Professionshøjskolen University College Sjælland. Att: chef for Center for Videreuddannelse Dorte Bjerregaard Krog



Relaterede dokumenter
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr.

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademi Århus i Viby

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Profilforløb i sundhedspraksis ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr.

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Teknisk Erhvervsskole Center

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Professionshøjskolen University College Sjælland. Att.: Chef for Center for Videreuddannelse Dorte Bjerregaard Krog

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Uddannelse til professionsbachelor i arbejdsliv og sundhed ved Professionshøjskolen Lillebælt University College i Vejle

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. lrs@post6.tele.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Profilforløb i ungdoms- og voksenundervisning ved Professionshøjskolen Metropol i København

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi ved Nordjyllands Erhvervsakademi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for it- og elektronikteknologi (eksisterende uddannelse)

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. plj@ihk.dk

Akkreditering af nyt udbud af profilforløb i velfærdsteknologi i praksis

Udbud af bioanalytikeruddannelsen ved Professionshøjskolen University College Lillebælt

Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse. Journalnummer: /IE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr.

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Odense Tekniske Skole

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail:

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi ved Er- hvervsakademi Sjælland

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Eftersom nyt profilforløb i human resources har fået afslag på akkreditering, er forudsætningen for oprettelsen af udbuddet ikke tilstede.

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Slagteriskolen

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Dan Ole Faaborg. Sendt pr.

Udbud af diplomuddannelse i webudvikling ved Århus Købmandsskole

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Århus Købmandsskole

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Professionshøjskolen University College Vest Att. Dekan for Sundhedsfagligt Fakultet Anette Maagaard. Sendt pr.

Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen. Sendt pr.

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr.

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi

Uddannelse til professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed ved Erhvervsakademi Sjælland i Slagelse

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor i design og business

Professionshøjskolen University College Nordjylland. Att: uddannelsesansvarlig Pia Lindkvist uddannelseskonsulent Mette Holmgaard

Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor i haveog parkvirksomhed

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup. Sendt pr.

Akademiuddannelse i skatter og afgifter Erhvervsakademi MidtVest i Herning

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

VIA University College Att.: Uddannelseschef for Ernæring og Sundhedsuddannelsen Karen Søndergaard. Sendt pr.

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Danmarks Forvaltningshøjskole og Professionshøjskolen Metropol Århus Att.: Bitten Kristiansen. Sendt pr.

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Vejle Handelsskole Att.: Afdelingsleder Bruno Lindskjold og Konsulent Rex Andersen. Sendt pr. .:

Akkreditering af nyt udbud af professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: /MA og /LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Aalborg Universitet Att.: AC Fuldmægtig Tina Christiansen. Sendt pr.

Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen. Sendt pr.

Udbud af profilforløb i innovation og entrepreneurship ved Århus Købmandsskole

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Transkript:

Professionshøjskolen University College Sjælland Att: chef for Center for Videreuddannelse Dorte Bjerregaard Krog Sendt pr. mail: dbk@ucsj.dk ucsj@ucsj.dk Positiv akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i erhvervspædagogik Akkrediteringsrådet har den 7. december 2012 truffet afgørelse om akkreditering af det ansøgte udbud i af diplomuddannelse i erhvervspædagogik 1. Rådet har akkrediteret udbuddet positivt. 2 Det er rådets faglige helhedsvurdering, at udbuddet har opfyldt kriterierne for relevans og kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning. 3 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil meddele University College Sjælland den endelige beslutning om godkendelse. I kan kun få en godkendelse, hvis rådet har akkrediteret udbuddet positivt. 4 I er velkomne til at kontakte Chef for Rådssekretariatet Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. december 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon 72318810 E-post jsch@acedenmark.dk Dokument nr. 12/138273-19 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Bilag: 1 Jf. 12, stk.1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 2 Jf. 13, stk. 2 jf. 1, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. 3 jf. 15 g i Lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. 4 jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Side 1/2

Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til Uddannelsesministeriet ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen Sjælland University College i Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2012 Sagsnummer: 2012-401 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen Sjælland University College i 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Vurdering af de enkelte kriterier 8

