljøstyrelsens vejledninger herom. - Støj Det er ud fra ansøgers oplysninger vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger, idet de nærmeste naboer ligger så langt fra ejendommen, at det ikke vurderes at kunne opstå gener. Skadedyr 61. Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 62. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderrester m.v. og på et højt hygiejneniveau. 63. Stalde, lagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand, m.v. med henblik på at forhindre gode levemuligheder for rotter. - Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres en gang årligt. Støv 64. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal, vurderet af tilsynsmyndigheden. 65. Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. - Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis at al transport til og fra ejendommen skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel samt at alle aktiviteter på ejendommen planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Lys 66. Driften må ikke medføre væsentlige lysgener for omboende. 67. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen giver anledning til lysgener, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 68. Indendørs eller udendørs lys på gården må ikke være til gene for trafikanter på Nedermarksvej. - Lys Staldene er etableret med rytterlys (lysplader i tagrygning, eller åbning i tagrygning) og åbninger i siden og der vil derfor trænge lys ud fra disse. Der er lys i stalden fra kl. 04.00 24.00, som aktiveres manuelt. Lyset er tændt efter behov. Der er lys ved stuehus, garage og tankrum. Der er lys på gavlene ved indgange og ved ensilagepladsen. Slettet: Hedeagervej 19 Der fastsættes vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller trafikanter på Nedermarksvej, eller de
omkringboende, og såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal ejendommen lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at udendørs belysning, eller lys fra staldende ikke er til gene udenfor ejendommen. Oplag af olie og kemikalier 69. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 70. Tankning skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. - Oplag af olie og kemikalier For at undgå forurening pga. af spild eller uheld skal overjordisk oplag af olier og kemikalier, opbevares på tæt bund og uden mulighed for afløb. Da der endvidere er stor risiko for spild på jorden, hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof m.m., er der stillet krav om, at stederne skal være udformet således, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Der findes ingen olie eller kemikalier på ejendommen, da al markarbejde og vedligeholdelse af maskiner foretages fra en anden ejendom. Affald 71. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og fragtes af godkendte transportører. 72. Der skal føres register over affaldsproduktionen på landbruget. Registreringen skal for hver fraktion indeholde en beskrivelse af art, mængde og sammensætning. Registreringen skal gemmes i mindst 5 år og fremvises på tilsyn. 73. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter gældende regler i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr 7. Der må i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstå uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. Affald Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen (i form af f.eks. kvitteringer og fakturaer fra godkendt transportør) samt at bortskaffelsen skal ske i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Reglerne for animalsk affald og døde dyr er beskrevet i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11. maj 2007. Herfra kan særligt fremhæves, at opbevaringen skal ske skyggefuldt, afskærmet mod vilde dyr og hævet fra jorden, evt. på et ventileret sted. Endvidere skal opbevaringen foretages i passende afstand fra offentligheden. Der skal foretages tilmelding til afhentning inden 24 timer. På Nedermarksvej 5, opbevares døde dyr under presenning/kadaverkappe og på betonareal ved bygning 1.1.1. 7 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr nr. 439 af 11. maj 2007 20