Miljøgodkendelse af Husdyrproduktion

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Husdyrproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 20/12/2006) med senere ændringer. Virksomhedens navn: Adresse: Godkendelse af svineproduktionen, Østrupvej 11 og Østrupvej 20, 8543 Hornslet Søbylund Østrupvej 11, 8543 Hornslet Østrupvej 20, 8560 Hornslet CVR nr.: og eller CHR nr.: xx.xx.2014 Journal nr. 10/13728 Kontaktperson Mille Rasch Matrikel nr.: Virksomhedens ejer: 13a Søby by, Søby mfl. Aagaard I/S v. Henrik og Lars Alexandersen Rigtrupvej 48, 8370 Hadsten Lundbergsvej Ebeltoft Telefon Telefax [email protected] Ansøger: Aagaard I/S Konsulent: Nina Gamby Gråkjær Miljøcenter Tilsynsmyndighed: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Syddjurs Kommune Natur og Miljø Morten Hundahl Natur og miljøchef Mille Rasch Biolog Klagefrist udløber den xx.xx.2014 Søgsmålsfristen udløber den xx.xx.2014

2 Bilagsliste: Bilag 1: Sagens parter og høringsberettigede Bilag 2a, 2b: Situationsplan og beliggenhed Bilag 3: Bruttoarealer Bilag 4: Udbringningsarealer Bilag 5: Primære transportveje Syddjurs kommune Bilag 6a, 6b: 3 natur ved arealer og naturmålepunkter 3 Bilag 7: Natura 2000 ved arealer Bilag 8 Spredningskorridorer Bilag 9: Vandløb langs arealerne Bilag 10 Terrænhældninger Bilag 11 Foderkorrektion Bilag 12a, 12b: BAT beregning Bilag 13a, 13b: Resultater OML beregning Bilag 14: Udtalelse fra Favrskov kommune Bilag 15: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder

3 1 Ikke-teknisk resumé Der er søgt om miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) med senere ændringer, herefter kaldet Husdyrgodkendelsesloven, som omfatter udvidelse af husdyrholdet tilhørende Østrupvej 11, 8543 Hornslet. Husdyrholdet på Østrupvej 11 omfatter ligeledes produktionen på Østrupvej 20, der er matrikuleret ind under Østrupvej 11. Produktionen på Østrupvej 20 fortsætter uændret, og det er således kun produktionen med tilhørende bygninger på Østrupvej 11, der ændres og udvides. Ansøger ønsker at udvide det nuværende dyrehold på Østrupvej 11 fra smågrise i alt 163,24 DE til et dyrehold på smågrise svarende til i alt 346,16 DE beregnet efter den pt. gældende husdyrgødningsbekendtgørelse på Østrupvej 11. Derudover kommer der slagtesvin ( kg) på Østrupvej 20 svarende til i alt 92,45 DE. Der er en uændret produktion på Østrupvej 20 på slagtesvin ( kg) svarende til i alt 92,45 DE. Samlet set omfatter godkendelsen derfor en produktion bestående af smågrise samt slagtesvin svarende til i alt 438,61 DE. Da størrelsen af det ansøgte husdyrhold overstiger 250 DE i smågrise og slagtesvin, er dyreholdet forpligtet af reglerne om godkendelse efter 12 i Husdyrgodkendelsesloven. Beliggenhed og planmæssige forhold I forbindelse med udvidelsen af smågriseproduktionen skal der etableres en ny smågrisestald i samme udformning og størrelse som den eksisterende stald. Den ny smågrisestald skal placeres parralelt med den eksisterende stald. Der skal ligeledes etableres en ny gyllebeholder i forlængelse af og syd for de eksisterende gyllebeholdere. Staldindretning og drift Smågrisestalden indrettes som den eksisterende stald som to-klimastald med delvist spaltegulv med 2/3 fast gulv. Der anvendes fasefodring samt fytasetilsætning til foderet for at sikre optimal foderudnyttelse og dermed mindske mængden af overskydende næringsstoffer i husdyrgødningen. BAT (bedste tilgængelige teknik) Kommunen har udarbejdet et BAT-niveau for den pågældende ansøgning, som ejendommen holder. Der er implementeret tiltag i form af foderoptimeringer samt gyllekøling i såvel den eksisterende som den ny stald for overholdelse af BAT niveauerne. Endvidere har ejendommen en høj grad af management og søger at reducere ressourceforbruget mest muligt. Gødningshåndtering Al produceret husdyrgødning er flydende. Gyllen opbevares i fire gyllebeholdere, og opbevaringskapaciteten er mere end 9 måneder. Husdyrgødning svarende til 454,19 DE svarende til ,63 kg N og ,4 kg P afsættes til Bånlev Biogas. Denne andel må ikke udbringes på bedriftens arealer. Gødningen fra Østrupvej 20 afsættes til aftalearealer.

4 Forurening og gener fra anlæg Ammoniak Fordampningen fra stalde og gyllebeholdere på Østrupvej 11 er beregnet til at være 4.469,01 kg N/år, hvilket er en stigning på 1.530,87 kg N/år i forhold til nudriften. På Østrupvej 20 er der beregnet en ammoniakfordampning på 1.404,96 kg N/år, hvilket er et fald på ca. 40 kg N/år mindre end nudriften, som følge af optimering af antal FE pr. svin. Syddjurs Kommune har vurderet, at husdyrbrugenes ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter omfattet af husdyrlovens 23. stk. 2, og at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. Fordampningen fra stalde og gyllebeholdere på Østrupvej 20 er beregnet årligt til at være 1.404,96 kg N/år. Syddjurs kommune har vurderet, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter omfattet af husdyrlovens 23. stk. 2. Lugt De i husdyrgodkendelse.dk beregnede lugtgener fra det samlede anlæg beliggende Østrupvej 11 ligger under de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning af henholdsvis byzone samt nabobeboelse. Hvad angår lugtpåvirkning i forhold til samlet bebyggelse, overholder de i husdyrgodkendelse.dk beregnede lugtgener ikke denne fastsatte lugtpåvirkning hertil. Der er derfor indsat miljømoduler i afkastene, og derudover forhøjes de eksisterende afkast. Der er herefter foretaget en mere konkret OML beregning af lugtpåvirkningen af den samlede bebyggelse. Denne viser, at lugtgenegrænserne med de nævnte tiltag overholdes. For anlægget belliggende Østrupvej 20 er alle lugtgenegrænser overholdt, og der er ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstanden. På baggrund af dette vurderes det, at anlæggene på virksomheden kan drives uden, at den daglige drift giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Transport Antallet af transporter stiger med den ansøgte drift, men på baggrund af ansøgers beskrivelse af transport og de dertil stillede vilkår vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og dermed ikke medføre væsentlige gener. Påvirkning af arealerne Til virksomheden hører et udbringningsareal på 279,63 ha ejet og forpagtet areal. Derudover er der aftalearealer på ca. 32,9 ha. Aftalearealerne beliggende i Syddjurs Kommune ligger i oplandet til sårbart Natura 2000 område. Udvaskningen fra arealerne er lav, så det vurderes, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en 16 godkendelse til modtagelse af husdyrgødning fra Østrupvej 11. Gødningen fra Østrupvej 20 afsættes til andre aftalearealer. Enkelte af de ejede og forpagtede arealer er beliggende op til beskyttede, terrestriske naturområder. Dog er der ingen af disse arealer, der skråner ned mod beskyttede naturområder. Det er på baggrund

5 af en konkret vurdering, kommunens opfattelse, at projektet ikke vil forringe tilstanden af de beskyttede naturområder. Syddjurs Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe tilstanden og levevilkårene for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Det er kommunens vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligitigelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nitrat til grundvand Alle udbringningsarealerne er beliggende uden for nitratfølsomt indvindningsområde/område med særlige drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke stillet vilkår til udbringningsarealerne i fht. grundvand. Nitrat til overfladevand Alle ejede og forpagtede arealer afvander til Randers fjord via Grund fjord, som er et sårbart Natura 2000 område. Ejede og forpagtede arealer overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i hht. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, idet udvaksningen af nitrat fra det ansøgte projekt under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet ikke vurderes at kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande (vandløb, søer, marine overfladevande) eller på Natura 2000-områder hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Fosfor til overfladevand Terrænet ned til vandløb på udspredningsarealerne hælder ikke i en sådan grad, at der er risiko for negativ påvirkning af vandløbene ved direkte afstrømning. På baggrund af udvaskning til Natura 2000 området Randers Fjord via Grund fjord, der også er fosforfølsomt, er der regnet på belastningen fra arealerne. Da belasningene udgør mindre end 1 %, vurderes det, at arealernes anvendelse ikke vil medføre en negativ påvirkning af Randers Fjord. Ud over ejede og forpagtede arealer afsættes der 454,19 DE til Båndlev biogasanlæg og 46,06 DE til 32,9 aftalearealer i den ansøgte drift fra Østrupvej 11. Derudover afsættes al gødningen fra Østrupvej 20 til aftalearealer. Ekstern høring Da der også ligger udbringningsarealer i Favrskov Kommune er der jf. 46 i Godkendelsesbekendtgørelsen indhentet udtalelse herfra. Den respektive kommunes vurdering og tilhørende vilkår er indarbejdet i miljøgodkendelsen og fremgår af bilag 13. Landskabelige forhold Virksomheden er beliggende i det åbne land ca. 300 m syd for Søby, 4 km sydøst for Voldum og 5 km nordvest for Hornslet. Ejendommen er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Alle nye bygninger etableres ved det eksisterende byggeri, hvorfor ejendommen fremstår som en enhed. Godkendelse samlet vurdering

6 Der er i godkendelsen sat vilkår, der skal sikre, at det tilladte ikke medfører en væsentlig negativ virkning på miljøet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige virkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes.

7 2 Godkendelse Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune godkendelse til smågriseproduktionen på Østrupvej 11, 8543 Hornslet samt slagtesvinebesætningen på Østrupvej 20 og godkendelse af samtlige arealer tilhørende virksomheden. Anlæggene på de to adresser er sammatrikulerede og er derfor blevet behandlet som én virksomhed. Godkendelsen meddeles i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr af 04/12/2009) med senere ændringer. Miljøgodkendelsen er samtidig en accept efter 35 og 36 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., nr. 915 af 27/06/2013, med senere ændringer (herefter kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen) om ændring og udvidelse af anlægget og dyreholdet for eksisterende anlæg. Omfang Ved et husdyrbrug forstås ifølge Husdyrgodkendelsesloven en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Ved begrebet anlæg forstås ifølge Husdyrlovens 3 dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Tidligere meddelte lokaliseringsgodkendelser, miljøgodkendelser eller VVM-afgørelser efter hhv. daværende gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, miljøbeskyttelseslov og planlovens samlebekendtgørelse bortfalder ved meddelelse af denne godkendelse. Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Udnyttelsesfrist Der gives en 2 årig udnyttelsesfrist på miljøgodkendelsen det vil sige senest d. xx.xx Med udnyttelsesfrist menes der, at projektet skal være startet op, og der skal være lagt en plan for, hvornår og hvordan projektet er fuldt udnyttet inden den angivne udnyttelsesfrist. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft.

8 Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt projektet ikke er påbegyndt, og der er lagt en plan jf. ovenstående, inden udnyttelsesfristen udløber. Ansøger skal underrette Syddjurs Kommune, når dyreholdets maksimale størrelse nås første gang. Hvis dette ikke nås indenfor udnyttelsesfristen, skal ansøger oplyse størrelsen af dyreholdet ved udløbet af udnyttelsesfristen. Kontinuitetsbrud Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, medmindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, brand og sygdom i besætningen betragtes som kontinuitetsbrud. Revurdering og retsbeskyttelse Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/ , - herefter kaldet Godkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2021/2022. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen, det vil sige indtil den xx.xx Syddjurs Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jf. Husdyrlovens 40 stk. 2 under følgende forudsætninger: hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Godkendelsen meddeles på følgende vilkår:

9 3 Vilkår 3.1 Generelt 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på virksomheden tilhørende Østrupvej 11 samt Østrupvej 20, 8543 Hornslet. Til virksomheden er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr (Østrupvej 11) samt (Østrupvej 20), og virksomheden er desuden knyttet til CVR nr samt eller ? Drift og indretning 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer af , senest opdateret til version 4 genereret den , samt skema nummer af d , senest opdateret d og med de vilkår, der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af nærværende afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. Hvis der ansættes udenlandsk arbejdskraft, der ikke behersker dansk, skal relevante vilkår oversættes til et sprog, de udenlandske medarbejdere forstår. 4. Der skal til stadighed være gode hygiejniske forhold og orden på virksomheden. 5. Ved nye etableringer eller ændringer, skal der indgives anmeldelse til Syddjurs Kommune. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 3.2 Årsproduktion 6. Virksomheden tillades drevet med et dyrehold på smågrise (7,2 30,0 kg) på ejendommen Østrupvej 11 samt slagtesvin ( kg) på Østrupvej 20 svarende til i alt 438,62 DE efter den pt. gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse. 7. Der tillades perioder med ændret afgangsvægt på maksimalt 32 kg for smågrisene. I disse perioder må der maksimalt være en staldbelægning per stald på 107,32 ton dyr på Østrupvej 11. Der må dog samlet set ikke produceres flere DE end svarende til smågrise (7,2 30 kg), og i perioder med øget afgangsvægt skal antallet af stipladser ligeledes reduceres. 3.3 Anlæg Hensyn til omgivelserne 8. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra lugt, lys, støv, fluer, støj, transport eller lignende.

10 9. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere gener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 10. Virksomhedens bidrag til det eksterne støjniveau målt i skel til nabobeboelse udenfor virksomhedens område i det åbne land må ikke overskride grænseværdierne, som er anført i nedenstående tabel. Tidsrum Midlingstid Hverdage kl db(a) 8 timer Lørdage kl db(a) 7 timer Lørdage kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) 8 timer Aften kl db(a) 1 time Nat kl db(a) ½ time Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige 55 db(a) ved boliger. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter i 1,5 meters højde over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne Ammoniak 11. Den samlede årlige ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg på Østrupvej 11 må ikke overstige 4.469,02 kg kvælstof beregnet i IT-ansøgningssystemet. For ejendomme på Østrupvej 20 må den årlige ammoniakfordampningen maksimalt være 1.404,96 kg N/år Teknologi 12. Der skal etableres gyllekøling i såvel den eksisterende som den ny stald på anlægget Østrupvej 11. Slangerne fra gyllekølingen skal kobles til en varmepumpe. 13. Der skal som følge af gyllekølingen være en reduktion i ammoniakfordampningen fra stalden på 24 %. 14. Varmepumpen skal levere en årlig køleeffekt på mindst 17,7 W/m Gyllekanalerne i de to stalde på i alt m 2 skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. 16. Varmepumpen skal levere en årlig ydelse på mindst KWh (((17,7 W/m 2 x m 2 )/1.000) = 34,44 KW; (34,44 kw x 8760 timer/år = KWh)). 17. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med en automatisk datalogger, der registrer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh.

11 18. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 19. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 20. Enhver type af driftsstop noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil og varigheden heraf. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end en uge. 21. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Ventilation/lugt 22. Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt og som minimum i forbindelse med tømning af staldafsnit. Dette gælder for begge ejendomme. 23. Ventilationsanlægget skal indrettes således, at de forudsætninger, der ligger til grund for lugtberegningen via OML modellen overholdes. 24. Den samlede ventilationsmængde fra anlægget på Østrupvej 11 må ikke overstige m 3 /time (af hensyn til lugt). 25. Afkastene på den ny stald skal placeres i en højde på 10,5 m, 9,0 m samt 8,6 meters højde. De nederste afkast på den eksisterende stald skal forhøjes, således at de også placeres i hhv. 8,6 m samt 9,0 m s højde. 26. Diameteren af det øverste afkast skal være hhv. 0,65 m (indre diam.) og 0,7 m (ydre diam.). 27. Der skal etableres miljømoduler i det nederste afkast på både den eksisterende og den ny stald til forøgelse/ensretning af røghastigheden på såvel den eksisterende som den ny stald. 28. Ventilationssystemet på såvel Østrupvej 11 som Østrupvej 20 skal indrettes og drives således, at energiforbruget begrænses mest muligt. Der skal være en effektiv temperaturkontrol, og ventilation i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Foder 29. Den totale mængde P ab dyr for smågrise beregnet som P ab dyr pr. DE smågris x DE i smågrise skal være mindre end 9.601,8 kg P, jf. bilag 12b. For slagtesvinene er denne værdi 1.811,34 kg P. Samtlige husdyr i de pågældende dyregrupper på hele ejendommen skal leve op til ovennævnte fosforkrav. 30. Der skal anvendes fytase i foderet til smågrisene. 31. Der skal anvendes fasefodring med anvendelse af minimum 3 blandinger til smågrisene.

12 32. Der skal føres logbog eller produktionsprotokol, hvoraf der skal fremgå: Antal producerede dyr, gennemsnitlige vægtintervaller (ind, og afgangsvægt), foderforbrug per kg tilvækst samt det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. Logbogen/produktionsprotokollen samt foderindlægssedler skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og kunne forevises på forlangende. 33. Der skal udarbejdes en blandeforeskrift for foder mindst hver 3. måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 34. Der skal anvendes foder med et gennemsnitligt indhold af fosfor til smågrisene på 5,2 g P/FEsv. 35. Der skal anvendes foder med et gennemsnitligt indhold af fosfor til slagtesvinene på 4,48 g P/FEsv svarende til et total mængde P ab dyr på kg P jf. bilag 12b. Der skal fodres med 2,78 FE/dyr for slagtesvinene. Samtlige dyr i den pågældende dyregruppe på hele ejendommen skal leve op til ovennævnte fosforkrav Skadedyr 36. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Opbevaring af foder skal også ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr Oplag af olie og affald Olie 37. Tankning af olie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og så der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Affald 38. Affald, der ikke genanvendes, skal opbevares, bortskaffes og anmeldes i henhold til Bekendtgørelse om affald nr. 224 af 07/03/2011, og det til enhver tid gældende regulativ for Syddjurs Kommune Spildevand 39. Al tagvand fra den ny stald på Østrupvej 11 skal ledes til faskine eller alternativt skal det nedsives direkte på jorden Gødningshåndtering/opbevaring 40. Der må ikke ske omrøring af gyllebeholdererne på lørdage samt søn- og helligdage af hensyn til omgivelserne. 41. Omrøring skal ske kort tid inden beholderen skal tømmes ved for eksempel udspredning.

13 42. Tankene skal tømmes og og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion er det ikke intentionen, at beholderen skal fritlægges helt inden inspektionen, men blot at de skal efterses for revner mm. 43. For at forhindre at der sker spild og forurerning af jord- og grundvand skal håndtering foregå under opsyn og på en måde, så gener for omgivelserne begrænses. 3.4 Udbringningsarealer 44. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer, der er angivet i ansøgningen med skema nummer af version 4 genereret den (328,37 ha ejet/forpagtet areal), jf. bilag 3 og 4 (udbringningsarealer) Arealanvendelse 45. Der må maksimalt tilføres ,80 kg N og 9.601,8 kg P på bedriftens arealer - i ansøgningen svarende til 1,4 DE/ha. 46. Husdyrgødning svarende til 46,06 DE afsættes til aftalearealer. Gødningen indeholder 4.799,91 kg N og 1.131,23 kg P. 47. Husdyrgødning med et indhold af ,63 kg N og ,4 kg P svarende til 454,19 DE afsættes til Bånlev Biogas. Den afsatte mængde gylle må ikke tages retur og udbringes på ejendommens arealer. 48. Al husdyrgødningen fra Østrupvej 20 svarende til 1811,34 kg P/år og 7920,06 kg N/år på ansøgningstidspunktet svarende til 92,45 DE skal afsættes til aftalearealer. Aftalearealerne skal være indsendt til og godkendt af kommunen inden denne godkendelse tages i brug. 49. Der må ikke tilføres virksomhedens arealer anden organisk gødning som f.eks. slam eller affald. 3.5 Bedst tilgængelige teknik 50. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden undersøge muligheden for og bestræbe sig på, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 51. Den ny smågrisestald skal etableres som toklimastald med delvist spaltegulv med % fast gulv. 52. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for virksomheden. Beredskabsplanen skal være udarbejdet og tilgængelig, når godkendelsen tages i brug. Ansatte i landbruget skal være bekendt med indholdet af planen. 53. Elforbruget og vandforbruget skal registreres en gang årligt og indføres i bedriftens driftsjournal/logbog. 3.6 Tilsyn, kontrol og egenkontrol

14 54. Der skal føres driftsjournal for virksomheden. Denne driftsjournal skal indeholde oplysninger fra som minimum de seneste 5 år og skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Driftsjournalen skal som minimum indeholde: a. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) mv. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. b. I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, eller lign. for hele den animalske produktion på Østrupvej 11 og Østrupvej 20, dækkende de sidste 3 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden. c. Der skal foreligge mark- og gødningsplaner, der til enhver tid skal kunne fremlægges som dokumentation for, at husdyrgødning udbringes miljømæssigt forsvarligt. d. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. e. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø, tidspunkt mm. for eventuelle hændelser, der har betydning for det ydre miljø, skal fremgå af driftsjournalen. f. Varmepumpens varmeeffekt, KW forbrug mv. på gyllekølingsanlægget skal fremgå af driftsjournalen 3.7 Ophør af virksomheden 55. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: Alle olietanke skal tømmes. Olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til Bekendtgørelse om affald nr. 224 af 07/03/2011, og det til enhver tid gældende regulativ for Syddjurs Kommune.

