Miljørapport til forslag til lokalplan nr. 340 for et rådhus ved Prinsens Allé i Viborg samt forslag til tillæg nr. 5/2008 til Kommuneplan 2006 - Rammebestemmelser for Viborg Kommune Udkast
Miljørapport til forslag til lokalplan nr. 340 for et rådhus ved Prinsens Allé i Viborg samt forslag til tillæg nr. 5/2008 til Kommuneplan 2006 Rammebestemmelser for Viborg Kommune 1. Indledning 3 1.1. Lovgrundlag 3 1.2 Ikke-teknisk resume 3 2. Baggrund 4 2.1 Historik 4 2.2 Lokalplanens indhold og formål 4 2.3 Forholdet til anden planlægning 5 3. Afgrænsning af miljøvurdering 6 3.1 Metode 6 3.2 Screening - forundersøgelse 6 3.3 Scoping - emnemæssig afgrænsning 6 4. Miljøvurdering 7 4.1 Trafikafvikling 7 4.2 Trafiksikkerhed 13 4.3 Trafikstøj 15 4.4 Boligmiljø skyggevirkning 20 5. Alternativer 23 5.1 0-alternativ 23 5.2 Andre alternativer 23 6. Materiale til rådighed for miljøvurderingen 24 Bilag 1 Screeningsskema 25 Miljørapporten er udarbejdet af Viborg Kommune i samarbejde med COWI. 1
2
1. Indledning 1.1. Lovgrundlag Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der skal tilvejebringes planer inden for fysisk planlægning, hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser for projekter omfattet af bilag 3 eller 4, eller hvis planerne påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Nærværende lokalplanforslag nr. 340 og forslag til kommuneplantillæg nr. 5/2008 er omfattet af bilag 4 punkt 10b "Infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser". Ifølge 3, stk. 2 skal planer, der fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning, kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanområdet ligger i et eksisterende kommuneplanlagt omdannelsesområde i midtbyen (den tidligere Viborg Kaserne) og omfatter et areal på ca. 48.000 m 2. Det samlede omdannelsesområde ved Viborg Kaserne - defineret som arealet afgrænset af de tilgrænsende boligområder og Indre Ringvej, Rødevej, Skottenborg og Overdamsvej - er ca. 38 ha. På baggrund heraf og i forhold til Viborg bys størrelse vurderes det, at planforslaget omfatter et mindre område på lokalt plan samt for kommuneplantillægget en mindre ændring i forhold til den gældende planlægning. 1.2 Ikke-teknisk resume Forundersøgelsen (screeningen) viser, at det er sandsynligt, at realiseringen af planerne kan medføre en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til trafik og boligmiljø. Viborg Kommune har derfor afgjort, at planforslagene skal miljøvurderes. Screeningen gav følgende resultater vedr. andre miljøforhold: Bebyggelsen vurderes at ville fremtræde markant mod Indre Ringvej, men indvirkningen på byens samlede bebyggelsesprofil vurderes ikke at være væsentlig. En sø i planområdet på ca. 500 m 2 omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 nedlægges ikke med lokalplanforslaget. Det vurderes ikke, at området er belastet af luftforurening, eller at rådhuset vil belaste omgivelserne med luftforurening i et omfang, der ligger ud over det, der normalt forekommer i byområder. På baggrund af ovenstående blev miljøvurderingen afgrænset til at omfatte en nærmere undersøgelse af trafikafvikling, trafikstøj og boligmiljø - skyggevirkning. Rådhuset får vejadgang fra Prinsens Allé og Stadion Allé via Tingvej og Indre Ringevej. Tilslutningen til Indre Ringvej sker i to tætstillede signalregulerede kryds, hvor afviklingen af den venstresvingende trafik om morgenen er problematisk mht. trafikafvikling, kødannelse og sikkerhed. Med udgangspunkt i trafikvurderinger og kapacitetsberegninger anbefales det, at realisere en løsning med et samlet signalreguleret 4 benet kryds til betjening af Farvervej og Prinsens Allé. Denne løsning har imidlertid en række negative effekter i forhold til rådhusets arkitektur, opdelingen af arealer og trafikken fra Farvervej til den indre by. En ændret trafikløsning er derfor ikke indarbejdet i planen. De forventede trafikale problemer vil blive søgt løst via en mere omfattende trafikanalyse med henblik på en nærmere belysning af trafikafviklingen i området vest for Indre Ringvej omkring Farvervej og kaserneområdet. 3
Vejtrafikstøjen i området vil primært stamme fra Indre Ringvej og fra Prinsens Allé. Området grænser også op til Stadion Allé, men trafikken på denne vej vurderes at være minimal. Der er beregnet støj både for nuværende og fremtidige forhold (år 2018). Beregningerne viser, at grænseværdien for det udendørs støjniveau for kontorer på 63 db overholdes ved hele rådhusets facade. Støjgrænsen overskrides på en del af arealet mellem Indre Ringvej og rådhuset, som planlægges anvendt til rådhushave. Kollegieboligerne og uddannelsesinstitutionerne øst for rådhuset vil ikke eller kun i meget begrænset omfang blive belastet af støj over de vejledende grænser. De øvrige områder langs vejene, hvor rådhuset medfører øget trafik; Feltbanen (udlagt til erhvervsformål), Stadion og erhvervsområdet vest for Indre Ringvej er ikke støjfølsomme anvendelser. Den tilladte bygningshøjde i området øges fra 4 etager og maks. 16 m til 6 etager og maks. 28 m. For at undersøge om den høje bebyggelse vil påføre omgivelserne skyggegener, er der med udgangspunkt i en tredimensionel model (3D-model) af vinderprojektet for rådhuset udarbejdet billeder, der viser skyggerne på forskellige årstider. Visualiseringen af rådhusets skygge viser, at der kun er meget begrænsede skygger udenfor rådhusets område, og skyggen falder ikke ved boliger, hvor den ville være til størst gene. 2. Baggrund 2.1 Historik Viborg kommune er dannet af kommunerne Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele, Viborg og den sydlige del af Aalestrup. I 2006 blev det vedtaget at bygge et nyt rådhus, og det blev besluttet, at det nye rådhus skal placeres på kaserneområdet. Der har været gennemført en projektkonkurrence om opførelse af det nye rådhus, og det vindende projekt danner udgangspunkt for udarbejdelse af lokalplan og tillæg til kommuneplan. 2.2 Lokalplanens indhold og formål I 2006 blev det besluttet at bygge et nyt rådhus. Der er siden afholdt arkitektkonkurrence og i marts 2008 godkendte Viborg Byråd vinderprojektet. Planforslagene er udarbejdet på grundlag af vinderprojektet. Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg skal give mulighed for at opføre et nyt rådhus på ca. 28.800 m 2 for Viborg Kommune. Rådhuset skal placeres på kasernegrunden på et grundareal på i alt 48.000 m 2. Rådhuset skal være arbejdsplads for ca. 800 medarbejdere og politikere samt betjene Viborg Kommunes ca. 92.000 borgere. Området ligger i byzone og er omfattet af Kommuneplan 2006 - rammebestemmelser for Viborg Kommune. I henhold til kommuneplanen må området bebygges i op til 4 etager og 16 meter. Med planforslaget forøges den tilladte bygningshøjde til 6 etager og 28 m. Området er et højt beliggende plateau i byen. Området er omgivet af større erhvervsbebyggelse i ca. 2½ etager mod vest på modsatte side af Indre Ringvej, mod af syd kolonihaver og boliger og mod nord et uudnyttet areal, hvor der er mulighed for erhvervsbebyggelse i op til 4 etager. Adgang til området skal ske fra Prinsens Allé og Stadion Allé. Der bliver ikke direkte tilkørsel fra Indre Ringvej. Parkeringsarealer i p-kælder og terræn med kapacitet på 1 p-plads pr. 50 m² etageareal - i alt ca. 576 pladser - skal kunne benyttes til offentlig parkering i aftentimerne efter kl. 18 og i weekender i forbindelse med kultur- og sportsrelaterede aktiviteter i det nærliggende oplevelsesområde. Bygningen placeres mod nordvest på grunden i en afstand af minimum 15 meter til Indre Ringvej. Afstanden til den nærmeste bolig bliver ca. 70 meter. Rådhushave/park placeres mod syd på grunden. Parkerings- 4
pladser placeres mod øst på grunden. Rådhuspladsen placeres midt på grunden, og regnvandsbassiner integreres i rådhushave og parkeringspladser. Figur 1 Oversigtskort 2.3 Forholdet til anden planlægning Landsplandirektiv Området er i regionplan 2005 planlagt byområde. Ifølge regionplanretningslinje 2.2 skal byernes udvikling i videst muligt omfang ske ved byomdannelse inden for eksisterende byområder. Kommuneplan Området ligger i byzone og er omfattet af Kommuneplan 2006 - rammebestemmelser Viborg Kommune, rammeområde 1.1C4.08 Stadion Allé. Anvendelsen er fastlagt til egnscenterfunktioner, uddannelsesinstitutioner og enkelte boliger i tilknytning hertil. Bebyggelseshøjden er fastlagt til max. 4 etager og 16 m. Lokalplan En del af området er omfattet af lokalplan nr. 29 fra 1979, delområde III. Lokalplanen udlægger området til offentlige formål (depotbygning for Hjemmeværnsregionen). Med den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 340 ophæves lokalplan nr. 29 for dette område. Vejadgangen Prinsens Allé er omfattet af lokalplan 202, et erhvervs- og serviceområde på Viborg Kaserne. Forhold til sektorplaner / teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Da nybebyggelsen har status som lavenergi klasse 2 meddeles der dispensation for tilslutningspligten til fjernvarmenettet. 5
Området er en del af spildevandsplanens område 1A. Området er fælleskloakeret, men den byggemodnede del af kaserneområdet er separatkloakeret, hvorfor rådhuset skal separatkloakeres. Området ligger i et indvindingsområde for Viborg Kommunes drikkevandsboringer. I det sydøstlige hjørne af området planlægges efter, at der eventuelt skal etableres en trykforøgerstation til vandforsyning. Andre bindinger En sø på ca. 500 m 2 er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og der må derfor ikke uden dispensation foretages ændringer i søen. Grunden er ikke kortlagt som forurenet efter jordforureningsloven, men hvis bygherre støder på en forurening, skal arbejdet standses, jævnfør 71 i lov om forurenet jord. 3. Afgrænsning af miljøvurdering 3.1 Metode Miljøvurderingen er udført efter principperne beskrevet i vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 94 af 18. juni 2006. I henhold til vejledningen er der først udarbejdet en screening (en forundersøgelse), der kort undersøger, om planen medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, og om der derfor er pligt til at udarbejde en miljøvurdering. Da screeningen resulterede i, at der skulle gennemføres en miljøvurdering, er der efterfølgende gennemført en scoping (afgrænsning) af de emner, miljøvurderingen skal omfatte. 3.2 Screening - forundersøgelse Planerne er omfattet af lovens 3, stk. 1, nr. 1, idet planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 4, pkt. 10b anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Planerne fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Derfor skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens 3, stk. 2. Screeningen af planforslagene er foretaget i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. I screeningen er anvendt et notatskema med de miljøtemaer, en miljøvurdering jf. lovens 1, stk. 2 skal omfatte. Notatskemaet er vedlagt som bilag 1. 3.3 Scoping - emnemæssig afgrænsning På baggrund af screeningen skal der gennemføres en miljøvurdering, der belyser planforslagenes mulige miljøkonsekvenser med hensyn til: trafikbelastning trafikstøj boligmiljø - skyggevirkning Andre myndigheder, hvis områder kan være berørt af planforslagene, skal jf. lovens 7, stk. 4 høres før der tages endelig beslutning til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Viborg Kommune er myndighed for de miljøforhold planforslagene jf. screeningen kan have indvirkning på. Andre myndigheder er derfor ikke hørt. 6
4. Miljøvurdering 4.1 Trafikafvikling Rådhuset får vejdagang fra Prinsens Allé og Stadion Allé via Tingvej og Indre Ringvej. Tilslutningen til Indre Ringvej sker i et af to tætliggende signalregulerede kryds, hvor afviklingen af den venstresvingende trafik om morgenen er problematisk. Trafiksimulering COWI har for Viborg Kommune undersøgt trafikafviklingen med henblik på at finde en løsning, som sikrer fornuftige trafikforhold med et rådhus i området. Der er gennemført en indledende vurdering af trafikforholdene ved forskellige løsninger for tilslutningen af Prinsens Allé til Indre Ringvej. Der er lavet simuleringer på 3 scenarier, eksisterende forhold, nuværende udformning med udbygget kaserneområde og et nyt fire-benet kryds med udbygget kaserneområde. Der er simuleret morgenspidstimerne fra kl. 7.00 til 9.00. Der er opstillet følgende tre alternativer: Basis: - Eksisterende forhold Alternativ 1: - Nuværende udformning med udbygget kaserneområde Alternativ 2: - Nyt fire-benet kryds ved Farvervej med udbygget kaserneområde - Krydset er lavet med fuld kanalisering - dvs. med separate spor for venstresvingende, ligeudkørende og højresvingende - Ny signalgruppeplan med bundet venstresving for venstresvingende fra Indre Ringvej Nedenstående illustrationer viser beregningsvejnettet i de undersøgte scenarier. Figur 2 Vejnettet i Basis og alternativ 1 (cykelstier er blå og fodgængerfelter er hvide) 7
