GØDNINGSBEHOLDERKONTROLLEN, GBK TEKNISKE BESTEMMELSER FOR BEHOLDERE

GØDNINGSBEHOLDERKONTROLLEN, GBK TEKNISKE BESTEMMELSER FOR BEHOLDERE Frivillig kontrolordning for danske virksomheder, der opfører BEHOLDERE til husdyrgødning og ensilagesaft

18. februar 2003 5. udgave Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 2 af 25

INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. UDFØRELSESGRUNDLAG... 6 3.1 ALMENT... 6 3.2 BYGHERRELEVERANCER... 6 3.3 PROJEKTMATERIALE... 6 3.4 ARBEJDSINSTRUKTION... 7 3.5 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM... 8 3.6 BYGGEPLADS OG UDSTYR... 8 3.7 HENVISNINGER... 8 4. MATERIALER OG DELKOMPONENTER... 9 4.1 ALMENT... 9 4.2 AFRETNINGS-, UDSKIFTNINGS- OG DRÆNMATERIALE... 9 4.3 BETON... 9 4.3.1 Generelt... 9 4.3.2 Fiberbeton... 9 4.3.3 Særlige geografiske forhold... 9 4.3.4 Eftervisning af betonkvalitet... 10 4.4 SLAP OG EFTERSPÆNDT ARMERING... 11 4.5 UDSTØBNINGSMØRTEL/-BETON TIL ELEMENTSAMLINGER... 11 4.6 DIVERSE MATERIALER... 12 5. UDFØRELSE... 13 5.1 UDGRAVNING... 13 5.2 FUNDERING... 13 5.3 DRIN... 14 5.4 DRÆNSYSTEM... 14 5.5 PLADSSTØBT BETON... 14 5.5.1 Armeringens udførelse... 14 5.5.2 Transport af beton... 15 5.5.3 Udstøbning af beton... 15 5.5.4 Vægstøbning.... 15 5.5.5 Konisk/skrå bund... 15 5.5.6 Armeringsdæklag... 14 5.5.7 Betonens beskyttelse i hærdeperioden... 15 5.5.8 Støbeskel mellem væg/banket og bund... 15 5.6 MONTAGE OG OPSPÆNDING AF VÆGELEMENTER... 16 5.7 TILFYLDNING... 16 5.8 REPARATION AF SKADER... 16 6. INTERN KONTROL (KVALITETSSTYRING)... 18 GBK Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 2 af 25

6.1 ALMENT... 18 6.2 GRUNDLAG... 18 6.3 MODTAGEKONTROL... 18 6.4 OPERATØRCHECK... 19 6.5 PROCESSTART... 19 6.6 PROCESKONTROL... 20 6.7 FEJLKONSEKVENS... 21 6.8 KVARTALSRAPPORT... 21 6.9 ARKIVERING... 21 7. EKSTERN KONTROL... 22 7.1 ALMENT... 22 7.2 ANMELDELSE AF BEHOLDERARBEJDER... 22 7.3 KONTROLTIDSPUNKT... 22 7.4 KONTROLFREKVENS...23 7.5 FEJLKATEGORIER... 23 7.6 FEJLKONSEKVENS... 23 7.7 FEJLOVERSIGT OG -STATISTIK... 23 Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 3 af 25

1. INDLEDNING De her foreliggende Tekniske Bestemmelser indeholder de krav til udførelse og kontrol af gødningsbeholdere, der gælder for virksomheder, som er tilsluttet den frivillige kontrolordning GØDNINGSBEHOLDERKONTROLLEN, GBK. Om regler og betingelser for optagelse i denne kontrolordning henvises til Vedtægt for Gødningsbeholderkontrollen. Disse tekniske bestemmelser gælder for opførelse af følgende beholdertyper: - Betonbeholdere med pladsstøbte vægge. - Betonbeholdere med vægge af fabriksfremstillede elementer. - Beholdere med vægge af andre materialer. Krav til projektmateriale vil blive udarbejdet efter behov. - Laguner med polymermembran. Krav til projektmateriale vil blive udarbejdet efter behov. De afsnit, der omfatter krav til materialer (afsnit 4) og udførelse (afsnit 5), er udarbejdet på grundlag af: - Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut 1995 (SBI-Rapport 244) med tillæg af 5. januar 2003. - Landbrugets vejledning om erhvervsmæssigt dyrehold m.v., 7. udgave, januar 2003, udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. - Gældende normer og standarder, herunder DS 409 (Sikkerhed), DS 410 (Last), DS 411 (Beton), DS 415 (Fundering), DS 481 (Beton, materiale) og DS 482 (Beton, udførelse). Afsnit om kvalitetsstyring (afsnit 6) og -kontrol (afsnit 7) er baseret på almindeligt anerkendte principper for kvalitetssikring. Nærværende Tekniske Bestemmelser er behandlet og godkendt af GBK's kontroludvalg den 20. januar 2003, jf. Vedtægt for Gødningsbeholderkontrollen. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 4 af 25