1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af nyt udbud af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen Sjælland University College med udbud i. Undervisningen vil finde sted på Slagelsesvej 7 i. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om udbuddet opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye udbud. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet opfylder kriterierne om: Efterspørgsel og aftagerkontakt (kriterium 1) Tilrettelæggelse (kriterium 3) Videngrundlag (kriterium 4) Fagligt miljø (kriterium 5) Faciliteter og ressourcer (kriterium 6) Kvalitetssikring (kriterium 7). Bemærk, at kriterium 2 om praktikpladser alene vedrører erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og derfor ikke indgår i rapporter om videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Mere information I rapportens kapitel 3 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af nyt udbud af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen Sjælland University College. Der er tale om en allerede godkendt uddannelse, jf. bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 768 af 02.07.2012 (vedlagt som bilag). Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Professionshøjskolen Sjælland University College s ansøgning med bilag, hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere, hvordan udbuddet opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se www.eva.dk for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Henrik Hersom Jensen, cand.scient.soc. i pædagogik og socialvidenskab, ph.d. Post.doc. ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet (RUC). Modtog ph.d.-graden i 2011 for en afhandling om erhvervsskolelæreres samspil med elever. Har i flere år forsket i erhvervsuddannelser og erhvervspædagogik og undervist i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC. 5

Henriette Duch, cand.mag. i dansk og samfundsfag. Adjunkt ved Videreuddannelse og Kompetenceudvikling på VIA University College. Underviser på de pædagogiske diplomuddannelser og har særligt fokus på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Har desuden skrevet om emnet i antologien Vinkler på erhvervspædagogikken. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Camilla Franziska Hansen og evalueringsmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektlederne Christian Moldt og Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelsesudbud. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk. Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk. Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6

7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. 14. Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det geografiske område, hvori udbuddet tænkes at dække arbejdsmarkedets behov, er Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe, Slagelse, Stevns,, Ringsted, Køge, Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Lejre, Roskilde, Solrød og Greve. Ansøgeren redegør for, at udbuddet særligt retter sig mod undervisere, mentorer, udviklingskonsulenter og ledere inden for erhvervsuddannelsesområdet samt mod undervisere ved produktionsskoler og i AMU-centre og mod medarbejdere i kommuner og regioner. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for udviklingstendenserne på det relevante arbejdsmarked og aftagernes kompetencebehov. Udviklingstendenserne er beskrevet med baggrund i konferencen Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU, som blev holdt 31. maj 2012. Herudover har ansøgeren foretaget et efterspørgselsestimat, som er baseret dels på telefoninterviews med en række organisationer, dels på skøn på baggrund af oplysninger, der er fundet på organisationernes hjemmesider. Efterspørgselsestimatet viser, at der vil være behov for ca. 75 nye studerende om året. Endelig har ansøgeren vedlagt en række støtteerklæringer fra relevante aktører i regionen. Ansøgeren har redegjort for, hvordan aftagere og relevante interessenter fremover vil blive inddraget i udviklingen af udbuddet for at sikre, at udbuddet er relevant i forhold 8

til arbejdsmarkedet. Af ansøgningen fremgår det, at der vil være løbende kontakt til aftagere via forskellige kanaler, herunder et referencepanel, en styregruppe, et advisory board og en ledelsesgruppe. Ansøgeren redegør for, at de forskellige fora vil mødes kontinuerligt, og at de skal sikre, at der løbende indhentes viden om udbuddets relevans. Ansøgeren redegør desuden for, at der vil blive oprettet et dimittendnetværk, der ligeledes skal bidrage med viden om praksisfeltet. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren med de planlagte aktiviteter har sandsynliggjort, at aftagere og interessenter fremover vil blive inddraget i udviklingen af udbuddet. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Støtteerklæring fra University College Lillebælt Støtteerklæringer fra aktører i regionen Efterspørgselsestimat. 9

Kriterium 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Vurdering Ikke relevant. 10