Figur 3 Vejnettet i alternativ 2 (cykelstier er orange og fodgængerfelter er hvide) Kødannelser Der er foretaget 50 simuleringer for hvert af de beregnede scenarier med forskellige ankomstfordelinger. Der er simuleret morgenspidstimerne fra kl. 7.00 til 9.00. Figur 4 Placering af køpunkter i basis og alternativ 1 8
Figur 5 Placering af køpunkter i alternativ 2 Den maksimale kølængde De beregnede maksimale kølængder i meter for morgenspidstimen kl. 7.15-8.15 er vist i nedenstående tabel. Scenario Kø-nr. Basis Alternativ 1 Alternativ 2 Venstresvingende på Indre Ringvej fra syd 1 - - 26 Ligeudkørende på Indre Ringvej fra syd 2 191 430 149 Højresvingende på Indre Ringvej fra syd 3 6 14 14 Venstresvingende på Prinsens Alle 11 12 25 27 Ligeudkørende på Prinsens Alle 12 - - 6 Højresvingende på Prinsens Alle 13 13 27 30 Venstresvingende på Indre Ringvej fra nord 21 - - 33 Ligeudkørende på Indre Ringvej fra nord 22 99 185 84 Højresvingende på Indre Ringvej fra nord 23 20 20 20 Venstresvingende på Farvervej 31 20 20 25 Ligeudkørende på Farvervej 32 - - 6 Højresvingende på Farvervej 33 31 27 27 Venstresvingende på Indre Ringvej fra syd 41 7 16 - Ligeudkørende på Indre Ringvej mod syd 42 40 44 - Venstresvingende på Indre Ringvej fra nord 51 7 9 - Ligeudkørende på Indre Ringvej mod nord 52 19 44 - Tabel 1 Beregnede maksimale kølængder i meter (95 % fraktil) 9
Udviklingen i den maksimale kølængde De beregnede maksimale kølængder er vist minutvis for hele simuleringsperioden 7.00-9.00 i de efterfølgende grafer for udvalgte køpunkter. Hver figur indeholder en grafisk afbildning af kølængdens udvikling i morgenspidstimerne for de tre scenarier. Derudover er afstanden til nærmeste kryds vist. meter 600 Kølængde for ligeudkørende på Indre Ringvej fra syd (kø-nr. 2) Maksimal kølængde i morgenspidstimerne (95% fraktil) Basis Alternativ 1 Alternativ 2 Længde til nærmeste kryds 500 400 300 200 100 0 07:01 07:05 07:09 07:13 07:17 07:21 07:25 07:29 07:33 07:37 07:41 07:45 07:49 07:53 07:57 08:01 08:05 08:09 08:13 08:17 08:21 08:25 08:29 08:33 08:37 08:41 08:45 08:49 08:53 08:57 Tidspunkt Figur 6 Den beregnede kølængde på Indre Ringvej fra syd (kø-nr. 2) Kølængde for ligeudkørende på Indre Ringvej fra nord (kø-nr. 22) Maksimal kølængde i morgenspidstimerne (95% fraktil) meter 500 Basis Alternativ 1 Alternativ 2 Længde til nærmeste kryds 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 07:01 07:05 07:09 07:13 07:17 07:21 07:25 07:29 07:33 07:37 07:41 07:45 07:49 07:53 07:57 08:01 08:05 08:09 08:13 08:17 08:21 08:25 08:29 08:33 08:37 08:41 08:45 08:49 08:53 08:57 Tidspunkt Figur 7 Den beregnede kølængde på Indre Ringvej fra nord (kø-nr. 22) 10
meter 120 Kølængde for højresvingende på Farvervej (kø-nr. 33) Maksimal kølængde i morgenspidstimerne (95% fraktil) Basis Alternativ 1 Alternativ 2 Længde til nærmeste kryds 100 80 60 40 20 0 07:01 07:05 07:09 07:13 07:17 07:21 07:25 07:29 07:33 07:37 07:41 07:45 07:49 07:53 07:57 08:01 08:05 08:09 08:13 08:17 08:21 08:25 08:29 08:33 08:37 08:41 08:45 08:49 08:53 08:57 Tidspunkt Figur 8 Den beregnede kølængde på Farvervej (kø-nr.33) meter 100 Kølængde for højresvingende på Prinsens Alle (kø-nr. 13) Maksimal kølængde i morgenspidstimerne (95% fraktil) Basis Alternativ 1 Alternativ 2 80 60 40 20 0 07:01 07:05 07:09 07:13 07:17 07:21 07:25 07:29 07:33 07:37 07:41 07:45 07:49 07:53 07:57 08:01 08:05 08:09 08:13 08:17 08:21 08:25 08:29 08:33 08:37 08:41 08:45 08:49 08:53 08:57 Tidspunkt Figur 9 Den beregnede kølængde på Prinsens Allé (kø-nr.13) Kapacitetsberegningerne viser, at den gennemsnitlige kølængde for venstresvingende både ved Farvervej og ved Prinsens Allé vil overstige kapaciteten i venstresvingssporet, hvorved der sker tilbagestuvning til ligeudsporet. Dette forklarer de kødannelser, som kan observeres i krydset i morgenmyldretiden, hvor trafikstrømmene mod nord og syd kommer til at "låse" hinanden. Alternative vejudformninger Som udgangspunkt kan der tænkes forskellige mulige løsninger for fremtidig vejudformning: 1. Lukning af Farvervej 11
2. Rundkørsel 3. Firbenet signalreguleret kryds ad 1) Farvervej betjener den sydlige del af erhvervsområdet langs Indre Ringvej. I henhold til spoletællingerne udgør trafikken på Farvervej ca. 5.500 køretøjer pr døgn. Omkring 65 % af trafikken til og fra Farvervej kommer fra den sydlige del af Indre Ringvej. Ved en lukning af Farvervej må det derfor påregnes, at der vil ske en forøgelse af trafikken ad Kirkebækvej-Vestervangsvej - herunder også en del tung trafik. Set i forhold til de nuværende trafikmængder ad Kirkebækvej - herunder dennes rolle som skolevej - og de boliger, som er beliggende ved Kirkebækvej og Vestervangsvej, er en sådan forøgelse af trafikken ikke ønskelig. I denne vurdering indgår også, at der vil være en risiko for, at trafikforøgelsen blot vil flytte de nuværende afviklingsproblemer på strækningen Prinsens Allé - Farvervej til strækningen Jegstrupvej-Kirkebækvej. Muligheden for i givet fald at løse dette problem er ikke gode pga. den omgivende randbebyggelse. Derfor bør denne løsning fravælges. ad 2) Kapacitetsberegninger for en rundkørsel ved Farvervej-Indre Ringvej-Prinsens Allé viser, at en et sporet rundkørsel ikke vil have en tilstrækkelig kapacitet til at afvikle den fremtidige trafik, hvor kaserneområdet er udbygget. Det betyder, at en rundkørselsløsning i givet fald skal være tosporet. Dette vil have konsekvenser for afviklingen af cykel og fodgængertrafikken, som allerede i dag er "pæn" og som må påregnes at stige med de funktioner, som kommer i kaserneområdet. En niveaufri løsning for gang og cykletrafikken, som den der planlægges realiseret ved Spangsdal, kan således blive nødvendig. Løsningen vil således både være pladskrævende og omkostningstung, hvorfor den ikke anbefales. ad 3) I denne løsning samles de to kryds ved Farvervej og Prinsens