2. DEFINITIONER Drænslange Drænmateriale Inspektions/pejlebrønd Drænsystem Omfangsdræn Konisk/skrå bund Drin Fiberbeton Minimum ø50 mm perforeret plastslange. Grus med d 10 > 1 mm eller sten under beholderbund, minimumstykkelse 100 mm. Brønd med diameter på minimum 315 mm i hvilken vandstanden uden for beholder kan kontrolleres/pejles. Et system bestående af drænlag, omfangsdræn og inspektion/pejlebrønd Drænslange, eller selvdrænende materiale, rundt om beholder. Bundplade med overvejende skrå flader og dybdepunkt i beholdermidte eller ved beholdervæg. Rør eller slange gennem bundplade. Drin etableres med det formål at hindre bundopskydning som følge af udvendigt vandtryk i perioden indtil beholderen tages i brug. Drin tilstøbes/lukkes inden beholderen tages i brug. Beton med indblandede stålfibre. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 5 af 25

3. UDFØRELSESGRUNDLAG 3.1 Alment Enhver virksomhed, der er tilsluttet kontrolordningen, skal råde over personale og udstyr af et sådant omfang og beskaffenhed, at der er grundlag for at udføre gødningsbeholdere, hvis kvalitet overholder de krav, der stilles i nærværende tekniske bestemmelser. De tilsluttede virksomheder må ikke udføres gødningsbeholdere (dvs. beholdere, der skal indeholde gylle, alje, møddingsaft eller ensilagesaft, og som udføres i henhold til det godkendte projekt) uden for kontrolordningen. 3.2 Bygherreleverancer Som grundejer er det bygherrens forpligtigelse at få udført en geoteknisk undersøgelse, der dokumenterer jordlagenes bæreevne og redegør for primære og sekundære vandspejl. De konstaterede geotekniske forhold skal benyttes som grundlag for den pågældende opgaves udførelse. Indgår der ved opførelsen af beholdere bygherreleverance (udgravning, bundpladestøbning, tilfyldning eller andre ydelser) skal GBK medlemmet ved kontraktaftalen præcisere, at arbejdet skal udføres mindst i en kvalitet som defineret i GBK s Tekniske Bestemmelser. Kvalitetssikringsdokumenter skal udleveres til bygherren, som sikrer korrekt udførelse af den udførende underentreprenør og tilbagesendelse af korrekt udfyldte dokumenter. 3.3 Projektmateriale Der henvises til Vedtægt for Gødningsbeholderkontrollen, hvor der under 3.2 Grundlag er stillet krav om: - "Et projektmateriale, som skal være udført på det grundlag, der er anført i SBI-Rapport 244: Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand med tillæg af 5. januar 2003 og i Landbrugets vejledning om erhvervsmæssigt dyrehold m.v. Materialet skal omfatte tegninger, beregninger og beskrivelse af et sådant omfang og en sådan art, at alle krav til materialer og arbejdsudførelse er entydigt beskrevet." For beton anvendes gældende udgave af DS 411, DS 481 og DS 482. Vedrørende fiberbeton henvises til afsnit 4.3.2. - Beholdere med vægge af andre materialer. Krav til projektmateriale vil blive udarbejdet efter behov. - Laguner af polymermembran. Krav til projektmateriale vil blive udarbejdet efter behov i henhold til Landbrugets Byggeblad 103.04-30, Lagune til opbevaring af gylle. Juli 2001. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 6 af 25

Projektet skal i øvrigt være udarbejdet i overensstemmelse med gældende normer, standarder og bekendtgørelser, herunder DS 415 Norm for fundering og de statiske beregninger, typeberegninger og anvendte EDB programmer skal være godkendt af en anerkendt statiker eller en tilsvarende kontrolinstans. Ligeledes er det en forudsætning, at de i nærværende tekniske bestemmelser anførte specifikke krav er overholdt. Bundpladens udførelse skal være tilpasset de aktuelle geotekniske forhold for den aktuelle beholder, eller designet under forudsætning af en købers minimumskrav til bundens bæreevne. Projektmaterialet kan indeholde princip for eventuel centerforstærkning til en kommende overdækning, se Landbrugets Byggeblad 103.04-29: Teltoverdækning. Projektmaterialet skal omfatte en vejledning for drift og vedligehold af den pågældende beholdertype. Der skal bl.a. redegøres for evt. forholdsregler, der af brugeren skal træffes i forbindelse med tømning af beholderen for undgåelse af bundopskydning, for at undgå istrykskader og for at undgå frosthævning ved tom tank. Vejledningen skal henvise til Arbejdstilsynets regler for skiltning på anlæg til flydende husdyrgødning: At-anvisning 2.6.1.1 (Anlæg til flydende husdyrgødning). Ved ændringer i projektmaterialet skal revideret materiale senest 14 dage inden ikrafttrædelse tilsendes sekretariatet, der skal orientere kontroludvalget om væsentlige ændringer. Ved optagelse af en virksomhed i GBK og ved ændringer af en tilsluttet virksomheds projektmateriale fremsendes: - statiske beregninger på alle nødvendige områder, godkendt af en anerkendt kontrolinstans, - dokumentation for, at projektmaterialet opfylder specificerede krav i nærværende Tekniske Bestemmelser, - dokumentation for, at projektmaterialet fyldestgørende og entydigt beskriver virksomhedens krav til materialer og arbejdsudførelse på områder, hvor der ikke er stillet specificerede krav. Kontroludvalget kan give tilladelse til, at der udføres forsøg med nye konstruktioner eller med konstruktionsdele til beholderen. 3.4 Arbejdsinstruktion Der henvises til pkt. 3.2 i Vedtægt for Gødningsbeholderkontrollen, hvor der stilles krav om: - "En arbejdsinstruktion, der giver udførlige anvisninger på de enkelte operationer i den samlede opførelsesproces." Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 7 af 25