15 4 Miljøteknisk redegørelse og vurdering Den miljøtekniske vurdering er foretaget på baggrund af virksomhedens fremsendte materiale. 4.1 Generelt På baggrund af ansøgningsmaterialet samt Syddjurs Kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold vurderer kommunen, at miljøgodkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Syddjurs Kommunes opfattelse, at: Udvidelsen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier. Driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion mv.). Virksomheden drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller er fredet, udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, eller udpeget som særligt sårbare over for næringsstofpåvirkning Drift og indretning Det forudsættes at bedriften indrettes og drives i overensstemmelse med det i sagen forelagte. Oversigt over indretning fremgår af bilag 2, arealoversigt over udbringningsarealer fremgår af bilag 4 og bruttoarealer fremgår af bilag 3. Der er tale om en eksisterende smågrise- og slagtesvineproduktion. Smågriseproduktionen ønskes udvidet til lidt mere end det dobbelte på Østrupvej 11. Der sker ingen ændringer i slagtesvineproduktionen på anlægget på Østrupvej 20. Ansøgningen omfatter etablering af ny smågrisestald samt gødningsopbevaringsanlæg og silo. Ale på Østrupvej 11. Den ny stald indrettes som toklimastald med delvist spaltegulv. Der etableres miljømoduler i alle de nederste afkast på såvel den eksisterende som ny stald, og afkastene på den eksisterende stald forhøjes. Begge dele af hensyn til lugt. Der etableres gyllekøling i såvel den eksisterende som den ny smågrisestald til reduktion af ammoniak. De nye bygninger overholder alle generelle afstandskrav. De nye bygninger etableres således, at de landskabsmæssige hensyn varetages.

16 4.2 Årsproduktion De angivne dyreenheder (DE) er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelses definitioner. Årsproduktionen er sammensat som nedenstående: Dyrehold Vægt/aldersgrænse Antal dyr Stipladser Smågrise (ekst. 7,2-30 kg Stald) Smågrise (ny 7,2-30 kg Stald) Slagtesvin (ekst kg Stald) Smågrisene indsættes i stalden ved en vægt på ca. 7,2 kg og har en afgangsvægt på 30 kg (hvilket er en lavere afgangsvægt end normen for smågrise). Produktionsformen er holddrift. Der ønskes en mulighed for i perioder at have en afgangsvægt på 32 kg. Ved valg af denne afgangsvægt sættes der vilkår til, at der skal ske en reduktion i antal, således at det godkendte antal dyreenheder overholdes. Dette gøres af hensyn til lugt. Der er ligeledes sat vilkår om overholdelse af maksimal belægningsgrad i hver stald for overholdelse af lugtemissionen. Af hensyn til udvaskning/ammoniakfordampning skal der ved valg af afgangsvægt på 32 kg reduceres i antallet af producerede svin, således at der samlet set ikke produceres flere dyreenheder end svarende til smågrise (7,2-30 kg). Slagtesvinene på Østrupvej 20 har en indgangsvægt på 30 kg og en afgangsvægt på 102 kg. Ind og afgangsvægten er lavere end normværdierne. Det er størrelsen og sammensætningen af et husdyrhold der er afgørende for produktionens miljømæssige belastning, hvorfor der stilles vilkår om, at den angivne årsproduktion og sammensætning af dyrehold overholdes. Det er ikke tilladt at ændre ind- og afgangsvægten udover hvad der er angivet i ansøgningen. Såfremt der ønskes en ændret ind- eller afgangsvægt for smågrisene eller slagtesvinene i forhold til det godkendte med den valgte fleksible løsning for smågrisene, skal der søges herom inden effektuering. Kontinuitetsbrud Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale om levering af dyr, aftale med håndværkere, eller er påbegyndt en opformering af egne dyr svarende til det ansøgte dyrehold, og at dyreholdets udvidelse færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt er afsluttet inden 1 år efter

17 fristens udløb. Hvis projektet ikke igangsættes indenfor 2 år efter meddelelse om godkendelse, er det en naturlig følge, at godkendelsen bortfalder. Hvis projektet derimod iværksættes (et dyrehold på mere end 163,24 på Østrupvej ,45 DE på Østrupvej 20), betragtes projektet som iværksat, og vilkårene træder i kraft. 4.3 Anlæg Staldindretning ansøgers redegørelse På Østrupvej 11 er der et eksisterende staldanlæg med to smågrisestalde, tre gyllebeholdere og en silo. På Østrupvej 20 er der et eksisterende staldanlæg og en gyllebeholder. Med udvidelsen bliver der etableret en ny smågrisestald på Østrupvej 11 som toklimastald med delvist spaltegulv på ca m 2 og med en højde på ca. 8 m. Derudover bliver der etableret en ny gyllebeholder på m 3. Stalden etableres parallelt med den eksisterende stald i retning væk fra den samlede bebyggelse. Gyllebeholderen etableres syd for og i forlængelse af de tre eksisterende beholdere. Stalden er indrettet med sektioner, så der kan rengøres efter hvert hold. Derved nedsættes risikoen for sygdomme, lugt fra staldene og mindsker støvet i stalde til gunst for såvel ansatte som dyr. Håndteringen af gylle er med træk og slip, og der er hyppig udslusning af gylle fra staldene. Der udsluses ca. en gang om ugen i ca. 4 timer. Gyllekanalerne er firkantede og ca. 70 cm dybe. Der etableres gyllekøling i såvel den eksisterende som den ny stald. Gyllekølingen kører 8760 timer årligt og reducerer ammoniakfordampningen med 24 %. Staldene er indrettet således, at der ikke forekommer luftbevægelser på gylleoverfladen. Derudover anvendes der overbrusning af gødearealet, så det renholdes, og så ammoniak- og lugtemissionen reduceres. Det ny staldanlæg etableres med delvist fast gulv med 2/3 fast gulv og med difus undertryksventilation. Ventilationsanlæggene er fuldautomatiske og reguleres vha. temperaturfølere. Ventilationsanlægget reguleres vha. multistep, hvilket betyder, at der bruges lige netop den mængde energi, der er nødvendig for at drive ventilationsapparatet. Anlægget har derfor et tidssvarende lavt energiforbrug og som kun kører med minimumsventilation. Der er ikke hætte på afkast, hvilket medfører at luften skydes højere op og dermed blandes bedre med luften. Der er alarm og nødopluk på ventilationsanlægget med alarmopkald til flere telefoner i tilfælde af strømsvigt. Staldindretning kommunens bemærkninger og vurdering Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger, finder Syddjurs Kommune ikke, at det er proportionelt at kræve yderligere staldteknologi end det beskrevne. Syddjurs Kommune finder således ikke anledning til at skærpe i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om proportionalitet, og vurdere ansøgers fravalg af yderligere teknikker til forureningsbegrænsning fra staldanlæg med begrundelse i at proportionalitetsbetragtningen er acceptabel. Dog skal der ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene, indtænkes miljømæssige forbedringer så der til enhver tid leves op til BAT.

18 Stalden indrettes som to-klimastald med delvist spaltegulv (med 2/3 fast gulv samt 1/3 spalter). Det valgte staldsystem er ud over at være det bedste staldsystem med det laveste ammoniaktab, også BAT. Det er ligeledes kommunens vurdering, at det valgte staldsystem er det bedste staldsystem Gødningsopbevaring Gødningen opbevares som flydende husdyrgødning i de fire gyllebeholdere på Østrupvej 11 samt gyllebeholderen på Østrupvej 20. Beholderne etableres med naturligt flydelag. Al gyllen på ejendommen Østrupvej 11 afsættes til biogasanlæg. Den afgassede gylle tages retur og opbevares på ejendommen men afsættes udenfor bedriftens arealer. Der er ingen dybstrøelse på ejendommen. Der er ca. 10 måneders opbevaringskapacitet på ejendommen. Gødningen fra både Østrupvej 11 og Østrupvej 20 udbringes på arealerne tilknyttet denne godkendelse. Opbevaring af gødning På bedriften er der er tre eksisterende gyllebeholdere på hhv m 3, m 3 og m 3 på Østrupvej 11 samt en gyllebeholder på m 3 på Østrupvej 20. I forbindelse med udvidelsen bliver der etableret en ny gyllebeholder mere på m 3 på Østrupvej 11. I overensstemmelse med BREFdokumentet, stilles der vilkår om, at tankene skal tømmes og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion af gyllebeholder er det ikke intentionen, at beholderne skal fritlægges helt for inspektion men blot, at de årligt efterses for revner mm. Der stilles endvidere vilkår om, at der først må ske omrøring af gyllebeholdere kort tid før beholderen skal tømmes ved f.eks. udspredning. Derudover stilles der vilkår om, at der ikke må ske omrøring af gyllebeholderen i weekender og helligdage samt om aftenen af hensynet til naboerne. Ammoniaktabet fra lagre af flydende gødning er i IT-systemet beregnet til 879,25 kgn/år for Østrupvej 11 samt 120,94 kg N/år for Østrupvej 20. Ved overdækning kan dette reduceres til det halve jf. Teknologiblad for fast overdækning. Idet de eksisterende anlæg overholder Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi, er der ikke proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger i at overdække én eller flere af beholderne. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere, som ikke har fast overdækning. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug kunne dokumentere, at der er adgang til en opbevaringskapacitet svarende til mindst 9 måneders gødningsproduktion. Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt en erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som viser, at det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra 10 måneder. Der opbevares og anvendes ikke husdyrgødning fra andre ejendomme. Dog opbevares den afgassede gylle på ejendommen. Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til opbevaring af husdyrgødning, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Gyllebeholderne er opført, så de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge vil være tætte og beskyttet mod tæring. Gyllebeholderne er underlagt generelle lovkrav med hensyn

19 til 10 års beholderkontrol, opbevaringskapacitet og overdækning (flydelag og tilhørende føring af logbog). Syddjurs Kommune mener ikke der er belæg for at stille skærpede krav til opbevaringsmåden og opbevaringskapaciteten af husdyrgødningen. Behandling af husdyrgødning For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener for omgivelserne begrænses. F.eks. må gylle (i overensstemmelse med BREF-dokumentet og jf. ovenstående) først omrøres umiddelbart før udbringning og omrøring må kun ske på hverdage indenfor dagtimerne, hvormed eventuelle lugtgener reduceres. Syddjurs Kommune vurderer, at behandling af gylle med den beskrevne drift og de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlig gener for omkringboende, og at bedriften lever op til krav om BAT Spildevand og overfladevand Ansøgers redegørelse Spildevand fra produktionen udgøres primært af vand fra rengøring af stalde, tagvand og sanitært spildevand. Spildevand fra vask af staldende m.v samt ventilationsanlæg ledes til fortank og videre til gyllebeholder. Tagvand fra den eksisterende stald ledes til dræn. Sanitært spildevand fra forrummet samt fra egen bolig afledes til trixtank med nedsivning. Der er ingen vaskeplads på ejendommen. Maskiner mv. vaskes på anden ejet ejendom. Kommunens vurdering og bemærkninger Der stilles vilkår om, at tagvand fra de nye bygninger skal ledes til faskine. Alternativt kan det udledes direkte på jorden forudsat, at det ikke kan løbe videre herfra i dræn. I så fald skal det ledes til faskine. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at produktionen med de stillede vilkår overholder gældende krav i forbindelse med spildevand og overfladevand Uheld og risici Ansøgers redegørelse I forbindelse med udstedelse af godkendelse af husdyrbrug laves en vurdering af mulighed for uheld eller risici for driftsforstyrrelser i forbindelse med driften af husdyrbruget. For ejendommen er der udarbejdet en bereskabsplan, der beskriver, hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller kemikalier eller ved uheld udover de nævnte.

20 De største risici for uheld skønnes at være i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning, ved strømsvigt, olieudslip samt personskader. Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introduceret til opgaverne, hvilket er med til at sikre, at disse bliver udført korrekt og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, der har en fast plads i mandskabsrummet. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn. Derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild mv. Fyringsolietanken er hævet over jorden og placeret indendørs på varigt, stabilt underlag med afløb til gyllebeholder. I tilfælde af strømsvigt er ventilationssystemet tilkoblet alarm og automatisk opkald via telefon. Skulle der til trods for ovenstående ske uheld, kontaktes beredskabet straks via 112, og der iværksættes forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmninger, oppumpninger mv., og Syddjurs Kommunes teknik- og miljømyndighed underrettes straks. Syddjurs kommunes vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overførslen af gylle. Det skal derfor sikres, at der ikke pumpes gylle udenfor tanken, ligesom overførslen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel. Nærmeste åbne vandløb er beliggende 430 m vest for ejendommen på Østrupvej 11 og 345 sydøst for Østrupvej 20. Der findes ikke arealer, der skråner mere end 6 grader fra bedriften og ned mod vandløbene. Den Nnærmeste beliggende sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, er mere end 350 m fra ejendommen. Ejendommen er ligeledes beliggende udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. På baggrund af afstanden til nærmeste vandløb og søer og det faktum, at arealet mellem vandløb og ejendom ikke er skrånende samt afstanden til søer, vurderes det, at vandløb og søer er sikret tilstrækkeligt mod eventuelle ulykker med gylleudslip. Det samme gælder for vandindvindingsboringer. Der er udarbejdet en beredskabsplan til håndtering af situationen med potentiel forureningsrisiko. Ud over at være BAT er det Syddjurs kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild til store hændelser som f.eks. brand, hærværk, gylleudslip m.v. Det fremgår af beredskabsplanen, at akut forurening som følge af driftsuheld eller andet straks skal anmeldes til alarmcentralen og efterfølgende skal tilsynsmyndigheden (Syddjurs Kommune) kontaktes. Planen skal ikke kun omfatte de uheld, der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte

21 f.eks. beredskab i forbindelse med transport af gylle mellem ejendommen og markerne. Planen skal ajourføres og genenmgås med de ansatte mindst 1 gang årligt, og planen skal gennemgås med nyansatte. Syddjurs Kommune samt beredskabet skal underrettes, når der sker væsentlige revideringer af planen. Planen skal være tilgængelig og anvendelig, og der stilles derfor krav om, at den skal være let tilgængelig og synlig for ejer og medarbejdere. Syddjurs kommune vurderer, at risikoen for driftsforstyrrelser og uheld, som vil forårsage væsentlig forurening af miljøet, kan begrænses ved at foretage egenkontrol på ejendommen og ved vedligeholdelse af staldanlæg og landbrugsmaskiner Støj En husdyrproduktions støjkilder er hovedsageligt kompressor, højtryksrenser, ventilationsanlæg, brug af traktor, læsning af dyr og transporter til/fra ejendommen. Ventilationsanlæg er stationære og kører altid. Alle andre støjkilder er periodiske. Støj ansøgers redegørelse Virksomhedens samlede støjemission, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau målt i db(a), må på intet tidspunkt overskride de grænser, der er angivet i støjvejledningen. I forbindelse med høst og levering af råvarer kan db(a) grænseværdien om aftenen og om natten forhøjes, dog maksimalt 6 uger i høst. I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan der forekomme mindre afvigelser i forbindelse med afhentning af dyr. Alle generelle krav vedr. støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderes det ikke at være nødvendigt med specielle tiltag for at sikre omkringboende mod støjgener. Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af disse støjgrænser. Alle staldsektioner ventileres med diffust undertryk, der er det mekaniske anlæg, der støjer mindst. Eftersom der er ventilatorer i ventilationsafkast, kan der opfanges støj fra disse i nærheden af staldene. Støjniveauet vil dog være minimalt, da motorerne i ventilatorerne er placeret i den nederste del af afkastene. Det forventes, at alle ventilatorer opfylder de nugældende krav mht. støj. Støj fra transport vil primært komme fra lastbiler med levering af foder samt levering og afhentning af smågrise samt afhentning af døde dyr. Herudover vil der være transporter ved udbringning af gylle til markerne og afhentning af gylle til biogasanlæg.

22 Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid: Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt. Der kan forekomme støj fra kompressor. Den kører et par minutter ad gangen flere gange dagligt. Da den er placeret inde i bygningerne, vurderes den ikke at udgøre en støjgene. Støj kommunens bemærkninger og vurdering Virksomhedens primære støjkilder er ventilationsanlægget, foderanlægget og kompressorer. De fleste af disse funktioner opererer dog i lukkede bygninger. Derudover kan der forekomme støj fra transport. Da afstanden til nærmeste nabo fra Østrupvej 11 er knap 400 meter, er det vurderet, at det ansøgte ikke vil give en øget støjpåvirkning af omgivelserne, som vil virke generende for de omkringboende. Nærmeste nabo til Østrupvej 20 ligger er beliggende ca. 100 meter derfra. Da der ikke sker ændringer i dyreholdet på denne ejendom, vil antallet af transporter i ansøgt drift ikke ændres i forhold til nudriften. Der vil derfor heller ikke være øgede gener for omkringboende. På baggrund af ovenstående er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Dog fastsættes der vilkår om, at anlægget skal overholde de vejledende støjgrænser for det åbne land. Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. Syddjurs Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende støj er tilstrækkelige, og vilkår om støj er derfor baseret på Miljøstyrelsens abefalede niveau. Der er stillet vilkår om, at såfremt Syddjurs Kommune vurderer det nødvendigt, kan der kræves, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at støjbidraget ikke overskrider niveauet i de generelle regler. Støjmålingen kan kun kræves udført en gang årligt, medmindre seneste måling viser, at støjvilkårene ikke overholdes. Støjgrænserne vedrører de stationære støjkilder. Normal kørsel med traktorer og landbrugsmaskiner i dagtimerne er ikke omfattet af støjgrænserne i vilkårene Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr, som straks skal afhjælpes. Skadedyr ansøgers redegørelse Fluebekæmpelse i staldene sker i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium, og ejendommen får leveret rovfluer til bekæmpelse af fluelarver i staldene. Rottebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadesdyrslaboratorium, og der er indgået en aftale med Mortalin. Der holdes generelt en god hygiejne i staldene, i foderladen og ved siloerne, så tiltrækningen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres. Skadedyr kommunens vurdering og bemærkninger

23 I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Det er oplyst, at der holdes en høj hygiejnestandard på udenomsarealer såvel som i staldene, hvilket er med til at holde fluegener nede på et minimum. Hvis der i forbindelse med dyreholdet observeres gener fra Skadedyr, er der sat vilkår om, at disse straks skal afhjælpes. Syddjurs Kommune vurderer, at ved overholdelse af disse vilkår, vil den ansøgte produktion ikke medfører væsentlige problemer med fluer eller andre skadedyr. Bemærk at retningslinjerne fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet opdateres 1 gang årligt Støv Støv ansøgers redegørelse Der er mindre støvgener ved daglig håndtering af foder, men det vurderes ikke at have en indvirkning på naboerne på grund af afstanden, og det faktum at al håndtering/blanding af foder foregår i lukkede systemer og indendørs. Herudover vil der være mindre støvgener ved høst og ilægning af korn i lager, men det vurderes ikke at have en indvirkning på naboerne på grund af afstanden og den forholdsvis korte periode, hvori arbejdet foregår. Støv kommunens bemærkninger og vurdering Støvgener fra ejendommen forventes ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, således at støvgener begrænses mest muligt. Dette kan blandt andet gøres ved, at al transport til og fra virksomheden foregår ved hensynsfuld kørsel, og ved at alle aktivivteter på bedriften planlægges, så omgivelserne påvirkes mindst muligt. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at der ikke vil være væsentlige støvgener fra produktionen, men stiller vilkår til, at såfremt tilsysnmyndigheden på baggrund af klager over støvgener, vurdere at disse er velbegrundede, så skal der udarbejdes en handlingsplan til minimering heraf Lys Lys ansøgers redegørelse I staldene er lyset i vinterhalvåret tændt i tidsrummet I sommerhalvåret er der tændt efter behov. Herudover tændes lyset ved udfodring i ca. ½ time. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning i staldene midt om natten. Der forefindes lysstofrør/lamper ved indgangspartierne til stalde, mandskabsrum og lade. Disse lamper er sensorstyrede, og der vil derfor ikke være unødig belysning af staldene om natten. Det vurderes, at belysningen ikke er generende for naboer eller trafikanter, da de er placeret helt oppe ved staldene, og der er langt til naboer og offentlig vej.

24 Som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten. Lys kommunens bemærkninger og vurdering Der er mere end 390 m til nærmeste nabobeboelse fra Østrupvej 11, hvorfor lyset ikke forventes at medføre gener for de omkringboende. Syddjurs Kommune vurderer, at eventuelle lysgener fra virksomheden vil være begrænset, da lyset i stalden hovedsageligt vil være tændt i arbejdstiden, og da udendørsbelysningen er sensorstyret. Fra Østrupvej 20 er der mere end 100 m til nærmeste nabo. På såvel Østrupvej 20 som nærmeste nabobeboelse er der rækker af træer omkring ejendommene. Der forventes ikke at være gener forbundet med produktionen. Der sker ligeleledes ingen ændringer i de eksisterende forhold på denne ejendom. På baggrund af afstand til naboer, den primære belsyning om dagen samt den sensorstyrede udendørsbelysning forventer Syddjurs Kommune ingen væsentlige gener for omgivelserne i forbindelse med ejendommens lysforhold. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der opstår gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at gener fra lyset udenfor ejendommen kan minimeres Lugt Lugt - ansøgers redegørelse Østrupvej 11: Der er en afstand fra ejendommens lugtcentrum til nærmeste byzone (Voldum) på ca. 4 km. Afstanden fra lugtcentrum til nærmeste enkeltbolig og nærmeste beboelse i en samlet bebyggelse er ca. 397 meter. Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Alle eksisterende samt nye stalde indgår i beregningen heraf. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger af bl.a. antal og type af husdyr og den geografiske placering. Disse faktorer indgår derfor i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår også øvrige husdyrbrug i området. I denne ansøgning er der ikke andre husdyrbrug nær nærmeste nabo, samlet bebyggelse eller byzone, der skal medtages i beregningerne for lugtgeneafstandene. Ventilationsluften fra staldene medbringer en given mængde lugt. I staldene kan lugten mindskes ved, at der jævnligt rengøres, samt at der er overbrusning. Derudover vil samtlige ventilationsafkast blive rengjort ved vask af staldene. Da ventilationsafkastene efter forhøjelse af de nederste afkast er placeret enten 8,6, 9,0 og 10,5 meter over jorden, bliver luften opblandet og fortyndet, inden den falder ned omkring staldanlægget. Der er i forbindelse med ansøgningen udarbejdet en OML beregning, idet produktionen ikke overholder de i husdyrgodkendelse.dk beregnede geneafstande (se nedenstående tabel).