Allé i et firbenet signalreguleret kryds. Pga. randbebyggelsen omkring Farvervej vil en forlægning af Prinsens Allé mod nord være den enkleste måde at realisere denne ombygning på. Af sikkerhedsmæssige årsager er det forudsat, at venstresvingende fra Indre Ringvej med denne løsning skal afvikles i deres egen fase (bundet venstresving). Krydset skal således indrettes med fuld kanalisering - dvs. med separate spor for venstresvingende, ligeudkørende og højresvingende - på Indre Ringvej. Det bundne venstresving betyder også, at det afviklingsmæssigt kan være fordelagtigt med fuld kanalisering for sidevejene, idet højresvingende fra sidevejene da kan afvikles sammen med de venstresvingende fra Indre Ringvej. Der vil ikke være problemer med at afvikle de forudsatte trafikstrømme med denne indretning af krydset. I beregningen er forudsat en omløbstid på 72 sekunder i signalanlægget, men der er behov for at se denne i sammenhæng med de øvrige signalanlæg på Indre Ringvej mhp. at muliggøre samordning af disse. Længden af venstresvingssporet på Ringvejen bør være ca. 70 m på Indre Ringvej N. På Indre Ringvej S vil en længde på ca. 50 m være tilstrækkelig. På Prinsens Allé og Farvervej bør venstresvingssporene være henholdsvis ca. 30 m og ca. 40 m. Derved vil risikoen for tilbagestuvning ud i ligeudsporet være marginal. 12
Overordnet trafikløsning Med udgangspunkt i de gennemførte trafikvurderinger og kapacitetsberegninger anbefales det, at realisere løsningen med et samlet signalreguleret 4 benet kryds til betjening af Farvervej og Prinsens Allé. Løsningen vil indebære en forlægning af Prinsens Allé mod nord. Dette vil begrænse byggemuligheden nord for denne, men vil samtidig åbne mulighed for et byggefelt syd for denne. Denne løsning er imidlertid ikke indarbejdet i planlægningen. Et 4-benet kryds ud for Farvervej vil betyde, at der åbnes op for at den trafik, der skal fra Farvervej til den indre by. Trafikanter kan vælge at krydse ind over kasernearealet, frem for at køre ad Indre Ringvej. En forlægning af Prinsens Alle mod nord vil endvidere betyde, at et større areal, der er udlagt til udvidelse af den planlagte uddannelsesby, ikke længere kan anvendes til dette formål. I Henning Larsen Architects (HL) forslag er det nye Rådhus placeret markant på hjørnet af Indre Ringvej og Prinsens Allé. I sammenhæng med den fremtidige Rådhusplads og Rådhuspark skabes et nyt sted i byen. Stedet, som nu fremstår neutralt, får med det nye anlæg sin identitet. Med Rådhusets placering på hjørnet, forbindes den nye helhed af bygning og park med byen. HL har gjort opmærksom på, at hvis vejen flyttes, vil der opstå et areal mellem Rådhuset og hjørnet af de to veje, som er til overs. I størrelse vil dette areal være dominerende i forhold til Rådhuspladsens areal. Det vil gøre oplevelsen af forholdet mellem Rådhus, Rådhusplads og Rådhuspark arkitektonisk uklar og vil svække den samlede arkitektoniske komposition og dens urbane kvaliteter. En forlægning af Prinsens Allé mod nord vil resultere i flere uanvendelige 'overskuds' arealer, som ikke er en del af eksisterende planlægning. Sådanne arealer har en væsentlig betydning, da området er et attraktivt byområde. Henligger sådanne arealer, uden en tilsvarende planlægning, kan der opstå et uhensigtsmæssigt bebyggelsesmønster. De eksisterende regulære arealer er en væsentlig forudsætning for rådhusets udformning. Overvågning De forventede trafikale problemer vil blive søgt løst via en mere omfattende trafikanalyse med henblik på en nærmere belysning af trafikafviklingen i området vest for Indre Ringvej omkring Farvervej og kaserneområdet. Det må forventes, at dele af uddannelsesområdet gøres bilfri for at skabe den nødvendige Campus-udvikling på Kaserneområdet. 4.2 Trafiksikkerhed På baggrund af den valgte trafikløsning er der udarbejdet en redegørelse for, hvilke sikkerhedsmæssige konsekvenser kapacitetsproblemerne og den nuværende krydsudformning kan have. Dette er beskrevet i det følgende. Afviklingsproblemernes tidsmæssige udstrækning Afviklingsproblemerne i krydset vil være koncentreret i spidstimerne, hvor der samlet set afvikles 16-17 % af døgntrafikken på Indre Ringvej. På grund af koncentrationen af kontorfunktioner i området vil spidstimetrafikken ad Prinsens Allé udgøre en større andel af døgntrafikken. Samlet kan andelen udgøre op mod 1/3 eller mere. Selvom den tidsmæssige udstrækning af problemerne derfor ikke er så lang, vil den alligevel berøre en forholdsvis stor del af de trafikanter, som benytter Indre Ringvej. Den gennemsnitlige kølængde i venstresvingssporene beregnes til ca. 3 køretøjer ved Prinsens Allé og 2 køretøjer ved Farvervej. Afhængigt af køretøjstypen og hvor tæt trafikanterne "pakker sig", er dette godt og vel kapaciteten af svingsporet. I spidstimen må man derfor påregne, at der i halvdelen af signalomløbene vil være en risiko for, at den/de sidst ankomne venstresvingende vil "stikke halen" ud i eller holde i ligeudsporet. Sikkerhedsproblemer og løsningsmodeller De uheldssituationer, som typisk opstår i et signalreguleret T-kryds, er uheld ved venstresving ind foran modkørende biler og cykler og højresving ind foran medkørende cyklister. 13
I det omfang uheldene ikke er knyttet til den geometriske udformning af krydset, vil løsningerne i forhold til venstresvingsuheld typisk omfatte længere mellemtid, grøn venstresvingspil eller bundet venstresving, mens løsningen for højresvingsuheldene vil omfatte førgrønt for cyklister eller afvikling af cykeltrafik i egen signalfase. Tiltagene beslaglægger kapacitet i krydset. I den aktuelle situation, hvor kapaciteten af venstresvingssporet ikke er tilstrækkelig og venstresvingende derfor periodisk vil stuve bagud i ligeudsporet, må der påregnes en øget forekomst af bagendekollisioner i det sydgående spor på Indre Ringvej. Køen i det nordgående spor vil pga. vejens højrekurve og de begrænsninger dette giver i sigtforholdene også kunne resultere i bagendekollisioner. Normalt vil man søge at forebygge disse uheld ved at øge svingsporets kapacitet eller ved at øge grøntiden for de venstresvingende. Forsinkelser i krydset vil medføre en øget tilbøjelighed til, at trafikanter vil søge "at slippe med over" for gult eller rødt, hvorved