3.5 Kvalitetsstyringssystem Der henvises til pkt. 3.2 i Vedtægt for Gødningsbeholderkontrollen, hvor der stilles krav om: - "Et kvalitetsstyringssystem, der redegør for den løbende registrering, kontrol og dokumentation af kvaliteten." 3.6 Byggeplads og udstyr Byggepladsen skal være indrettet og tilkørselsforholdene skal være således, at de forskellige arbejdsoperationer kan foretages på sikker måde, og således at materialer ikke udsættes for beskadigelse. Udstyret skal være af passende art og holdes i en god, funktionsduelig stand. Der skal i fornøden grad forefindes eller kunne fremskaffes nyt materiel, således at eksempelvis støbninger ikke afbrydes på utilsigtede tidspunkter. 3.7 Henvisninger - Arbejdstilsynets anvisning nr. 2.6.1.1, august 1996: Anlæg til flydende husdyrgødning (Gylleanlæg og ajlebeholdere) - Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.04.1, januar 1998: Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. - Landbrugets Byggeblad nr. 103.04-26: Vejledning for drift og vedligehold af gødningsbeholdere. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 8 af 25

4. MATERIALER OG DELKOMPONENTER 4.1 Alment I følgende afsnit 4.2-4.6 er nævnt minimumskrav til de anvendte materialer. Eventuelle strengere krav i projektmaterialet skal følges. Alle materialer og komponenter, der anvendes til gødningsbeholdere, skal, såfremt der eksisterer anerkendte kontrol- eller certificeringsordninger, være underkastet disse. I særlige tilfælde kan kontroludvalget give dispensation. Øvrige medlemmer af GBK underrettes herom. 4.2 Afretnings-, udskiftnings- og drænmateriale Hertil skal anvendes et materiale, der kan komprimeres til en lejringstæthed, der sikrer den i projektet forudsatte bæreevne. Såfremt projektet foreskriver et drænlag under bunden, anvendes, når ikke andet er foreskrevet, et sand-, sten- eller grusmateriale med d 10 > 1 mm. Ledningsdræn skal omgives af et filterelement, som sikrer, at materialet ikke forsvinder i drænledningen. 4.3 Beton 4.3.1 Generelt Til bund, vægge og banket i åbne og ventilerede beholdere anvendes som minimum beton i henhold til DS 411 og DS 481, moderat miljøklasse. Bundpladens tykkelse skal være 150 mm. Til vægge (og dæk) i lukkede, uventilerede beholdere skal dog anvendes beton i henhold til DS 411 og DS 481, aggressiv miljøklasse. Til bund kan anvendes fiberbeton i henhold til DS 481, herunder Anneks E, hvori krav til fibre er angivet. Beton og betonelementer skal leveres fra fabrikker, der er tilsluttet en akkrediteret certificeringsordning. 4.3.2 Fiberbeton Projektmaterialet skal angive fibertype (stål), fibermængde og nødvendig betonstyrke. Bunden skal have en momentbæreevne på mindst 3,5 knm/m. Bundpladens tykkelse skal være minimum 130 mm. 4.3.3 Særlige geografiske forhold Enkelte steder i landet, f.eks. på øer uden betonværk tilsluttet akkrediteret certificeringsordning eller helt uden betonværk, er det ikke i praksis muligt at anvende beton i henhold til ovenstående Når dette dokumenteres for GBK gælder generelt følgende retningslinier: Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 9 af 25

1. Der anvendes beton fra en fabrik, der ikke er tilsluttet akkrediteret certificeringsordning. Fabrikken skal dokumentere betonsammensætningen i en betonblanket med angivelse af materialetyper og oprindelsessted. Anvendes ikke-deklarerede materialer skal beholderleverandøren godkende disse inden arbejdet med beholderen påbegyndes. Godkendelsen skal omfatte kravene i DS 481, tabel C.1 og C.2: Materialespecifikation for sand og sten. Sand- og stenmaterialer skal opfylde kravene til materialeklasse M. Betonen skal opfylde kravene i DS 481, tabel 5.1, moderat miljøklasse. Betonfabrikken skal dokumentere den doserede mængde af alle delmaterialer. Der skal foretages sætmål- og luftindholdsbestemmelse samt udstøbes 3 (sæt) cylindre til trykprøvning af en prøve udtaget af den første 1/3 produceret beton, af den sidste 1/3 og af en prøve midt herimellem. Såfremt mængden af beton overstiger 60 m 3 udtages 4 cylindre, en af hver 1/4 produceret beton. 2. Som alternativ kan der, hvis der ikke findes betonværk, foretages en blanding af betonen på stedet. Krav til materialer og til betonsammensætning er som under pkt. 1. Luftindblandingsmiddel skal anvendes. Plastificeringsmiddel kan anvendes. Delmaterialerne skal doseres efter vægt eller volumen. Dosering med skovl tillades ikke. Doseres efter volumen skal omregningsfaktorerne fra vægt til volumen dokumenteres. Betonen skal blandes i tvangsblander. Blandetiden skal være mindst 120 sekunder. Der skal foretages sætmåls- og luftindholdsbestemmelse samt udstøbes cylindre til trykprøvning som nævnt ovenfor. Trykprøvningen skal foregå på et rutineret betonlaboratorium. Kun kontroludvalget kan give dispensation til at fravige ovenstående krav til materialer og betonsammensætning. 4.3.4 Eftervisning af betonkvalitet GBK's standardkrav ved dokumentation af betonegenskaber efter anvendelse af beton fra et værk eller blandeanlæg, der ikke er tilsluttet en anerkendt kontrolordning, og uden at den fornødne kontrol er udført, fremgår af følgende: 1. Udtagning af et antal borekerner (se nedenfor). Kernerne skal udtages tilfældige steder og give et repræsentativt billede af betonen i bundpladen. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 10 af 25