25 Tabel 3: Min. afstand fra anlæg (m) Ukorrigeret geneafstand (m) Korrigeret geneafstand (m) 1,2 geneafstand* Byzone/sommerhusområde ,66 839,59 Samlet bebyggelse ,94 507,94 609,53 Enkelt bolig ,31 254,77 * Anlæg som er placeret længere væk end 120% af geneafstanden skal ikke indgå i lugtgeneberegningen. Der vil ligeledes være lugtgener i forbindelse med omrøring af gyllen umiddelbart før udbringning samt ved udbringning af gylle. Generne vil være begrænset til en forholdsvis kort periode. Udbringningen vil være begrænset til få dage om året, og arbejdet foretages, så vidt det er muligt, indenfor normal arbejdstid. Ved udbringning af gylle tages der hensyn til naboer, så vidt dette er muligt. Udbringning af gyllen foretages primært med slangeudlægger i veletableret afgrøde, men en del af gyllen nedfældes eller nedpløjes/nedharves forud for etablering af vinterraps og vårsæd for at minimere lugtgener og mindske ammoniakfordampningen. Pumpning og håndtering af gylle i øvrigt foregår altid indenfor normal arbejdstid. Det ansøgte dyrehold overholder ikke lugtgeneberegningerne med hensyn til samlet bebyggelse i landzonen. Der er udført OML beregninger der beskriver udbredelsen af lugt fra svineproduktionen på Østrupvej 11. Der er i beregningen taget hensyn til den faktiske ventilation i bedriftens stalde og de dyr, der går i de pågældende stalde samt staldenes beliggenhed i forhold til hinanden. Beregningerne viser en lugtgenegrænse på 7 OU/m 3 for samlet bebyggelse. Lugtgenekriteriet for samlet bebyggelse kan ses i bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Østrupvej 20: Der sker ingen ændringer i lugtemissionen for Østrupvej 20, idet der ikke sker en ændring af dyrehold, staldanlæg mv. Af nedenstående tabel kan ses lugtemissionen for ejendommen beliggende Østrupvej 20.

26 Tabel 4: Min. afstand fra anlæg (m) Ukorrigeret geneafstand (m) Korrigeret geneafstand (m) 1,2 geneafstand* Byzone/sommerhusområde ,58 375,16 Samlet bebyggelse ,63 266,27 Enkelt bolig ,47 144,3 * Anlæg som er placeret længere væk end 120% af geneafstanden skal ikke indgå i lugtgeneberegningen. Der er en afstand fra ejendommens lugtcentrum til nærmeste byzone (Voldum) på ca. 3,45 km. Afstanden fra lugtcentrum til nærmeste samlede bebyggelse i landzonen er ca. 1,15 km og til enkeltbolig og nærmeste beboelse i en samlet bebyggelse er ca. 147 meter. Lugtgenekriterierne angivet i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er dermed overholdt. Lugt - kommunens bemærkninger og vurdering Lugt fra staldanlæg Husdyrbrugsloven fastlægger et bestemt beskyttelsesniveau for lugt fra staldanlæg. Vurdering af om den ansøgte produktion lever op til Husdyrbrugslovens krav med hensyn til lugtgener baseres på beregning af lugtgeneafstande i det elektroniske ansøgningssystem. Lugtgeneafstanden er et udtryk for, hvor langt væk fra produktionen, der vil opleves uacceptable lugtgener. Lugtemissionen beregnes ikke som et gennemsnit i løbet af året, men på baggrund af perioder med spidsbelastning. Der anvendes derfor oplysninger om den maksimale belægning, som for mange dyretyper er angivet i 1000 kg dyr på stald. Øsdtrupvej 11: Beregningerne for den ansøgte produktion på Østrupvej 11 (tabel 3) viser, at der i byzone længere væk end 896,99 meter fra staldanlægget ikke vil være væsentlige lugtgener fra stalden. I enkelt bolig længere væk end 354,17 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener. I begge tilfælde er den mindste afstand fra anlægget større end geneafstanden, og Husdyrbrugslovens krav til geneafstand med hensyn til lugt fra stald er således overholdt. Lugtgenekriteriet beregnet i husdyrgodkendelse.dk overholdes ikke i forhold til samlet bebyggelse. Der er en afstand fra staldanlæggets lugtcentrum til nærmeste beboelse i den samlede bebyggelse på 397 m. Den beregnede lugtgenegrænse (korrigeret såvel som ukorrigeret) er 507,94 m og 1,2 * lugtgeneafstanden er 609,53 m. Der er en samlet stigning i lugtemissionen i ansøgt drift i fht. nudriften. Lugtgenekriteriet er i henhold til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for samlet bebyggelse 7 OU/m 3.

27 Ansøger har udarbejdet en OML beregning til påvisning af overholdelse af lugtgeneafstanden. OML beregningen er mere præcis, idet lugt-spredningen vha OML programmet har erstattet standardforudsætningerne i husdyrgodkendelse.dk med de faktiske forhold. Her vil terrænet, afkastenes indbyrdes forhold, bygningshøjde, afkasthøjde, røghastighed og ventilationsvolumen påvirke fortyndingen og spredningen af lugtemissionen. Samtidig er der indsat miljømoduler i afkastene, hvorfor luften vil blive skudt længere op, og dermed fortyndes yderligere. Dette gøres ved, at miljømodulet placeres i skorstensafkastet, hvorved den turbulens, der opstår i skorstenen, mindskes. Herved holdes lufttrykket stabilt et stykke over skorstensmundingen. Ifølge laboratorieforsøg, som producenten har fået foretaget, modsvarer miljøkrydset effekten af en 4 m høj skorsten under isoterme forhold. For at få en korrekt modellering af den meteorologiske påvirkning af det forhøjede røgfaneløft, er effekten af miljømodulet simuleret ved at reducere skorstensdiameteren. Dette giver en højere hastighed på afgangsluften. Der er regnet med en 40 % forøgelse af røghastigheden. Ud over indsættelse af miljømoduler i de nederste afkast, skal disse ligeledes forhøjes for overholdelse af lugtgenekriteriet. OML beregningen viser, at der med ovenstående tiltag er et lugtgenekriterie på 7 OU/m3 ved nærmeste beboelse i den samlede bebyggelse (skarp tolkning), hvorfor genekriteriet i forhold til samlet bebyggelse i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 vurderes overholdt. Data for OML beregningen fremgår af bilag 13a + b. Der stilles vilkår om, at der skal installeres miljømoduler i de nederste afkast på såvel den eksisterende som den ny stald. Derudover skal de nederste afkast i den eksisterende stald forhøjes til 8,6 m, og afkastene i den ny stald placeres i en højde på på hhv. 8,6 m og 9 m. For at begrænse lugtindholdet yderligere i den bortventilerede luft fra stalden stilles der vilkår om at sikre en god staldhygiejne, og for at sikre omkringboende mod væsentlige lugtgener, er der stillet vilkår om dokumentation for overholdelse af lugtgenekriterier ved kommunens forlangende og om afhjælpende foranstaltninger, hvis kommunen vurderer, at der opstår væsentlige lugtgener. Østrupvej 20: Beregningerne for den ansøgte produktion på Østrupvej 20 (tabel 4) viser, at der i byzone længere væk end 313,58 meter fra staldanlægget ikke vil være væsentlige lugtgener fra stalden. Samlet bebyggelse længere væk end 222,63 m forventes ikke at være påvirket af væsentlige lugtgener fra stalden. I enkelt bolig længere væk end 120,47 meter fra staldanlægget vil der ikke være væsentlige lugtgener. I begge tilfælde, er den mindste afstand fra anlægget større end geneafstanden, og Husdyrbrugslovens krav til geneafstand med hensyn til lugt fra stald er således overholdt. Lugt ved håndtering og udbringning af gylle Udover selve staldanlægget, kan håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til opbevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn, også give anledning til lugt. Gylletankene

28 er placeret i tilknytning til staldanlægget, og med den lovpligtige overdækning af gyllebeholderen i form af tæt flydelag vil lugtgener fra opbevaring af gylle være begrænset. I forbindelse med omrøring og udbringning af gylle vil der opstå lugtgener af kortere varighed. Af hensyn til naboerne er der sat vilkår om, at omrøring af gyllebeholderen ikke må ske lørdage samt søn- og helligdage. Det vurderes ud fra ovennævnte beregninger, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse, og med de stillede vilkår vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte produktion ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for omkringboende til produktionen Oplag af olie, affald og eventuelle kemikalier Olie For at undgå forurening pga. spild eller uheld skal overjordiske oplag af olier opbevares på tæt bund og uden mulighed for afløb. Da der endvidere er stor risiko for spild på jorden, hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof mm., er der stillet vilkår om, at stederne skal være udformet således, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Ifølge ansøgers oplysninger opbevares olie efter forskrifterne. Der henvises i øvrigt til Olietankbekendtgørelsen (Bek. nr. 259 af 23. marts 2010), idet der gøres opmærksom på sløjfningsbestemmelserne i kapitel 9 af eksisterende tanke under 6000 l (hyppigst forekomne tanke på landbrugsejendomme). Affald Oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak, eller medføre uhygiejniske forhold. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Derfor skal man på ejendommen opbevare og bortskaffe affald i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ. Der opbevares ikke farligt affald på virksomheden. Der vurderes på baggrund af oplysningerne, der er givet af ansøger, at det er sikret at affaldet fra virksomheden bortskaffes på en korrekt måde. Der gøres opmærksom på, at animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter gældende regler i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr 1. Det skal opbevares på en måde der medfører, at der ikke opstår uhygiejniske forhold og unødige gener. Sprøjtemidler og medicin 1 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr nr. 439 af 11. maj 2007

29 Medicin og sprøjtemidler opbevares og håndteres efter gældende regler i aflåste rum. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at opbevaring i aflåste rum er tilstrækkeligt. Medicin samt sprøjtemidler skal altid bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler Transport I forbindelse med driften af en husdyrproduktion vil der forekomme en del transport med foder, gylle, dyr, olie mv. Ved en udvidelse, ændring eller etablering af en husdyrproduktion vil der oftest forekomme en stigning i antallet af transporter. Specielt i antallet af transporter med gylle, levende dyr og foder vil der være en stigning. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning vil der være nogle primære transportveje, der benyttes til arealerne fra ejendommen. Disse kan ses af bilag 5. Transport ansøgers redegørelse Arbejdskørsel til og fra ejendommen sker ad Østrupvej. Der er gode oversigtsforhold ved ud- og indkørsel. Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med smågrise, husdyrgødning, korn og foder. Transporterne med husdyrgødning og korn er sæsonbetinget. På dage,med gyllekørsel og kornkørsel er der en rimelig stor trafik med deraf følgende støjgener omkring ejendommen. Der tilstræbes at kørslen bliver holdt på hverdage i normal arbejdstid, men i højsæsonen, vil der være øget trafik på- og omkring ejendommen udenfor de anførte tidspunkter. Skal noget af den afgassede gylle fra Bånlev biogas opbevares i gyllebeholderne på Østrupvej 11, vil det medføre en mindre stigning i antallet af transporter. Transporter til og fra ejendommen Antal transporter per år Før udvidelse Efter udvidelse Transporter levende dyr Afhentning af døde dyr Indkøbt foder Foder egen produktion Gylle Brændstof 6 6 Affald Total Antallet af transporter efter udvidelsen er 810, hvilket er en stigning på 365 transporter årligt. Hovedparten af transporterne vedrører gylle, transporter med levende dyr til og fra ejendommen samt foder fra egen produktion. Heraf stiger antallet af gylletransporter til mere end det dobbelte og udgør mere end halvdelen af den samlede mængde transporter. Hovedparterne af transporterne sker i tidsrummet fra kl Transport kommunens bemærkninger og vurdering.

30 Ansøger har fremsendt et kort over de primært anvendte veje til transport med husdyrgødning. Se bilag 5. Der kan lejlighedsvis anvendes andre ruter end de på kortet angivne. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at der ikke skal stilles yderligere vilkår i forbindelse med de primære transportveje. Når antallet af transporter udregnes, uden at transport i forbindelse med afgrøder regnes med, er der tale om en stigning fra 395 til 720 transporter en stigning på 325 svarende til omtrent 45 %. I overensstemmelse med ansøgningens beskrivelse af transport og stillede vilkår vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og i udbringningsperioden. Da størstedelen af transporterne vedrører udbringning af husdyrgødning, og da transporten af denne primært foregår indenfor normal arbejdstid, og med de dertil stillede vilkår vurderer Syddjurs Kommune, at transport med de dertil stillede vilkår, ikke vil medfører væsentlige øgede gener Vurdering af ammoniakdeposition til terrestrisk natur og vandhuller samt vurdering af beskyttede arter Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 sikrer en række naturarealer mod tilstandsændringer. Disse 3 naturarealer er: Søer større end 100 m 2, vandløb (beskyttede), heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev når sådanne naturtyper enkeltvis eller tilsammen er større end m 2 i sammenhængende areal. Moser under m 2 er også beskyttede, når de ligger i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb. Naturbeskyttelsesloven fastlægger endvidere en række arealrestriktioner, der har til formål at beskytte klitfredede arealer, kystområder, søer og åer, skove fortidsminder, kirker og fredede områder. Derudover indeholder naturbeskyttelsesloven bestemmelser om beskyttelse af en række dyre- og plantearter. Den beskyttede natur er omfattet af et generelt forbud mod tilstandsændringer. Er det efter en konkret vurdering kommunens opfattelse, at der sker tilstandsændringer i beskyttet natur som følge af produktionen på Strandkærvej 7, skal kommunen stille yderligere vilkår efter husdyrgodkendelsesloven (Lov nr af 01/ ) 29, stk. 2. Internationale naturbeskyttelsesområder Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 10, 11, 12 eller 16, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6, nr. 2. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt anses

31 for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49). Ifølge dommens præmis 61 indebærer en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er udmøntet i 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Anlæg: Bedriftens beliggenhed i fht. 7 natur og bufferzoner i henhold til daværende lovgivning Anlægget på Østrupvej 11 og Østrupvej 20 er ikke beliggende indenfor 7 natur og tilhørende bufferzoner. Der er 1,65 og 1,85 km fra Østrupvej 11 samt 1,75 km fra Østrupvej 20 til nærmeste 7 natur. Der er regnet på naturpunkter, der er beliggende tættere på og i samme retning fra staldanlægget, og der er i disse punkter fundet en merbelastning på hhv. 0,1 og 0,2 kg N/ha/år, hvorfor det forventes, at merbelastningen på 7 beskyttet natur er mindre. Kravet om maksimal merbelastning med ammoniak er derfor overholdt. Syddjurs Kommune finder det ikke nødvendigt at stille skærpede vilkår i henhold til bilag 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Bedriftens beliggenhed i fht. 7i henhold til ny lovgivning Bedriften er ikke beliggende indenfor 7 beskyttet natur. Der er mere end 1000 meter fra anlægget til ammoniakfølsomme naturområder inden- og udenfor habitatområder. Ammoniak fra anlægget ifht. 3 beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m 2, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m 2. Moser under m 2 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. Endvidere er de fleste vandløb også omfattet af beskyttelsen. Den beskyttede natur er omfattet af et generelt forbud mod tilstandsændringer. På bilag 6 fremgår det, hvilke dele af bedriften og tilknyttede arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Bedriften er beliggende i landzonen lige syd for Søby, Hornslet. Lige vest for anlægget på Østrupvej 11 (460 m) og øst for anlægget på Østrupvej 20 (325 m) ligger Skader å. Langs åen er der et væld af naturtyper bestående af ferske enge, moser samt enkelte overdrev. Syd for anlægget på Østrupvej 11 i en afstand af meter fra anlægget ligger enkelte mindre søer beskyttet

32 efter naturbeskyttelseslovens 3. Nord for anlægget på Østrupvej 11 ligger enkelte større moser (Tågis mose, Vestersø og Langkær), hvortil der er knyttet ferske enge og mindre søer. Nordvest for anlægget ligger et stort moseområde kaldet Østersø. Vest nordvest for anlægget ligger Krogsbæk med tilhørende naturområder. Naturtyperne langs Krogsbæk er primært domineret af ferske enge samt overdrev, hvoraf det ene overdrev også er omfattet af husdyrlovens 7. Indenfor m af anlægget på Østrupvej 20 er der med undtagelse af en mose nordvest for staldene udelukkende natur ormåder tilknyttet Skader å. Disse strækker sig fra sydøst for anlægget til nordøst for anlægget. Der er ikke målt til naturpunkter omfattet af kategori 3 natur i henhold til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, da der ikke sker en udvidelse af husdyrproduktionen eller ædring/udvidelse af stald og gødningsopbevaringsanlæg, hvorfor merdepositionen vil være lig nul, og dermed er afskæringskriterierne i bilag 3 overholdt. Mosen øst for anlægget på Østrupvej 11 samt engen ved Skader å sydvest for anlægget er A målsat. Et enkelt overdrev nordøst for anlægget langs Krogsbæk er ligeledes A målsat. Den resterende del af de naturpunkter, der er målt ammoniakdeposition til, er B-målsat. Projektet vil medføre en beregnet totalemission fra stald og lager på ca ,02 kg N/år (Østupvej 11) ,96 kg N/år (Østrupvej 20). Den samlede meremission fra Østrupvej 11 er ca ,87 kg N/år. Der er et mindre fald i ammoniakemissionen fra Østrupvej 20, som følge af fodertilpasninger i form af reduceret FE/dyr. Vurdering af påvirkninger på naturområder jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Beskyttelsesniveauet for ammoniak fremgår af følgende tabel: Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1 Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Kategori 1-natur Kategori 1-natur omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. De er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Nærmeste kategori 1-natur er naturområder I forbindelse med Natura 2000 område Kaløskovene og Kaløvig. Nærmeste naturtype, der er en del af udpegningsgrundlaget er elle- og askeskov samt bøg på muld og strandengene. Der er beregnet en totaldeposition fra begge anlæg på mindre end 0,1 kg N/ ha/ år i området, og beskyttelsesniveauet er dermed overholdt.

33 Kategori 2-natur Kategori 2-natur udgøres af ammoniakfølsomme områder udenfor Natura2000-områder, nærmere bestemt højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Østrupvej 11: Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev, der er beliggende ca. 1,65 km fra anlægget. Overdrevet er B-målsat og B værdisat i henhold til Århus amts regionplan, Overdrevet er ligeledes omfattet af Husdyrlovens 7. Overdrevet er ved besigtigelsen i 2011 beskrevet som værende afgræsset med heste, og der er områder med meget kløver evt. udsået. Overdrevet er domineret af positivarter (arter som af DMU anses for at bidrage til en gunstig tilstand for naturtypen) og andre plus arter (der indikerer, at området er godt og næringsfattigt) som håret høgeurt, almindelig kællingetand, bugtet kløver, vellugtende gulaks, liden klokke, blåhat, gul snerre, djævelsbid (særlig værdifuld positivart), hare-kløver, høst-borst, blåmunke (blåmunke), alm. brunelle, fehannet hønsetarm, mangeblomsteret frytle, pillestar (indikatorart), rundbælg, tjærenellikke og prikbladet perikon. Der er ligeledes registreret farvevisse, der udover at være en positivart også er en stjerneart. Der er registreret enkelte negativarter (arter, som menes at have en negativ effekt på naturtypen)som kruset skræppe, glat vejbred, stor nælde og tusindfryd. Derudover er der enkelte arter, der indikerer at overdrevet visse steder kan være under tilgroning (almindelig hyld, ahorn, engriflet hvidtjørn samt gyvel). Ud fra luftfoto er det kun en lille del af arealet der er tilgroet (ca %). Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år (DCE, 2013). Baggrundsbelastningen for området er 14 kg N/ha/år (DMU, 2012). De registrerede arter samt tilstanden af området tyder på, at tålegrænsen ligger i den laveste af tålegrænseintervallet. Denne vurderes at ligge på kg N/ha/år. Der er en merdeposition på overdrevet på 0,1 kg n/ha/år og en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år er naturtypens tålegrænse umiddelbart overskredet. Det er Miljøstyrelsens (jf. wikivejledningen) vurdering, at en totaldeposition på mindre end 1 kg N/ha/år ikke udgør noget væsentligt merbidrag i forhold til det samlede kummulative bidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af naturtypen. Overdrevet er, som nævnt ovenfor, omfattet af husdyrlovens 7 stk. 1, nr. 2. Der er i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fastsat et beskyttelsesniveau i forhold til bestemte ammoniakfølsomme naturområder beliggende udenfor habitatområder til en maksimal totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Det fastsatte beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Østrupvej 20: Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev, der er beliggende ca. 1,65 km nordvest fra anlægget. Overdrevet er A-målsat i henhold til Århus amts regionplan, Overdrevet er ligeledes omfattet af Husdyrlovens 7. Overdrevet er beliggende i Favrskov kommune. Der er en merdeposition på overdrevet på 0,0 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år. Da såvel total deposition og merdeposition begge er 0,0 kg N/ha/år, forventes produktionen derfor ikke at medføre en tilstandsændring af naturtypen.

