Udviklingen i grænsekvotienter Nr. 15
1. Udvikling i grænsekvotienter 48 pct. af uddannelserne (udbuddene) har, som det ses af tabel 1.1, i år flere kvalificerede ansøgere end studiepladser og dermed en grænsekvotient. Det er 2 procentpoint færre end sidste år. På 10 pct. af uddannelserne var grænsekvotienten 9,0 eller mere. Det er et procentpoint mere end sidste år. På 50 pct. af uddannelserne blev alle kvalificerede ansøgere optaget. Tabel 1.1 Udbud fordelt på grænsekvotient, 2016, 2017 og 2018 2016 2017 2018 Grænsekvotient over 9,0 81 80 89 Grænsekvotient mellem 6,0 og 9,0 211 207 218 Grænsekvotient under 6,0 145 153 124 Udbud med grænsekvotient 437 440 431 Udbud uden grænsekvotient 428 424 448 Ikke oprettede udbud 7 16 14 Antal optagelsesområder i alt 872 880 893 Grænsekvotient over 9,0 9 9 10 Grænsekvotient mellem 6,0 og 9,0 24 24 24 Grænsekvotient under 6,0 17 17 14 Udbud med grænsekvotient 50 50 48 Udbud uden grænsekvotient 49 48 50 Ikke oprettede udbud 1 2 2 Antal Pct. Anm.: Kilde: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Udbud uden grænsekvotient dækker over uddannelser med alle optaget, uddannelser udenfor kvotesystemet samt uddannelser med 100% kvote 2. Den Koordinerede Tilmelding. Det er især professionsbachelor- og bacheloruddannelser, der har en grænsekvotient, jf. tabel 1.2. I 2018 har 30 pct. af erhvervsakademiuddannelserne en grænsekvotient, hvilket er på niveau med sidste år. 1 pct. af erhvervsakademiuddannelserne har en grænsekvotient på 9,0 eller derover i 2018, hvilket er et fald på 2 procentpoint i forhold til 2017. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2
I år har 51 pct. af professionsbacheloruddannelserne en grænsekvotient, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til 2017 og 4 procentpoint lavere end i 2016. 4 pct. af professionsbacheloruddannelserne har en grænsekvotient på 9,0 eller derover i 2018. I 2018 har 57 pct. af bacheloruddannelserne en grænsekvotient. Det er et fald på 3 procentpoint i forhold til 2017 og 1 procentpoint i forhold til 2016. 22 pct. af bacheloruddannelserne har i 2018 en grænsekvotient på 9,0 eller derover. Tabel 1.2 Andel optagelsesområder fordelt på uddannelsestype og grænsekvotient, pct., 2016, 2017 og 2018 2016 2017 2018 Erhvervsakademiuddannelser Grænsekvotient over 9,0 3 3 1 Grænsekvotient mellem 6,0 og 9,0 11 9 15 Grænsekvotient under 6,0 18 19 15 Udbud med grænsekvotient 32 30 30 Udbud uden grænsekvotient 65 64 67 Ikke oprettede udbud 3 5 2 Professionsbacheloruddannelser Grænsekvotient over 9,0 4 4 4 Grænsekvotient mellem 6,0 og 9,0 29 28 27 Grænsekvotient under 6,0 22 22 20 Udbud med grænsekvotient 55 54 51 Udbud uden grænsekvotient 44 45 46 Ikke oprettede udbud 0 1 3 Bacheloruddannelser Grænsekvotient over 9,0 19 19 22 Grænsekvotient mellem 6,0 og 9,0 29 29 28 Grænsekvotient under 6,0 11 12 7 Udbud med grænsekvotient 58 60 57 Udbud uden grænsekvotient 42 40 43 Ikke oprettede udbud 0 0 0 Anm.: Kilde: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Den Koordinerede Tilmelding. Tabel 1.3 viser udviklingen i grænsekvotienter for uddannelser med en grænsekvotient på 10 eller derover i år. I 2018 har 43 uddannelser en grænsekvotient på 10 eller derover. Den uddannelse, som har den højeste grænsekvotient, er International Business på Copenhagen Business School. Uddannelsen har en grænsekvotient på 12,2 (se evt. faktaboks sidst i notatet). Uddannelses- og Forskningsministeriet 3
Tabel 1.3 Uddannelser med grænsekvotient (GK) på 10 eller derover i 2018, 2016, 2017 og 2018 Uddannelsessted Uddannelse 2016 2017 2018 Ændring i GK 2017-2018 International Business, 12,2 12,2 12,2 0,0 Aarhus Universitet Cognitive Science, Aarhus C 11,1 11,7 11,8 0,1 International Business and Politics, 11,8 11,8 11,7-0,1 Københavns Universitet Psykologi, København K 11,5 11,5 11,7 0,2 Københavns Universitet Medicin, København K 11,1 11,2 11,4 0,2 Københavns Universitet Molekylær biomedicin, København K 11,9 11,4 11,4 0,0 Professionshøjskolen Metropol (Københavns Professionshøjskole) København N 10,8 11,0 11,4 0,4 Aarhus Universitet Psykologi, Aarhus C 11,1 11,3 11,4 0,1 Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsøkonomi, HA (Projektledelse), AP Graduate in Multimedia Design and Communication, Køge 11,7 11,3 11,3 0,0 11,2 11,6 11,3-0,3 Københavns Universitet Forsikringsmatematik, København K 10,8 11,1 11,3 0,2 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Professionsbachelor, kommunikation, København NV, Studiestart: Vinterstart Professionsbachelor, kommunikation, Aarhus N 11,1 11,1 11,2 0,1 10,7 10,6 11,2 0,6 Københavns Universitet Statskundskab, København K 10,9 11,2 11,2 0,0 Aarhus Universitet Medicin, Aarhus C 10,9 11,0 11,2 0,2 Aarhus