2. Strukturanalyse. Kernernes ensartethed skal bedømmes på makroniveau. Såfremt kernerne fremtræder ens, foretages mikroanalyse af tyndslib fra en af kernerne. Fremtræder kernerne ikke ens ved makroanalysen foretages mikroanalyse på et tilstrækkeligt antal kerner til, at analysen bliver repræsentativ for betonen i kernerne. 3. Trykprøvning af et antal borekerner (se nedenfor). Antallet af prøver fastsættes efter følgende retningslinier: Til trykprøvning, makroanalyse og eventuel mikroanalyse udtages mindst tre borekerner for hver påbegyndt 50 m 3. GBK skal have fremsendt: - Skitse over udtagningssteder for borekerner - Prøvningsrapport indeholdende oplysninger om: - Tilslagets sandsynlige materialeklasse - Betonens vandcement-forhold - Betonens luftindhold - Trykstyrken af de enkelte borekerner Såfremt betonen ikke opfylder kravene til beton i moderat miljøklasse iht. DS 481, skal der etableres en ny bund, eller køberen skal (med kopi til GBK) orienteres om, at betonen i bunden ikke opfylder GBK's krav. 4.4 Slap og efterspændt armering Slap armering skal opfylde de i projektet angivne kvalitetskrav og normernes krav om dokumentation. Svejste net skal bearbejdes og leveres i overensstemmelse med DS 13082 eller DIN 488. Egenskaberne af materialerne til injicerede, efterspændte kabelsystemer skal opfylde kravene i DS 411 og DS 482. Egenskaberne af materialer til ikke-injicerede, efterspændte kabelsystemer skal opfylde kravene i DS 411, DS 482 og "Betonkonstruktioner efterspændt med ikke-injicerede kabler", Entreprenørforeningen 1988, kapitel 6. Der skal benyttes plastrør, der er ultravioletstabiliserede. 4.5 Udstøbningsmørtel/-beton til elementsamlinger Mørtel eller beton skal være ifølge elementleverandørens anvisninger og med holdbarhedsegenskaber som angivet under pkt. 4.3.1. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 11 af 25

4.6 Diverse materialer Fugebånd, tætningsbånd og tætningsmasser Leverandøren skal erklære, at materialer der leveres til beholdere er egnet til formålet og er leveret med 5-års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Afstandsholdere Til traditionel armering i bundplade og pladsstøbte vægge skal der anvendes afstandsholdere, der har tilstrækkelig styrke og stivhed til ikke at deformeres, ødelægges eller kæntre under påvirkningerne fra støbearbejdet. I bundplade anvendes f.eks. afstandstårn ST 70/80. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 12 af 25

5. UDFØRELSE 5.1 Udgravning Projektmaterialet skal anvise krav til bæreevne. Underside af bundplade skal føres mindst 0,9 m (1,2 m på særligt udsatte steder) under fremtidigt omgivende terræn, med mindre der er taget forholdsregler mod frostpåvirkning omkring og under tanken. Udgravningens radius skal være så meget større end beholderens udvendige radius, at de forskellige arbejdsoperationer ikke generes af udgravningens kanter, af jorddepoter eller lignende. Udgravningen skal til enhver tid holdes fri for vand. Regnvand og andet vand skal holdes væk fra de områder, hvor der foregår arbejdsoperationer, indtil materialerne er modstandsdygtige over for vand. Den ledende operatør skal undersøge, evt. med hjælp fra en tekniker med den nødvendige geotekniske indsigt, om funderingsforholdene - herunder grundvandsstanden og jordens selvdrænende evne - stemmer med det i projektet forudsatte og den foreliggende geotekniske rapport. Er det ikke tilfældet, skal en geoteknisk undersøgelse foretages. Udgravning for sumpe (også ved konisk/skrå bund) ved beholdere skal udføres i henhold til projektet. Den entreprenør, som udfører bundpladestøbning skal godkende udgravningsprofil ved såvel pumpesump som på den øvrige overflade. 5.2 Fundering Funderingen skal behandles i normal funderingsklasse i henhold til DS 415: Norm for fundering. Konstruktioner i normal funderingsklasse kræver geotekniske undersøgelser og beregninger for at sikre, at de grundlæggende krav til bæreevne overholdes. De geotekniske undersøgelser skal belyse jordbunds- og grundvandsforholdene. Undersøgelsen skal normalt mindst føres ned i faste senglaciale eller ældre aflejringer. Er det ikke muligt, skal undersøgelsen føres så dybt, at dybere liggende lag ikke kan have nogen væsentlig indflydelse på konstruktionens sikkerhed mod brud eller dens bevægelse og deformationer. Undersøgelserne skal sædvanligvis omfatte boringer med tilhørende forsøg i et sådant omfang, at de relevante geotekniske parametre kan bestemmes i de aflejringer, der er afgørende for funderingens bæreevne, samt for stabilitets- og deformationsforholdene. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 13 af 25

