Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgaver i lægningsbestemmelser Undervisningsministeriet. 10. marts 2006. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Henning Nielsen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Opgaver i lægningsbestemmelser, 10. marts 2006 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Henning Nielsen.
Opgaver om lægningsbestemmelser 1. Hvilke normer finder anvendelse ved ledningsarbejde i jord? 2. Hvordan er deres indbyrdes forhold? 3. Hvad betyder det, om normerne er ledningsspecifikke eller ej? 4. De to ledningsspecifikke normer omhandler forskellige ledningstyper, hvilke? 5. Gælder normerne for bygningsdræn? 6. Hvem har udgivet normerne? 7. Hvilke belastninger er jordlagte ledninger udsat for? 2
8. I hvilke områder koncentreres geotekniske undersøgelser for det meste? 9. Hvad skal der foretages inden gravning i befæstede arealer? 10. Hvad er almindeligvis det nødvendige anlæg ved gravedybder over 500 cm.? 11. Hvilket anlæg anvendes ved gravning i dybder mellem 170 cm og 500 cm.? 12. Til hvilken dybde må der graves med lodrette sider? 13. Hvad er forudsætningen herfor? 3
14. Hvorfor skal brønde og bygværker ekstra funderes i nærheden af dybtliggende ledninger? 15. Hvordan skal bunden graves, hvis graveskovlen er forsynet med gravetænder? 16. Hvilke muligheder er der for at holde ledningsgraven tør under ledningsarbejdet? 17. Hvordan forholder man sig til afløbsledninger, der ikke længere er i drift, som man støder på under gravearbejdet? Opgaver DS 475 1. Hvad er gyldighedsområdet for DS 475? 4
2. Hvilke normer henvises der til for ledningsspecifikke krav? 3. Hvad er formålet med at udførelsen af et ledningsarbejde skal klassificeres i en bestemt klasse? 4. Hvor mange projektklasser er der, hvordan benævnes de og hvad fastlægges de ud fra? 5. Hvilke sikkerhedsklasser er der, og ud fra hvilken vurdering fastlægges valg af sikkerhedsklasse? 6. Hvad er definitionen for et advarselsbånd? 7. Hvilken farve advarselsbånd anbefales ved afløbsledninger? 8. Hvad er definitionen for jorddækning? 5
9. Hvad er definitionen for lægningsdybde for afløbsledninger? 10. Beskriv udgravningsprofiler for henholdsvis udgravning i befæstede- og ubefæstede arealer? 11. Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige udgravningsprofiler? 12. Hvad skal klarlægges ved forundersøgelser? 13. Hvad er definitionen på friktionsjord? 14. Hvad er definitionen på kohæsionsjord? 6
15. Hvad er et udjævningslag? 16. Hvad er min. jorddækning ved trafiklast? 17. Redegør for afstandskrav mellem ledninger med forskellige transportater ved hhv. krydsning og parallelføring? 18. Hvilke krav er der til retableringen i befæstede arealer? 19. Hvilke kontrolniveauer er der, hvad benævnes de og hvordan foretages dataregistreringen på de enkelte niveauer? Opgaver DS 430 og DS 437 1. Hvad er gyldighedsområdet for DS 430? 7
2. Hvad er de overordnede funktionskrav til lægning af ledninger af fleksible rør? 3. Hvad er lægningsforhold? 4. Hvor stor må den maksimale afvigelse fra placeringen i dybden være, i forhold til den projekterede? 5. Hvilke samlinger anvendes til samling af fleksible ledninger? 6. Hvilke 6 betingelser skal alle være opfyldt for, at man kan undlade en beregning af rørledningens deformation? 7. I normerne er det angivet, at der ikke må være mindre jorddækning end 0,6 m, når der forekommer trafiklast. 8
Hvad kan man gøre, hvis afstanden ikke kan overholdes? 8. Hvordan udføres grundforstærkning? 9. Beskriv begreberne: Linieunderstøtning normal understøtning og forbedret understøtning? 10. Hvad er differenssætninger? 11. Hvordan undgås skader fra differenssætninger ved tilslutning mellem ledning og brønd? 12. Hvor anvendes støttelag? 9
13. Hvor tykt skal støttelaget være ved hhv. normal understøtning og forbedret understøtning? Opgaver komprimering 1. Hvad er formålet med komprimering? 2. Ved hvilken lagtykkelse bør udjævningslaget komprimeres? 10
3. Hvornår bør omkringfyldningen første gang komprimeres? 4. Hvad er de væsentligste forudsætninger for at lave en god komprimering? 5. Hvad er over komprimering? 6. Hvordan måles jordens komprimeringsgrad? 11