Universitet Antropologi, Aarhus C 10,7 10,7 11,2 0,5 Syddansk Universitet Psykologi, Odense M 11,0 10,9 11,1 0,2 Københavns Universitet Antropologi, København K 11,1 10,8 11,0 0,2 Syddansk Universitet Medicin, Odense M 10,7 10,8 11,0 0,2 Danmarks Tekniske Universitet Teknisk videnskab (civilingeniør) Kunstig intelligens og data, Kongens Lyngby, Sommerstart, 10,9 10,9 Københavns Universitet Litteraturvidenskab, København K 10,3 10,8 10,9 0,1 Aalborg Universitet Medicin, Aalborg 10,8 10,6 10,9 0,3 Erhvervsakademi Sjælland AP Graduate in Marketing Management, Roskilde Alle optaget 12,3 10,8-1,5 Københavns Universitet Veterinærmedicin, København K 10,6 10,6 10,8 0,2 Syddansk Universitet Klinisk biomekanik, Odense M 9,9 9,8 10,8 1,0 Aarhus Universitet Odontologi, Aarhus C 10,3 10,5 10,8 0,3 Business Administration and Digital Management,, Sommerstart, 10,7 10,7 Københavns Universitet Odontologi, København K 10,3 10,6 10,7 0,1 Professionshøjskolen University College Nordjylland Aalborg Øst 10,7 10,9 10,7-0,2 Aalborg Universitet Psykologi, Aalborg 10,4 10,5 10,6 0,1 Professionshøjskolen Metropol (Københavns Professionshøjskole) Professionshøjskolen UC Syddanmark København N Esbjerg Ø International Shipping and Trade, 10,5 10,5 10,4 10,4 10,5 0,1 10,8 10,3 10,3 0,0 Uddannelses- og Forskningsministeriet 4
Uddannelsessted Uddannelse 2016 2017 2018 Københavns Universitet Film- og medievidenskab, København K Ændring i GK 2017-2018 10,8 10,7 10,3-0,4 Københavns Universitet Sociologi, København K 10,4 10,4 10,3-0,1 Aarhus Universitet Molekylær medicin, Aarhus C 10,5 10,2 10,3 0,1 Aarhus Universitet Medievidenskab, Aarhus C 9,8 9,8 10,3 0,5 Københavns Universitet Retorik, København K 10,3 10,1 10,2 0,1 Business Administration and Sociology, Interkulturel markedskommunikation,, Studieretning: Engelsk 10,8 10,7 10,1-0,6 10,1 10,4 10,1-0,3 Aarhus Universitet Æstetik og kultur, Aarhus C 8,8 9,8 10,1 0,3 Europæisk business, HA i europæisk business, 9,3 10,0 0,7 Aarhus Universitet Samfundsfag, Aarhus C 9,4 9,9 10,0 0,1 Anm.: Kilde: Tallene omfatter uddannelser med optag via Den Koordinerede Tilmelding. Den Koordinerede Tilmelding. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5
FAKTABOKS Om grænsekvotienter Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser på et optagelsesområde (uddannelse), så bringes kvotesystemet i spil, og optaget i kvote 1 afgrænses efter faldende kvotient, sådan at antallet af studiepladser fyldes ud efter faldende gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen. Det gennemsnit, der netop sikrer, at pladserne fyldes ud, kaldes grænsekvotienten. Hvis der ikke er studiepladser til alle ansøgere med grænsekvotienten, trækkes lod blandt ansøgerene med et gennemsnit svarende til grænsekvotienten, sådan at antallet af optagne kan komme til at svare til antallet af studiepladser. Studerende, der søger optagelse med en adgangsgivende eksamen, der senest er afsluttet 2 år før ansøgningsåret får justeret (ganget) eksamensgennemsnittet med 1,08. Desuden får ansøgere, der har valgt flere fag på A-niveau end de krævede på deres adgangsgivende eksamen, justeret eksamensgennemsnittet med 1,03 eller 1,06 alt efter antallet af ekstra A-niveau-fag. Pga. disse justerings- eller bonusmuligheder er det muligt for en ansøger at opnå et gennemsnit på maksimalt 13,7, og dermed også at der kan etableres grænsekvotienter, der overstiger 12, trods det forhold at den højeste karakter på 7-trins-skalaen er 12. Om data fra Den Koordinerede Tilmelding Grundlaget for optagelsesnotaterne er optaget gennem Den Koordinerede Tilmelding ved det ordinære optag med ansøgningsfrister 15/3 og 5/7 og svar 28/7. Notaterne medtager således ikke ansøgere, som optages på ledige pladser i 2. rundeoptaget, eller ansøgere, som optages direkte på de videregående uddannelsesinstitutioner om vinteren. Grundlaget for optagelsesnotaterne er de ansøgere, der er blevet tilbudt optag. Ansøgere, der har fået en standby-plads i år, er ikke medtaget som optagne. Ansøgere, der sidste år blev tilbudt en standby-plads, og som på den baggrund er blevet tilbudt en plads i år, indgår i årets optagelsestal. 2013 var første år, hvor optagelsen på de maritime uddannelser foregik fuldstændigt via Den Koordinerede Tilmelding. For ikke at beskrive en forkert udvikling på de maritime uddannelser er de historiske tal fra de maritime uddannelser derfor fjernet og alene med fra og med 2013. En række institutioner har optag til uddannelser (f.eks. erhvervsuddannelser) uden om Den Koordinerede Tilmelding. Det gælder blandt andet enkelte maritime uddannelsesinstitutioner. Optaget til disse institutioner kan derfor være højere end angivet i notatet. Uddannelses- og Forskningsministeriet 6