Bundpladen skal udføres på et bæredygtigt underlag. Underlaget skal være velkomprimeret. Drænlag under bund er nødvendigt, hvis jordlagene ikke er selvdrænende. Det skal sikres, at jorden ikke opblødes, og at den hindres i opblanding med konstruktionsbetonen. Der skal normalt anvendes plast eller lignende som støbeafgrænsning nedadtil. 5.3 Drin For at mindske risiko for bundopskydning i perioden fra beholderens opførelse til ibrugtagning kan der etableres det fornødne antal drin i bundpladen. Disse skal lukkes inden beholderen tages i brug. 5.4 Drænsystem Beholdere skal være forsynet med et drænsystem, der kan anvendes til kontrol af eventuelt udvendigt vandtryk mod bundpladen. Drænsystemet består af drænledninger og/eller drænlag forbundet til en inspektions/pejlebrønd (min. ø315 mm). Drænsystemet placeres under bundpladens laveste punkt. Systemet må ikke forbindes med andre dræn (markdræn mm.) uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Instruktion vedrørende anvendelse af inspektionsbrønd skal være angivet i vejledning for drift og vedligehold. Tanken skal mærkes med skilt med teksten: BEMÆRK. Tanken må ikke udsættes for udvendig vandtryk. Væskeniveauet i tanken skal derfor altid være højere end niveau af vandspejlet i inspektionsbrønd. Det er i inspektionsbrønden muligt at kontrollere udslip fra eventuelle lækager i beholderen. 5.5 Pladsstøbt beton 5.5.1 Armeringens udførelse Armering udført på stedet skal bindes forsvarligt sammen med mindst en binding pr. 0,5 m. Opklodsning af armering skal udføres med største afstand på 1 m. Overgang mellem bundarmering og supplerende randarmering skal være sikret ved trådbinding, hvis ikke anden udførelse anvendes. 5.5.2 Armeringsdæklag Armeringens dæklag skal mod indvendige overflader (og mod overside af dæk) opfylde kravet i henhold til DS 411, tabel 6.4.1.1, aggressiv miljøklasse. Mod øvrige overflader skal dæklaget opfylde kravet i moderat miljøklasse. Tolerancetillægget skal være minimum 5 mm, ved støbning mod jord dog minimum 40 mm. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 14 af 25

5.5.3 Transport af beton Tilbringningstiden må ikke være længere, end at betonen med sikkerhed kan være indbygget i formen, inden afbindingen begynder. Betonens modenhed må ikke overstige 90 minutter, inden den er indbygget i formen, med mindre forsvarligheden deraf er dokumenteret ved en forprøvning. Efterdosering af tilsætningsstoffer og fibre kan ske i henhold til DS 481, 5.6.1. 5.5.4 Udstøbning af beton Støbning af bund skal udføres i én arbejdsgang således at der sikres en ensartet plade. Komprimeringen skal udføres med en metode, der er afstemt efter den leverede betontype, således at bundpladens tykkelse og udfaldskravet; der må ikke forekomme ujævnheder, vibratorspor eller andet med en højdeforskel på over 10 mm. 5.5.5 Konisk/skrå bund Ved støbning af konisk/skrå bundplade skal der anvendes en beton, der i frisk tilstand er så stabil, at den kan udstøbes og komprimeres på de skrå flader. Der skal udvises særlig agtpågivenhed overfor bundpladetykkelse og dæklag. 5.5.6 Vægstøbning Ved støbning af vægge i forskalling må lagtykkelsen højst være 0,40 m. Støbningen skal foregå i lagserier med vandret overflade, således at lagene kan komprimeres til en homogen masse uden væsentlige vandrette flytninger. Inden støbningen påbegyndes, skal et evt. fugebånd forankres effektivt i formen. 5.5.7 Betonens beskyttelse i hærdeperioden Seneste tidspunkt for udtørringsbeskyttelse iht. DS 482, skema 9.7.1.1a og b. Tidligste tidspunkt for fjernelse af udtørringsbeskyttelse er iht. DS 482, skema 9.7.1.2a og b. Afformningen må foretages, når konstruktionen har opnået tilstrækkelig styrke og stivhed. Lodrette flader må afformes, når betonen har en trykstyrke på 5 MPa, med mindre andet er anført i projektmaterialet. Ved støbning under vinterforhold skal det sikres, at frysning af betonen ikke indtræder, før denne gennem hærdning har opnået en frostsikker tilstand. Ligeledes skal jorden omkring beholderen sikres mod frostpåvirkning. 5.5.8 Støbeskel mellem væg/banket og bund Overfladen i støbeskel skal fremstå uden slam og skal være rugjort. Inden støbningen renses overfladen for urenheder, og betonen skal være vandmættet, men overfladetør. Evt. stødjern/bøjler mellem bund og væg/banket kan anbringes i bundens beton efter vibrering af selve bundpladen, såfremt en god omstøbning kan opnås. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 15 af 25