34 Overdrevet er som nævnt ovenfor omfattet af husdyrlovens 7 stk. 1, nr. 2. Der er i Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fastsat et beskyttelsesniveau i forhold til bestemte ammoniakfølsomme naturområder beliggende udenfor habitatområder til en maksimal totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Det fastsatte beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Beskyttelsesniveauet for kategori 2 natur angivet i bilag 3 i Godkendelsesbekendtgørelsen er for de øvrige naturområder for begge anlæg ligeledes overholdt. Kategori 3-natur Kategori 3-natur udgøres af øvrige ammoniakfølsomme 3-arealer, som minimum heder, moser og overdrev, samt ammoniakfølsomme skove. Østrupvej 11: Beregningen af ammoniakfordampningen på udvalgte naturpunkter kan ses af nedenstående tabel. Punkt nr. Naturtype Totaldeposition (kg N/ha/år) Merbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) 1 Mose 0,5 0,1 (1) Eng 0,6 0, Mose 0,4 0,1 (1) Mose/Eng 0,5 0,2 (1) Mose 0,2 0,1 (1) Overdrev 0,2 0, Fælles for alle naturpunkter er, at den lokale ammoniakdeposition for området er 14 kg N/ha/år. Naturpunkt 1 er registreret som mose (Østersø mose) og er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Mosen er B målsat i henhold til kommuneplan Der er i 2005 kun registreret få arter på naturtypen. Mosen er primært domineret af kvælstoftolerante arter som gråpil, kruset skræppe og rørgræs. Derudover er der registreret lyse-siv og mose-bunke, som er to arter, der er typiske for moser. Mose-bunke lever primært på næringsfattige, fugtige jorde, hvor lyse-siv helst vokser på mere næringsrige jorde. Fælles for disse to arter er, at de er dominerende arter, der ofte medfører et mindre alsidigt plantesamfund. Ud over de allerede nævnte arter er der fundet rød svingel. I 2011 er der registreret markant flere arter end i 2005, heriblandt enkelte positivarter som kærgaltetand samt græsbladet fladstjerne. Mosen er ved denne besigtigelse stadig domineret af kvælstoftolerante arter som gråpil, kruset skræppe, rørgræs, pil, kvik m.v. Området er ved besigtigelsen i 2011 beskrevet som tør mose med høj vegetation og

35 store arealer domineret af rørgræs og tagrør. På de vestlige partier er der tidligere påfyld, der giver området her overdrevspræg. Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år. Der er en merdeposition på mosen på 0,1 kg N/ha/år samt en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år. Med en totaldeposition på 0,5 kg/ha/år og en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år vurderes naturtypens tålegrænse ikke at være overskredet. Med en merbelastning på 0,5 kg N/ha/år er det fastsatte beskyttelsesniveau i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Naturpunkt 2 er registreret som eng. Pågældende eng er en del af flere sammenhængende naturområder langs Skader å. Engen er A målsat i henhold til kommuneplan Engen består af en blanding af arter, der er næringstolerante samt intolerante arter. Enkelte af de fundne arter er karakteristiske positivarter for enge. Det drejer sig om eng-forglemmigej, engkabbeleje, gul iris, krybende baldrian, sumpfladstjerne, skov-kogleaks samt kærdueurt. Enkelte arter som for eksempel sumpkællingetand, trævlekrone, kærstar og kragefod er endvidere karakteristiske for rigkær. De resterende arter er fordelt ligeligt mellem generalister (grå-pil, vandpileurt, lav ranunkel, tusindfryd, håret star, bidende ranunkel, rød-el, almindelig hønsetarm samt gåsepotentil), kvælstoftolerante arter der vidner om større næringsbelastning (fløjlsgræs, rørgræs, butbladet skræppe, stor nælde, kruset skræppe, lodden dueurt, ager-tidsel, alm. Mjødurt samt kål-tidsel) og kvælstoffølsomme arter ud over de ovenfor nævnte i forbindelse med rigkær (kær-ranunkel, vandkarse, kær-dueurt og toradet star). Derudover kommer der nogle arter, som er karakteristiske for fugtige områder (høj sødgræs, bredbladet dunhammer, sideskærmlyse-siv, mose bunke samt kær dueurt). Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år. Der er en merdeposition på engen på 0,2 kg N/ha/år samt en totaldeposition på 0,6 kg N/ha/år. Med en totaldeposition på 0,6 kg/ha/år og en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år vurderes det, at naturtypens tålegrænse ikke overskredet. Med en merbelastning på 0,2 kg N/ha/år er det fastsatte beskyttelsesniveau i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Naturpunkt 3 er en 3 registreret mose. Pågældende mose er ligeledes en del af et større sammenhængende naturområde langs Skader Å. Mosen er B målsat i henhold til kommuneplan Mosen er ved besigtigelsen i 2011 beskrevet som en meget artsrig, vældpræget og afgræsset mose. Mosen afgræsses, og det anbefales, at den nuværende drift forsættes. Mosen består af mange for naturtypen positivarter. Det drejer sig om dunet dueurt, engkabbeleje, engnellikerod, glanskapslet siv, kragefod, krybende baldrian, kærpadderok, kærranunkel, kærsnerre, kærtrehageskovkogleaks, smalbladet kæruld, alm. star, stjernestar, sumpkællingetand, sumpsnerre, eng-forglemmigej samt trævlekrone, hvoraf kærtrehage, stjernestar samt sumpkællingetand ligeledes er indikatorarter. Derudover er der nogle arter, der kan karakteriseres som generalister (alm. rapgræs, glat vejbred, glanskapslet siv, dun-birk, rød-el, almindelig-hønsetarm samt feber-nellikerod). Der er også registreret en del positiv arter (engforglemmigej, løvefodslægten), hvoraf planter af løvefodsslægten er kvælstoffølsom. Derudover er der registreret en del negativarter (kruset skræppe, stor nælde, butbladet skræppe, hundegræs, kål tidsel, almindelig kvik samt almindelig mjødurt). Enkelte af de fundne arter på naturområdet er indikatorer på, at området er under tilgroning (dun-birk, rød-el, engriflet hvidtjørn). Der er udover de ovenfor nævnte

36 arter også fundet enkelte arter, der tyder på, at området er kulturbetinget. Dette drejer sig om glat vejbred samt hvidkløver. Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år. Der er en merdeposition på engen på 0,1 kg N/ha/år samt en totaldeposition på 0,4 kg N/ha/år. Med en totaldeposition på 0,4 kg/ha/år og en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år er naturtypens tålegrænse ikke overskredet. Med en merbelastning på 0,1 kg N/ha/år er det fastsatte beskyttelsesniveau i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Naturpunkt 4 er en mindre 3 registreret mose (Vestersø) og tilhørende eng, der er beliggende ca. 750 m nord for ejendommen. Såvel engen som mosen er B-målsat i henhold til kommuneplan Engen er ved besigtigelsen i 2011 beskrevet som en våd eng, der er under tilgroning i høje urter og pil. Engen er primært domineret af arter, der tyder på at området er næringsbelastet og under tilgroning (stor nælde, alm. Kvik, hundegræs samt agertidsel, vild kørvel mv. samt gråpil, der indikerer, at området er under tilgroning). Øvrige arter er primært karakteriseret som generelister (lav ranunkel, grå-pil, engrapgræs, vand-pileurt) hvoraf enkelte af disse arter trives særlig godt i et let fugtigt miljø (vand-pileurt, alm. Skjolddrager, lysesiv samt dynd-paderok). Derudover er der fundet enkelte positive arter på naturtypen (Dynd-padderok, kærsvovlrod, musevikke, alm. star og kær-dueurt). Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år. Der er en merdeposition på engen på 0,2 kg N/ha/år samt en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år. Med en totaldeposition på 0,5 kg/ha/år og en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år er naturtypens tålegrænse ikke overskredet. Med en merbelastning på 0,2 kg N/ha/år er afskæringskriterierne for kategordi 3 natur i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Mosen, der hænger sammen med ovenfornævnte eng, består af flere positivarter (kær-snerre, eng-viol, smalbladet kæruld, næb-star, kær-dueurt, blære-star, alm. star, stiv star, dynd-paderok, bukkeblad, duks-fredløs, nikkende star samt kragefod). Derudover er der flere arter der er genrelister og siger dermed ikke noget om naturområdets særlige karakter (vand-pileurt, lav ranunkel, grå-pil, nyse-røllike). Der er registreret enkelte negativarter som stor nælde. Mosen er ved besigtigelsen i 2011 betegnet som mose med hængesæk med dynd-padderok, hvor den største trussel er tilledning af næringsstoffer fra de omkringliggende marker. Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år. Der er en merdeposition på mosen på 0,2 kg N/ha/år samt en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år. Med en totaldeposition på 0,5 kg/ha/år og en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år vurderes naturtypens tålegrænse ikke overskredet. Med en merbelastning på 0,2 kg N/ha/år er afskæringskriterierne for kategordi 3 natur i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Naturområde 5 er en mose beliggende øst for ejendommen. Mosen er A-målsat men B værdisat i henhold til Århus Amts regionplan, Engen er domineret af arter, der indikerer, at området er under tilgroning og domineret af stor nælde. Området er ud over stor nælde præget af træ- og buskvækst med

37 arter som alm. røn, alm. hyld, rød-el samt elmeslægten. Der er endvidere registreret gifttyde på området. Gifttyde er i dele af landet almindelig og andre dele mere sjælden. Den er i tilbagegang på grund af dræning og tilgroning af dens levesteder (våde enge, tørvemoser). Naturtypens tålegrænse er kg N/ha/år. Der er en merdeposition på mosen på 0,1 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år. Med en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år og en baggrundsbelastning på 14 kg N/ha/år er naturtypens tålegrænse ikke overskredet. Med en merbelastning på 0,2 kg N/ha/år er afskæringskriterierne for kategordi 3 natur i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Ca. 875 m vest-nordvest for ejendommen ligger et mindre skovområde, der formentlig er ammoniakfølsomt. En skov kan betegnes som ammoniakfølsom, når der har været skov på arealet i lang tid (>200 år), idet der så er tale om gammel skovjordbund. Samtidig skal skoven være groet frem af sig selv på et naturareal (fx tidligere hede, mose eller overdrev), så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel skovjordbund (> 200 år), eller der i skoven er naturlig forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25. Der er her beregnet en merdeposition på på 0,1 kg N/ ha/ år. Med en merbelastning på 0,1 kg N/ha/år er afskæringskriterierne for kategordi 3 natur i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt.. Øvrige ammoniakfølsomme skove er beliggende længere væk, og fælles for alle gælder, at der er en merdeposition herpå på mindre end 0,4 kg N/ha/år, og beskyttelsesniveauet angivet i bilag 3 er dermed overholdt. Østrupvej 20: Indenfor m af anlægget på Østrupvej 20 er der med undtagelse af en mose nordvest for staldene udelukkende natur ormåder (mose, overdrev samt søer) tilknyttet Skader å. Disse strækker sig fra sydøst for anlægget til nordøst for anlægget. Der er ikke målt deposition til naturpunkter omfattet af kategori 3 natur i henhold til bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, da der ikke sker en udvidelse af husdyrproduktionen eller ændring/udvidelse af stald og gødningsopbevaringsanlæg,og ydermere sker der en reduktion af ammoniakemissionen, hvorfor merdepositionen vil være mindre nul, og dermed er afskæringskriterierne i bilag 3 overholdt. Staldanlæg i relation til Bilag IV-arter Der er ikke tidligere registreret arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i nærheden af bedriften, men enkelte arter omfattet af bilag IV kan have levested eller rasteområder på arealer omkring ejendommen. Ca. 835 m nord for anlægget på Østrupvej 11 er der fundet stor vandsalamnder. Kommunen har i den aktuelle sag vurderet, at det er relevant at foretage en vurdering i forhold til følgende bilag IV-arter: stor vandsalamander. Stor vandsalamander er opført på habitatdirektivets bilag IV. Den er derfor strengt beskyttet, og en del af denne beskyttelse handler om at sikre, at dens levesteder ikke beskadiges eller ødelægges. Stor vandsalamander lever i rentvandede, solbeskinnede vandhuller og søer, som gerne ligger tæt på skov.

38 Vandhullerne må gerne være omkranset af en gødningsfri bræmme, og der må gerne være kreaturgræsning herpå, så det sikres, at tilgroningen af skyggende træer og buske holdes nede. Den vandrer i marts-april til ynglevandhullerne og bliver i vandet sommeren over. Sidst på sommeren (ca. oktober) går den på land igen. Enkelte overvintrer dog i vandet. Den er primært nataktiv og gemmer sig om dagen i huller i jorden eller under grene og lignende. Den er i de senere år gået tilbage i antal bl.a. på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhullerne. Levestederne for stor vandsalamander er ikke udpræget påvirket af mindre mængder af luftbåren ammoniak. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at der med en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år eller mindre vil kunne sikre, at de potentielle levesteder for stor vandsalamander bevares. Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor m fra anlægget på Østrupvej 20. Rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter Der er ingen forekomst af rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter i nærheden af bedriften indenfor den afstand, der vurderes at blive ammoniakbelastet eller på anden måde påvirket af driften. Konklusion anlægget Det er kommunens samlede vurdering, at den ansøgte drift er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen, husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og beskyttelsen af truede arter. 4.4 Udbringningsarealer Arealanvendelse Udbringning af husdyrgødning Der udbringes i alt 391,48 DE, beregnet efter pt. gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, på 279,63 ha ejet og forpagtet areal med et indhold af ,80 kg N og 9.613,75 kg P. I Syddjurs Kommune er der i alt 183,39 ha udbringningsareal. Derudover er der 96,24 ha beliggende i Farvskov Kommune. Hertil kommer der et mindre areal, der er uden for omdrift. Godkendelsen omfatter samtlige arealer, som drives under CVR. nr samt Derudover afsættes der 46,06 DE med et indhold af 4.799,91 kg N samt 1.131,23 kg P til 32,90 ha aftalearealer og 454,19 DE med et indhold af ,63 kg N og kg P til Bånlev Biogasanlæg. Der tages ikke noget retur til udbringning på ejendommen herfra. Al husdyrgødningen fra Østrupvej 20 svarende til 1.811,34 kg P/år samt 7.920,06 kg N/år svarende til 92,45 DE afsættes til aftalearealer. Der er sat vilkår om at aftalearealerne skal være sendt til og godkendt af kommunen inden godkendelsen tages i brug. Udbringningsarealer i relation til beskyttet natur

39 Projektet omfatter ikke udbringning af husdyrgødning på arealer registreret som beskyttet natur. Udbringningsarealet og evt. grænse op til beskyttet natur Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha/år i op til meters afstand fra markkanten. Afstanden fra udbringningsarealet til naturområdet vil normalt betyde, at hvis der er over 100 meter, vil der ikke kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha. Kun i de tilfælde, hvor udbringningsarealet er ca. 100 ha og derover, og naturarealet ligger øst for udbringningsarealet, vil der kunne konstateres værdier på omkring 1 kg N/ha. Jf. Miljøstyrelsens Wiki vejledning vil der kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Det gælder desuden, at jo tyndere gylle, jo hurtigere nedtrængning i jorden og jo mindre ammoniaktab. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. Jf. afskæringskriterierne i bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen vil en påvirkning på mindre end 1 kg N/ha/år ikke vil have en negativ effekt eller påvirke tilstanden af 3 områder. Udbringningsareal nr. 20 samt 1-0F er beliggende op til hhv. et overdrev og en mose. Mosen er A- målsat samt C-værdisat. Mosen er under kraftig tilgroning og domineret af nælde, tidsler, pil samt græsser. Ifølge miljøstyrelsens vurdering vil der, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter, sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes ikke at medføre en tilstandsændring af området og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Jf. afskæringskriterierne i bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen vil en påvirkning på mindre end 1 kg N/ha/år ikke have en negativ effekt eller påvirke tilstanden af 3. Overdrevet er A-målsat og B-værdisat. Overdrevet er domineret af negativarter som stor nælde, kruset skræppe, hundegræs, alm. hvene, pil mv. Tålegrænsen forventes derfor at ligge i den høje ende af skalaen. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes jf ovenstående samt det faktum, at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet ikke at medføre en tilstandsændring af området, og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Afskæringskriterierne i bilag 3 er derfor overholdt. Udbringningsareal nr. 24 er beliggende op ad en A-målsat mose. Området er påvirket af næringsstoffer. Dele af området er ellesump, og generelt er det påvirket af vegetation, der er karakteriseret ved negativ arter eller generelister (arter der ikke siger noget om naturtypen eller tilstanden heraf). Der er fundet en enkelt positivart på området (krybende baldrian). Det forventes ikke, at den samlede ammoniakdeposition vil overstige den maximale totaldepositionsgrænse på 1 kg N/ha, der er angivet i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det er kommunens vurdering, at naturarealet ikke vil blive væsentligt påvirket af ammoniak fra udbringningsarealet.

40 Udbringningsareal nr , 3-1 samt 4-0 ligger op ad naturområder, der er tilknyttet ådalen til Skørring Å. Mark nr. 3-0 er beliggende op ad en 3 beskyttet A-målsat mose. Området er artsrigt, og der er for naturtypen registreret flere positivarter samt indikatorarter. Flere arter indikerer, at mosen fortrinsvis er på kalkholdig bund. Tålegrænsen for naturtypen ligger i den lave ende af tålegrænseintervallet. Jf. afskæringskriterierne i bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen vil en påvirkning på mindre end 1 kg N/ha/år ikke have en negativ effekt eller påvirke tilstanden af 3 områder. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes derfor ikke at medføre en tilstandsændring af området, og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Mark nr. 3-1 ligger op til såvel en beskyttet eng som beskyttet mose. Mosen er A-målsat, og engen er ikke målsat. Marken skråner ikke mod naturområdet, men ligger i direkte tilknytning hertil. Ud fra luftfoto ser mosen ud til at være under kraftig tilgroning og er domineret af træbevoksning. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes derfor ikke at medføre en tilstandsændring af området, og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Engen er ligeledes ikke besigtiget ej heller mål- og værdisat. Udbringningsarealet grænser direkte op til naturområdet men hælder ikke ned mod naturområdet. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes derfor ikke at medføre en tilstandsændring af området, og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Afskæringskriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er dermed overholdt. Mark nr. 1-0 er ligeledes beliggende i tilknytning til ovenstående beskrevet eng. Pågældende udbringningsareal ligger i forlængelse af mark 3-0 og er ligeledes ikke skrånende mod naturtypen. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes derfor ikke at medføre en tilstandsændring af området, og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Afskæringskriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er dermed overholdt. Mark 1.0 er ligeledes beliggende direkte op ad et større moseområde i forlængelse af engen. Udbringningsarealet er ikke skrånende ned mod naturtypen, og det vurderes derfor, at naturtyperne ikke vil blive påvirket overfladisk afstrømning fra udbringningsarealerne. Ammoniakfordampningen fra arealerne forventes derfor ikke at medføre en tilstandsændring af området, og anvendelsen af arealet kræver derfor ikke 3 dispensation. Dermed er afskæringskriterierne overholdt. Mosen er ikke besigtiget men ser ud fra luftfoto 2012 ud til at være domineret af større træbevoksning. Det er kommunens vurdering, at ovenstående naturarealer ikke vil blive påvirket af ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne. Udbringningsareal og afgrænsning til beskyttet natur - afstrømning Ovenstående beskrevne udbringningsarealer skråner ikke ned til de pågældende naturtyper med en hældningsgrad på mere end 6 grader. Det er derfor kommunens vurdering, at naturarealerne ikke vil blive påvirket af afstrømning fra udbringningsarealerne. Kvælstoffølsomme og evt. kvælstoffølsomme naturtyper nedstrøms udbringningsarealerne Der er registreret flere 3 områder nedstrøms udbringningsarealerne. Primært drejer det sig om ferske enge samt enkelte moseområder. Engene er domineret at kvælstoftolerante arter og vurderes at have

41 tålegrænser i den høje ende af tålegrænseintervallet. På et enkelt af moseområderne er der registreret flere positivarter. Store dele af mosen er dog domineret af skovbevoksning, og der findes ligeledes enkelte kvælstoftolerante arter som stor nælde. Det vurderes, at tålegrænsen for mosen ligger i den middelgode ende af tålegrænseintervallet. Samlet set vurderes det, at der ikke findes kvælstoffølsomme terrestriske naturtyper nedstrøms udbringningsarealerne. Randzoner Vandløbet langs mark 1-0F samt en lille del af mark 1-0 og 22-0 afkaster randzone. Der må derfor ikke opdyrkes i 10 meter langs vandløbet. Det vurderes derfor, at der ikke er negative effekter på evt. kvælstoffølsomme naturtyper nedstrøms vandløbet, da randzonen sikrer beskyttelsen. Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. H230 Kaløskovene og Kaløvig. Habitatområdets beliggenhed i forhold til udbringningsarealerne ses af kort 1. Der er ikke udbringningsarealer indenfor Natura 2000-områder. Arealernes afstand til nærmeste Natura 2000-område er min. 13,5 km. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der ikke er negative påvirkninger på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget fra udbringningsarealerne. Kort 1: Natura områdets beliggenhed i forhold til den ansøgte drift og udbringningsarealer.

42 Beskyttelsen af habitatområder er baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdernes udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlagene for habitatområdet kan ses i bilag 15. Der er ikke udbringningsarealer indenfor Natura 2000-områder. Arealernes afstand til nærmeste Natura 2000-område er min. 13,5 km. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der ikke er negative påvirkninger på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget fra udbringningsarealerne. Bilag IV-arter Der er ikke tidligere registreret arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i nærheden af udbringningsarealerne, men enkelte arter omfattet af bilag IV kan have yngle eller rasteområder på arealer i nærheden af udbringningsarealerne. Det drejer sig om et potentielt levested for stor vandsalamander (se beskrivelse herfor under anlæg i relation til bilag IV arter) i nogle søer beliggende ca. 225 meter fra nærmeste udbringningsareal. Syddjurs Kommune vurderer, at der på baggrund af viden om arternes udbredelse kan fastslåes, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen bygger på en kombination af emissionens størrelse, viden om arternes levevis, den afstandsmæssige placering af arealerne i fht. de potentielle levesteder og kommunens viden om forekomst af arterne. Det vurderes endvidere, at brug af udbringningsarealer ikke vil berøre yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Rødlistede, fredede og ammoniakfølsomme arter m.v. Syddjurs Kommune har ikke registreret sårbare eller fredede rødlistede arter i forbindelse med udbringningsarealerne. Fredning, beskyttede diger og fortidsminder Der er ingen arealkonflikter i relation hertil. Udbringningsarealer ift. kommuneplansretningslinjer Der er ingen retningslinier i Kommuneplan 2009 til hinder for benyttelsen af udbringningsarealerne. Konklusion Det er Syddjurs Kommunes samlede vurdering, at benyttelsen af udbringningsarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelserne og beskyttelsen af naturtyperne Nitratudvaskning til overfladevand NITRAT til overfladevand Arealernes afvandingsforhold Udbringningsarealerne i Syddjurs Kommune er beliggende i flere forskellige vandløbs-oplande, men alle arealer afvander til Grund Fjord via udløbet fra Alling Å. Arealerne 15-0, 16-0, 17-0, 21-0, 24-0, 5-0F, 4-0F, 25-0, 22-0, 22-1, 25-2 afvander via skader Å, og arealerne 1-0, 3-1 og 4-0 afvander til Skørring å, areal 2-1F, 2-0F, 3-0F, 1-0F afvander via vandløb syd for Skader og videre til Skader å, og de resterende afvander direkte i Alling Å. Alle vandløb er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3.