Kriterium 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at udbuddets tilrettelæggelse vil tage udgangspunkt i den eksisterende fælles landsdækkende studieordning. Ansøgeren har redegjort for, at den overordnede ramme for udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på udbuddet udgøres af tre elementer: tværprofessionalitet og helhedstænkning, organisatorisk forankring og transfer samt didaktisk og pædagogisk variation. Tværprofessionalitet og helhedstænkning skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem fag og læringsprogression, mens organisatorisk forankring og transfer henviser til, at de studerendes aftagerskole inddrages i undervisningen og i det overordnede samarbejde mellem underviser og studerende. Den didaktiske og pædagogiske variation består i, at underviserne bruger forskellige metoder i undervisningen, herunder it-didaktik og inddragelse af de studerendes aftagerskoler. De forskellige elementer vil blive understøttet af undervisningsformerne, som vil være baseret på både individuel læring og gruppelæring, herunder digital læring. Ansøgeren redegør desuden for, at der i undervisningen vil blive lagt vægt på, at de studerende opnår kompetencer i at forene teori og undervisningspraksis for herigennem at tilskynde til transfer under og efter uddannelsesforløbet. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af ansøgerens redegørelse for udbuddets tilrettelæggelse, at det er sandsynliggjort, at de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 4: Studieordning for Diplomuddannelse i erhvervspædagogik. 11

Kriterium 4. Videngrundlag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervseller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at udbuddets erhvervs- og professionsbasering vil blive sikret gennem forskellige aktiviteter. Underviserne holder sig ajour med den nyeste viden bl.a. gennem udbudsstedets samarbejde med seks vestsjællandske kommuner og Region Sjælland. Samarbejdet drejer sig om at tilbyde ledere i kommunerne og regionen en lederuddannelse på diplomniveau. I den forbindelse gennemgår underviserne en ledelsespraktik og får derigennem indblik i praksis og de udviklingstendenser og udfordringer, som er relateret hertil. Ansøgeren redegør for, at dette samarbejde skal understøtte, at læringen i uddannelsen er målrettet aftagerfeltet. Ansøgeren har redegjort for, at udbuddets udviklingsbasering vil blive sikret gennem en række forskningsprojekter og videncentre, herunder fx videncenteret EDUCATIONLAB, som udvikler nye undervisnings- og læringsformer, og videncenteret Læremiddel.dk, som udvikler og omsætter viden med fokus på digitale læremidler. Ansøgeren redegør for, at videncentrene bl.a. bidrager med viden om, hvordan didaktik, pædagogik og læring i diplomuddannelsen kan understøttes og videreudvikles. Ansøgeren redegør desuden for, at der er indgået en samarbejdsaftale med University College Lillebælt (UCL) på det ungdomspædagogiske videreuddannelsesområde. Udbuddet vil være omfattet af denne aftale, og der vil i den forbindelse blive samarbejdet om videndeling og forskning. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at der finder forskning sted på det almenpædagogiske område (didaktik, e-læring) og inden for inklusion og eksklusion, som kan være særligt relevant på erhvervsskoleområdet. Ekspertpanelet vurderer det desuden positivt, at udbuddet vil være baseret på et tæt samarbejde med erhvervsuddannelsesområdet, hvilket vil bidrage til et produktivt samspil mellem den almenpædagogiske viden og det erhvervspædagogiske område. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at udbuddet vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, og på viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. 12

Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 4 samt supplerende dokumentation. 13