5.6 Montage og opspænding af vægelementer Der henvises til elementleverandørens anvisninger og for efterspændte kablers vedkommende til kapitel 7 i "Betonkonstruktioner efterspændt med ikke-injicerede kabler". Udførelse og kontrol af opspændingen skal være beskrevet i projektet, herunder opspændingsrækkefølge og -kraft. Efter opspænding skal kabelforlængelsen måles, og det skal kontrolleres, at den tilstræbte opspændingskraft er opnået. Opspændingsudstyret skal kalibreres med ikke over 3 måneders mellemrum. Resultatet af kalibreringen skal forefindes ved udstyret. 5.7 Tilfyldning Tilfyldning må ikke finde sted, hvis der står vand i udgravningen. Der skal i projektet være angivet, hvilke krav der stilles til tilfyldningsmaterialet. Tilfyldningen skal ske rotationssymmetrisk omkring beholderen i lagtykkelser på ca. 0,3 m. Tilbagefyldt materiale skal komprimeres i moderat omfang. Proceduren for tilfyldningen skal være anført i projektet. Det færdige terræn omkring beholderen skal have fald væk fra beholderen. 5.8 Reparation af skader Afhjælpning af fejl eller reparation af skader forårsaget af den tilsluttede virksomhed foretages af virksomheden. Afhjælpning af fejl skal dokumenteres som angivet i afsnit 6.6. Afhjælpning eller reparation skal foretages på en måde, der sikrer beholderens funktionsdygtighed, tæthed og holdbarhed. Der skal, som minimum i projektmaterialet indgå standardiserede renoveringsløsninger for: - en for lille bundplade - for lille dæklag på bundpladearmering mod indvendig side - svindrevner i bundplade, banket eller vægge - stenreder i vægge eller vægelementer - revner i vægelementer efter opspænding - beskadiget plastkappe omkring kabel - afslåede hjørner eller lignende af vægge eller vægelementer Standardiserede renoveringsløsninger skal angive, i hvilke tilfælde de kan anvendes. Reparation af andre skader skal ske efter et renoveringsprojekt, der er tilpasset den aktuelle beholder og godkendt af den ansvarshavende medarbejder hos den tilsluttede virksomhed. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 16 af 25

Renoveringsprojektet skal omfatte materialevalg, beskrivelse af arbejdsprocessen samt kontrolmetoder og udfaldskrav. Den tilsluttede virksomhed kan vælge at lade udarbejde standardiserede reparationsløsninger for andre fejl eller skader. Udførte reparationer skal altid registreres af den tilsluttede virksomhed med angivelse af renoveringsmetode og tidspunkt for behandling. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 17 af 25

6. INTERN KONTROL (KVALITETSSTYRING) 6.1 Alment I den interne kontrol indgår følgende personer: Ansvarshavende medarbejder Den person, som på den tilsluttede virksomheds vegne kan føre forhandling om kvalitetsstyrings- og kontrolspørgsmål. Den ansvarshavende medarbejder er ansvarlig for den interne kontrol, skal udføre den tilsluttede virksomheds interne kontrol ved alle arbejdsoperationer, og afholder processtarter med egne arbejdshold og eventuelle underentreprenører. Kontrolchef Kontrolchefen udfører den tilsluttede virksomheds interne kontrol ved alle arbejdsoperationer, og afholder processtarter med egne arbejdshold og eventuelle underentreprenører. Ledende operatør Den ledende operatør (på eget arbejdshold eller hos en underentreprenør), der er uddannet i en bestemt arbejdsoperation og har gennemgået en processtart i samme, er ansvarlig for arbejdsoperationen og for udfyldelse af modtagekontrol og operatørchecklister. 6.2 Grundlag Det påhviler den tilsluttede virksomhed at dokumentere, at projektmaterialets krav til kvalitet er opfyldt for de enkelte delprocesser, som virksomheden har udført i forbindelse med opførelse af beholderen. Den tilsluttede virksomhed kan for enkelte delprocesser vælge at lade disse udføre af underentreprenør - f.eks. jordarbejde og bundpladestøbning. Ansvaret for underentreprenørens arbejde og dette arbejdes kvalitet i øvrigt er dog stadig den tilsluttede virksomhed, jfr. dog afsnit 3.2. Dokumentationen skal være resultatet af gennemførelsen af den tilsluttede virksomheds interne kvalitetsstyringssystem jf. pkt. 3.2 i vedtægten. Dette system skal omfatte en modtagekontrol samt et operatørcheck, en proceskontrol og evt. en processtart som angivet i det følgende. Alle kontrolskemaer og følgesedler skal opbevares hos den tilsluttede virksomhed og på forlangende forelægges den eksterne kontrollant. 6.3 Modtagekontrol På hver byggeplads skal der foretages kontrol ved modtagelse af alle materialer og komponenter. Modtagekontrollen skal som minimum omfatte en kontrol af følgesedler og sikring af, at den pågældende vare er i overensstemmelse med projektmaterialets krav. Den eksterne kontrol kan forlange udleveret en varedeklaration, hvis varen er forsynet med en sådan. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 18 af 25