43 Et enkelt areal 24-0 afvander direkte ud i Skader å. Det pågældende areal har en terrænhældning på 6 grader i den nederste del af arealet. Der vil derfor kunne være en risiko for overfladisk afstrømning af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl. Det vurderes dog, at der med etableringen og opretholdelse af den lovpligtige 10 m randzone ikke vil være en risiko for overfladisk afstrømning i dette tilfælde. Det er kommunens vurdering, at der med etablering og opretholdelse af 10 meter randzone samt det faktum, at der er mindre end 6 graders hældning fra arealerne ikke vil være en risiko for overfladisk afstrømning. De øvrige udbringningsarealer ligger ikke vandløbsnært. Grund Fjord er i åben vandforbindelse med Randers Fjord, som er et sårbart Natura 2000-område (nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Arealerne i oplandet til Grund Fjord er derfor kategoriseret som beliggende i opland til et meget sårbart Natura 2000-område. Udpegningsgrundlaget for Randers Fjord fremgår af Bilag 15. Nitratudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Det vurderes, at en øget nitratudvaskning ikke vil få betydning for vandløbenes økologiske tilstand, idet kun en begrænset del vil fjernes eller omsættes undervejs, og der vil derfor primært ske en videre transport af kvælstoffen til slutrecipienten. Nitratudvaskning til ferske recipienter (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Der er ingen indskudte søer i vandløbssystemet nedstrøms udbringningsarealerne, hvortil der vil kunne ske en udvaskning af nitrat til. Vurdering af udvaskningen fra de ansøgte arealer i forhold til habitatforpligtelsen Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Habitatbekendtgørelsen (bek. nr. 408 af 01/ ) fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved kommunens vurdering af, om et Natura 2000-område vil kunne påvirkes væsentligt, indgår en vurdering af, om det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der på baggrund af projektet vil ske skade på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område.

44 Miljøstyrelsen har fastsat afskæringskriterier for, hvornår udvaskning af nitrat ikke kan medføre en skadesvirkning på overfladevande, herunder habitatområder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter 2. Følgende punkter skal være opfyldt for, at der kan meddeles godkendelse til et husdyrbrug: Kumulationskriteriet: Antallet af dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, må ikke have været stigende siden 1. januar I vurderingen, af om dette er opfyldt, skal inddrages viden om andre kilder til nitratudvaskning, der kan have givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar En eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Kumulationskriteriet betyder, at i oplande til Natura 2000-områder hvor antallet af dyreenheder er stigende, vil alle ansøgninger som udgangspunkt få afslag, indtil antallet af dyreenheder igen er faldende. Kriterier vedr. nitratudvaskning fra det enkeltstående projekt: Såfremt udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitratudvaskningen den ansøgte husdyrproduktion maksimalt udgøre 1% af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at Grund Fjord/Randers Fjord er at betragte som et lukket bassin. Husdyrgødningen udgør som en tommelfingerregel cirka 1/6 af den samlede gødning som tildeles opdyrkede arealer, og det er alene husdyrgødningens andel, der tages i betragtning ved beregning af de 1%. Kriteriet betyder, at der som udgangspunkt gives afslag til ansøgninger, hvor nitratudvaskningen fra projektet er over 1 % af udvaskningen fra det pågældende opland, fordi en udvaskning af denne størrelse i sig selv vil have en væsentlig virkning eller skadesvirkning på Natura 2000-området. Kammeradvokaten har vurderet, at overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende afskæringskriterier som beskrevet herover er tilstrækkelig i forhold til kravene i habitatdirektivet 3. Det vil sige, at der per definition ikke vil ske skadesvirkning af et habitatområde, når begge afskæringskriterier overholdes. Vurdering af om det ansøgte projekt overholder kumulationskriteriet Ifølge et af Miljøstyrelsen udarbejdet oversigtskort over udviklingen i antallet af dyreenheder på oplandsniveau siden 1. januar 2007 ( er antallet af dyreenheder i Grund Fjord faldet i perioden fra 2007 til 2011, men tendensen er usikker. Syddjurs Kommune mener, at udviklingen i værste fald er stagnerende, hvorfor kumulationskriteriet vurderes overholdt. Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning i det aktuelle opland, der har medført en øget nitratudvaskning. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at det ansøgte projekt ikke i kumulation med andre projekter og husdyrbrug vil påvirke Grund Fjord væsentligt med hensyn til nitratudvaskning. 2 Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, Miljøstyrelsens J.nr. MST , samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af husdyrtryk, Miljøstyrelsens J.nr. MST Notat fra Kammeradvokaten vedr. Vurdering af kvælstofudvaskning ved miljøgodkendelser til husdyrbrug. J.nr.: SFS/JKA

45 Vurdering af om det ansøgte projekt overholder afskæringskriteriet for enkeltstående projekter Udvaskningen til rodzonen fra udbringningsarealerne er i FarmN beregnet til 59,1 kgn/ha/år. Fra de 279,63 ha svarer dette til en samlet udvaskning på (59,1 kgn/ha/år x 279,63 ha=) 16526,1 kg N/år, som dog reduceres af jorden med gennemsnitligt 88% (median %), inden det når recipienten. Dette svarer til, at 12% heraf, eller ca. 1983,14 kg N, udvaskes årligt til recipienten (se beregninger i Tabel 1). Tabel 1. Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, delområde Grund Fjord Bals Mark 5 skemanummer Samlet areal i oplandet til Grund Fjord ( Nuværende påvirkning fra land til Grund Fjord ( ): (Vandplan Hovedopland 1.5 Randers Fjord Tabel s. 194) ha 10,6 kgn/ha/år x ha = kgn/år Arealernes reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) (76-100%) middel 88 % Udspredningsarealets størrelse 279,63 ha Udvaskning fra rodzonen jf. IT-ansøgningssystemet 59,1 kgn/ha/år Samlet påvirkning på Grund Fjord : ((1-0,88) x 59,1 kgn/ha/år x 279,63 ha) 1.983,14 kgn/år Ansøgt kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Grund Fjord (omregnet til %): ((1.983,14 kgn/år/ kgn) x 0,47 % 100)** Udvaskning fra den ansøgte drift på arealet estimeres til at bidrage til den samlede årlige udvaskning til Grund Fjord med 0,47 % (se beregning i Tabel 1), hvilket er mindre end afskæringskriteriet på 1 % af udvaskningen. Den husdyrgødningsbetingede del heraf vil være endnu mindre, hvorfor det vurderes, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på tilstanden i Grund Fjord. Der er ikke beregnet separat udvaskningsbidrag fra de ejede arealer og aftalearealerne, da de ejede arealer og aftalearealerne tilsammen overholder afskæringskriterierne, hvorfor det kan konkluderes, at afskæringskriteriet også overholdes for de ejede arealer og aftalearealerne hver for sig. Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning fra overfladevand, er fokuseret omkring oplande, der afvander til nitratsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af recipientens sårbarhed for udvaskning af nitrat og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (jordens reduktionspotentiale), indplaceres landbrugsarealer i nitratklasserne 0-III, hvor III er det mest sårbare. For landbrugsarealer i nitratklasse I-III stilles krav om et lavere husdyrtryk per hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Således kan arealer i nitratklasse 0 modtage husdyrgødning med fuldt harmonitryk (f.eks. 1,4 dyreenheder pr. ha for svin), medens arealer i klasse I kan modtage 85 %, klasse II 65 % og klasse III 50 % af fuldt harmonitryk. For arealer i nitratklasse vil der blive stillet vilkår til et reduceret harmonitryk i henhold til beskyttelsesniveauet. Ansøger kan dog vælge at anvende forskellige virkemidler til at reducere nitrat-

46 udvaskningen, således at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk. Der vil i sådanne tilfælde blive stillet vilkår til anvendelse af de valgte virkemidler. Såfremt det fastlagte beskyttelsesniveau (nitratklasserne) ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at husdyrbruget kan drives på en måde, der yder tilstrækkelig beskyttelse af overfladevand, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at indplacere et givet areal i nitratklasse eller flytte arealet over i en anden nitratklasse. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive stillet vilkår (såkaldt skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4) til et reduceret harmonitryk svarende til det tilladte i den nitratklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Også her vil ansøger kunne vælge at anvende forskellige virkemidler (som der stilles vilkår til) for at reducere nitratudvaskningen således, at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande hviler endvidere på den vigtige forudsætning, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Som beskrevet tidligere er antallet af dyreenheder i Grund Fjord faldet i perioden fra 2007 til 2011, men tendensen er usikker. Syddjurs Kommune mener, at antallet af dyreenheder i værste fald er stagnerende, og dermed er forudsætningen for beskyttelsesniveauet for nitrat overholdt. Vurdering af behov for at stille vilkår i forhold til det fastlagte beskyttelsesniveau Da husdyrtrykket i oplandet til fjorden ikke er stigende, vurderes forudsætningerne for beskyttelsesniveauet i bilag 3 at være opfyldt. Da udbringningsarealerne ligger uden for nitratklasser, mener Syddjurs Kommune ikke, der skal stilles vilkår til arealerne mht. nitrat. Samlet konklusion vedr. nitratudvaskning fra arealet Det ansøgte projekt overholder de af Miljøstyrelsen fastsatte afskæringskriterier for, hvornår udvaskning af nitrat ikke kan medføre en skadesvirkning på overfladevande i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet, er det derfor Syddjurs Kommunes vurdering, at det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der med den lave udvaskning det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området fra udbringningsarealerne i Syddjurs Kommune. Det vurderes endvidere, at lovens fastlagte beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke sker en påvirkning af overfladevand med nitrat. Der er derfor mulighed for udbringning af husdyrgødning efter de generelle harmoniregler på det ansøgte areal. Fosforudvaskning til overfladevand Arealets afvandingsforhold er beskrevet under afsnittet nitratudvaskning til overfladevand. Lovgrundlag til vurdering af fosforudvaskning i forhold til Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau samt habitatforpligtelsen. Beskyttelsen af vandområder mod fosforbelastning fra overfladevand, er i lovens fastlagte beskyttelsesniveau fokuseret omkring oplande, der afvander til sårbare (ferske såvel som marine) Natura områder.

47 Lovens fastlagte beskyttelsesniveau for oplande til Natura 2000-områder tager udgangspunkt i, at der gælder særlige regler for arealer i såkaldte "fosforklasser". Afhængigt af jordens beskaffenhed, afvandingsforhold, jordens fosfortal og risiko for okkerudledning indplaceres følsomme landbrugsarealer i disse fosforklasser. Et areals fosforklasse er afgørende for, hvor stort fosforoverskuddet må være på det pågældende areal. Fosforoverskuddet er i ansøgningssystemet beregnet som differencen mellem den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen af fosfor med afgrøderne. I fosforklasse I må fosforoverskuddet maksimalt øges med 4 kg P/ha/år (ansøgt drift sammenlignet med nudrift), i fosforklasse II skal der være fosforbalance på det pågældende udbringningsareal (tilførsel = fraførsel i ansøgt drift), mens fosforoverskuddet ikke må øges på arealer, der er i fosforklasse III (ansøgt drift sammenlignet med nudrift). Er der arealer beliggende i fosforklasse, vil der blive stillet vilkår til sikring af, at beskyttelsesniveauet overholdes. Ansøger kan vælge at anvende forskellige virkemidler til at reducere fosforudvaskningen, og kommunen vil i disse tilfælde stille vilkår til anvendelsen af virkemidlerne. Beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet (udpegningen af arealer i fosforklasser) hviler endvidere på den vigtige forudsætning, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. På arealer i oplande til Natura-2000 områder, som IKKE ligger i fosforklasse, er lovens fastlagte beskyttelsesniveau, at fosforoverskuddet ikke må være større end harmonireglerne giver mulighed for, på det pågældende husdyrbrug. Vurderer kommunen, at der på arealer (i eller udenfor fosforklasse) skal stilles vilkår, der rækker ud over det fastlagte beskyttelsesniveau, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at stille skærpede vilkår. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Skærpede vilkår stilles ved at indplacere et areal i fosforklasse, eller, hvis arealet allerede ligger i fosforklasse, at rykke til en anden fosforklasse. Ansøger får i så fald mulighed for at tilpasse sin ansøgning med virkemidler udover dem, som ansøgningen eventuelt indeholder i forvejen, således at projektet kan leve op til skærpelsen. Der vil i sådanne tilfælde blive stillet vilkår til anvendelsen af de valgte virkemidler. Vurdering af fosforudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Natur- og beskyttelseslovens 3) I vandløb har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden, da dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end fosfortilførsel. Vandløbenes betydning mht. fosforbelastning er først og fremmest transporten til søer eller marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af fosfortilførslen. Det vurderes derfor, at en øget fosforudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet i de tidligere nævnte vandløb, idet der vil ske en videre transport til slutrecipienten. Vurdering af fosforudvaskning til søer (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark. Miljømålsloven fast-

48 sætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Randers Fjord, kan kommunen som udgangspunkt først meddele tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland hvor miljømål ikke er opfyldt, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. Der er ingen indskudte søer nedstrøms udbringningsarealerne. Vurdering af fosforudvaskning til marine recipienter Slutrecipienten for alle udbringningsarealerne er Grund Fjord, der er i åben vandforbindelse med Randers Fjord, som er et sårbart Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. Beskyttelsen af vandområder mod fosforbelastning fra overfladevand, administreres som nævnt via fosforklasserne. Idet dyretrykket i oplandet, som tidligere beskrevet, i værste fald er stagnerende, er forudsætningen for beskyttelsesniveauet i bilag 3 overholdt. Hovedparten af arealerne er ikke i fosforklasse. Dog er cirka 1000 m 2 på udbringningsareal 1-0F (1,2 % af arealet) og ca. 500 m 2 på arealet 21-0 (0,13 % af arealet) beliggende i fosforklasse II. Der er her tale om et lavbundsareal i okkerklasse IV, dvs. hvor der ikke er risiko for okkerudledning fra arealet. I fosforklasse II må fosforoverskuddet ikke øges, men da der er tale om meget små arealandele, vurderer Syddjurs Kommune, at det ikke er proportionelt at stille vilkår til fosforoverskuddet på de pågældende marker. Det vurderes jf. ovenstående, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår til arealerne. Som beskrevet tidligere, ansøges der om et fosforoverskud på 13,3 kgp/ha/år, og vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet, baseres på en worst case situation, som anført i Wiki-vejledningen. I værst tænkelige tilfælde forventes en udvaskning på 1 kg P/ha/år, hvilket fra de 279,63 ha udbringningsareal i oplandet svarer til en udledning til recipienten på 279,63 kg P/år (1 kg P/ha/år x 279,63 ha). Ifølge Vandplan for hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, s. 108, udvaskes årligt kg P/år til Randers Fjord (den arealspecifikke (kg/ha oplandsareal) afstrømning af N varierer meget fra vandområde til vandområde, og der laves således en beregning af påvirkningen på hele Randers Fjord og ikke til Grund Fjord alene). De 279,63 Kg P/år fra de ansøgte udbringningsarealer svarer til ((279,63 kg P/ha/år / kg P/år) x 100 % =) 0,27 % af den årlige udvaskning til recipienten. Det er antaget i forhold til nitratpåvirkningen af vandområder, at en nitratpåvirkning ikke kan måles i et lukket vandområde med de nuværende biologiske målemetoder, såfremt påvirkningen er på under 1 % af den samlede påvirkning. Hvis det antages, at grænsen er i en lignende størrelsesorden for fosfor, viser ovenstående beregning, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på tilstanden i Randers Fjord. Syddjurs Kommune finder derfor ikke, at det er nødvendigt at stille skærpede vilkår til fosfortilledningen fra udbringningsarealerne i Syddjurs Kommune.

49 Samlet konklusion vedr. fosforudvaskning fra de ansøgte arealer Beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet til overfladevande hviler på forudsætningen, at husdyrtrykket i oplandet er konstant eller faldende, hvilket, som allerede nævnt, er gældende i oplandet til Grund Fjord. Forudsætningen for beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er dermed overholdt. Det vurderes, at der ikke er behov for at stille skærpede vilkår i forhold til husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau i forhold til Grund Fjord idet, det er Syddjurs Kommunes vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig miljøpåvirkning af recipienten. Ligeledes vurderes det, under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet, at det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der med det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området med fosfor Nitratudvaskning til grundvand I relation til miljøgodkendelse af landbrug er nitratfølsomme indvindingsområder mest interessante. For arealerne beliggende i Syddjurs Kommune er alle arealerne beliggende i område der er klassificeret som værende område med almindelige drikkevandsinteresser. Alle arealer er ligeledes beliggende udenfor nitratfølsomme indvindingsområder samt områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande til vandværker. For arealerne beliggende i Favrskov kommune gælder, at alle udspredningsarealerne ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). I disse områder skal der især tages hensyn til drikkevandsboringerne. De er ikke udpeget som nitratfølsomme (NFI), og der er ingen indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet i området. For arealer, der ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) vurderes overordnet, at de generelle regler er tilstrækkelige til at sikre drikkevandsinteresserne. Udbringningsarealerne ligger ikke nær drikkevandsboringer eller brønde. Nærmeste almene indvinding er Rigtrup Vandværksboring, som ligger 150 m fra mark nr Det vurderes, at der ikke skal stilles yderligere vilkår i forhold til arealerne beliggende i Favrskov kommune og nitrat til grundvand. Konklusion: På baggrund af arealerne beliggende i Syddjurs kommune er der ikke sat yderligere vilkår i forbindelse med arealernes anvendelse og nitrat til grundvand. 4.5 Bedst tilgængelige teknik Strategien i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi.

50 Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedste Tilgængelige Teknik. Endvidere skal virksomheden og kommunen i forbindelse med godkendelse foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedste Tilgængelige Teknologi (jf. BATnotat/BREF-dokument for svine- og fjerkræbrug). Virksomheden benytter sig til stadighed af professionel landbrugsrådgivning, og driften af ejendommen bliver derfor tilrettelagt efter den nyeste viden indenfor området. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler til begrænsning af skadelig miljøpåvirkning. Desuden er foretaget en vurdering af begrundelser for fravalg af virkemidler. Vurderingen har til hensigt at belyse, om der på ejendommen er anvendt bedst tilgængelige teknik, dvs. en teknik som under indtryk af økonomisk proportionalitet i videst muligt omfang begrænser skadelige miljøpåvirkninger. Der er i forhold til kommunens niveau for BAT på landbrugsområdet foretaget vurderinger for områderne: Management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling og udbringning af husdyrgødning. Management Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til produktionens lønsomhed. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen (i form af f.eks. kvitteringer og fakturaer fra godkendt vognmand). Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT, idet udarbejdelsen af planen gør, at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld, således at eventuelle skader ved uheld kan minimeres. Ansøger oplyser: - Ansøger er omfattet af code of praksis i fht. leverenadør. Derudover søges den daglige drift tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest gener for omgivelserne. - Der søges at opnå et reduceret vand- og energiforbrug dels ved reduktion af ammoniakfordampning fra stalde og gyllebeholdere. Der fokuseres på god hygiejne og bekæmpelsesmilder og at holde styr på skadedyr ved ejendommen. Desuden er alle medarbejdere instrueret i forsvarlig håndtering af forurenede stoffer herunder gylle og brændstof.

51 - Al produktion tilrettelægges således at belastningen af den enkelte medarbejder mindskes i henhold til APV. - Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning med dyrlæge samt svinekonsulent. - Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse, og medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilke vilkår der er stillet til driften i den forbindelse. - Der er udarbejdet en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle eller ved brand er beskrevet, og medarbejderne er orienteret om indholdet af beredskabsplanen, der ajourføres årligt, eller når vigtige telefonnumre ændres. - Medarbejderne holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. - Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget, og en gang årligt bliver foderanlægget gennemgået af leverandører. - Rengøring i og omkring bygninger, gyllebeholdere og siloer foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer, at der ikke opstår ressourcespild eller uhygiejniske forhold. - Affald bortskaffes så vidt som muligt til genbrug. Døde dyr afhentes hurtigst muligt. - Der udarbejdes foderplaner og forbruget af foder registreres på bedriften, så der løbende kan optimeres på foderforbruget og dermed forbruget af næringsstoffer. - Der føres journal over udbringning af handelsgødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæson for udbringning. - Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab, hvor forbruget af husdyrgødning og handelsgødning dokumenteres. - Der føres løbende journal over vand- og energiforbrug samt evt. spild. - Ved udkørsel af husdyrgødning tages der hensyn til naboer, således der kan tages hensyn til evt. større begivenheder som fx konfirmation eller bryllup. Derudover tages der højde for vindretning i fht. naboer, når der køres gylle ud. - Der er overbrusning af gødearealet, så det renholdes, således at amoniak- og lugtemissionen reduceres. - Der er alarm og nødopluk på ventilationsanlægget samt alarmopkald til flere telefoner i tilfælde af strømsvigt. Vurdering: Landmanden pålægges dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift, og derfor er der stillet vilkår om egenkontrol. De tiltag til egenkontrol og dokumentation af miljøforholdene, som er foreslået i forbindelse med ansøgningen fremgår under de respektive afsnit i miljøredegørelsen. Syddjurs Kommune har i nogle af afsnittene i miljøredegørelsen vurderet, at der er behov for egenkontrol og dokumentation, ud over den der indgår i ansøgers redegørelse. På baggrund af de stillede vilkår for kontrol og egenkontrol, herunder udarbejdelse af en beredskabsplan, vurderes det, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til, at godkendelses-

52 myndigheden ud fra resultatet af egenkontrollen kan vurdere, om de konkrete vilkår egenkontrollen er knyttet til, er overholdt. Syddjurs Kommune vurderer, at det ansøgte projekt lever op til BAT med hensyn til management, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende. El- og vandforbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning registreres. Jævnlig ren- og vedligeholdelse er beskrevet. Gødningsplanlægning sker efter gældende regler. Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT, idet udarbejdelsen af planen gør, at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld, således at eventuelle skader ved uheld kan minimeres. Der er derfor sat vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan. Affaldshåndtering Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, og affaldsproduktionen skal registreres efter de gældende regler. Affald skal håndteres og bortskaffes efter det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for kommunen, hvilket blandt andet betyder, at oplag af affald ikke må medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak, eller medføre uhygiejniske forhold. På ejendommen findes der diverse typer af affald som afleveres til Reno Djurs. Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge kvitteringer på aflevering af de forskellige typer af affald. Kommunen anbefaler, at ansøger henvender sig til affaldskonsulent ved Reno Djurs I/S med henblik på at få gratis råd om affaldshåndtering. Kommunen vurderer, at bedriftens affald kan håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ samt, at såfremt døde dyr opbevares og afhentes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, vil opbevaring af døde dyr ikke give anledning til uhygiejniske forhold. Syddjurs kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at risikoen for forurening fra oplag og håndtering af affald er reduceret til et acceptabelt niveau. Der stilles derfor ikke vilkår om en øget registrering af affaldsproduktionen. På baggrund af ovennævnte redegørelse vurderer Syddjurs Kommune, at ansøger opfylder BAT indenfor management. Foder At der anvendes de bedste foderblandinger til effektivisering af fodringen og minimering af udskillelsen af næringsstoffer anses for BAT. Ansøger oplyser: - Foderet er ved hjælp af foderplaner tilpasset de enkelt dyrs aktuelle behov. Derved undgås overfysning med næringstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. - Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein i fæces reduceres, og dermed vil der være mindre kvælstof, der kan fordampe. Reduktion af protein i foderet sker dels gennem avlsarbejde og dels ved at tilsætte syntetiske aminosyrer i foderet. - Der anvendes fasefodring med 7 blandinger for at optimere fodringen mest muligt. - Foderet kværnes ikke mere end højst nødvendigt af hensyn til energiforbruget.