risikoen for uheld med modkørende i fasen med grøn pil eller bundet venstresving forøges, og hvor der også kan opstå uheld med trafikanter fra sideretningen. Disse uheld vil man søge at forebygge ved længere mellemtider mellem de enkelte faser i signalanlægget. Løsningsmodellernes anvendelighed ved Prinsens Allé De korte venstresvingsspor betyder, at det reelt ikke er muligt at etablere bundet venstresving som led i uheldsforebyggelsen. Den palette af løsningsmuligheder, som vil være til rådighed til forbedring af trafiksikkerheden i krydset ved Prinsens Allé, vil være karakteriseret ved, at den vil koste kapacitet og dermed forstærke afviklingsproblemerne i spidstimerne. Man kan derfor komme i en situation, hvor man bliver nødt til at acceptere et forhøjet uheldstal i krydset. Alternativ løsningsmodel på kort sigt Fastholdelse af løsningen med forsatte T-kryds på Indre Ringvej er ikke optimal hverken afviklingsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt. Hvis tilslutningen af Prinsens Allé til Indre Ringvej er bundet til den nuværende placering, må en alternativ løsning nødvendigvis indebære en ændring ved Farvervej. En mulighed for en løsning på kort sigt kan være at begrænse adgangen til Farvervej til højre ind / højre ud for biltrafikken. Af hensyn til krydsene cyklister og fodgængere kan det være en fordel at fastholde et signalanlæg som for den nordgående trafik ad Indre Ringvej alene aktiveres, når der anmelder cyklister eller fodgængere, som skal på tværs af vejen. Dette vil muliggøre, at venstresvingssporet mod Prinsens Allé kan forlænges frem til Farvervej. Ulempen vil være, at trafik fra syd mod Farvervej kvarteret vil benytte Kirkebækvej og dermed øge belastningen i dette kryds, hvorved man risikerer at flytte problemerne fra strækningen Farvervej/Prinsens Allé til strækningen Kirkebækvej/Jegstrupvej. Derfor er der ikke tale om en langsigtet løsning. Løsningsmodel på lang sigt En langsigtet løsningsmodel for vejbetjeningen i området, hvor Prinsens Allés nuværende tilslutning til Indre Ringvej fastholdes, indebærer, at der må udvikles en ny samlet plan for vejbetjeningen af Farvervejs kvarteret, som kan tilgodese de behov, som virksomheder og uddannelsesinstitutionerne i området vil have. Man kommer til at arbejde med en nordligere tilslutning til Indre Ringvej end den nuværende, og udfordringen bliver at gøre denne så attraktiv, at ruter via Kirkebækvej ikke vælges. I den sammenhæng kan der være behov for at betragte løsninger for biltrafikken og løsninger for cykeltrafikken som separate opgaver. Overvågning Der er ikke planlagt overvågning af trafiksikkerheden. 14
4.3 Trafikstøj Grontmij Carl Bro as, Acoustica har vurderet trafikstøjforholdene. Forudsætningerne for beregning af trafikstøjen og beregningsresultaterne er beskrevet i det efterfølgende. Trafikale forudsætninger Støjen hidrørende fra vejtrafikken i området vil primært stamme fra Indre Ringvej og fra Prinsens Allé. Området grænser også op til Stadion Allé, men da vejen ikke fører ned til boligområdet ved Lindevej, vil trafikken på vejen være minimal. Støjen er beregnet både for nuværende forhold og for en fremtidig situation (2018). De benyttede trafiktal fremgår af tabel 2-5. Indre Ringvej (nord) Dag Aften Nat Lette køretøjer 9.968 1.065 1.111 Tunge 2.akslede 433 46 48 Tunge fler-akslede 433 46 48 Tabel 2 Trafik på Indre Ringvej nord for Farvervej (ÅDT = 13.200, tal fra tælling 2008) Indre Ringvej (syd) Dag Aften Nat Lette køretøjer 9.108 903 1.121 Tunge 2.akslede 396 39 49 Tunge fler-akslede 396 39 49 Tabel 3 Trafik på Indre Ringvej syd for Farvervej (ÅDT = 12.100, tal fra tælling 2008) Prinsens Allé Dag Aften Nat Lette køretøjer 1.368 171 171 Tunge 2.akslede 77 5 5 Tunge fler-akslede 0 0 0 Tabel 4 Trafik på Prinsens Allé (ÅDT = 1.800) Tingvej Dag Aften Nat Lette køretøjer 5.320 665 665 Tunge 2.akslede 298 17 35 Tunge fler-akslede 0 0 0 Tabel 5 Trafik på Tingvej ved Skottenborg (ÅDT = 7.000) Trafikken på Tingvej reduceres gradvist fra en årsdøgnstrafik på 7000 til 2500 ved Prinsens Allé. Der benyttes samme fordeling af trafikken som i tabel 3. På Stadion Allé findes ingen trafiktal, men der er estimeret et årsdøgsntrafiktal på 500 køretøjer pr. dag. Fordelingen er som tabel 5. Til den fremtidige situation er trafiktallene på Indre Ringvej fremskrevet med 1,5 % per år. Der er forudberegnet en ekstra trafik på Prinsens Allé og Tingvej fra det planlagte rådhus og uddannelsesby, hvor 1400 ekstra køretøjer vil køre mod Indre Ringvej og 600 ekstra køretøjer vil køre mod Skottenborg. Der regnes med en strækningshastighed på 50 km/t overalt. Den skiltede hastighed på Indre Ringvej er 60 km/t, men på grund af vejkrydset forventes den reelle hastighed at være i nærheden af 50 km/t. Geometriske og andre forudsætninger Støjberegningerne er udført i henhold til Støj fra Veje, Miljøstyrelsen, vejledning 4/2007. Det anvendte beregningsværktøj er SoundPlan ver. 6.4 med opdatering 5/6 2007. 15
Vejtrafikstøjen er beregnet under hensyntagen til områdets faktiske topografi og vejenes forløb i terrænet. Områdets topografi er baseret på et ½ meter højdekurvetema samt kommunens digitale grundkort og tegninger over det nye rådhus. Det er forudsat, at området med undtagelse af vejarealer er akustisk absorberende. På Indre Ringvej er der støjsvag belægning med en støjreduktion på 1,9 db. Vejtrafikstøjen er beregnet i en højde på 1,5 meter over terræn samt i flere højder på facaden af det planlagte rådhus. Beregningsresultater Den beregnede vejtrafikstøj fra Indre Ringvej og Prinsens Allé er vist grafisk på støjkortene figur 10 og 11. Figur 10 Beregning af støjudbredelse i år 2008 16
Figur 11 Beregning af støjudbredelse i år 2018 Vejtrafikstøjen er endvidere beregnet i en række punkter på facaden af det planlagte rådhus. Der er beregnet i 1,5 meter højde over terræn samt i flere andre højder på facaden. Figur 12 Placering af beregningspunkter 17