For armering og fabriksbeton bør modtagekontrollen ske ved udfyldelse af et kontrolskema, og følgesedler skal vedhæftes. 6.4 Operatørcheck Den tilsluttede virksomhed skal opdele arbejdsprocessen i hensigtsmæssige delaktiviteter. Opdelingen vil afhænge af projektets udformning og bemandingen ved den praktiske udførelse af arbejdet. Eksempler på delaktiviteter er: - Udgravning og funderingsforhold - Etablering af drænsystem - Klargøring af underlag for bundplade - Bundpladestøbning - Montage af vægelementer / opstilling af vægforskalling - Støbning af banket / væg - Opspænding - Tilfyldning For hver delaktivitet skal der være en operatørcheckliste, som under og efter den pågældende aktivitet skal udfyldes som dokumentation af det ud- førte arbejde. Checklistens punkter skal udfyldes snarest muligt efter, at den enkelte deloperation er udført. Når delaktiviteten er færdig, underskriver den ledende operatør checklisten, som derefter skal opbevares som en del af den tilsluttede virksomheds dokumentation. Operatørcheck skal altid udføres 100%. Afvigelse fra projektmateriale, arbejdsinstruktion og kvalitetsstyring kan kun foretages i samråd med kontrolchefen. Afvigelser noteres på checklisterne. 6.5 Processtart Hvis ingen på et hold eller hos en underentreprenør tidligere har udført den pågældende delproces for den tilsluttede virksomhed, skal der afholdes en processtart. Formålet med processtarten er at sikre, at hold eller underentreprenør har lært og forstået arbejdsinstruktionen og kvalitetsstyringssystemet. Personen, der skal fungere som ledende operatør, skal være til stede ved processtarten. Processtarten foregår ved, at kontrolchefen gennemgår projektet, arbejdsinstruktion og kvalitetsstyringssystemet med påpegning af de punkter, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for udførelsesfejl. Som det vigtigste led i processtarten arrangeres der for hver enkelt delaktivitet en "processtart" til sikring af arbejdets korrekte udførelse lige fra starten. Processtartmøde afholdes på stedet, hvor den nystartede delaktivitet er i gang. Programmet for processtarten er følgende: Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 19 af 25

a) Kontrollere at holdet/underentreprenøren har det nødvendige grundlag for arbejdets udførelse (tegninger, beskrivelser, anvisninger etc.). b) Kontrollere at materialerne, der indgår i processen, er i henhold til specifikationerne. c) Tilse at holdet/underentreprenøren har modtaget den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse d) Eventuelt give holdet/underentreprenøren supplerende information f.eks.: - - hvilke skader eventuelle fejl kan medføre hensyn til efterfølgende arbejder forhold der har betydning for brugen af den færdige beholder e) Kontrollere det udførte arbejde Hvis kontrollen ikke giver anledning til påtaler eller væsentlige bemærkninger, betragtes dette stykke arbejde som referenceobjekt. Er der påtaler eller væsentlige bemærkninger til arbejdets udførelse, gentages processtarten, indtil arbejdet udføres korrekt. En processtart dokumenteres ved oplysning om dato, og deltagende personer. 6.6 Proceskontrol Den interne proceskontrol skal foretages af kontrolchefen. Den interne proceskontrol består i at overvåge arbejdsudførelsen ved de enkelte delaktiviteter og at kontrollere resultatet af det udførte arbejde. Resultatet skal registreres i et proceskontrolskema, hvoraf det fremgår om arbejdsinstruktionerne er blevet fulgt og om det udførte arbejde har resulteret i den lovede kvalitet. Mindste antal stikprøver fremgår af nedenstående skema. Antal krævede besøg pr. år 1 tank 2-5 tanke 6-15 tanke 16-30 tanke 31- tanke Udgravning eller tilfyldning 1 1 3% Bundpladestøbning 1 2 4 6 20% Elementmontage 1 1 3% Banketstøbning 1 1 2 3 10% Opspænding 1 1 1 3% Forskalling og montage af armering 1 1 1 3% Vægstøbning 1 1 3 4 13% Tilfyldninger I alt 2 4 9 12 39% Det krævede antal kontrolbesøg ved mere end 30 tanke pr. år udregnes som antallet af tanke gange procenten. Resultatet rundes op til nærmeste hele tal. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 20 af 25

De bemærkninger, der noteres ved kontrolbesøg, kategoriseres ud fra følgende fejlbeskrivelse: Fejl Påtaler Administrative påtaler Fejl med betydning for beholderens funktion, levetid og udseende. Afvigelser fra arbejdsanvisningen med ingen eller ringe indflydelse på beholderens funktion, levetid og udseende. Afvigelser fra kvalitetsstyringssystemet. 6.7 Fejlkonsekvens Kvalitetsstyringssystemet skal omfatte beskrivelse af konsekvenser ved konstatering af fejl i en delproces. Såfremt fejl opstår, gælder endvidere de regler vedrørende fejlkonsekvens, der er angivet i afsnit 7.6. 6.8 Kvartalsrapport Der indsendes en kvartalsrapport, som omfatter en leveringsoversigt, antal proceskontrolbesøg og en opgørelse over registrerede fejl og påtaler. Der skal redegøres for trufne foranstaltninger til afhjælpning af fejl og til, at de ikke gentager sig. Det skal fremgå, hvori fejlen/påtalen består, og på hvilken beholder fejlen/påtalen er konstateret. Kvartalsrapporten skal være GBK's sekretariat i hænde senest 2 uger efter det pågældende kvartals udløb. Såfremt der indenfor garantiperioden er konstateret skader, der har krævet afhjælpning på tidligere opstillede tanke, skal disse rapporteres særskilt til GBK. 6.9 Arkivering Alle skemaer for modtagekontrol, herunder betonfølgesedler operatørchecklister, proceskontrol, processtart med bilag samt kvartalsrapporter opbevares af den tilsluttede virksomhed i garantiperioden, dog mindst 5 år. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 21 af 25