53 - Der anvendes reduceret fosfor samt rerduceret FE/dyr i foderet til slagtesvinene på Østrupvej 20 Vurdering: BAT for foderteknologi Syddjurs Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt svine- og fjerkræhold fra (benævnt BREF-dokumentet ). Når det gælder foderteknologier til svinebrug, angiver BREF-dokumentet, at fasefodring, fytasetilsætning, samt anvendelse af de retningsgivende niveauer af fosfor- og råproteinindhold i foderet er at betegne som bedste tilgængelige teknik. Miljøstyrelsen har endvidere fastsat vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for fosfor for husdyrbrug med produktion i gyllebaserede staldsystemer omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunen er forpligtet til at undersøge, om fosforudledningen fra store husdyrbrug overholder det vejledende BAT-niveau, som kan opnås på alle husdyrbrug med produktion af svin uden væsentlige meromkostninger. Der er udregnet et BAT niveau for fosfor for bedriften (se bilag 12b). Ud fra dette er BAT-niveauet for fosfor ,53 kg P/DE ab lager. Via beregningerne i husdyrgodkendelse.dk produceres ,14 kg P i svinegylle. Der anvendes et fosforindhold i foderet til smågrisene på 5,2 g P/FE, og det vurderes ikke forsvarligt (jf. teknologiblad vedr. fosforindhold i smågrisefoder) at fodre med et lavere indhold af g P/FE. Samtidig vurderes der ikke at være proportionalitet i at anvende et fosforniveau på 5,0 g P/FE. Der anvendes et reduceret fosforindhold i foderet til slagtesvinene på 4,48 g P/FE samt reduceret FE/dyr for at overholde BAT niveauet. BAT- niveaet er 105,39 kg P over det producerede og BAT niveauet er dermed overholdt. Syddjurs Kommune har vurderet på baggrund af ovenstående, at med de beskrevne tiltag, indenfor fodring, opfylder projektet kravet om BAT. Staldindretning Kommunens niveau for staldsystemer i det ansøgte projekt er følgende: 1. Nye Stalde: Der tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens standardemissionsgrænseværdier, hvor sådanne findes for dyretypen. Alternativt anvendes Landscentrets BAT blade eller Miljøstyrelsens teknologiblade for dyretypen, således at dette bliver niveauet for bedste tilgængelige staldsystem. 2. Eksisterende stalde med udvidelse/ændring: Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at der, såfremt der i en eksisterende stald, hvori der sker udvidelse/ændring ikke anvendes bedst tilgængelige staldteknologier jf. ovenstående under pkt. 1, skal der redegøres for, om der kompenseres med tilstrækkelig teknologi ud fra en vurdering af økonomisk proportionalitet og restlevetid. Denne ejendom har produktion i smågrisestalde på Østrupvej 11 og slagtesvinestalde på Østrupvej Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs, European Commission, July 2003

54 Ansøger oplyser: - Den ny smågrisestald indrettes som to-klimastalde med delvist fast gulv med 2/3 fast gulv. - Den eksisterende smågrisestald er ligeldes indrettet som to-klimastald med delvist fast gulv med ca. 2/3 fast gulv. - Slagtesvinestalden er indrettet med drænet gulv og spaltegulv - Staldene er indrettet med sektioner så der kan rengøres efter hvert hold. Derved nedsættes risikoen for sygdomme, lugt fra staldene og støvet i stalden mindskes til gunst for både dyr og mennesker. - Håndteringen af gylle er med træk og slip, og der er hyppig udslusning af gylle fra staldene. Der udsluses gylle en gang ugentlig i ca. 4 timer. - Pumpning og håndtering af gylle foregår i et lukket rørsystem. Pumpning vil foregå indenfor normal arbejdstid. - Gyllekanalerne i smågrisestalden er firkantede og ca. 70 cm dybe. - Smågrisestaldene er indrettet således, at der ikke forekommer luftbeveægelser på gylleoverfladen. Derudover anvendes der overbrusning af gødearealet, så det renholdes og så ammoniakog lugtemissionen reduceres. Overbrusning benytte efter gældende regler. - Der etableres gyllekøling i såvel den eksisterende som den ny smågrisestald til reduktion af ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Derved bliver der et bedre indeklima i staldene. - Der etableres drikkekopper med niveaufølere i smågrisestalden, der reducerer vandspild i stalden. Kommunens vurdering og bemærkninger Det valgte staldsystem i den ny smågrisestald er ud over at være bedste staldsystem med lavest ammoniaktab, også BAT. Det er ligeledes kommunens vurdering, at det valgte staldsystem er det bedste staldsystem. I de eksisterendesmågrisestalde er der delvist fast gulv med 2/3 fast gulv. Ifølge BREF er to-klima stalde med delvist spaltegulv til smågrise BAT og er ligeledes at betragte som bedste staldsystem. Anvendelse af overbrusning i stierne er ligeledes BAT, da det sænker temperaturen og afgrænser gødeområder, hvorved ammoniakfordampningen nedsættes. Der etableres gyllekøling i den ny smågrisestald for overholdelse af BAT niveauet for ammoniakfordampning. Ved etablering af det pågældende gyllekølingssystem reduceres ammoniakfordampningen med 24 % i såvel den nye som den eksisterende stald. Gyllekøling er BAT. Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger, finder Syddjurs Kommune det ikke proportionelt at kræve anvendelse af yderligere staldteknologi end det beskrevne i de eksisterende anlæg. Syddjurs Kommune finder således ikke anledning til at skærpe i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om proportionalitet og vurderer, at ansøgers fravalg af yderligere teknikker til forureningsbegrænsning fra staldanlæg med begrundelse i proportionalitetsbetragtningen er acceptabel. Dog skal der ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene indtænkes miljømæssige forbedringer, så der til enhver tid leves op til BAT.

55 Det er derfor Syddjurs kommunes vurdering, at ovenstående valgte staldssystemer og teknologier lever op til kravet om BAT. Den eksisterende slæagtesvinestald er indrettet med drænet gulv og spalter. Bedste staldsystem er delvist fast gulv med % fast gulv. Da der ikke sker noget ændringer i dyreholdet eller tilhørende staldanlæg, er der ikke proportionalitet i at ændre det eksisterende staldsystem. Syddjurs Kommune har ud fra den tilgængelige viden om teknologier og proportionalitet udregnet BAT niveauet for alle svinestalde, nye som eksisterende til en ammoniakemissionsgrænseværdi svarende til niveauerne angivet i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier. Fastsættelse af BAT niveau Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af et opnåeligt emissionsniveau for eksisterende dele af anlægget har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan efterleves uden væsentlige ændringer af staldanlægget. Miljøstyrelsen har ved fastlæggelsen heraf taget udgangspunkt i den metodiske tilgang, som er anvendt ved fastlæggelse af emissionsgrænseværdierne for nye anlæg, herunder vurderingen af hvilket omkostningsniveau der kan betragtes som proportionelt. De vejledende emissionsgrænseværdier kan således opnås i eksisterende anlæg med et omkostningsniveau, der ikke overstiger ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommunen vurderer, at denne proportionalitetsbetragtning er acceptabel og fastsætter derfor emissionsniveauet i overensstemmelse hermed. Kommunes BAT-niveau, er som udgangspunkt beregnet ud fra de vejledende emissionsgrænseværdier for smågrise. Gennemgang og beskrivelse af BAT i staldanlægget fremgår af bilag 12. Det fremgår af denne beregning, at ammoniakemissionen fra anlægget på Østrupvej 11 og Østrupvej 20 skal være mindre end eller lig med 6.172,5 kg N/år kg N/år, for at leve op til det beregnede BAT niveau. Der er en samlet ammoniakemission fra staldanlægget på 5.873,98 kg N/år. Den samlede ammoniakemssion fra anlægget er dermed 298,52 kg N/år under det fastlagte BAT niveau og BAT niveauet er dermed overholdt. For en mere detaljeret beregning på staldniveau se bilag 12a. Ansøger oplyser at: - I den nye smågrisestald etableres der delvis spaltegulve (2/3 fast gulv), overbrusning og almindelige gyllekanaler (70 cm) med træk og slip, hvor gyllen udsluses hyppigt. - Til reduktion af ammoniakfordampningen etableres der gyllekøling i såvel den nye som den eksisterende stald. Gyllekøling regnes for at være BAT. Fravalg af staldteknologi Indenfor staldteknologi i stalde til slagtesvin er følgende fravalgt: - Luftrensning (biologisk og kemisk) - Tilsætning af benzoesyre - Yderligere regulering af fosfor og kvælstof i foderet

56 Der er ikke valgt luftrensning af økonomiske hensyn, da der alllerede er valgt gyllekøling som virkemiddel til reduktion af ammoniakfordampningen. Restriktioner på foderet er uønsket, fordi det kan påvirke både dyrenes vækst og sundhed. Reduceres dyrenes vækst, udledes der flere næringsstoffer pr. produceret gris, hvilket ikke gavner miljøet eller økonomien. Ud fra redegørelsen om fravalg af øvrige teknologier til nedsættelse af ammoniakemission er konklusionen, at der ikke er proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger ved etablering af andre ammoniakreducerende teknologier gylleforsuring, luftrensning og overdækning af gyllebeholdere. På den baggrund er Syddjurs Kommunes BAT-niveau for Østrupvej 11samt Østrupvej 20 fastsat til den opnåede emission på 5.873,98 kg N/år. Samlet vurdering - BAT niveau I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om ændring af staldanlægget er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale beror på projekttilpasninger, der for nogles vedkommende er at betegne som BAT. Det er vurderet, at det ikke er økonomisk proportionalt at kræve eksisterende stalde renoveret på nuværende tidspunkt jf. BAT emissionsgrænser for nye staldanlæg, da staldanlæggene vil kunne holde en del år endnu. Syddjurs Kommune vurderer, at der med ovennævnte til- og fravalg er taget de nødvendige forholdsregler under indtryk af økonomisk proportionalitet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der for det ansøgte projekt, i tilstrækkeligt omfang er redegjort for, at projektet opfylder BAT. Der er desuden installeret overbrusningsanlæg i såvel smågrisestalden som slagtesvinestalden, der forbedrer gødeadfærden hos grisene, således at overfladen med potentiel ammoniakfordampning bliver mindre. Kommunen vurderer sammenfattende, at niveauet for BAT med hensyn til staldteknologi er overholdt for det ansøgte projekt. Forbrug af vand og energi Renere teknologi er et bærende element i husdyrgodkendelsesloven. Loven pålægger alle et ansvar, og som landmand kan man både selv indføre renere teknologi og påvirke andre til at indføre bedre teknologi bl.a. ved at stille krav, når der købes ind. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer per produceret enhed. For at forbedre den generelle miljømæssige drift i forhold til ressourcer er BAT følgende: - At man gennemgår bedriften med henblik på besparelse på el-forbrug og andre energikilder, eventuelt sammen med sit energiselskab. Ved jævnlig aflæsning af energimålere og vandmålere kan man hurtigt danne sig et overblik over forbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Alene ved at forholde sig kritisk til forbruget kan man erfaringsmæssigt opnå besparelser på op mod 5-10 % af årsforbruget.

57 - At man fører regnskab over forbrug af vand, energi, foder samt minimerer forbruget per produceret enhed. - At vandingssystemet vedligeholdes således, at vandspild undgås. - At der anvendes energibesparende belysning. - At opdage og reparere eventuelle lækager hurtigst muligt. - At man til stadighed renholder og vedligeholder anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt. - At man udskifter miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige. - At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet. Ansøger oplyser: - Vandforbruget bliver systematisk registreret hver måned ved hjælp af vandure i hver sektion. - Vandbesparelser opnås ved, at drikkeniplerne er placeret på fodertrugene. - Vandforbruget ved rengøring af stalde minimeres ved at iblødsætte staldene og derefter vaske med højtryksrenser. - For at minimere unødigt spild gennemgås drikkenipler og vandrør jævnligt for utætheder. Der vil være en visuel kontrol dagligt og ved vask af staldene. Eventuelle lækager repareres så vidt muligt med det samme - Staldbelysningen rengøres efter hvert hold, så nytteværdien af belysningen er optimal i forhold til energiforbruget. - Varmelamperne er energibesparende, og de bruges kun i en kort periode, hvorefter pattegrisene får varme fra gulvet. - Ventilatorer rengøres efter hvert hold, hvilket sikrer, at der ikke bruges unødigt meget energi pga. støv og skidt. Bygningerne er tætte, så ventilationsanlægget ikke kører unødigt pga. falsk luftindtag. - Der er valgt at genanvende varme fra gyllekølingen. Denne varme benyttes primært til at opvarme smågrisestaldene og stuehuset med. - Der anvendes, så vidt det er muligt, lavenergi lysstofrør i de forskellige staldafsnit. Lyset i staldene vil være tændt efter behov. Der vil være lys i staldene i ca. 10 timer i vinterhalvåret og ca. 6 timer i døgnet i sommerhalvåret. - Efter hver vask i staldene vil ventilatorerne blive rengjort, så modstanden mindskes så meget som muligt. - Ventilatorerne vil være styret af temperaturer, som sikrer, at ventilationen kører optimalt både med hensyn til temperatur i stalden og elforbruget. Syddjurs kommunes vurdering og bemærkninger: IPPC- og IE-direktiverne kræver, at energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet på tilsvarende vis som andre miljøparametre. Renere teknologi er derfor et bærende element i husdyrgodkendelsesloven. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer per produceret enhed. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af el-forbrugende systemer (f.eks. ventilatorer) samt temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation.

58 I overensstemmelse med ovenstående og for at forbedre den generelle miljømæssige drift i forhold til ressourcer, stiller Syddjurs Kommune derfor vilkår til, at der til stadighed sker renhold og vedligehold af anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt, og at der føres kontrol med forbrug af vand, energi og foder. Generelt anbefaler Syddjurs Kommune, at der tages kontakt til en energikonsulent med henblik på at undersøge muligheden for besparelser på el-forbrug og andre energikilder. El Ansøger oplyser, at han anvender ca kwh samt l fyringsolie (afhængig af mængden af overskudsvarme fra gyllekølingen). Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over forbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Der stilles vilkår til kvartalsvis kontrol med el-forbrug. Aflæsning af el kan eventuelt ske ved at få tilsendt tal fra elselskab. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og som fremlægges tilsynsmyndigheden. Det er Syddjurs Kommunes vurdering at bedriften, jf. oplysningerne fra ansøger, lever op til BAT. Ventilationen skal fjerne varme og vanddamp fra dyrene samt støv og gødningsgasser. Herved sikres et passende klima for dyr og personale i staldene. De enkelte staldafsnit skal udtørres efter vask og eventuel desinfektion, inden der indsættes nye grise. Hermed undgås at ventilere unødigt, og det undgås, at temperaturen i stalden er for lav, og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, hvilket kan medføre unødigt svineri i stalden. For at sikre at ventilationsanlægget vedbliver at fungere optimalt, stilles der vilkår om, at vedligeholdelse og eftersyn udføres i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. Der skal derfor sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer, hvorved snavs mv., som kan yde modstand og forøge strømforbruget, fjernes. Ligeledes skal der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der skal føres driftjournal, der inkluderer notering af udført vedligehold, eftersyn og rengøring. Vedligeholdelsen af ventilationsanlæg influerer endvidere på lugtemissionen, og Syddjurs Kommune vurderer, at de stillede vilkår, udover at sikre lavere temperatur og luftfugtighed, vil nedsætte ikke alene strømforbrug men også lugtemission fra staldanlægget. Der etableres diffus undertryksventilation i den ny stald, hvilket styrer temperaturen, så der er optimale forhold for grisene. Ventilationsanlægget reguleres vha. multistep, hvilket betyder, at der kun bruges lige netop den mængde energi, der er nødvendig for at drive ventilationsapparatet. Ventilationssytemet rengøres også i forbindelse med holdskift og serviceres efter aftale med leverandøren, således at der ikke bruges unødvendigt strøm. I de nye stalde dimensioneres ventilationssystemet som i de eksisterende stalde. Vand På bagrund BREF-dokumentet, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det kommunens vurdering jf. redegørelsen fra ansøger, at bedriften overholder BAT, idet BAT bla. er - Rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hvert hold. - Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild.

59 - Registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og - Detektering og reparation af lækager. Det angivne vandforbrug er norm for en bedrift af den ansøgte størrelse. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Fejl i overbrusningsanlægget kan give risiko for svineri i stierne, idet grisene ikke kan køle sig på anden måde. Dette giver øget ammoniak fordampning og forøget lugt fra stalden. Overbrusningsanlægget skal derfor tilses årligt, således at det benyttes i den grad der er behov for og ikke bruser unødigt i perioder, hvor der ikke er et behov. Det er kommunens opfattelse, at virksomheden gennem den beskrevne drift og god landmandspraksis overholder kravet om BAT indenfor forbrug af vand og energi. Opbevaring/behandling og udbringning af husdyrgødning BAT og godt landmandskab i forhold til opbevaring og udbringning af husdyrgødning er bl.a. følgende tiltag: - At man opbevarer flydende husdyrgødning i stabile beholdere og udfører beholderkontrol hvert 10. år. - At beholderen tømmes en gang årligt og efterses for revner mv. - At beholderen er etableret med fast overdækning eller alternativt flydelag og logbog. - At man afstemmer den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov. - At udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst. - At man anvender BAT med hensyn til de maskiner man anvender til udbringning og om nødvendigt nedpløjning af husdyrgødning. - At man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning. - At tage højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, og eventuelle skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse og landbrugsmæssig praksis, inklusive eventuelle sædskifter. Ansøger oplyser: - Der etableres naturligt flydelag på alle beholdere - Flydelaget holdes konstant, og efter omrøring/udbringning kontrolleres det, at der senest 14 dage efter, at der igen er gylle i tankene, er etableret et flydelag. - Der føres logbog over flydelaget, så det sikres, at det lever op til kravene. - Gyllebeholderne er stabile beholdere, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. Der er ingen ventiler i gyllebeholderen. Gyllen røres kun lige før tømning af beholderen. - Gyllen suges op, hvorfor der ikke er mulighed for overløb og tab tab af gylle til miljøet. - Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder, at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder.

60 - Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. - Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra arealerne, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampningen og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse gennem planterne. - Der udbringes ikke gylle på vandmættede, oversvømmet, frossen eller snedækkede arealer. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 meter bræmmer (og 10 m randzoner) til beskyttede vandløb. - Gylleudbringning sker normalt kun i hverdagene. - Gylleudbringning sker primært med slæbeslanger - Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt procent mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftig incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt, og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. - Der er 10 måneders opbevaringskapacitet. Vurdering: Beliggenheden af egne udbringningsarealer fremgår af bilag 4. Her udbringes i henhold til ansøgningen gylle svarende til 391,48 dyreenheder og med et samlet indhold på ,80 kg kvælstof og 9.613,75 kg fosfor. Disse tal indgår i vurderingen af produktionen, og der stilles derfor vilkår om, at dette er det maksimalt tilladeligt udbragt på de ejede og forpagtede arealer. Harmonitrykket er beregnet til 1,4 DE/ha. Ansøgningen inkluderer afsætning af i alt 46,06 DE gødning til aftalearealer. Størstedelen af aftalearealerne i ansøgningen er vurderet af kommunen og indgår i en allerede givet miljøgodkendelse. For øvrige aftalearealer er disse vurderet, og da der ikke er tale om sårbare arealer, skal der ikke udarbejdes en 16 godkendelse herfor til modtagelse af husdyrgødning fra Østrupvej 11. For Østrupvej 20 gælder at al gødning afsættes til aftalearealer. Disse skal være indsendt til og godkendt af kommunen inden godkendelsen tages i brug. Derudover afsættes der 454,19 DE til Bånlev biogasanlæg. Den behandlede gylle herfra tages ikke retur til ejendommen. Der stilles vilkår om, at det til enhver tid skal kunne dokumenteres, at der afsættes de angivne 46,06 DE gødning til arealer, som er godkendt til denne modtagelse af kommunen. Enhver udskiftning af gylleaftaler, i forhold til de nævnte i denne miljøgodkendelse, skal forinden anmeldes til kommunen, idet kommunen skal vurdere, om der skal udarbejdes arealgodkendelse til nye arealer. Derudover er der sat vilkår om, at der skal afsættes 454,19 DE til Bånlev biogasanlæg. Der skal udarbejdes en årlig gødningsplan, hvilket er med til at sikre afbalanceret gødskning og maksimal optagelse af næringsstofferne i gyllen. Hermed tages der eksempelvis hensyn til markernes jordbundsforhold, sædskifte, vanding og afbalancering af afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Samtidig afpasses dette i forhold til tilførsel af andre gødningstyper. Der tildeles således kun gødning til

61 afgrøder, som har en kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne. Ved udbringning af husdyrgødning er det i hht. BREF-dokumentet BAT at afstemme den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov, at udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst, at man anvender BAT med hensyn til de maskiner, man anvender til udbringning og om nødvendigt nedpløjer husdyrgødning, at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning, samt at tage højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, og eventuelle skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse og landbrugsmæssig praksis, inklusive eventuelle sædskifter. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en årlig gødningsplan. Der stilles ligeledes vilkår om, at gødning, så vidt det er muligt, skal udbringes i dagtimerne, hvor der er mindre sandsynlighed for, at folk er hjemme, samt at undgå udbringning i weekender og helligdage. Kommunen er opmærksom på, at gødning ofte udbringes i en relativ kort og koncentreret periode, og at der i spidsperioder kan forekomme kørsel tidlig morgen og sen aften. Det er endvidere godt landmandskab at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Ejendommen er underlagt de generelle lovkrav med hensyn til udbringning af gylle. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med BREF-dokumentet må der ikke f.eks. ikke køres gylle på stærkt skrånende arealer, og der må ikke køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Syddjurs Kommune finder ansøgers beskrivelse af udbringning af husdyrgødning som værende tilfredsstillende og i overensstemmelse med BAT. Det vurderes på baggrund af ovennævnte redegørelse, at ansøger opfylder BAT med hensyn til håndtering af husdyrgødning. Samlet vurdering BAT På baggrund af ansøgers samlede oplysninger om anvendelse af BAT og de stillede vilkår, vurderer Syddjurs Kommune, at ejendommen på nuværende tidspunkt opfylder kravet til BAT. 4.6 Landskabsinteresser Godkendelsesordningen gennemfører VVM-direktivet og IPPC-direktivet for så vidt angår husdyrbrug og samler kravene til ansøgning og myndighedsbehandling med de relevante dele fra bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og planlovens bestemmelser om landzoneregulering. Østrupvej 11 ligger ca. 4,8 km nordvest for Hornslet og ca 400 m syd for Søby i åbent landskab lige øst for Skader Å. Ejendommen på Østrupvej 20 er beliggende lige vest for Skader å og sydvest for Søby. Da der kun sker ændringer i bygningerne på Østrupvej 11, er landskabsvurderingen koncentreret om denne ejendom.