Kriterium 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at der er flere beslægtede uddannelser på udbudsstedet i form af diplomuddannelse i unges og voksnes læreprocesser, diplomuddannelse i lærerfaglighed og skoleudvikling, diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning samt pædagogiske linjefag. Ansøgeren har oplyst, at uddannelserne havde et samlet årsværk på 190,58 i 2011. Ekspertpanelet vurderer, at selvom disse eksisterende uddannelser er beslægtede med det ansøgte udbud, dækker ingen af dem det erhvervspædagogiske område. Ansøgeren har vedlagt en liste over tre undervisere, som allerede er ansat på udbudsstedet i hhv. og Roskilde. Ekspertpanelet vurderer, at disse undervisere har relevant erfaring på området, men at de ikke isoleret set vil kunne sikre et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøgeren redegør imidlertid for, at udbudsstedet har indgået et samarbejde med UCL om udbuddet, som bl.a. indebærer, at undervisere i erhvervspædagogik fra UCL vil indgå i undervisningsteamet. I den forbindelse har ansøgeren vedlagt CV er fra seks undervisere fra UCL, som ekspertpanelet vurderer har relevante kvalifikationer. Endelig har ansøgeren vedlagt to CV er fra eksterne undervisere, som også kan inddrages i undervisningen. Ekspertpanelet finder det yderligere positivt, at ansøgeren har redegjort for, at alle undervisere på udbuddet, uanset ansættelsesforhold, skal deltage i videndeling og didaktisk samarbejde. Det kan være via fysisk fremmøde og/eller virtuel udveksling på læringsplatformen Fronter. Udbudsstedets uddannelseskonsulent vil facilitere og rammesætte disse møder. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at samarbejdet med UCL i kombination med de koordinerende møder og aktiviteter vil understøtte et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 5 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: 14

Bilag 1: Bilag 5: Støtteerklæring fra University College Lillebælt CV er på undervisere. 15

Kriterium 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer der er nødvendige for, at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har redegjort for, hvilke faciliteter og ressourcer der er til stede på udbudsstedet. Det fremgår af redegørelsen, at Professionshøjskolen Sjælland University College råder over en del undervisningslokaler, som alle er udstyret med trådløs netadgang og fleksibel strømadgang. Herudover er der indrettet studier, som kan bruges i forbindelse med digital læring. Mødelokalerne er desuden indrettet således, at video og lyd kan overføres til andre lokaler med tilsvarende udstyr. Ansøgeren redegør ligeledes for, at de studerende har mulighed for at benytte sig af en række fælles faciliteter og ressourcer, bl.a. biblioteket, hvorfra der er adgang til nationale og internationale databaser på det pædagogiske område. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet råder over de faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for, at de studerende kan realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. På denne baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 6. 16

Kriterium 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og -udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for, at udbudsstedet har et udbygget kvalitetssystem, der vil blive anvendt på det ansøgte udbud. Udbudsstedets kvalitetssikringssystem inddrager både interne og eksterne interessenter. Af interne interessenter, der inddrages, nævner ansøgeren de studerende, underviserne og uddannelsens dimittender. De studerende inddrages i kvalitetsarbejdet gennem undervisningsevalueringer og tilfredshedsundersøgelser. Ansøgeren redegør desuden for, at der vil foregå en løbende dialog mellem de studerende og underviserne og mellem den udviklingskonsulent, der tilknyttes uddannelsen, og de studerende. Denne dialog skal bidrage til at indhente informationer om de studerendes tilfredshed med udbuddet. Underviserne inddrages i udbudsstedets kvalitetsarbejde gennem medarbejderudviklingssamtaler, og uddannelsens dimittender vil blive inddraget gennem et dimittendnetværk, som skal bidrage til at sikre transfer fra praksis og uddannelse. Som eksterne interessenter, der inddrages i udbuddets kvalitetssikring, nævner ansøgeren censorformandskabet og de studerendes arbejdsgivere. Sidstnævnte vil, et halvt år efter at de studerende er dimitteret fra uddannelsen, blive bedt om at forholde sig til implementeringen af uddannelsen på arbejdspladsen. Ansøgeren redegør for, at der ved årets afslutning følges op på udbudsstedets evalueringer i form af en rapport med en sammenfatning af alle de indhentede data, som tilgår udbudsstedets kvalitetsgruppe og som bl.a. præsenteres for udbudsstedets uddannelsesudvalg og for aftagerfeltet. Disse rapporter og løbende indsamlinger af data bidrager desuden til at skabe et overblik over, hvilke områder der skal sættes ind over for. Endelig fremgår det af ansøgningen, at chefen for Center for Videreuddannelse i samarbejde med kvalitetsgruppen vil være ansvarlig for opfølgning på kvalitetsarbejdet. Ekspertpanelet vurderer på denne baggrund, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 7 samt supplerende dokumentation. 17