7. EKSTERN KONTROL 7.1 Alment Formålet med den eksterne kvalitetskontrol er: Gennem en uvildig og kritisk gennemgang af den tilsluttede virksomheds kvalitetsstyringssystem, arbejdsprocesser og anvendte materialer at sikre, at virksomhedens interne kontrol fungerer effektivt, og dermed at hjælpe den enkelte virksomhed i dens bestræbelser på at levere en produktkvalitet i overensstemmelse med de Tekniske Bestemmelser og virksomhedens projektmateriale. 7.2 Anmeldelse af beholderarbejder Alle tilsluttede virksomheder har pligt til at anmelde følgende aktiviteter vedrørende opførelse af gødningsbeholdere: 1. Bundpladestøbning 2. Vægstøbning eller montage 3. Opspænding og / eller færdiggørelse Anmeldelsen skal som hovedregel ske skriftligt og være GBK's sekretariat i hænde senest torsdagen før den uge, den anmeldte aktivitet udføres i. Anmeldelsen skal omfatte følgende oplysninger: 1. Sagsnummer og navn 2. Navn og adresse på bygherre, evt. telefonnummer samt opførelsessted 3. Navn, adresse og telefonnummer på evt. underentreprenør 4. Dato for udførelse af ovennævnte aktiviteter Angivelsen af opførelsesstedet skal være så præcis som mulig, f.eks. ved angivelse af landsbynavn, større vejkryds eller lignende. Hvis ændringer af tidspunkter ikke meddeles sekretariatet og resulterer i forgæves kørsel for den eksterne kontrollant, vil den tilsluttede virksomhed blive faktureret for den medgåede tid samt rejseomkostninger. 7.3 Kontroltidspunkt På grundlag af ovennævnte anmeldelser og i øvrigt i overensstemmelse med gældende regler for kontrolfrekvens - jf. pkt. 7.4 - fastsættes tidspunkt for kontrolbesøg af GBK's sekretariat. Besøgene aflægges uanmeldt eller med kortest muligt varsel og kan finde sted på alle arbejdsdage og ved enhver arbejdsproces. Ved planlægning af kontrolbesøg skal det tilstræbes, at hver enkelt udvalgt arbejdsplads besøges på et relevant tidspunkt i udførelsesprocessen, idet der dog samtidig skal tages rimeligt hensyn til kontrolordningens økonomi. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 22 af 25

7.4 Kontrolfrekvens Antal kontrolbesøg ved den enkelte virksomheds arbejder med gødningsbeholdere skal som minimum følge nedenstående regelsæt: Antal opførte tanke pr. år 1-5 tanke 6-15 tanke 16-30 tanke Antal eksterne kontrolbesøg 1 2 3 Kontrolbesøg kan også være kontorbesøg for kontrol af kvalitetssikringsystem og proceskontrol. 31- tanke 2 besøg + 3% af opførte tanke Kontroludvalg kan træffe beslutning om ændringer i ovennævnte antal kontrolbesøg. Sekretariatet forbeholder sig endvidere ret til at få dokumentationen tilsendt i særlige tilfælde. 7.5 Fejlkategorier De fejl, der noteres ved kontrolbesøg, kategoriseres som angivet i pkt. 6.6. 7.6 Fejlkonsekvens Fejl Ved registrering af en fejl skal den tilsluttede virksomhed straks træffe foranstaltning til, at fejlen afhjælpes. Den tilsluttede virksomhed skal redegøre for afhjælpningsforanstaltninger overfor sekretariatet, og disse skal godkendes af den ansvarshavende medarbejder hos den tilsluttede virksomhed inden afhjælpning iværksættes. Godkendelsen kan foreligge som standard afhjælpningsmetoder ved typiske fejl/skader, jvf. punkt 4.7. Kan fejlen ikke afhjælpes, uden at der sker ændringer i forhold til projektet, skal bygherren orienteres om afhjælpningsmetoden. Sekretariatet skal have kopi af brev(e) til bygherren. Såfremt samme fejl gentages på en anden beholder, underrettes kontroludvalget, der har afgørende myndighed vedr. fejlkonsekvens. Påtaler Påtaler vil normalt ikke resultere i krav om afhjælpning på den aktuelle beholder, men der skal træffes foranstaltning til sikring mod samme påtale ved efterfølgende beholderarbejder. 7.7 Fejloversigt og -statistik Mindst én gang om året opstilles for hver enkelt tilsluttet virksomhed en samlet fejloversigt, der forelægges de supplerede kontroludvalg. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 23 af 25

Såfremt udvalget vurderer, at fejlniveauet for en tilsluttet virksomhed er for højt, kan det pålægge virksomheden særlige krav - herunder ekstra kontrolbesøg - for at nedbringe fejlantallet. For forhold, der kan medføre eksklusion af kontrolordningen, vil behandling ske som angivet under pkt. 6 i Vedtægt for Gødningsbeholderkontrollen. Sekretariatet vedligeholder en liste over kategorisering af fejl og påtaler og opstiller endvidere efter behov en oversigt over typiske fejl. Fejloversigter vil omfatte alle tilsluttede virksomheder, der i enhver forbindelse vil optræde anonymt. Tekniske Bestemmelser, 5. udgave Side 24 af 25