62 Ejendommen er beliggende i landskabskarakterområdet Hornslet Morænelandskab. Området Hornslet Morænelandskab er en del af et større morænelandskab, der ligger i Syddjurs, Favrskov og Århus kommune. Landskabet er karakteriseret som værende af middel til storskala på grund af markernes størrelse, gårdenes beliggenhed og skovområder. Landskabet er åbent og med spredt beplantning. De opdyrkede marker, skovene, den spredte gårdbebyggelser, de små landsbyer og småbeplantningen giver landskabet en struktur opbygget af flader og punkter. Intaktheden i området er generelt middel, da der er tale om et ældre landbrugsområde, som har undergået en del ændringer i arealanvendelsen under landbrugets industrialisering, som slører strukturerne fra oprindelsen. Området synes i en stabil landbrugsmæssig drift, mens der ses en tendens til, at beboelsesbygninger og tilbageværende levende hegn er mindre godt vedligeholdte. Karakterområdet indeholder flere skovarealer. Alle skove er oprindeligt ældre løvskove. Små løvplantninger forekommer som enkelte isolerede plantninger og levende hegn er næsten fraværende. Arealanvendelsen i karakterområdet er domineret af intensiv landbrugsdrift med store markfelter. Områdets karaktergivende elementer i form af det bølgede intensivt opdyrkede morænelandskab med mellemstore til store markfelter, mange store gårde spredt i det åbne land og større skovområder i den østlige del giver landskabet en stor skala. De små landsbyer giver dog en lettere skalamæssig uoverensstemmelse Ansøgningen omfatter etablering af smågrisestald samt ny gyllebeholdere og siloer på Østrupvej 11. Såvel gyllebeholder, silo samt den nye staldbygning er tilknyttet den eksisterende bygningsmasse. Den ny staldbygning etableres parallelt med den eksisterende stald og gyllebeholderne, således at den ligger skjult for omgivelserme. Den er således ikke synlig fra vejene omkring ejendommen eller for omkringboende naboer. Anlægget er beliggende uden for områder, der er udpeget som område med særlig store landskabsinteresser samt område med bevaringsværdige kulturværdier og geoogisk interesseområder. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ikke vil medføre visuelle ændringer af områdets karakter eller på oplevelsen af landskabet. 4.7 Tilsyn, kontrol og egenkontrol Dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift pålægges landmanden, derfor er der stillet vilkår om egenkontrol. På baggrund af de stillede vilkår for kontrol og egenkontrol, vurderes det, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til at godkendelsesmyndigheden ud fra resultatet af egenkontrollen kan vurdere, om de konkrete vilkår, egenkontrollen er knyttet til, er overholdt.

63 4.8 Ophør af virksomheden Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og til at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder varetagelse af landskabelige hensyn. 4.9 Alternative løsninger Det vurderes at den valgte placering af staldbygningen er den mest optimale i forhold til gældende regler, naboer og i forhold til de landskabelige hensyn. En forlængelse/udbygning af de eksisterende stalde vil ikke være hensigtsmæssig da det ikke vil komme til at passe til de gamle bygninger og dermed fremstå mere iøjenfaldende. For at kunne opfylde gylleopbevaringskapaciteten, ansøges der om en gyllebeholder på m3. Det har været diksuteret at placere gyllebeholderen på bar mark for at være tættere på udbringningsarealerne, men det vurderes at det landskablige hensyn og muligheden for at pumpe gylle til begge beholdere er bedst at placere de nye beholdere ved siden af det projekterede staldanlæg Udtalelse fra andre myndigheder Da der er arealer beliggende i Favrskov Kommune, er denne blevet bedt om en udtalelse jf. 46 i Godkendelsesbekendtgørelsen. Udtalelsen kan ses af bilag SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING Syddjurs Kommune vurderer sammenfattende på baggrund af den miljøtekniske redegørelse og vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tænkelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning om godkendelse og efterlever vilkårene i nærværende miljøgodkendelse. Samtidig vurderes det, at husdyrbruget kan drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne og i overensstemmelse med habitatforpligtelsen OFFENTLIGGØRELSE I henhold til Husdyrbrugslovens 55 skal ansøgningsmateriale samt godkendelsen offentliggøres således, at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale sig herom. Orientering om at Syddjurs Kommune havde modtaget en ansøgning om udvidelse på Østrupvej 11 blev forannonceret i uge 12 i 2012.

64 Oplysning om ansøgning samt mulighed for at få fremsendt ansøgningsmateriale og udkast til miljøgodkendelse har endvidere været annonceret i uge 12, 2012 i Adresseavisen Syddjurs. Frist for at komme med bemærkninger med videre var den xx. xx Udkast til miljøgodkendelse blev sendt i høring hos omkringboende, parter i sagen, ansøger selv, organisationer og private personer, der har anmodet herom. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger. Der indkom ingen/der indkom følgende bemærkninger (eventuelle bemærkninger fra hver enkelt afsender præsenteres i kort form xx). De indkomne bemærkninger er indgået i sagsbehandlingen KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr af 04/ om miljøgodkendelse af husdyrbrug og kan i medfør af 76 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort på Syddjurs Kommunes hjemmeside i uge xx Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens offentliggørelse, dvs. senest den xx.xx.2014 Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr af 04/ om miljøgodkendelse af husdyrbrug og kan i medfør af 76 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort på Syddjurs kommunes hjemmesidei uge xx Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. senest den xx. xx En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 stk. 1 i Husdyrgodkendelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve tilladelsen. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller så vidt muligt elektronisk til [email protected], som videresender klagen med sagens akter. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Der modtages en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Syddjurs Kommune. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for

65 den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) Klageren får helt eller delvis medhold i sagen, eller 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Følgende er underrettet om afgørelsen: Sagens parter Miljøministeren, Miljøministeriet, Højbro Plads 4, 1200 Kbh. K, [email protected] Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, lokal Syddjurs [email protected] Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, [email protected] Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen for Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, [email protected] Danmarks Sportsfiskeriforbund, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, [email protected] Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside

66 5 Lovgrundlag Husdyrgodkendelsesloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lovbek. nr af ) med senere ændringer. Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (bek. nr af ) med senere ændringer. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. (bek nr. 915 af ) med senere ændringer. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af Miljøstyrelsens digitale Wiki-vejledning (Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug) på Notat fra Kammeradvokaten vedr. Vurdering af kvælstofudvaskning ved miljøgodkendelser til husdyrbrug. J.nr.: SFS/JKA. Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (lovbek. nr. 933 af ) med senere ændringer. Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 01/05/2007) med senere ændringer. Olietankbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke i rørsystemer og pipelines, nr. 259 af 23. marts Faglig rapport fra DMU nr. 635, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, nr af Bekendtgørelse om affald, nr. 224 af Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv., nr af Kommuneplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, 2. udgave 2002, udgivet af FMK, Forening af Miljømedarbejdere ved Kommunerne. Plantedirektoratets Vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

67 Sagens parter og høringsberettigede Bilag 1 Parter: Virksomheden: Aagaard I/S Østrupvej 11, 8543 Hornslet Ejer af forpagtede arealer og aftalearealer: Lars Aborg Laursen Hønebjergvej 16, 8543 Hornslet Knud Vincents Poulsen Jens Bassesvej 10, 8543 Hornslet Marie Vestergaard Alexandersen Smedebakken 23, 8544 Mørke Gert Kristensen Rigtrupvej 58, 8370 Hadsten Høringsberettigede: Thomas Staugaard og Ninna Elise Dreyer Staugaard Baunehøj 1, 8543 Hornslet Torben Søndergaard og Kirsten Søndergaard Nygårdsvej 2, 8543 Hornslet Lars Aborg Laursen Hønebjergvej 16, 8543 Hornslet Erik Skjøttgaard Borupvej 119, 8543 Hornslet Peder Nielsen Hjortetakvej 46, 8543 Hornslet Gert Svendsen Estrupvej 13, 8543 Hornslet Finn Kristian Andersen Estrupvej 11, 8543 Hornslet Helle Skipper Sørensen og Tonny Skipper Sørensen

68 Egernvej 13, 8543 Hornslet Kirsten Banke Egernvej 11, 8543 Hornslet Groes Helles Egernvej 9, 8543 Hornslet Frederik Jensen Egernvej 7, 8543 Hornslet Henning Lemming Hvid Mikkelsen og Heidi Ellebæk Madsen Egernvej 5, 8543 Hornslet Diane Skaarup og Michael Schmidt Jensen Egernvej 3, 8543 Hornslet Børge Roed Egernvej 1, 8543 Hornslet Marianne Andernsen Estrupvej 9, 8543 Hornslet Gert Boye Pedersen Egernvej 8, 8543 Hornslet Svend Erik Martinussen Rosenvang 30, 8543 Hornslet Niels Christian M von Undall Egernvej 6, 8543 Hornslet Lars Holm Jensen Egernvej 4, 8543 Hornslet Gitte Bjerring Brandstrup Egernvej 2, 8543 Hornslet Glenn Hass Møllerskov Høvej 57, 8520 Lystrup Morten Sepstrup Estrupvej 3, 8543 Hornslet Susanne Beyer og Paulo Jorge da Encarnanao Reis Borupvej 121, 8543 Hornslet

69 Laila Maria Holm og steen Hammershøj Borupvej 125, 8543 Hornslet Pernille Harbo Brændstrup Andernsen Estrupvej 1, 8543 Hornslet Morten Borup Simonsen og Borup Simonsen Hjortetakvej 40, 8543 Hornslet Erik Horsdal Hjortetakvej 42, 8543 Hornslet Jill Drejer Holtum Rasmussen Hejlskovvej 9, 8543 Hornslet Peder Nielsen Hjortetakvej 46, 8543 Hornslet Marianne Højholt Sørensen Hjortetakvej 25, 8543 Hornslet Claus René Norre og Charlotte Bornhøft Nielsen Hjortetakvej 23, 8543 Hornslet Ricki Primdahl og Mariann Hjort Christiansen Hjortetakvej 21, 8543 Hornslet Eva og David Ross Alvin Hjortetakvej 38, 8543 Hornslet John Berg og Lone Petersen Hjortetakvej 36, 8543 Hornslet Jens Kristian Jespersen Hjortetakvej 34, 8543 Hornslet Axel Skriver Bjerregaard Hjortetakvej 32, 8543 Hornslet Martin Braad Nielsen og Anna Hilfert Hjortetakvej 15, 8543 Hornslet John Vorre Olsen Hjortetakvej 17, 8543 Hornslet

70 Søs Elisabeth og Torsten Rahbek Hjortetakvej 19, 8543 Hornslet Martin Højer Sinding Hjortetakvej 26, 8543 Hornslet Frands Jensen Hjortetak 28, 8543 Hornslet Aage Pedersen Hjortetakvej 30, 8543 Hornslet Flemming Højholt Sørensen Hjortetakvej 13, 8543 Hornslet Annette Alrøe Tingvej 86, 8543 Hornslet Jens K Højholt og Lillian Lise Sørensen Hjortetakvej 9, 8543 Hornslet Else Marie Lægdsgaard og Anders Hammershøj Hjortetakvej 24, 8543 Hornslet Mogens Skovgaard Jensen Hjortetakvej 22, 8543 Hornslet Louise Bakholm og Ib Kirkeby Hjortetakvej 20, 8543 Hornslet Stine Karina Wind Hovge og Kristian Wind Hjortetakvej 18, 8543 Hornslet Patrick Sondrup Vinge Koustrup og Ditte Juliussen Thomsen Hjortetakvej 5, 8543 Hornslet Anette og Torben Foged Nielsen Hjortetakvej 7, 8543 Hornslet Jonathan Alan og Kirsten Kjærgaard Botterill Hjortetakvej 10, 8543 Hornslet Poranee Laosan og Allan Nielsen Hjortetakvej 12, 8543 Hornslet

71 Lars Kehlet Fisker Laursen og Anja Ankerstjerne Madsen Hjortetakvej 14, 8543 Hornslet Leif Skovgaard Hjortetakvej 16, 8543 Hornslet Rosa Marie Nielsen og Peder Gustav Klaus T Christensen Hjortetakvej 3, 8543 Hornslet Kurt Nedergaard Grønning Hjortetakvej 1, 8543 Hornslet Charles Peter Nygaard og Hanne Holmskov Boysen Hjortetakvej 8, 8543 Hornslet Anton Knutsson Hjortetakvej 6, 8543 Hornslet Henning Matthias Jakobsen Hjortetakvej 4, 8543 Hornslet Magda Aborg Hjortetakvej 2, 8543 Hornslet Jan fisker Hønebjergvej 1, 8543 Hornslet Michael Højsgaard Vestersøvej 2, 8543 Hornslet Jakob Mohr Nørgaard Laursen Vestersøvej 4, 8543 Hornslet Anders Clinton Vestersøvej 6, 8543 Hornslet John og Henny Rasmussen Vestersøvej 8, 8543 Hornslet Nabokommuner Favrskov kommune Hammel

72 Situationsplan Bilag 2

73 Oversigtstegning Bilag 2b

74 Bilag 3 Bruttoarealer Oversigtskort

75 Udbringningsarealer Bilag 4 De skraverede felter angiver aftalearealer og de fyldte felter angiver ejede og forpagtede arealer

76 Primære transportveje Bilag 5

77 Udbringningsarealer og 3 natur Bilag 6a

78 Naturpunkter hvortil der er målt ammoniakdeposition Bilag 6b

79 Udbringningsarealer og Natura 2000 Bilag 7

80 Bilag 8 Spredningskorridorer Fede grønne markeringer anigver spredningskorridorer af 2. prioritet, fede røde markeringer angiver spredningskorridorer af 3. prioritet.

81 Vandløb Bilag 9

82 Terrænhældninger Bilag 10

83 Bilag 11 Foderkorrektion slagtesvin Formel er fra BAT standardvilkår vedr. P i slagtesvinefoder: Fosforindhold i slagtesvinefoder P ab dyr pr. slagtesvin er beregnet ud fra følgende ligning (2008/2009): P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). P ab dyr pr. slagtesvin=((102-30)*2,78*4,48/1000)-((102-30)*0,0055) = (896,7168/1000)-(0,396) = 0, ,38335 = 0,51337 Fosforindhold: Slagtesvin x 0,5536 P ab dyr pr. Slagtesvin = kg P/år Dette er opnået ved følgende værdier: Afgangsvægt=102 Indgangsvægt=32 FEsv=2,78 g P pr FEsv=4,48

84 Bilag 12a BAT-beregning, ammoniak emission fra anlæg Østrupvej 11 og Østrupvej 20, Hornslet Staldafsnit Bat-niveau Beregning af BAT Kg NH3-N (BAT-niveau) Smågrisestald (ST-33627) To-klimastald med delvist spaltegulv 0,071 kg NH3-N pr. smågrise (jf. BAT standardvilkår for nye stalde). Der skal ikke vægtkorrigeres smågrise x 0,071 kg NH3-N 2.662,5 Eksisterende stald 5770 stipladser stk. (7,2 30 kg) 173,08 DE Smågrisestald (ST-36204) To-klima stald med delvist spaltegulv Ny stald 0,060 kg NH3-N pr. slagtesvin (jf. BAT standardvilkår for eksisterende stalde med drænet gulv plus spalter). Der skal ikke vægtkorrigeres smågrise x 0,06 NH3-N 2.070, stipladser stk. (7,2-30 kg) 173,08 DE Slagtesvinestald (SvSl04 ST ) Drænet gulv og spalter 0,4 kg NH3-N pr. slagtesvin (jf. BAT standardvilkår for eksisterende stalde) slagtesvin x 0,4 kg NH3-N 1.440

85 Eksisterende stald, der ikke renoveres 820 stipladser 3600 stk. ( kg) 92 DE Samlet BAT niveau 6.172,5 Ammoniakemissionen beregnet i husdyrgodkendelse.dk for begge ejendomme er 4.469,02 kg N/år for Østrupvej 11 og 1.404,96 kg N/år for Østrupvej 20 i alt 5.873,98 kg N/år. Med et beregnet BAT niveau for begge ejendomme (hele bedriften) på 6.172,5 kg N/år er BAT niveauet dermed overholdt.

86 Bilag 12a BAT FOSFOR Fosfor: Der stilles krav om nedenstående indhold af fosfor i husdyrgødningen. For smågrise fremgår det, at husdyrgødning fra smågrise ab lager maksimalt må være 27,8 kg P/DE ab lager. For slagtesvin fremgår det, at husdyrgødning fra slagtesvin ab lager maksimalt må være 20,5 kg P/DE ab lager. BAT-fosfor for Østrupvej 11 og Østrupvej 20, Hornslet Beregningerne af BAT-niveauet for fosfor tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens BAT-emissionsværdier for henholdsvis smågrise, slagtesvin og søer. BAT-niveau Dyregruppe Antal DE Mak kg P/DE Max P Smågrise ,16 27, ,3 Slagtesvin ,45 20, ,23 Total ,53 Ud fra dette er BAT-niveauet for begge ejendomme for fosfor ,53 kg P/DE ab lager. I hht. ansøgningsskema produceres 9.601,8 kg P i svinegylle for Østrupvej 11 og 1.811,34 kg P/år for Østrupvej 20 i alt ,14 kg P/år. Den samlede beregnede emissionsgrænseværdi for fosfor er en smule lavere, end den samlede vejledende emissionsgrænseværdi for det ansøgte dyrehold. Der fasefodres i smågrisestalden med 7 forskellige blandinger (skiftes ca. hver 7. uge). Fosformængden i foderet er 5,2 g P/FE og det vurderes ikke forsvarligt (jf. teknologiblad vedr. fosforindhold i smågrisefoder)) at fodre med et lavere indhold af g fosfor/fe. Samtidig vurderes der ikke at være proportionalitet i at anvende et fosforniveau på 5,0 g P/FE. For slagtesvinene er der anvendt reduceret fosfor samt reduceret foderenhed per slagtesvin. Det vil ikke være forsvarligt at reducere yderligere. Der er lavet fodertilpasninger for at opfylde kravet om BAT. Det vurderes på baggrund af forskellen mellem den beregnede fosforemission og den faktiske BAT emission og det faktum, at der fasefodres, og at der anvendes et fosforindhold i foderet på 5,2 g P/FE, at forskellen er af bagatelagtig karakter, og det vurderes derfor at BAT-niveauet er overholdt. Der er i ansøgningssystemet beregnet et P-overskud per ha/år på 13,3 kg P/ha/år.

87 Resultater OML beregning Bilag 13a

88

89

90

91 Bilag 13b Følgeskrivelse OML beregning Supplerende notat vedr. OML beregning på lugt for Østrupvej 11. Dateret Der er udført OML beregninger der beskriver udbredelsen af lugt fra svineproduktionen på Østrupvej 11. Der er i beregningen taget hensyn til den faktiske ventilation i bedriftens stalde og de dyr der går i de pågældende stalde, samt staldenes beliggenhed i for hold til hinanden. 3 Beregningens resultatfil er vedlagt. Der er her anført hvor geneafstandsgrænsen på 7 Ou/m for samlet 3 3 bebyggelse. I resultatfilen svarer µg/m til OU/m. I beregningen er der anført et nulpunkt (0,0), udfra dette er de enkelte ventilationsafkast lagt ind i beregningen. Det er også i dette koordinatsystem at resultatfilen skal læses med udgangspunkt i. Retning og afstand for naboer er anført på nedenstående billede. Lugtgenegrænsen for samlet bebyggelse er 7 OU/m3. Den maksimale beregnede lugt i dette punkt er angivet med markering i resultatfilen. Ligeledes er den beregnede værdi for nabobeboelsen markeret. Værdierne er angivet som maksima af månedlige 99% fraktiler.

92 Der er anvendt en ruhed for oplandet på 0,05 m svarende til åbent land uden læhegn. Egenskaberne for ejendommens ventilation er anført i afsnittet om ventilation. Afkasthøjderne er beskrevet i det følgende afsnit. Den eksisterende stald og den ansøgte stalde har samme tværsnit. Højderne og kip er derfor ens i de 2 stalde. Der er dog en enkelt forskel, idet at der er en forskel på hvilken side af taget hvor det laveste af afkastene er placeret. På den eksisterende stald er afkastene på østsiden lavest og på den nye stald er den mod øst højest. Nedenstående ses et tværsnit af stalden med indmålte afkasthøjder. For at overholde lugtgenekriterierne vil der på begge stalde blive installeret et miljøkryds i de laveste afkast 7,6 meter og 8,0 meter og disse afkast forhøjes med 1 meter til henholdsvis 8,6 meter og 9,0 meter ). Dette bevirker, at afkasthastigheden øges. Resultatet af beregninger er her angivet grafisk. Receptornettet er opdelt i 360 grader i 10 graders intervaller. Afstandsmarkeringerne er inddelt med 20 meters intervaller startende ved 260 meter, og med mindre intervaller omkring afstanden til samlet beboelse. De hvide cirkler markerer afkast.