PUNKT ETAGE STØJNIVEAU L DEN 2008 STØJNIVEAU L DEN 2018 1 1 62,0 62,8 2 1 59,8 60,6 3 1 59,1 59,9 3 2 60,1 60,9 3 3 60,6 61,4 3 4 60,8 61,6 3 5 60,9 61,7 4 1 55,2 57,2 4 2 56,4 58,4 4 3 56,7 58,6 4 4 56,6 58,4 4 5 56,6 58,3 5 1 55,6 57,1 5 2 56,9 58,4 5 3 57,4 58,8 5 4 57,5 58,9 5 5 58,2 59,4 Tabel 6 Beregningsresultater, facadepunkter Vejledende støjgrænser Grænseværdierne for vejtrafikstøj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". OMRÅDE Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Tabel 7 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj GRÆNSEVÆRDI, L DEN 53 db 58 db 63 db Støjindikatoren L DEN (Day-evening-night) har tre tidsperioder. Den tager hensyn til, at vi er mere følsomme overfor støj aften og nat. L DEN er en sammenvejning af, hvordan støjen opleves. De tre tidsperioder er: Dag kl. 07-19, aften kl. 19-22 (genetillæg 5dB), nat kl. 22-07 (genetillæg 10 db). Generelt gælder det, at støjgrænserne skal overholdes alle steder i det område, man ser på, herunder både ved facaden af bygningerne og på de udendørs opholdsarealer. Der kan dog i lokalplanen fastlægges delområder, der ikke er støjfølsomme, som f.eks. parkeringsarealer og fortovsarealer. Nedenfor er de beregnede støjniveauer i 2018 vurderet i forhold til de vejledende grænser. Rådhuset: Beregningerne viser, at den vejledende støjgrænse for kontorer på 63 db overholdes både i 2008 og 2018. Arealet mellem bygningen og Indre Ringvej er planlagt anvendt som "rådhushave", dvs. udendørs opholdsareal, hvor støjgrænserne også skal overholdes. Støjniveauet er over grænseværdien på 63 db på den del af området, der ligger nærmest Indre Ringvej. Øvrige områder: Beregningerne viser, at støjniveauet ved Prinsens Allé mellem Stadion Allé og Tingvej i ca. 12 m afstand fra vejkanten er 58 db, svarende til den vejledende støjgrænse for boliger. 18
Det vurderes, at kollegieboligerne og uddannelsesinstitutionerne ikke eller kun i meget begrænset omfang vil blive belastet over de vejledende grænser. De øvrige områder langs vejene, hvor rådhuset medfører øget trafik; Feltbanen (udlagt til erhvervsformål), Stadion og erhvervsområdet vest for Indre Ringvej er ikke støjfølsomme anvendelser. Afhjælpende foranstaltninger Beregningerne viser, at de vejledende støjgrænser overholdes overalt ved rådhusets facade. Det vurderes, derfor, at der ikke er behov for afhjælpende foranstaltninger for at overholde kravet til maksimalt indendørs støjniveau. Ved indretning af de ubebyggede arealer anbefales det, at der ikke placeres opholdsarealer i området mellem rådhuset og Indre Ringvej, hvor støjen overstiger 63 db. Overvågning Trafikstøj overvåges ikke, idet det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige problemer. Eventuelle klager over trafikstøj skal behandles af kommunen som vejmyndighed. 19
4.4 Boligmiljø skyggevirkning Med planforslagene ændres den tilladte bygningshøjde i området fra 4 etager og maks. 16 m til 6 etager og maks. 28 m. For at undersøge om den høje bebyggelse vil påføre omgivelserne skyggegener, er der med udgangspunkt i en tredimensionel model (3D-model) af vinderprojektet for rådhuset udarbejdet billeder, der viser skyggerne på forskellige årstider. Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af parkeringshuse med en højde på maks. 4,5 m målt fra niveauplan. Skygge fra eventuelle parkeringshuse fremgår ikke af skyggediagrammerne, da omfang og beliggenhed ikke var fastlagt ved udarbejdelse af skyggediagrammerne. På grund af den begrænsede højde vurderes det ikke at have indflydelse på skyggegenerne i omgivelserne. (Til sammenligning er den maksimale højde for boliger i 1½ etage normalt 8,5 m). Der er beregnet skygger for hhv. 21. december, 21. februar, 21. april og 21. juni, dvs. de tidspunkter, hvor solen står lavest og højest og 2 datoer ind imellem. For disse datoer er der udarbejdet et billede af skyggen i omgivelserne for hver time fra kl. 6 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Visualiseringen af rådhusets skygge viser, at der kun er meget begrænsede skygger udenfor rådhusets område, og at skyggen ikke falder ved boliger, hvor den ville være til størst gene. I nedenstående gennemgang er der for rådhusets omgivelser udvalgt de tidspunkter, hvor skyggerne vil være størst. Ingen af områderne vil blive påvirket af skygger i juni. Bolig- og kolonihaveområdet syd for rådhuset Rådhuset skygger ikke for boligområdet mod syd. Kollegierne øst for rådhuset Rådhuset skygger kun i meget begrænset omfang for kollegieboligerne øst for. Det er kun om foråret, når solen står lavt, at rådhuset vil skygge for den sidste aftensol. Billederne viser skyggerne den 21. april, og som det fremgår, er det først mellem kl. 19 og 20 når solen er ved at gå ned, at rådhuset kaster skygge over kollegierne. 21. april kl. 19 21. april kl. 20 Figur 13 Visualisering af skyggen ved kollegierne øst for rådhuset 20
Feltbanen nord for rådhuset Rådhuset skygger i et vist omfang for eftermiddagssolen ved Feltbanen nord for Prinsens Allé. Området, der i dag kun anvendes til parkering, er i lokalplan 202 fra 2003 udlagt til erhvervs- og serviceformål. Det er kun om vinteren, når solen står lavt, at rådhuset vil skygge for den sidste eftermiddagssol. Billederne viser skyggerne den 21. december kl. 14 og 15 samt den 21. februar kl. 16 og 17. 21. december kl. 14 21. december kl. 15 21. februar kl. 16 21. februar kl. 17 Figur 14 Visualisering af skyggen nord for rådhuset Erhvervsområdet vest for Indre Ringvej Rådhuset skygger i et vist omfang for erhvervsområdet vest for Indre Ringvej. Området er i lokalplan 229 fra 2007 udlagt til centerformål. Det er kun om vinteren, når solen står lavt, at rådhuset vil skygge for solen i dagtimerne. Om foråret vil der være skygge i morgentimerne. Billederne viser skyggernes udbredelse i februar, april, juni og december. Som det fremgår, er skyggen i februar og april begrænset til området nærmest Indre Ringvej og i december til området ved krydset Farvervej/Indre Ringvej, der anvendes til parkering. 21
21. februar kl. 9 21. februar kl. 13 21. april kl. 8 21. april kl. 12 21. december kl. 10 21. december kl. 14 Figur 15 Visualisering af skyggen vest for rådhuset 22