93

94 Følgende er resultatfilen fra beregningen: Som beskrevet i miljøstyrelsens FAQ er det muligt at tolke beregningsresultaterne skarpt eller konservativt. Resultaterne af den beskrevne beregning er tolket både konservativt og skarpt. Den nærmeste hus i samlet bebyggelse (samlet bebyggelse 7 OU/m 3 ) er beliggende i 400 meter fra 0,0 i retning 40 grader. I dette punkt er den maksimale beregnede lugtkoncentration 7 OU/m 3, hvilket er sammenfaldende med genekriteriet. Fortolkes resultatet konservativt er 7OU/m 3 overholdt i afstanden 420 meter. Det skal dog bemærkes, at hvor der anvendes en konservativ tolkning kan man tillade sig at reducere geneafstanden med 5-20% i retningerne fra kilden, altså når vindretningen er nordlig (intervallet 300 til 60 ). For samlet bebyggelse korrigeres med 10% reduktion. Dette svarer til en geneafstand på 378 meter. Lugtgengrænserne er dermed overholdt ved konservativ fortolkning.

95 Den maksimale beregnede lugt i disse punkter er angivet med markering i resultatfilen. Værdierne er angivet som maksima af månedlige 99% fraktiler.

96 Høringssvar fra Favrskov kommune Bilag 14 Syddjurs kommune Lundbergsvej Ebeltoft Den 31. oktober 2012 Udtalelse om arealer beliggende i Favrskov Kommune i forbindelse med 12 godkendelse af svineproduktionen på Østrupvej 11, 8370 Hornslet. Henrik Alexandersen har søgt Syddjurs Kommune om 12 godkendelse på Østrupvej 11, 8370 Hornslet. Syddjurs Kommune har den 19. september 2012 sendt ansøgning om udvidelse af svineholdet i høring hos Favrskov kommune i henhold til 21 stk. 1 i bekendtgørelse af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Favrskov Kommune er blevet bedt om at vurdere, om der er konflikter i forbindelse med udspredning af husdyrgødning på arealerne i Favrskov Kommune. Det oplyste: 1) Ejendommen er p.t. godkendt til en årlig produktion på smågrise. Det er 163,24 DE efter de nye omregningsregler. Der søges om en produktion på smågrise fra 7,2 kg til 30 kg. Det er 346,16 DE. 2) Der indgår 10 marker på i alt 123,06 ha som udspredningsarealer i Favrskov Kommune. Arealerne 5-0, 7-0, 7-1, 9-0, 10-0, 12-0 og 13-0 er alle ejede/forpagtede arealer (95,34 ha). Arealerne 100 og 101 er aftale-arealer (27,72 ha). Ejer af arealerne er Gert Kristensen, Rigtrupvej 58, 8370 Hadsten (CVR ). Der er indgået aftale om afsætning af husdyrgødning svarende til 38,8 DE, hvilket er op til harmoni 1,4 DE/ha. Arealerne kan derfor ikke modtage husdyrgødning/organisk gødning som spildevandsslam fra anden side. Se Figur 1 med oversigt over arealerne. 3) Dyretrykket på de ejede/forpagtede arealer er 1,4 DE/ha. Fosfor-overskuddet på de ejede og forpagtede udspredningsarealer er beregnet til 13,3 kg P/ha/år, og kvælstofudvaskningen er beregnet til 59,1 kg N/ha ud ad rodzonen.

97 4) Ejendommen Østrupvej 11 ligger ca m fra kommunegrænsen. Ammoniakfordampningen fra stald og lager øges ifølge beregninger i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk med 1531 kg N/år til i alt 4469 kg N/år i forbindelse med den ansøgte udvidelse. Figur 1 Oversigt over ejede, forpagtede og aftalearealer Favrskov Kommunes vurdering: 1) Natur Ejendommen Østrupvej 11 ligger ca m fra kommune grænsen til Favrskov Kommune. Ammoniakfordampningen fra anlægget øges med 1531 kg N/år til i alt 4469 kg N/år i forbindelse med den ansøgte udvidelse. I alt 10 udbringningsarealer er beliggende i Favrskov Kommune. Oversigt over naturområder der grænser op til udbringningsareal i Favrskov Kommune ses i bilag 1. Natura 2000 Anlæg Nærmeste Natura 2000-område i Favrskov Kommune er område nr Bjerre Skov og Haslund Skov, der ligger ca. 14,3 km VNV for anlægget. På grund af afstanden vurderes driften af anlægget ikke at påvirke bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget.

98 Udbringningsarealer Ingen af de ansøgte udbringningsarealer ligger indenfor områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 229 Bjerre Skov og Haslund Skov, der ligger ca. 10,7 km V fra nærmeste udbringningsareal. På grund af den store afstand vurderes det, at der ikke er nogen påvirkning fra udbringningsareal i form af ammoniakfordampning og partikler spredt ved jordfygning. Udvaskning og afstrømning fra udbringningsarealer til Natura2000 område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord behandles i andet afsnit. 7 naturområder Anlæg Nærmeste 7 område i Favrskov Kommune ligger ca m NV for anlægget (område nr og 1229 i bilag 1). 7 området udgøres af et overdrev med en høj værdi- (II-god) og målsætning (A), hvor der bl.a. vokser arter som: hjertegræs, opret kobjælde, vild hør, mark krageklo, smalbladet timian, hulkravet kodriver, tyndakset gøgeurt og vårstar. Det vurderes at arealet er en mosaik af surt og kalkholdigt overdrev og derfor har en tålegrænse fra kgn/ha/år (Ammoniakmanualen DMU 2005). På grund af arealets høje værdisætning vurderes det, at arealets tålegrænse ligger i den lave ende af tålegrænseintervallet. Baggrundsbelastningen i området er 14,9 kgn/ha/år (DMU2009). Dermed vurders det, at områdets tålegrænse er overskredet. Da anlægget ligger uden for bufferzonen på 1000 meter om 7 området stilles ikke vilkår til ammoniakudledning fra anlægget til 7 område. Detsuden vurderes det at totalbelastningen fra anlægget til 7 området er mindre end 1 kgn/ha/år da totalamoniakfordampningen fra anlægget på 4469,2 hgn/år og der er en afstand på 1925 til anlægget. Udbringningsarealer Udbringningsareal 9-0, 10-0 og 100 grænser op til det værdifulde og højtmålsatte sammenhængende 7 overdrev (nr og 1229 i bilag 1). Se beskrivelse af areal i afsnittet ovenfor. Udbringningsareal 5-0 grænser op til 7 areal nr der er B-målsat og har en moderat naturtilstand. Udbringningsareal 100 er overlappende med 7 overdrev nr Udstrækningen af overdrevet er blevet opdateret i forbindelse med besigtigelse den 23. oktober Det vurderes ud fra besigtigelsen at arealet ikke tidligere har modtaget husdyrgødning. Derfor kan arealet ikke benyttes til udbringning af husdyrgødning. Se nedenstående kort. Alle tre udbringningsarealer (9-0,10-0 og 100) skåner kraftigt ned mod overdrev nr med en hældning på over 12 grader. Det vurderes, at der er en stor risiko for overfladisk afstrømning, samt påvirkning fra ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ammoniakpåvirkningen fra udbringningsarealerne er reguleret via generelle regler, hvor der bl.a. er krav om nedfældning på sort jord og græsmarker (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bek. nr. 764 af

99 26/ ). Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde, er i udpræget grad et lokalt fænomen, og den reelle påvirkning vil afhænge af praksis i det enkelte år. Det vurderes sandsynligt at ammoniakfordampningen fra udbringningsarealerne vil kunne overstige 1 kgn/ha/år indenfor de nærmeste 10 meter fra udbringningsarealerne (Bilag til bufferzonerapport 2004). Dertil kommer påvirkningen fra overfladisk afstrømning og tilførsel af næringsstoffer fra støvpartikler ved jordfygning. Totalpåvirkningen fra udbringningsarealer 9-0, 10-0 og 100 vurderes derfor til at være større end 1 kgn/ha/år og det vurderes dermed, at kunne have en effekt på det kvælstoffølsomme 7 overdrev nr Dette passer overens med, at der på besigtigelse af arealet den 8. maj 2012 kunne konstateres, at der er en randeffekt fra dyrkede arealer. Ifølge Natur og Miljøklagenævnets praksis og med henvisning til notat fra DMU (2005) vil en merdeposition på 1 kg N/ha/år eller mindre, som altovervejende hovedregel efter den tilgængelige viden ikke medføre, at der sker en tilstandsændring af den pågældende naturtype, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. Der vil ikke være tale om en merdeposition på naturarealer, hvor der ikke tilføres mere gødning i ansøgt drift i forhold til nudrift. Harmonitallet i nudrift er 1,4 DE/ha og i ansøgt drift 1,4 DE/ha. Dermed vurderes det, at der ikke er tale om en merdeposition på naturarealer, der grænser op til arealer, der hidtil har været i omdrift. En bræmme langs overdrev nr har ifølge luftfotos ikke været opdyrket siden perioden Det vurderes ud fra besigtigelsen den 23. oktober 2012 at arealet ikke modtager husdyrgødning. F.eks. var der ikke nogen tydelig overgang mellem overdrevet og arealet der ikke har været dyrket siden Arealet benyttes til hestegræsning som forbindelse mellem ejendommen Rigtrupvej 58 og overdrevet. Det vurderes at genoptagelse af dyrkning af arealet vil kunne resultere i en tilstandsændring af overdrev Favrskov Kommune ønsker at stille vilkår om at arealet skal henligge udyrket dvs. gødnings og sprøjtefrit og uden jordbehandling. Se nedenstående kort. Derfor er det Favrskov Kommunes vurdering, at der skal laves en særskilt 16 godkendelse af udbringningsarealet, da der er tale om et aftaleareal. Alternativt skal den del af mark 100, der ikke må benyttes til udbringning, udtages af ansøgningen. Der stilles ikke øvrige vilkår om ammoniakreducerende tiltag i forbindelse med udbringning af husdyrgødning udover de almene regler, herunder krav om nedfældning på græs og sort jord til andre udbringningsarealer, der grænser op til 7 naturområder.

100 Figur 2: Kort over nytilrettet overdrev og areal der skal henligge udyrket (ca m 2 )

101 3 beskyttede naturområder og ammoniakfølsom skov Anlæg På baggrund af den store afstand fra anlæg til nærmeste kategori 3 natur i Favrskov Kommunes, vurderes det, at der ikke findes naturarealer, der modtager en merdeposition på mere end 1 kgn/ha/år. Udbringningsarealer Ud over ovennævnte 7 arealer findes 3 enge, 2 moser og 1 ammoniakfølsom skov, der grænser umiddelbart op til udbringningsarealer se bilag 1). Da alle udbringningsarealerne grænsende op til 3 områder/ammoniakfølsomskov hidtil har været i omdrift, vurderes det at der ikke vil være naturarealer, der modtager en merdeposition på mere end 1 kgn/ha/år. Derfor stilles der ikke vilkår om ammoniakreducerende tiltag i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, udover de almene regler, herunder krav om nedfældning på græs og sort jord. Vilkår: Der skal laves en 16 godkendelse af arealerne tilhørende Gert Kristensen, Rigtrupvej 58, 8370 Hadsten (CVR nummer ), hvor mark 100 indgår, da et areal på 2200 skal henligge udyrket se figur Nitrat til grundvand Alle udspredningsarealerne (herunder aftalearealerne mark nr. 100 og 101) i Favrskov Kommune ligger i område med drikkevandsinteresse (OD). I OD skal der især tages hensyn til drikkevandsboringerne. De er ikke udpeget som nitratfølsomme (NFI) og der er ingen indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet i området. For arealer, der ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) vurderes overordnet, at de generelle regler er tilstrækkelige til at sikre drikkevandsinteresserne. Udbringningsarealerne ligger ikke nær drikkevandsboringer eller brønde. Nærmeste almene indvinding er Rigtrup Vandværks boring, som ligger ca. 150 m fra mark nr Marken ligger ikke opstrøms boringen med DGU nr Boringen er ikke velbeskyttet, idet der kun er ca. 10 m ler over kalken, som der indvindes fra. Den vurderes dog ikke at blive påvirket pga. afstanden sammenholdt med indvindingsmængden og beliggenheden i forhold til udspredningsarealet. Der er ikke registreret andre boringer på eller nær udbringningsarealerne.

102 3. Overfladevand Udbringningsarealerne afvander til Alling Å via et lavbundsområde potentielt egnet til vådområde (Alling Å projektet) og videre til Grund Fjord og Randers Yderfjord. Figur 3 Oversigt over udspredningsarealer og afvandingsforhold for udspredningsarealer beliggende i Favrskov Kommune Oplande: pink = Alling Å/Randers Fjord Beskrivelse - Vandløb Udbringningsareal 5-0, 10-0 og 11-0 grænser direkte op til vandløbene Skader Å og Revens Møllebæk, der begge er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Skader Å er i vandplanen målsat til God Økologisk Tilstand. Vandløbet har en faunaklasse 6 og lever dermed op til målsætningen. Revens Møllebæk er i vandplanen målsat til God Økologisk Tilstand. Vandløbet har en faunaklasse 5 og lever dermed op til målsætningen.

103 Fra 1. september 2012 er det et generelt lovkrav, at der skal udlægges dyrknings-, gødsknings-, og sprøjtefrie randzoner langs alle åbne vandløb og søer større end 100 m 2 i landzone i henhold til Randzoneloven ( lov nr. 591 af 14/6 2011). Ifølge 26 stk. 3 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og husdyrhold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v. må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger (> 6 grader) ned mod vandløb indenfor en afstand af 20 m fra vandløbets øverste kant. Det vurderes at der ikke findes arealer, der skråner mere end 6 grader inden for 20 meter fra vandløbene. Det vurderes at udlægningen af 10 meter lovpligtige randzoner er tilstrækkeligt, til at beskytte Skader Å og Revens Møllebæk mod afstrømning fra udbringningsarealerne. Udspredningsarealerne - jordbundsforhold De ejede og forpagtede udspredningsarealer samt aftalearealerne er ifølge ansøgningen fin lerblandet sandjord med JB 4. Det er oplyst, at ingen af udbringningsarealerne er drænede. Mark 5-0, 9-0,10-0 og 11-0 og 100 ligger vandløbsnært. Mark 10-0, 11-0 og 12-0 indeholder partier med lavbund i okkerklasse IV. Udspredningsarealerne er ifølge Danmarks Jordbrugs Forsknings kortlægning lerblandet sandjord med JB 4 i overjorden. På Markerne 7-0, 7-1, 11-0, 12-0 og 13-0 er der lerjord med JP 7 i underjorden, hvilket kan gøre det svært for regnvand at trække væk, således at der kan opstå behov for dræning på disse arealer. Favrskov Kommunes registrering af dræn og forekomst af vådbund og vandområder på historiske kort viser, at nogle af arealer antageligt er drænede/der er drænet op til arealerne, dette gælder mark 11-0 og Favrskov kommune vurdere derfor at markerne 11-0 og 12-0 skal angives som drænede i IT-ansøgningen. Mark 10-0 og 11-0 ligger vandløbsnært og indeholder partier med lavbund i okkerklasse IV. Mark 9-0 og 100 indeholder stærkt skrånende partier, som skråner ned mod Skader Å. Der er dog krav om dyrknings- gødsknings- og sprøjtefrie randzoner langs både Skader Å og Revens Møllebæk. Mark 12 indeholder også stærkt skånende partier samt partier med lavbund i okkerklasse IV, men ligger dog ikke vandløbsnært. Tabel 1. Oversigt over potentielle risiko-arealer mht. fosfortab på Østrupvej 11. Sårbarhed er bedømt i forhold til jordbundstype, vandløbsnærhed, dræning, skrånende arealer og lavbund. Mark nr Ha Jordbundstype Vandløbsnært (< 100 m) Skrånende areal tæt på vandløb (< 100 m) Drænet/grænse r til dræn Lavbund, okkerklasse I eller II-IV Kommunens vurdering af risiko ,5 Fin lerblandet sandjord JB 4 Nordøstlig del grænser til Skader Å Der er en svag hældning mod skader å, sidste 60 meter ser ud som et pla- Nej - Moderat

104 teau før vandløbet Der ligger en lille sø/vandhul mellem mark og skader å 7-0 5,34 Fin lerblandet sandjord JB 4, Lerjod JB 7 i rodzonen - - Nej - Moderat ,1 5 Fin lerblandet sandjord JB 4, Lerjod JB 7 i rodzonen Vandløb på marken findes ikke i virkeligheden - Nej - Moderat 9-0 4,43 Fin lerblandet sandjord JB 4 Ca. 30 meter til Skader Å Fra kanten af marken og ned til vandløbet er der 6-12 graders hældning Nej - Moderat ,05 Fin lerblandet sandjord JB 4 Grænser til Skader Å 6-12 graders hældning ned mod Skader å Nej Del Høj Risiko for direkte afstrømning ad husdyrgødning til vandløb ,7 9 Fin lerblandet sandjord JB 4, Lerjod JB 7 i rodzonen Grænser til Skader Å Højdekurven er 54,5 meter i det sydligste hjørne med hældning på 0-6 grader mod skader år, hvor højdekurven er 17,5 meter Antageligvis Drænet Del Høj Risiko for afstrømning af husdyrgødning via dræn ,5 1 Fin lerblandet sandjord JB 4, graders hælding i den Antageligvis Del Høj Risiko for

105 Lerjod JB 7 i rodzonen sydligste del af marken. Drænet afstrømning af husdyrgødning via dræn ,5 7 Fin lerblandet sandjord JB 4, Lerjod JB 7 i rodzonen - - Nej - Moderat 100 3,03 Fin lerblandet sandjord JB 4 Ca. 50 meter til Skader Å 6-12 graders hældning ned mod Skader å fra sydligste del af marken Nej - Moderat ,6 9 Fin lerblandet sandjord JB Nej - Moderat 4. Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) I et 3 beskyttede vandhul med Favrskov nummer nr og DB_IDENT nr beliggende 22 meter fra udbringningsaral 10-0 og 30 meter fra udbringningsareal 11-0 er der registreret spidssnudet frø, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Spidssnudet frø yngler i næringsfattige vandhuller i tilknytning til enge og moser, som udgør en stor del af artens rasteområder. Med en afstand på mere end 20 meter til vandhullet fra udbringningsarealerne, vurderes det at udbringning af husdyrgødning ikke vil påvirke bevaringsstatus for spidssnudet frø. Favrskov Kommune har ikke kendskab til andre arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV i tilknytning til udbringningsarealerne. 5. Samlet Konklusion Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at det beskrevne projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af overfladevand, grundvand eller naturområder i Favrskov Kommune, når nedenstående vilkår overholdes. For at sikre at der til enhver tid er en randzone på 10 meter langs Skader Å og Revens Møllebæk, stilles der hermed vilkår om 10 meter randzone langs vandløbene på areal nr. 5-0, 10-0 og 11-0.

106 Der skal laves en 16 godkendelse af arealerne tilhørende Gert Kristensen, Rigtrupvej 58, 8370 Hadsten (CVR nummer ), hvor mark 100 indgår, da et areal på 2200 skal henligge udyrket. Der gøres opmærksom på, at mark 11-0 og 12-0 anses for drænede i Favrskov kommune, hvilket bør fremgå af IT-ansøgningen. Der gøres endvideres opmærksom på at der er et generelt lovkrav om nedfældning på sort jord og græsmarker (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bek. nr. 764 af 26/ ). Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Lone Andersen-Lind Sagsbehandler

107 Bilag 1 oversigt over naturarealer i direkte tilknytning til udbringningsarealer Udbringningsareal nr. Favrskov Nummer DB_IDENT Naturtype Besigtigelsesdato Målsætning 1 Tilstand 2 Beskrivelse, arter mv. Bemærkninger Overdrev A II 2005: */**arter: alm brunelle, enghavre, hjertegræs, håret høgeurt, vild hør, liden klokke, bugtet kløver, alm knopurt, mark krageklo, alm kælligetand, alm pimpinelle, gul snerre, lav tidsel, smalbladet timian, musevikke og blågrøn star. Ingen merdeposition på nær den del af overdrevet, der grænser op til areal der har været udyrket siden se under område Overdrev A II *arter: blåhat, græsbladet fladstjerne, markfrytle, vellugtnede gulaks, håret høgeurt, alm. knopurt, hulkravet kodriver, markkragklo, alm. kælligetand, gulsnerre, blågrøn star, vårstar og vokshatte. Tidligere er der bl.a. registreret: tyndakset gøgeurt, opret kobjælde og hjertegræs En del af udbringningsareal 100 er overlappende med overdrevet. Udstrækningen af overdrevet er opdateret i forbindelse med besigtigelse Areal langs overdrev har været udyrket siden Det vurderes at kunne medføre en tilstandsændring af overdrevet at genoptag udbringningen på dette areal Eng A II *arter: krybende baldrian, håret høgeurt, engkabbeleje, alm star, tykbladet ærenpris Ingen merdeposition Eng B III *arter: spids spydmos, engkarse, glanskapslet siv, alm. star, næbstar, topstar, kærtidsel, trævlekrone Ingen merdeposition Side 107/110

108 Eng B III *arter: spids spydmos, engkarse, sumpkælligetand, glanskapslet siv, kærtidsel, tveskægget ærenpris Overdrev B III *arter: blåhat, græsbladet fladstjerne, håret høgeurt, alm. kamgræs, liden klokke, alm. knopurt, knold ranunkel, gulsnerre, kornet stenbræk og kærtidsel mose B III *arter: skov, kogleaks, kærtidsel, engkarse, engkabbeleje, engnellikerod, kærsvovlrod mose B III *arter: dunet dueurt, skov kogleaks, engnellikerod, vandkarse 5-0 Ammoniakfølsom skov Angivet som skov på målebordsblade fra Arter: pengebladet fredløs, guldnælde, korbær Ingen merdeposition Ingen merdeposition Ingen merdeposition Ingen merdeposition Ingen merdeposition 1) Målsætning følger i henhold til Kommuneplan 2009 for Favrskov Kommune Århus Amts Naturkvalitetsplan 2) Tilstandsvurderng er foretaget i henhold til DMU rapport nr. 736 Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer Side 108/110

109 Bilag 15 Udpegningsgrundlag for Natura områder4e Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne Habitatområde 230: Kaløskovene og Kaløvig 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, oftest med blåtop * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Habitatområde 14: Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) Side 109/110

110 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 * Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Side 110/110