Afhjælpende foranstaltninger Visualiseringen viser, at der ikke er behov for afhjælpende foranstaltninger. Overvågning Skygge overvåges ikke, idet det vurderes, at der ikke kan opstå væsentlige problemer. 5. Alternativer 5.1 0-alternativ Efter lov om miljøvurdering er det et krav, at der skal vurderes et 0-alternativ. Det vil sige den situation, hvor planerne ikke gennemføres, og området anvendes til de formål, den gældende planlægning muliggør. Områdets anvendelse er i kommuneplan 2006 fastlagt til egnscenterfunktioner. Den vestlige del af planområdet, der tidligere blev benyttet af Hjemmeværnet, er omfattet af lokalplan 29 fra 1979. Områdets anvendelse er i lokalplanen fastlagt til offentlige formål; depotbygning for Hjemmeværnsregion II. Den østlige del af planområdet er ikke lokalplanlagt. Anvendelsen til hjemmeværnsformål er ikke længere aktuel, så en udnyttelse af den vestlige del af planområdet i overensstemmelse med lokalplan 29 er ikke realistisk. For den østlige del, der ikke er lokalplanlagt, betyder det, at der på arealet alene vil kunne opføres byggeri og anlæg, der ikke er lokalplanpligtigt, eller at arealet skal ligge hen som ubenyttet område. I regionplanens retningslinje 2 er det fastlagt, at byernes udvikling i videst mulig omfang skal ske ved byomdannelse inden for eksisterende byområder. Der er tale om et område med en meget central beliggenhed i Viborg midtby ved en af indfaldsvejene. Med 0-alternativet vil området komme til at ligge ubenyttet hen. Af hensyn til det samlede arealforbrug til byformål og regionplanens krav om genanvendelse af arealer til byformål vurderes det, at 0-alternativet ikke er realistisk. O-alternativet er derfor ikke vurderet nærmere. 5.2 Andre alternativer Ved gennemførelsen af en miljøvurdering skal myndigheden om muligt fastlægge nogle rimelige alternativer til planen og beskrive og vurdere miljøindvirkningen af disse. Realistiske alternative anvendelser af planområdet er andre anvendelser i overensstemmelse med kommuneplanen, dvs. andre egnscenterfunktioner, uddannelsesinstitutioner og enkelte boliger i tilknytning hertil. En del af kaserneområdet øst for planområdet på modsatte side af Prinsens Alle er planlagt til uddannelsesformål, og ved Prinsens Alle er der opført kollegieboliger. Der er ikke aktuelt behov for yderligere areal til disse formål. På grund af områdets beliggenhed ved de trafikerede veje Indre Ringvej og Prinsens Alle og støjbelastningen herfra, kan de dele af området, der ligger nærmest vejene ikke anvendes til boligformål. Samlet vurderes det, at af de anvendelsesmuligheder, der er i kommuneplanen, er egnscenterfunktioner - rådhus, den eneste realistiske. 23
6. Materiale til rådighed for miljøvurderingen 1. Byggeprogram af 29.9.2007 for nyt rådhus 2. Projektmateriale nr. 73750 om nyt rådhus 3. Afgørelse om VVM-pligt for et rådhus på Prinsens Allé, 12.2.2008 Viborg Kommune 4. Screening for miljøvurdering, 13.3.2008 Viborg Kommune 5. Lokalplan 29, Område ved Hyldevej - Kolonihaver m.v. 6. Lokalplan 202, Erhvervs- og serviceområde på Viborg Kaserne 7. Kommuneplan 2006 - rammebestemmelser. Viborg Kommune 8. Nyt rådhus i Viborg - trafiksimulering, 5.4.2008 COWI 9. Vejbetjening af nyt rådhus mv. på kasernegrunden i VIborg, 4.4.2008 COWI 10. Vejbetjening af nyt rådhus ved Prinsens Allé - vurdering af trafiksikkerhed, 15.5.2008 COWI 11. Støj ved nyt Rådhus på Indre Ringvej i Viborg, 17.4.2008 Grontmij Carl Bro as 12. Reviderede støjberegninger, 22.5.2008, Grontmij Carl Bro as 13. Lokalplan 340 for et rådhus ved Prinsens Allé i Viborg, forslag 20. maj 2008 24
Bilag 1 Screeningsskema Lokalplan nr. 340 Kommuneplantillæg nr. 5/2008 Ikke aktuelt/ Ikke væsentlig indvirkning Indvirkning Væsentlig indvirkning (medfører miljørapport) Ansvar PL=Plan, N=Natur, M=Miljø V=Vej Begrundelser/bemærkninger: Vurdering af de enkelte forhold mv. Checklisten har til formål at foretage en vurdering af, hvorvidt et forslag til plan eller program har væsentlige miljømæssige konsekvenser. Miljøkonsekvenserne kan være både positive og negative, og der skal tages hensyn til både kortsigtede, langsigtede, direkte og indirekte effekter. By- og kulturmiljø & landskab PL/N Byarkitektonisk værdi F.eks. Bystruktur, Byprofil, Byafgrænsning, Visuel påvirkning Planforslagene ændrer den tilladte byggehøjde fra 4 til 6 etager. I planforslaget disponeres for en bebyggelse der tilpasser sig helhedskarakteren i stadion/kaserneområdet som et fritliggende bygningsanlæg sammenbundet af vejstruktur og åbne/grønne pladser. Bebyggelsen vurderes at ville fremtræde markant mod Indre Ringvej men indvirkningen på byens samlede bebyggelsesprofil vurderes ikke at være væsentlig, idet lokalplanområdet er beliggende i et forholdsvist tæt bebygget område op mod Indre Ringvej. Mod øst er der på stadion/kaserneområdet opført eller planer om at opføre større bygningsanlæg såsom Stadion og en uddannelsesby. Området vurderes ikke at indeholde særlige byarkitektoniske værdier, der skal tages hensyn til. Der er på baggrund af det udvalgte konkrete projekt skabt mulighed for i planen at sikre hensyn til bystruktur og den ønskede karakter i området. Landskabsarkitektonisk værdi Planområdet er eksisterende byområde uden landskabelig værdi. F.eks. Værdifuldt landskab, Kystnærhed, 25
Geologiske interesser, Terrænformer, Visuel påvirkning Kulturarv og arkæologiske forhold F.eks.: Værdifulde kulturmiljøer, Jordfaste fortidsminder, Kirkebyggelinie, Arkitektonisk og arkæologisk arv. Bevaringsværdige bygninger. Grønne områder og beplantning F.eks. Parkområder, landskabskiler, skov, værdifuld beplantning, og adgang til disse områder. Medfører projektet indgreb i et grønt landskab/område? Der er ikke kirkebyggelinie, bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljøer i eller omkring planområdet. I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram er der rettet henvendelse til Viborg Stiftsmuseum, der har undersøgt og frigivet grunden Planerne medfører ikke indgreb i grønne områder eller beplantning. Naturbeskyttelse N Dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed F.eks. Ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr. Fredede arter. Naturbeskyttelsesinteresser F.eks. 3- sø, -mose, -overdrev, -å. Beskyttede jord- og stendiger, vandhuller. Skovbyggelinie, Strandbeskyttelseslinie. Særligt beskyttelsesområde Planerne medfører ikke ændringer i omfang og kvalitet af levesteder for planter og dyr, herunder vurderes planerne ikke at påvirke særligt beskyttede arter jf. jf. 92/43/EØF (Habitatdirektivet). Habitatdirektivet omfatter også særligt overalt beskyttede arter på direktivets bilag IV. Ingen af disse vurderes at blive påvirket af planen. En sø på ca. 500 m² er omfattet af natur-beskyttelseslovens 3. Søen bevares, og i den kommende lokalplan skal der stå at "enhver tilstandsændring af søen kræver forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3" og det skal præciseres at "der ikke må bygges, graves eller plantes indenfor 10 m fra søens bred." Skovrejsning F.eks. skabes eller fjernes der skov? Forurening Der er ikke skov i planområdet. M Luft F.eks. luftforurening fra trafik og virksomheder. Er placeringen påvirket af luftforurening fra omgivelserne? Det vurderes ikke, at området er belastet af luftforurening, eller at rådhuset vil belaste omgivelserne med luftforurening i et omfang, der ligger ud over det, der normalt forekommer i byområder. 26
Lys og/eller refleksioner F.eks. Bygningsoverfladers, belysnings, skiltes, trafikanlægs og køretøjers påvirkning i forhold til naboområder og trafikanter Der vælges ikke-reflekterende facadematerialer. Evt. lys- og reflektionsgener fra skilte, trafikanlæg mm. afhænger af de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen. Jord F.eks. Kortlagt jordforurening? Påvirkning af inde-/udeklima. Jordens overflade, anvendelighed, dyrkningsværdi. Nedsivning i jorden. Vind- eller vanderosion. Grundvand F.eks. Afstand til vandforsyningsanlæg/ - boringer. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Drikkevandsforsyning/reserver. Overfladevand F.eks. udledning af organiske, uorganiske, toksiske stoffer til søer/vandløb Udledning af spildevand F.eks. mængde, betydning for recipient, renseanlægs kapacitet Grunden er ikke kortlagt i henhold til jordforureningsloven. Planområdet ligger i et indvindingsområde for Viborg Kommunes drikkevandsboringer. Det vurderes, at rådhusbyggeriet ikke vil udgøre en væsentlig risiko for grundvandet idet området indgår i et udbygget byområde. Det fremgår af baggrundsmaterialet for det konkrete projekt, at regnvand tilbageholdes på tage og i bassiner forbundet til nedsivningsanlæg. Dette er i overensstemmelse med målet i spildevandsplan 2006-12 om at så meget regnvand som muligt bliver afledt uden om kloakken og at denne intention skal realiseres gennem lokalplanlægningen ved forskrifter om etablering af vejgrøfter, damme og tilsvarende våde landskabselementer. Den endelige håndtering af regnvand er ikke fastlagt, men vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning. Spildevandet fra rådhuset bliver ført til Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb. Støj og vibrationer F.eks. støjpåvirkning af omgivelserne. Er placeringen påvirket af støj fra omgivelserne? Trafikstøj! Adgang til rådhuset skal ske via Prinsens Allé og Stadion Allé. Rådhuset vil blive arbejdsplads for ca. 800 medarbejdere og vil medføre forøget trafik i området. Belastningen af omgivelserne afhænger af placering af tilkørsler og parkeringsarealer samt af brugen af parkering til andre formål udenfor rådhusets åbningstider. En trafikanalyse er under udarbejdelse og på baggrund af analysen bør der 27
gennemføres støjberegninger for at vurdere den øgede trafikstøjbelastning af omgivelserne, herunder især boligområdet syd for og kollegierne vest for rådhuset. Trafikstøj fra Indre Ringvej kan belaste rådhuset og Rådhusparken. Støjens indvirkning afhænger af, hvordan byggeri og udearealer disponeres og af evt. afskærmning. Ud over trafikstøjen vurderes rådhusets daglige drift ikke at medføre væsentlig støj. I anlægsfasen kan der forekomme støj- og vibrationsgener. Lugt F.eks. udledning af stoffer der giver lugtgener. Er placeringen påvirket af lugtgener fra omgivelserne? Trafik og transport V Sikkerhed/tryghed Se bemærkning nedenfor. Trafikafvikling/-kapacitet F.eks. tilgængeligheden til området med bil, offentlig transport og for cyklende og gående. Øget trafikmængde? Ressourceanvendelse Adgang til rådhuset skal ske via Prinsens Allé og Stadion Allé. Afgang til området for gående og cyklende bliver fra Stadion Allé mod øst og via Lindestien mod syd. Etablering af rådhuset vil medføre øget trafik, men indvirkningen på tilgængelighed, sikkerhed mm. kan først vurderes, når der er gennemført en trafikanalyse. Arealforbrug Der inddrages ikke arealer i åbent land til byformål, da planområdet ligger i eksisterende byområde. Energiforbrug Lokalplanen fastsætter krav om, at byggeriet skal opføres som lavenergiklasse 3. Vandforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald Lokalplanen der fastsætter anvendelse, byggefelter, vejadgang mm. har ikke indvirkning på vandforbrug, produkter og affald. 28
F.eks. Genanvendelse. Forøgelse af affaldsmængde. Transport af miljøfarlige stoffer. Befolkning og sikkerhed Mennesker F.eks. Sundhed, Belastningsfaktorer som støj, luftforurening og stresspåvirkning. Boligmiljø F.eks. Skabes der oplevelsesrige og trygge boligmiljøer og påvirkes eksisterende boligmiljøer af planen? Planens konsekvenser for nærområdets beboere. Er der jordforurening der giver anledning til indeklimaproblemer? Friluftsliv/rekreative interesser F.eks. skaber planen mulighed for udendørsophold; - herunder leg og sport m.v. Aktiviteter eller færdsel i naturen, der påvirker plante- eller dyrelivet. Mulighed/adgang til rekreative oplevelser Se under støj og vibrationer, luftforurening og trafik. Planforslagene kan få betydning for parcelhusområdet syd for planområdet og kollegierne øst for. Skyggevirkning af en 28 m høj bebyggelse bør vurderes nærmere i forhold til de omkringliggende boliger - især kollegieboligerne øst for rådhuset og mht. aftensol i det syd for beliggende boligområde. Indvirkningen i øvrigt er vurderet under støj og friluftliv. Rådhushaven, der skal fungere som bufferzone i forhold til boligerne mod syd, vil have positiv indvirkning i området, både visuelt og som et nyt nær-rekreativt område, der også kan benyttes af beboerne. Svage grupper F.eks. handicappede, tilgængelighed for alle? Brand, eksplosion, giftpåvirkning Jf. f.eks. Risikobekendtgørelsen. Sammenfatning 18 6 1 Rådhuset skal være tilgængeligt for alle borgere. Det et krav, at fysisk handicappede kan benytte samme adgangsforhold som ikke handicappede Bemærkninger Behov for miljøvurdering Ja Nej Bemærkninger 29